GØR ALLE NOGET VED FÆLLES INDSATS. Bedre trivsel og læring på ungdomsuddannelsen. Til læreren

Transkript

1 ALLE GØR NOGET Til læreren VED FÆLLES INDSATS Bedre trivsel og læring på ungdomsuddannelsen Denne folder er et resultat af projektet Professionelle relationer rykker, som er finansieret af Region Syddanmarks uddannelsespulje. Projektet har i haft fokus på, hvordan man kan bedre trivsel og mindske frafald, så flere unge i Region Syddanmark gennemfører deres ungdomsuddannelse. Ved fælles indsats bedre trivsel og læring på ungdomsuddannelsen er udarbejdet af projektets tænketank, som har bestået af: Lektor Dorthe Carlsen, Forskning og Udvikling, University College Syddanmark afdelingschef Birthe Navntoft, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Socialrådgiver Magdalene Poulsen, Børn og familie, Aabenraa Kommune Teamleder Dorte Skou, Social- og Sundhedsskolen Fyn Overlæge Birgitte Vange, Børne- og ungdomspsykiatri Kolding-Aabenraa-Augustenborg Psykolog Helle Vejlgaard, HF & VUC Fyn. 1

2 VED FÆLLES INDSATS Bedre trivsel og læring pa ungdomsuddannelsen Kender du det? Simone kommer for sent og har slet ikke styr på sine aftaler. Hun afleverer ikke sine opgaver til tiden eller hun afleverer dem slet ikke Din undervisning forstyrres hele tiden af mobiltelefoner, der ringer. Og det irriterer dig grænseløst, at dine elever sms er og skriver på Facebook, mens du prøver at undervise Anton har ændret sig. Fra at være en frisk og engageret elev er han blevet ligeglad, sjusket og møder, som det passer ham. Du hører fra andre elever, at han sælger hash Du kan sikkert selv finde adskillige eksempler på, hvordan unge på din skole kan have svært ved at tage del i klassens liv og undervisning. Nogle mistrives så meget, at du bliver bekymret. Hvad plejer du at gøre? Har du brug for inspiration, så læs videre! Opskrifter på bedre trivsel og læring I projektet Professionelle relationer har elever, lærere, vejledere og ledelse på 12 skoler i Region Syddanmark afprøvet 36 indsatser, som bedrer trivsel og læring på ungdomsuddannelserne. Opskrifterne på indsatserne handler både om, hvordan man som lærer, vejleder og kammerat kan være med til at skabe gode rammer, fællesskab og engagement for alle elever (proaktive indsatser), og hvordan man kan reagere, når elever vækker bekymring (reaktive indsatser). I dette hæfte giver vi eksempler på, hvornår og hvordan du kan inddrage disse erfaringer i din hverdag. Den proaktive indsats Det er bedre at forebygge end at gribe ind, når situationen for alvor er gået i hårdknude. Samtidig giver en forebyggende indsats ofte en afklaring, som gør det nemmere at reagere, hvis problemerne alligevel udvikler sig. En proaktiv og undersøgende tilgang kan være en opdagelsesrejse med unge, som har en måske uforståelig og modstandsskabende adfærd. I de følgende eksempler beskrives en række proaktive såvel som reaktive indsatser, som har vist sig at styrke den professionelle lærer-elev-relation, det sociale fællesskab, trivsel, indlæring og fastholdelse i ungdomsuddannelserne. Du finder de detaljerede opskrifter på indsatserne i bogen Professionelle relationer trivsel og læring i klasserummet (2015). Klasserummet hvor skal stolene stå? Hvorfor skal der være stole i klassen? Og hvorfor står bordene, som de gør? Overvejelser om klasserummets indretning er udgangspunktet for flere skolers eksperimenter med, hvordan de fysiske rammer påvirker dialog og indlæring i klassen. Et klasselokale uden borde gør undervisningen utraditionel og læringsklimaet aktivt og kreativt. Bevægelse og sanser kommer i spil. Erfaringen er, at lærerens kontakt til den enkelte elev styrkes, og eleverne bliver mere opmærksomme ( Klasserummet uden borde et dynamisk læringsmiljø ). (Social- og Sundhedsskolen, Esbjerg) Indret klasserummet anderledes, og du får 99 procent mere nærvær er titlen på opskrift og konklusion fra SOSU-uddannelsen i Aabenraa. Her har man bevidst arbejdet med sceneskift mellem at sidde ved borde med pc 2 Ved fælles indsats

3 og på stole i en fælles arena. Hverken elever eller lærere kan i dag forestille sig at gå tilbage til den gammeldags klasseindretning. (Social- og Sundhedsskolen Syd, Aabenraa) Hvem tager styringen? Indretning af klasserummet kobles til lærerstyring i denne opskrift, som kan benyttes i alle fag, og giver afveksling og bevægelse i undervisningen. De fem ingredienser er: Læreren sætter retningslinjer for pc og indretning Nyt stof gennemgås foran tavlen uden pc Små diskussionsspørgsmål indlægges i nyt stof Korte skrivepauser ved pc en Opgaver løses ved gruppeborde læreren vælger grupperne. Gevinsten har været et bedre læringsmiljø, flere deltagere i klassens diskussioner, bedre koncentration og mindre frafald på uddannelsen ( Underviseren skal tydeligt lede klassen ). (Social- og Sundhedsskolen Syd, Aabenraa) Undervisning i lektielæsning Ved at inddrage lektielæsning i undervisningen har Fredericia Gymnasium fjernet frustration over manglende hjemmearbejde fra timerne. Skolen har dermed brudt den onde cirkel, hvor manglende forberedelse mindsker både lærernes og de velforberedte elevers motivation, ligesom den giver faglige og pædagogiske problemer. Ordningen har gjort, at svage elever får hjælp til at udvikle deres studiekompetencer ( Lektier i undervisningen ). (Fredericia Gymnasium) Familien som medspiller Når unge forlader folkeskolen, nedtrappes forældrenes inddragelse i undervisning og skole. Det kan skyldes de unges frigørelsesproces og en ændret forældrerolle, men skolekulturen har også betydning. For at bedre kontakten til de unges forældre inviterede lærerne til en forældre- og familiedag på personvognsmekanikeruddannelsen i Esbjerg. 60 forældre, kærester, kontaktfamilier og søskende til 23 elever fik et indblik i undervisningen. De to lærere fik hilst på dem alle. De unge viste rundt, og der var kaffe og småkager. Alle er enige om, at arrangementet var vellykket. Det har bedret forholdet mellem såvel lærere og elever som skole og familie. Håbet er selvfølgelig, at det også vil bevirke at flere unge gennemfører uddannelsen. Familie- og forældredagen er nu blevet en tilbagevendende begivenhed på skolen ( Forældredag til glæde for alle ). (Rybners Tekniske Skole, Esbjerg) Styr på tid, vaner og hverdag Flere skoler har taget konsekvensen af, at mange elever har svært ved at finde overblik og prioritere skolearbejde i forhold til sociale aktiviteter. Eleverne i 10. klasse udarbejder en analyse af, hvor meget tid de bruger i dagens og ugens løb på faste aktiviteter som fx at tjekke Facebook, skrive sms er, fritidsaktiviteter og -arbejde. Bagefter arbejder man med, hvordan vanerne kan justeres ( Sæt fokus på vanerne ). Derudover er planlægning af næste uge sat på skoleskemaet i 10 minutter ( Få overblik over lektier og afleveringer ). (Sønderskovskolen i Sønderborg) 3

4 Ved en pilotundersøgelse viste det sig, at 7 ud af 8 elever ikke kunne bruge en kalender. Gennem et to ugers undervisningsforløb lærte samtlige 25 elever på personvognsmekanikeruddannelsen at anvende den elektroniske kalender på deres mobiltelefon. Alle oplevede succes ved at få mere styr på deres tid og skolearbejde ( Plan and do IT ). (Rybners Tekniske Skole, Esbjerg) Få øje på de elever, der mistrives Gennem udvikling af et screeningsskema har IBC International Business College sat fokus på elever, der mistrives, og givet lærerne et instrument til at finde dem. Systemet bygger på et Excel-regneark, hvor lærerne indmelder deres observationer til kontaktlæreren om elever, der er truet af frafald. Det er skolens erfaring, at systematik hjælper med at finde en elevgruppe, der ikke trives, og som man ellers ikke ville have fundet ( Find dem! sårbare elever, der ikke trives og er truet af frafald ). Gennem andre projekter har skolen ligeledes etableret støtteindsatser til at støtte eleverne i at forblive på uddannelsen. ( Følg dem! få dem til at komme i skole ; Fang dem! i undervisningen ) (IBC en sammenslutning af handelsskoler i Aabenraa, Kolding og Fredericia) Grund til bekymring samtaler gør en forskel En del elever på Kold College har personlige problemer, der spænder ben for deres uddannelse. Nogle kæmper med psykiske problemer som social angst og depression, eller de har en fysisk sygdom eller handicap. Andre skal ind i en rytme med at møde hver dag og til tiden, måske pga. et forbrug af hash eller et fritidsliv med mange timers brug af computer. Skolen har nu lavet et regelmæssigt samtaleforløb for eleverne på grundforløbet bestående af Introsamtale med kontaktlærer inden start Samtale med kontaktlærer og vejleder efter én måned Individuelle samtaler efter behov både lærer, vejleder og elev kan tage initiativ Midtvejsevaluering kontaktlærer og evt. vejleder. Tilbagemelding fra alle lærerne Samtale vedr. grundforløbsprøven kontaktlærer og faglærere Kold College har tilknyttet en lang række ressourcepersoner og livliner, og lærerteamet samles til kvartersmøder (15 minutter), når en lærer har brug for at drøfte en elev. (Grundforløbet Fra jord til bord, Kold College, Odense) 4 Ved fælles indsats

5 På HF & VUC Fyn har man afprøvet gruppesamtaler med sårbare og frafaldstruede elever. Erfaringen viser, at samtalerne øger trivslen, sammenholdet, lysten og motivationen til at komme i skole og deltage i den daglige undervisning. Gruppesamtalerne skaber et rum, hvor kursisterne kan give hinanden gode ideer til at overkomme vanskeligheder i hverdagen. Gruppens samlede knowhow er større end den enkeltes, og deltagerne lærer af hinandens problemstillinger og -løsninger ( Øg trivslen med gruppesamtaler ). (HF & VUC Fyn) En fælles misbrugspolitik Påvirkede elever udgør en sikkerhedsrisiko i EUC Lillebælts værksteder, og unge med misbrug har større risiko for at falde ud af uddannelsen. Da lærerne jævnligt møder elever med et betydeligt forbrug af rusmidler, har skolen udviklet en misbrugspolitik. Misbrug er til dels blevet et emne i undervisningen. Og den ansatte, der bliver opmærksom på problemer med rusmidler, har ansvar for at reagere, søge bistand hos misbrugskonsulent eller overdrage opgaven til konsulenten. Skolen samarbejder nu tæt med de unges forældre, kommunen, SSP-samarbejdet og misbrugskonsulenten ( Misbrugspolitik og misbrugskonsulent hjælper ). (EUC Lillebælt, Fredericia) Den reaktive indsats en beredskabsplan for bekymring Du gør sikkert noget, når en elev vækker din bekymring. Ingen tvivl om, at mange lærere og vejledere allerede gør rigtig meget. Men mange føler sig rådvilde over for opgaven: Hvornår skal jeg reagere? Hvordan skal jeg gribe en afklarende samtale an? Skal jeg inddrage forældrene eller andre fra elevens netværk? Hvor meget skal jeg selv tage ansvar for? Hvor går grænserne mellem undervisning, støtte og behandling? Hvornår skal jeg overdrage opgaven med at hjælpe til andre? En beredskabsplan er skolens fælles tilgang til arbejdet med sårbare unge, der mistrives og vækker bekymring hos deres lærer, vejleder, forældre og klassekammerater. Beredskabsplanen sætter især fokus på, hvad man gør, når bekymringen er opstået altså den reaktive indsats. Hver enkelt skole har sin praksis, sine værdier og tilgange til, hvordan man hjælper og støtter elever, der mistrives og har svært ved at klare uddannelsen. Beredskabsplanen giver en beskrivelse af, hvad I gør på netop jeres skole, og hvilke ressourcepersoner I kan inddrage eller henvise til. Den understøtter dermed, at den enkelte lærer søger hjælp og assistance den medarbejder, der ser et problem, har et medansvar for at løse det I undgår privatisering af problemerne. Et andet resultat af projektet Professionelle relationer rykker er pjecen Beredskab for bekymring kom godt i gang med en beredskabsplan. Den giver ideer til, hvordan I sammen kan gribe arbejdet med jeres lokale beredskabsplan an. God arbejdslyst! Tænketanken Professionelle relationer, juni