Bosætningsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bosætningsstrategi 2011-2013"

Transkript

1 Bosætningsstrategi

2 Indhold Forord... 2 Fakta om tilflyttere... 3 Pejlemærke 1: Markedsføring... 4 Pejlemærke 2: Velkommen til Horsens Kommune... 6 Pejlemærke 3: Styrk og dyrk relationerne... 7 Pejlemærke 4: Differentieret udbud af boliger... 8 Pejlemærke 5: Horsens Kommune for børnefamilier Pejlemærke 6: Bybranding og byudvikling Pejlemærke 7: Horsens som uddannelsesby Pejlemærke 8: Infrastruktur

3 Forord Vækst i bosætning skaber udvikling og dynamik både i vores byer og landsbysamfund. Horsens Kommune er en vækstkommune. Danmarks Statistik har udnævnt Horsens Kommune som Danmarks hurtigst voksende kommune, når der skønnes på prognoserne frem til Vækst i bosætning skaber dynamik i lokalsamfundet. Det gælder både i forhold til erhvervslivet og detailhandlen. Men det gælder også i de enkelte lokalområder, som får tilført nyt liv og ressourcer, som kan være med til at bære udviklingen af aktiviteter, foreningsliv mv. frem. Vækst i bosætning er således ikke et mål i sig selv, men en væsentlig forudsætning for dynamik og velfærd. Samtidig står Danmark i de kommende år over for en markant demografisk udvikling, som betyder, at der vil være kamp om arbejdskraften, og det vil blive en udfordring at sikre tilstrækkeligt personale til en lang række af de kommunale kerneopgaver som ældrepleje, børnepasning mv. Horsens Kommune har siden årtusindeskiftet oplevet en stor vækst i antallet af indbyggere, særligt fra 2005 og frem. Den finansielle og økonomiske krise har imidlertid givet vanskeligere vilkår for vækst, om end der er spæde tegn på, at udviklingen igen er ved at vende. Der er stigende grundsalg, flere ansøgninger om byggetilladelser, ligesom antallet af indbyggere fortsat er stigende. Det er imidlertid ambitionen fortsat at vokse mere end de kommuner, som vi normalt sammenligner os med. Samtidig er det ambitionen at sikre det fornødne indtægtsgrundlag for en moderne velfærdskommune, og det betyder, at Horsens Kommune fortsat skal være attraktiv for alle, og særligt for erhvervsaktive og studerende. På den baggrund har Horsens Byråd besluttet, at der skal udarbejdes en bosætningsstrategi for Horsens Kommune, som beskriver en række pejlemærker og indsatsområder for, hvordan der inden for rammen af kommunens vision kan skabes fortsat vækst i bosætning. Bosætningsstrategiens fokus er det korte og mellemlange sigte. Strategien skal ses i sammenhæng med Horsens Kommunes erhvervsstrategi, som har fokus på den erhvervsmæssige vækst. Vækst i bosætning og vækst i erhverv har en tæt sammenhæng, og har stor dynamisk afsmitning på hinanden. Bosætningsstrategien er blevet til i en bred proces på tværs af kommune, erhvervsliv, ejendomsog finansieringssektor. 14. december

4 Fakta om tilflyttere Som baggrundsmateriale for bosætningsstrategien er der blevet lavet en tilflytteranalyse blandt alle de, som flyttede til Horsens Kommune i Analysen viser i hovedtræk: Tilflytterne til Horsens Kommune kommer hovedsagelig fra Østjylland, særligt fra Århus og Hedensted Kommune eller fra udlandet. Horsens Kommune er særligt attraktiv som bosætningskommune for børnefamilier. Børn under 18 år udgjorde i % af alle indenlandske tilflyttere. Børnefamilierne kommer fra omegnskommunerne i Østjylland, især fra Århus Kommune. Horsens Kommune tiltrækker også mange studerende både fra Danmark og udlandet. Tilflytterne har i høj grad en tilknytning til Horsens Kommune. 79 % har familie eller venner i kommunen, og 48 % har tidligere boet i kommunen. Meget tyder på, at netværk og relationer til byen har stor betydning for tilflytningen. Tilflytterne foretrækker først og fremmest Horsens Kommune pga. strukturelle forhold; geografisk beliggenhed, nærhed til arbejde og uddannelse samt boligpriser. Dernæst på grund af en række kvalitative forhold: liv i bymidten, mulighederne for natur- og kulturoplevelser samt indkøbsmuligheder. Altså forhold som i høj grad kan påvirkes. 89 % af tilflytterne er tilfredse med at være flyttet til Horsens Kommune, og 39 % af tilflytterne forventer at blive boende i mere end 10 år. Tilflytterne oplever i særlig grad at have fået indfriet deres forventninger til at flytte til Horsens Kommune, når det gælder udbuddet af indkøbsmuligheder, mulighederne for kulturelle oplevelser, oplevelser i naturen og livet i Horsens bymidte Forskellige grupper af tilflyttere har forskellige holdninger, værdier og oplevelser: Tilflytterne fra Århus vælger Horsens Kommune på grund af huspriser og geografisk beliggenhed, og er godt tilfredse med at bo i kommunen. Hedenstedgenserne elsker Horsens Kommune mest af alle grupper, og forventer at blive boende i rigtig mange år. De studerende er tilfredse med at bo i byen, men flertallet regner med at flytte igen efter endt uddannelse. De aktive seniorer er over 60 år, og finder Horsens Kommune meget attraktiv særligt på grund af indkøbsmuligheder samt mulighederne for natur- og kulturoplevelser. De hjemvendte har netværk i form af venner og familie i Horsens Kommune, som trækker dem tilbage til kommunen. De internationale borgere er typisk unge mennesker mellem 20 og 29 år, som kommer til Horsens Kommune for at uddanne sig eller arbejde, og som forventer at blive nogle år. 3

5 Pejlemærke 1: Markedsføring Der skal udarbejdes et samlet koncept for markedsføring i , som koordinerer markedsføringsaktiviteterne samt sikrer en linie i kommunikation, grafisk udtryk og budskaber. Tilflytterkampagne Der skal i foråret 2011 planlægges og gennemføres en tilflytterkampagne, som bygger på Horsens Kommunes kultur- og oplevelsesbrand, og som formidler den mangfoldighed af forskellige bymiljøer og mindre lokalsamfund, som kommunen rummer. Derudover skal de attraktive boligpriser også indgå markedsføringen. Differentieret markedsføring Et differentieret udbud af boliggrunde og boliger kræver en differentieret markedsføring, som formidler det nye boligområdes identitet, muligheder og kvaliteter på en sammenhængende måde. Derfor skal der i tillæg til den generelle tilflytterkampagne ske et mere differentieret salg af nyudlagte boligområder og på sigt også af de områder, hvor der kommer til at ske byfortætning. Markedsføringen skal hænge tæt sammen med udviklingen af kvartersidentiteter. Tilflytterhjemmeside Der skal være én profileret indgang for tilflyttere til Horsens Kommune. Derfor skal der være én hjemmeside, som samler al information, som tilflyttere i alle faser af beslutningsprocessen har brug for at vide noget om, og som giver tilflytterne mulighed for at danne sig et billede af kommunen og mulighederne både i tekst, billeder og stemninger. Tilflytterhjemmesiden skal forsøges etableret i et samarbejde på tværs af kommune, boligmarked, finansiering, detailhandel mv. Alternativ markedsføring Der gøres forsøg med brug af nye sociale medier som f.eks. facebook som del af markedsføringen af Horsens Kommune som bosætningskommune. De nye sociale medier anvendes af en bred målgruppe. Det estimeres f.eks. at facebook bruges af 2,2 mio. danskere, hvoraf ca. 30 % er aktive brugere. Facebook bliver først og fremmest brugt socialt, og derfor skal der også tænkes en social vinkel ind i en evt. facebook-markedsføring af Horsens Kommune som bosætningskommune. Det kan f.eks. være netværksskabelse mellem tilflyttere. Der bør være sammenhæng til tilflytterhjemmesiden. Informationsmateriale om Horsens Kommune Der skal udarbejdes brochuremateriale, som fra et tilflytterperspektiv beskriver Horsens Kommune generelt, og som særligt beskriver Horsens Kommune for børnefamilier (tilbudene til børn og unge) og Horsens Kommune som oplevelsesby i mange farver (kultur, natur, vand). Brochurematerialet tænkes anvendt ved kommunens grundsalg, ved udlevering hos ejendomsmæglere etc. Markedsplads for borgere og tilflyttere Der gøres forsøg med at skabe opbakning til et samarbejde om udviklingen en event - en slags markedsplads - for alle relevante aktører i kommunen. Målgruppen er nuværende borgere og potentielle tilflyttere. Tanken er, at der under overskriften Det er godt at bo i Horsens Kommune kan skabes en markedsplads for såvel aktører på boligmarkedet, den finansielle sektor, byggebranchen, gør-det-selv-branchen mv, som for uddannelsessektoren og kulturen. Det kunne være som en bred vifte af stande kombineret med underholdning. Markedspladsen skal være nytænkende og demonstrere, hvad lokalsamfundet har at byde på. Vores samarbejdspartnere vurderer, at der pt. ikke er finansielt overskud til at afvikle en decideret byggeudstilling i

6 Åbent hus i Horsens Kommune Det skal forsøges at etablere et samarbejde om afholdelse af åbent hus i hele Horsens Kommune én weekend, hvor ledige huse og ejerlejligheder på tværs af ejendomsmæglerkæder er med. Samme weekend søges planlagt forskellige aktiviteter, som kan støtte op om åbent hus eventen. Det kunne evt. være sammen med markedspladsen, besigtigelse af nyt almennyttigt boligbyggeri, musik i byen eller andet. Markedsføringsplan for almene boliger I løbet af 2012 står næsten 600 almennyttige boliger klar. Det skaber mulighed for at tilflytning og cirkulation i eksisterende boligområder kan gå hånd i hånd. Der skal i samarbejde med boligforeningerne udarbejdes en markedsføringsplan for de nye almene boliger i Videndeling Horsens Kommune har indsamlet meget viden om tilflytning generelt, og om hvad der betyder noget, når det gælder tilflytning til Horsens Kommune. Den viden udgør et godt strategisk grundlag for aktørerne på boligmarkedet i lokalsamfundet. Horsens Kommune vil stille den viden til rådighed for vores samarbejdspartnere på to årlige gå-hjem-møder målrettet ejendomsmæglere, banker, kreditforeninger mv. Dertil planlægges en ambassadør-tour, hvor der sker en drøftelse og idéudveksling med netværk, foreninger mv., som ønsker at medvirke til at løfte bosætningsstrategien. Tilflytteranalyse Horsens Kommune har udviklet et internetbaseret koncept for måling af tilflytteres baggrund, oplevelser og tilfredshed. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år, så viden, forandringer og tendenser i flyttemønstre spottes, og indgår i den fortsatte udvikling af Horsens Kommune som et godt sted at bo. 5

7 Pejlemærke 2: Velkommen til Horsens Kommune Det er en stor beslutning at flytte til en ny kommune. Derfor skal tilflyttere bydes velkommen i Horsens Kommune. Det skal ske gennem et velkomstarrangement, og ved at tilflyttere har let adgang til den information, som de har brug for, for at få en god start på en ny tilværelse i kommunen. Velkomstbrev Alle tilflyttere skal bydes velkommen med et brev fra kommunen, som indeholder information om de vigtigste ting, man har brug for at vide som tilflytter. Brevet skal endvidere indeholde information om, hvordan man hurtigt og let kan betjene sig selv på nettet (f.eks. melde flytning). Velkomstpakke Tilflyttere kan i dag få udleveret en velkomstpakke i informationen på rådhuset, som indeholder skriftlig information om kommunen, telefonbog mv. Der skal ske en produktudvikling af velkomstpakken. Derudover skal det undersøges, om velkomstpakken kan udvikles yderligere i samarbejde med eksterne. Velkomstarrangementet produktudvikles Horsens Kommune afholder tre gange om året et tilflytterarrangement, som byder nye tilflyttere velkommen, og hvor forskellige dele af kommunen vises frem. Der skal ske en produktudvikling af velkomstarrangementet, så det i højere grad tilpasses målgrupper (f.eks. børnefamilier, studerende, internationale studerende etc). Invitation ind i hjertet af Horsens Kommune Horsens Kommune er oplevelser kultur, sport, koncerter og meget mere. Alle tilflyttere skal have mulighed for at blive inviteret med i Horsens Kommunes fællesskab omkring netop dette. Det undersøges om, der kan etableres et samarbejde med forskellige aktører, som har en gensidig interesse heri. Derudover kan der f.eks. indgå lodtrækninger om f.eks. billetter til Rock i Lunden. Indsatsområdet skal ses i sammenhæng med velkomstpakken og velkomstbrevet. Internationale tilflyttere En stor del af tilflytterne til Horsens Kommune kommer fra andre lande, primært Europa. De kommer til Horsens Kommune for at studere eller arbejde. Der er oprettet en hjemmeside, hvor internationale borgere kan finde de oplysninger, som de har brug for som tilflyttere (http://www.welcome2hh.dk). Derudover er der i regi af Projekt Welcome udarbejdet brochuremateriale på engelsk, tysk og polsk. 6

8 Pejlemærke 3: Styrk og dyrk relationerne Den tilflytteranalyse, som Horsens Kommune har gennemført viser, at relationer er altafgørende for, hvor man vælger at bosætte sig. 79 % af tilflytterne til Horsens Kommune har familie eller venner i kommunen, og i 48 % af husstandene som flytter til kommunen, har mindst et medlem af husstanden boet i kommunen før. Derfor skal en væsentlig del af bosætningsstrategien fokusere på relationerne. Markedsføring i forhold til pendlere En stor gruppe af mennesker, som har en relationer til Horsens Kommune, er de ca pendlere, som hver dag transporterer sig til kommunen for at arbejde. Dertil kommer de studerende, som bor uden for kommunen. Der kan være mange grunde til, at man vælger at pendle fra en kommune til en anden for at arbejde. En af grundene kan være, at man ikke kender nok til, hvordan ens arbejdskommune er som bosætningskommune eller nok så afgørende, at ens familie ikke gør. Det foreslås, at der i samarbejde med VIA eller andre laves et eller flere events i forhold til pendlere f.eks. ved indfaldsvejene om morgenen eller ved banegården, hvor der på en hyggelig og humoristisk måde gøres opmærksom på Horsens Kommune som bosætningskommune. Skiltning/bannere ved indfaldsvejene kan også bruges som markedsføring/kampagne i forhold til pendlerne. Dertil planlægges som forsøg et gå-hjem-møde, hvor målgruppen af pendlere og deres familier kan høre om Horsens Kommune som bosætningskommune. Derudover eksperimenteres med andre events/arrangementer i forhold til målgruppen. Fastholde studerende efter endt uddannelse En anden stor gruppe af mennesker, som har relationer til kommunen, er de mange studerende, som kommer hertil for at tage deres uddannelse. Tilflytteranalysen viser, at rigtig mange af dem, planlægger at flytte efter endt uddannelse. En måde at skabe yderligere tilknytning til kommunen er ved at sikre gode muligheder for praktikophold og studiejobs i løbet af deres studietid. Det vil indgå som tema i kommunens erhvervsstrategi, som skal revideres i løbet af foråret Vis-din-by-til-en-ny-koncept udvikles I samarbejde med f.eks. ejendomsmæglere eller andre aktører på boligmarkedet forsøges udviklet et koncept: Vis-din-by-til-en-ny, hvor tilflyttere som har købt et hus eller lejlighed i Horsens Kommune peger på venner, som de gerne vil lokke til at flytte til kommunen også, som bliver inviteret til en kundeaften, hvor man kan få blik for, hvad Horsens Kommune har at byde på. Ansatte som ambassadører Ansatte i Horsens Kommune er vigtige ambassadører for potentielle tilflyttere. Derfor skal ansatte også have mulighed for at kende de visioner og målsætninger, der arbejdes med for hele tiden at udvikle Horsens Kommune som et rigtig godt sted at bo både for dem, som allerede bor i kommunen, og for dem som flytter til. Det er også vigtigt, at ansatte kender byens historie, og den udvikling som kommunen har gennemgået særligt de seneste år udviklingen fra fængselsby til oplevelsesby. Konkret skal de ske ved, at der fire gange årligt afholdes et arrangement for nyansatte, hvor ovennævnte indgår som et væsentligt element. 7

9 Pejlemærke 4: Differentieret udbud af boliger Horsens Kommune vil arbejde for et mere differentieret udbud af boliger og boliggrunde i kommunen, som matcher forskellige målgruppers behov. Der skal ske en styrkelse af de særlige kendetegn ved de enkelte områder, og der skal arbejdes på at øge adgangen til naturherlighederne. Differentieret udbud af boliggrunde Forskelligheden i udbuddet af boliggrunde i Horsens Kommune geografisk, attraktions-, størrelses- og anvendelsesmæssigt skal øges, for ved et større og mere forskelligartet udbud bedre at kunne fastholde og tiltrække borgere. Ved siden af det holdes der fast i parcelhuset, som der har været stor succes med de foregående 10 år. Horsens Kommune vil arbejde aktivt for at tilvejebringe særligt attraktive områder, tætte villaområder, naturudstykninger, flere jordbrugsparceller i udvalgte landsbyer og områder til eksperimenterende boformer. Der skal i lokalplaner for nye udstykninger i højere grad styres efter struktur end efter udformning af det enkelte hus, - dvs. bebyggelsens opkobling på ny og eksisterende beplantning eller naturværdier, husets omfang og beliggenhed på grunden, vejrummets udformning m.v. Dette igangsættes umiddelbart i lokalplanlægningen og øges fremadrettet i kommuneplanlægningen. Der skal laves en kort overordnet beskrivelse af de udlagte byområder, der beskriver deres kvaliteter og muligheder samt anviser målsætninger og en fremadrettet strategi. Differentieret udbud af boliger Horsens Kommune skal kunne tilbyde en bredere vifte af boligmuligheder generelt og særligt i enkeltområderne for at kunne fastholde og tiltrække borgere, skabe cirkulation i den eksisterende boligmasse, herunder parcelhuse, og i højere grad gøre det muligt at leve i det samme lokalområde i forskellige livsfaser- og situationer. Kapacitetsudbygningen af almene boliger er et skridt i denne retning. Horsens Kommune vil aktivt understøtte udviklingen ved opstilling af målsætninger for de enkelte bydele, planlægning af nye områder, omdannelse og fornyelse af eksisterende områder samt ved salg af storparceller til øremærkede formål. Kvartersidentiteter Identiteten i kvartererne i Horsens og Brædstrup samt i mellembyer og landsbyer skal i højere grad styrkes eller etableres. Dette vil højne attraktionsværdien, underbygge den stedlige profil og derigennem eksisterende og kommende indbyggeres tilhørsforhold til og stolthed over lokalområdet. Horsens Kommune vil ved nyudstykning eller omdannelse og fornyelse af eksisterende kvarterer arbejde nytænkende og uden forud fastlagte standarter. Det enkelte område skal således gives et særligt udtryk gennem beplantning, bebyggelsesstruktur eller udseende, aktivitets- og anvendelsesmuligheder, vejprofiler, valg af byudstyr mm. Dette igangsættes umiddelbart ved nye udstykninger og løbende eksempelvis i midtby- og havneplanen, ved omdannelse og fornyelse. Der skal laves en kort overordnet beskrivelse af byens øvrige eksisterende kvarterer og udlagte byområder, der afgrænser dem og beskriver deres karakteristika, kvaliteter og muligheder samt anviser målsætninger og en fremadrettet strategi. Adgang til natur Naturherlighederne i Horsens Kommune og tilgængeligheden til dem skal forbedres, udbygges og kobles sammen også med eksisterende og nye byområder. Derved øges såvel kommunens som enkeltområdernes attraktionsværdi og befolkningens generelle sundhedstilstand. Horsens Kommune vil tillægge adgang til by- og bolignær natur stor vægt ved planlægning og udførelse af nye udstykninger og ved omdannelse og fornyelse af eksisterende byområder. Samtidig skal der udarbejdes en grøn plan for hele kommunen samt en stiplan, der fastlægger målsætninger og indsatsområder. 8

10 Adgang til vand Horsens fjord, Nørre strand, Mossø, Bygholm sø og Gudenåen skal som de væsentligste vandelementer i Kommunen aktiveres i behørig samklang med de tilstedeværende beskyttelsesinteresser. Horsens Kommune vil inddrage vandelementet i den grønne strukturplan og arbejde for, at vandet og de tilstødende arealer kan bruges rekreativt, at der kan etableres en kanalby på Horsens havn, en badeanstalt i fjorden samt anlagte bynære strande. 9

11 Pejlemærke 5: Horsens Kommune for børnefamilier Horsens Kommune er meget attraktiv for børnefamilier. Omtrent 19 % af alle tilflyttere er børn og unge under 19 år. For børnefamilier betyder tilbudene til børn og unge meget i deres valg af bosætningskommune, og særligt det indtryk man har af tilbudene, og hvad man eventuelt har hørt fra andre. Der skal skabes gode muligheder for, at tilflyttere kan danne sig et retvisende billede af kommunens tilbud til børnefamilier. Besøg i den lokale daginstitution eller skole Servicetilbudene til børn betyder meget i beslutningsprocessen, når børnefamilierne skal beslutte sig for, hvor de skal bosætte sig. Derfor skal det være et tilbud til alle tilflyttere og borgere i Horsens Kommune, som flytter internt, at der kan aftales besøg på den lokale daginstitution eller skole, som kan blive aktuel for den enkelte børnefamilie. Tilbuddet herom kan både formidles via tilflytterhjemmesiden, den lokale ejendomsmægler og ved kommunens grundsalg. Udbygning af vuggestuekapacitet Der skal ske en fortsat udvidelse af vuggestuekapaciteten for at sikre, at der er et bredt tilbud på småbørnsområdet. Mange tilflyttere efterspørger vuggestuepladser, og det er for mange tilflyttere væsentligt for valget af ny bosætningskommune. Pasningsgaranti Tilflyttere er garanteret pasning af deres børn senest en måned efter, kommunen har modtaget ansøgning om optagelse. Pasningsgarantien søges opfyldt inden for det skoledistrikt, hvor barnet senere skal gå i skole. På 3-5 års området opfyldes denne del af pasningsgarantien fuldt ud. På 0-3 års området opfyldes pasningsgarantien inden for skoledistriktet eller tilstødende skoledistrikt. Det er et grundlæggende udgangspunkt, at der tilstræbes den størst mulige imødekommenhed overfor forældrenes ønsker, hvorfor ønsket om en bestemt plads så vidt muligt vil blive imødekommet. Markedsføring af skoletilbud Horsens Kommune har et ret enestående skoletilbud, hvor der satses kraftigt på faglighed i folkeskolen. Det betyder konkret, at der undervises flere timer i indskolingen, og eleverne har en daglig 6 timers skolegang. På alle skoler er der uddannet læsevejledere, og effekten heraf kan for langt de fleste skolers vedkommende aflæses direkte i skolernes læseresultater. Basale færdigheder i eksempelvis naturfag har ligeledes meget stor opmærksomhed ganske som børnenes kompetencer i forhold til innovation, kreativitet og samarbejde er et fokusområde. Dokumentation af kvalitet og tilfredshed Alle skoler og dagtilbud har informative og aktive hjemmesider samt portaler til forældresamarbejde gennem hhv. forældreintra og børneintra, som sikrer en kontinuerlig information og dialog mellem forældre og det enkelte barns tilbud. Dette er en væsentlig forudsætning for forventningsafstemningen mellem forældrene og de tilbud, som deres børn benytter. Skoler og dagtilbud arbejder systematisk med dokumentation af kvalitet og resultater bl.a. gennem folkeskolernes arbejde med kvalitetsrapporten og dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Som supplement hertil gennemføres systematisk standardiserede brugertilfredshedsmålinger på dagtilbuds- og skoleområdet. Det skal tilføre et brugerperspektiv på arbejdet med kvalitet og kompetencer i tilbuddene. 10

12 Kulturtilbud til børnefamilier Horsens kommunes kunstskoler har et bredt tilbud til børnefamilier indenfor musik, teater, dans eller billedkunst. Derudover byder kommunens kulturinstitutioner, festivaler og lokale foreninger på mange gode oplevelser og en bred vifte af fritidsaktiviteter for børn og børnefamilier. Det rige kultur- og fritidsliv med masser af tilbud til børnene er med til at gøre Horsens Kommune til et attraktivt og spændende sted at bo for børnefamilier. Dette skal indgå i markedsføringen af Horsens Kommune som bosætningskommune. 11

13 Pejlemærke 6: Bybranding og byudvikling Bosætningsstrategien skal bygge på det brand, som Horsens Kommune har arbejdet systematisk på at udvikle de seneste 10 år. Samtidig skal bosætningsstrategien ses i sammenhæng med den store forandring, som midtbyen og havnen i Horsens vil gennemgå i de kommende år. Byrådet har vedtaget de overordnede og langsigtede sigtepunkter for omdannelsen gennem helhedsplanen for midtbyen og masterplanen for havnen. Øget bosætning indgår som delelement i begge planer. Imagemålinger Der foretages årligt imagemålinger blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år bosiddende uden for Horsens Kommune, som bliver spurgt Hvad er det første, du kommer til at tænke på, når jeg siger Horsens?. Image-undersøgelsen er lavet hvert år siden år 1998 for at få konkret viden om virkningen af arbejdet med at ændre danskernes opfattelse af Horsens altså forbedre kommunens image og skabe et brand, der medvirker til at skabe vækst. Koncerter og koncertoplevelser Der arbejdes fortsat på at tiltrække og arrangere koncerter, såvel store koncerter som mere nicheprægede specialoplevelser inden for musik og show. Der skal fortsat udvikles på totalkonceptet, hvor koncertgæster oplever en hel by, der fester, informerer og servicerer. Denne Horsens-specialitet er der senest gjort rigtig gode erfaringer med ved de store koncerter med AC/DC og U2 i sommeren 2010, og det har givet utrolig stor og positiv respons hos både koncertgæster og anmeldere. Liv i midtbyen og på havnen Tilflytteranalysen viser, at en levende midtby spiller ind på tilflytteres valg af bosætningskommune. Det gælder for alle målgrupper, men spiller i særlig grad en rolle for de unge tilflyttere. Byrådet ønsker at understøtte såvel ungdomslivet som børne- og voksenlivet i byen og på havnen, og har derfor i forbindelse med budgetaftalen for 2011 afsat en årlig pulje på 1 mio. kr. til kulturaktiviteter, som giver byliv. Byfortætning Det er afgørende for udviklingen af en attraktiv og levende midtby, at der kommer til at bo flere mennesker i centrum af Horsens. Det skal ske gennem byfortætning, der indgår som et væsentligt princip i både helhedsplanen for midtbyen og masterplanen for havnen. Det ligger som forudsætning i helhedsplanen, at midtbyen skal trække sin forholdsmæssige andel af væksten. Der er udpeget en række byggemuligheder, hvor der kan ske udvikling af nye boliger. Hertil kommer en almindelig fortætning og fornyelse i den eksisterende bystruktur. Detailhandel Der skal arbejdes for at fremme et stærkt og varieret butiksudbud, som kan være med til at skabe liv i både Horsens bymidte og i de mindre bysamfund. Gode indkøbsmuligheder og et levende butiksmiljø er med til at forstærke indtrykket af et dynamisk og bæredygtigt lokalsamfund. Der skal gøres en særlig indsats for at tiltrække alle typer af detailhandel, og i relation til bosætningsstrategien måske i særlig grad udvalgsvarebutikker. Det skal ske i et stærkt samarbejde mellem Horsens Kommune, City Horsens og andre relevante aktører. Endelig skal Horsens midtby bindes bedre sammen på tværs af Niels Gyldings Gade, og der skal i kraft af midtbyplanen arbejdes for at gøre flere områder af Horsens midtby til gågade eller sivegade med mere rolig trafik. 12

14 Pejlemærke 7: Horsens som uddannelsesby Horsens har de seneste år udviklet sig til at være en betydende uddannelsesby med en international profil og en ganske imponerende vækst i antallet af studerende. Mange studerende vælger at flytte til kommunen, når de påbegynder deres uddannelse, men der er også en relativ stor andel, som vælger pendle. Ungdomsboliger Der er de seneste år foregået en stor udbygning af ungdomsboliger, primært i relation til VIA Campus Horsens. Pt. meldes der ikke om behov for at udvide kapaciteten, men når der igen bliver behov for yderligere boliger til unge, indledes en dialog med boligforeningerne om omdannelse af små, centralt beliggende lejligheder, der opfattes som utidssvarende for erhvervsaktive, til ungdomsboliger. Markedsføringskampagne Der skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne gennemføres en markedsføringskampagne, som sætter spot på Horsens Kommune som attraktiv uddannelses- og studieby. Kampagnen koordineres af PR-gruppen og gennemføres i Flere uddannelser til byen Der skal i samarbejde med de øvrige aktører på uddannelsesområdet arbejdes målrettet for at tiltrække flere uddannelser til byen. Studentermiljø et netværkscentrum Der har i regi af Horsens Uddannelses Råd (HUR) været nedsat en arbejdsgruppe, som har undersøgt mulighederne for etableringen af et attraktivt studentermiljø. Det skal ske både gennem fælles arrangementer for uddannelsesstederne, som f.eks. den fælles innovationsuge, fælles uddannelsesdage og sociale arrangementer på tværs. Der arbejdes dertil på - via sociale medier - at få skabt en sammenhængskraft på tværs af uddannelsesstederne i Horsens Kommune - et slags et virtuelt netværkscentrum. Internationale studerende VIA Campus Horsens kører i øjeblikket et projekt, som er støttet af EU og Region Midt, som har som mål at hjælpe internationale studerende til at skabe professionelle netværk i Danmark. Det kan ske både gennem studiejobs og praktikophold. Derudover har projektet som mål at øge danske virksomheders bevidsthed om, at internationale studerende kan tilføre stor værdi for virksomhederne. Både i kraft af deres kendskab til evt. eksportmarkeder, sprog og deres generelle kompetencer. 13

15 Pejlemærke 8: Infrastruktur Geografisk beliggenhed er den faktor, som bliver tillagt størst betydning for flest tilflyttere, når de skal vurdere forskellige til forholds betydning for valget af Horsens Kommune som deres nye bosætningskommune. Den geografiske beliggenhed er givet, og i Horsens Kommunes tilfælde er det særdeles gunstigt. Det er vigtigt, at der arbejdes for at udnytte den fordel gennem sikring af gode forbindelser og adgangsforhold. Motorvej E45 Der er stor vækst i det østjyske bybånd, og det har betydet en øget trafikbelastning gennem de seneste år på den Østjyske motorvej E45. Den utilstrækkelige kapacitet betyder dog gener både i forbindelse med person- og varetransport. Derfor vil Horsens Kommune, der hvor det er muligt, arbejde for en udvidelse af motorvejen til 6 spor. Derudover skal der arbejdes for en ny motorvejstilkørsel ved Hatting. Kollektiv trafik Den kollektive trafik skal løbende styrkes ved en række initiativer bl.a. opførelse af en ny trafikterminal på banegården. Trafikterminalen vil skabe gode muligheder for forbindelse mellem bus og tog samt bil og tog, fordi der i tilknytning til den nye terminal, vil blive anlagt mange nye p- pladser, som vil kunne anvendes bl.a. af personer, som skal videre med kollektiv trafik. For en by som Horsens er det afgørende, at positionen (med bl.a. lyntogs-stop) på togforbindelsen mellem Århus og København fastholdes, så kommunen effektivt er koblet på Danmarks to største byer. Der vil fortsat, der hvor det er muligt, arbejdes for at fastholde den centrale position på tognettet. Kapaciteten på jernbanestrækningen Århus-Fredericia er i øjeblikket udnyttet til det maksimale. Horsens Kommune vil arbejde for, at kapaciteten bliver udbygget på en måde, der både tilgodeser forbindelser til andre landsdele og internt i landsdelen. Bycykler Bycykler nævnes fra rigtig mange sider særligt de unge studerende som et bud på, hvad der skal til for skabe en tættere sammenhæng mellem VIA Campus Horsens og midtbyen, ligesom det bliver nævnt som bud på, hvad der skal til for at skabe forbindelse mellem bydele. Det skal undersøges, om der kan skabes et fornuftigt beslutningsgrundlag for bycykler i Horsens. Udgangspunktet er en løsning, som ikke kræver kommunal finansiering. Bilfri gågader Søndergade i Horsens normaliseres i videst muligt omfang som gågade. Det samme gælder øvrige gågader i bymidten. Målet er, at gaderne gøres bilfri fra butiksåbningstiden til tidlig morgen. Der optages de nødvendige forhandlinger med henblik på at hindre unødvendig bilkørsel. Trafik- og p-plan Der foregår konstant en vurdering af trafik og parkeringsforhold. Særligt udviklingen af Horsens midtby, hvor der er et mål om vækst i bosætning, skal følges tæt. Det indgår derfor som vigtigt element i midtbyplanen, at der skal udarbejdes en trafik- og parkeringsplan. 14

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

HVAD ER LYDENS BY SKOLE?

HVAD ER LYDENS BY SKOLE? HVAD ER LYDENS BY SKOLE? RESUME Lydens By Skole er et projekt, der med lyd og akustik skaber innovative løsninger for forbedret læringsmiljø og fagligt udbytte. Lydens By Skole er et ambitiøst projekt,

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG 2 PRAKTISERENDE LÆGE I ESBJERG Der er gode muligheder for at slå sig ned som praktiserende læge i Esbjerg Kommune. I Esbjerg by findes mange af byens

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol. Januar 2014

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN DFGUs strategi for fodboldgolf FOR FODBOLDGOLFEN DFGUs grundlæggende ide - formålsparagraf

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere