FFD s strategi. Udkast for perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017"

Transkript

1 FFD s strategi Udkast for perioden

2 FFD s strategi Udkast for perioden Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store og afgørende udfordringer og opgaver foran både foreningen og skolerne, så højskolen stadig kan og skal spille en rolle i såvel samfundets som befolkningens liv og vækst. Det er bestyrelsens ønske, at dette afspejler sig i nærværende strategi, som der hermed fremlægges forslag til. Indhold 1) Indledning højskolen mellem dannelse og uddannelse 2) Strategiske indsatsområder og målsætninger for a) Højskolens stemme b) Interessevaretagelse c) Pædagogisk udvikling d) Information og markedsføring e) Rådgivning og konsulentbistand f) Internationalt arbejde Strategien vil blive fulgt op af årlige handlingsplaner for de enkelte indsatsområder. Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), 2012 Forsidefoto: Polfoto / Layout: Katrine Dahlerup, FFD / Tryk: Dystan / Oplag:

3 1. Indledning Strategien tager afsæt i FFD s vedtægtsbestemte formål, som er at arbejde for folkehøjskolens ide og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling. Siden 1844 har den danske folkehøjskole spillet en vigtig rolle i udviklingen af det danske samfund, og denne rolle har især været tydelig i brydningstider. På højskolerne er mange især unge - blevet oplivet og oplyst, så de har fået mod på livet og har fået lyst til at påtage sig ansvar for sig selv og andre. Folkehøjskolen har også hermed medvirket til, at det danske samfund er kendetegnet ved en stærk demokratisk kultur, et højt uddannelsesniveau og relativ stor lighed. Ved indgangen til 2013 mødes højskolen af et samfund, der er præget af en øget globalisering, vigende vækst, et velfærdssamfund under pres og en høj grad af individualisering, der medvirker til at ekskludere de svageste grupper i samfundet, herunder et alt for stort antal unge uden uddannelse. Den øgede globale konkurrence kræver, at langt flere unge uddanner sig mere og på et højere niveau, og på det globale arbejdsmarked lægges der stor vægt på evnen til selvstændig tænkning, initiativlyst og netværksdannelse. Sideløbende med globaliseringens umiddelbare virkninger ses en modtendens med efterspørgsel af fysiske fællesskaber, substans, helhedstænkning, solidaritet og ønsket om en større forståelse for andre former for kapital end den økonomiske. I et sådant scenarie med tendens til paradigmeskifte kan folkehøjskolen spille en vigtig rolle. Højskolen mellem dannelse og uddannelse Folkehøjskolen selv, dens opgaver og placering i samfundet skal være til stadig debat og under fortsat udvikling. I et samfund med et ofte meget snævert syn på uddannelse og arbejdsliv skal der sættes et klart fokus på højskolernes dannende funktion. Ikke mindst ved at pege på nødvendigheden af de forpligtende fællesskaber som et grundlag for såvel et personligt fundament, et afsæt til det gode liv som for et samfunds demokratiske eksistens. Højskolerne kan være med til i en individorienteret tid at pege på, at individet og fællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden, og at fællesskab er en aktiv demokratisk livsform. Dette grundsyn skal stå tydeligt og må ikke udviskes, når højskolerne involverer sig i uddannelses-, beskæftigelses-, social- eller sundhedspolitiske indsatsområder. Højskolens hovedsigte og egenart er en forudsætning for denne involvering. Samtidig med denne vægtlægning på højskolens dannende funktion, skal højskolen fortsat byde ind på diverse samfundsmæssige og uddannelsesmæssige udfordringer. Ikke mindst skal højskolen orientere sig mod de unge og deres kultur og behov. Højskolen skal være en accepteret medspiller i det uddannelsespolitiske billede, hvor vi skal byde ind i forhold til relevante uddannelses-, socialog arbejdsmarkedspolitiske initiativer. Vi skal gribe de kroge, der kommer forbi i form af nye uddannelser og have øje for de muligheder, der ligger i et stigende behov for, at mange voksne, herunder nye danskere, skal nyorientere sig og derfor har brug for motivering, afklaring og opkvalificering. Der skal derfor arbejdes for, at et højskoleophold i højere grad kan indgå i disse sammenhænge, og eksisterende barrierer fjernes. Højskolerne har muligheden for i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner at etablere forløb med formelt kompetencegivende elementer for den enkelte elevs højskoleforløb. De lange kurser er højskolens kerneydelse og primært målrettet de unge, men de korte kurser sikrer, at også den voksne og ældre del af befolkningen kan få glæde af højskolen, og ved at indgå aktivt i diverse politiske initiativer kan højskolerne også i større omfang favne et elev- og kursistgrundlag, der er mere repræsentativt for den danske befolkning. 4 5

4 2. Strategiske indsatsområder og mål 1. Højskolens stemme Sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat, samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede. 2. Interessevaretagelse Repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer. 3. Pædagogisk udvikling Understøtte forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set 4. Information og markedsføring Skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed. 5. Rådgivning og konsulentbistand Yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde. 6. Internationalt arbejde Bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. A. Højskolens stemme FFD skal sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat, samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede. Det er kendetegnende for højskolen, at man på både de korte og de lange kurser drøfter fælles anliggender, skaber rum for erfaringsudveksling og deler livserfaring, hvilket til sammen er afgørende for en samfundsudvikling til det fælles bedste. Med afsæt i hovedsigtet om livsoplysning, folkelig oplysning, og demokratisk dannelse kan højskolerne medvirke til, at elever og kursister bliver myndige, kritiske og ansvarlige borgere, der understøtter et stærkt civilsamfund. Højskolebevægelsen har gennem generationer sat sit tydelige præg på den offentlige debat om samfunds-, social-, uddannelses-, kultur- og arbejdsmarkedspolitik, men i dag hører man ofte højskolens stemme efterspurgt i den offentlige debat, trods det at mange skoler, forstandere og lærere ytrer sig. Det er derfor en opgave at tydeliggøre højskolerne som en bevægelse med noget på sinde. Ikke med henblik på meningsmageri, men fordi højskolen med udgangspunkt i det fælles hovedsigte og i kraft af sin praksiserfaring konstant forholder sig til det fælles bedste i samfundslivet bredt set. 1. Anerkendelse. Højskolen er bredt set anerkendt for både sin dannende og uddannende funktion, og det generelle syn på højskolen er, at den har betydning for den enkelte og samfundet. 2. Demokratisk dannelse. Højskolerne har en bred politisk anerkendelse og folkelig forankring, så højskolen kan spille en aktiv og værdifuld rolle i demokratiudviklingen. 3. Fællesskaber. Højskolen fremstår med sine forpligtende fællesskaber og tilværelsesrelevant undervisning som en skoleform, hvor man kan udvikle og afklare sig personligt samt bidrager til forståelsen for aktivt medborgerskab. 4. Civilsamfund. Højskolen opfattes som en vigtig aktør i et aktivt civilsamfund, der med vægtig stemme medvirker til et aktivt og levende demokrati både lokalt, nationalt og internationalt. 5. Højskolen i debatten. Højskolerne og foreningen markerer sig som tydelige aktører på den samfunds- og uddannelsespolitiske og kulturelle dagsorden. 6 7

5 B. Interessevaretagelse FFD skal repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer. I en årrække har højskolens frihed været under pres, og vi har løbende måttet forsvare højskolens frihed til at drive private, selvejende skoler. Der skal derfor arbejdes for, at de snærende bånd løsnes gennem ændringer på regelområdet. Sådanne ændringer skal foretages med respekt for, at lovgivningen også er en beskyttelse af det særlige i vores skoleform. 5. En stærk forening. Foreningens organisation og struktur anses som stærkest mulig til at varetage en optimal interessevaretagelse. 6. Involvering. Foreningen og dens medlemmer er repræsenteret i råd, udvalg og fora centralt og lokalt for dermed at varetage skoleformens interesser bredt set. 7. Tværgående samarbejde. Foreningen har et godt samarbejde med foreninger og organisationer med fokus på varetagelse af fælles interesser. Interessevaretagelse foregår selvfølgelig - og vigtigst - over for både politikere og embedsværk, men det er også afgørende for højskolens position og styrke, at foreningen og højskolerne indgår i netværk på regionalt, kommunalt og lokalt niveau, sådan at skoleformen så bredt som muligt fremtræder som et aktiv. Foreningen og de enkelte højskoler har etableret gode samarbejdsrelationer med kommuner, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning, og denne indsats skal fortsættes og udvikles i takt med de ændringer, der sker i lovgivningen. 1. Skoleformens frihed. Der er vedtaget en ny selvstændig lov om folkehøjskoler. En sådan lov respekterer højskolerne som private, selvejende institutioner med vide rammer til at kunne tilrettelægge sin skolevirksomhed på basis af skoleformens formål, tradition og egenart samt den enkelte skoles værdigrundlag. 2. Nye højskoler. En ny lov har medført gode vilkår for oprettelse af højskoler og åbnet for, at højskoler kan indgå i formelt samarbejde med hinanden og andre institutioner. 3. Uddannelse. Højskolen er anerkendt som en kvalificeret medspiller i forhold til at højne det generelle udannelsesniveau i Danmark, jf. også afsnit C. 4. Barrierer. De barrierer, der findes i forskellige regelsæt for særlige gruppers deltagelse i et højskoleophold, er fjernet. 8 9

6 C. Pædagogisk udvikling FFD skal understøtte forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set. Som nævnt indledningsvis skal højskolens dannelsessigte stå mere centralt i foreningens arbejde i den kommende periode, og det er afgørende, at hovedsigtet om folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse er udgangspunktet for foreningens udviklingsarbejde, kursusvirksomhed og synliggørelse. Højskolens forpligtende fællesskab, dens betydning for personlige udvikling og afklaring, en høj faglig kvalitet i undervisningen og andre kerneområder må være gennemgående temaer, når foreningen og højskolerne iværksætter udviklingsarbejde. Foreningens og højskolernes brede udviklingsarbejder om højskolens kerne, undervisning af bred almen karakter og samværets betydning har involveret mange i en drøftelse af højskolens kerne og didaktiske overvejelser. Sådanne større fælles projekter skal med afsæt i aktiv skoledeltagelse fortsætte. I en årrække har det uddannelsespolitisk været et mantra, at de unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, uanset at forløbsundersøgelser viser, at det kan betale sig at skynde sig langsomt ved at tage en kvalificeret pause inden videreuddannelse. Men også de personlige og sociale kompetencer har betydning for sikkert valg og gennemførsel af uddannelse. Nogle højskoler har etableret samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og tilbyder faglig forberedelse til optag på disse. For nogle unge, der er ved at gå i stå på en uddannelse, kan højskolen være et tiltrængt pit-stop for at genvinde lysten til uddannelse. Det er derfor vigtigt, at højskolekursernes uddannelsesmæssige værdi anerkendes som en del af unges karrierevej. I en globaliseret verden i hastig forandring er det vigtigt at kunne udtænke nye løsninger og identificere nye behov - både socialt og teknologisk, og her understøtter højskolens læringsrum udviklingen af innovative og kreative evner. I en årrække har højskolens tilbud udgjort en mindre og mindre del af den indsats, der gøres for at ledige voksne (gen)vinder fodfæstet på uddannelses- og arbejdsmarkedet, og at voksne i job kan nyorientere gennem et kortere højskolekursus. Udover at arbejde for at fjerne de lovgivningsmæssige barrierer herfor er det en prioriteret opgave dels at understøtte udviklingsarbejdet i forhold til udviklingen af nye former for kurser, dels at sikre ordentlig finansiering heraf. I sammenhæng hermed skal der arbejdes for, at jobcentre, arbejdsmarkedets parter og virksomheder får øjnene op for de muligheder, der kan ligge i et højskolekursus. Det er en vigtig opgave for foreningen at udbyde relevante kurser og efteruddannelse for alle personalegrupper på landets folkehøjskoler. Efteruddannelse giver ny viden til gavn for skoleudvikling, og mødet med kolleger fra andre skoler giver inspiration til egen skole. Derfor skal kurser og efteruddannelse være et vigtigt indsatsområde. 1. Højskolepædagogik. Højskoledidaktikken og højskolefagligheden er debatteret, udviklet og beskrevet, gerne i samarbejde med forskningsverdenen. Den bidrager til den generelle pædagogiske udvikling i Danmark. 2. Kursus og netværk. Der er udviklet kursustilbud og netværksarrangementer, som er relevante for de enkelte lærer- og personalegrupper, og derudover tiltrækker aktører uden for højskolebevægelsen. 3. Eksperimentarium. Højskolen fungerer og omtales som et eksperimentarium, hvor kursusdeltagere identificerer nye udfordringer og finder nye løsninger på samfundets fælles opgaver. 4. Uddannelsessamarbejde videregående uddannelser. Højskolerne har opnået status som et naturligt led i unges vej til videregående uddannelse både før og under de formelle uddannelsesforløb. 5. Uddannelsessamarbejde ungdomsuddannelser. Højskolen anerkendes som et naturligt og ligeværdigt element i fleksible ungdomsuddannelser både indholds- og finansieringsmæssigt. 6. Læring for livet. Højskolernes korte kurser har betydning for voksne i alle aldre. Højskolen har endvidere markeret sig som en anerkendt og betydningsfuld aktør med efteruddannelsestilbud i tilknytning til arbejdslivet og til de overgangsperioder, som voksne i stigende grad oplever

7 D. Information og markedsføring FFD skal skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed. Den overordnede målsætning for foreningens informationsvirksomhed er at øge tilgangen til folkehøjskolernes kurser og medvirke til at styrke den politiske anerkendelse og folkelige forankring. Foreningens seneste kampagne Find det du er god til har haft solid opbakning fra højskolerne, og der er generel enighed om, at fælles større kampagner med klare budskaber er vigtige. Internt i foreningen skal der fortsat arbejdes med at optimere kommunikationen mellem højskolerne og foreningen - herunder at medvirke til at fremme en fælles identitet omkring højskolens idé. Samtidig skal foreningen understøtte højskolerne og omverdenen med kvalificeret information og rådgivning. 1. Elevfremgang. Foreningens oplysning om højskolerne er nået bredt ud og har medvirket til, at højskolerne har fremgang i antallet af deltagere på både korte og lange kurser. 2. Kendskab. Foreningens informations- og oplysningsvirksomhed har bidraget til, at højskolen bredt set er anerkendt. 3. Internationalt kendskab. Information og viden om højskolen er let tilgængelig og understøtter, at unge fra hele verden finder et højskoleophold i Danmark attraktivt. 4. Værdi. Værdien for alle aldersgrupper af et højskolekursus er synlig. Højskolen tillægges positive værdi i den brede offentlighed. Ord som forpligtende fællesskaber, faglig udvikling og personlig afklaring står centralt i folks bevidsthed, når de omtaler højskolerne. 5. Fælles udtryk. Højskolerne anser foreningens kommunikations- og markedsføringspolitik for relevant og tidssvarende, og der er fortsat opbakning til fælles, større kampagner. Højskolerne opleves som en enhed, der samtidig rummer den enkelte højskoles egenart. E. Rådgivning og konsulentbistand FFD skal yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer. Det er afgørende for højskolerne, at der med det omfattende regelsæt, som skolerne er underlagt, leveres kvalificeret rådgivning fra sekretariatet. FFD skal have en lettilgængelig og professionel service til højskolerne og tilbyde kurser og efteruddannelse for det tekniske og administrative personale. Foreningens service skal omfatte såvel ledelse og administration som bestyrelser og øvrigt personale. Foreningen skal endvidere medvirke til, at løn- og ansættelsesvilkår for skoleformen er sammenlignelig med tilsvarende områder. 1. Kvalificeret rådgivning. Servicen til skolerne er fastholdt på et niveau, så skolerne oplever hurtig og kvalificeret rådgivning og sagsbehandling. 2. Tilgængelighed. Foreningens IT-service og hjemmeside opleves som relevant, opdateret og lettilgængelig. 3. Opkvalificering. Der tilbydes relevante kurser, og der er udbygget regionalt samarbejde/faglige netværk om kursus- og efteruddannelsesvirksomhed, der faciliteres af FFD. 4. Løn- og ansættelsesvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår for lærere og forstandere er på vilkår, der gør skoleformen attraktiv for interesserede ansøgere. 5. Personlige medlemmer. Foreningen tilbyder information og rådgivning til de personlige medlemmer om forholdene på deres ansættelsesområde

8 F. Internationalt arbejde FFD skal bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. Højskolen skal fortsat være et attraktivt tilbud til internationale elever, ligesom højskolernes undervisning skal bære præg af, at vi lever i en globaliseret verden. Foreningen skal stadigt arbejde for, at der skabes gode betingelser for, at internationale elever kan tage ophold på en folkehøjskole og i videst mulig omfang støtte de enkelte skolers internationale arbejde. I de seneste år har foreningen nedtonet det internationale arbejde, bortset fra den del der har fokus på internationale elevers deltagelse på danske højskoler, og højskolerne har i mindre grad involveret sig i fælles projekter. Der foregår internationalt og mellemfolkeligt arbejde på de enkelte højskoler, men som samlet skoleform kan den danske folkehøjskole markere sig mere tydeligt på det internationale felt. Vi er en særlig skoleform, der kan bidrage i forhold til læring, oplysning, demokratisk dannelse og bæredygtighed, ligesom vores dialogbaserede, medinddragende praksis er eksemplarisk i forhold til etablering af stærke civilsamfund. Et sådant fælles internationalt arbejde skal hvile på skolernes opbakning og aktivitet. 1. Støtte til udenlandske elever. Der er fortsat statslige støttemuligheder til udenlandske elevers deltagelse på højskoleophold. 2. God praksis. Højskolerne har et godt ry i forhold til modtagelse af udenlandske elever, og alle højskoler har tilsluttet sig foreningens etiske retningslinjer. 3. Mellemfolkeligt arbejde. Interesserede højskoler har gavn af foreningens støtte til at indgå i mellemfolkeligt udviklingsarbejde. 4. Internationalt samarbejde. FFD og højskolerne deltager så vidt muligt som aktører i relevant internationalt uddannelsessamarbejde med sigte på gensidig inspiration og erfaringsudveksling. 5. Samarbejde. Der er etableret et netværk med deltagelse fra højskoler, der arbejder med mellemfolkeligt og internationalt arbejde

9 Det du ikke lærer andre steder Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv København K Tlf

Udkast til FFD s strategi

Udkast til FFD s strategi Udkast til FFD s strategi 2013-2017 1 1 Udkast til FFD s strategi - 2013-2017 Med udgangen af 2012 udløber FFD s strategi for 2007-2012. En stor del af de strategiske målsætninger for perioden er opfyldt,

Læs mere

Om FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014

Om FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014 Om FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Dette gøres ved

Læs mere

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015 Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

FFD- strategi og indsatsområder. Sekretærkursus november 2013

FFD- strategi og indsatsområder. Sekretærkursus november 2013 FFD- strategi og indsatsområder Sekretærkursus november 2013 Punkter FFD s strategi nedslag Lov og beslutninsgforslag Hvordan trænger vi igennem? Omdømmeundersøgelse Effektundersøgelse Aktuelle temaer

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv VUC Århus Bestyrelsen Strategiplan 2016 Resumé PC/20/08/10 I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission Mobilitet baseret på faglig, differentieret,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej Nye stier i uddannelseslandskabet Uddannelse uden om den slagne vej 1 INDHOLD Forord 5 Nye stier til ungdomsuddannelse 7 Brobygning 8 Samlede uddannelsesforløb 13 Nye stier til videregående uddannelse

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Brancheorganisation under Kooperationen

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Brancheorganisation under Kooperationen Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Brancheorganisation under Kooperationen Formåls paragraf for brancheforeningen Brancheforeningen fungerer som forum for virksomhederne, hvor de kan udveksle erfaring

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

DFS Strategi. Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d

DFS Strategi. Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d 6. januar 2012 Strategi for DFS DFS Strategi Bestyrelsens forslag til strategi for DFS Skal vedtages på repræsentantskabsmøde d. 12.04.2012 www.dfs.dk Nyt logo: DFS nye logo er funderet på fire hjørnesten:

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere