FFD s strategi. Udkast for perioden
|
|
- Sara Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FFD s strategi Udkast for perioden
2 FFD s strategi Udkast for perioden Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store og afgørende udfordringer og opgaver foran både foreningen og skolerne, så højskolen stadig kan og skal spille en rolle i såvel samfundets som befolkningens liv og vækst. Det er bestyrelsens ønske, at dette afspejler sig i nærværende strategi, som der hermed fremlægges forslag til. Indhold 1) Indledning højskolen mellem dannelse og uddannelse 2) Strategiske indsatsområder og målsætninger for a) Højskolens stemme b) Interessevaretagelse c) Pædagogisk udvikling d) Information og markedsføring e) Rådgivning og konsulentbistand f) Internationalt arbejde Strategien vil blive fulgt op af årlige handlingsplaner for de enkelte indsatsområder. Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), 2012 Forsidefoto: Polfoto / Layout: Katrine Dahlerup, FFD / Tryk: Dystan / Oplag:
3 1. Indledning Strategien tager afsæt i FFD s vedtægtsbestemte formål, som er at arbejde for folkehøjskolens ide og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling. Siden 1844 har den danske folkehøjskole spillet en vigtig rolle i udviklingen af det danske samfund, og denne rolle har især været tydelig i brydningstider. På højskolerne er mange især unge - blevet oplivet og oplyst, så de har fået mod på livet og har fået lyst til at påtage sig ansvar for sig selv og andre. Folkehøjskolen har også hermed medvirket til, at det danske samfund er kendetegnet ved en stærk demokratisk kultur, et højt uddannelsesniveau og relativ stor lighed. Ved indgangen til 2013 mødes højskolen af et samfund, der er præget af en øget globalisering, vigende vækst, et velfærdssamfund under pres og en høj grad af individualisering, der medvirker til at ekskludere de svageste grupper i samfundet, herunder et alt for stort antal unge uden uddannelse. Den øgede globale konkurrence kræver, at langt flere unge uddanner sig mere og på et højere niveau, og på det globale arbejdsmarked lægges der stor vægt på evnen til selvstændig tænkning, initiativlyst og netværksdannelse. Sideløbende med globaliseringens umiddelbare virkninger ses en modtendens med efterspørgsel af fysiske fællesskaber, substans, helhedstænkning, solidaritet og ønsket om en større forståelse for andre former for kapital end den økonomiske. I et sådant scenarie med tendens til paradigmeskifte kan folkehøjskolen spille en vigtig rolle. Højskolen mellem dannelse og uddannelse Folkehøjskolen selv, dens opgaver og placering i samfundet skal være til stadig debat og under fortsat udvikling. I et samfund med et ofte meget snævert syn på uddannelse og arbejdsliv skal der sættes et klart fokus på højskolernes dannende funktion. Ikke mindst ved at pege på nødvendigheden af de forpligtende fællesskaber som et grundlag for såvel et personligt fundament, et afsæt til det gode liv som for et samfunds demokratiske eksistens. Højskolerne kan være med til i en individorienteret tid at pege på, at individet og fællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden, og at fællesskab er en aktiv demokratisk livsform. Dette grundsyn skal stå tydeligt og må ikke udviskes, når højskolerne involverer sig i uddannelses-, beskæftigelses-, social- eller sundhedspolitiske indsatsområder. Højskolens hovedsigte og egenart er en forudsætning for denne involvering. Samtidig med denne vægtlægning på højskolens dannende funktion, skal højskolen fortsat byde ind på diverse samfundsmæssige og uddannelsesmæssige udfordringer. Ikke mindst skal højskolen orientere sig mod de unge og deres kultur og behov. Højskolen skal være en accepteret medspiller i det uddannelsespolitiske billede, hvor vi skal byde ind i forhold til relevante uddannelses-, socialog arbejdsmarkedspolitiske initiativer. Vi skal gribe de kroge, der kommer forbi i form af nye uddannelser og have øje for de muligheder, der ligger i et stigende behov for, at mange voksne, herunder nye danskere, skal nyorientere sig og derfor har brug for motivering, afklaring og opkvalificering. Der skal derfor arbejdes for, at et højskoleophold i højere grad kan indgå i disse sammenhænge, og eksisterende barrierer fjernes. Højskolerne har muligheden for i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner at etablere forløb med formelt kompetencegivende elementer for den enkelte elevs højskoleforløb. De lange kurser er højskolens kerneydelse og primært målrettet de unge, men de korte kurser sikrer, at også den voksne og ældre del af befolkningen kan få glæde af højskolen, og ved at indgå aktivt i diverse politiske initiativer kan højskolerne også i større omfang favne et elev- og kursistgrundlag, der er mere repræsentativt for den danske befolkning. 4 5
4 2. Strategiske indsatsområder og mål 1. Højskolens stemme Sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat, samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede. 2. Interessevaretagelse Repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer. 3. Pædagogisk udvikling Understøtte forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set 4. Information og markedsføring Skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed. 5. Rådgivning og konsulentbistand Yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde. 6. Internationalt arbejde Bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. A. Højskolens stemme FFD skal sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat, samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede. Det er kendetegnende for højskolen, at man på både de korte og de lange kurser drøfter fælles anliggender, skaber rum for erfaringsudveksling og deler livserfaring, hvilket til sammen er afgørende for en samfundsudvikling til det fælles bedste. Med afsæt i hovedsigtet om livsoplysning, folkelig oplysning, og demokratisk dannelse kan højskolerne medvirke til, at elever og kursister bliver myndige, kritiske og ansvarlige borgere, der understøtter et stærkt civilsamfund. Højskolebevægelsen har gennem generationer sat sit tydelige præg på den offentlige debat om samfunds-, social-, uddannelses-, kultur- og arbejdsmarkedspolitik, men i dag hører man ofte højskolens stemme efterspurgt i den offentlige debat, trods det at mange skoler, forstandere og lærere ytrer sig. Det er derfor en opgave at tydeliggøre højskolerne som en bevægelse med noget på sinde. Ikke med henblik på meningsmageri, men fordi højskolen med udgangspunkt i det fælles hovedsigte og i kraft af sin praksiserfaring konstant forholder sig til det fælles bedste i samfundslivet bredt set. 1. Anerkendelse. Højskolen er bredt set anerkendt for både sin dannende og uddannende funktion, og det generelle syn på højskolen er, at den har betydning for den enkelte og samfundet. 2. Demokratisk dannelse. Højskolerne har en bred politisk anerkendelse og folkelig forankring, så højskolen kan spille en aktiv og værdifuld rolle i demokratiudviklingen. 3. Fællesskaber. Højskolen fremstår med sine forpligtende fællesskaber og tilværelsesrelevant undervisning som en skoleform, hvor man kan udvikle og afklare sig personligt samt bidrager til forståelsen for aktivt medborgerskab. 4. Civilsamfund. Højskolen opfattes som en vigtig aktør i et aktivt civilsamfund, der med vægtig stemme medvirker til et aktivt og levende demokrati både lokalt, nationalt og internationalt. 5. Højskolen i debatten. Højskolerne og foreningen markerer sig som tydelige aktører på den samfunds- og uddannelsespolitiske og kulturelle dagsorden. 6 7
5 B. Interessevaretagelse FFD skal repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer. I en årrække har højskolens frihed været under pres, og vi har løbende måttet forsvare højskolens frihed til at drive private, selvejende skoler. Der skal derfor arbejdes for, at de snærende bånd løsnes gennem ændringer på regelområdet. Sådanne ændringer skal foretages med respekt for, at lovgivningen også er en beskyttelse af det særlige i vores skoleform. 5. En stærk forening. Foreningens organisation og struktur anses som stærkest mulig til at varetage en optimal interessevaretagelse. 6. Involvering. Foreningen og dens medlemmer er repræsenteret i råd, udvalg og fora centralt og lokalt for dermed at varetage skoleformens interesser bredt set. 7. Tværgående samarbejde. Foreningen har et godt samarbejde med foreninger og organisationer med fokus på varetagelse af fælles interesser. Interessevaretagelse foregår selvfølgelig - og vigtigst - over for både politikere og embedsværk, men det er også afgørende for højskolens position og styrke, at foreningen og højskolerne indgår i netværk på regionalt, kommunalt og lokalt niveau, sådan at skoleformen så bredt som muligt fremtræder som et aktiv. Foreningen og de enkelte højskoler har etableret gode samarbejdsrelationer med kommuner, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning, og denne indsats skal fortsættes og udvikles i takt med de ændringer, der sker i lovgivningen. 1. Skoleformens frihed. Der er vedtaget en ny selvstændig lov om folkehøjskoler. En sådan lov respekterer højskolerne som private, selvejende institutioner med vide rammer til at kunne tilrettelægge sin skolevirksomhed på basis af skoleformens formål, tradition og egenart samt den enkelte skoles værdigrundlag. 2. Nye højskoler. En ny lov har medført gode vilkår for oprettelse af højskoler og åbnet for, at højskoler kan indgå i formelt samarbejde med hinanden og andre institutioner. 3. Uddannelse. Højskolen er anerkendt som en kvalificeret medspiller i forhold til at højne det generelle udannelsesniveau i Danmark, jf. også afsnit C. 4. Barrierer. De barrierer, der findes i forskellige regelsæt for særlige gruppers deltagelse i et højskoleophold, er fjernet. 8 9
6 C. Pædagogisk udvikling FFD skal understøtte forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set. Som nævnt indledningsvis skal højskolens dannelsessigte stå mere centralt i foreningens arbejde i den kommende periode, og det er afgørende, at hovedsigtet om folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse er udgangspunktet for foreningens udviklingsarbejde, kursusvirksomhed og synliggørelse. Højskolens forpligtende fællesskab, dens betydning for personlige udvikling og afklaring, en høj faglig kvalitet i undervisningen og andre kerneområder må være gennemgående temaer, når foreningen og højskolerne iværksætter udviklingsarbejde. Foreningens og højskolernes brede udviklingsarbejder om højskolens kerne, undervisning af bred almen karakter og samværets betydning har involveret mange i en drøftelse af højskolens kerne og didaktiske overvejelser. Sådanne større fælles projekter skal med afsæt i aktiv skoledeltagelse fortsætte. I en årrække har det uddannelsespolitisk været et mantra, at de unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, uanset at forløbsundersøgelser viser, at det kan betale sig at skynde sig langsomt ved at tage en kvalificeret pause inden videreuddannelse. Men også de personlige og sociale kompetencer har betydning for sikkert valg og gennemførsel af uddannelse. Nogle højskoler har etableret samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og tilbyder faglig forberedelse til optag på disse. For nogle unge, der er ved at gå i stå på en uddannelse, kan højskolen være et tiltrængt pit-stop for at genvinde lysten til uddannelse. Det er derfor vigtigt, at højskolekursernes uddannelsesmæssige værdi anerkendes som en del af unges karrierevej. I en globaliseret verden i hastig forandring er det vigtigt at kunne udtænke nye løsninger og identificere nye behov - både socialt og teknologisk, og her understøtter højskolens læringsrum udviklingen af innovative og kreative evner. I en årrække har højskolens tilbud udgjort en mindre og mindre del af den indsats, der gøres for at ledige voksne (gen)vinder fodfæstet på uddannelses- og arbejdsmarkedet, og at voksne i job kan nyorientere gennem et kortere højskolekursus. Udover at arbejde for at fjerne de lovgivningsmæssige barrierer herfor er det en prioriteret opgave dels at understøtte udviklingsarbejdet i forhold til udviklingen af nye former for kurser, dels at sikre ordentlig finansiering heraf. I sammenhæng hermed skal der arbejdes for, at jobcentre, arbejdsmarkedets parter og virksomheder får øjnene op for de muligheder, der kan ligge i et højskolekursus. Det er en vigtig opgave for foreningen at udbyde relevante kurser og efteruddannelse for alle personalegrupper på landets folkehøjskoler. Efteruddannelse giver ny viden til gavn for skoleudvikling, og mødet med kolleger fra andre skoler giver inspiration til egen skole. Derfor skal kurser og efteruddannelse være et vigtigt indsatsområde. 1. Højskolepædagogik. Højskoledidaktikken og højskolefagligheden er debatteret, udviklet og beskrevet, gerne i samarbejde med forskningsverdenen. Den bidrager til den generelle pædagogiske udvikling i Danmark. 2. Kursus og netværk. Der er udviklet kursustilbud og netværksarrangementer, som er relevante for de enkelte lærer- og personalegrupper, og derudover tiltrækker aktører uden for højskolebevægelsen. 3. Eksperimentarium. Højskolen fungerer og omtales som et eksperimentarium, hvor kursusdeltagere identificerer nye udfordringer og finder nye løsninger på samfundets fælles opgaver. 4. Uddannelsessamarbejde videregående uddannelser. Højskolerne har opnået status som et naturligt led i unges vej til videregående uddannelse både før og under de formelle uddannelsesforløb. 5. Uddannelsessamarbejde ungdomsuddannelser. Højskolen anerkendes som et naturligt og ligeværdigt element i fleksible ungdomsuddannelser både indholds- og finansieringsmæssigt. 6. Læring for livet. Højskolernes korte kurser har betydning for voksne i alle aldre. Højskolen har endvidere markeret sig som en anerkendt og betydningsfuld aktør med efteruddannelsestilbud i tilknytning til arbejdslivet og til de overgangsperioder, som voksne i stigende grad oplever
7 D. Information og markedsføring FFD skal skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed. Den overordnede målsætning for foreningens informationsvirksomhed er at øge tilgangen til folkehøjskolernes kurser og medvirke til at styrke den politiske anerkendelse og folkelige forankring. Foreningens seneste kampagne Find det du er god til har haft solid opbakning fra højskolerne, og der er generel enighed om, at fælles større kampagner med klare budskaber er vigtige. Internt i foreningen skal der fortsat arbejdes med at optimere kommunikationen mellem højskolerne og foreningen - herunder at medvirke til at fremme en fælles identitet omkring højskolens idé. Samtidig skal foreningen understøtte højskolerne og omverdenen med kvalificeret information og rådgivning. 1. Elevfremgang. Foreningens oplysning om højskolerne er nået bredt ud og har medvirket til, at højskolerne har fremgang i antallet af deltagere på både korte og lange kurser. 2. Kendskab. Foreningens informations- og oplysningsvirksomhed har bidraget til, at højskolen bredt set er anerkendt. 3. Internationalt kendskab. Information og viden om højskolen er let tilgængelig og understøtter, at unge fra hele verden finder et højskoleophold i Danmark attraktivt. 4. Værdi. Værdien for alle aldersgrupper af et højskolekursus er synlig. Højskolen tillægges positive værdi i den brede offentlighed. Ord som forpligtende fællesskaber, faglig udvikling og personlig afklaring står centralt i folks bevidsthed, når de omtaler højskolerne. 5. Fælles udtryk. Højskolerne anser foreningens kommunikations- og markedsføringspolitik for relevant og tidssvarende, og der er fortsat opbakning til fælles, større kampagner. Højskolerne opleves som en enhed, der samtidig rummer den enkelte højskoles egenart. E. Rådgivning og konsulentbistand FFD skal yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer. Det er afgørende for højskolerne, at der med det omfattende regelsæt, som skolerne er underlagt, leveres kvalificeret rådgivning fra sekretariatet. FFD skal have en lettilgængelig og professionel service til højskolerne og tilbyde kurser og efteruddannelse for det tekniske og administrative personale. Foreningens service skal omfatte såvel ledelse og administration som bestyrelser og øvrigt personale. Foreningen skal endvidere medvirke til, at løn- og ansættelsesvilkår for skoleformen er sammenlignelig med tilsvarende områder. 1. Kvalificeret rådgivning. Servicen til skolerne er fastholdt på et niveau, så skolerne oplever hurtig og kvalificeret rådgivning og sagsbehandling. 2. Tilgængelighed. Foreningens IT-service og hjemmeside opleves som relevant, opdateret og lettilgængelig. 3. Opkvalificering. Der tilbydes relevante kurser, og der er udbygget regionalt samarbejde/faglige netværk om kursus- og efteruddannelsesvirksomhed, der faciliteres af FFD. 4. Løn- og ansættelsesvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår for lærere og forstandere er på vilkår, der gør skoleformen attraktiv for interesserede ansøgere. 5. Personlige medlemmer. Foreningen tilbyder information og rådgivning til de personlige medlemmer om forholdene på deres ansættelsesområde
8 F. Internationalt arbejde FFD skal bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. Højskolen skal fortsat være et attraktivt tilbud til internationale elever, ligesom højskolernes undervisning skal bære præg af, at vi lever i en globaliseret verden. Foreningen skal stadigt arbejde for, at der skabes gode betingelser for, at internationale elever kan tage ophold på en folkehøjskole og i videst mulig omfang støtte de enkelte skolers internationale arbejde. I de seneste år har foreningen nedtonet det internationale arbejde, bortset fra den del der har fokus på internationale elevers deltagelse på danske højskoler, og højskolerne har i mindre grad involveret sig i fælles projekter. Der foregår internationalt og mellemfolkeligt arbejde på de enkelte højskoler, men som samlet skoleform kan den danske folkehøjskole markere sig mere tydeligt på det internationale felt. Vi er en særlig skoleform, der kan bidrage i forhold til læring, oplysning, demokratisk dannelse og bæredygtighed, ligesom vores dialogbaserede, medinddragende praksis er eksemplarisk i forhold til etablering af stærke civilsamfund. Et sådant fælles internationalt arbejde skal hvile på skolernes opbakning og aktivitet. 1. Støtte til udenlandske elever. Der er fortsat statslige støttemuligheder til udenlandske elevers deltagelse på højskoleophold. 2. God praksis. Højskolerne har et godt ry i forhold til modtagelse af udenlandske elever, og alle højskoler har tilsluttet sig foreningens etiske retningslinjer. 3. Mellemfolkeligt arbejde. Interesserede højskoler har gavn af foreningens støtte til at indgå i mellemfolkeligt udviklingsarbejde. 4. Internationalt samarbejde. FFD og højskolerne deltager så vidt muligt som aktører i relevant internationalt uddannelsessamarbejde med sigte på gensidig inspiration og erfaringsudveksling. 5. Samarbejde. Der er etableret et netværk med deltagelse fra højskoler, der arbejder med mellemfolkeligt og internationalt arbejde
9 Det du ikke lærer andre steder Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv København K Tlf kontor@ffd.dk
Udkast til FFD s strategi
Udkast til FFD s strategi 2013-2017 1 1 Udkast til FFD s strategi - 2013-2017 Med udgangen af 2012 udløber FFD s strategi for 2007-2012. En stor del af de strategiske målsætninger for perioden er opfyldt,
Læs mereOm FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014
Om FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Dette gøres ved
Læs mereKøbenhavns Kommunes daghøjskolepolitik
Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af
Læs mereKursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015
Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan
Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereMobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv
VUC Århus Bestyrelsen Strategiplan 2016 Resumé PC/20/08/10 I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission Mobilitet baseret på faglig, differentieret,
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereFrivillighedspolitikken
Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereNye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej
Nye stier i uddannelseslandskabet Uddannelse uden om den slagne vej 1 INDHOLD Forord 5 Nye stier til ungdomsuddannelse 7 Brobygning 8 Samlede uddannelsesforløb 13 Nye stier til videregående uddannelse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats
Læs mereAalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.
Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereBAGGRUND VISION MÅLSÆTNING
CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereSamarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner
Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mere18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 24.09.2018 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereInspiration til folkeoplysningspuljen. Højskolerne engagerer Danmark
Inspiration til folkeoplysningspuljen Højskolerne engagerer Danmark 1 2 Højskoler og Folkeoplysning Kulturministeriets folkeoplysningspulje åbner mulighed for økonomisk støtte til, at højskoler kan tage
Læs mereDansk Oplysnings Forbund er landsorganisation
Virksomhedsstrategi 2017 GRUNDLAGET Dansk Oplysnings Forbund er landsorganisation for frie og uafhængige udbydere af folkeoplysende voksenundervisning, hvor de folkeoplysende aktiviteter udbydes på et
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereFFD- strategi og indsatsområder. Sekretærkursus november 2013
FFD- strategi og indsatsområder Sekretærkursus november 2013 Punkter FFD s strategi nedslag Lov og beslutninsgforslag Hvordan trænger vi igennem? Omdømmeundersøgelse Effektundersøgelse Aktuelle temaer
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereRetur til index. Handicappolitik
1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs merePolitik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: give virksomhederne
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereMission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål
Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mere