FN-forbundets strategi- og handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012"

Transkript

1 FN-forbundets strategi- og handlingsplan ) Indledning FN-forbundet har til formål på oplysende og tværpolitisk grundlag at arbejde for: Styrkelse af interessen for De Forenede Nationer; Forståelse af nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar for den internationale udvikling; Virkeliggørelse af de principper, som De Forenede Nationer bygger på. FN-forbundet har lige som FN selv et universelt virkefelt, der fokuserer på sammenhænge og løsningsmuligheder for internationale problemer. Vi mener, at kollektive, globale udfordringer kræver kollektive, globale svar, og at den multilaterale organisation med størst legitimitet og det bredeste mandatområde til at finde de bedste svar er de Forenede Nationer. Vi tror på, at ikke kun verdenssamfundet, men også den enkelte verdensborger, har et globalt ansvar. FN-forbundet har dermed en særlig karakter og rolle i forhold til de fleste andre internationalt orienterede danske NGO er. For at leve op til vores formål og vores globale ansvar, arbejder FN-forbundet på mange måder: Vi søger indflydelse på udviklingen af FN-systemet og de beslutninger, der træffes, via nationalt og internationalt samarbejde og oplysning; Vi oplyser og indgår i debatten om FN og FN-relaterede emner i offentligheden via møder, arrangementer, hjemmeside og i medierne; i undervisningssammenhænge via Skoletjeneste og Model UN s; og overfor beslutningstagere via lobbyisme; Vi samarbejder i NGO-netværk, nationalt og internationalt; Vi udvikler og bearbejder holdninger i aktiv dialog, internt og eksternt; Vi arbejder på et partipolitisk uafhængigt grundlag, og vi tager stilling og har holdninger i overensstemmelse med FN s principper. 2) Politiske Fokusområder FN s generalsekretær, Ban Ki-moon, har skitseret en række prioriteter for verdensorganisationens arbejde: Klimaforandringer: Landene skal presses til højere ambitionsniveau for at minimere risiciene for løbske klimaforandringer. Nedrustning: Det historiske skridt, taget af USA og Rusland i 2009 om nedskæringer af atomvåbenarsenalerne, skal fortsættes ved at ratificere the Comprehensive Nuclear Test Ban Treaty og ved at gå længere med the Nuclear Non-Proliferation Treaty. Bekæmpelse af finansielle kriser og fattigdom: Verdens fattigste mennesker, mindst ansvarlige for den globale økonomiske krise, bliver hårdest ramt af dens effekter. Der er en risiko for, at mange lande ikke kan nå FN s 2015 Mål. Kollektivt lederskab er nødvendigt, og løfter, givet af bl.a. G20-landene, skal opfyldes. Global sundhed: FN var med til at sikre, at H1N1-pandemien blev begrænset, og at der ydes en indsats mod malaria, HIV/AIDS og polio. Fred og sikkerhed: Sudan, Mellemøsten, Irak og Haiti identificeres som nogle af de lande og regioner, der kræver størst bevågenhed. FN s tilgang skal være integreret, koordineret og omfattende i alle faser, fra konfliktforhindring, fredsskabelse, fredsbevaring til fredsopbygning. 1

2 Kvinder og ligestilling: Det nyligt etablerede UN Women skal bl.a. være med til at stoppe vold mod kvinder. Forpligtelse til at beskytte: Det er på tide, at konceptet Responsibility to Protect skal oversættes fra ord til handling. FN-reform og ansvarlighed: FN skal effektiviseres og rationaliseres; regler, politikker og procedurer skal gøres simplere og mere strømlinede. FN s brede arbejdsområde danner et naturligt grundlag for FN-forbundets arbejde, men på samme måde som FN prioriterer, hvor organisationens fokus skal være, så må FN-forbundet også vurdere, hvordan vi bruger vores begrænsede ressourcer bedst, og hvor vores komparative fordele ligger. Det er på denne baggrund, at vi for perioden prioriterer følgende områder: Fred- og konfliktløsning, nedrustning, menneskerettigheder, bæredygtig global udvikling, FN-reformer og civilsamfundets rolle. Fred og konfliktløsning Krigen i Afghanistan og den internationale tilstedeværelse af tropper fra blandt andet Danmark har længe været det nyhedsbillede, der har fyldt vores hverdag. Konflikten udgør både en humanitær og sikkerhedspolitisk katastrofe og udfaldet af de forhandlinger, der er igangsat imellem de stridende parter, vil få vital betydning for hele regionen. Det er essentielt, at vi er i stand til at lære af de fejltagelser, som er blevet begået i både Irak og Afghanistan. Danmark har som en demokratisk og krigsførende nation et særligt ansvar for, at folkeretten bliver taget alvorligt, hvad enten det drejer sig om mandatet til at gå i krig eller forholdene for krigsfanger. Det er dog samtidig nødvendigt at fastholde et fokus på de konflikter, der ikke altid når nyhederne. FN-forbundet vil forud for det kommende folketingsvalg præsentere en række anbefalinger inden for freds- og konfliktområdet til den kommende regering. FN-forbundet vil bl.a. anbefale at 1) Danmarks sikkerhedspolitik skal tilbage på FN-sporet. Danmark skal aldrig mere deltage i en militær operation, der i lighed med Irak-krigen er i strid med folkeretten. 2) Danmark skal til enhver tid fastholde, at humanitær folkeret og menneskerettighederne overholdes, også under krigsforhold. Dvs. at udlevering til tortur og/eller dødsstraf ikke finder sted; det må ikke omgås ved brug af såkaldt diplomatiske garantier. Hvis allierede ikke overholder dette, skal Danmark hurtigst muligt trække sig ud af det militære samarbejde, og i givet fald indskrænke sig til humanitær virksomhed. 3) Danmark skal bekæmpe den retsløshed, terrormistænkte befinder sig i, grundreglen om, at ingen må tilbageholdes i længere tid uden at have været for en dommer, må gælde alle, også terrormistænkte såkaldte non-combattanter. Det internationale Røde Kors og FN s menneskerettighedskomissær skal have ret til at besøge dem i fængslerne, hvad enten de befinder sig i krigszoner eller udenfor. Danmark bør ligeledes kræve at USA opfylder Obamas løfte og snarest lukker Guantanamo-lejren og retsforfølger Bush-administrationen for dets ansvar for tortur. 4) Danmark bør helhjertet støtte det internationale retssystem, både det mellemstatslige via Domstolen i Haag og det internationale strafferetssystem, og fortsat tage imod strafafsonere. 5) Danmark bør arbejde for at der igen etableres en permanent og hurtigudrykkende FN-styrke samt en tilsvarende politistyrke. 2

3 6) Danmark skal aktivt bidrage til, at der ydes støtte til konfliktløsning i vanskelige områder med uløste konflikter, som f.eks. Kashmir og Vestsahara. De danske bestræbelser kan med fordel koordineres med Norge. 7) Danmark bør støtte snarlige fredsforhandlinger i Afghanistan med efterfølgende placering af FN i den centrale rolle for landets udvikling. Israel-Palæstina konflikten er en afgørende årsag til den permanente sikkerhedspolitiske spænding i Mellemøsten, de stadig tilbagevendende krigshandlinger og overgreb mod civilbefolkningen. En varig fred kan kun skabes gennem en to-statsløsning, som bygger på FN s vedtagelser og respekterer grænserne fra før FN-forbundet vil aktivt arbejde for en sådan løsning, der sikrer Israels eksistens og den palæstinensiske befolknings rettigheder, samtidig med at brud på internationale konventioner og krænkelser af menneskerettighederne vil blive modarbejdet uanset hvem af parterne, der måtte bære skylden. Iran må behandles med omtanke. Landets kontakter til Rusland, Kina og Brasilien bør inddrages i forsøg på at holde landet forpligtet på internationale aftaler. En dæmonisering af landet, som er medlemsstat af FN, bør undgås. Kun derved kan presset på menneskerettighederne i Iran opretholdes. Fokusområder: Dansk sikkerhedspolitik skal tilbage på FN-sporet. FN-forbundet skal forud for det kommende folketingsvalg præsentere en række anbefalinger til den kommende regering herunder et forslag om dansk støtte til snarlige fredsforhandlinger i Afghanistan med efterfølgende placering af FN i den centrale rolle for landets udvikling. At Danmark medvirker til at sikre en to-statsløsning mellem Israel og Palæstina, indenfor rammerne af vedtagne FN-resolutioner. Konfliktforebyggelse og -løsning samt fredsopbygning herunder princippet om R2P og brug af de internationale domstole. Nedrustning Gennem sit initiativ til en nedrustningsresolution i FN s sikkerhedsråd sidste år og fornyelsen af START traktaten imellem Rusland og USA, er det lykkedes præsident Obama at genskabe håbet om en fremtid med mindsket trussel fra atomvåben. Danmark har samtidig vist et positivt engagement i forhold til de globale nedrustningsbestræbelser, både i regi af FN og som initiativtager til en opdatering af Wien-dokumentet vedrørende tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger i OSCE. Endvidere blev der ved dette års Nuclear Non-Proliferation Treaty Review Conference igangsat en række positive tiltag, deriblandt målet om at Mellemøsten skal udgøre en atomvåben fri zone. Et arbejde, der vil forsætte i FN-regi med målet om en regional konference under ledelse af FN s generalsekretær i Den spændte situation, der eksisterer i forhold til Irans omstridte atomprogram, samt sikkerhedssituationen i forhold til især Nordkorea og Israel, betyder dog, at der stadig er lang vej til målet om en verden uden atomvåben. Der er derfor brug for, at Danmark, FNforbundet og resten af verden forsætter kampen for nedrustning af både atom- og konventionelle våben. 3

4 Fokusområder: Styrket dansk engagement i FN s nedrustningsbestræbelser herunder i forbindelse med fornyelsen af Ikke-spredningsaftalen (NPT), START og andre nedrustningsaftaler, Iran, Nordkorea, Israel og andre ikke-samarbejdende lande, A-våbenfri zoner (Mellemøsten, Norden), konventionelle våben. Danmark bør støtte forsøget på at lave en global aftale om våbenhandel (Arms Trade Treaty). Det er dog vigtigt at en sådan ordning ikke bare bliver til en blåstempling af den internationale våbenhandel, derfor bør ordningen også betyde at det får konsekvenser for lande der bryder aftalen. Menneskerettigheder Der er fortsat behov for nøje at følge udviklingen på udlændingeområdet i Danmark, hvor hyppige stramninger i lovgivningen foretages med til tider uhørt korte høringsfrister og er på kollisionskurs med menneskerettighedskonventionerne. De korte frister giver ikke de hørte parter mulighed for at udarbejde fyldestgørende svar, og det medfører lovsjusk og risiko for, at kollision med internationale konventionsforpligtelser først opdages, efter at loven er vedtaget. Den danske integrationslovgivning bør ændres. Den gældende lov er fælles for indvandrere og flygtninge og tilgodeser ikke flygtningenes og deres familiemedlemmers særlige behov for revalidering og behandling. Den lave starthjælp, som så hurtigt som muligt skal gøre nyankomne udlændinge selvforsørgende, har for flygtningenes vedkommende karakter af fattiggørelse, ydmygelse og forskelsbehandling. For asylsøgerne bør forholdene forbedres, så de ikke udsættes for langvarige ophold i asylcentrene under forhold, der er menneskeligt nedbrydende og invaliderende for såvel børn som voksne. Mulighederne for at asylsøgerne kan bo og arbejde uden for centrene må forbedres, og børnene og deres forældre skal have den behandling og de tilbud, de har brug for, så de kan komme sig over deres traumer. Også afviste asylsøgere, der ikke kan tvangstilbagesendes til hjemlandet, skal have ret til at kunne arbejde og uddanne sig, mens de er i Danmark. Det vil styrke deres selvværd og modvirke eventuelle traumer og dermed gøre dem bedre rustet til at kunne fungere i deres hjemlande efter hjemrejsen. Der er derudover grund til at se på dansk udvisningspraksis i det hele taget. Regler for udsendelse af handlede kvinder bør erstattes af tilbud om egentlig beskyttelse, og administrative tvangsudsendelser som den, en gruppe romaer blev udsat for i sommeren 2010, bør ikke kunne forekomme. De tvangsmæssige tilbagesendelser til Grækenland i medfør af bestemmelsen om 1. asylland (i Dublin-konventionen) må ophøre, så længe Grækenland er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser. Danmark bør i lighed med Storbritannien behandle de udvisningstruedes asylansøgninger. Generelt skal den danske regering forpligte sig til at handle i overensstemmelse med UNHCR s vejledning. Endelig er der behov for at lempe de meget stramme regler for opnåelse af dansk statsborgerskab. Desuden vil FN-forbundet følge udviklingen på andre områder, hvor dansk lovgivning eller praksis i det hele taget er i strid med eller på kanten af internationale konventioner. Det gælder bl. a. antiterrorlovgivningen, nedsættelsen af den kriminelle lavalder og praksis med at lade børn og unge 4

5 afsone straffe sammen med voksne kriminelle, brugen af isolationsfængsling og diskrimination af handicappede og psykisk syge i behandlingssystemet. I forlængelse af FN-forbundets deltagelse i FN s opfølgningskonference vedr. bekæmpelse af racisme m.v. Durban 2 vil FN-forbundet gå aktivt ind i den rejste debat om afskaffelse af racismeparagraffen. Det må afklares, om der overhovedet er mulighed for, inden for rammerne af konventionen om de borgerlige og politiske rettigheder, at afskaffe eller ændre paragraffen, sådan som visse politikere og andre debattører ønsker af hensyn til ytringsfriheden, og faren for at resultatet bliver øget forekomst af hatecrimes må belyses. FN s Råd for Menneskerettigheder har eksisteret, siden det i 2006 afløste Menneskerettighedskommissionen, og en vurdering af Rådets indsats de første fem år påbegyndes i Rådets arbejde har løbende været genstand for betydelig kritik især fra vestlige lande, herunder Danmark, fordi en række af Rådets medlemslande har forsøgt at påvirke arbejdet og Rådets stillingtagen i en retning, som opfattes som en underminering af de borgerlige og politiske rettigheder. Rådet har imidlertid også banet nye veje i arbejdet med beskyttelse af menneskerettigheder, bl.a. via den 4- årige turnusgennemgang (Universal Periodic Review/UPR) af menneskerettighedsituationen i alle FN s 192 medlemslande, hvor det er planlagt, at Danmark skal eksamineres i maj FN s Råd for Menneskerettigheder er FN s centrale organ til global beskyttelse af menneskerettigheder, og det er derfor afgørende, at Rådets arbejde styrkes både via en kritisk vurdering af den hidtidige indsats og en konstruktiv interesse for og deltagelse i bestræbelserne på at sikre Rådet universel legitimitet. Ingen lande bør kunne sidde Rådets kritik overhørig. I forbindelse med den nævnte vurdering af Rådets arbejde bør Danmark sikre, at EU-landene bl. a. fokuserer på behovet for, at reglerne for valg af medlemmer nøje overholdes og om nødvendigt skærpes, således at det sikres, at de stater, der er medlemmer af Rådet, selv praktiserer en høj standard for fremme og respekt af menneskerettigheder. Der er behov for en styrkelse af Rådet, hvor ledende poster fortsat besættes af lande, der på grund af deres lave menneskerettighedsstandard end ikke opfylder betingelserne for at være medlem af Rådet. For at få indflydelse på en nødvendig opstramning af regler og praksis for valg til Rådet vil FN-forbundet søge samarbejde med den internationale NGO-koalition omkring Menneskerettighedsrådet. I forbindelse med Rådets møder vil FN-forbundet i øvrigt prioritere arbejdet med Retten til udvikling og landesituationen Israel-Palæstina. Danmark og danske organisationer har en ekspertise på menneskerettighedsområdet. FNforbundet vil følge op på tidligere erfaringer med kapacitetsopbygning på bl.a. menneskerettighedsområdet, ved at indgå i dialog og samarbejde med organisationer i bl.a. Iran. Fokusområder: Den danske regering skal følge UNHCR s vejledning for tilbagesendelse af asylansøgere. Danmarks behandling af udlændinge skal leve op til menneskerettighedskonventionernes krav herunder skal integrationsloven i højere grad tilgodese flygtninges særlige behov og asylsøgernes forhold skal forbedres. Som opfølgning på FN s racismekonference Durban 2 skal FN-forbundet gå aktivt ind i debatten om bestemmelserne om racisme og blasfemi i dansk lovgivning. 5

6 FN-forbundet skal igen være mere aktiv i FN s globale menneskerettighedsarbejde herunder opprioritere indsatsen i forhold til menneskerettighedskrænkelserne i Israel- Palæstina konflikten og engagere sig i Rådets arbejde med det tematiske emne Retten til udvikling. Bæredygtig global udvikling FN s Klimakonference i København blev en gevaldig skuffelse. I stedet for en ambitiøs, retfærdig og bæredygtig klimaaftale, fik vi en løs aftale uden bindende reduktionsmål. Konferencen gik på det nærmeste i opløsning, og i dagene, der fulgte afslutningen, havde mange travlt med at placere ansvaret for forløbet og afslutningen. Enkelte danske politikere fandt anledning til igen at promovere en sammenslutning af demokratier frem for det globale samarbejde i FN. Klimakonferencen viste trods alt, at det multilaterale samarbejde er robust nok til at tåle dårlige konferencer. Klimaprocessen led tilbageskridt, og det er op til landsmødeperiodens konferencer i Mexico og Sydafrika, at genskabe et tåleligt forhandlingsklima. Samtidig er det blevet sværere og mere presserende, at sikre et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau for at undgå fremtidige klimakatastrofer. Klima og miljø indgår som et af punkterne i FN s 2015 Mål. På baggrund af FN s 2015 Topmøde i september 2010, skal verdenssamfundet søge at finde veje til at sikre, at så mange af målene opnås for så mange mennesker som muligt. Selvom der er succeshistorier, som viser, hvor vigtig en global, solidarisk indsats er, og at bistand nytter, så er der stadig langt til målet, og stadig mange lande, der ikke lever op til deres ansvar og reelle formåen. I 2012 afholder FN Earth Summit som opfølgning på FNs Conference on Environment and Development (UNCED), bedre kendt som Rio-topmødet eller Earth Summit, som fandt sted i FN-forbundet engagerede sig aktivt i arbejdet omkring Rio+10 topmødet i Johannesburg i 2002 (World Summit on Sustainable Development) og deltog også i selve topmødet. Det vil derfor være naturligt igen at fokusere på bæredygtig udvikling og arbejde hen mod deltagelse i Rio+20 i I forbindelse med Rio+20 bør FN-forbundet inddrage de internationale overvejelser om vækstproblematikken i et offentligt og offensivt initiativ. Fokusområder: Fortsat pres for opfyldelsen af FN s 2015 Mål, herunder at klimaforhandlingerne kommer tilbage på sporet, og at den multilaterale udviklingsbistand er uden bindinger, er af høj kvalitet og igen kommer til at udgøre omkring halvdelen af dansk bistand. Arbejde i fht. FN s Bæredygtighedskonference 2012, Rio+20, evt med henblik på deltagelse i konferencen. FN-reformer Konflikten mellem FN-pagtens fundering i nationalstaternes absolutte suverænitet (artikel 2) og beskyttelsen af individuelle menneskerettigheder er gradvis blevet stadig mere klar. Det førte i 2005 til vedtagelsen af princippet om Responsibility to Protect (R2P), som pålægger medlemsstaterne at beskytte deres borgere imod de helt basale krænkelser af menneskerettighederne (folkemord mv.) og, om nødvendigt, bemyndiger Sikkerhedsrådet til at 6

7 gribe ind. Princippet er anvendt i resolutioner, vedtaget af Sikkerhedsrådet (bl.a. i forhold tildarfur), men den praktiske implementering har vist sig at være meget vanskelig. Samtidig må det konstateres, at bestræbelser på at beskytte individuelle menneskerettigheder imod statsmagtens overgreb kan indebære grundlæggende begrænsninger i den myndighedsudøvelse, som skal sikre stabilitet og effektivitet i de grundlæggende samfundsinstitutioner. Hensynet til opretholdelse af social stabilitet må således også afvejes over for kravet om beskyttelse af individuelle menneskerettigheder. Tilsvarende dilemma eksisterer, når det internationale samfund ønsker at gøre statsledere ansvarlige for deres overgreb ved Den Internationale Straffedomstol (ICC), men må overveje konsekvenser i levevilkårene for de krænkede befolkningsgrupper. Trods disse modstridende hensyn er det helt nødvendigt, at FN s muligheder for at beskytte civilbefolkningen imod myndighedsovergreb styrkes gennem en opblødning af FN-pagtens snævre fokus på medlemsstaternes ukrænkelige suverænitet. Implementeringen af R2P-principperne vil være et væsentligt fremskridt og ikke mindst kapacitetsopbygning i form af nationale focal points og early warning mekanismer kan bidrage til anvendelighed i konkrete konfliktsituationer. Frygt for forringelser i levevilkårene for truede befolkningsgrupper må ikke give statsledere mulighed for at unddrage sig strafforfølgning ( impunity ) via trusler og faktisk gidseltagning. R2P kan ikke bringes i anvendelse, hvor stater forhindrer civilbefolkningen i at modtage basal nødhjælp hurtigt og effektivt, og det er derfor nødvendigt at skabe et særligt sæt af humanitære folkeretlige regler, som sikrer nødhjælp uden grænser. Fokusområder: FN s rolle i feltet mellem statssuverænitet og håndhævelse af menneskerettigheder skal styrkes herunder R2P og Retten til international nødhjælp, Sikkerhedsrådets beføjelser i relation til FN-pagtens artikel 2 samt Impunity' og ICC Civilsamfundets rolle De globale udfordringer verden står overfor, kan ikke løses af staterne alene. Det kræver involvering af civilsamfund og erhvervsliv. Derfor er det forstemmende at opleve, hvor svært det er at at bidrage til processen. Internationalt og nationalt forringes de i forvejen begrænsede vilkår. Det er blevet sværere at arbejde som NGO er i FN i New York, til klimakonferencen kunne mange registrerede NGO er slet ikke kom ind, og i de sidste dage af konferencen blev alle NGO er smidt ud. FN-forbundet og resten af det danske NGO-miljø oplever fortsat forringelser af vores arbejdsbetingelser. Ikke bare økonomiske forringelser, men også begrænsninger af mulighederne for dialog og samarbejde; at Danmark tidligt i processen udelukkede NGO erne fra delegationen til klimakonferencen, er forundrende og uacceptabelt. Fokusområder: Civilsamfundets naturlige rolle i multilaterale forhandlingsfora skal sikres. Civilsamfundets samarbejde og netværksdannelse skal styrkes. 7

8 Oversigt over politiske fokusområder : Fred og konfliktløsning Dansk sikkerhedspolitik skal tilbage på FN-sporet herunder snarlige fredsforhandlinger i Afghanistan med efterfølgende placering af FN i den centrale rolle for landets udvikling. At Danmark medvirker til at sikre en to-statsløsning i Mellemøsten, indenfor rammerne af vedtagne FN-resolutioner. Konfliktforebyggelse og -løsning samt fredsopbygning herunder princippet om R2P og brug af den internationale domstol (ICC). Nedrustning Styrket dansk engagement i FN s nedrustningsbestræbelser herunder i forbindelse med fornyelsen af Ikke-spredningsaftalens (NPT), START og andre nedrustningsaftaler, Iran, Nordkorea, Israel og andre ikke-samarbejdende lande, A-våbenfri zoner (Mellemøsten, Norden), konventionelle våben. Menneskerettigheder Den danske regering skal forpligtes til at handle i overensstemmelse med UNHCR s vejledning for tilbagesendelse af asylansøgere. Danmarks behandling af udlændinge skal leve op til menneskerettighedskonventionernes krav herunder skal integrationsloven i højere grad tilgodese flygtninges særlige behov og asylsøgernes forhold skal forbedres. Som opfølgning på FN s racismekonference Durban 2 skal FN-forbundet gå aktivt ind i debatten om bestemmelserne om racisme og blasfemi i dansk lovgivning. FN-forbundet skal igen være mere aktiv i FN s globale menneskerettighedsarbejde herunder opprioritere indsatsen i forhold til menneskerettighedskrænkelserne i Israel- Palæstina konflikten og engagere sig i Rådets arbejde med det tematiske emne Retten til udvikling. Bæredygtig global udvikling Presse på for opfyldelsen af FN s 2015 Mål, herunder at klimaforhandlingerne kommer tilbage på sporet og at klimakatastroferne ikke løber løbsk, og at den multilaterale udviklingsbistand er ubunden, af høj kvalitet og igen kommer til at udgøre omkring halvdelen af dansk bistand. FN-reformer FN s rolle i feltet mellem statssuverænitet og håndhævelse af menneskerettigheder skal styrkes herunder R2P og Retten til international nødhjælp, Sikkerhedsrådets beføjelser i relation til FN-pagtens artikel 2 samt Impunity' og ICC Civilsamfundets rolle Civilsamfundets naturlige rolle i multilaterale forhandlingsfora skal sikres. Civilsamfundets samarbejde og netværksdannelse skal styrkes. 8

9 3) Organisatoriske fokusområder Løsningen af de politiske fokusområder kræver, at FN-forbundet hviler på et mere sikkert organisatorisk og økonomisk fundament. I den sidste landsmødeperiode blev udarbejdet et notat vedr. styrkelse af FN-forbundet (vedtaget af bestyrelsen den 20. oktober 2009), som danner baggrund for den kommende landsmødeperiodes prioriteter. Her fokuseres på oplysning, medlemshvervning og fastholdelse, samt FN-forbundet som projektbærende organisation. Oplysning Et vigtigt formål for FN-forbundet er oplysningsarbejde om FN og FN-spørgsmål. Målet for en ny strategi for FN-forbundets oplysningsarbejde er: at styrke FN og FN s rolle globalt og i den danske udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik, ved at skabe folkelig opbakning og dermed give FN de nødvendige redskaber til løsningen af globale udfordringer at gøre FN-forbundet mere synligt og dermed gøre det lettere at tiltrække finansiering af Forbundets aktiviteter samt tiltrække og fastholde medlemmer at øge den almindelige anerkendelse af FN-forbundet som deltager i såvel den dagsaktuelle som den mere langsigtede politikskabende samfundsdebat om international politik og andre FN-relaterede emner For at opnå disse mål er der behov for en styrkelse af kommunikationen og for at øge FNforbundets synlighed. Dette bør ske gennem: udarbejdelse og vedtagelse af en mediestrategi. FN-forbundet skal være den naturlige organisation at kontakte for journalister, når de søger viden om FN-spørgsmål. Samtidig skal vi fortsat selv være agerende i forhold til medierne og bidrage til debatten om FN-spørgsmål og udenrigspolitik. brug og løbende tilpasning af vores hjemmeside. Vores hjemmeside skal løbende opdateres og udvikles, så den indeholder de nyeste informationer om vores arbejde og relevante FNemner. Vi skal desuden arbejde for at flere besøger hjemmesiden og gør brug af det materiale, vi stiller til rådighed. videreudvikling af vores Facebook-side. Vi skal bruge vores Facebook-side og andre sociale medier mere aktivt til at skabe kontakt til eksisterende og potentielle nye medlemmer. Kommunikationen på siden skal udvikles, så den bliver mere interaktiv og inddrager flere i debat om FN-spørgsmål. Antallet af fans på siden bør stige støt. udvikling af Nyhedsbrevet. Vi bør undersøge, hvorledes Nyhedsbrevet anvendes af medlemmerne og andre brugere og videreudvikle Nyhedsbrevet på baggrund af resultaterne. Hvervekampagner flere steder i Danmark, som dels skal udmunde i øget medlemstal og dels i øget forankring og synlighed af FN-forbundet. Således vil vi kunne udvikle FN-forbundet som public service-virksomhed, og herunder: Deltage i den dagsaktuelle debat om FN-relaterede emner. Oplysning om og kommentarer til nyheder om international politik med FN-vinkel og nyheder fra FN s arbejde Oplysningsaktiviteter i forbindelse med forberedelsen af kommende FN-konferencer o. lign., gennemførelse af FN-forbundets egne konferencer, workshops m.v. Herunder i forbindelse med FN s Internationale Ungdomsår, , politiske partiers landsmøder og politikeres deltagelse i FN s Generalforsamling 9

10 Oplysning om FN generelt Skoletjenesten bør som tidligere være vores flagskib i disse bestræbelser, og vi bør arbejde på at få Skoletjenesten bredere funderet i vores kredse. Som tidligere bør vi støtte Skoletjenesten med uddannelse, udvikling af materialer og medlemshvervning. Medlemshvervning og fastholdelse (individuelle og kollektive medlemmer) FN-forbundet er en medlemsorganisation, og uden medlemmer vil det hverken være muligt eller nødvendigt at opretholde forbundet. Det er de aktive medlemmer, der er med til at udvikle Forbundet, så vi er i stand til at leve op til de skiftende udfordringer. Medlemshvervning og fastholdelse skal derfor indtænkes i alle vores aktiviteter. Dette indebærer flere elementer: Hvervekampagner: øget indsats i forhold til medlemshvervning. Der bør afholdes hvervemøder med tilbud om mini FN-kursus 1-2 gange årligt, primært i forbindelse med studiestart. Hvervemøder bør holdes i både København og minimum en anden kreds for samtidig at styrke vores kredsarbejde. Hvervekampagner kan desuden indeholde aktiviteter for kollektive medlemmer, herunder politiske partier og deres ungdomsafdelinger. Medlemspleje og fastholdelse: Vi skal løbende udvikle nye tilbud for vores medlemmer, så de, der ønsker at være aktive, kan engagere sig i aktiviteter, herunder FN-forbundets arbejdsgrupper. Samtidig skal vores tilbud til mere passive medlemmer udvikles, så Nyhedsbrev, Facebook, arrangementer osv. tilgodeser alle. Fastholdelse af kollektive medlemmer bør prioriteres, så vi sikrer en bred medlemsskare, som kan fungere som sparrings- og samarbejdspartnere. Kredsarbejde: Vores kredse skal styrkes, så vi har en organiseret tilstedeværelse flere steder i landet, og vi skal i højere grad opfordre til og støtte lokale initiativer. FN-forbundet bør igen tilbyde støtte til uddannelse og erfaringsudveksling blandt kredsene. Interessegrupper: Vores interessegrupper, herunder DanMUN og Skoletjenesten, skal støttes i deres arbejde, så de engagerede frivillige føler sig værdsat og som en del af FNforbundet. Disse grupper skal i lighed med kredsene tilbydes støtte i form af eksempelvis voksenuddannelseskurser, sparring og erfaringsudveksling, samt støtte til produktion af undervisningsmaterialer. Aktivitetsniveau: Vi bør alle arbejde for at øge aktivitetsniveauet i FN-forbundet. Aktiviteter kan relatere sig til FN-dage og -begivenheder, aktuelle problemstillinger og udviklingspolitik eller andet relevant. Aktiviteterne bør arrangeres af bestyrelse, arbejdsgrupper eller frivillige med støtte fra sekretariatet, så vidt det kan lade sig gøre. Alle aktiviteter skal markedsføres via hjemmeside, Facebook, Nyhedsbrev, aktivitetskalender og evt. relevante eksterne medier. FN-forbundet som projektbærende organisation For at konkretisere og kvalificere FN-forbundets arbejde, og styrke FN-forbundets organisation og økonomiske fundament, skal Forbundet de kommende år arbejde videre med at udvikle en projektportefølje. FN-forbundet vil arbejde med projekter inden for områder, hvor der i forbundet er erfaringer og kompetencer. Udgangspunktet for projekterne skal være, at de skal have en FNvinkel i bred forstand. Projekter skal dreje sig om advocacy, oplysning og/eller kapacitetsopbygning, bl.a. i forbindelse med større FN-begivenheder eller højt prioriterede temaer (herunder R2P-projekter), og kan også 10

11 være koordinerende aktiviteter op til og under en FN-begivenhed. Kapacitetsopbygningsprojekter kan være projekter der opbyggede vores egen og vores nærmeste FN-forbunds fælles kapacitet (i Norden eller Europa), eller hvor vi gik ind og støttede opbygningen af FN-forbund og - civilsamfundsnetværk i f.eks. Østeuropa eller i udviklingslande. Formålet er en styrkelse af FN ved udbredelse af kendskabet til FN s idégrundlag og arbejde, samt styrkelse af FN-forbundet ved at forbundet indtager rollen som den koordinerende danske NGO i forbindelse med forberedelse af og deltagelse i kommende FN-topmøder, verdenskonferencer og andre højniveau-begivenheder i FN-regi. Formålet er endvidere styrkelse af FN-forbund og andre civilsamfundsorganisationer i udvalgte lande. Som et eksempel på et projekt, der nu er blevet en permanent del af forbundets arbejde, er Stop Sult Fonden. FN-forbundet er administrator af Stop Sult Fonden, som har til formål at indsamle midler til FN's Fødevareprogram, WFP. Stop Sult Fonden bør fremover have en større rolle i vores oplysnings- og aktivitetsarbejde. En del af vores frivillige har tidligere været involveret i arbejdet med Stop Sult Fonden, og vi kan derfor videreudvikle arbejdet på baggrund at deres engagement. Hvert år er Stop Sult Fonden modtager af indsamlingen fra begivenheden Walk the World. Fonden og de engagerede frivillige bør fremover involveres mere i denne event, så FN-forbundet kan opnå større synlighed ved arrangementet. Samtidig bør FN-forbundet i samarbejde med WFP og eventuelle frivillige udtænke nye aktiviteter til fundraising og oplysning til fordel for Fonden. Oversigt over organisatoriske fokusområder : Oplysning Styrkelse af kommunikationen og øget synlighed o Udarbejdelse og vedtagelse af en mediestrategi o Deltage i debatten o Brug og løbende tilpasning af vores hjemmeside o Videreudvikling af vores Facebook-side og andre sociale medier o Udvikling af Nyhedsbrevet Public service-virksomhed og generel oplysning og debat Skoletjenestevirksomhed overfor skoler, gymnasier og højskoler Medlemshvervning og fastholdelse (individuelle og kollektive) Øget indsats og fastsættelse af konkrete mål i fht. medlemshvervning Udvikle tilbud for medlemmer/medlemspleje Opbygge kredse og støtte lokale initiativer Understøtte interessegruppernes arbejde Stigende aktivitetsniveau 11

12 FN-forbundet som projektbærende organisation Projekter skal konkretisere og kvalificere FN-forbundets arbejde, og styrke FN-forbundets organisation og økonomiske fundament Projekter skal dreje sig om: o advocacy o oplysning o og/eller kapacitetsopbygning Øget prioritering af og engagement i Stop Sult Fonden Afslutning Der er ikke noget alternativ til et multilateralt forhandlingssystem, når man søger langsigtede løsninger på sammenhængende, globale problemer. Derfor er der - trods mangler og fejltagelser - ikke noget alternativ til De Forenede Nationer. Der er til gengæld god grund til at forsøge at forbedre organisationen og rette op på svaghederne ved det eksisterende system. Nationalstaternes regeringer kan ikke gøre dette alene; det kræver en aktiv deltagelse af et engageret civilsamfund. I Danmark er FN-forbundet den eneste NGO, der entydigt fremhæver FN som naturligt forum for globale, sammenhængende løsninger, og som aktivt diskuterer muligheder for reformer af systemet. Vi har en ekspertise i, hvordan civilsamfundet kan indgå i multilaterale forhandlinger på tværs af problemfelterne. I lyset af de udfordringer, FN-forbundet står i, er det vigtigt, at vi, vores individuelle medlemmer og vores kollektive medlemmer husker og erkender, hvilken rolle FNforbundet spiller og kan komme til at spille. På baggrund af nærværende strategi- og handlingsplan, og den debat der har været om den på landsmødet, er det bestyrelsens ansvar at udarbejde konkrete målsætninger for forbundets arbejde. Vi skal i den kommende landsmødeperiode sikre, at FN-forbundet er en relevant og attraktiv medlemsorganisation, der deltager i den offentlige debat, og søger indflydelse for at sikre opbakning til FN s principper og virksomhed. FN-forbundet fordi vi tror på globalt ansvar. 12

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 Til punkt 3 Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 Indhold 1) Indledning... 2 2) Indledende analyse: overblik over

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt

FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Indledning. Udenrigsministeriet Att. Menneskerettighedsenheden Asiatisk Plads 2 1448 København K AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING

Indledning. Udenrigsministeriet Att. Menneskerettighedsenheden Asiatisk Plads 2 1448 København K AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Udenrigsministeriet Att. Menneskerettighedsenheden Asiatisk Plads 2 1448 København K AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

FN i forvandling og forandring

FN i forvandling og forandring Christiansborg, 24. oktober 2003 FN i forvandling og forandring Tiden er moden til at se på FN s grundlæggende politiske opgaver og til eventuelt om nødvendigt at ændre på strukturen i FN Vi befinder os

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020

Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 21. marts 2015 Ny Udenrigspolitik i en konfliktfyldt verden: Proaktiv, forebyggende, fremadrettet

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Emmaus Express nr. 29 marts 2015

Emmaus Express nr. 29 marts 2015 Emmaus Express nr. 29 marts 2015 - oversat fra engelsk til dansk af Émilie Motte - fodnoter af Jørgen Olsen. Side 1 Rettigheder for alle. Måden hvorpå Emmaus-grupper i fællesskab sætter gang i bevægelsens

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport

danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport Fotos: Forside: Jacob A. Albeck Bagside: Jacob A. Albeck Side 2: UN Photo DANMARKS MEDLEMSKAB AF SIKKERHEDSRÅDET 2005-06 ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011

DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011 DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011 SAMMENSKREVNE ANBEFALINGER FRA FN s MENNESKERETTIGHEDSRÅD INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDDER Den Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark 2011 Sammenskrevne

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Organisatorisk beretning til FN-forbundets Landsmøde 2012 Oktober 2010 oktober 2012

Organisatorisk beretning til FN-forbundets Landsmøde 2012 Oktober 2010 oktober 2012 Til punkt 3 Organisatorisk beretning til FN-forbundets Landsmøde 2012 Oktober 2010 oktober 2012 1. Indledning Starten af den forgangne landsmødeperiode var præget af en dansk udenrigspolitik, der ikke

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere