for Friluftsrådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for Friluftsrådet 2013-2020"

Transkript

1 for Friluftsrådet

2 Strategi for Friluftsrådet En strategi frem mod Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv 8. Uddannelse og formidling 9. Landskab og natur 10. Den videre vej frem 2 strategi for friluftsrådet

3 1. En strategi frem mod 2020 Strategien er redskabet, der fokuserer resurserne på at imødekomme de nye krav, behov og udfordringer, Friluftsrådet står overfor. Samfundets udvikling stiller nye krav og skaber nye behov, som Friluftsrådet hele tiden skal være på omgangshøjde med. Da Friluftsrådet for godt to år siden tog hul på processen med at formulere en strategi, var det med ønsket om at udvikle et handlekraftigt redskab til at imødekomme disse udfordringer. Det er udfordringer, der handler om at udvikle friluftslivet, så det bliver en integreret del af flere menneskers aktivitet og moderne hverdagsliv - og samtidig sikre, at der overhovedet findes en natur, der er værd at opleve og dyrke friluftsliv i. Det er udfordringer, der handler om at prioritere befolkningens rekreative muligheder i et lille land og skabe muligheder for, og plads til, et aktivt friluftsliv. Det er udfordringen med at give de kommende generationer naturoplevelser og viden om naturen, så de ønsker at værne om den. Endelig er det også udfordringen med at synliggøre og italesætte friluftslivet som en vigtig del af løsningen på nogle af de udfordringer, som samfundet som helhed står overfor: klimaforandringer, folkesundhed og fremmedgjorthed overfor naturen. Alle disse nye krav, behov og udfordringer er debatteret, overvejet og endevendt i processen med at formulere strategien. Resultatet er et effektivt redskab til at fokusere og prioritere resurserne og skabe gennemsigtige arbejdsprocesser. Tak til alle, der har bidraget undervejs i processen, og som lader sig involvere i arbejdet med at give strategien liv og mening de kommende år. Friluftsrådets bestyrelse, april 2013 forord 3

4 Visionen er det fyrtårn, der lyser forude, og som kursen altid kan sættes efter. 4 strategi for friluftsrådet vision

5 2. Vision Visionen er det fyrtårn, der lyser forude, og som kursen altid kan sættes efter. Det er Friluftsrådets ambition, at alle mennesker uanset alder, bopæl og samfundsgruppe - har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en rig natur, der byder på spændende oplevelser. Den ambition stiller Friluftsrådet overfor en række udfordringer, blandt andet at skabe rammer for børn og unges friluftsliv, udvikle friluftslivet i byerne og forbedre mulighederne for at færdes og opholde sig i naturen. Naturen er og bliver nemlig grundlaget for friluftslivet. En natur der er rig på arter og landskabelig variation, skaber de bedste forudsætninger for oplevelser og friluftsliv. Udfordringen er her at skabe bedre vilkår for naturen og plads til både flora, fauna og friluftsliv. Friluftslivets samspil med naturen kræver et langsigtet og bæredygtigt perspektiv på brugen af landskabet og naturen. Friluftsrådet har som mål at formidle natur og naturoplevelser, og at danne og uddanne befolkningen i natur, miljø og bæredygtig adfærd. Derfor lyder Friluftsrådets vision: Friluftsliv for alle i en rig natur, på et bæredygtigt grundlag. Visionen er det fyrtårn, der lyser forude, og som altid kan bruges som pejlemærke for at lægge kursen. Visionen identificerer tre strategiske fokusområder, der er centrale for Friluftsrådet: friluftsliv, uddannelse og formidling samt natur og landskab. De udfordringer og opgaver, der ligger på vejen mod at gøre visionen til virkelighed, er omsat til konkrete mål for Friluftsrådets arbejde de kommende år. På denne måde er visionen det overordnede mål, som alle Friluftsrådets aktiviteter bidrager til at opfylde. vision 5

6 6 strategi for friluftsrådet mission

7 Friluftsrådets mission formulerer de handlinger, der gør visionen til virkelighed. 3. Mission Friluftsrådets mission formulerer de handlinger, der gør visionen til virkelighed. Missionen rummer de handlinger, som Friluftsrådet ser som nødvendige skridt på vejen mod at realisere visionen. Således er missionen overskrifterne på de opgaver, Friluftsrådet er sat i verden for at løse. Missionen tydeliggør hele det felt, som Friluftsrådet arbejder i og for, som et bindeled mellem den overordnede vision og de konkrete mål. Friluftsrådet udvikler, udbreder og understøtter friluftsliv. Friluftsrådet synliggør friluftslivets betydning for folkesundhed, social integration og samfundsøkonomi. Friluftsrådet arbejder for mere og bedre natur i Danmark. Friluftsrådet udvikler og fremmer initiativer, der skaber bedre naturoplevelser og kvalificerer befolkningens forståelse for natur og miljø. Friluftsrådet arbejder som paraplyorganisation gennem velfungerede samarbejdsrelationer med medlemsorganisationerne og andre interessenter for at finde samfundsansvarlige løsninger og fremme en bæredygtig udvikling. Friluftsrådet skaber og påvirker nationale og internationale trends, som bidrager til at realisere Friluftsrådets vision. mission 7

8 8 strategi for friluftsrådet VÆRDIER Friluftsrådets værdier markerer det fælles ståsted, der skaber sammenhæng, retning og identitet.

9 4. værdier Friluftsrådets værdier markerer det fælles ståsted, der skaber sammenhæng, retning og identitet. Med afsæt i Friluftsrådets særegne position som paraplyorganisation udgør værdierne et fælles udgangspunkt for medlemsorganisationer, bestyrelse, kredse og medarbejdere. De sætter standarden for relationer indadtil og udadtil og medvirker til at skabe enighed om, hvilken vej Friluftsrådet går for at opfylde målene. Friluftsrådets fire grundlæggende værdier fungerer som pejlemærker i beslutninger, prioriteringer og i det daglige arbejde på både kort og lang sigt. Værdierne skaber således en helhed på tværs af arbejdet med at opfylde målene, og markerer Friluftsrådets identitet, ved at binde organisationens historiske og kulturelle rødder sammen med det behov, Friluftsrådet nu og i fremtiden står overfor at imødekomme. Friluftsrådet arbejder demokratisk for gennem dialog og samarbejde at tage nationalt og globalt ansvar for udvikling af fælles bæredygtige løsninger. Friluftsrådet er ledende i en dynamisk udvikling af et mangfoldigt friluftsliv og formidling/undervisning om natur og miljø. Friluftsrådet arbejder troværdigt for at nå langsigtede og holdbare løsninger. Der er krav om høj kvalitet i projekter og politiske indspil. Friluftsrådet fremmer frivilligt engagement for at styrke bredden i friluftslivet og sikre en folkelig forankring af friluftslivets udvikling. VÆRDIER 9

10 10 strategi for friluftsrådet STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER

11 Visionen identificerer tre helt centrale kerneområder i Friluftsrådets arbejde. 5. Strategiske fokusområder Visionen identificerer tre helt centrale kerneområder i Friluftsrådets arbejde. Friluftslivet, en rig natur og det bæredygtige grundlag er udgangspunktet for det strategiske fokus i de konkrete mål. Friluftsliv Der skal skabes synlige, attraktive tilbud og rammer, som dækker befolkningens behov for sunde, rekreative oplevelser ude. Uddannelse og formidling Der skal skabes tilbud om viden, færdigheder og oplevelser i uddannelsessystemet, folkeoplysningen og friluftslivet indenfor natur, miljø og folkesundhed. Landskab og natur Der skal skabes en rigere natur med større oplevelsesmuligheder. Natur, rekreation og produktion skal integreres bedre i landskabet. STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 11

12 12 strategi for friluftsrådet ORGANISATIONSMÅL OG UDVIKLINGSMÅL De strategiske fokusområder udmøntes i en række overordnede målsætninger, for hvert af de tre fokusområder.

13 6. Organisationsmål og udviklingsmål De strategiske fokusområder udmøntes i en række overordnede målsætninger, for hvert af de tre fokusområder. I alt 22 organisationsmål prioriterer arbejdet frem mod 2020 og udfolder det, Friluftsrådet vil opnå indenfor de tre strategiske fokusområder. Organisationsmålene suppleres af udviklingsmål, der konkretiserer arbejdsindsatsen og fokuserer resurserne på de arbejdsopgaver, Friluftsrådet prioriterer. Udviklingsmålene er også et redskab til at følge, hvordan arbejdet skrider frem, og vurdere om, målene er nået. Udviklingsmålene er således konkrete og målbare skridt på vejen mod at opfylde organisationsmålene, missionen og i sidste ende den overordnede vision. ORGANISATIONSMÅL OG UDVIKLINGSMÅL 13

14 Friluftsliv Der skal skabes synlige, attraktive tilbud og rammer, som dækker befolkningens behov for sunde, rekreative oplevelser ude. 14 strategi for friluftsrådet friluftsliv

15 Organisationsmål og udviklingsmål for friluftsliv Friluftspolitik Friluftsrådet vil medvirke til, at der udvikles en selvstændig friluftspolitik både nationalt og lokalt. 1. I 2013 har Friluftsrådet medvirket til, at Folketinget har vedtaget en national friluftspolitik. 2. Senest i 2014 har Friluftsrådet kvalificeret vidensgrundlaget for en kommunal friluftspolitik m.h.p., at en sådan drøftes i alle Grønne Råd. 3. Senest i 2014 har Friluftsrådet medvirket til, at alle Naturstyrelsens brugerråd har planlagt implementering af en selvstændig friluftspolitik. 4. I 2016 har Friluftsrådet medvirket til, at staten stiller krav om, at kommuneplanerne indeholder friluftsliv som et selvstændigt område. Adgang Friluftsrådet vil sikre og formidle retten til færdsel og ophold i naturen og arbejde mod forringelser. 1. Friluftsrådet har senest i 2014 fornyet forhandlingsgrundlaget for adgang til naturen gennem en revision af Adgangspolitisk Handlingsplan, herunder en holdning til brugerbetaling. 2. Friluftsrådet har medvirket til, at befolkningen i 2017 oplever, at mulighederne for færdsel og ophold i naturen er forbedret. Faciliteter Friluftsrådet vil støtte udvikling og etablering af faciliteter, der tilgodeser befolkningens - herunder medlemsorganisationernes - behov samt hensynet til naturen. 1. Senest i 2014 har Friluftsrådet kortlagt eksisterende friluftsfaciliteter og afdækket behovet for nye, m.h.p. at styrke strategisk planlægning af friluftsfaciliteter i Danmark. 2. Senest i 2014 har Friluftsrådet medvirket til, at der udvikles mindst 10 nye former for friluftsfaciliteter, herunder en øget multifunktionel anvendelse af eksisterende faciliteter. 3. I 2020 har Friluftsrådet medvirket til at øge befolkningens brug af eksisterende friluftsfaciliteter med 20%. 16 strategi for friluftsrådet friluftsliv

16 Byfriluftsliv Friluftsrådet vil formulere en konkret politik for byfriluftsliv. 1. Senest 2014 har Friluftsrådet udarbejdet et forslag til politik og handlingsplan for Friluftsrådet og medlemsorganisationerne. Dokumentation Friluftsrådet vil sætte fokus på friluftslivets betydning for natur og mennesker. 1. Senest i 2015 har Friluftsrådet sammen med relevante partnere tilvejebragt øget viden om friluftslivets effekt på natur og landskab samt sociale og økonomiske forhold. 2. I 2016 har Friluftsrådet etableret videncentre om friluftsliv og friluftsfaciliteter, eventuelt i strategisk samarbejde med andre. Organisationsudvikling Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. 1. I 2015 har Friluftsrådet støttet medlemsorganisationerne i udvikling af en frivilligpolitik. 2. Senest i 2016 Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne udfærdiget en model for frivilligprojekter. 3. Friluftsrådets decentrale organisation er senest i 2017 åben for deltagelse fra andre end medlemsorganisationernes repræsentanter. 4. I 2018 har Friluftsrådet udviklet et tilbud til medlemsorganisationerne om at indgå i netværk om organisationsudvikling. Friluftsliv i Europa Friluftsrådet vil bidrage til at udvikle friluftslivet i Norden og Europa gennem samarbejde med søsterorganisationer. 1. I samarbejde med mindst to andre europæiske lande og organisationen Europarc, gennemfører Friluftsrådet senest i 2014 et projekt med fokus på frivillighed og borgerinddragelse i forhold til natur og friluftsliv i naturparker. 2. Friluftsrådet har senest i 2014 taget initiativ til et fælles nordisk friluftsår sammen med søsterorganisationerne i Norge og Sverige. 3. Friluftsrådet har senest i 2016 sammen med Foundation for Environmental Education bidraget til, at naturformidlingsaktiviteter for børn i førskolealderen er implementeret i 10 forskellige lande. friluftsliv 17

17

18 Uddannelse og formidling 18 strategi for friluftsrådet uddannelse og formidling

19 Organisationsmål og udviklingsmål for UDDANNELSE OG FORMIDLING Konflikter Friluftsrådet vil reducere omfanget af konflikter i naturen. 1. Friluftsrådet har senest i 2014 undersøgt omfang og karakter af konflikter relateret til friluftsliv i den danske natur. 2. Senest i 2014 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne, lanceret landsdækkende adfærdskampagner og lokalt medvirket til at reducere omfanget af brugerkonflikter og nedslidning i naturen. 3. Friluftsrådet har i 2015 udviklet og afprøvet et forvaltningsredskab til forebyggelse af konflikter i naturen. 4. Friluftsrådet har i 2016 sammen med lodsejerne initieret et projekt, der fokuserer på problemer med forstyrrelser og affald samt at øge den gensidige forståelse mellem ejere og friluftsbrugere. Miljø og bæredygtighed Friluftsrådet vil medvirke til at medlemsorganisationerne og Friluftsrådet udvikler sig bæredygtigt. 1. Senest i 2014 tilstræbes bæredygtighed i alle projekter og aktiviteter, der er igangsat og/eller støttet af Friluftsrådet. 2. Friluftsrådets sekretariatet og kredse har senest i 2015 formuleret en strategi, der sikrer en bæredygtig udvikling. 3. Friluftsrådet har i 2018 understøttet, at mindst 25% af Friluftsrådets medlemsorganisationer har udarbejdet og implementeret en strategi for bæredygtig udvikling. Folkesundhed Friluftsrådet vil sikre at friluftsliv er et integreret element i sundhedspolitikken. 1. Senest i 2015 har Friluftsrådet taget initiativ til at øge integrationen af friluftsliv og folkesundhed. 2. Friluftsrådet har senest i 2015 taget initiativ til tre projekter, der understøtter, at samfundets udsatte befolkningsgrupper får gode muligheder for udeliv og friluftsaktiviteter. 3. I 2016 har Friluftsrådet medvirket til, at min. 75 % af landets kommuner har integreret friluftsliv i deres sundheds- og forebyggelsespolitikker. 4. Friluftsrådet har i 2017 etableret samarbejde med udvalgte handicaporganisationer og institutioner, om at introducere friluftsliv i hverdagslivet. Internationalt Friluftsrådet vil bidrage til at fremme bæredygtig udvikling globalt gennem kvalificering af uddannelsesindsatser (i 3. verdens lande). 1. Senest i 2014 har Friluftsrådet bidraget til at introducere principperne i DANIDAs civilsamfundsstrategi i et programsamarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i det østlige og sydlige Afrika. 2. I 2016 har Friluftsrådet medvirket til, at 100 europæiske Grønt Flag skoler i mindst tre lande samarbejder om undervisning om bæredygtig udvikling. 3. Senest i 2016 har Friluftsrådet udarbejdet undervisningsmaterialer til danske skoler, om bæredygtig udvikling i en afrikansk kontekst. 4 I 2016 har Friluftsrådet medvirket til, at Foundation for Environmental Education har evalueret Eco-Schools programmets læringsmæssige værdier.

20 Nye målgrupper Friluftsrådet vil udvikle tilbud til nye målgrupper. 1. Senest i 2014 har Friluftsrådet, i samarbejde med andre organisationer, udarbejdet 10 relevante, integrationsfremmende friluftstilbud til nydanskere. 2. Friluftsrådet har i 2016 indgået i samarbejdsrelationer, der sigter mod at tilbyde friluftsliv til ældre. 3. Friluftsrådet har i 2016 medvirket til, at flere af landets børnefamilier og bedsteforældre bruger natur og friluftsliv som en ramme for samvær i familien. 4. Friluftsrådet har i 2016 medvirket til at flere socialt udfordrede mennesker benytter naturen og oplever friluftsliv som en rekreativ mulighed i dagligdagen. 5. I 2018 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne udviklet et koncept for firma-friluftsliv, der implementeres i 100 virksomheder som medarbejdergode, -pleje og -udvikling. Naturvejledning Friluftsrådet vil styrke naturvejledning over hele landet og involvere naturvejlederne i løsningen af samfundsmæssige udfordringer. 1. Senest i 2015 har Friluftsrådet tilbudt alle naturvejledere kompetenceudvikling og rustet dem til at indgå i tværgående opgaveløsninger i lokalsamfundene. 2. I 2016 har Friluftsrådet sikret, at naturvejlederuddannelsen inddrager samfundsmæssige udfordringer 3. I 2016 har Friluftsrådet udbygget naturvejledningens kapacitet og fokus, så 20 % af befolkningen benytter den. 4. I 2017 har Friluftsrådet styrket indsatsen for formidling af kulturmiljø. Børn og unge Friluftsrådet vil gøre en særlig indsats for at børn og unge udvikler en aktiv og sund livsstil. 1. Senest i 2015 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationer m.fl. afdækket muligheden for at styrke friluftsliv i folkeskolernes formelle grundlag og udviklet modeller for praksis. 2. I 2015 har Friluftsrådet medvirket til, at 50 % flere børn i 0-6 års alderen deltager i natur- og friluftsaktiviteter gennem daginstitutioner og pasningstilbud. 3. Senest i 2016 har Friluftsrådet udviklet et koncept for friluftsfaciliteter, der understøtter børns friluftsliv i byerne. 4. I 2016 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne medvirket til, at børn og unge opfatter friluftsliv som en attraktiv fritidsaktivitet. Undervisning Friluftsrådet vil medvirke til at natur, miljø og bæredygtighed er integreret i undervisningen i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. 1. Senest i 2014 har Friluftsrådet arbejdet for integration af natur, miljø og bæredygtighed i uddannelsespolitikken på lokalt og nationalt niveau. 2. I 2016 fungerer Friluftsrådet som nationalt videnscenter for integration af natur, miljø og bæredygtighed i undervisningen. 3. I 2020 har Friluftsrådet sikret, at alle dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark arbejder med mindst et af Friluftsrådets undervisningstilbud inden for natur, miljø og bæredygtighed. uddannelse og formidling 21

21 Der skal skabes tilbud om viden, færdigheder og oplevelser i uddannelsessystemet, folkeoplysningen og friluftslivet indenfor natur, miljø og folkesundhed.

22 Landskab og natur Der skal skabes en rigere natur med større oplevelsesmuligheder. Natur, rekreation og produktion skal integreres bedre i landskabet. 22 strategi for friluftsrådet landskab og natur

23 Organisationsmål og udviklingsmål for LANDSKAB OG NATUR Naturareal Friluftsrådet vil medvirke til, at det samlede danske naturareal øges med 15 %. 1. Senest i 2014 har Friluftsrådet påbegyndt en indsats for at øge naturandelen på produktionsarealer i form af trædesten for biodiversitet, nicher eller omlægning til natur. 2. I 2015 har Friluftsrådet udarbejdet en model for befolkningens aktive deltagelse i skovrejsning. 3. I 2016 har Friluftsrådet etableret 20 naturparker gennem mærkningsordningen Danske naturparker. 4. Senest i 2018 har Friluftsrådet medvirket til at øge naturarealerne i byerne, f.eks. gennem indsatsen for klimatilpasning. Naturkvalitet Friluftsrådet vil medvirke til at øge naturkvaliteten i Danmark, bl.a. gennem øget biodiversitet. 1. Senest i 2016 har Friluftsrådet medvirket til at øge naturkvaliteten i danske nationalparker markant. 2. I 2016 har min. 100 skoler forbedret biodiversiteten lokalt via Grønt Flag Grøn Skole. 3. I 2017 har Friluftsrådet medvirket til at kvalificere grønne by-arealer mht. biodiversitet. 4. Senest i 2018 har Friluftsrådet sammen med landbrugets organisationer udviklet en model for, hvordan produktionsinteresser og hensynet til øget naturkvalitet kan integreres. Frivilligt engagement Friluftsrådet vil sammen med medlemsorganisationerne, femdoble antallet af frivillige i friluftsliv og udvikling og pleje af naturområder og faciliteter. 1. I 2015 har Friluftsrådet udviklet en model for, hvordan virksomheder kan bidrage til naturpleje. 2. I 2016 har Friluftsrådet medvirket til at gennemføre 10 demonstrationsprojekter, der afprøver ideen om brugerstyrede natur- og friluftsområder. 3. I 2016 har Friluftsrådet gennemført pilotprojekter med fokus på nye måder at organisere frivillige i arbejdet for styrkelse af kulturmiljøet. 4. Senest i 2018 har Friluftsrådet medvirket til at etablere et frivilligprogram i alle danske naturparker og nationalparker. 5. I 2019 har Friluftsrådet medvirket til, at halvdelen af Danmarks kommuner aktivt inddrager frivillige i kommunens arbejde med natur og friluftsliv. 24 strategi for friluftsrådet landskab og natur

24 Økonomisk fundament Friluftsrådet vil medvirke til, at der oprettes en national fond med det formål at eje og forvalte danske natur- og kulturmiljøer. 1. I 2015 har Friluftsrådet sammen med udvalgte aktører formuleret rammebetingelser (fundats m.m.) samt en etableringsplan for en national naturfond, der kan eje og forvalte arealer til natur og friluftsliv. Lovgivning Friluftsrådet vil tage initiativ til at myndighederne samordner lovene på naturområdet. 1. Senest i 2013 har Friluftsrådet anvist modeller for samordning af lovene på naturområdet. Planlægning Friluftsrådet vil medvirke til at udvikle en ny model for planlægning af et fremtidigt landskab, hvor friluftsliv, natur og produktion integreres. 1. Friluftsrådet har senest i 2014 konkretiseret begrebet multifunktionalitet i forhold til friluftsliv og andre arealinteresser. 2. Senest i 2016 har Friluftsrådet medvirket til at demonstrere værdien af multifunktionelle landskaber. 3. Friluftsrådet har i 2019 medvirket til at udvikle nye lokale planprocesser og samarbejdsrelationer mellem kommunernes forvaltninger og lokalsamfund. 4. Friluftsrådet har i 2019 bidraget til et nyt lovgrundlag for planlægning, som i højere grad tager højde for multifunktionalitet. Internationalt Friluftsrådet vil bidrage til at kvalificere vidensgrundlaget for dansk og international landskabsog naturforvaltning gennem international erfaringsudveksling og samarbejde. 1. I 2014 har Friluftsrådet kvalificeret dansk naturforvaltning gennem engagement i internationale netværk inden for landskabs- og naturforvaltning (IUCN, Europarc, Nordisk netværk for Naturparker). 2. Senest i 2016 har Friluftsrådet udviklet og iværksat et internationalt projektsamarbejde omkring rekreativ udnyttelse af naturarealer (f.eks. Natura-2000 områder). landskab og natur 25

25

26 Den videre vej frem Strategien for Friluftsrådets arbejde er resultatet af en lang proces, der har involveret medlemsorganisationer, kredsbestyrelser i Friluftsrådets lokale kredse, samarbejdspartnere og mange andre interessenter. Alle har de givet deres konstruktive indspil til, hvordan Friluftsrådet skal udvikle sig i de kommende år. Udfordringer og prioriteringer er diskuteret, løsninger er udviklet, ord og formuleringer er debatteret, overvejet og endevendt. Og alligevel er det sidste punktum ikke sat i strategien. For Friluftsrådets strategi er og skal være et dynamisk værktøj, der tilpasses den virkelighed, den skal fungere i. Og det er i de kommende år, hvor vision og værdier udfoldes i beslutninger og ideudvikling, at strategien for alvor står sin prøve som styringsredskab. Organisationsmålene revideres hvert tredje år, det sker således i Udviklingsmålene er udgangspunkt for den årlige planlægning og vil naturligt indgå i bestyrelsens fremlæggelse af planer og budgetter på Friluftsrådets generalforsamling. Således medvirker strategien til at skabe gennemsigtighed i arbejdet, og den gør det muligt at følge fremdriften og evaluere indsatsen ud fra de mål, der skal opfyldes. Friluftsrådets bestyrelse glæder sig til at tage fat på arbejdet med at nå målene. De er ambitiøse, og der er mange af dem. Men vi vil hellere sætte niveauet højt og arbejde hårdt for at nå det, end at sidde tilbage og sige: vi kunne have nået mere og gjort en større eller bedre indsats for naturen og for befolkningens friluftsliv. Strategi, mål og handleplaner kan følges på God arbejdslyst! 26 strategi for friluftsrådet den videre vej frem

27 Udgivet af Friluftsrådets bestyrelse, april 2013 Grafisk tilrettelæggelse: Meyer og Bukdahl a/s Foto: Forside, side 10-11, 26: Adam Grønne. Side 18-19: Geir Haukursson. Side 6: Dott Ovesen. Side 27: Casper Lindemann. Side 3, 13: Thomas Retsloff. Side 2, 9, 22-23: Thorkild Jensen. Side 5, 7, 8, 14-15, bagside: Colourbox.com.

28 Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Strategi for ejendomsområdet 2013-2018

Strategi for ejendomsområdet 2013-2018 Strategi for ejendomsområdet 2013-2018 Indledning Dette dokument udgør DDS' strategi for den langsigtede udvikling af ejendomsporteføljen. Formålet med dokumentet er at sikre gode langsigtede dispositioner,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere