Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Dalmose Centralskole

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Dalmose Centralskole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 9 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...11 Elevtal...11 Elev-lærer ratio...12 Anvendelse af lærernes arbejdstid...12 Elevfravær...13 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...14 Planlagte undervisningstimer...14 Undervisningens gennemførelse...15 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...18 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...18 Afholdelse af læsekonferencer...18 Læsetest...19 De nationale test...21 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...22 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...23 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...23 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...26 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...26 Undervisningskompetencer / linjefag...26 Kompetencer i specialpædagogik...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...28 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...29 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...29 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...30 Lektiehjælp...32 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...32 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...33 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...35 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...36

3 3 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Kapitel 7: It og medier i skolen...38 Hardware...38 It-infrastruktur...38 Anvendelse af it og medier...39 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...41 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...42 Sundhedsfremmende initiativer...42 Fysisk aktivitet i skole/sfo...43 Elevernes trivsel...43 Anvendelse af naturskolearrangementer...44 Uderummet som læringsmiljø...44 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...45 Kapitel 9: Høringssvar...46

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Dalmose Centralskole er en skole med 250 elever, 17 lærere (17,2 fuldtidsstillinger), 1 børnehaveklasseleder samt 2 ledere (1,2 ledelsetid) Vi har 13 normalklasser fordelt med 1-2 spor fra klasse og en specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi modtager desuden elever fra Flakkebjerg Skole efter. 6. klasse. Vallis Paluster (linjedage) Fra august 2012 iværksatte Dalmose Centralskole linjedage for alle elever. Skolen ønsker at styrke elevernes faglighed, og kompetence til fordybelse. Det sker via fokus på det tværfaglige samarbejde, fokus på motiverende læringsmiljøer og tid og rammer til at styrke kreativiteten via muligheden for at arbejde i dybden. Dette vil være til gavn for eleverne både i folkeskole i dag og forhåbentlig styrke de kompetencer, der skal anvendes efter folkeskolen. Formålet med at indføre linjedage er: At undersøgelser peger på, at elevernes læring øges når de er fysisk aktive, også i undervisningen. At vi som skole understøtte læringen ved at være i konteksten og ikke bevæge os rundt i en semivirkelighed. At vi gør op med et skemadiktatur og lade faglige læringsmål i undervisningen være styrende for forløbet og ikke ringetiderne. At øge arbejdet med at synliggøre inklusionen af alle elever At vi tilgodeser både de fagligt svage og fagligt stærke elever. Dette gøres dels ved at lave en udvidet undervisningsdifferentiering, og mulighed for at skabe løbende feedback og feedforward endnu tydeligere. At flere forløb styrker undervisningen i de praktiske/musiske fag. At udbuddet af linjer tilgodeser alle elever. At linjedagene i overbygningen er opbygget således, at eleverne selv vælger sig ind på de linjer, der har særlig interesse for den enkelte. Hver linje strækker sig over en 10 ugers periode. Formålet med at give denne valgfrihed er dels at skabe motiverende læringsmiljøer, dels at give den enkelte en bredest mulig vifte i forhold til elevernes almene dannelse. Dalmose Centralskoles værdigrundlag Værdigrundlaget er et udtryk for, hvad vi er enige om, er det overordnede mål for alle ved Dalmose Centralskole. Det er et udtryk for, hvordan vi ønsker at være, og hvad vi forventer af

7 7 hinanden. Det er målet, at dette værdigrundlag vil få sin konkrete udformning i dagligdagen uanset person og arbejdsopgaver, og det vil altid kunne genkendes på det overordnede plan. Med Folkeskolelovens 2, stk. 2, Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, vil skolebestyrelsen med dette værdigrundlag forsøge at sikre kvaliteten ved Dalmose Centralskole. Tryghed og glæde Vi arbejder for at skabe tryghed og glæde for det enkelte barn i vores skole. Dette er de vigtigste forudsætninger at skabe gensidig inspiration og lærelyst. Vi arbejder for at fremme tolerance og respekt for det enkelte menneske. Vi skal drage omsorg for hinanden. Tryghed og trivsel skal kendetegne skolens virke. Gennem samarbejdet mellem institutioner, skoler og ungdomsuddannelser forsøger vi at opnå en glidende og tryg overgang for børnene. De og deres forældre skal opleve en fælles holdning og pædagogik i hverdagen en rød tråd i børnenes liv. Samarbejde og fællesskab Et positivt, åbent og ligeværdigt samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere er grundlag for udvikling og dermed for et fremadskridende læringsmiljø. Vi vil arbejde målrettet med elevernes alsidige personlige udvikling. I denne proces opøves de sociale kompetencer, således at skolen bliver grobund for fællesskabsfølelse, samt giver den enkelte et netværk som eleven kan trække på i fremtiden. Det er grundlaget for et godt arbejdsmiljø, at alle ved, hvordan der skal ageres i relationer mennesker i mellem. Opdragelse er et område, hvor forældre og skole ligeledes har et fælles ansvar. Ved at påtage sig dette ansvar i et forpligtende samarbejde sikres muligheden for læring, trivsel, tryghed og glæde for alle ved vores skole. Faglige kompetencer Elevernes grundlæggende kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder skal fremmes gennem en målrettet indsats på mange felter og fra mange sider, således at elevernes fortsatte progressive udvikling sikres. Afgørende er skolens og hjemmets gensidigt forpligtende samarbejde, hvor vi vil arbejde for en kontinuerlig faglig udvikling ved skolen. Vi vil arbejde for, at alle børnene får mulighed for faglig fordybelse, overblik og sammenhæng med afsæt i den enkeltes standpunkt i de humanistiske, de naturfaglige og de praktisk/musiske fag. Den kreative dimension skal indgå naturligt i alle skolens fag. Eleverne skal arbejde med indhold og metoder fag for fag og gennem samarbejde mellem fagene i tværfaglige emner og problemstillinger. It skal integreres i fagene på alle trin og alle niveauer, hvor det er naturligt. It-undervisningen skal sikre, at børnene udvikler viden og holdninger om de digitale værktøjer for kritisk at kunne tage stilling til, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge dem. Frihed og ansvar Vi vil efterstræbe at give alle frihed under ansvar - herunder børnenes medansvar for egen læring. Meningen med frihed under ansvar er at give mennesker mulighed for at leve deres liv på den måde, som de selv anser for et godt liv. Gennem dialog vil vi skabe mulighederne for at eleverne kan afprøve deres aktuelle idéer om livet gennem mødet med kulturens mangfoldighed (f billeder, musik, digte, teater, film mv.). Dalmose Centralskole har som formål at bidrage til en alsidig udvikling hos børn og unge. Begrebet om en alsidig udvikling skal forstås, som en udvikling, der lægger grunden til, at de kan blive de livsduelige mennesker, der som selvstændige individer formår at deltage i

8 8 udviklingen af fremtidens samfund. Vi vil forpligte hinanden (elever, forældre og medarbejdere) på, at den enkelte elev tager del i denne udvikling. Det hele handler om værdier, som skal gøres tydelige, holdes levende og diskuteres mellem mennesker, som selv på hver deres måde er i gang med livet. Børn skal have at vide, at de ikke alene skal passe deres skole, så de kan få en uddannelse, så de kan blive til noget. I stedet skal de forstå, at skolen primært er til for at hjælpe dem til at blive til nogen og ikke bare til noget her i livet men til at skabe sig et meningsfuldt, hæderligt og værdigt liv som menneske blandt mennesker. Med mennesket i centrum vil vi ved Dalmose Centralskole til stadighed bestræbe os på at skabe fundamentet for et godt liv.

9 9 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Dalmose skole har i indeværende år været igennem endnu en runde af fyringer. Det har igennem året sat sit spor på personalet. I den sidste periode er dette landet, og Dalmose skole går styrket ind i kommende skoleår. Skolen har i gennem året haft stort fokus på at videreudvikle skolen faglighed, samt arbejdet med at sætte synlige tydelige læringsmål. Dette har i år taget afsæt i udviklingen af et nyt MUS koncept, hvor bl.a. selvevaluering på hvad der skaber den gode undervisning. Dette arbejde vil fortsætte fremover. Skolen arbejder efter LP og faglig sparring bl.a. gennem vores ressourcecenter. Skolen har desuden i hår haft et stort fokus på samarbejdet med daginstitutioner og skoler i nærområdet. Dette har medført der er udarbejdet fælles indsatsområder og samarbejdstiltag i kommende skoleår. Både bestyrelser, lærere og ledelse har været samlet. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole Dalmose Skole ønsker at udbygge sin forankring i lokalsamfundet, som en værdifuld medspiller i lokalområdets kultur. Derfor arbejder vi videre på, at udbygge samarbejdet med lokale aktører. Vi ønsker at kigge videre på hvordan vi optimerer læring og kompetencer for eleverne og medarbejderne, og vil bruge det som afsæt til pædagogiske dage i skoleåret , hvor specielt folkeskolereformen vil være på dagsordnen. Tiltag i kommende skoleår: Skolens udeområde: Både skole, elever og skolebestyrelse, har i gennem året haft fokus på skolens udeområde, og ønsket at der kunne skabes nogle nye udemiljøer. Blandt andet blev eleverne fra hovedskolen inviteret ind til debat omkring deres ønsker til fremtidens Dalmose skole. Her var der mange gode ønsker om svævebane, soverum, mulitbane, klatrebane og hyggemiljøer udenfor. Det er naturligvis ikke alle de fantastiske forslag vi kan tage fat på. I løbet af de næste 2-3 måneder vil der ske nogle ændringer af udeområdet. I skolegården oppe ved overbygningen vil der blive plantet træer, lagt store granitsten for at skabe et hyggeligt miljø, som gerne skulle kunne bruges både i skoletiden og fritiden. På det grønne område udbygges legepladsen med et kæmpe klatretårn og der kommer en 30 meter lang svævebane. Der vil også i næste skoleår være fokus på udeområdet, og hvordan det kan anvendes til både leg og læring. Dalmose skole har nogle helt fantastiske omgivelser som vi kan og skal inddrage, for at bibeholde en udvikling af en aktiv skole balance. It og digitale læringsmidler: I kommende skoleår vil der være større krav og fokus på inddragelse af digitale læringsmidler. Således digital dannelse, digital faglighed og udvikling styrkes. Masterclass talentudvikling: Dalmose Skole har indgået et samarbejde med Slagelse gymnasium omkring talentudvikling fra skoleåret 13/14 om fire MasterClass undervisningsforløb i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik. Formålet er, at sikre talenters mulighed for faglig fordybelse i fagområder, der ligger uden for folkeskolens læringsmuligheder, samt at skabe læringsarenaer, hvor der både er fokus på faglige kerneområder og kreativ tænkning. Særligt talentfulde elever inden for fagområderne udvælges og tilbydes MasterClass i kommende skoleår af skoles ledelse i samråd med

10 10 faglærerne overvejende fra 9. årgang. Eleverne får 3-6 undervisningsforløb inden for hvert fag på Slagelse Gymnasium af en samlet varighed på op til 18 lektioner, undervisning af underviser fra gymnasiet, samt et deltagelsesbevis som tillæg til afgangsbeviset. Profil Dalmose skole: I kommende skoleår vil skolebestyrelse og lærer arbejde på at tydeliggøre skolens profil. I gennem de sidste fire år er der sket store ændringer på skolen, dette skal ud til omverdenen og vi skal selv være tydelige på vores nye styrker. Førskole Dalmose: Fra den 27/8 starter der førskole på Dalmose Skole. Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen eller hjemmet til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem daginstitutionerne Humlebien, Oasen og Dalmose Skole. Fra medio august og frem til sommerferien, vil førskolegruppen, deltage i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, en gang ugentligt i tre timer, alle med formålet, at støtte børnene i deres skoleparathed. I førskolen arbejder vi både struktureret og impulsivt, alt efter situationen. Vi vil følge det enkelte barns og gruppens spor, såvel deres individuelle som fælles udvikling, og skabe aktiviteter ud fra dette, med omdrejningspunkt i læreplaner for daginstitutioner. Det er børnehaveklasselederen, en lærer samt en pædagog fra begge børnehaver, der forestår aktiviteterne og undervisningen. Førskole Dalmose får deres eget klasselokale, som er indrettet specielt til deres behov. Lokalet forefindes i skolens indskolingsområdet, således at børnene bliver fortrolige med de fysiske rammer. Det vil betyde, at der kan arbejdes med forskellige kreative produktioner over en længere periode, samt at børnene vil have deres helt eget tilhørssted. Lokalet er indrettet med både hårde og bløde møbler i børnehøjde. Derudover vil der være fokus på digital dannelse i børnehøjde, hvor både SmartBoard, Ipad og PC vil anvendes. IT vil være en integreret del af førskolen, uanset om børnene arbejder med natur, sprog, tal eller noget helt fjerde.

11 11 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,0 22, ,0 19, ,0 22, ,0 21, ,0 23, ,0 23, ,0 23, ,5 23, ,0 22, ,5 20,9 I alt ,2 22,4 Special ,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

12 12 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal af elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Gns. Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/ ,6 12,3 13,2 13,3 10,7 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Skoleledelsens kommentar: I skoleåret har Dalmose Centralskole sammenlæst 18 lektioner i overbygningen. Timerne er sammenlæst med parallelklasse og i idræt med andre overbygningsklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.

13 13 Tabel 3 Gns. Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 41,6 % 39,2 % 38,1 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 47,0 % 46,7 % 48,2 % 48,2 % Andre opgaver 11,4 % 14,1 % 13,7 % 13,4 % I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

14 14 Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 4,3 % 1,2 % 1,8 % 7,4 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 4,0 % 1,0 % 1,5 % 6,5 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler 2010/ ,5 % 92,0 % 74,3 % 89,2 % Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår).

15 15 I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5 7, ,5 37, ,5 67, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende.

16 16 Tabel 7 Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar Skolen kl. Gns almenskoler/ Xclass kl. Skolen Specialklasser 99,1 % 99,2 % 99,9 % Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 0,8 % 0,2 % 0,1 % Lektioner, der aflyses 0,08 % 0,6 % 0 % Skoleledelsens kommentar: Alle lektioner på årgang vikardækkes ved fravær På årgang vikardækkes i midten af skemaet. Ved mangel på vikarer kan eleverne sidde alene eller arbejde under opsyn. I ydertimerne kan eleverne gives fri For at sikre kvaliteten af vikarerne bliver disse løbende superviseret og evalueret af skoleledelsen. Det kan være en overværelse af undervisning, samtale om hvordan de forskellige lektioner forløber, samtale med den lærer, som er blevet vikardækket m.m. Vikarerne evaluerer de lektioner de har haft og formidler deres erfaring til de vikardækkede lærere, så kontinuiteten opretholdes Lærerne lægger vikarbesked/materialer mv, hvis læreren er fraværende. Vikarbeskeder hentes af vikarerne på skolens kontor, vikarbeskederne indeholder forslag til aktiviteter, undervisningsforløb og læringsmål. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser I indeværende skoleår har der været en elevfremgang, fra 237 elever til 253. Vores klassekvotient er på 18,2 hvilket er lige i underkanten i forhold til såvel økonomi grundet rygsæksmodel, som at tilgodese den enkelte elevs behov og mulighed for at være i forskellige sociale relationer. Elev/lærer ratio er på 13,6 hvilket betyder, at lærernes kendskab til den enkelte elev er stort. Lærerne underviser over 41 % af arbejdstiden, hvilket er over gennemsnittet, og andre opgaver udgør kun 11,4 %, hvilket vi er godt tilfredse med. Elevfraværet ligger lige omkring kommunes gennemsnit, og derfor ikke alarmerende hvis det er sammenligningsgrundlaget, men det betyder ikke, at det er godt nok. Vi skal have

17 17 bragt lovligt og ulovligt fravær ned, blandt andet ved at gøre undervisningen mere motiverende. 75 % af eleverne er tilmeldt fritidshjemmet, men en del elever bruger det sporadisk. På Dalmose underviser vi i vejledende timetal, dog med ekstra idræt på flere årgange, samt fordybelsesbånd og linjedage, hver torsdag, hvor fordybelse, kreativitet, praktisk/musisk dimension og tværfaglighed er omdrejningspunktet for læringen.

18 18 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Der er forløb omkring: tidlig læsehjælp for 1. klasse intensivt læsekursus for 0. klasse - dialogisk læsning Læseløft - intensivt læse-/stavekursus for 2. og 3. klasse Kursus i brugen af læseforståelsesstrategier for og 3. klasse Der udarbejdes læsekontrakter med alle fra klasse Der ligger læsebånd sammen med Atkærcenteret for 4. klasse Derudover støtter læsevejleder, bibliotekar og ressourcepersoner i forhold til læseindsatsen. Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Skoleledelsens kommentar: Der afholdes klasselæsekonferencer på hvert klassetrin, hvor såvel elevernes som klassens faglige, personlige og sociale udvikling kortlægges, og hvor man diskuterer de fremadrettede pædagogiske tiltag. Der afholdes 2 årlige klasselæsekonferencer. En omkring oktober-november og en i maj måned. Deltagere i klasselæsekonferencen vil være klasselærer, dansklærer, matematiklærer, engelsklærer, læsevejleder og ledelsen. Derudover kan andre vejleder og fagpersoner inviteres med.

19 19 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid. Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 6 % 22 % Gns Kommunen % 8 % 14 % Skolen % 25 % 25 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Skolen % 13 % 13 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 6 % 18 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende

20 20 Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 19 % 0 % 11 % Gns. Kommunen % 12 % 1 % 6 % Skolen % 33 % 0 % 6 % Gns. Kommunen % 18 % 1 % 6 % Skolen % 20 % 0 % 0 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 27 % 0 % 9 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 44 % 6 % 6 % Gns. Kommunen % 28 % 13 % 6 % Skolen % 30 % 22 % 13 % Gns. Kommunen % 26 % 17 % 6 % Skolen % 25 % 18 % 0 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 15 % 20 % 20 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende

21 21 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 56 % 13 % 6 % Gns. Kommunen % 26 % 25 % 14 % Skolen % 14 % 23 % 36 % Gns. Kommunen % 27 % 27 % 14 % Skolen % 18 % 29 % 11 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 35 % 25 % 25 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.

22 22 Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 5,92 7,00 6,40 7,15 6,20 7,13 Dansk - Retskrivning 4,24 5,81 5,30 5,68 5,17 5,45 Dansk - Læsning 4,87 5,88 5,86 5,88 5,13 5,31 Dansk - Orden - - 4,00 5,33 4,19 5,15 Dansk Skr. fremstilling 5,49 5,91 4,73 5,64 4,39 5,80 Engelsk Mundtlig 5,94 7,24 6,47 7,03 5,41 6,46 Engelsk - Skriftlig - 6,81 7,05 6,59-5,06 Tysk - Mundtlig 5,53 5,63-5,21-6,00 Tysk Skriftlig - 7,20-6,34-5,51 Fransk - Mundtlig , Fransk - Skriftlig - 4,60-7,60-8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig 6,64 6,88-7,35 6,96 7,34 Historie - Mundtlig - 6,74 4,65 6,31-6,80 Samfundsfag - Mundtlig - 6,49-6,39-6,56 Sløjd - Mundtlig ,40 Hjemkundskab - Mundtlig - 9,89-9,92-8,32 Matematik - Mundtlig 5,30 6, Matematik - Problem 4,66 5,27 6,03 5,36 5,75 5,26 Matematik - Færdighed 4,98 6,35 6,73 6,17 6,61 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 4,70 6,05 5,54 5,56 6,29 5,50 Geografi - Skriftlig 5,29 6,37 6,41 5,96 6,59 Biologi - Skriftlig - 6,23 7,68 6,03 7,04 6,95 Obligatorisk projektopgave 7,13 7,09 6,89 7,01 5,69 7,03

23 23 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

24 24 Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 60 % 64,3 % 51,6 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 20 % 7,1 % 16,1 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 13,3 % 26,2 % 29,0 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 0 % 0 % 0,0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 6,7 % 2,4 % 3,2 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter:

25 25 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Dalmose Skole er løbende i gang med at udvikle et koncept omkring læseindsatsen, der afholdes klasselæsekonferencer to gange om året, ligesom vi i ressourcecenteret arbejder med læsevejledning. Vi afholder møder mellem ledelsen og læsevejleder, samt CFSF for at højne kvaliteten af den faglige læsning i alle fag. Dalmose Skole anvender forskellige test og evalueringer som baggrund til udvikling af læring på skolen. Følgende initiativer har været i centrum for læseindsatsen i år: tidlig læsehjælp for 1. klasse intensiv løsekursus for 0. klasse - dialogisk læsning Læseløft - intensiv læse-/stavekursus for 2. og 3. klasse Kursus i brugen af læseforståelsesstrategier for og 3. klasse Der udarbejdes læsekontrakter med alle fra klasse Der ligger læsebånd sammen med Atkærcenteret for 4. klasse Derudover støtter læsevejleder, bibliotekar og ressourcepersoner i forhold til læseindsatsen. I år dette skoleår har skolens læsevejleder fået øget sine timer med ca. 200 %, dette gøres for at højne og sikre fokus på netop læsning allerede fra 0. klasse. Der har i år været et øget samarbejde med UU-vejleder, og der er udarbejdet årsplan for kommende skoleår, for at sikre fokus på UEA undervisningen og brobygningen til ungdomsuddannelserne.

26 26 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere 2012/ / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling , Skoleledelsens kommentar: Størstedelen af den kompetenceudvikling, der er afsat timer til er i sammenhang med de fælleskommunale indsatsområder i samarbejde med Center for Skole og Fritid. Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget.

27 27 Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 81,8 % 100 % 14,3 % 50 % 0 % 75 % 66,7 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 18,2 % 0 % 42,9 % 50 % 66,7 % 0 % 0 % 0 % 0 % 42,9 % 0 % 33,3 % 25 % 33,3 % Har linjefag 83 % 100 % 38 % 33 % 50 % 67 % 50 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 17 % 0 % 63 % 67 % 50 % 33 % 50 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår gennemsnittet for almenskoler/xclass. Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen Gns. almenskoler/ Xclass 22,2 % 10,9 % 5,6 % 9,9 % 72,2 % 79,2 %

28 28 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Dalmose Skole har som udgangspunkt de fagfaglige kompetencer og kvalifikationer der skal være til stede for at læse det vejledende timetal og sikre fælles mål. I fremtiden er der behov for flere lærere med linjefag i matematik. Medarbejderne har deltaget i mange af de kurser og netværk, som CFSF har udbudt, og som har været relevante for skolen, og der har været stor tilfredshed blandt medarbejderne. I takt med at skolens antal af lærere har været faldende, vil skolen få udfordringer i at have linjefagskompetencer der dækker alle lektionerne. I forhold til de specialpædagogiske kompetencer, har skolen behov for yderlige. I kommende år vil to medarbejder være på kurser i bl.a. klasseledelse, AKT, og de støttende og udviklende samtaler. Her kan det godt mærkes skolen ikke har faste pædagoger ansat, som har en anden tilgang og faglighed til den pædagogiske del.

29 29 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Ressourcecenteret er skolens interne samarbejdspartnere, der står for det faglige og pædagogiske bidrag, der ligger ud over vores primære tilbud i undervisningen. Formål med ressourcecenteret: Understøtter skolens vision med det mål for øjet, at alle er inkluderet i skolens faglige og sociale kultur Støtter udviklingen af skolens faglige udvikling Koordinerer og understøtter en hurtig indsats i forhold til elever der er udfordret i deres skolegang Mål : At sikre alle elevers faglige og sociale udvikling ved en koordineret målrettet indsats. Ressourcecenteret varetager følgende opgaver: AKT Læsevejledning Engelskvejledning Matematikvejledning Derudover har skolen ugentligt besøg af psykolog, socialrådgiver, tale-høre konsulent og ungdoms- og uddannelsesvejleder. Teamet består af: En overordnede ansvarlig og koordinator: Stefan Gents To AKT-medarbejdere: Lone Kjeldtoft og Heidi Madsen To ressourcelærere: Sinnet Krustrup og Anne-Grethe Holm-Hansen Faglige vejledere. To læsevejledere: Susan Krogsgaard og Birgitte Roelsgaard, en matematikvejleder: Pia Gabel og en engelskvejleder: Maria Roneklindt. Årets gang: I løbet af året afholdes 4 fællesmøder i ressourcecentret. Her diskuteres: Kommende skoleårs indsatser og fokusområder Fagområdernes årshjul præsenteres ved skoleårets start Evaluering af indsatser og arbejdsformer Klasselæsekonference Klasselæsekonferencer er møder på hvert klassetrin, hvor såvel elevernes som klassens faglige, personlige og sociale udvikling kortlægges, og hvor man diskuterer de fremadrettede pædagogiske tiltag. Der afholdes 2 årlige klasselæsekonferencer. En omkring oktober-november og en i maj måned.