Strategisk energiplan 1.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk energiplan 1.0"

Transkript

1 Strategisk energiplan 1.0 Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

2 Indholdsfortegnelse Tiden er inde til handling 4 Brikker til en bæredygtig energistrategi 8 - Hvad batter? 9 - Effektivisering 11 - Vedvarende energi 12 - De særlige lokale udfordringer 13 - Sammenfattende spørgsmål 14 Baggrund og analyse 15 - Energiforbruget stiger 16 - Hvor får vi vores energi fra? 17 - Sådan bruger vi vores energi 18 - Udviklingen Muligheder i Hedensted kommune 19 - Overvejelser når biomasse udnyttes til energiformål En moderne vindmølle (3MW) kan dække 160 Hedensted borgeres energiforbrug 2 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

3 Der er behov for at begrænse udledningerne af drivhusgas herhjemme med op til 80 90%. Jo hurtigere vi begrænser udledningerne, jo billigere bliver det, og jo bedre står vores lokalsamfund rustet over for klimatiske ændringer, ændringer i energipriser og konkurrencemæssigt, så arbejdspladser bevares og nye skabes. Det er således en helt grundlæggende udfordring at udvikle kommunen tilnærmelsesvist - CO 2 neutralt for at bevare og udvikle livsgrundlaget og trygheden i lokalsamfundet I den kommende planperiode vil kommunen følge op med yderligere initiativer. (Kommuneplan hovedstruktur) Hvordan skal vi forfølge udfordringen? Kommunens muligheder består først og fremmest i at skabe muligheder og understøtte andre i aktivt at forfølge dette. Lokalt engagement og indsats bliver drivkraften for udvikling af et energisystem baseret på ikke fossile energikilder. I foråret 2012 drøftede borgere og repræsentanter for virksomhederne ved 3 workshops hvilke virkemidler vi skal tage i anvendelse, hvordan kommunen kan understøtte borgere, borgergrupper og erhvervsliv til at bidrage aktivt, og endelig hvad vi skal tage fat på nu. Som resultatet af drøftelserne har vi indarbejdet en helt ny vision for en bæredygtig energiforsyning i kommuneplan Kommuneplanen indeholder også en strategi og et indsatskatalog for det fremadrettede arbejde. Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune Strategisk energiplan 1.0 udgør et baggrundsmateriale til Kommuneplan , og et nyttigt redskab ved tilrettelæggelsen af den kommende indsats. Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

4 Tiden er inde til handling Menneskeskabte klimaforandringer står i dag som en af de største trusler mod fortsat velstand og stabilitet. FN s klimapanel har fastslået, at hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, vil det allerede i vores børns levetid føre til uoverskuelige forandringer i jordens klima med store konsekvenser for både mennesker, natur og miljø. Tiden er inde til politisk handling. (Regeringsgrundlaget En ambitiøs global klimaindsats) Der er 3 væsentlige faktorer, som har indflydelse på vores CO 2 aftryk vores energiforbrug, vores arealforvaltning først og fremmest vores land- og skovbrug, samt endelig vores samlede forbrug hvor op mod halvdelen af CO 2 aftrykket hviler på andre lande gennem vores import af forbrugsgoder. Dette debatoplæg handler om den første del af dette kompleks, nemlig energi. En bæredygtig energistrategi En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Brundtlandrapporten blev i juni 1992 fulgt op på FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien. Her mødtes deltagere fra 181 lande, heriblandt Danmark. En vigtig konklusion i Rio var, at det er tvingende nødvendigt for de rige lande i nord at ændre deres livsstil. Globalt er det ikke holdbart eller retfærdigt på længere sigt, at en fjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85% af verdens ressourcer samtidigt med, at de bidrager mest til miljøproblemerne. Allerede på nuværende tidspunkt (2002) overskrider vi grænserne for, hvad miljøet kan holde til. (Vejledning til Agenda 21, Miljøministeriet 2002) Det kommunale udgangspunkt Hedensted kommunes årlige CO 2 - udledning er med 13,3 tons pr. indbygger højere end i landet som helhed og væsentligt højere end vores nabokommuner. Hedensted kommune er en landkommune, der består af 43 små landsbyer og 3 bycentre 2/3 af borgerne bor uden for bycentrene Erhvervsstrukturen er især præget af meget industri samt bygge- og anlægsvirksomheder og landbrug. Der er tale om en række små og mellemstore virksomheder. Der er en stor andel af individuelle varmeforsyninger og lille andel af fjernvarmeforsyning 21 % af det samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energi. Vi udnytter 41% af potentialet i det lokale biomasse til energiformål En lokalt tilpasset energiproduktion og forbrug baseret på vedvarende energikilder kan være med til at sikre, at den nødvendige energi er til rådighed til stabile priser i et fornuftigt prisleje - på kort og på lang sigt. Kommunens muligheder består først og fremmest i at skabe muligheder og understøtte andre i deres bestræbelser på at forfølge dette, men hvad skal vores fælles ambitioner være? Hvilke virkemidler vil vi tage i brug, og hvilke handlemuligheder vil vi benytte? 4 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

5 Forhold til kommunale politikker Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune Strategisk energiplan 1.0 tager udgangspunkt i kommunens Miljø- og Klimapolitik, som sammenskriver kommuneplanen på disse områder. Miljø- og Klimapolitikken blev vedtaget i Byrådet den 24. februar Fra Miljø- og Klimapolitikken fremhæves flg: Hedensted kommune lægger vægt på vækst gennem bæredygtig udvikling på basis af dialog og nærdemokrati, hvor det overordnede mål er at fremme borgernes livskvalitet. Vi vil forvalte vores globale forpligtelser ansvarligt, så vi bidrager til løsning af nationale og internationale udfordringer, og vi fastsætter mål for, hvordan vi ønsker at beskytte natur og miljø i både byer og det åbne land. Vi tager i vores arbejde afsæt i de lokale fællesskaber, der kan bidrage med lokale løsninger på vores fælles udfordringer. Vi forholder os til de udfordringer, som klimaforandringerne bringer og sætter mål for at nedbringe kommunes bidrag til denne udvikling. Vi vil omlægge vores energiforbrug således, at kommunen bliver tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. Vi vil gøre det i en takt, der sikrer vores konkurrencemæssige forhold for at bevare og skabe nye arbejdspladser. Forhold til politiske aftaler Den 1. oktober 2010 offentliggjorde Hedensted kommune en aftale mellem byrådsgrupperne fra Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Kristendemokraterne om ændringer til det foreliggende forslag til vindmølleplan. Aftalen indeholder bl.a. at Der igangsættes et arbejde med en samlet strategiplan for hvordan alternativ energi anvendes og udvikles i Hedensted kommune. Det arbejde tager udgangspunkt i klimakommissionens netop offentliggjorte rapport. Der vil derfor blive nedsat en hurtigtarbejdende tænketank, der skal komme med ideer til visionerne for vores kommune, og hvad vi kan igangsætte. Her vil vindmøller indgå som et element, og vi vil konkret arbejde for at få andel i, og understøtte et eller flere af de havmølleprojekter, der er på vej. Derfor skal det nuværende forslag til vindmølleplan ses i sammenhæng med en strategi om at supplere energiforsyningen med blandt andet havmøller. Realdania gennemfører frem til 2012 et projekt med energirenovering af parcelhuse. De foreløbige anbefalinger fra projektet er: 1. Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, opnå flere fordele for de samme penge? 2. Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Det er alt for dyrt f.eks. at klat-isolere eller købe de næstbedste energiruder derfor; fuld skrue når du alligevel er i gang. Det er billigst i længden. Det er håndværkerens løn, der koster. Derfor skal man sørge for, at han kun skal til én gang. Det sikrer også husets fremtidige værdi den næste ejer skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning, men kan bygge videre på dit arbejde. Det har stor værdi, og vil få endnu større værdi fremover, både for huskøberen, men også for det realkreditinstitut, som skal bevilge lån til køberen! 3. Se på den måde I bruger huset. Er der steder, I ikke kan sidde, eller steder du og dine børn ikke kan sove på grund af dårlige vinduer, så kan nye energiruder skaffe jer op mod 30 procent mere effektivt areal til en pris, som ligger langt under at prisen for at bygge til. 4. Fjern den gamle pejs eller brændeovn. Den gør hverken klima eller bankbog bedre hvis dit hus har fjernvarme. Den udsender partikler og sluger plads. Hold i stedet varmen med gode vinduer, og nyd, at både du og naboerne kan trække vejret friere. Og hvis du ikke vil undvære hyggen, så få i det mindste en moderne brændeovn. 5. Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft start i stedet med at sætte penge på bogen med de kloge renoveringer - så kan de penge, du sparer, være med til at finansiere køkken og bad senere! I arbejdet med denne strategi skal indgå overvejelser om, at etablere en "klynge" af virksomheder i Hedensted kommune der arbejder med energi. Dem har vi i forvejen nogle stykker af. Ved at indgå i forskellige former for partnerskab med sådanne virksomheder, skal der søges at rejse økonomiske midler til at iværksætte energiforsyningsinitiativer. Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

6 Overordnede bevæggrunde for lokal handling Forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik Danmark og EU bliver netto importører af fossile brændsler og sårbar over for skiftende og høje energipriser. Energibaseret fattigdom Ustabile og stigende energipriser kan bevirke social nød, en ustabil situation for grupper af borgere og stigende kommunale udgifter til at kompensere herfor. Innovation, udvikling og konkurrence Omstilling til et fossilfrit Danmark er en stor udfordring. Hvis det skal lykkes skal vi handle på det vi ved og kan, og samtidig udvikle nye produkter og måder til brug om få år. En del virksomheder oplever allerede i dag at deres belastning af klimaet er et internationalt konkurrenceparameter. Bæredygtig udvikling Optimal udnyttelse af lokale energiressourcer vil medvirke til en mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig kommune. En del af pengestrømmen ud af kommunen til køb af energi vil blive vendt til beskæftigelse, produktion og merværdi lokalt. Ansvarlighed Vi har ansvar for, at nationale mål og strategier gennemføres. Det betyder, at vi tager afsæt i de nationale interesser, men giver dem en lokal forankring og indarbejder dem i vores lokale virkelighed. Klimakommissionen Hidtidig og forventet udvinding af råolie fra de danske felter i Nordsøen. Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden 2009 Hidtidig og forventet udvinding af naturgas fra de danske felter i Nordsøen. Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden 2009 Regeringens Klimakommission fremlagde den 28. september 2010 deres rapport med forslag til hvorledes Danmark udfaser fossile brændstoffer. Rapporten har 3 overordnede budskaber mod et nyt energisystem: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken er to sider af samme sag, og begge bekymringer udspringer af ressourceknaphed 2. EU s mål om en reduktion på 80 95% i udledningen af CO 2 kræver, at de fossile brændsler fjernes fra energisystemet 3. Biomassen giver muligheder og udfordringer Rapporten kommer med forslag til hvorledes vi i 2050 nedbringer CO 2 udslippet med 80 95%, udfaser fossile brændsler og forsynes 100% med vedvarende energikilder Klimakommissionen foreslår, at vi effektiviserer vores energiforbrug: 19% lavere energiforbrug i 2050 Klimakommissionen foreslår, at vi i 2050 forsynes med vedvarende energi med flg. prioritering: 1. Vindkraften flerdobles 2. Biomasse spiller en central rolle 3. Andre vedvarende energikilder supplerer Det betyder, at vi skal omlægge vores energiforbrug, så vi bruger meget mere el. Det betyder også, at vi skal bruge vores energi mere effektivt, og mere intelligent f. eks. ved at de forskellige energiformer supplerer hinanden. Derved kan vi opnå samme komfort som i dag. 6 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

7 Energistrategi 2050 Regeringen fremlagde den 24. februar 2011 deres Energistrategi 2050 med forslag til hvorledes Danmark udfaser fossile brændstoffer. Regeringen fastslår, at forsyningssikkerheden er under pres, at klimaudfordringen består, og at der er mulighed for at udnytte en voksende efterspørgsel efter grøn teknologi. Det var således den tidligere regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas, at Danmark opretholder en høj forsyningssikkerhed og sikrer en stabil energiforsyning som er til at betale, samt at Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse. Et Danmark, der står sammen Danmark fik i oktober 2011 en ny regering. Regeringen har meldt ud, at klimaudfordringen skal tages alvorligt og samtidig bruges som løftestang for innovation, jobskabelse, øget eksport af grønne teknologier, opkvalificering af arbejdsstyrken og involvering af kommuner og borgere i omstillingen. Regeringen vil tage initiativer til en bred indsats på især energi, transport og landbrug, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi, og annoncerer i regeringsgrundlaget en egentlig klimalov. I regeringsgrundlaget fastsættes bl. a. flg. målsætninger for dansk klima- og energipolitik: Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et. Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i Regeringen vil fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i Regeringen og en bred kreds af Folketinget partier indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale for perioden Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energipolitiske retning i de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer. Region Midtjylland Regionens vision er, at regionens energiforsyning i 2025 er baseret på mindst 50% vedvarende energi. Regionen udarbejdede i 2011 en strategi for hvorledes målet nås. Udfordringen Udfordringen består således i, at skabe et fleksibelt energisystem baseret på vedvarende energi, intelligente løsninger med el som primær energikilde, samt at udnytte energikilderne effektivt. Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

8 Brikker til en bæredygtig energistrategi Kommunen har i dag et begrænset antal redskaber for at påvirke vores energiproduktion og forbrug. Det er oplagt at udnytte disse redskaber optimalt. De vigtigste er: Etablering af en bæredygtig energiforsyning kræver lokalt engagement samt samarbejde mellem lokale interessenter og regionale aktører Kommunens egen drift. Valg af energikilder mv. fra anlæg til drift. Eksempler er bygninger, varmekilder, indkøb, belysning, energieffektivitet m.m.m. Planloven giver ret og pligt til at planlægge for den fysiske udvikling i kommunen, f. eks. for infrastruktur, vindmøller og biogas Varmeplanloven giver mulighed for at planlægge for forholdet mellem individuel og kollektiv varmeforsyning Herudover har kommunen mulighed for at påvirke udviklingen gennem dialog og samarbejde: Understøtte den enkelte i at træffe fornuftige valg i det personlige energiforbrug boligen, transport og adfærd. Understøtte lokale fællesskaber i at træffe fornuftige fælles valg i energiforbrug boliger, transport og adfærd. Understøtte lokale fællesskaber i samarbejde internt og med energioperatører i og uden for kommunen. Forestå og deltage i fælleskommunalt og regionalt samarbejde om energipolitiske emner. Det er optimalt når sol, vind og geotermi dækker minimumsforbruget Hvordan kan kommunen indgå i lokale samarbejdsrelationer for en bæredygtig energiforsyning? understøtter den enkelte effektiviserer understøtter lokale fællesskaber dialog og samarbejde renoverer tager samfundsmæssigt ansvar fejer for egen dør og viser vejen Landkommunen lokalt og regionalt producerer vedvarende energi kører elbil understøtter erhvervslivets konkurrenceevne cykler 8 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

9 Hvad batter? Indfasning af elbiler i stedet for benzinbiler, samt opstilling af vindmøller på land, etablering af biogasanlæg og udvidelse af fjernvarmeforsyningen er langt de mest effektive metoder til at nedsætte vores energiforbrug og indfase mere vedvarende energi i energiforsyningen. De 4 tiltag kan tilsammen nedbringe energiforbruget med næsten 5% og forøge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen med over 80% Energiforbruget i Hedensted Kommune Hedensted Kommune har i samarbejde med Region Midt opgjort det samlede energiforbrug i 2007, 2009 og Opgørelsen dækker over al energi forbrugt af virksomheder og enkeltpersoner indenfor kommunens geografiske udstrækning til varme, transport, lys, maskiner og meget mere. Opgørelsen er behæftet med stor usikkerhed på nogle områder, men har også stor nøjagtighed på andre områder. Energiforbruget i Hedensted Kommune steg fra 2007 til 2011 med 22% til 8660 TJ. Det svarer til at hver Hedensted-borger i 2011 havde et energiforbrug på ca Kwh. Det er gange en husholdnings årlige elforbrug. I samme periode startede biodieselfabrikken på DAKA. En del af stigningen i energiforbrug kan relateres hertil, idet der bruges naturgas i processen til produktion af biodiesel. Til gengæld har Hedensted Kommune fx. i 2009 en eksport af vedvarende energi i form af biodiesel på samlet 1671 TJ hvilket også svarede til 22% af det samlede energiforbrug. Omlægning til et fossilfrit energiforbrug Ordbog: Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen. Biogas består fortrinsvis af methan, og opstår overalt i naturen når biologisk materiale nedbrydes. Biodiesel er et drivmiddel fremstillet af planteolie eller dyrefedt. Fossile brændsler er en begrænset ressource. Kul, olie, naturgas og tørv er dannet af organisk materiale, der er blevet udsat for et meget højt tryk i jorden gennem millioner af år. Geotermisk energi er energi udvundet fra jordens indre. I omlægningen til et fossilfrit energiforbrug er der grundlæggende 2 skruer at dreje på : at effektivisere vores energiforbrug og at anvende flere vedvarende energikilder i energiforsyningen. 1 effektivisering Det vurderes, at energiaftalen fra 2012 samlet set reducerer bruttoenergiforbruget så det i 2020 er 7,6 pct. lavere end i 2010 og 12,9 pct. lavere end i Energieffektiviseringer i det endelige energiforbrug leverer hovedparten af reduktionen i bruttoenergiforbruget, men udbygningen med vindkraft bidrager også markant. I Hedensted Kommune er der i perioden effektiviseret med knap 4%-point, fra ca 60% til 64%. Der er altså stadig gode muligheder for at effektivisere, men hvilke særlige muligheder har vi selv for at øge udnyttelsen af den energi vi bruger? Det er der nogle bud på senere. Eksemplerne vil kunne reducere energiforbruget med ca. 13% i forhold til energiforbruget i KJ = 1 Mega Joule (MJ) 1 KWh = 3,6 MJ 1 MJ = 0, KWh 1000 MJ = 1 Giga Joule (GJ) 1MWh = 3,6 GJ 1 GJ = 278 KWh 1000 GJ = 1 Tera Joule (TJ) 1 GWh = 3,6 TJ 1 TJ = KWh Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

10 2. Erstatte fossile brændsler med vedvarende energi For at blive fri af fossile brændsler skal det resterende energiforbrug dækkes fra vedvarende energikilder. En del vil komme fra udfasning af kul i de centrale kraftværker og den nationale udbygning med havmøller. Det må således forventes af den nuværende elimport på ca 1000 TJ, eller ca 11% af brutto energiforbruget omstilles fra centralt hold. Det optimale er størst mulig indfasning af energi fra sol, vind og geotermi. I Hedensted Kommune dækker solvarme og solceller ca 0,3% af energiforbruget, mens ca. 3,8% kommer fra vindmøller opstillet i kommunen. Der har på det seneste været en stor udbygning med solceller så der nu er opstillet ca små anlæg med en samlet kapacitet på ca. 8MW. Med den vedtagne vindmølleplan i 2012 er der sikret mulighed for fortsat at have en lokal elproduktion fra vind på omkring 200 TJ/år. Muligheden for at indfase geotermi i energisystemet afhænger af samarbejde med parter udenfor kommunen, idet potentialet for at udnytte geotermi ikke er gode inden for kommunens geografi. Der er også god fornuft i at anvende spildprodukter til energiformål, fx overskudsvarme og biogas. Muligheden for at anvende overskudsvarme er særlig stor i Hedensted Løsning området, og med Kommuneplan skabes mulighed for at supplere dette med en produktion af biogas. Den uudnyttede ressource fra husdyrgødning er ca 1½ gang større end den nuværende lokale produktion af vindmøllestrøm, ca 300 TJ. Den sidste mulighed er at anvende mere biobrændsel. Der er på det seneste sket en stor udbygning med biomasse, først og fremmest til opvarmning i private kedler. Forbruget af brænde og flis overstiger således allerede i dag det lokale potentiale for at producere disse emner med 70%. Hertil kommer et kraftigt stigende forbrug af træpiller. Samlet set forbrugte vi i 2011 ca 3 gange så meget træbaseret brændsel som vi lokalt har potentiale til at producere. Omvendt ser det ud til at der er store uudnyttede halmressourcer. Der kan således være god grund til at fokusere på anvendelsen af lokale biomasseressourcer for at opnå større bæredygtighed i anvendelse af biomasse. Varmepumpe PlanEnergi: Det er fornuftigt at udskifte teknologier med lav virkningsgrad med mere energieffektive teknologier. 10 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

11 Fleksible mål Resultaterne af at vi effektiviserer vores energiforbrug og for hvor meget vedvarende energi vi indfaser er indbyrdes forbundne. Ved ringere effekt i effektivisering stiger behovet for vedvarende energi og omvendt. I Hedensted cykler vi mindre end i mange andre kommuner. Den generelle udvikling indeholder også ukendte faktorer. Energistyrelsen forventer en stigning i energiforbruget fra 2009 til 2025 på 2,45%, og på 5.53% fra 2009 til På den baggrund bør der for Hedensted Kommune forventes et øget bruttoenergiforbrug på ca. 200 TJ i 2025, og ca. 400TJ i I Hedensted kommune udgør stigningen alene fra 2009 til 2011 over 1200 TJ, en stigning på hele 17%. Det er altså vanskeligt at sætte helt nøjagtige tal på behovet for nye ikke fossile brændsler i vores energisystem, men at udfordringen er stor, kan der ikke herske tvivl om. Udfordringen kunne være således: Bruttoenergiforbrug: Eksport af bioolie: Reguleret Bruttoenergiforbrug: Lokal udfordring: VE andel af energiforbruget i dag: National udfasning af kul + havmøller: 9000TJ 2000TJ 7000TJ 4200TJ 1800TJ 1000TJ Dansk Cyklistforbund TU Brikker til et mere effektivt energiforbrug: Elbiler Udnytte overskudsvarme fra erhverv i Hedensted-Løsning Fra oliefyr til varmepumpe Energirenovering af ældre huse Reducere nettab i fjernvarme Mindre afbrænding i fjernvarmeværker Omfang 7725 stk benzin biler konverteres til elbiler (halvdelen af transporten med benzinbiler) TJ* % af overskudsvarmen genanvendes huse konverterer fra oliefyr til varmepumpe. Besparelser ved renovering indregnet. (Anvendte tal: Oliefyrs effektivitet 73%, varmepumpe effektivitet 300% 2900 huse 94 Alle fjernvarmeværker til samme niveau som det bedste i kommunen 20% yderligere spildvarme, solvarme og geotermi i fjernvarmen (virkningsgrad øges fra 90 til 100 ved at erstatte 91TJ naturgas med VE) Fra bil til cykel 2 km/dag/indbygger konverteres til pedalkraft 82 Effektivisering af kommunalt energiforbrug 20% mindre forbrug til el, varme og transport 15 Ialt 1146 Eksemplerne på virkemidler og deres betydning viser at der er stor forskel på effekten af de enkelte virkemidler, og at de tilsammen vil kunne dække op mod 30% af udfordringen, som den er anskueliggjort ovenfor KJ = 1 Mega Joule (MJ) 1000 MJ = 1 Giga Joule (GJ) 1000 GJ = 1 Tera Joule (TJ) 1 KWh = 3,6 MJ 1 MJ = 0, KWh 1MWh = 3,6 GJ 1 GJ = 278 KWh 1 GWh = 3,6 TJ 1 TJ = KWh 1 MJ = 0, KWh 1 GJ = 278 KWh 1 TJ = KWh Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

12 Brikker til mere vedvarende energi i energiforsyningen: Fastholde elproduktion fra vindmøller Udbygge elproduktion fra vindmøller Biogas Vedvarende energiforsyning til fjernvarmeværker Kommunen som energiproducent Fra individuel varme til fjernvarme Omfang Vindmølleplan TJ* Potentialet i vindmølleplan anlæg (75% af gyllen fra brug over 75 DE samt energiafgrøder på 5% af dyrkningsarealet) 90% vedvarende energiforsyning. Forbedringern er indregnet ved indfasning af biogas m 2 solceller 0,8 Udvide fjernvarmedækningen med 75% (fra olie/naturgasfyring til 90% VE.) Indregnet besparelser på reduceret nettab, men ikke indregnet energiforbedringer i huse. Solvarme 2000 husstandsanlæg 15 Prosumer 2000 husstande bliver selvforsynende med el (solceller og minivindmøller ect kwh/år/husstand Ialt 1235 Eksemplerne på virkemidler og deres betydning viser at der er stor forskel på effekten af de enkelte virkemidler, og at de tilsammen vil kunne dække op mod 30% af udfordringen, som den er anskueliggjort på side Danmarks energiforbrug kan således i 2050 være effektiviseret med over 50 pct. samlet set. Det skyldes blandt andet at det økonomisk kan være fornuftigt at effektivisere meget frem for at øge energiforsyningen. Energistrategi 2050 Solceller og små vindmøller batter ikke i det store spil, men de er synlige og kan være med til at kommunikere at vi omlægger vores energiforsyning - og så er de egnede til selvforsyning Vi kan da bare spare på energien - eller kan vi? Det er den billigste og mest effektive metode, når det lykkes! Vi skal bruge energi langt mere effektivt. Energieffektiviseringer skal reducere det samlede energiforbrug med op til 25 pct. Klimakommissiones rapport 2010 Uanset hvad vi brænder af udleder vi CO 2 til atmosfæren. Biomasse betragtes som CO 2 neutralt 12 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

13 De særlige lokale udfordringer og muligheder på vejen mod en bæredygtig energiforsyning Omlægningen af Danmarks energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energi kræver en stor samlet indsats, hvor enhver tager ansvar for de opgaver, der bedst svarer til den enkeltes kompetencer og formåen. Det gælder den enkelte borger og virksomhed, og det gælder de fællesskaber vi alle er en del af. Men hvad er det da, der særligt er en lokal udfordring, og hvad er den helt særlige udfordring i vores område? Hvilke muligheder har vi? Lokal energiproduktion Potentialet for energi fra lokal produceret biomasse er opgjort til 2100 TJ. Lokal biomasse kan altså dække omkring 1/4 af vores samlede energiforbrug. I dag udnytter vi 717 TJ, eller 40% af dette potentiale. Det er først og fremmest halmoverskuddet og potentialet i energiafgrøder og i energi fra husdyrgødning, der ikke udnyttes i dag. Derimod er potentialet fra andre vedvarende energikilder ikke opgjort. Hvad er potentialet f. eks. i sol, vind, jordvarme? Potentialet i overskudsvarme fra virksomheder er anskuelig gjort i Hedensted - Løsning området, men hvor stort er det samlet potentiale? Det er en særskilt udfordring at skabe overblik over det lokale potentiale for vedvarende energi, og finde ud af hvilke af disse muligheder vi kan og vil bringe i anvendelse. Lokale muligheder De helt særlige forhold vi har i Hedensted Kommune giver også nogle helt særlige muligheder. Nedenfor er nævnt en række af disse forhold, men der findes givetvis mange andre. Arbejdet med en bæredygtig energiforsyning kan forhåbentlig kvalificere dette. Mange borgere bor i det åbne land eller i landsbyer og i mindre bysamfund. Her er der gode muligheder for enkeltvis eller i fællesskab at blive selvforsynende med el og varme. Hvordan gør vi det? Der er gode muligheder for at udveksle varme i hele Det Østjyske Bybånd. TVIS fordeler varme i Trekantsområdet lige syd for os. Kan TVIS eller tilsvarende samarbejde være en til af løsningerne. Vi har mange produktionsvirksomheder, og nogle af dem har et stort overskud af varme. Hvordan kan vi udnytte det Der er energi i slam og i affald. Hvordan kan vi udnytte det? Der er fjernvarme i Tørring, Uldum, Rask Mølle, Løsning og Hedensted. Hvordan kan disse fællesskaber bidrage? Den Jyske længdebane løber gennem kommunen, med togstop i Hedensted. Hvordan kan det udnyttes bedre? Hedensted Kommunes udviklingsstrategi er baseret på lokalt engagement og deltagelse. Hvordan udnytter vi det? Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

14 Sammenfattende spørgsmål Vi kender ikke alle muligheder for at indfase vedvarende energikilder i energiforsyningen. Nogle er tilgængelige nu, mens andre kræver yderligere udvikling før de er modne til brug i virkelighedens skala. Nye muligheder vil givetvis også opstå. Men vi kan allerede nu konkludere, at udfordringen er meget stor, og at der ikke findes nemme løsninger: Mange muligheder skal overvejes, og nye løsninger opdyrkes. Først og fremmest er der behov for at finde sammen om en fælles lokal energipolitisk indsats. Vindmøller på land har samme potentiale som biogas, havmøller og udvidelse af fjernvarmeforsyningen tilsammen! Både - og giver større effekt end enten - eller. Der kan også være barrierer for at nogle energikilder finder anvendelse, eller at omlægningen til vedvarende energi ikke kan ske her og nu. Eksempler herpå er naturgasselskabernes gæld, der hindrer en hurtig udfasning af naturgas medmindre gasselskaberne finder nye forretningsområder. Et andet eksempel er skatter og afgifter, der gør anvendelse af overskudsvarme urentabelt. Dertil kommer en række uafklarede spørgsmål, som har betydning for valg af indsatsområde, og for tidspunktet for at omlægge forsyningen eller forbruget. Her kommer nogle af de mest oplagte: Bliver en af løsningerne i omstillingen, at el fra vindmøller laves om til gas, så vi fortsat kan udnytte de eksisterende gaslagre og gasnettet? Bør vi vente med at omlægge naturgasforsynede områder hvor det ikke kan ske i forbindelse med eksisterende fjernvarmeværker? Findes der i vores nærområde geotermisk varme i en mængde og temperatur, som det er fornuftigt at udnytte? Hvor stort er potentialet i overskudsvarme fra virksomheder, og hvad skal der til for at energien i overskudsvarmen kan udnyttes? Motorbenzin Diselolie Fuelolie Naturgas Kul Koks Halm & Træ Biogas & Biodiesel CO2-indhold. Kg/GJ PlanEnergi: Effekten for klimaet er størst ved at udskifte kul, koks og olie med vedvarende energi 14 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

15 Baggrund og analyse Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

16 Energiforbruget stiger Energiforbruget for Hedensted kommune er opgjort for årene 2007 og TJ/år 5000 Vedvarende energi Fossile brændsler VE Eksport 2009 PlanEnergi: Energibalancen for Hedensted kommune er opgjort som et bedste skøn over det samlede energiforbrug i kommunens geografiske område. Vedvarende energi er udtryk for den vedvarende energi der produceres og forbruges i kommunen. Opgørelserne viser, at energiforbruget stiger. Det går den forkerte vej. Stigningen i energiforbruget kan forklares med, at vi er en vækstkommune. Stigningen er udtryk for en stigende produktion, og et højere befolkningstal. De Væsentligste årsager til stigningen i energiforbruget er: Opstart af DAKA s fabrikation af biodiesel. Indbyggertallet er steget med 1062 personer (2,4%) fra 2007 til Andelen af vedvarende energi fastholdes På trods af det stigende energiforbrug fastholdes andelen af vedvarende energi i energiforsyningen med en svag stigning. Det skyldes fortrinsvis en kraftig stigning i anvendelse af brænde, flis og træpiller til opvarmningsformål samt den nationale udbygning med havmøller. 16 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

17 Vores høje energiforbrug og sammensætningen af den energi vi bruger, gør at vores CO 2 udledning i Hedensted Kommune er højere en gennemsnittet for Danmark, og væsentligt højere end gennemsnittet i Region Midt (PlanEnergi.) Hvor får vi vores energi fra? Vi får størstedelen 79% - af vores energi som naturgas, olie, benzin og el, mens de vedvarende TJ/år energikilder udgør 21%. El Sol Naturgas Olie Benzin Jordvarme Affald Biomasse Vind 2011 (Planenergi) Udviklingen fra 2007 til 2011 viser, at forbruget af naturgas er steget med 136%, bl.a. grundet DAKA s nye biodieselfabrik. El-importen er faldet grundet mere el fra havmøller. Produktionen af solenergi er 6 doblet og dermed er solenergi netop synlig i den grafiske fremstilling. Fremgangen skyldes Tørring Kraftvarmeværks nye solvarmeanlæg og nye solceller. Andvendelse af biomasse er steget med 68%. På trods af heraf er olieforbruget nogenlunde stabilt. Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

18 Sådan bruger vi vores energi I Hedensted har vi et højt energiforbrug, og vi adskiller os særligt fra andre kommuner i Region Midt ved: Et højt naturgasforbrug, der skyldes et stort forbrug i industrien og meget opvarmning med individuel gas (3 gange så meget individuel gas som gennemsnittet i Region Midtjylland) Et elforbrug der er 1,5 gange højere end gennemsnittet pr. indbygger i regionen. Det skyldes bl.a. et 2,5 gange så højt elforbrug i industrien, men elforbruget i boliger er også højere. Ikke meget fjernvarme (1/3 af gennemsnittet for region Midtjylland) Større dieselforbrug på lastbiler mv. (ca. 2 gange gennemsnittet for regionen). Tallet er behæftet med stor usikkerhed, idet det er baseret på indregistrerede køretøjer, og afspejler bl.a. antallet af transportvirksomheder og eventuelle indregistrerede lastvogne hos forhandlere af lastbiler. Det er altså særligt til erhverv, til transport og til individuel opvarmning vi har et højt energiforbrug. Årsagerne hertil er først og fremmest en stor andel af produktionserhverv, en stor bosætning, samt en meget mindre udbredelse af fjernvarme end i andre kommuner. Mange sommerhuse kan måske forklare et stort elforbrug i boliger. Vores CO2 udledning er høj bl.a. fordi vi ikke har megen lokal elproduktion. Det betyder stor elimport, som fortrinsvis er baseret på kulkraft. Når de centrale værker omstiller til biomasse vil CO2 udledningen falde. Energiforbruget fordeler sig som vist nedenfor 2011 (Planenergi.) Individuel opvarmning Erhverv El Individuel opvarmning Fjernvarme Transport Erhverv Transport El Sådan er udviklingen i forhold til den nationale udfordring Et lavere energiforbrug: Energiforbruget er øget med 22% Mere vedvarende energi: Andelen af VE er øget med 2,2% point til 21,1% Et energieffektivt samfund: Energieffektiviteten er øget med 3,8% point til 64% Udfase olie: Olieforbruget er steget med 3,6% Udfase naturgas: Forbruget af naturgas er øget med 133% Større el-andel: El-andelen er faldet med 3,9% til 15,4% Forskning og udvikling: Produktion er ca 1700 TJ biodiesel fra animalske restprodukter 18 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

19 Sådan ser andre på Hedensted Kommunes muligheder for at vende udviklingen Samlet er der mulighed for at dække omkring 35% af bruttoenergiforbruget i Hedensted Kommune ved lokale biomasse ressourcer og den planlagte fastholdelse af vindmøllepotentialet. Potentialet for anvendelse af sol, geotermisk energi og bølgeenergi er usikkert og ikke nærmere belyst. Biomasse Århus Universitet har i 2009 opgjort, at 32% af bruttoenergiforbruget i Hedensted kommune kan dækkes ved udnyttelse af lokal biomasse. Fjernvarme Ålborg Universitet har i 2011 opgjort, at der er mulighed for at udvide forsyningen med fjernvarme med 86% i Hedensted kommune Overvejelser når biomasse udnyttes til energiformål Anvendelse af biomasse i energiforsyningen er ikke uproblematisk. Al afbrænding af biomasse medfører at vi udleder CO 2 til atmosfæren, selvom biomasse i CO 2 regnskabet opfattes som CO 2 neutralt. Generelt bør der vælges flerårige afgrøder til energiformål, idet miljøpåvirkningen af flerårige afgrøder er mindre belastende for miljøet, og som hovedregel forbedres miljøet når flerårige afgrøder erstatter etårige afgrøder. Mindre udvaskning af næringsstoffer og mindre forbrug af sprøjtemidler er to af de afgørende faktorer. Mindre miljøbelastning fra landbruget Det danske landbrug kan reducere produktionens belastning af miljøet ved at anvende restprodukter og affald til bioenergi. Udnyttelse af gylle til biogas kan mere end halvere udslippet afr de stærke drivhusgasser metan og lattergas. Mindre organisk stof i husdyrgødning på markerne vil desuden reducere udvaskningen af nitrat på de følsomme jorde nær vandmiljøer. Hvis flerårige afgrøder som pil og elefantgræs erstatter etårige afgrøder, opnår vi også miljøfordele i form af mindre nitratudvaskning, mindre pesticidforbrug og bedre lagring af jordens kulstof. Bæredygtig energi fra landbruget, Fødevareministeriet 2008 Fordele ved flerårige afgrøder frem for enårige: 70% mindre nitratudvaskning 60% mindre pesticidforbrug 60% større drivhusgasreduktion. Bæredygtig energi fra landbruget, Fødevareministeriet 2008 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

20 20 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere