Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 1.

Transkript

1 Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 1. november 2013 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en mail til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Mailadressen er: puljer@mbbl.dk. GENERELLE OPLYSNINGER Tema: Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder A Projektets titel Udsatte unge på Stjernen B Hvilken kommune ansøger om midler fra puljen? Frederiksberg Kommune C Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: Eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: Ansøgers navn Frederiksberg Kommune; Hanne Hørlyck Gadenavn, nr. Smallegade 1, Rådhuset Postnr. & By 2000 Frederiksberg Telefonnummer Haho02@frederiksberg.dk D Navn på kontaktperson Hanne Hørlyck Gadenavn, nr. Smallegade 1, Rådhuset Postnr. & By 2000 Frederiksberg Telefonnummer Haho02@frederiksberg.dk Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. 31/10-13 Boligsocial koordinator Hanne Hørlyck Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbog- Side 1

2 staver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Projektperiode 1. februar januar 2016 Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt *Et projektår defineres her som 12 måneders periode. F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre statslige puljer eller fra andre tilskudsgivere fx Landsbyggefonden? Hvis ja, angiv nedenstående: Puljenavn: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. J.nr.: Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. AKB Frederiksberg Frederiksberg Kommune Indsatsens formål PROJEKTOPLYSNINGER I boligafdelingen Stjernen på Frederiksberg er en gruppe på lokale unge meget negativt synlige. De har en meget uhensigtsmæssig, truende og til tider voldelig adfærd, hvilket er med til at skabe stor utryghed i området. Det etablerede bandemiljø (primært LTF) er begyndt at dukke op på Stjernen for at rekruttere nye medlemmer og der er stor frygt for, at de mere sårbare unge vil blive tiltrukket af det kriminelle miljø. Kernegruppen af de unge er år og er en bredt sammensat gruppe med komplekse problemstillinger men overordnet er det en gruppe, der oplever, at de ikke bliver hørt - de oplever sig svigtet og udenfor samfundet. Formålet med denne indsats er at inkludere og støtte gruppen af unge - at motivere og opkvalificere dem til at tage hånd om egen livssituation gennem positive alternativer til en potentiel kriminel løbebane. Projektet udfylder tomrummet i den nuværende indsats ved at møde de unge hvor de er, tage udgangspunkt heri og hjælpe den enkelte unge til positiv deltagelse i eget liv ud fra hvad der er meningsgivende for den enkelte unge. Med en massiv, målrettet ungeindsats forventes de unges utryghedsskabende adfærd i området at aftage og dermed være med til at give øget tryghed blandt beboerne på Stjernen. Side 2

3 2 Indsatsens målgruppe Indsatsens målgruppe er primært unge mellem 16 og 25 år men er bredere sammensat aldersmæssigt (både yngre og ældre). Den hårde kerne udgøres af toneangivende unge, mens den øvrige gruppe er meget bredt sammensat med sammensatte udfordringer - tilsammen og hver for sig. På trods af dette, er det en gruppe med stor loyalitet og et stærkt sammenhold på tværs af social situation og alder. 3 Indsatsens konkrete mål 1. Der har været afholdt en kvalificerende workshop med ejendomskontoret og beboerdemokratiet i løbet af februar. 2. Der har været afholdt en kvalificerende workshop om den boligsociale indsats med det lokale professionelle netværk i løbet af februar. 3. I løbet af de første tre måneder er målgruppen identificeret i samarbejde med SSP netværket, og det er aftalt og koordineret i netværket, hvorledes de enkelte unge skal gribes an. 4. I løbet af de første 3 måneder har medarbejderen opbygget et netværk i forvaltningen, som muliggør en smidig, håndholdt, individuel indsats. 5. I løbet af 4 måneder er der oparbejdet et redskab til at kunne følge den enkelte unge. 6. I løbet af projektets første år har medarbejderen opbygget en tillidsrelation til minimum halvdelen af målgruppen, som muliggør en håndholdt, individuel indsats. 7. I løbet af projektets andet år har minimum 15 unge i målgruppen fået en håndholdt og individuel vejledning, som afhængig af den enkeltes livssituation hjælper den unge i en mere produktiv retning. 8. I løbet af det andet år er der oprettet en pulje, som har finansieret minimum fire aktiviteter arrangeret og gennemført af unge fra målgruppen. 4 Hvordan nås resultaterne? (Indsatsens forandringsteori, herunder aktiviteter) På kort sigt Tillidsrelationen til målgruppen er forudsætningen for indsatsen, og den slags tager tid. Derfor skal det første år primært gå med at opbygge relationer til såvel gruppen som til de enkelte individer i gruppen, hvilket gøres ved at være synlig, interesseret og tilgængelig. Det er vigtigt at have fokus på både gruppe og individ, eftersom erfaringen viser, at den enkelte opfører sig forskelligt, når man har dem en til en, og når de indgår i gruppen. Der er en stærk gruppefølelse og identitet, så hvis medarbejderen ikke har en tillidsrelation til gruppen, er der stor risiko for, at gruppen modarbejder og underminerer den individuelle indsats. Det er derfor nødvendigt, at de går hånd i hånd. Netværket i forvaltningen er også en forudsætning for, at medarbejderen kan udøve en håndholdt indsats, hvor den unge hjælpes i en mere produktiv retning. Medarbejderen skal vide, hvem den unge kan tale med eller henvises til om de forskellige udfordringer, der skal løses. Derfor er dette også en vigtig indsats i projektets første år. På mellemlang sigt De to ovennævnte muliggør målene for projektets andet år. Tillidsrelationen til såvel den enkelte som gruppen og netværket i forvaltningen muliggør, at minimum 15 unge i målgruppen har fået den håndholdte og individuelle indsats, som for eksempel gør, at den unge kommer i uddannelse eller i arbejde, forbliver under uddannelse eller i arbejde, stopper en kriminel løbebane eller forhindrer den unge i overhovedet at begynde en kriminel løbebane, stopper et misbrug, eller hvad der nu udgør den enkeltes udfordring. For hvis man ikke kan gøre, som man plejer at hænge ud med gruppen foran fælleshuset hver aften hvad skal man så? Dette spørgsmål skal den individuelle, håndholdte indsats være med til at besvare for den enkelte. Dette vil således være med til at opfylde formålet om at ændre den negative adfærd. Side 3

4 På langt sigt På længere sigt er der to overordnede mål, som indsatsen skal understøtte. For det første skal oplevelsen af tryghed øges i bebyggelsen ved, at den negative adfærd stoppes. For det andet er det målet, at indsatsen skal være med til at øge medborgerskabskompetencerne blandt målgruppen. Med dette menes, at den unge kender både sine rettigheder og pligter og formår at agere derefter. Altså at den enkelte unge tager ansvar for eget liv, kender sine egne styrker og bruger dem på en samfundsmæssig konstruktiv og produktiv måde, således at de bidrager til fællesskabet. Med henblik på at understøtte alternativer til plejer oprettes en pulje, som målgruppen kan søge til aktiviteter, således der er nogle let tilgængelige midler øremærket. Gruppen kan opfordres og hjælpes til på sigt at blive en selvstændig frivillig social forening, således at de på lige fod med andre foreninger kan søge 18 midler. Alternativt kan de hjælpes og opfordres til at søge klubtilskud på Stjernen ligesom de andre klubber. Midlerne skal gives med den forudsætning, at den eller de unge selv er med til eller helt selvstændigt at planlægge og gennemføre aktiviteten, således de unge er deltagende, og at aktiviteten derigennem har et element af læring og udvikling af medborgerskabskompetencer. 5 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Hvordan følges op på, om målene nås Mødeaktiviteter: Ugentlige statusmøder med børne- og ungemedarbejder, gadepiloter, boligsocial medarbejder og klubmedarbejdere Kvartalsvise SSP-netværksmøder, hvor alle børn og unge medarbejdere deltager. Der er i SSP-regi udviklet et skema, der afdækker den unges situation og kan gøres operationelt i forhold til at følge den unges udvikling Hvordan der løbende monitoreres Der samles løbende op i forhold til de enkelte unge, blandt andet til de ugentlige statusmøder. Hvilke aktiviteter har de deltaget i, og hvilken forskel har det gjort. De løbende møder udgør også et element i monitoreringen og giver mulighed for løbende justering. I SSP regi er der udviklet et skema, der kan bruges til både at afdække vedkommendes nuværende situation og den enkeltes udvikling. Evaluering Projektet evalueres og udvikles løbende i de ugentlige og kvartalsvise møder. Efter det første år udarbejdes en midtvejsevaluering af den samlede børne- og ungeindsats med henblik på en tilpasning af indsatsen i den sidste halvdel af projektperiode og med henblik på forankring. Evalueringen vil foregå i samarbejde med indsatsens aktører, dvs. børne- og ungemedarbejderne, den lokale Klub Jokeren, SSP-netværket m.fl. Desuden vil 3-5 af de unge blive interviewet som led i evalueringen. Hvordan resultaterne dokumenteres I løbet af projektets første år interviewes medarbejderen angående oplevelsen af gruppens tillidsrelation og hvor mange der individuelt er skabt en tillidsfuld relation til. Der laves et fokusgruppeinterview samt et spørgeskema til gruppen, hvor temaet er tillid og relationer. Der laves et bruttokatalog over samarbejdspartnere, for at synliggøre hvorvidt der er etableret et netværk i forvaltningen. Der udarbejdes en opfølgende rapport på baggrund af SSP-skemaerne for at følge den generelle udvikling hos gruppen. I løbet af projektets andet år har de unge afviklet fire aktiviteter arrangeret og gennemført af unge fra målgruppen. En tilfældigt udvalgt gruppe samt afdelingsbestyrelsen og beboerhusudvalg bliver interviewet om deres oplevelser med gruppen og hvorvidt de oplever en forandring i gruppens adfærd, fx en ændring i oplevelsen af de unges adfærd i forhold til beboere, som bruger beboerhuset. Side 4

5 Frederiksberg Kommune har sammen med boligorganisationerne erfaringer med at dokumentere og evaluere boligsociale indsatser, herunder naboskabsundersøgelser og evaluering af brobygning med eksplicit fokus på målgruppen. Der er erfaring både med kvalitative og kvantitative undersøgelser. 6 Organisering og organisatoriske forudsætninger De projektansatte medarbejdere forankres i AKB Stjernen; så de kommer tættere på afdelingsbestyrelsen, driften og boligadministrationen. Der nedsættes en styregruppe, der mødes kvartalsvist, bestående af: Repræsentant for afdelingsbestyrelsen, AKB Stjernen Forretningsfører, AKB Frederiksberg Boligsocial konsulent; AKB Frederiksberg Repræsentant for ejendomsfunktionærer, AKB Stjernen Medarbejderrepræsentant for ungeindsatsen, AKB Stjernen Leder for boligsocial koordinator, Frederiksberg Kommune Boligsocial koordinator, Frederiksberg Kommune Repræsentant for SSP, Frederiksberg Kommune Mulighed for ad hoc-deltagelse Desuden nedsættes en koordinationsgruppe med ansatte, der mødes ca. hver anden måned, bestående af: Boligsocial konsulent, AKB Frederiksberg Medarbejdere for helhedsplanen, AKB Stjernen Boligsocial koordinator, Frederiksberg Kommune Områdefornyelsen, Frederiksberg Kommune Integrationskoordinator, Frederiksberg Kommune Repræsentant for SSP, Frederiksberg Kommune Ad hoc: Min betjent, ejendomsfunktionærer, andre samarbejdspartnere De boligsociale medarbejdere mødes ugentligt til morgenmøde med driften (varmemestre, gårdmænd og driftsleder) og samler op på weekenden og den forgangne uge. De boligsociale medarbejdere samt SSP medarbejdere i området mødes hver torsdag og samler op og koordinerer indsatsen. 7 Forankring og udbredelse Aktiviteten sker i tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune. Det forventes at den løbende udvikling af metoder vil smitte af på SSP-arbejdet og kommunens generelle indsats, for således at kunne støtte op om kommunens sårbare unge. Forankringen af aktiviteten sker ved en tilpasset, videreudviklet og systematisk metode til at arbejde med handleplaner og sårbare unge i Frederiksberg Kommune. Erfaringerne fra dette projekt vil ligge til grund for indretningen af den boligsociale indsats på Frederiksberg og samarbejdet med boligorganisationerne, herunder AKB Frederiksberg. Der arbejdes på sigt med en mere samlet og koordineret boligsocial indsats på hele Frederiksberg, hvor dette er et pilotprojekt for en boligsocial ungeindsats og som led i udviklingen af, hvordan man får koordineret tværfagligt i kommunen og sammen med boligorganisationerne. Indsatsen ligger oppe ad det arbejde der ligger i Frederiksbergs Kommunens tanker om Social bæredygtighed, hvor samspillet mellem alle byens aktører og muligheder sættes i spil. Retningslinjer for udfyldning af ansøgningsskemaet Side 5

6 Skriv kort og præcist og følg vejledningen nøje. Alle felter skal udfyldes. Bemærk, at der ikke kan henvises til beskrivelser i bilag. Evt. fremsendte bilag vil ikke indgå i vurderingen. Generelt For at en indsats skal komme i betragtning for støtte fra puljen, skal indsatsen have et formål, der ligger inden for puljens ramme. Hvilke resultater skal opnås for hvem? 1. Indsatsens formål Beskriv kort og præcist indsatsens formål. Tag udgangspunkt i det problem, indsatsen skal løse for målgruppen, og den forandring, indsatsen skal medføre for målgruppen. Det langsigtede mål er ofte en ændring af deltagernes livssituation, fx øget livskvalitet, at en tilfredsstillende stor del har taget en uddannelse, at en dårlig spiral er blevet stoppet, etc. Se i øvrigt ansøgningsvejledningen til puljen. 2. Indsatsens målgruppe Her karakteriseres målgruppen for initiativet. Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmål som fx: Hvem er målgruppen? Tænk i antal og fx køn, alder, etnicitet, geografi m.m. her henvises igen til ansøgningsvejledningen. Hvor mange i målgruppen forventes at være omfattet af initiativet? Målgruppen består måske af 1000 personer, men indsatsen vil kun omfatte 100. Er der relevante undergrupper (er det fx relevant at skelne mellem mænd og kvinder, piger og drenge)? Vær så præcis som muligt, for det er ikke sikkert, at en løsning passer til alle (fx vil en indsats i forhold til 7-årige piger og 17-årige drenge næppe være den samme). Er der bestemte forventninger til udviklingen i målgruppen? Vær så konkret som muligt i beskrivelsen af målgruppen. 3. Indsatsens konkrete mål Beskriv indsatsens konkrete mål med tilhørende succeskriterier. Fokuser på hvilken forandring, der skal opnås for borgerne i målgruppen på kort sigt og ved indsatsens afslutning. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Forudsætningen for at kunne give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet med initiativet, er at gøre målene så konkrete, at man kan konstatere om de opfyldes. Udvælg derfor nogle få og centrale mål, så målingsarbejdet begrænses. Mål gøres konkrete ved at de SMART-sikres i det omfang, det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene skal være: Specifikke (formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (man kan dokumentere, at målet er nået, der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes, i form af at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målrettet, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle 5 betingelser. Et konstrueret eksempel på dokumentation af et fritidsinitiativ, der skal styrke den unges kompetencer bl.a. ved at tilbyde aktiviteter, der ellers er utilgængelige: Kort sigt: 80 pct. af målgruppen er medlemmer i fritidstilbuddet og møder ligeså regelmæssigt op som de øvrige medlemmer. Side 6

7 Lidt længere sigt: At 60 pct. af de børn, der har deltaget i initiativet det første år, har haft en positiv udvikling i form af et mere aktivt fritidsliv i organiserede fritidsaktiviteter fx idrætsklub eller musikskole bedre netværk, mindre oplevet ensomhed og isolation. Udviklingen kan belyses ved optælling og kortlægning af børnene eller de unges brug af den konkrete aktivitet der støttes. Afhængigt af initiativet kan der endvidere iværksættes spørgeskemabaserede interview med børn og unge samt andre voksne der er i konktakt med børnene og de unge, både ved initiativets start, efter det første år og løbende herefter. Et eksempel på et mål på lang sigt (jf. punkt 1: projektets formål), som ligger uden for projektets løbetid: At målgruppen klarer sig bedre end de ellers ville have gjort mht. at få en ungdomsuddannelse, undgå kriminalitet. Et sådant mål kan der i dette tilfælde ikke måles på inden for projektperioden. Vejen til resultaterne 4. Hvordan nås resultaterne? (indsatsens forandringsteori) Beskriv kort og præcist forslagets forandringsteori, dvs. hvordan målene skal nås, hvilke aktiviteter der skal til, hvilke ressourcer disse aktiviteter kræver m.v. Læg vægten på at beskrive årsagsvirkningsforholdet mellem de centrale aktiviteter i initiativet. Hvordan antages resultatet af én aktivitet at være forudsætningen for, at den næste vil lykkes osv. (fx kan det være en forudsætning at deltagerne i indsatsen tilegner sig nogle grundlæggende sociale færdigheder før de vil få udbytte af et uddannelsesforløb)? Begrund valget af aktiviteter ud fra, på hvilken måde de bidrager til at opfylde det langsigtede mål. Beskriv hvilken dokumentation (fx forskning eller erfaringer fra andre projekter), der understøtter, at aktiviteterne er velegnede til at nå resultaterne. Dokumentation af resultater og effektmåling mv. 5. Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Beskriv, hvordan der følges op på om resultaterne (de SMART-sikrede mål beskrevet i punkt 3) bliver nået. Det beskrives desuden, hvordan der løbende monitoreres med henblik på at justere/korrigere indsatsen undervejs m.v., samt hvordan projektets resultater dokumenteres. Beskriv desuden kort hvilke erfaringer, organisationen har med at dokumentere resultaterne for målgruppen af de indsatser og / eller udviklingsprojekter, organisationen tidligere har gennemført. 6. Organisering og organisatoriske forudsætninger for indsatsen Beskriv kort indsatsens organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx hvor mange ansatte, der er i indsatsen, projektlederens rolle, hvem der har det overordnede ansvar for indsatsen, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 7. Forankring og udbredelse Beskriv kort, hvordan indsatsen forankres finansielt og organisatorisk ved bevillingsophør (bevillingen er maksimalt 4 år). Beskrivelsen skal redegøre for hvor, hvordan og hvornår indsatsen vil blive forankret. Desuden beskrives, hvordan den opnåede viden i indsatsen skal videreformidles til relevante aktører. Side 7