FN-forbundets strategi- og handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012"

Transkript

1 FN-forbundets strategi- og handlingsplan ) Indledning FN-forbundet har til formål på oplysende og tværpolitisk grundlag at arbejde for: Styrkelse af interessen for De Forenede Nationer; Forståelse af nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar for den internationale udvikling; Virkeliggørelse af de principper, som De Forenede Nationer bygger på. FN-forbundet har lige som FN selv et universelt virkefelt, der fokuserer på sammenhænge og løsningsmuligheder for internationale problemer. Vi mener, at kollektive, globale udfordringer kræver kollektive, globale svar, og at den multilaterale organisation med størst legitimitet og det bredeste mandatområde til at finde de bedste svar er de Forenede Nationer. Vi tror på, at ikke kun verdenssamfundet, men også den enkelte verdensborger, har et globalt ansvar. FN-forbundet har dermed en særlig karakter og rolle i forhold til de fleste andre internationalt orienterede danske NGO er. For at leve op til vores formål og vores globale ansvar, arbejder FN-forbundet på mange måder: Vi søger indflydelse på udviklingen af FN-systemet og de beslutninger, der træffes, via nationalt og internationalt samarbejde og oplysning; Vi oplyser og indgår i debatten om FN og FN-relaterede emner i offentligheden via møder, arrangementer, hjemmeside og i medierne; i undervisningssammenhænge via Skoletjeneste og Model UN s; og overfor beslutningstagere via lobbyisme; Vi samarbejder i NGO-netværk, nationalt og internationalt; Vi udvikler og bearbejder holdninger i aktiv dialog, internt og eksternt; Vi arbejder på et partipolitisk uafhængigt grundlag, og vi tager stilling og har holdninger i overensstemmelse med FN s principper. 2) Politiske Fokusområder FN s generalsekretær, Ban Ki-moon, har skitseret en række prioriteter for verdensorganisationens arbejde: Klimaforandringer: Landene skal presses til højere ambitionsniveau for at minimere risiciene for løbske klimaforandringer. Nedrustning: Det historiske skridt, taget af USA og Rusland i 2009 om nedskæringer af atomvåbenarsenalerne, skal fortsættes ved at ratificere the Comprehensive Nuclear Test Ban Treaty og ved at gå længere med the Nuclear Non-Proliferation Treaty. Bekæmpelse af finansielle kriser og fattigdom: Verdens fattigste mennesker, mindst ansvarlige for den globale økonomiske krise, bliver hårdest ramt af dens effekter. Der er en risiko for, at mange lande ikke kan nå FN s 2015 Mål. Kollektivt lederskab er nødvendigt, og løfter, givet af bl.a. G20-landene, skal opfyldes. Global sundhed: FN var med til at sikre, at H1N1-pandemien blev begrænset, og at der ydes en indsats mod malaria, HIV/AIDS og polio. Fred og sikkerhed: Sudan, Mellemøsten, Irak og Haiti identificeres som nogle af de lande og regioner, der kræver størst bevågenhed. FN s tilgang skal være integreret, koordineret og omfattende i alle faser, fra konfliktforhindring, fredsskabelse, fredsbevaring til fredsopbygning. 1

2 Kvinder og ligestilling: Det nyligt etablerede UN Women skal bl.a. være med til at stoppe vold mod kvinder. Forpligtelse til at beskytte: Det er på tide, at konceptet Responsibility to Protect skal oversættes fra ord til handling. FN-reform og ansvarlighed: FN skal effektiviseres og rationaliseres; regler, politikker og procedurer skal gøres simplere og mere strømlinede. FN s brede arbejdsområde danner et naturligt grundlag for FN-forbundets arbejde, men på samme måde som FN prioriterer, hvor organisationens fokus skal være, så må FN-forbundet også vurdere, hvordan vi bruger vores begrænsede ressourcer bedst, og hvor vores komparative fordele ligger. Det er på denne baggrund, at vi for perioden prioriterer følgende områder: Fred- og konfliktløsning, nedrustning, menneskerettigheder, bæredygtig global udvikling, FN-reformer og civilsamfundets rolle. Fred og konfliktløsning Krigen i Afghanistan og den internationale tilstedeværelse af tropper fra blandt andet Danmark har længe været det nyhedsbillede, der har fyldt vores hverdag. Konflikten udgør både en humanitær og sikkerhedspolitisk katastrofe og udfaldet af de forhandlinger, der er igangsat imellem de stridende parter, vil få vital betydning for hele regionen. Det er essentielt, at vi er i stand til at lære af de fejltagelser, som er blevet begået i både Irak og Afghanistan. Danmark har som en demokratisk og krigsførende nation et særligt ansvar for, at folkeretten bliver taget alvorligt, hvad enten det drejer sig om mandatet til at gå i krig eller forholdene for krigsfanger. Det er dog samtidig nødvendigt at fastholde et fokus på de konflikter, der ikke altid når nyhederne. FN-forbundet vil forud for det kommende folketingsvalg præsentere en række anbefalinger inden for freds- og konfliktområdet til den kommende regering. FN-forbundet vil bl.a. anbefale at 1) Danmarks sikkerhedspolitik skal tilbage på FN-sporet. Danmark skal aldrig mere deltage i en militær operation, der i lighed med Irak-krigen er i strid med folkeretten. 2) Danmark skal til enhver tid fastholde, at humanitær folkeret og menneskerettighederne overholdes, også under krigsforhold. Dvs. at udlevering til tortur og/eller dødsstraf ikke finder sted; det må ikke omgås ved brug af såkaldt diplomatiske garantier. Hvis allierede ikke overholder dette, skal Danmark hurtigst muligt trække sig ud af det militære samarbejde, og i givet fald indskrænke sig til humanitær virksomhed. 3) Danmark skal bekæmpe den retsløshed, terrormistænkte befinder sig i, grundreglen om, at ingen må tilbageholdes i længere tid uden at have været for en dommer, må gælde alle, også terrormistænkte såkaldte non-combattanter. Det internationale Røde Kors og FN s menneskerettighedskomissær skal have ret til at besøge dem i fængslerne, hvad enten de befinder sig i krigszoner eller udenfor. Danmark bør ligeledes kræve at USA opfylder Obamas løfte og snarest lukker Guantanamo-lejren og retsforfølger Bush-administrationen for dets ansvar for tortur. 4) Danmark bør helhjertet støtte det internationale retssystem, både det mellemstatslige via Domstolen i Haag og det internationale strafferetssystem, og fortsat tage imod strafafsonere. 5) Danmark bør arbejde for at der igen etableres en permanent og hurtigudrykkende FN-styrke samt en tilsvarende politistyrke. 2

3 6) Danmark skal aktivt bidrage til, at der ydes støtte til konfliktløsning i vanskelige områder med uløste konflikter, som f.eks. Kashmir og Vestsahara. De danske bestræbelser kan med fordel koordineres med Norge. 7) Danmark bør støtte snarlige fredsforhandlinger i Afghanistan med efterfølgende placering af FN i den centrale rolle for landets udvikling. Israel-Palæstina konflikten er en afgørende årsag til den permanente sikkerhedspolitiske spænding i Mellemøsten, de stadig tilbagevendende krigshandlinger og overgreb mod civilbefolkningen. En varig fred kan kun skabes gennem en to-statsløsning, som bygger på FN s vedtagelser og respekterer grænserne fra før FN-forbundet vil aktivt arbejde for en sådan løsning, der sikrer Israels eksistens og den palæstinensiske befolknings rettigheder, samtidig med at brud på internationale konventioner og krænkelser af menneskerettighederne vil blive modarbejdet uanset hvem af parterne, der måtte bære skylden. Iran må behandles med omtanke. Landets kontakter til Rusland, Kina og Brasilien bør inddrages i forsøg på at holde landet forpligtet på internationale aftaler. En dæmonisering af landet, som er medlemsstat af FN, bør undgås. Kun derved kan presset på menneskerettighederne i Iran opretholdes. Fokusområder: Dansk sikkerhedspolitik skal tilbage på FN-sporet. FN-forbundet skal forud for det kommende folketingsvalg præsentere en række anbefalinger til den kommende regering herunder et forslag om dansk støtte til snarlige fredsforhandlinger i Afghanistan med efterfølgende placering af FN i den centrale rolle for landets udvikling. At Danmark medvirker til at sikre en to-statsløsning mellem Israel og Palæstina, indenfor rammerne af vedtagne FN-resolutioner. Konfliktforebyggelse og -løsning samt fredsopbygning herunder princippet om R2P og brug af de internationale domstole. Nedrustning Gennem sit initiativ til en nedrustningsresolution i FN s sikkerhedsråd sidste år og fornyelsen af START traktaten imellem Rusland og USA, er det lykkedes præsident Obama at genskabe håbet om en fremtid med mindsket trussel fra atomvåben. Danmark har samtidig vist et positivt engagement i forhold til de globale nedrustningsbestræbelser, både i regi af FN og som initiativtager til en opdatering af Wien-dokumentet vedrørende tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger i OSCE. Endvidere blev der ved dette års Nuclear Non-Proliferation Treaty Review Conference igangsat en række positive tiltag, deriblandt målet om at Mellemøsten skal udgøre en atomvåben fri zone. Et arbejde, der vil forsætte i FN-regi med målet om en regional konference under ledelse af FN s generalsekretær i Den spændte situation, der eksisterer i forhold til Irans omstridte atomprogram, samt sikkerhedssituationen i forhold til især Nordkorea og Israel, betyder dog, at der stadig er lang vej til målet om en verden uden atomvåben. Der er derfor brug for, at Danmark, FNforbundet og resten af verden forsætter kampen for nedrustning af både atom- og konventionelle våben. 3

4 Fokusområder: Styrket dansk engagement i FN s nedrustningsbestræbelser herunder i forbindelse med fornyelsen af Ikke-spredningsaftalen (NPT), START og andre nedrustningsaftaler, Iran, Nordkorea, Israel og andre ikke-samarbejdende lande, A-våbenfri zoner (Mellemøsten, Norden), konventionelle våben. Danmark bør støtte forsøget på at lave en global aftale om våbenhandel (Arms Trade Treaty). Det er dog vigtigt at en sådan ordning ikke bare bliver til en blåstempling af den internationale våbenhandel, derfor bør ordningen også betyde at det får konsekvenser for lande der bryder aftalen. Menneskerettigheder Der er fortsat behov for nøje at følge udviklingen på udlændingeområdet i Danmark, hvor hyppige stramninger i lovgivningen foretages med til tider uhørt korte høringsfrister og er på kollisionskurs med menneskerettighedskonventionerne. De korte frister giver ikke de hørte parter mulighed for at udarbejde fyldestgørende svar, og det medfører lovsjusk og risiko for, at kollision med internationale konventionsforpligtelser først opdages, efter at loven er vedtaget. Den danske integrationslovgivning bør ændres. Den gældende lov er fælles for indvandrere og flygtninge og tilgodeser ikke flygtningenes og deres familiemedlemmers særlige behov for revalidering og behandling. Den lave starthjælp, som så hurtigt som muligt skal gøre nyankomne udlændinge selvforsørgende, har for flygtningenes vedkommende karakter af fattiggørelse, ydmygelse og forskelsbehandling. For asylsøgerne bør forholdene forbedres, så de ikke udsættes for langvarige ophold i asylcentrene under forhold, der er menneskeligt nedbrydende og invaliderende for såvel børn som voksne. Mulighederne for at asylsøgerne kan bo og arbejde uden for centrene må forbedres, og børnene og deres forældre skal have den behandling og de tilbud, de har brug for, så de kan komme sig over deres traumer. Også afviste asylsøgere, der ikke kan tvangstilbagesendes til hjemlandet, skal have ret til at kunne arbejde og uddanne sig, mens de er i Danmark. Det vil styrke deres selvværd og modvirke eventuelle traumer og dermed gøre dem bedre rustet til at kunne fungere i deres hjemlande efter hjemrejsen. Der er derudover grund til at se på dansk udvisningspraksis i det hele taget. Regler for udsendelse af handlede kvinder bør erstattes af tilbud om egentlig beskyttelse, og administrative tvangsudsendelser som den, en gruppe romaer blev udsat for i sommeren 2010, bør ikke kunne forekomme. De tvangsmæssige tilbagesendelser til Grækenland i medfør af bestemmelsen om 1. asylland (i Dublin-konventionen) må ophøre, så længe Grækenland er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser. Danmark bør i lighed med Storbritannien behandle de udvisningstruedes asylansøgninger. Generelt skal den danske regering forpligte sig til at handle i overensstemmelse med UNHCR s vejledning. Endelig er der behov for at lempe de meget stramme regler for opnåelse af dansk statsborgerskab. Desuden vil FN-forbundet følge udviklingen på andre områder, hvor dansk lovgivning eller praksis i det hele taget er i strid med eller på kanten af internationale konventioner. Det gælder bl. a. antiterrorlovgivningen, nedsættelsen af den kriminelle lavalder og praksis med at lade børn og unge 4

5 afsone straffe sammen med voksne kriminelle, brugen af isolationsfængsling og diskrimination af handicappede og psykisk syge i behandlingssystemet. I forlængelse af FN-forbundets deltagelse i FN s opfølgningskonference vedr. bekæmpelse af racisme m.v. Durban 2 vil FN-forbundet gå aktivt ind i den rejste debat om afskaffelse af racismeparagraffen. Det må afklares, om der overhovedet er mulighed for, inden for rammerne af konventionen om de borgerlige og politiske rettigheder, at afskaffe eller ændre paragraffen, sådan som visse politikere og andre debattører ønsker af hensyn til ytringsfriheden, og faren for at resultatet bliver øget forekomst af hatecrimes må belyses. FN s Råd for Menneskerettigheder har eksisteret, siden det i 2006 afløste Menneskerettighedskommissionen, og en vurdering af Rådets indsats de første fem år påbegyndes i Rådets arbejde har løbende været genstand for betydelig kritik især fra vestlige lande, herunder Danmark, fordi en række af Rådets medlemslande har forsøgt at påvirke arbejdet og Rådets stillingtagen i en retning, som opfattes som en underminering af de borgerlige og politiske rettigheder. Rådet har imidlertid også banet nye veje i arbejdet med beskyttelse af menneskerettigheder, bl.a. via den 4- årige turnusgennemgang (Universal Periodic Review/UPR) af menneskerettighedsituationen i alle FN s 192 medlemslande, hvor det er planlagt, at Danmark skal eksamineres i maj FN s Råd for Menneskerettigheder er FN s centrale organ til global beskyttelse af menneskerettigheder, og det er derfor afgørende, at Rådets arbejde styrkes både via en kritisk vurdering af den hidtidige indsats og en konstruktiv interesse for og deltagelse i bestræbelserne på at sikre Rådet universel legitimitet. Ingen lande bør kunne sidde Rådets kritik overhørig. I forbindelse med den nævnte vurdering af Rådets arbejde bør Danmark sikre, at EU-landene bl. a. fokuserer på behovet for, at reglerne for valg af medlemmer nøje overholdes og om nødvendigt skærpes, således at det sikres, at de stater, der er medlemmer af Rådet, selv praktiserer en høj standard for fremme og respekt af menneskerettigheder. Der er behov for en styrkelse af Rådet, hvor ledende poster fortsat besættes af lande, der på grund af deres lave menneskerettighedsstandard end ikke opfylder betingelserne for at være medlem af Rådet. For at få indflydelse på en nødvendig opstramning af regler og praksis for valg til Rådet vil FN-forbundet søge samarbejde med den internationale NGO-koalition omkring Menneskerettighedsrådet. I forbindelse med Rådets møder vil FN-forbundet i øvrigt prioritere arbejdet med Retten til udvikling og landesituationen Israel-Palæstina. Danmark og danske organisationer har en ekspertise på menneskerettighedsområdet. FNforbundet vil følge op på tidligere erfaringer med kapacitetsopbygning på bl.a. menneskerettighedsområdet, ved at indgå i dialog og samarbejde med organisationer i bl.a. Iran. Fokusområder: Den danske regering skal følge UNHCR s vejledning for tilbagesendelse af asylansøgere. Danmarks behandling af udlændinge skal leve op til menneskerettighedskonventionernes krav herunder skal integrationsloven i højere grad tilgodese flygtninges særlige behov og asylsøgernes forhold skal forbedres. Som opfølgning på FN s racismekonference Durban 2 skal FN-forbundet gå aktivt ind i debatten om bestemmelserne om racisme og blasfemi i dansk lovgivning. 5

6 FN-forbundet skal igen være mere aktiv i FN s globale menneskerettighedsarbejde herunder opprioritere indsatsen i forhold til menneskerettighedskrænkelserne i Israel- Palæstina konflikten og engagere sig i Rådets arbejde med det tematiske emne Retten til udvikling. Bæredygtig global udvikling FN s Klimakonference i København blev en gevaldig skuffelse. I stedet for en ambitiøs, retfærdig og bæredygtig klimaaftale, fik vi en løs aftale uden bindende reduktionsmål. Konferencen gik på det nærmeste i opløsning, og i dagene, der fulgte afslutningen, havde mange travlt med at placere ansvaret for forløbet og afslutningen. Enkelte danske politikere fandt anledning til igen at promovere en sammenslutning af demokratier frem for det globale samarbejde i FN. Klimakonferencen viste trods alt, at det multilaterale samarbejde er robust nok til at tåle dårlige konferencer. Klimaprocessen led tilbageskridt, og det er op til landsmødeperiodens konferencer i Mexico og Sydafrika, at genskabe et tåleligt forhandlingsklima. Samtidig er det blevet sværere og mere presserende, at sikre et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau for at undgå fremtidige klimakatastrofer. Klima og miljø indgår som et af punkterne i FN s 2015 Mål. På baggrund af FN s 2015 Topmøde i september 2010, skal verdenssamfundet søge at finde veje til at sikre, at så mange af målene opnås for så mange mennesker som muligt. Selvom der er succeshistorier, som viser, hvor vigtig en global, solidarisk indsats er, og at bistand nytter, så er der stadig langt til målet, og stadig mange lande, der ikke lever op til deres ansvar og reelle formåen. I 2012 afholder FN Earth Summit som opfølgning på FNs Conference on Environment and Development (UNCED), bedre kendt som Rio-topmødet eller Earth Summit, som fandt sted i FN-forbundet engagerede sig aktivt i arbejdet omkring Rio+10 topmødet i Johannesburg i 2002 (World Summit on Sustainable Development) og deltog også i selve topmødet. Det vil derfor være naturligt igen at fokusere på bæredygtig udvikling og arbejde hen mod deltagelse i Rio+20 i I forbindelse med Rio+20 bør FN-forbundet inddrage de internationale overvejelser om vækstproblematikken i et offentligt og offensivt initiativ. Fokusområder: Fortsat pres for opfyldelsen af FN s 2015 Mål, herunder at klimaforhandlingerne kommer tilbage på sporet, og at den multilaterale udviklingsbistand er uden bindinger, er af høj kvalitet og igen kommer til at udgøre omkring halvdelen af dansk bistand. Arbejde i fht. FN s Bæredygtighedskonference 2012, Rio+20, evt med henblik på deltagelse i konferencen. FN-reformer Konflikten mellem FN-pagtens fundering i nationalstaternes absolutte suverænitet (artikel 2) og beskyttelsen af individuelle menneskerettigheder er gradvis blevet stadig mere klar. Det førte i 2005 til vedtagelsen af princippet om Responsibility to Protect (R2P), som pålægger medlemsstaterne at beskytte deres borgere imod de helt basale krænkelser af menneskerettighederne (folkemord mv.) og, om nødvendigt, bemyndiger Sikkerhedsrådet til at 6

7 gribe ind. Princippet er anvendt i resolutioner, vedtaget af Sikkerhedsrådet (bl.a. i forhold tildarfur), men den praktiske implementering har vist sig at være meget vanskelig. Samtidig må det konstateres, at bestræbelser på at beskytte individuelle menneskerettigheder imod statsmagtens overgreb kan indebære grundlæggende begrænsninger i den myndighedsudøvelse, som skal sikre stabilitet og effektivitet i de grundlæggende samfundsinstitutioner. Hensynet til opretholdelse af social stabilitet må således også afvejes over for kravet om beskyttelse af individuelle menneskerettigheder. Tilsvarende dilemma eksisterer, når det internationale samfund ønsker at gøre statsledere ansvarlige for deres overgreb ved Den Internationale Straffedomstol (ICC), men må overveje konsekvenser i levevilkårene for de krænkede befolkningsgrupper. Trods disse modstridende hensyn er det helt nødvendigt, at FN s muligheder for at beskytte civilbefolkningen imod myndighedsovergreb styrkes gennem en opblødning af FN-pagtens snævre fokus på medlemsstaternes ukrænkelige suverænitet. Implementeringen af R2P-principperne vil være et væsentligt fremskridt og ikke mindst kapacitetsopbygning i form af nationale focal points og early warning mekanismer kan bidrage til anvendelighed i konkrete konfliktsituationer. Frygt for forringelser i levevilkårene for truede befolkningsgrupper må ikke give statsledere mulighed for at unddrage sig strafforfølgning ( impunity ) via trusler og faktisk gidseltagning. R2P kan ikke bringes i anvendelse, hvor stater forhindrer civilbefolkningen i at modtage basal nødhjælp hurtigt og effektivt, og det er derfor nødvendigt at skabe et særligt sæt af humanitære folkeretlige regler, som sikrer nødhjælp uden grænser. Fokusområder: FN s rolle i feltet mellem statssuverænitet og håndhævelse af menneskerettigheder skal styrkes herunder R2P og Retten til international nødhjælp, Sikkerhedsrådets beføjelser i relation til FN-pagtens artikel 2 samt Impunity' og ICC Civilsamfundets rolle De globale udfordringer verden står overfor, kan ikke løses af staterne alene. Det kræver involvering af civilsamfund og erhvervsliv. Derfor er det forstemmende at opleve, hvor svært det er at at bidrage til processen. Internationalt og nationalt forringes de i forvejen begrænsede vilkår. Det er blevet sværere at arbejde som NGO er i FN i New York, til klimakonferencen kunne mange registrerede NGO er slet ikke kom ind, og i de sidste dage af konferencen blev alle NGO er smidt ud. FN-forbundet og resten af det danske NGO-miljø oplever fortsat forringelser af vores arbejdsbetingelser. Ikke bare økonomiske forringelser, men også begrænsninger af mulighederne for dialog og samarbejde; at Danmark tidligt i processen udelukkede NGO erne fra delegationen til klimakonferencen, er forundrende og uacceptabelt. Fokusområder: Civilsamfundets naturlige rolle i multilaterale forhandlingsfora skal sikres. Civilsamfundets samarbejde og netværksdannelse skal styrkes. 7

8 Oversigt over politiske fokusområder : Fred og konfliktløsning Dansk sikkerhedspolitik skal tilbage på FN-sporet herunder snarlige fredsforhandlinger i Afghanistan med efterfølgende placering af FN i den centrale rolle for landets udvikling. At Danmark medvirker til at sikre en to-statsløsning i Mellemøsten, indenfor rammerne af vedtagne FN-resolutioner. Konfliktforebyggelse og -løsning samt fredsopbygning herunder princippet om R2P og brug af den internationale domstol (ICC). Nedrustning Styrket dansk engagement i FN s nedrustningsbestræbelser herunder i forbindelse med fornyelsen af Ikke-spredningsaftalens (NPT), START og andre nedrustningsaftaler, Iran, Nordkorea, Israel og andre ikke-samarbejdende lande, A-våbenfri zoner (Mellemøsten, Norden), konventionelle våben. Menneskerettigheder Den danske regering skal forpligtes til at handle i overensstemmelse med UNHCR s vejledning for tilbagesendelse af asylansøgere. Danmarks behandling af udlændinge skal leve op til menneskerettighedskonventionernes krav herunder skal integrationsloven i højere grad tilgodese flygtninges særlige behov og asylsøgernes forhold skal forbedres. Som opfølgning på FN s racismekonference Durban 2 skal FN-forbundet gå aktivt ind i debatten om bestemmelserne om racisme og blasfemi i dansk lovgivning. FN-forbundet skal igen være mere aktiv i FN s globale menneskerettighedsarbejde herunder opprioritere indsatsen i forhold til menneskerettighedskrænkelserne i Israel- Palæstina konflikten og engagere sig i Rådets arbejde med det tematiske emne Retten til udvikling. Bæredygtig global udvikling Presse på for opfyldelsen af FN s 2015 Mål, herunder at klimaforhandlingerne kommer tilbage på sporet og at klimakatastroferne ikke løber løbsk, og at den multilaterale udviklingsbistand er ubunden, af høj kvalitet og igen kommer til at udgøre omkring halvdelen af dansk bistand. FN-reformer FN s rolle i feltet mellem statssuverænitet og håndhævelse af menneskerettigheder skal styrkes herunder R2P og Retten til international nødhjælp, Sikkerhedsrådets beføjelser i relation til FN-pagtens artikel 2 samt Impunity' og ICC Civilsamfundets rolle Civilsamfundets naturlige rolle i multilaterale forhandlingsfora skal sikres. Civilsamfundets samarbejde og netværksdannelse skal styrkes. 8

9 3) Organisatoriske fokusområder Løsningen af de politiske fokusområder kræver, at FN-forbundet hviler på et mere sikkert organisatorisk og økonomisk fundament. I den sidste landsmødeperiode blev udarbejdet et notat vedr. styrkelse af FN-forbundet (vedtaget af bestyrelsen den 20. oktober 2009), som danner baggrund for den kommende landsmødeperiodes prioriteter. Her fokuseres på oplysning, medlemshvervning og fastholdelse, samt FN-forbundet som projektbærende organisation. Oplysning Et vigtigt formål for FN-forbundet er oplysningsarbejde om FN og FN-spørgsmål. Målet for en ny strategi for FN-forbundets oplysningsarbejde er: at styrke FN og FN s rolle globalt og i den danske udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik, ved at skabe folkelig opbakning og dermed give FN de nødvendige redskaber til løsningen af globale udfordringer at gøre FN-forbundet mere synligt og dermed gøre det lettere at tiltrække finansiering af Forbundets aktiviteter samt tiltrække og fastholde medlemmer at øge den almindelige anerkendelse af FN-forbundet som deltager i såvel den dagsaktuelle som den mere langsigtede politikskabende samfundsdebat om international politik og andre FN-relaterede emner For at opnå disse mål er der behov for en styrkelse af kommunikationen og for at øge FNforbundets synlighed. Dette bør ske gennem: udarbejdelse og vedtagelse af en mediestrategi. FN-forbundet skal være den naturlige organisation at kontakte for journalister, når de søger viden om FN-spørgsmål. Samtidig skal vi fortsat selv være agerende i forhold til medierne og bidrage til debatten om FN-spørgsmål og udenrigspolitik. brug og løbende tilpasning af vores hjemmeside. Vores hjemmeside skal løbende opdateres og udvikles, så den indeholder de nyeste informationer om vores arbejde og relevante FNemner. Vi skal desuden arbejde for at flere besøger hjemmesiden og gør brug af det materiale, vi stiller til rådighed. videreudvikling af vores Facebook-side. Vi skal bruge vores Facebook-side og andre sociale medier mere aktivt til at skabe kontakt til eksisterende og potentielle nye medlemmer. Kommunikationen på siden skal udvikles, så den bliver mere interaktiv og inddrager flere i debat om FN-spørgsmål. Antallet af fans på siden bør stige støt. udvikling af Nyhedsbrevet. Vi bør undersøge, hvorledes Nyhedsbrevet anvendes af medlemmerne og andre brugere og videreudvikle Nyhedsbrevet på baggrund af resultaterne. Hvervekampagner flere steder i Danmark, som dels skal udmunde i øget medlemstal og dels i øget forankring og synlighed af FN-forbundet. Således vil vi kunne udvikle FN-forbundet som public service-virksomhed, og herunder: Deltage i den dagsaktuelle debat om FN-relaterede emner. Oplysning om og kommentarer til nyheder om international politik med FN-vinkel og nyheder fra FN s arbejde Oplysningsaktiviteter i forbindelse med forberedelsen af kommende FN-konferencer o. lign., gennemførelse af FN-forbundets egne konferencer, workshops m.v. Herunder i forbindelse med FN s Internationale Ungdomsår, , politiske partiers landsmøder og politikeres deltagelse i FN s Generalforsamling 9

10 Oplysning om FN generelt Skoletjenesten bør som tidligere være vores flagskib i disse bestræbelser, og vi bør arbejde på at få Skoletjenesten bredere funderet i vores kredse. Som tidligere bør vi støtte Skoletjenesten med uddannelse, udvikling af materialer og medlemshvervning. Medlemshvervning og fastholdelse (individuelle og kollektive medlemmer) FN-forbundet er en medlemsorganisation, og uden medlemmer vil det hverken være muligt eller nødvendigt at opretholde forbundet. Det er de aktive medlemmer, der er med til at udvikle Forbundet, så vi er i stand til at leve op til de skiftende udfordringer. Medlemshvervning og fastholdelse skal derfor indtænkes i alle vores aktiviteter. Dette indebærer flere elementer: Hvervekampagner: øget indsats i forhold til medlemshvervning. Der bør afholdes hvervemøder med tilbud om mini FN-kursus 1-2 gange årligt, primært i forbindelse med studiestart. Hvervemøder bør holdes i både København og minimum en anden kreds for samtidig at styrke vores kredsarbejde. Hvervekampagner kan desuden indeholde aktiviteter for kollektive medlemmer, herunder politiske partier og deres ungdomsafdelinger. Medlemspleje og fastholdelse: Vi skal løbende udvikle nye tilbud for vores medlemmer, så de, der ønsker at være aktive, kan engagere sig i aktiviteter, herunder FN-forbundets arbejdsgrupper. Samtidig skal vores tilbud til mere passive medlemmer udvikles, så Nyhedsbrev, Facebook, arrangementer osv. tilgodeser alle. Fastholdelse af kollektive medlemmer bør prioriteres, så vi sikrer en bred medlemsskare, som kan fungere som sparrings- og samarbejdspartnere. Kredsarbejde: Vores kredse skal styrkes, så vi har en organiseret tilstedeværelse flere steder i landet, og vi skal i højere grad opfordre til og støtte lokale initiativer. FN-forbundet bør igen tilbyde støtte til uddannelse og erfaringsudveksling blandt kredsene. Interessegrupper: Vores interessegrupper, herunder DanMUN og Skoletjenesten, skal støttes i deres arbejde, så de engagerede frivillige føler sig værdsat og som en del af FNforbundet. Disse grupper skal i lighed med kredsene tilbydes støtte i form af eksempelvis voksenuddannelseskurser, sparring og erfaringsudveksling, samt støtte til produktion af undervisningsmaterialer. Aktivitetsniveau: Vi bør alle arbejde for at øge aktivitetsniveauet i FN-forbundet. Aktiviteter kan relatere sig til FN-dage og -begivenheder, aktuelle problemstillinger og udviklingspolitik eller andet relevant. Aktiviteterne bør arrangeres af bestyrelse, arbejdsgrupper eller frivillige med støtte fra sekretariatet, så vidt det kan lade sig gøre. Alle aktiviteter skal markedsføres via hjemmeside, Facebook, Nyhedsbrev, aktivitetskalender og evt. relevante eksterne medier. FN-forbundet som projektbærende organisation For at konkretisere og kvalificere FN-forbundets arbejde, og styrke FN-forbundets organisation og økonomiske fundament, skal Forbundet de kommende år arbejde videre med at udvikle en projektportefølje. FN-forbundet vil arbejde med projekter inden for områder, hvor der i forbundet er erfaringer og kompetencer. Udgangspunktet for projekterne skal være, at de skal have en FNvinkel i bred forstand. Projekter skal dreje sig om advocacy, oplysning og/eller kapacitetsopbygning, bl.a. i forbindelse med større FN-begivenheder eller højt prioriterede temaer (herunder R2P-projekter), og kan også 10

11 være koordinerende aktiviteter op til og under en FN-begivenhed. Kapacitetsopbygningsprojekter kan være projekter der opbyggede vores egen og vores nærmeste FN-forbunds fælles kapacitet (i Norden eller Europa), eller hvor vi gik ind og støttede opbygningen af FN-forbund og - civilsamfundsnetværk i f.eks. Østeuropa eller i udviklingslande. Formålet er en styrkelse af FN ved udbredelse af kendskabet til FN s idégrundlag og arbejde, samt styrkelse af FN-forbundet ved at forbundet indtager rollen som den koordinerende danske NGO i forbindelse med forberedelse af og deltagelse i kommende FN-topmøder, verdenskonferencer og andre højniveau-begivenheder i FN-regi. Formålet er endvidere styrkelse af FN-forbund og andre civilsamfundsorganisationer i udvalgte lande. Som et eksempel på et projekt, der nu er blevet en permanent del af forbundets arbejde, er Stop Sult Fonden. FN-forbundet er administrator af Stop Sult Fonden, som har til formål at indsamle midler til FN's Fødevareprogram, WFP. Stop Sult Fonden bør fremover have en større rolle i vores oplysnings- og aktivitetsarbejde. En del af vores frivillige har tidligere været involveret i arbejdet med Stop Sult Fonden, og vi kan derfor videreudvikle arbejdet på baggrund at deres engagement. Hvert år er Stop Sult Fonden modtager af indsamlingen fra begivenheden Walk the World. Fonden og de engagerede frivillige bør fremover involveres mere i denne event, så FN-forbundet kan opnå større synlighed ved arrangementet. Samtidig bør FN-forbundet i samarbejde med WFP og eventuelle frivillige udtænke nye aktiviteter til fundraising og oplysning til fordel for Fonden. Oversigt over organisatoriske fokusområder : Oplysning Styrkelse af kommunikationen og øget synlighed o Udarbejdelse og vedtagelse af en mediestrategi o Deltage i debatten o Brug og løbende tilpasning af vores hjemmeside o Videreudvikling af vores Facebook-side og andre sociale medier o Udvikling af Nyhedsbrevet Public service-virksomhed og generel oplysning og debat Skoletjenestevirksomhed overfor skoler, gymnasier og højskoler Medlemshvervning og fastholdelse (individuelle og kollektive) Øget indsats og fastsættelse af konkrete mål i fht. medlemshvervning Udvikle tilbud for medlemmer/medlemspleje Opbygge kredse og støtte lokale initiativer Understøtte interessegruppernes arbejde Stigende aktivitetsniveau 11

12 FN-forbundet som projektbærende organisation Projekter skal konkretisere og kvalificere FN-forbundets arbejde, og styrke FN-forbundets organisation og økonomiske fundament Projekter skal dreje sig om: o advocacy o oplysning o og/eller kapacitetsopbygning Øget prioritering af og engagement i Stop Sult Fonden Afslutning Der er ikke noget alternativ til et multilateralt forhandlingssystem, når man søger langsigtede løsninger på sammenhængende, globale problemer. Derfor er der - trods mangler og fejltagelser - ikke noget alternativ til De Forenede Nationer. Der er til gengæld god grund til at forsøge at forbedre organisationen og rette op på svaghederne ved det eksisterende system. Nationalstaternes regeringer kan ikke gøre dette alene; det kræver en aktiv deltagelse af et engageret civilsamfund. I Danmark er FN-forbundet den eneste NGO, der entydigt fremhæver FN som naturligt forum for globale, sammenhængende løsninger, og som aktivt diskuterer muligheder for reformer af systemet. Vi har en ekspertise i, hvordan civilsamfundet kan indgå i multilaterale forhandlinger på tværs af problemfelterne. I lyset af de udfordringer, FN-forbundet står i, er det vigtigt, at vi, vores individuelle medlemmer og vores kollektive medlemmer husker og erkender, hvilken rolle FNforbundet spiller og kan komme til at spille. På baggrund af nærværende strategi- og handlingsplan, og den debat der har været om den på landsmødet, er det bestyrelsens ansvar at udarbejde konkrete målsætninger for forbundets arbejde. Vi skal i den kommende landsmødeperiode sikre, at FN-forbundet er en relevant og attraktiv medlemsorganisation, der deltager i den offentlige debat, og søger indflydelse for at sikre opbakning til FN s principper og virksomhed. FN-forbundet fordi vi tror på globalt ansvar. 12

FN-forbundets strategi- og handlingsplan

FN-forbundets strategi- og handlingsplan FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012 Forslag til FN-forbundets landsmøde, 30-31. oktober 2010 1) Indledning FN-forbundet har til formål på oplysende og tværpolitisk grundlag at arbejde for:

Læs mere

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning. FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

FN-forbundets strategi og handlingsplan ) Indledning. Vedtaget af FN-forbundets landsmøde 2012,afholdt

FN-forbundets strategi og handlingsplan ) Indledning. Vedtaget af FN-forbundets landsmøde 2012,afholdt FN-forbundets strategi og handlingsplan 2013-2014 Vedtaget af FN-forbundets landsmøde 2012,afholdt 27-28. oktober 2012 1) Indledning FN-pagten indledes med ordene: Vi de Forenede Nationers Folk besluttede

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan 2015 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Politiske fokusområder 4 2.1 Reform af FN 4 2.2. Menneskerettigheder 4 2.3 Fred og konfliktløsning 5 2.4 Bæredygtig global udvikling 6 3.

Læs mere

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark FN- forbundet finder, at ytringsfrihed er en menneskeret som skal beskyttes, og som kun i helt særlige tilfælde bør begrænses. FN- forbundet

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 18. marts 2010. Europaudvalgets spørgsmål nr. 30 af 20. januar 2010 (EUU alm. del) Spørgsmål nr. 30:

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 Til punkt 3 Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 Indhold 1) Indledning... 2 2) Indledende analyse: overblik over

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Historisk afsæt 2. Grundpiller i det globale samarbejde 2.a Civilsamfundet og andre aktører 2.b International

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE Strategi for regeringens tilgang INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er Danmarks tilgang til det internationale menneskerettighedsarbejde?... 4 Hvorfor en international

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer 2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0488/2016 20.4.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om angreb

Læs mere

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf. 35363635 Fax: 35247868 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Notat Til 92-Gruppen Fra Kim Carstensen Dato 18. september 2005 Emne Rapport fra FN-topmødet 14-16

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR SF S FLYGTNINGEPOLITIK 2016 2 ORDFØRER/KONTAKT: JACOB MARK jacob.mark@ft.dk 3337 4418...vi vil arbejde for internationale bæredygtige løsninger

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring 1. Indledning I sine konklusioner af 25. juni 2001 udtalte Rådet tilfredshed med Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 19. januar 2011

Referat af bestyrelsesmøde den 19. januar 2011 Referat af bestyrelsesmøde den 19. januar 2011 Til stede: Jørgen Estrup, Trine M.N. Jensen, Flemming Thøgersen, Lave Broch, Torben Jacobsen, Karsten Fledelius, Linda Herzberg, Niels Johan Juhl-Nielsen,

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Oplæg på FN-Forbundets konference Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden?, Fællessalen, Christiansborg, 18. marts 2015, kl 13:30-16:00

Oplæg på FN-Forbundets konference Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden?, Fællessalen, Christiansborg, 18. marts 2015, kl 13:30-16:00 Carsten Staur Menneskerettigheder og Konventioner Oplæg på FN-Forbundets konference Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden?, Fællessalen, Christiansborg, 18. marts 2015, kl 13:30-16:00 Lad mig starte

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere