FFD s strategi. Udkast for perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017"

Transkript

1 FFD s strategi Udkast for perioden

2 FFD s strategi Udkast for perioden Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store og afgørende udfordringer og opgaver foran både foreningen og skolerne, så højskolen stadig kan og skal spille en rolle i såvel samfundets som befolkningens liv og vækst. Det er bestyrelsens ønske, at dette afspejler sig i nærværende strategi, som der hermed fremlægges forslag til. Indhold 1) Indledning højskolen mellem dannelse og uddannelse 2) Strategiske indsatsområder og målsætninger for a) Højskolens stemme b) Interessevaretagelse c) Pædagogisk udvikling d) Information og markedsføring e) Rådgivning og konsulentbistand f) Internationalt arbejde Strategien vil blive fulgt op af årlige handlingsplaner for de enkelte indsatsområder. Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), 2012 Forsidefoto: Polfoto / Layout: Katrine Dahlerup, FFD / Tryk: Dystan / Oplag:

3 1. Indledning Strategien tager afsæt i FFD s vedtægtsbestemte formål, som er at arbejde for folkehøjskolens ide og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling. Siden 1844 har den danske folkehøjskole spillet en vigtig rolle i udviklingen af det danske samfund, og denne rolle har især været tydelig i brydningstider. På højskolerne er mange især unge - blevet oplivet og oplyst, så de har fået mod på livet og har fået lyst til at påtage sig ansvar for sig selv og andre. Folkehøjskolen har også hermed medvirket til, at det danske samfund er kendetegnet ved en stærk demokratisk kultur, et højt uddannelsesniveau og relativ stor lighed. Ved indgangen til 2013 mødes højskolen af et samfund, der er præget af en øget globalisering, vigende vækst, et velfærdssamfund under pres og en høj grad af individualisering, der medvirker til at ekskludere de svageste grupper i samfundet, herunder et alt for stort antal unge uden uddannelse. Den øgede globale konkurrence kræver, at langt flere unge uddanner sig mere og på et højere niveau, og på det globale arbejdsmarked lægges der stor vægt på evnen til selvstændig tænkning, initiativlyst og netværksdannelse. Sideløbende med globaliseringens umiddelbare virkninger ses en modtendens med efterspørgsel af fysiske fællesskaber, substans, helhedstænkning, solidaritet og ønsket om en større forståelse for andre former for kapital end den økonomiske. I et sådant scenarie med tendens til paradigmeskifte kan folkehøjskolen spille en vigtig rolle. Højskolen mellem dannelse og uddannelse Folkehøjskolen selv, dens opgaver og placering i samfundet skal være til stadig debat og under fortsat udvikling. I et samfund med et ofte meget snævert syn på uddannelse og arbejdsliv skal der sættes et klart fokus på højskolernes dannende funktion. Ikke mindst ved at pege på nødvendigheden af de forpligtende fællesskaber som et grundlag for såvel et personligt fundament, et afsæt til det gode liv som for et samfunds demokratiske eksistens. Højskolerne kan være med til i en individorienteret tid at pege på, at individet og fællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden, og at fællesskab er en aktiv demokratisk livsform. Dette grundsyn skal stå tydeligt og må ikke udviskes, når højskolerne involverer sig i uddannelses-, beskæftigelses-, social- eller sundhedspolitiske indsatsområder. Højskolens hovedsigte og egenart er en forudsætning for denne involvering. Samtidig med denne vægtlægning på højskolens dannende funktion, skal højskolen fortsat byde ind på diverse samfundsmæssige og uddannelsesmæssige udfordringer. Ikke mindst skal højskolen orientere sig mod de unge og deres kultur og behov. Højskolen skal være en accepteret medspiller i det uddannelsespolitiske billede, hvor vi skal byde ind i forhold til relevante uddannelses-, socialog arbejdsmarkedspolitiske initiativer. Vi skal gribe de kroge, der kommer forbi i form af nye uddannelser og have øje for de muligheder, der ligger i et stigende behov for, at mange voksne, herunder nye danskere, skal nyorientere sig og derfor har brug for motivering, afklaring og opkvalificering. Der skal derfor arbejdes for, at et højskoleophold i højere grad kan indgå i disse sammenhænge, og eksisterende barrierer fjernes. Højskolerne har muligheden for i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner at etablere forløb med formelt kompetencegivende elementer for den enkelte elevs højskoleforløb. De lange kurser er højskolens kerneydelse og primært målrettet de unge, men de korte kurser sikrer, at også den voksne og ældre del af befolkningen kan få glæde af højskolen, og ved at indgå aktivt i diverse politiske initiativer kan højskolerne også i større omfang favne et elev- og kursistgrundlag, der er mere repræsentativt for den danske befolkning. 4 5

4 2. Strategiske indsatsområder og mål 1. Højskolens stemme Sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat, samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede. 2. Interessevaretagelse Repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer. 3. Pædagogisk udvikling Understøtte forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set 4. Information og markedsføring Skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed. 5. Rådgivning og konsulentbistand Yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde. 6. Internationalt arbejde Bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. A. Højskolens stemme FFD skal sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat, samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede. Det er kendetegnende for højskolen, at man på både de korte og de lange kurser drøfter fælles anliggender, skaber rum for erfaringsudveksling og deler livserfaring, hvilket til sammen er afgørende for en samfundsudvikling til det fælles bedste. Med afsæt i hovedsigtet om livsoplysning, folkelig oplysning, og demokratisk dannelse kan højskolerne medvirke til, at elever og kursister bliver myndige, kritiske og ansvarlige borgere, der understøtter et stærkt civilsamfund. Højskolebevægelsen har gennem generationer sat sit tydelige præg på den offentlige debat om samfunds-, social-, uddannelses-, kultur- og arbejdsmarkedspolitik, men i dag hører man ofte højskolens stemme efterspurgt i den offentlige debat, trods det at mange skoler, forstandere og lærere ytrer sig. Det er derfor en opgave at tydeliggøre højskolerne som en bevægelse med noget på sinde. Ikke med henblik på meningsmageri, men fordi højskolen med udgangspunkt i det fælles hovedsigte og i kraft af sin praksiserfaring konstant forholder sig til det fælles bedste i samfundslivet bredt set. 1. Anerkendelse. Højskolen er bredt set anerkendt for både sin dannende og uddannende funktion, og det generelle syn på højskolen er, at den har betydning for den enkelte og samfundet. 2. Demokratisk dannelse. Højskolerne har en bred politisk anerkendelse og folkelig forankring, så højskolen kan spille en aktiv og værdifuld rolle i demokratiudviklingen. 3. Fællesskaber. Højskolen fremstår med sine forpligtende fællesskaber og tilværelsesrelevant undervisning som en skoleform, hvor man kan udvikle og afklare sig personligt samt bidrager til forståelsen for aktivt medborgerskab. 4. Civilsamfund. Højskolen opfattes som en vigtig aktør i et aktivt civilsamfund, der med vægtig stemme medvirker til et aktivt og levende demokrati både lokalt, nationalt og internationalt. 5. Højskolen i debatten. Højskolerne og foreningen markerer sig som tydelige aktører på den samfunds- og uddannelsespolitiske og kulturelle dagsorden. 6 7

5 B. Interessevaretagelse FFD skal repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer. I en årrække har højskolens frihed været under pres, og vi har løbende måttet forsvare højskolens frihed til at drive private, selvejende skoler. Der skal derfor arbejdes for, at de snærende bånd løsnes gennem ændringer på regelområdet. Sådanne ændringer skal foretages med respekt for, at lovgivningen også er en beskyttelse af det særlige i vores skoleform. 5. En stærk forening. Foreningens organisation og struktur anses som stærkest mulig til at varetage en optimal interessevaretagelse. 6. Involvering. Foreningen og dens medlemmer er repræsenteret i råd, udvalg og fora centralt og lokalt for dermed at varetage skoleformens interesser bredt set. 7. Tværgående samarbejde. Foreningen har et godt samarbejde med foreninger og organisationer med fokus på varetagelse af fælles interesser. Interessevaretagelse foregår selvfølgelig - og vigtigst - over for både politikere og embedsværk, men det er også afgørende for højskolens position og styrke, at foreningen og højskolerne indgår i netværk på regionalt, kommunalt og lokalt niveau, sådan at skoleformen så bredt som muligt fremtræder som et aktiv. Foreningen og de enkelte højskoler har etableret gode samarbejdsrelationer med kommuner, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning, og denne indsats skal fortsættes og udvikles i takt med de ændringer, der sker i lovgivningen. 1. Skoleformens frihed. Der er vedtaget en ny selvstændig lov om folkehøjskoler. En sådan lov respekterer højskolerne som private, selvejende institutioner med vide rammer til at kunne tilrettelægge sin skolevirksomhed på basis af skoleformens formål, tradition og egenart samt den enkelte skoles værdigrundlag. 2. Nye højskoler. En ny lov har medført gode vilkår for oprettelse af højskoler og åbnet for, at højskoler kan indgå i formelt samarbejde med hinanden og andre institutioner. 3. Uddannelse. Højskolen er anerkendt som en kvalificeret medspiller i forhold til at højne det generelle udannelsesniveau i Danmark, jf. også afsnit C. 4. Barrierer. De barrierer, der findes i forskellige regelsæt for særlige gruppers deltagelse i et højskoleophold, er fjernet. 8 9

6 C. Pædagogisk udvikling FFD skal understøtte forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set. Som nævnt indledningsvis skal højskolens dannelsessigte stå mere centralt i foreningens arbejde i den kommende periode, og det er afgørende, at hovedsigtet om folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse er udgangspunktet for foreningens udviklingsarbejde, kursusvirksomhed og synliggørelse. Højskolens forpligtende fællesskab, dens betydning for personlige udvikling og afklaring, en høj faglig kvalitet i undervisningen og andre kerneområder må være gennemgående temaer, når foreningen og højskolerne iværksætter udviklingsarbejde. Foreningens og højskolernes brede udviklingsarbejder om højskolens kerne, undervisning af bred almen karakter og samværets betydning har involveret mange i en drøftelse af højskolens kerne og didaktiske overvejelser. Sådanne større fælles projekter skal med afsæt i aktiv skoledeltagelse fortsætte. I en årrække har det uddannelsespolitisk været et mantra, at de unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, uanset at forløbsundersøgelser viser, at det kan betale sig at skynde sig langsomt ved at tage en kvalificeret pause inden videreuddannelse. Men også de personlige og sociale kompetencer har betydning for sikkert valg og gennemførsel af uddannelse. Nogle højskoler har etableret samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og tilbyder faglig forberedelse til optag på disse. For nogle unge, der er ved at gå i stå på en uddannelse, kan højskolen være et tiltrængt pit-stop for at genvinde lysten til uddannelse. Det er derfor vigtigt, at højskolekursernes uddannelsesmæssige værdi anerkendes som en del af unges karrierevej. I en globaliseret verden i hastig forandring er det vigtigt at kunne udtænke nye løsninger og identificere nye behov - både socialt og teknologisk, og her understøtter højskolens læringsrum udviklingen af innovative og kreative evner. I en årrække har højskolens tilbud udgjort en mindre og mindre del af den indsats, der gøres for at ledige voksne (gen)vinder fodfæstet på uddannelses- og arbejdsmarkedet, og at voksne i job kan nyorientere gennem et kortere højskolekursus. Udover at arbejde for at fjerne de lovgivningsmæssige barrierer herfor er det en prioriteret opgave dels at understøtte udviklingsarbejdet i forhold til udviklingen af nye former for kurser, dels at sikre ordentlig finansiering heraf. I sammenhæng hermed skal der arbejdes for, at jobcentre, arbejdsmarkedets parter og virksomheder får øjnene op for de muligheder, der kan ligge i et højskolekursus. Det er en vigtig opgave for foreningen at udbyde relevante kurser og efteruddannelse for alle personalegrupper på landets folkehøjskoler. Efteruddannelse giver ny viden til gavn for skoleudvikling, og mødet med kolleger fra andre skoler giver inspiration til egen skole. Derfor skal kurser og efteruddannelse være et vigtigt indsatsområde. 1. Højskolepædagogik. Højskoledidaktikken og højskolefagligheden er debatteret, udviklet og beskrevet, gerne i samarbejde med forskningsverdenen. Den bidrager til den generelle pædagogiske udvikling i Danmark. 2. Kursus og netværk. Der er udviklet kursustilbud og netværksarrangementer, som er relevante for de enkelte lærer- og personalegrupper, og derudover tiltrækker aktører uden for højskolebevægelsen. 3. Eksperimentarium. Højskolen fungerer og omtales som et eksperimentarium, hvor kursusdeltagere identificerer nye udfordringer og finder nye løsninger på samfundets fælles opgaver. 4. Uddannelsessamarbejde videregående uddannelser. Højskolerne har opnået status som et naturligt led i unges vej til videregående uddannelse både før og under de formelle uddannelsesforløb. 5. Uddannelsessamarbejde ungdomsuddannelser. Højskolen anerkendes som et naturligt og ligeværdigt element i fleksible ungdomsuddannelser både indholds- og finansieringsmæssigt. 6. Læring for livet. Højskolernes korte kurser har betydning for voksne i alle aldre. Højskolen har endvidere markeret sig som en anerkendt og betydningsfuld aktør med efteruddannelsestilbud i tilknytning til arbejdslivet og til de overgangsperioder, som voksne i stigende grad oplever

7 D. Information og markedsføring FFD skal skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed. Den overordnede målsætning for foreningens informationsvirksomhed er at øge tilgangen til folkehøjskolernes kurser og medvirke til at styrke den politiske anerkendelse og folkelige forankring. Foreningens seneste kampagne Find det du er god til har haft solid opbakning fra højskolerne, og der er generel enighed om, at fælles større kampagner med klare budskaber er vigtige. Internt i foreningen skal der fortsat arbejdes med at optimere kommunikationen mellem højskolerne og foreningen - herunder at medvirke til at fremme en fælles identitet omkring højskolens idé. Samtidig skal foreningen understøtte højskolerne og omverdenen med kvalificeret information og rådgivning. 1. Elevfremgang. Foreningens oplysning om højskolerne er nået bredt ud og har medvirket til, at højskolerne har fremgang i antallet af deltagere på både korte og lange kurser. 2. Kendskab. Foreningens informations- og oplysningsvirksomhed har bidraget til, at højskolen bredt set er anerkendt. 3. Internationalt kendskab. Information og viden om højskolen er let tilgængelig og understøtter, at unge fra hele verden finder et højskoleophold i Danmark attraktivt. 4. Værdi. Værdien for alle aldersgrupper af et højskolekursus er synlig. Højskolen tillægges positive værdi i den brede offentlighed. Ord som forpligtende fællesskaber, faglig udvikling og personlig afklaring står centralt i folks bevidsthed, når de omtaler højskolerne. 5. Fælles udtryk. Højskolerne anser foreningens kommunikations- og markedsføringspolitik for relevant og tidssvarende, og der er fortsat opbakning til fælles, større kampagner. Højskolerne opleves som en enhed, der samtidig rummer den enkelte højskoles egenart. E. Rådgivning og konsulentbistand FFD skal yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer. Det er afgørende for højskolerne, at der med det omfattende regelsæt, som skolerne er underlagt, leveres kvalificeret rådgivning fra sekretariatet. FFD skal have en lettilgængelig og professionel service til højskolerne og tilbyde kurser og efteruddannelse for det tekniske og administrative personale. Foreningens service skal omfatte såvel ledelse og administration som bestyrelser og øvrigt personale. Foreningen skal endvidere medvirke til, at løn- og ansættelsesvilkår for skoleformen er sammenlignelig med tilsvarende områder. 1. Kvalificeret rådgivning. Servicen til skolerne er fastholdt på et niveau, så skolerne oplever hurtig og kvalificeret rådgivning og sagsbehandling. 2. Tilgængelighed. Foreningens IT-service og hjemmeside opleves som relevant, opdateret og lettilgængelig. 3. Opkvalificering. Der tilbydes relevante kurser, og der er udbygget regionalt samarbejde/faglige netværk om kursus- og efteruddannelsesvirksomhed, der faciliteres af FFD. 4. Løn- og ansættelsesvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår for lærere og forstandere er på vilkår, der gør skoleformen attraktiv for interesserede ansøgere. 5. Personlige medlemmer. Foreningen tilbyder information og rådgivning til de personlige medlemmer om forholdene på deres ansættelsesområde

8 F. Internationalt arbejde FFD skal bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. Højskolen skal fortsat være et attraktivt tilbud til internationale elever, ligesom højskolernes undervisning skal bære præg af, at vi lever i en globaliseret verden. Foreningen skal stadigt arbejde for, at der skabes gode betingelser for, at internationale elever kan tage ophold på en folkehøjskole og i videst mulig omfang støtte de enkelte skolers internationale arbejde. I de seneste år har foreningen nedtonet det internationale arbejde, bortset fra den del der har fokus på internationale elevers deltagelse på danske højskoler, og højskolerne har i mindre grad involveret sig i fælles projekter. Der foregår internationalt og mellemfolkeligt arbejde på de enkelte højskoler, men som samlet skoleform kan den danske folkehøjskole markere sig mere tydeligt på det internationale felt. Vi er en særlig skoleform, der kan bidrage i forhold til læring, oplysning, demokratisk dannelse og bæredygtighed, ligesom vores dialogbaserede, medinddragende praksis er eksemplarisk i forhold til etablering af stærke civilsamfund. Et sådant fælles internationalt arbejde skal hvile på skolernes opbakning og aktivitet. 1. Støtte til udenlandske elever. Der er fortsat statslige støttemuligheder til udenlandske elevers deltagelse på højskoleophold. 2. God praksis. Højskolerne har et godt ry i forhold til modtagelse af udenlandske elever, og alle højskoler har tilsluttet sig foreningens etiske retningslinjer. 3. Mellemfolkeligt arbejde. Interesserede højskoler har gavn af foreningens støtte til at indgå i mellemfolkeligt udviklingsarbejde. 4. Internationalt samarbejde. FFD og højskolerne deltager så vidt muligt som aktører i relevant internationalt uddannelsessamarbejde med sigte på gensidig inspiration og erfaringsudveksling. 5. Samarbejde. Der er etableret et netværk med deltagelse fra højskoler, der arbejder med mellemfolkeligt og internationalt arbejde

9 Det du ikke lærer andre steder Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv København K Tlf

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015 Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej Nye stier i uddannelseslandskabet Uddannelse uden om den slagne vej 1 INDHOLD Forord 5 Nye stier til ungdomsuddannelse 7 Brobygning 8 Samlede uddannelsesforløb 13 Nye stier til videregående uddannelse

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Samarbejde, synlighed og folkelig forankring

Samarbejde, synlighed og folkelig forankring Side 1 af 6 Samarbejde, synlighed og folkelig forankring Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD) vil med et landsdækkende og internationalt projekt, forud for FN s klimatopmøde i København i 2009,

Læs mere

Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring

Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring Læring til tiden Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring Læring til tiden forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Forretningsgrundslaget for VUC Storstrøm Læring

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Kulturminister Marianne Jelved Nybrogade 2 København K 18. marts 2013 Kære Marianne Jelved Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

2015-2020. Strategi- og handlingsplan

2015-2020. Strategi- og handlingsplan KF 2015-2020 Strategi- og handlingsplan Strategi- og handlingsplan 2015-2020 Indhold 03 Forord 04 Vision 05 Det fag- og byggepolitiske område 06 Det internationale arbejde 07 Uddannelsesområdet 09 Konstruktørernes

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere