betænkning om det grønlandske retsvæsen

Transkript

1 betænkning om det grønlandske retsvæsen BIND RESUME Retsplejen og domstolene DEN GRØNLANDSKE RETSVÆSENSKOMMISSION Betænkning nr. 1442/2004

2 Kronologisk fortegnelse over betænkninger Frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet 1427 Reform af den civile retspleje II 1428 Retssikkerhedskommissionens betænkning 1429 Forenklinger i jordlovgivningen 1430 Betænkning fra Udvalget om Aktieoptioner 1431 Betænkning om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder 1432 Valgret under udlandsophold 1433 Betænkning om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af byggematerialer 1434 Strukturkommissionens betænkning 1435 Betænkning om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov 1436 Betænkning om reform af den civile retspleje III 1437 Et nyt udligningssystem 1438 Forældelse af strafansvaret for særlovsovertrædelser m.v Betænkning om bortvisning af voldelige og truende personer fra hjemmet 1440 Betænkning om revision af forbrugeraftaleloven 1441 Straffelovrådets betænkning om forældelsesretlige spørgsmål 2004 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63, 2100 København Ø Telefon Fax

3 BETÆNKNING OM DET GRØNLANDSKE RETSVÆSEN BIND 2 RETSPLEJEN OG DOMSTOLENE DEN GRØNLANDSKE RETSVÆSENSKOMMISSION Betænkning nr

4 Betænkning 1442 om det grønlandske retsvæsen Publikationen kan bestilles hos Danmark.dk s netboghandel Telefon Publikationen kan hentes på Justitsministeriets hjemmeside ISBN ISBN (Internet) Bind 1 Generelt om retsvæsnet ISBN Bind 2 Retsplejen og domstolene ISBN Bind 3 Kriminaliteten og kriminalforsorgen ISBN Bind 4 Politiet, opfølgning mv. ISBN Bind 5 Lovudkast 1. del ISBN Bind 6 Lovudkast 2. del ISBN Bind 7 Litteratur og bilag ISBN kr. inkl. moms Kalaallit nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu isumalliutissiissut 1442 ISBN ISBN (Internet) Atuagaq 1 Eqqartuussiveqarneq pillugu nalinginnaasut ISBN Atuagaq 2 Eqqartuussisaaseq eqqartuussiviillu ISBN Atuagaq 3 Pinerlunniartarneq aamma pinerluttunik isumaginnittoqarfik ISBN Atuagaq 4 Politiit, malitseqartitsineq il.il. ISBN Atuagaq 5 Inatsisissatut missingiut immikkoortoq 1 ISBN Atuagaq 6 Inatsisissatut missingiut immikkoortoq 2 ISBN Atuagaq 7 Atuakkat atorneqartut ilanngussallu ISBN kr. inkl. moms Resume ISBN kr. inkl. moms Naalisarnera ISBN kr. inkl. moms Summary ISBN kr. inkl. moms Tryk: Schultz Grafisk

5 161 Indholdsoversigt Bind 1 Generelt om retsvæsnet Afsnit I Indledning Afsnit II Retssystemet generelt Afsnit III Befolkningen og retssystemet Afsnit IV Nogle tværgående problemstillinger Afsnit V Sproget Bind 2 Retsplejen og domstolene Afsnit VI Domstolenes organisation og personale Afsnit VII Rettergangsfuldmægtige, forsvarere, advokater og retshjælp Afsnit VIII Fælles bestemmelser for alle retssager mv Afsnit IX Civile sagers behandling Afsnit X Kriminalsagers behandling Afsnit XI Appel, genoptagelse og fuldbyrdelse (fogedsager) Bind 3 Kriminaliteten og kriminalforsorgen Afsnit XII Kriminaliteten Afsnit XIII Kriminalpræventive foranstaltninger Afsnit XIV Kriminalloven almindelige bestemmelser, de enkelte forbrydelser mv Afsnit XV Foranstaltningssystemet Afsnit XVI Fuldbyrdelse af foranstaltninger

6 162 Afsnit XVII Behandling af tilbageholdte og detentionsanbragte Bind 4 Politiet, opfølgning mv. Afsnit XVIII Politiets virksomhed Afsnit XIX Opfølgning på kommissionens forslag Afsnit XX Kommissionens forslag til råd og udvalg mv Afsnit XXI Samlede økonomiske konsekvenser Afsnit XXII Overførsel til hjemmestyret Bind 5 Lovudkast 1. del Afsnit XXIII Udkast til retsplejelov for Grønland med bemærkninger Bind 6 Lovudkast 2. del Afsnit XXIV Udkast til kriminallov for Grønland med bemærkninger Afsnit XXV Bind 7 Udkast til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny retsplejelov og kriminallov for Grønland med bemærkninger Litteratur og bilag Afsnit XXVI Litteratur- og bilagslister Bilag Resume

7 163 Indholdsfortegnelse Afsnit VI Domstolenes organisation og personale Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Et historisk tilbageblik Nærmere om udviklingen ved kredsretterne Nærmere om udviklingen ved landsretten Vejledning af kredsretterne Lokaleforhold og kontorfaciliteter mv Lovgivning og administration Kapitel 3. Den gældende ordning Domstolenes organisation mv Retterne mv Saglig kompetence Stedlig kompetence Lovgivning og administration Personalet ved de grønlandske domstole Kredsretterne Kredsdommere og domsmænd Kredsretssekretærer Grønlands Landsret Landsdommer, dommerfuldmægtige og domsmænd Sekretærer ved landsretten Midlertidigt beskikkede dommere Vejledning og uddannelse Domstolenes funktion I kredsretten Retskultur Hvad er retskultur? Retskulturen i Grønland De grønlandske kredsdommeres opfattelse Afslutning Kapitel 4. Vurdering af den gældende ordning Det faglige niveau ved kredsretterne Rekrutteringsproblemer mv Domstolenes uafhængighed mv Kravene ifølge grundloven

8 Kravene ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Kapitel 5. Kommissionens overvejelser og forslag Grundlæggende forudsætninger Dommere med eller uden juridisk kandidateksamen Sproget Nærhedsprincippet Rekruttering af jurister Faglig styrkelse af domstolene i 1. instans Domsmænds medvirken Kredsretssekretærens rolle Undersøgelse af andre landes retssystemer Modeller for det fremtidige retsvæsens struktur Model 1: Lokale dommere Model 2: Delvist lokale dommere Model 3: Regionale dommere Model 4: Centrale dommere Model 5: Regionale retskredse Model 6: Én retskreds med lokale, delvist lokale eller regionale dommere Forholdet mellem de 6 domstolsmodeller og grundlovens 64, 2. pkt Domstolenes struktur i øvrigt ved en ordning med kredsdommere uden juridisk kandidateksamen Opretholdelse af det gældende system, dog med 2 landsdommere Supplering med en juridisk domstol i 1. instans Domstolenes struktur i øvrigt ved en ordning med juridiske dommere Kommissionens endelige overvejelser og forslag En nærmere beskrivelse af den foreslåede model, hvori indgår flertallets forslag til den fremtidige kredsretsstruktur Domstolenes organisation mv Retterne mv Oprettelse af et dommerråd Saglig kompetence Stedlig kompetence Lovgivning og administration Personalet ved de grønlandske domstole Kredsdommerne Fremgangsmåden i forbindelse med uddannelse og udnævnelse Ordningen for forflyttelse, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse Forholdet til grundloven og Menneskerettighedskonventionen Særligt om kredsdommernes habilitet Det juridiske personale

9 Dommeren ved Retten i Grønland Fuldmægtigene ved Retten i Grønland Landsdommeren i Grønland De tiltrædende landsdommere ved Grønlands Landsret Øvrige jurister ved Grønlands Landsret Domsmændene Retssekretærerne Midlertidigt beskikkede dommere mv Fortsat vejledning af kredsretterne Særlige forudsætninger for gennemførelsen af de stillede forslag Alternativ konfliktløsning Sædvaner Indledning Problemformulering Domstolene som konfliktløsere på områder, hvor sædvaner gør sig gældende Det fremtidige retssystems legitimitet blandt befolkningen Den fremtidige udvikling Kapitel 6. Personaleuddannelse Uddannelse af kredsdommere Indledning Beskrivelse af uddannelsesforsøget Deltagerkredsen Tid og sted for uddannelsen Uddannelsens indhold og opbygning Aflæggelse af prøver Undervisere Undervisningsmateriale Ressourcer til Grønlands Landsret De økonomiske konsekvenser af uddannelsesforsøget Vurdering af uddannelsesforsøget Deltagerkredsen Tid og sted for uddannelsen Uddannelsens indhold og opbygning Undervisere og undervisningsmateriale Aflæggelse af prøver Forventningerne til uddannelsen og deres indfrielse Organisatoriske forhold Fremtidsperspektiver Kommissionens overvejelser og forslag Uddannelse af dommerfuldmægtige Uddannelse af retssekretærer

10 166 Kapitel 7. Økonomiske konsekvenser Sagstal Den gældende ordning Kredsretterne Grønlands Landsret Østre Landsret Sager i alt Sammenligningstal instans Ankesager Konsekvenser af kommissionens forslag Kredsretterne Retten i Grønland Grønlands Landsret Normeringer Den gældende ordning Kredsretterne Grønlands Landsret Normeringer i alt Sammenligningstal Konsekvenser af kommissionens forslag Kredsretterne Retten i Grønland Grønlands Landsret Udgifter til personale Den gældende ordning Lønudgifter til det faste personale Rejser, uddannelse og kurser mv De samlede udgifter til det faste personale Andre udgifter til løn og vederlag Udgifter til tolkebistand Udgifter til domsmænd Konsekvenser af kommissionens forslag Lønudgifter til det faste personale Rejser, uddannelse, kurser mv De samlede fremtidige udgifter til det faste personale mv Anden fremtidig udgift til løn og vederlag Tolkebistand Domsmænd Udgifter til bygninger og kontorophold Den gældende ordning Bygninger Kontorhold De samlede udgifter til bygninger og kontorhold

11 Konsekvenser af kommissionens forslag Bygninger Kontorhold De samlede konsekvenser af forslagene vedrørende bygninger og kontorhold Opsummering Afsnit VII Rettergangsfuldmægtige, forsvarere, advokater og retshjælp Kapitel 1. Rettergangsfuldmægtige og bisiddere i civile sager Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 2. Forsvarere i kriminalsager Den gældende ordning Vurdering af den gældende ordning Retssikkerhedsmæssige betragtninger Bisidderens rolle og hensynet til retsopfattelsen Kommissionens overvejelser og forslag til den fremtidige ordning Grundlaget for den fremtidige ordning Indførelse af en uddannelses- og autorisationsordning Uddannelse af forsvarere Indledende bemærkninger Beskrivelse af forsøget med uddannelse af bisiddere Indledning Kursusindhold Bedømmelse af uddannelsesforløbet Ændringer af uddannelsesforløbet Evaluering af forsøget Kommissionens overvejelser og forslag vedrørende den fremtidige uddannelse Adgang til vejledning i enkeltsager gennem en hotline-ordning De særligt komplicerede og særligt alvorlige sager De særlige komplicerede sager De ganske særlige alvorlige sager Beskikkelse af en udenretlig juridisk rådgiver for forsvareren Beskikkelse af stedlig medhjælper for forsvareren Forsvarerens rolle Placering af ansvaret og opgaverne vedrørende forsvareruddannelsen mv Model 1: Offentlig landsforsvarer Model 2: Privat landsforsvarer Model 3: Konsulent i offentligt regi

12 Model 4: Udliciteringsordning Sammenfatning Mulige rekrutteringsproblemer En overgangsordning for de fungerende bisiddere Etablering af en forsvarerforening Kapitel 3. Advokater Den gældende ordning Lovgivningen Praksis Kommissionens overvejelser og forslag til den fremtidige ordning Grundlæggende betragtninger Generel regulering af advokaters forhold og virksomhed Advokaters møderet for domstolene Advokaters pligt til at lade sig beskikke ved domstolene og til at yde retshjælp indførelse af en beneficieordning Overvejelser vedrørende ikke-advokaters ret til at udøve juridisk rådgivningsvirksomhed i erhvervsmæssigt øjemed Høring af advokaterne i Grønland Kapitel 4. Retshjælp Indledning Hjemmelsgrundlaget for udøvelse af retshjælp Praksis for udøvelse af retshjælp Retshjælp i andet regi Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 5. Økonomiske konsekvenser Nuværende udgifter Udgifter til rettergangsfuldmægtige og bisiddere mv Udgifter til kurser mv. for bisiddere i kriminalsager Udgifter til forsøgsordningen med bisidderuddannelse Retshjælp Økonomiske konsekvenser af kommissionens forslag Beskikkede rettergangsfuldmægtige og forsvarere mv Udgifter til uddannelse af forsvarere og til en fremtidig forsvarerforening Retshjælp Afsnit VIII Fælles bestemmelser for alle retssager mv Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Ledelse af retten

13 Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 3. Retssproget Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 4. Mundtlighed og bevisumiddelbarhed i retsplejen Indledning Gældende ret Forsøg med anvendelse af videokonferenceudstyr Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til bevisumiddelbarhed Kommissionens overvejelser og forslag Principielle overvejelser Særligt om anvendelsen af kommunikationsteknologi Kapitel 5. Offentlighed i retsplejen Gældende ret Indledning Dørlukning Referatforbud Udelukkelse af bestemte personer fra retsmødet Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 6. Rettens afgørelser mv Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Retsafgørelsers form Rettens rådslagninger og afgørelser i øvrigt Kapitel 7. Retsbøger Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 8. Forkyndelser mv Gældende ret Lovgivningen Praksis Vurdering af den gældende ordning Kommissionens overvejelser og forslag Forkyndelsesformer Hvilke meddelelser skal forkyndes Vejledning af kredsretterne Revision af eksisterende standardskrivelser mv

14 Vejledning af politifolk og stævningsmænd Kapitel 9. Vidner Gældende ret Vidnepligten Vidnefritagelse Vidneudelukkelse Vidneansvar og sanktionsmuligheder Fremgangsmåden ved vidneindkaldelse, afhøringer mv Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 10. Syn og skøn Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 11. Bevisoptagelse uden for retsplejen Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 12. Søforklaringer Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 13. Økonomiske konsekvenser Afsnit IX Civile sagers behandling Kapitel 1. Indledende bemærkninger Kapitel 2. Civile sagers behandling Den gældende ordning Lovgivningen Kredsretternes sagsbehandling i praksis Sagsbehandlingen i praksis ved Grønlands Landsret som 1. instans Kommissionens overvejelser og forslag Saglig kompetence Stedlig kompetence Sammenlægning og adskillelse af civile krav Retsformandens rolle Domsmænds medvirken Forhandlingsprincippet mv Vejledning af parterne Rettergangsfuldmægtige herunder beskikkelse af sådanne

15 Forligsmægling Bevisumiddelbarhed mv Kravene til stævningen mv Tilrettelæggelse af sagens behandling Sagens forberedelse mv Udeblivelse Kontinuitet i sagsbehandlingen herunder videregivelsen af retlige meddelelser Domsforhandlingen Afgørelse på skriftligt grundlag Udfærdigelse af domme Appelvejledning Kapitel 3. Inkassosagers behandling Indledning Inkassoprocessens anvendelsesområde og stedlig kompetence Indledning af inkassosagen Sagens forberedelse Inkassosagens videre behandling efter udløb af svarfrist Genoptagelse Kapitel 4. Omkostninger i civile sager Den gældende ordning Lovgivningen Hovedtræk af praksis mv Kommissionens overvejelser og forslag Retsafgift mv Procesmåden Økonomisk bistand fra det offentlige i form af beskikkelse og fri proces Udgifter til vidner og til syn og skøn Udgifter til ophold og befordring Omkostninger til modparten Kapitel 5. Fri proces Indledning Den gældende ordning Fri proces Fri proces for personer i Grønland i forbindelse med sagsanlæg ved de danske domstole Kommissionens overvejelser og forslag Fri proces Fri proces for personer i Grønland til sager ved de danske domstole Kapitel 6. Særlige civile sagers behandling

16 Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 7. Økonomiske konsekvenser Personale, domsmænd og vidner Parters og rettergangsfuldmægtiges rejser mv Udgifter til fri proces Særlige civile sager Retsafgift Afsnit X Kriminalsagers behandling Kapitel 1. Indledende bemærkninger Indledning Retsplejen i Grønland Internationale forpligtelser Vurdering i lyset af danske regler Øvrige bemærkninger Kapitel 2. Værneting Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 3. Påtalen Indledning Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Indledende betragtninger Påtaleopgivelse Tiltalefrafald Sagsbehandling og domstolsprøvelse Sagsbehandling Domstolsprøvelse af tiltalefrafald Privat påtale Kapitel 4. Sigtede og dennes forsvar Gældende ret Indledning Retsplejelovens regler om bisiddere og forsvaret i kriminalsager Praksis Kommissionens overvejelser og forslag Indledning Forsvareres møderet mv

17 Kravene til forsvareres habilitet Beskikkede og antagne forsvarere mv Tilfælde, hvor forsvarer skal eller kan beskikkes Forsvarerens opgaver og rettigheder Stedlig medhjælper for forsvareren Vederlag til forsvareren m.fl Kapitel 5. Forurettedes stilling i kriminalretsplejen Indledning Gældende ret Retsplejelovens regler generelt Civile krav Offererstatningsloven Kommissionens overvejelser og forslag Bisidderbeskikkelse for forurettede Civile krav Kommissionens principielle overvejelser Kommissionens forslag til en fremtidig ordning Fremhævet vejledningspligt om erstatning Kapitel 6. Indledende bemærkninger om efterforskning og om kriminalprocessuelle tvangsindgreb Indledning Interprovinsiel ret Parlamentarisk immunitet Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kriminalitetskrav og proportionalitetskrav mv Kriminalitetskrav Indledning Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Proportionalitetskrav Indledning Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Skånsomhedskrav Indledning Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Almindelige bestemmelser om efterforskningen og afhøringer Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Agentvirksomhed

18 Kriminalprocessuelle tvangsindgreb Indledning Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 7. Anholdelse og tilbageholdelse Generelt om anholdelse og tilbageholdelse Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Særligt om forholdene under anholdelse og tilbageholdelse Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Tilbageholdelse på en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark Gældende ret Retsplejeloven Praksis Kommissionens overvejelser og forslag Tilbageholdelse i isolation Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 8. Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, legemsindgreb og ransagning Indgreb i meddelelseshemmeligheden og observation Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Legemsindgreb Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Opbevaring af fingeraftryk, personfotografier og andet materiale Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Ransagning Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 9. Andre tvangsindgreb under efterforskningen (beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og personundersøgelser) Beslaglæggelse og edition Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Fotoforevisning, konfrontation og efterlysning Gældende ret

19 Kommissionens overvejelser og forslag Indledende bemærkninger Fotoforevisning Konfrontation Efterlysning Personundersøgelser Gældende ret Kriminalloven og retsplejeloven Praksis Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 10. Tiltalerejsning Indledning Gældende ret Anklageskriftets indlevering til retten Bevisfortegnelse mv Udenretlig bødevedtagelse Kommissionens overvejelser og forslag Indledende bemærkninger Anklageskrift og bevisfortegnelse Anklageskriftets indhold Særligt om sprog Indgivelse (frister mv.) Berigtigelse og ændring vedrørende den rejste tiltale Kapitel 11. Sagens behandling i retten Gældende ret Tiltaltes tilstedeværelse i retten Udeblivelse Bevisførelse og bevisumiddelbarhed Retsplejeloven Praksis Regler om domsforhandlingens afvikling i øvrigt Dommen Kommissionens overvejelser og forslag Indledning Forberedende retsmøder Parternes tilstedeværelse under sagen Udeblivelse Bevisførelse Dommen Særskilt behandling og afgørelse af skyldsspørgsmålet Frist for domsafsigelse Rettens adgang til at fravige tiltalen

20 Dommens indhold Vejledning om anke Sagsomkostninger i kriminalsager Kapitel 12. Særligt om børn som vidner i kriminalsager Indledning Gældende ret Retsplejeloven Praksis Kommissionens overvejelser og forslag Overvejelser om ny lovgivning Forsøgsordning med videoafhøring af børn Kapitel 13. Erstatning for kriminalretlig forfølgning Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Kapitel 14. Økonomiske konsekvenser Bisidderbistand til forurettede Økonomiske konsekvenser af kommissionens øvrige forslag Afsnit XI Appel, genoptagelse og fuldbyrdelse (fogedsager) Kapitel 1. Appel Den gældende ordning for civile sager Appel fra kredsretterne til Grønlands Landsret Appel fra Grønlands Landsret til Østre Landsret Appel fra Grønlands Landsret og Østre Landsret til Højesteret Den gældende ordning for appel af kriminalsager Appel fra kredsretterne til Grønlands Landsret Appel fra Grønlands Landsret til Østre Landsret Appel fra Grønlands Landsret og Østre Landsret til Højesteret Kommissionens overvejelser og forslag vedrørende appel Anke af domme fra 1. til 2. instans Anke af domme fra 2. til 3. instans Appel af andre afgørelser end domme (kære) Frister for anke Frister for kære Anke og kære efter appelfristens udløb Iværksættelse af anke Spørgsmålet om kontraanke mv Iværksættelse af kære Omfanget af landsrettens prøvelse

21 Bevisumiddelbarhed mv Udeblivelse Reglerne i øvrigt for appelsagers behandling Særligt om reglerne for behandlingen ved Højesteret Kapitel 2. Genoptagelse Den gældende ordning for civile sager Kommissionens overvejelser og forslag vedrørende civile sager Den gældende ordning for kriminalsager Kommissionens overvejelser og forslag vedrørende kriminalsager Kapitel 3. Grafiske oversigter Kapitel 4. Fuldbyrdelse (fogedsager) Indledning De gældende regler og deres baggrund Før retsplejeloven Retsplejereformen af Tvangsfuldbyrdelsesreformen i Senere lovændringer Gældende ret Kommissionens overvejelser og forslag Indledning Fogedmyndigheden Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag Anmodning om tvangsfuldbyrdelse Fredningsregel Parternes indkaldelse og tilstedeværelse Udlæg uden skyldnerens tilstedeværelse Skyldnerens rettigheder og pligter under udlægssagen Udsættelse af fogedsager Indsigelser under fogedsagen Genoptagelse og erstatning Udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andet end pengekrav Arrest Fogedforbud mv Bevissikring ved krænkelse af immaterielrettigheder mv Brugeligt pant Tvangssalg

22 178

23 179 Afsnit VI Domstolenes organisation og personale Kapitel 1. Indledning Den grønlandske retsplejeordning er unik i den forstand, at domstolene i 1. instans kredsretterne er rene lægmandsdomstole, hvis saglige kompetence omfatter hovedparten af alle sager. Ordningen kendetegnes ved et nærhedsprincip, som i fysisk forstand indebærer, at borgerne kan serviceres lokalt, selvom befolkningen er fordelt på mange små samfund, der ligger spredt over et meget stort geografisk område. I ideel forstand kommer nærhedsprincippet til udtryk ved, at kredsdommerne og de øvrige personalegrupper ved kredsretterne rekrutteres blandt den stedlige befolkning og således udgør, hvad der er blevet betegnet som det grønlandske element i retsplejen. Ifølge kommissoriet skal Retsvæsenskommissionen gennemgå og vurdere den grønlandske retsplejeordning og komme med forslag til eventuelle ændringer, der bygger på de gode erfaringer med den grønlandske kredsdommerordning. I tilknytning hertil skal kommissionen endvidere udarbejde planer for udviklingen af et uddannelses- eller kursussystem for de forskellige personalegrupper inden for retsvæsenet. I kap. 2 nedenfor gives der en kort historisk beskrivelse af retsplejens og domstolenes forhold i perioden fra 1951 og frem. For yderligere oplysninger om den historiske baggrund og udvikling henvises til afsnit II, kap. 2. I kap. 3 redegøres der nærmere for indholdet af den gældende ordning, mens kap. 4 indeholder nogle vurderinger af forholdene, som de er i dag. Kommissionens overvejelser og forslag vedrørende den fremtidige ordning for domstolenes organisation mv. er beskrevet under kap. 5, mens spørgsmålet om uddannelsen af retsvæsenets personale er selvstændigt og mere indgående behandlet i kap. 6. Endelig er der i kap. 7 en redegørelse vedrørende de udgifter, som er forbundet med den nuværende ordning for retsplejen og domstolene i Grønland, og de økonomiske konsekvenser, der er en følge af kommissionens forslag til den fremtidige ordning på området.

24 180 Kapitel 2. Et historisk tilbageblik Lov nr. 271 af 14. juni 1951 om rettens pleje i Grønland trådte i kraft den 1. december 1951 og har således været gældende i omkring et halvt århundrede. For Nord- og Østgrønlands vedkommende var ikrafttrædelsen dog forskudt, således at retsplejeloven først fra den 1. juli 1964 fik virkning også for disse områder. Begrundelsen for, at Grønland fik sin egen retsplejelov, var et ønske om at få et system, der passede til et særdeles stort geografisk område med en lille og meget spredt befolkning. Befolkningen, som i dag er på ca personer, spredt på 18 kommuner, var dengang på ca personer, spredt på 16 kommuner, der i hovedsagen svarer til de nuværende. Ønsket var også, at alle borgere, danske som grønlandske, skulle ligestilles, og at alle skulle kunne forstå retshandlingerne sprogligt og indholdsmæssigt. Man oprettede derfor i alle kommuner på nær to en kredsret, hvor afgørelserne skulle træffes af personer, der tilhørte lokalsamfundet dvs. af lægfolk. Valget af en lægdommerordning skyldtes også, at man med en kredsret i næsten hver kommune ikke mente, der ville være dommerarbejde nok til at beskæftige en person på fuld tid. Der var desuden ingen grønlandske jurister, som kunne varetage opgaverne, ligesom man heller ikke havde forventning om at kunne skaffe danske jurister til det fornødne antal dommerstillinger. Retsplejeloven har løbende været underkastet en række ændringer og tilføjelser med det formål at tilpasse ordningen til den samfundsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling i øvrigt. For nærmere oplysninger om indholdet af disse ændringer, der i det væsentlige har bestået i en uddybning af reglerne og regulering af nye områder, henvises til afsnit II, kap. 2. Den grundlæggende ide om, at retsafgørelserne i 1. instans træffes af lægdommere, der tilhører samfundet, kender sproget, kulturen og befolkningen i retskredsen har dog stedse været fastholdt. Dengang som i dag hører hovedparten af alle sager således under kredsretterne, hvor afgørelserne træffes af den lokale kredsdommer og to stedlige domsmænd, der ikke har juridisk embedseksamen eller anden speciel uddannelse. Som en del af det grønlandske domstolssystem oprettede man samtidig med kredsretsordningen Grønlands Landsret, der er en juridisk ledet domstol. Dette skete for at sikre en juridisk ankebehandling af kredsretternes afgørelser, som kunne finde sted i Grønland. Som et sikkerhedsnet under lægdommersystemet blev det desuden bestemt, at landsretten i visse tilfælde skulle fungere som 1. instans, således at landsretten bl.a. kunne overtage særligt komplicerede enkeltsager fra kredsretterne. Lederen af landsretten landsdommeren fik endvidere til opgave at yde juridisk støtte til kredsretterne i form af vejledning og bistand i spørgsmål vedrørende retsudøvelsen. Beskikkelsen af kredsdommere og administrationen af kredsretterne blev ligeledes henlagt til landsdommeren. Disse ordninger gælder også i dag, men foruden landsdommeren består landsretten nu af et antal fuldmægtige, der i landsdommerens sted kan udøve dennes funktioner. For både landsdommeren og fuldmægtigene gælder det, at de skal have juridisk embedseksamen, således at alle sager i landsretten behandles med en jurist som retsformand. Ligesom ved kredsretterne træffes afgørelserne dog under medvirken af to lokale lægfolk som meddommere (domsmænd).

25 Nærmere om udviklingen ved kredsretterne Grønlands første landsdommer blev Kisbye Møller, der fik den vanskelige og spændende opgave at få etableret de 16 kredsretter. Først og fremmest skulle der findes egnede kredsdommere og domsmænd. Der skulle skaffes lokaler, kontorudstyr og litteratur. Der skulle udarbejdes vejledninger og ske oplæring af de nyudnævnte kredsdommere. Det lykkedes at få systemet etableret og til at fungere, men der har været vanskeligheder på mange områder. Ved kredsretsordningens begyndelse var antallet af sager ganske beskedent. Man forventede derfor, at arbejdet som kredsdommer uden problemer kunne udføres som et borgerligt ombud ved siden af et andet job og til dels i fritiden. Dette var nok realistisk i 1952, hvor det samlede sagsantal ved kredsretterne var 607. Dette tal var i 1963 steget til 1.255, hvorefter det fortsat er steget støt. I 2001 var der således sager indleveret til kredsretterne. Udover stigningen i antallet af sager har der også været en udvikling i samfundet, der har medført, at antallet af komplicerede sager er steget. Arbejdsbyrden og kravene til kredsretterne er derfor undergået store forandringer. I begyndelsen fik kredsdommeren, hvis denne ikke selv skrev retsbøger og domme, hjælp hertil fra personer ved kæmnervæsenet. Allerede kort efter kredsretsordningens indførelse opstod der dog behov for at have fastansat personale til at udføre sekretærarbejde for kredsdommerne og forestå de daglige ekspeditioner i kredsretten. Om starten som kredsdommer i Upernavik fortæller Abraham Svendsen således: Jeg havde ingen sekretær og førte selv retsbogen i hånden og skrev udskriftet på en gammel skrivemaskine, så det skete, at jeg arbejdede i kredsretten til midnat, men det fik jeg ikke ekstrabetaling for. Senere blev byggelederens kone, en dansker, ansat som deltids sekretær. Tilsvarende behov for sekretærbistand gjorde sig gældende ved de øvrige kredsretter. Der blev derfor ansat sekretærer overalt, således at der i 1964 var 10 sekretærer, hvoraf nogle var deltidsbeskæftiget. Dette antal er nu steget til 27,5 ansatte sekretærer ved kredsretterne. Det har vist sig vanskeligt at finde og fastholde egnede personer som kredsdommere. Problemet har bl.a. bestået i, at de personer, man anså for egnede, ikke ønskede at påtage sig opgaven. Selvom hvervet er et borgerligt ombud, er der ikke eksempler på, at en person er beskikket mod sin vilje. Der er derimod eksempler på, at kredsdommere, der har ønsket sig fritaget for hvervet i valgperioden, er blevet nægtet dette, indtil en anden har kunnet beskikkes. Det har gennem tiden typisk været således, at de fleste af kredsretterne har haft en kredsdommer med mindre end 4 års anciennitet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Agnethe Weis Bentzon for årene havde der i denne periode været i alt 44 kredsdommere til 14 kredsdommerstillinger. Af disse havde 30 fungeret mindre end 4 år og 14 længere end 4 år. I perioden 1964 til 1991 har der været i alt 61 kredsdommere beskikket til 16 kredsdommerstillinger. I perioden fra august 1990 til august 1995 har 17 personer, der har fungeret som kredsdommer, forladt retsvæsenet. Den 1. juli 1998 havde 4 af de fungerende kredsdommere min-

26 182 dre en 1 års anciennitet, 5 havde mindre end 4 års anciennitet og 7 havde mere end 7 års anciennitet. Medio 1999 var 2 af disse kredsdommere ikke længere beskikket. I den samlede periode fra 1951 til medio 1999 har der i alt været 135 personer beskikket som kredsdommer. Det er indlysende, at den store udskiftning og den kortvarige tilknytning til retsvæsenet går ud over kontinuiteten og kvaliteten i retternes arbejde. Samtidig medfører det et overvældende behov for oplæring og vejledning fra landsrettens side. Årsagerne til den store udskiftning blandt kredsdommerne er mange. Det har været fremhævet, at det var vanskeligt at bestride opgaven ved siden af andet job. Man oplever modvilje fra sit faste arbejdssted til at give frihed til retsarbejdet. Arbejdet har været følt for ansvarsfuldt, det har været dårligt lønnet, og der er ikke givet den fornødne støtte og oplæring inden en eventuel beskikkelse. De rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, der har været vedrørende kredsdommere, har i tilsvarende omfang gjort sig gældende for kredsretssekretærerne. Af de i alt 28 sekretærer, der var ansat i 2001, havde de 13 således mindre end 3 års anciennitet. For domsmændene derimod har der ikke været samme problemer med rekruttering og fastholdelse af det fornødne antal personer Nærmere om udviklingen ved landsretten Den første landsdommer i Grønland var Kisbye Møller ( ). Siden hen fulgte Carl Frederik Bistrup Simony ( ), Henning Brøndsted ( ), Erik Schack ( ), Hans Christian Raffnsøe ( ). Fra 1997 har Søren Søndergård Hansen været landsdommer i Grønland. Som det fremgår, har der for landsdommernes vedkommende været tale om relativt lange embedsperioder, ligesom i øvrigt nogle af dem har haft forudgående ansættelse som fuldmægtig ved Grønlands Landsret i en længere årrække. Dette har givet de pågældende mulighed for grundig indsigt i og viden om grønlandske forhold og forholdene ved kredsretterne. Derved har de haft rimelige forudsætninger for at skaffe sig kendskab til egnede emner til kredsdommere og domsmænd. Som omtalt ovenfor under pkt har dette dog ikke været tilstrækkeligt til at undgå vanskelighederne med rekruttering og fastholdelse af egnede kredsdommere. Fra 1951 til 1964 var landsdommeren den eneste jurist ved landsretten. Derefter blev der som følge af et stigende antal appelsager mv. normeret én og senere flere fuldmægtigstillinger, således at der i dag er normeret 2 retsassessorstillinger og 5 dommerfuldmægtigstillinger foruden landsdommeren. Herudover er der også ved landsretten ansat et antal retssekretærer, der bistår juristerne med såvel retssagsbehandlingen som vejledningen af kredsretterne, hvortil kommer de administrative opgaver. Ved ordningens start var landsretssekretærernes antal beskedent set i forhold til i dag, hvor normativet nu er oppe på 14 kontorfunktionærstillinger, 4 kontorelever, 1 retsbetjentstilling og 3 tolkestillinger.

27 183 Fuldmægtigene ved landsretten har oftest kun haft en kort tilknytning til Grønland og det grønlandske retsvæsen. Med en enkelt undtagelse fra , hvor en grønlandsk jurist for første gang var ansat som dommerfuldmægtig, har stillingerne i landsretten udelukkende været besat med danske jurister. Fuldmægtigenes gennemsnitlige tjenestetid ved Grønlands Landsret har som følge heraf typisk været to til tre år. Det har været sjældent, at de pågældende har haft forudgående erfaring af betydning, idet ansøgerne til stillingerne for det meste har været helt nyuddannede eller unge jurister. Det har i øvrigt ofte været således, at normerede stillinger har været ubesatte, fordi der ikke har været ansøgere overhovedet. I 1995 blev landsretten delt i en retssagsafdeling og en vejledningsafdeling. Foruden at adskille opgaverne med henholdsvis appelbehandling og vejledning af kredsretterne var formålet navnlig at styrke vejledningen og uddannelsen af kredsretternes personale. Der skete derfor samtidigt en opnormering af stillingerne ved landsretten til det nuværende antal Vejledning af kredsretterne Den vejledning af kredsretterne, som landsdommeren i henhold til retsplejeloven har pligt til at forestå, er foregået på flere måder. For det første har den til enhver tid siddende landsdommer løbende udsendt cirkulærer om retsspørgsmål og redegørelser for, hvorledes de forskellige sager bør behandles. De første cirkulærer blev samlet i en trykt cirkulæresamling i Senere blev der af landsdommer Brøndsted udarbejdet et tillæg til cirkulæresamlingen med grundig vejledning om de forskellige sagers korrekte behandling. Dette tillæg foreligger stadig som løsbladssystem. I dag udsendes der løbende landsdommercirkulærer. Desuden har der fra ordningens start været afholdt møder hvert 2. år med henholdsvis kredsdommere og kredsretssekretærer, hvor landsdommeren eller dennes fuldmægtige har gennemgået forskellige emner. Siden 1998 har der været afholdt årlige møder. Møderne, der har haft en varighed af ca. 2 uger, har også haft til formål at give kredsdommerne henholdsvis sekretærerne mulighed for indbyrdes debat om aktuelle forhold af betydning for kredsretterne og deres ansatte herunder også ansættelsesforhold mv. I øvrigt har vejledningen fundet sted under landsrettens besøg til de enkelte kredsretter. Foruden landsdommeren var der i retsplejelovens første tid to landsretssekretærer, der rejste rundt til kredsretterne. Senere blev det landsrettens fuldmægtige, der stod for en væsentlig del af vejledningen på stedet af kredsdommere og sekretærer. Ved besøg i kredsretten er det almindeligt, at de verserende sager bliver gennemgået med kredsdommeren og sekretæren, der får råd om både den praktiske og juridiske fremgangsmåde ved sagernes behandling. Vejledningen har også udspundet sig som landsrettens besvarelse af kredsretternes skriftlige eller telefoniske henvendelser. Som årene er gået, har navnlig den telefoniske vejledning fået et betydeligt omfang, således at der i dag er mange daglige opkald fra såvel sekretærer som kredsdommere. Da landsdommeren i henhold til retsplejeloven skal have tilsendt udskrift af

28 184 kredsretternes retsbøger og domme, har vejledningen også fundet sted på landsrettens initiativ i det omfang, der har vist sig at være problemer. Der har ikke hidtil eksisteret nogen formel fremgangsmåde for vejledningen eller uddannelsen af nyansatte kredsdommere og sekretærer. Typisk har de pågældende fået en kortere indføring i arbejdet fra det øvrige personale ved kredsretten eller landsretten, hvorefter de har været henvist til at søge viden gennem praktisk erfaring og den almindelige vejledning i øvrigt. Der har igennem alle årene været udtrykt ønske om yderligere uddannelse og vejledning fra både kredsdommernes og sekretærernes side. Siden etableringen i 1995 af Vejledningsafdelingen i landsretten har der været sat fokus på oplæringen og vejledningen af personalet i kredsretterne generelt herunder også på oplæringen af nyansatte. Der er iværksat en lang række tiltag med det formål at styrke den faglige kunnen hos såvel kredsdommere som sekretærer, bl.a. i form af hyppigere besøgsrejser, kurser og skriftlige vejledninger. Som et særligt tiltag kan nævnes forsøget med gennemførelse af en uddannelse for kredsdommere. Også Vejledningsafdelingens arbejde har dog været hæmmet af bl.a. de rekrutteringsproblemer, som gør sig gældende for både jurist- og sekretærstillingerne i landsretten Lokaleforhold og kontorfaciliteter mv. Kredsretternes lokaleforhold var i starten yderst ringe. De lokaler, man rådede over, var meget beskedne, ligesom de kun var stillet midlertidigt til rådighed af andre institutioner. De blev samtidig anvendt til institutionens eget brug, således at kredsretten ofte blev sat på gaden, når der blev pladsmangel. En kredsret havde i en periode til huse i et loftsrum på 6 m2, hvor indgangen lå ud til en hundegård. En anden havde et værelse på loftet i kæmnerkontoret i den gamle lægebolig. Lokaleproblemerne har været et tilbagevendende tema på alle de første kredsdommermøder. I tidens løb er det dog lykkedes at skaffe mere rimelige lokaleforhold til alle kredsretter. For nogle steders vedkommende har retsvæsenet selv opført bygninger til formålet, mens man andre steder har købt eksisterende ejendomme. De kontorfaciliteter, som kredsretterne i øvrigt rådede over fra ordningens start, var ligeledes af primitiv art. Bortset fra en skrivemaskine indeholdt kredsretten ingen tekniske hjælpemidler, der kunne lette kontorarbejdet eller kommunikationen med de øvrige steder i landet. Telefon fik man således først senere og telefax langt senere. En anden meget væsentlig forbedring skete med indførelsen af EDB, som i de seneste år har stået til rådighed i alle kredsretter. Det sidste nye tiltag af teknisk art er anvendelsen af videomødeudstyr, som kredsretterne ikke selv råder over, men som forsøgsvist har været brugt til afhøring af personer, der bor langt fra dømmende ret.

29 Lovgivning og administration Retsplejen og domstolene i Grønland er et af de områder, som ikke efter den nuværende hjemmestyreordning kan overgå til Grønland, jf. herved afsnit XXII. Lovgivningsmæssigt har retsplejen og domstolene således i hele perioden hørt under Folketinget, mens den overordnede administration er blevet varetaget af den danske centraladministration. Ved retsplejelovens indførelse var området henlagt til Statsministeriet, hvorfra det i 1955 blev overflyttet til det nyoprettede Grønlandsministerium. Ved Grønlandsministeriets nedlæggelse overtog Justitsministeriet som ressortministerium området, hvilket skete med virkning fra Opgaverne vedrørende domstolene blev herefter ligesom for de danske domstole varetaget af Justitsministeriets domstolsafdeling. Denne afdeling blev nedlagt i 1999, hvor man med henblik på en yderligere selvstændiggørelse af domstolene oprettede Domstolsstyrelsen som en uafhængig instans. Siden den 1. juli 1999 har opgaverne vedrørende såvel de danske som de grønlandske domstole således hørt under Domstolsstyrelsen. Lovgivningsmæssigt er det dog fortsat Justitsministeriet, som varetager retsplejens område. De store afstande og forskelle Grønland og Danmark imellem indebærer, at administrationen og lovgivningsarbejdet vedrørende det grønlandske retsvæsen kan være vanskelig at varetage fra Danmark. For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af lovgivningen i Grønland nedsatte Statsministeriet derfor i 1951 et lovudvalg, der foruden daværende landsdommer i Danmark, Jørgen Trolle, bestod af embedsmænd fra Justitsministeriet og Grønlandsministeriet. Lovudvalget fik bl.a. til opgave at foretage en vurdering af kredsdommersystemet med henblik på en eventuel revision af retsplejeloven. Vurderingen, som forelå i 1967, var den, at kredsdommerordningen med visse forbedringer burde bevares, idet den særlige indsigt i grønlandske og stedlige forhold fortsat fandtes af væsentlig betydning for retsplejen. Som sin hovedopgave var lovudvalget i øvrigt pålagt at medvirke til at skabe fælles ret for grønlændere og danskere i Grønland og at udvikle en civilretlig lovgivning, der var tilpasset de grønlandske forhold. Efterhånden som dette arbejde var gennemført, fik lovudvalget kun mere sporadiske opgaver, således at dets virke helt var ophørt ved slutningen af 1980 erne, hvor retsplejens område blev overført til Justitsministeriet. På det administrative område har den til enhver tid siddende landsdommer spillet en central rolle som forbindelsesled, der kunne holde de administrative myndigheder i Danmark orienteret om de grønlandske domstoles forhold og behov. Gennem årene har der med dette formål for øje været afholdt faste jævnlige møder mellem landsdommeren og administrationen i Danmark, ligesom der løbende har været kontakt vedrørende spørgsmål af mere presserende art.