Teknik og Miljøudvalget

Transkript

1 Referat Teknik og Miljøudvalget 13. marts 2017 kl. 08:30 Administrationsbygningen i Pandrup, Mødelokale 1 Jammerbugt Kommune

2 Åbne dagsordenspunkter 27 Endelig vedtagelse af Lokalplan og Forslag til Kommuneplantillæg nr Dele af Råstofplan 2016 i ny høring 7 29 Ansøgning om LIFE IP - Landmanden som narturforvalter 9 30 Natura 2000 handleplaner for Jammerbugt Kommune - 2.planperiode Driftsplan for vejområdet 2016/ Vurdering af Saltum Omfartsvej Disponering af anlægsmidler til vejbelysning Aflæggelse af anlægsregnskab for asfaltarbejder Igangsættelse af arbejdet med Budget 2018 på Teknik- og Miljøudvalgets område 36 Orientering 26 Lukkede dagsordenspunkter

3 27. Endelig vedtagelse af Lokalplan og Forslag til Kommuneplantillæg nr P / Malene Stentoft Sørensen Beslutningstema GENBEHANDLING Godkendelse af Forslag til Lokalplan og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24. Sagsbeskrivelse Lokalplanområdet ligger i den nordvestlige del af Pandrup By. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 3,6 ha., der i dag drives landbrugsmæssigt. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan ske udstykning og bebyggelse af ca. 22 parcelhusgrunde. Den nordlige del af lokalplanområdet ligger ved Pandrup Vandværks boringer. Dette areal udlægges til rekreativt område, med en gennemgående sti fra Skolevej til Pandrup Markvej. Vejtilslutning til området sker fra Klostergade via Klosterlunden, der er en nyere nord-sydgående boligvej. En enkelt grund har vejadgang til Skolevej. Der etableres stiforbindelser i det nye boligområde, både til Pandrup Markvej, Skolevej og det nye rekreative område. Der er gennemført vurdering af lokalplanforslagets bæredygtighed. Lokalplan får i alt 61 klimapoint. Lokalplanen anses for at være bæredygtig, da klimapointene ligger over det af Kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint. Der er jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planforslaget. Det vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. I vurderingen er der lagt vægt på, at der er tale om en naturlig bebyggelsesmæssig videreudvikling af Pandrup By på et mindre areal, påvirkningen af grønne områder og beplantning, dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed, og naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med anlægsarbejdet er lokal og kortvarig og vurderes ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, grundvandinteresserne i området er sikret ved lovgivning og ved at regnvand ledes til kloak, de arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, 3

4 Jetsmark Kirkes betydning som monument i landskabet påvirkes ikke, området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 Der er ikke overensstemmelse med Helhedsplan13 og lokalplanforslaget. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg. Her udlægges en ny ramme 23.B6 Klosterlunden med mulighed for boligbebyggelse i op til to etager. Samtidig reduceres rammeområde 23.R3 Rekreativ område vest for Cannerslundvej og rammeområde 23.B2 Boligområde Pandrup sydvest med et tilsvarende areal. Der er gennemført foroffentlighed i fire uger på kommuneplantillægget. I den periode er der indkommet seks bemærkninger. Bemærkningerne, og vurderingen heraf, ses i vedlagte skema. Retsgrundlag Planloven Lov om Miljøvurdering af planer og programmer Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag offentliggøres i 10 uger. Den offentlige høring forløber i perioden 23. november 2016 til og med 1. februar 2017 Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Indstilling Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Lokalplan og Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 fremlægges offentligt i 10 uger. Teknik og Miljøudvalget, 31. oktober 2016, pkt. 171: Teknik- og Miljøudvalget følger indstillingen. Vækst og Udvikling bør se på mulighed for nedsivning af tagvand. Økonomiudvalget, 9. november 2016, pkt. 192: Indstillingen anbefales godkendt. 4

5 Afbud: Per Halsboe-Larsen Sonia Luther Nielsen Kommunalbestyrelsen, 17. november 2016, pkt. 154: Indstillingen godkendt. Afbud: Ulla Flintholm. I stedet deltog stedfortræder Mariane Andersen. Teknik- og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Beslutningstema Endelig vedtagelse af lokalplan boligområde Klosterlunden, Pandrup. Sagsfremstilling Forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 24 har været i offentlig høring fra den 23. november 2016 til den 1. februar Der er gennem foroffentligheden til kommuneplantillægget og høringsperioden indkommet 1 bemærkning til lokalplanforslaget. Af bemærkningen fremgår, at naboer til det udlagte areal udtrykker skepsis overfor byggeri i 2 etager. For at imødekomme indsigelsen foreslås, at der i lokalplanen indskrives, at byggeri i 2 etager skal placeres 5 meter fra naboskel. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser som afstand til vejskel, og foreslåes udvidet med bestemmelser om 5 meter til naboskel ved bygeri i 2 etager. Rettelsen er godkendt af udstykker. Retsgrundlag Planloven 27 Økonomi og finansiering Ikke relevant. Kommunikation Ikke relevant. Indstilling Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at Lokalplanforslag samt kommuneplantillæg nr. 24 vedtages endeligt med ovenstående foreslåede rettelse. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts

6 Vedtaget som indstillet. Mulighed for nedsivning af tagvand bør undersøges. Bilag Dagsordenskort Forslag til Lokalplan Bæredygtighedsvurdering Lokalplan kommuneplantillaeg_nr_24 6

7 28. Dele af Råstofplan 2016 i ny høring P / Henrik Damsgaard Beslutningstema GENBEHANDLING Dele af Råstofplan 2016 i ny høring. Sagsbeskrivelse Sagen har tidligere været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget d. 9. marts 2015, pkt 29 samt d. 4. april 2016, pkt 48, herefter i Økonomiudvalget d. 13. april 2016, pkt 79, og Kommunalbestyrelsen, d 21. apil 2016, pkt 55 samt i Teknik- og Miljøudvalget, d 31. oktober, pkt På mødet i oktober besluttede udvalget "at sagen udsættes og regionen opfordres til at afholde borgermøde omkring råstofindvinding ved Gøttrup og Manstrup. Ejler Winkel er imod at området ved Gøttrup skal indgå i råstofplanen og der meddeles gravetilladelse ved Gøttrup". Der har nu været afholdt borgermøde i Gøttrup og Vækst og Udvikling har udarbejdet et referat, der er godkendt af Region Nordjylland og indvinder. Der blev på borgermødet fremsat konkrete ønsker, der kunne mindske generene af transport gennem byen. De er undersøgt. Borgermødet blev afholdt onsdag den 1. februar 2017 i Gøttrup Kultur- og Forsamlingshus. På borgermødet deltog knap 60 borgere, indvinderen og dennes repræsentant, medlemmer fra Teknik- og Miljøudvalget og administration fra Vækst og Udvikling samt repræsentanter for Region Nordjylland. På mødet blev der stillet mange spørgsmål til både indvinder, Jammerbugt Kommune og Region Nordjylland. Referat fra borgermødet er vedhæftet som bilag. De mange lastbiler, der hver dag passerer genne Gøttrup By, var et af de væsentlige punkter, som blev fremført på mødet. Der er allerede mange lastbiler, der kører råstof fra den sydlige råstofgrav, og der er transport til og fra foderstofvirksomheden. Det blev fremført, at det var et trafiksikkerhedsproblem, en væsentlig kilde til støj og ikke mindst medfører det vibrationer, der giver sætningsskader på husene langs vejen. Det blev fremført, at det især skyldes kloakdæksler, der lå for lavt. Jammerbugt Forsyning A/S har undersøgt dækslerne og har ikke fundet, at kloakdækslerne ligger for lavt. Der blev fundet rendestensbrønde, der lå for lavt, og sagen er derfor over givet til Vej og Park, der undersøger problemet. Der var på mødet et ønske om, at der, såfremt der gives tilladelse til indvinding i Gøttrup Sø, findes en alternativ rute for transport af råstof fra graven. 7

8 Vækst og Udvikling har sammen med indvinder undersøgt mulighederne for en alternativ adgangsvej. Et forslag til alternativ adgangsvej vil blive forelagt på mødet. På mødet blev der også stillet spørgsmål vedr. Vækst og Udviklings vurdering af at der kan gives dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Hvis de resterende råstoffer i Gøttrup Sø skal udvindes, skal Jammerbugt Kommune give en dispensation. Det er forvaltningens vurdering, at såfremt der skal gives en dispensation, skal det være med baggrund i at søen efter endt indvinding, vil kunne opnå en bedre naturtilstand Retsgrundlag Lov om råstoffer. Jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 Økonomi og finansiering Ingen Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til Råstofplan 2016 er offentliggjort på Region Nordjyllands hjemmeside. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sagen. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Et flertal på 6 medlemmer anbefaler Kommunalbestyrelsen at følgende udtales: Kommunalbestyrelsen finder, at uudnyttede forekomster bør udnyttes før der udpeges nye områder. Såfremt der udpeges nyt område og meddeles tilladelse, er det under forudsætning af, at transporten fra grusgraven ledes uden om Gøttrup, og der etableres en efterbehandlingsplads øst for Gøttrup. Jens R. Andersen tager forbehold. Bilag Referat Borgermøde i Gøttrup - godkendt 8

9 29. Ansøgning om LIFE IP - Landmanden som narturforvalter P / Allan Eskesen Beslutningstema Vækst og Udvikling har siden slutningen af 2015 i samarbejde med blandt andet 7 andre kommuner, Agri Nord, Kødkvægforeningen og Naturstyrelsen deltaget i udarbejdelsen af en ansøgning til EU-Kommissionen om LIFE IPprojektet Landmanden som naturforvalter. Projektets mål er, at gøre naturpleje til en økonomisk rentabel driftsgren. Sagsbeskrivelse Vækst og Udvikling har sammen med 7 andre kommuner (Mariagerfjord, Randers, Rebild, Skive, Vesthimmerland, Viborg og Aalborg), landboforeninger, forskningsinstitutioner og Naturstyrelsen siden slutningen af 2015 deltaget i forberedelsen af ansøgning om et integreret EU LIFE-projekt der tager udgangspunkt i Natura 2000-planerne for 11 Natura områder i Himmerland og nærliggende naturområder. At projektet er integreret betyder, at andre finansieringskilder såsom eksisterende tilskudsordninger, for eksempel indenfor EU s Landdistriktsprogram, til vådområder, lavbundsprojekter, hegning og afgræsning, i videst muligt omfang skal bringes i spil. Projektet fokuserer på naturpleje i Natura 2000-områderne og har titlen Landmanden som naturforvalter. Dets mål er at gøre naturpleje til en økonomisk rentabel driftsgren. Det strækker sig over 8 år (slutningen af 2017 udgangen af 2025). Det samlede budget er på ca. 128 mio. kr., hvoraf EU-finansieringen er 60%, op til 75 mio. kr. Jammerbugt Kommunes bidrag til projektet beløber sig til maksimalt kr. Lodsejernes deltagelse vil bygge på frivillighed, ligesom ved projekter under Landdistriktsprogrammet. Projektet fokuserer på at sikre større, mere sammenhængende og dermed mere økonomisk rentable forvaltningsenheder på tværs af forskellige naturtyper og ejerforhold. Projektets virkemidler omfatter blandt andet jordfordeling, etablering af græsningslaug, rydning, etablering af hensigtsmæssig hydrologi, udvikling af maskiner og metoder til høst og afsætning af biomasse på våde enge, og udvikling af forretningsmodeller for afsætning af naturkød og andre produkter fra naturplejen. Det vil i projektet også tilstræbes at udvikle og afprøve nye tilskudsordninger i samarbejde med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen), med henblik på at mindske de administrative barrierer for landmændene. Derudover indeholder projektet et væsentligt element af kapacitetsopbygning og videndeling på tværs af kommuner, organisationer og andre aktører. Der er endvidere tilknyttet et forskningselement, der både overvåger projektets effekt på bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for 9

10 Natura 2000-områderne, måler på den socio-økonomiske effekt af projektet i projektområderne, og genererer ny viden om forvaltningsmetoder og samspillet mellem klimatilpasning og naturforvaltning. Aktiviteterne i Jammerbugt Kommune vil være centreret omkring Gjøl og det østlige af Ulvedybet. Deltagelse i projektet vil give et betydeligt bidrag til kommunens opfyldelse af forpligtelserne i henhold til Miljømålsloven/Natura 2000-planerne. Landmanden som naturforvalter er en rigtig god mulighed for at Jammerbugt Kommunen til at forstærke det hidtidige arbejde med at gøre naturpleje til en attraktiv driftsgren for landmændene, og til i et samarbejde med en række centrale aktører at se indsatsen i Natura 2000-områderne i et større perspektiv. Med målsætningen om at gøre naturpleje til en økonomisk rentabel driftsgren, er det integrerede LIFE-projekt en god mulighed for at bringe mange forskellige aktører på banen i bestræbelserne på at gøre det mere attraktivt for landmænd og lodsejere at medvirke til naturpleje. I modsætning til de mere traditionelle LIFE-projekter, som oftest fokuserer på at forbedre bevaringstilstanden for nogle få arter og/eller naturtyper i udvalgte Natura 2000-områder, har dette projekt en indbygget mulighed for at fjerne barrierer for naturpleje og optimere effekten af eksisterende tilskudsordninger og andre finansieringskilder. Projektets aktiviteter skal således også søge synergi med vandplanprojekter (vådområder og vandløbsrestaurering m.v.) samt klimatilpasning. Såfremt projektet bliver godkendt forelægges dette for udvalget. Retsgrundlag Danmark har udpeget 252 Natura 2000-områder som led i opfyldelsen af EU s naturdirektiver (Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet). Målsætninger og rammer for implementeringen af direktiverne er fastsat i Miljømålsloven. For at opfylde EU s målsætning om gunstig bevaringsstatus for en række arter og naturtyper har Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet en Natura 2000-plan for hvert område. For Natura 2000-områderne nr. 15, 18, 22, 30, 33, 222 og 223 fremgår det af planerne, at Naturstyrelsen forbereder og igangsætter et integreret LIFEprojekt i en række ådale med henblik på at forbedre plejemulighederne ved at skabe sammenhæng mellem arealer med overdrev, kildevæld og rigkær. Projektet er allerede indskrevet i eksisterende og vedtagne planer, og vil udgøre et væsentligt bidrag til opfyldelsen af EU s naturdirektiver på regionalt og nationalt plan. Økonomi og finansiering Det samlede budget er på ca. 128 mio. kr., hvoraf EU-finansieringen er 60%, op til 75 mio. kr. 10

11 Jammerbugt Kommunes egenfinansiering til projektet forventes at udgøre maksimalt kr fordel over en 8 årig projektperiode. Udgiften kan indeholdes indenfor rammerne af afsattte DUT midler til Natura 2000-indsatsen og udgøres af involverede medarbejderes timer. Høring/borger- og brugerinvolvering Projektet er udviklet som et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen, Agri Nord, Kødkvægforeningen, NaturErhvervstyrelsen, SEGES og kommunerne. Projektets enkelt-elementer vil blive gennemført med samme grad af lodsejerinddragelse og høringer som ved alle andre lignende aktiviteter. Derudover vil projektet afholde offentlige ture og møder, oprette naturpleje-erfagrupper, samt afholde tema-møder med lodsejere, interesseorganisationer og andre lokale interessenter. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Udvalget tog sagen til orientering. Bilag LIFE16 IPE Technical forms_natureman_final 11

12 30. Natura 2000 handleplaner for Jammerbugt Kommune - 2.planperiode P / Henrik Damsgaard Beslutningstema Vedtagelse af 6 Natura 2000-handleplaner for Natura 2000 områderne i Jammerbugt Kommune. Gældende for 2.planperiode Sagsbeskrivelse Forslag til handleplaner for de 6 Natura 2000-områder, der helt eller delvist ligger i Jammerbugt Kommune. Handleplanerne følger op på de statslige Natura 2000-planer og har til formål at realisere målsætningerne fra disse planer. Handleplanerne konkretiserer hvilke prioriteringer og handlinger Jammerbugt Kommune vil iværksætte i forhold til at realisere disse målsætninger indenfor 2. planperiode. Handleplanerne omfatter Natura 2000-områderne; Nr. 12; Store Vildmose Nr. 13; Svinkløv Klitplantage og Grønnestrand Nr. 15; Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Nr. 16; Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Nr. 21; Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien Nr. 216; Saltum Bjerge Flere af Natura 2000-områderne strækker sig over kommunegrænser og indeholder private fredskovspligtige arealer, hvor staten (Naturstyrelsen, NST) er handleplanmyndighed. Derfor er flere af handleplanerne lavet i samarbejde med nabokommunerne og Naturstyrelsen. Nr. 12 er lavet i samarbejde med Brønderslev Kommune og NST, nr. 15 i samarbejde med Rebild, Vesthimmerland og Aalborg kommuner samt NST, nr. 16 i samarbejde med Thisted, Vesthimmerland og Morsø kommuner. De kommunale Natura 2000-handleplaner indeholder; - En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag - De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. 12

13 - En oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. - En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura planen for den forudgående periode er gennemført. De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. De to LIFE projekter LIFE Rigkilde og LIFE Højmose som Jammerbugt Kommune eltager i understøtter og realiserer en række af de indsatser som følger af de kommunale handleplaner for de to områder. De øvrige aktiviteter finansires primært via midler fra landdistriktspuljen. De kommunale handleplaner skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, hvis den offentlige lodsejer selv udarbejder drifts- og plejeplaner, der er i overensstemmelse med Natura 2000-planen. De endelige handleplaner vil indeholde et resumé af disse drifts- og plejeplaner. Retsgrundlag Miljømålsloven (LBK nr af 08/12/2015): 37 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, jf. 46 a-46 e, til gennemførelse af Natura planen inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 15/12/2014) Økonomi og finansiering Arbejdet med Natura2000 handleplaner i 2. planperiode kompenseres via DUT. Høring/borger- og brugerinvolvering De statslige planer, der ligger til grund for de kommunale handleplaner, har været i offentlig høring og er endeligt vedtaget den 20 april Forslag til Natura 2000-handleplaner for Jammerbugt Kommune skal offentliggøres i minimum 8 uger, jf. Miljømålslovens 46 b, stk.2. Høringen forløber i 8 uger i perioden 20. oktober 2016 til 15. december Indstilling 13

14 Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen godkender, at de 6 Natura2000 handleplaner sendes i høring. Teknik og Miljøudvalget, 26. september 2016, pkt. 167: Udvalget følger indstillingen. Teknik- og Miljøudvalget, den 13. marts Beslutningstema Endelig vedtagelse af Natura-2000 handleplaner for de 6 Natura-2000 områder i Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse Endelig vedtagelse af handleplaner for de 6 Natura2000 områder, der helt eller delvist ligger i Jammerbugt Kommune. Handleplanerne følger op på de Statslige Natura2000 planer og har til formål at realisere målsætningerne fra disse planer. Handleplanerne konkretiserer, hvilke prioriteringer og handlinger Jammerbugt Kommune vil iværksætte i forhold tilo at realisere disse målsætninger indenfor 2. planperiode. Handleplanerne omfatter følgende Natura2000 områder: Nr. 12 Store Vildmose. Nr. 13 Svinkløv Klitplantage og Grønnestrand Nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien Nr. 216 Saltum Bjerge Flere af Natura2000 områderne strækker sig over kommunegrænser og indeholder private fredskovspligtige arealer, hvor i form af Naturstyrelsen (NST) er handleplanmyndighed. Derfor er flere af handleplanerne udarbejdet i samarbejde med nabokommunerne og NST. De kommunale Natura2000 handleplaner indeholder: En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede indsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete tiltag. De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura2000 planen, herunder en plan for interesseinddragelse. En oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministreriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura2000 planen for forudgående periode er gennemført. 14

15 De kommunale handleplaner skal i et samspil med vandplanlægningen realisere Natura2000 planen, for såvidt angår de naturtyper som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura2000 planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura2000 handleplaner. De to LIFE projekter, Life Rigkilde og LIFE Højmose som Jammerbugt Kommune deltager i, understøtter og realiserer en række af de indsatser som følger af de kommunale Handleplaner for de to områder. De øvrige aktiviteter finansieres primært via midler fra landdistriktspuljen. De kommunale handleplaner skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, hvis den offentlige lodsejere selv udarbejder drifts- og plejeplaner, der er i overensstemmelse med Natura2000 planen. De endelige planer indeholder et resume af disse planer. Retsgrundlag. Miljømålsloven (LBK nr. 119 af 26/01/2017): 37 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, jf. 46 a-46 e, til gennemførelse af Natura planen inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr. 944 af 27/06/2016) Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura skovplanlægning (BEK nr. 946 af 27/06/2016) Økonomi og financiering Kommunen bliver kompenseret for arbejdet med Natura2000 via DUT midler. Aktiviteter financieres via Landdistriktspuljen og de to LIFE progarmmer. Høring/borger- og brugerindvolvering. De statslige planer, der ligger til grund for de kommunale handleplaner, har været i offentlig høring, og er endeligt vedtaget d. 20. april Forslag til Natura2000 handleplaner for Jammerbugt Kommuen skal offentliggøres i minimum 8 uger, jf. Miljømålslovens 46b, stk. 2. Høringen forløb i 8 uger i perioden 20. oktober 2016 til 15. december De indkomne høringssvar og kommunens kommentarer kan ses i vedlagte Hvidbog. Jammerbugt Kommune har udført en screening til strategisk miljøvurdering af de kommunale handleplaner. Denne screening konkluderer, at der ikke skal foretages miljøvurdering af de kommunale handleplaner, og har været i høring ved relevante myndigheder indtil 17. februar Den er nu offentliggjort med 4 ugers klagefrist. 15

16 De kommunale Natura2000 handleplaner skal være endelig vedtaget d. 20. april Indstilling Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende de fremlagte Natura2000 handleplaner. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Vedtaget som indstillet Bilag Strategisk miljøvurdering af kommunale Natura 2000-handleplaner Strategisk miljøvurdering Handleplan N216 Saltum Bjerge Handleplan N21-Ejstrup Klit Egvands Bakker og Lien med Underlien Handleplan N12 - Store Vildmose Handleplan N15 - Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Hvidbog for høringssvar til natura 2000 handleplaner ver2 Handleplan N13-Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand Handleplan N16 - Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 16

17 31. Driftsplan for vejområdet 2016/ P / Kristian Olsen Beslutningstema Driftsplan for vejområdet 2016/17 fremlægges til godkendelse. Sagsbeskrivelse Vækst og Udvikling har i samarbejde med Vej og Park udarbejdet en driftsplan for vejområdet. Planen beskriver, hvorledes midlerne har været anvendt indenfor vejområdet samt hvilke administrative opgaver, der har været i For 2017 er den forventede indsats beskrevet på de forskellige områder. Indsatsen er prioriteret indenfor rammerne af budget Driftsplanen vedlægges som bilag. Vejområdets overordnede økonomi er vist nedenfor. Detaljeret budget og regnskab med noter findens bagerst i driftsplanen. Budget 2016 mio. kr. Regnskab 2016 mio. kr. Budget 2017 mio. kr. Drift Anlæg ialt Økonomi og finansiering Indenfor budget 2017 Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Driftsplan for vejområdet 2016/17. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Vedtaget som indstillet Bilag Driftsplan for vejområdet

18 32. Vurdering af Saltum Omfartsvej P / Kell Agerbo Beslutningstema GENBEHANDLING Vurdering af om der fortsat skal fastholdes en reservation til Saltum Omfartsvej. Sagsbeskrivelse Erhvervs- og Vækstministeriet har den 11. oktober 2016 kontaktet Jammerbugt Kommune og informeret om, at man har påbegyndt et landsdækkende serviceeftersyn af de statslige vej- og ba neplaner. I den forbindelse ønsker ministeriet, at Jammerbugt Kommune, udfra kendskabet til de lokale styrker og udfordringer, vurderer om reservationen til Saltum Omfartsvej skal fastholdes. Ministeriet foreslår evt. et møde med Vejdirektoratet, hvor vejreservationen kan diskuteres. Saltum Omfartsvej er optaget i Helhedsplan13. Det betyder, at såfremt reservationen fjernes fra de statslige vej- og baneplaner, bør reservationen også fjernes i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplan17. Om det er relevant at bevare reservationen til Saltum Omfartsvej er et kompleks spørgsmål, hvor balancen mellem fremkommelighed, byliv, trafikgener og indgriben i landskabet skal vurderes i en helhed. Skal man se på de udsagn, der taler for en omfartsvej, har trafikken i Saltum by en markant barriereeffekt gennem byen. Statsvejen afskærer bl.a en række boliger fra skolen mv. Barriereeftekter har om sommeren karakter af meget ferietrafik og om vinteren - med få biler - er problemet for høj hastighed. Ligeledes kræver en statsvej gennem byen et vejudlæg, som ikke muliggør meget bymiljø, da vejen også skal fungere som regional trafikvej for den tunge erhvervstrafik. Den tunge trafik er også direkte årsag til, at en lang række boliger i Saltum By er støjbelastet. En omfartsvej vest om byen vil også gavne den trafik, som kommer fra nord og skal til Fårup Sommerland / Hune/ Blokhus. Mod en omfartsvej er det helt enkelte et spørgsmål om Saltum By kan "overleve", at trafikken ledes udenom. I dag har byen et godt handelsliv, og det er meget svært at vurdere om byen vil miste handlen med en omfatsvej - eller om byen er stærk nok til at skabe et endnu bedre handelsmiljø, når trafikbeslatningen falder i byen. Vækst og Udvikling vurderer, at Saltum By ikke er stærk nok til at skabe et bæredygtigt handelsliv med en omfatsvej. Med omfartsvejen vil Saltum By også blive afskåret mulligheden for bedre sammenhæng til kystlandet, og om- 18

19 fartsvejen vil påvirke naturområdet ved Nols Sø meget vildsomt. Disse to forhold modarbejder de ønsker, der i dag er med diverse stiplaner mv. Retsgrundlag Lov om planlægning mv. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Vækst og Udvikling har ikke oplysninger om, om Erhvervs- og vækstministeriet vil gennemføre offentlig høring såfremt de statslige vej- og baneplaner ændres. Såfremt reservationen udtages af Helhedsplan17, vil der blive gennemført en offentlig høring - men så vil reservationen allerede være taget ud af de statslige planer. Det anbefales derfor, at Jammerbugt Kommune laver en kort høring ved foreninger mf. i Saltum by før der sendes et svar til Erhvervs- og vækstministeriet Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der gennemføres en kort høring af foreninger mvf. i Salutm By. Såfremt der ikke kommer væsentliget bemærkninger FOR en omfartsvej, bemyndiges Vækstog Udviklingsforvaltingen til at meddele Vejdirektoratet, at reservationen kan ophæves. Teknik og Miljøudvalget, 28. november 2016, pkt. 192: Et flertal i udvalget på 6 medlemmer går ind for en ophævelse af reservationen. Erik Ingerslev tager forehold. Sagen forelægges igen efter en kort høring. Teknik- og Miljøudvalget, den 13. marts Beslutningstema Ophævelse af reservation til omfartsvej vest om Saltum by. Sagsfremstilling Der har været gennemført en kort høring ved. Borgerforeningen og ved Handelstandsforeningen. Der er indkommet eet fælles svar : Saltum Borgerforening (og Saltum Handelsstandsforening) ønsker reservationen til Saltum Omfartsvej fjernet med udarbejdelse af Helhedsplan

20 Det vil ikke være i byens interesse, at vejen føres vest om byen til skade for byens forretningsliv og det naturområde, der skal lægge jord til. Det har været vor opfattelse, at dette allerede var sket, idet man på diverse møder med Jammerbugt kommune har fået at vide, at omfartsvejen var taget ud af de respektive planer. Vi anbefaler derfor Jammerbugt Kommune at sørge for, at reservationen slettes fra Erhvervs- og Vækstministeriets vej- og baneplaner. Med venlig hilsen Saltum Borgerforening Pbv. Anni Stonor Retsgrundlag Lov om planlægning Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring og brugerinddragelse Der er kommet bemærkninger fra Borgerforeninger- / Handelsstandsforeningen Indstilling Vækst- og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at det meddeles Vejdirektoratet, at reservationen udtages i forbindelse med revision af Helhedsplan Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Vedtaget som indstillet Bilag Erhvervs- og Vækstministeriet - Brev til Jammerbugt kommune - vedr. Saltum Omfartsvej Omfartsvej ved Saltum - Kort 20

21 33. Disponering af anlægsmidler til vejbelysning G / Kristian Olsen Beslutningstema Anlægsramme til vejbelysning på kr skal disponeres. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har den 16. februar 2017 frigivet en anlægsramme på kr til ny eller supplerende vejbelysning. Forvaltningen har udarbejdet et katalog på baggrund af ønsker fra borgere, som bl.a. i forbindelse med nedlægning af vejbelysning udenfor byzone, har rettet henvendelse. Kataloget vedlægges i bilag. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer afgørelse om hvilke projekter fra kataloget, der skal udføres. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Udsættes til næste møde. Bilag Katalog Vejbelysning

22 34. Aflæggelse af anlægsregnskab for asfaltarbejder Ø / Kristian Olsen Beslutningstema Godkendelse af anlægsarbejder vedr. kommunale asfaltveje afsluttet i Sagsbeskrivelse Anlægsarbejdet vedrørende kommunale asfaltveje er afsluttet i 2016 og udviser et merforbrug på kr. Asfaltarbejder er prioriteret med udganspunkt i vejprogrammet RoSy's vedligeholdelsesforslag til optimal udnyttelse af anlægsrammen. Vækst og Udvikling har således gennemkørt og vurderet de foreslåede strækninger før endelige udbud. Der er udover oplaplning og mindre asfaltarbejder udført nye asfaltbelægninger på de nedenstående veje. 22

23 Indstilling Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende anlægsregnskabet. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Vedtaget som indstillet. 23

24 35. Igangsættelse af arbejdet med Budget 2018 på Teknik- og Miljøudvalgets område S / Kirstine Røn Christiansen Beslutningstema Igangsættelse af Teknik- og Miljøudvalgets arbejde med Budget 2018 og overslagsår Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget godkendte budgetprocessen for 2018 og overslagsårerne på deres møde den 8. februar. Som en del af budgetprocessen har fagudvalgene til opgave at drøfte eventuelle tekniske- og aftalemæssige ændringer, samt drøfte mulige omstillingsforslag inden for eget udvalgsområde. Desuden skal fagudvalgene drøfte indkomne og egne forslag til budgetbehov på udvalgets område. Som oplæg til igangsættelsen af udvalgets budgetarbejde drøfter udvalget tilrettelæggelsen af budgetprocessen i udvalget. Senest på møderne i juni skal fagudvalgene indstille til Økonomiudvalget hvilke tekniske ændringer, der foreslås indarbejdes i oplægget til førstebehandlingen. Senest på møderne i august skal fagudvalgene indstille hvilke ændringer, som følge af økonomiaftalen, der skal indarbejdes i oplægget til førstebehandlingen, samt prioritere omstillingsforslagene for eget udvalgsområde. På mødet vil direktøren drøfte budgetarbejdet med udvalget, herunder forvaltningens arbejde med at udarbejde omstillingsforslag på egne områder. Desuden drøftes Økonomiudvalgets behandling, på mødet den 22. marts, af mulighederne for at udnytte et godt regnsskabsresultat 2016 i forbindelse med budgetlægning af Den godkendte budgetproces og de fire tilhørende bilag er vedlagt som bilag. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov og Budgetproces 2018 Økonomi og finansiering Som en del af budgetprocessen vedtog Økonomiudvalget en økonomisk politik med fokus på en fortsat robust økonomi. Den umiddelbare balanceudfordring i budget 2018 ligger på omkring 20 mio. kr., og for at sikre mulighed for 24

25 politiske prioriteringer besluttede Økonomiudvalget, at der som udgangspunkt skal skabes et råderum på cirka 30 mio. kr. til sikring af budgetbalance i Som følge af det positive regnskab 2016, arbejdes der i øjeblikket på en sag til Økonomiudvalget omhandlende hvorledes det positive resultat fra regnskab 2016 kan videreføres til budget Høring/borger- og brugerinvolvering I den vedtagne budgetproces er der stor fokus på inddragelse af MEDsystemet samt høring af relevante eksterne parter. MED-systemet inddrages i budgetlægningen i lighed med tidligere år. Der lægges i budgetprocessen for 2018 vægt på, at de enkelte MED-udvalg sikrer, at udvalgets årshjul giver mulighed for at bidrage til potentialeafdækning samt konsekvensbeskrivelse af de forslag i omstillingskataloget, som er relevant for de enkelte MED-udvalg. I høringsfasen har relevante parter mulighed for at afgive et høringssvar til de fremlagte omstillingsforslag. Høringsprocessen finder sted fra den 24. august til og med den 4. september. Indstilling Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller til Teknik-og Miljøudvalget at arbejdet med Budget 2018 igangsættes. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Vedtaget som indstillet. Bilag Drejebog for inddragelse af MED-system til Økonomiudvalget Bilag 4 Høringsskabelon budget til Økonomiudvalget Bilag 2 Oversigt over udgangspunktet for budget til Økonomiudvalget Bilag 3. Oversigt over potentialer indregnet i budget 2017 Budgetproces Til ØKU den (redigeret 92) 25

26 36. Orientering G / Tue Johnsen Beslutningstema Orientering Sagsbeskrivelse Orientering fra Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer og Vækst og Udvikling Retsgrundlag Ikke relevant. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. Teknik og Miljøudvalget, den 13. marts 2017 Krydsning ved Aaby Sdr gade. dagsordensættes til næste udvalgsmøde Orientering om ny husdyrlov Orientering om rottehandlingsplan 26

27 Underskrifter Jens Chr. Golding Torben T. Sørensen Jens Præstegaard Asger Møller Madsen Erik Ingerslev Jens Rafn Andersen Marianne Skov 27