Strategisk energiplan 1.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk energiplan 1.0"

Transkript

1 Strategisk energiplan 1.0 Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

2 Indholdsfortegnelse Tiden er inde til handling 4 Brikker til en bæredygtig energistrategi 8 - Hvad batter? 9 - Effektivisering 11 - Vedvarende energi 12 - De særlige lokale udfordringer 13 - Sammenfattende spørgsmål 14 Baggrund og analyse 15 - Energiforbruget stiger 16 - Hvor får vi vores energi fra? 17 - Sådan bruger vi vores energi 18 - Udviklingen Muligheder i Hedensted kommune 19 - Overvejelser når biomasse udnyttes til energiformål En moderne vindmølle (3MW) kan dække 160 Hedensted borgeres energiforbrug 2 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

3 Der er behov for at begrænse udledningerne af drivhusgas herhjemme med op til 80 90%. Jo hurtigere vi begrænser udledningerne, jo billigere bliver det, og jo bedre står vores lokalsamfund rustet over for klimatiske ændringer, ændringer i energipriser og konkurrencemæssigt, så arbejdspladser bevares og nye skabes. Det er således en helt grundlæggende udfordring at udvikle kommunen tilnærmelsesvist - CO 2 neutralt for at bevare og udvikle livsgrundlaget og trygheden i lokalsamfundet I den kommende planperiode vil kommunen følge op med yderligere initiativer. (Kommuneplan hovedstruktur) Hvordan skal vi forfølge udfordringen? Kommunens muligheder består først og fremmest i at skabe muligheder og understøtte andre i aktivt at forfølge dette. Lokalt engagement og indsats bliver drivkraften for udvikling af et energisystem baseret på ikke fossile energikilder. I foråret 2012 drøftede borgere og repræsentanter for virksomhederne ved 3 workshops hvilke virkemidler vi skal tage i anvendelse, hvordan kommunen kan understøtte borgere, borgergrupper og erhvervsliv til at bidrage aktivt, og endelig hvad vi skal tage fat på nu. Som resultatet af drøftelserne har vi indarbejdet en helt ny vision for en bæredygtig energiforsyning i kommuneplan Kommuneplanen indeholder også en strategi og et indsatskatalog for det fremadrettede arbejde. Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune Strategisk energiplan 1.0 udgør et baggrundsmateriale til Kommuneplan , og et nyttigt redskab ved tilrettelæggelsen af den kommende indsats. Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

4 Tiden er inde til handling Menneskeskabte klimaforandringer står i dag som en af de største trusler mod fortsat velstand og stabilitet. FN s klimapanel har fastslået, at hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, vil det allerede i vores børns levetid føre til uoverskuelige forandringer i jordens klima med store konsekvenser for både mennesker, natur og miljø. Tiden er inde til politisk handling. (Regeringsgrundlaget En ambitiøs global klimaindsats) Der er 3 væsentlige faktorer, som har indflydelse på vores CO 2 aftryk vores energiforbrug, vores arealforvaltning først og fremmest vores land- og skovbrug, samt endelig vores samlede forbrug hvor op mod halvdelen af CO 2 aftrykket hviler på andre lande gennem vores import af forbrugsgoder. Dette debatoplæg handler om den første del af dette kompleks, nemlig energi. En bæredygtig energistrategi En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Brundtlandrapporten blev i juni 1992 fulgt op på FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien. Her mødtes deltagere fra 181 lande, heriblandt Danmark. En vigtig konklusion i Rio var, at det er tvingende nødvendigt for de rige lande i nord at ændre deres livsstil. Globalt er det ikke holdbart eller retfærdigt på længere sigt, at en fjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85% af verdens ressourcer samtidigt med, at de bidrager mest til miljøproblemerne. Allerede på nuværende tidspunkt (2002) overskrider vi grænserne for, hvad miljøet kan holde til. (Vejledning til Agenda 21, Miljøministeriet 2002) Det kommunale udgangspunkt Hedensted kommunes årlige CO 2 - udledning er med 13,3 tons pr. indbygger højere end i landet som helhed og væsentligt højere end vores nabokommuner. Hedensted kommune er en landkommune, der består af 43 små landsbyer og 3 bycentre 2/3 af borgerne bor uden for bycentrene Erhvervsstrukturen er især præget af meget industri samt bygge- og anlægsvirksomheder og landbrug. Der er tale om en række små og mellemstore virksomheder. Der er en stor andel af individuelle varmeforsyninger og lille andel af fjernvarmeforsyning 21 % af det samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energi. Vi udnytter 41% af potentialet i det lokale biomasse til energiformål En lokalt tilpasset energiproduktion og forbrug baseret på vedvarende energikilder kan være med til at sikre, at den nødvendige energi er til rådighed til stabile priser i et fornuftigt prisleje - på kort og på lang sigt. Kommunens muligheder består først og fremmest i at skabe muligheder og understøtte andre i deres bestræbelser på at forfølge dette, men hvad skal vores fælles ambitioner være? Hvilke virkemidler vil vi tage i brug, og hvilke handlemuligheder vil vi benytte? 4 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

5 Forhold til kommunale politikker Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune Strategisk energiplan 1.0 tager udgangspunkt i kommunens Miljø- og Klimapolitik, som sammenskriver kommuneplanen på disse områder. Miljø- og Klimapolitikken blev vedtaget i Byrådet den 24. februar Fra Miljø- og Klimapolitikken fremhæves flg: Hedensted kommune lægger vægt på vækst gennem bæredygtig udvikling på basis af dialog og nærdemokrati, hvor det overordnede mål er at fremme borgernes livskvalitet. Vi vil forvalte vores globale forpligtelser ansvarligt, så vi bidrager til løsning af nationale og internationale udfordringer, og vi fastsætter mål for, hvordan vi ønsker at beskytte natur og miljø i både byer og det åbne land. Vi tager i vores arbejde afsæt i de lokale fællesskaber, der kan bidrage med lokale løsninger på vores fælles udfordringer. Vi forholder os til de udfordringer, som klimaforandringerne bringer og sætter mål for at nedbringe kommunes bidrag til denne udvikling. Vi vil omlægge vores energiforbrug således, at kommunen bliver tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. Vi vil gøre det i en takt, der sikrer vores konkurrencemæssige forhold for at bevare og skabe nye arbejdspladser. Forhold til politiske aftaler Den 1. oktober 2010 offentliggjorde Hedensted kommune en aftale mellem byrådsgrupperne fra Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Kristendemokraterne om ændringer til det foreliggende forslag til vindmølleplan. Aftalen indeholder bl.a. at Der igangsættes et arbejde med en samlet strategiplan for hvordan alternativ energi anvendes og udvikles i Hedensted kommune. Det arbejde tager udgangspunkt i klimakommissionens netop offentliggjorte rapport. Der vil derfor blive nedsat en hurtigtarbejdende tænketank, der skal komme med ideer til visionerne for vores kommune, og hvad vi kan igangsætte. Her vil vindmøller indgå som et element, og vi vil konkret arbejde for at få andel i, og understøtte et eller flere af de havmølleprojekter, der er på vej. Derfor skal det nuværende forslag til vindmølleplan ses i sammenhæng med en strategi om at supplere energiforsyningen med blandt andet havmøller. Realdania gennemfører frem til 2012 et projekt med energirenovering af parcelhuse. De foreløbige anbefalinger fra projektet er: 1. Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, opnå flere fordele for de samme penge? 2. Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Det er alt for dyrt f.eks. at klat-isolere eller købe de næstbedste energiruder derfor; fuld skrue når du alligevel er i gang. Det er billigst i længden. Det er håndværkerens løn, der koster. Derfor skal man sørge for, at han kun skal til én gang. Det sikrer også husets fremtidige værdi den næste ejer skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning, men kan bygge videre på dit arbejde. Det har stor værdi, og vil få endnu større værdi fremover, både for huskøberen, men også for det realkreditinstitut, som skal bevilge lån til køberen! 3. Se på den måde I bruger huset. Er der steder, I ikke kan sidde, eller steder du og dine børn ikke kan sove på grund af dårlige vinduer, så kan nye energiruder skaffe jer op mod 30 procent mere effektivt areal til en pris, som ligger langt under at prisen for at bygge til. 4. Fjern den gamle pejs eller brændeovn. Den gør hverken klima eller bankbog bedre hvis dit hus har fjernvarme. Den udsender partikler og sluger plads. Hold i stedet varmen med gode vinduer, og nyd, at både du og naboerne kan trække vejret friere. Og hvis du ikke vil undvære hyggen, så få i det mindste en moderne brændeovn. 5. Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft start i stedet med at sætte penge på bogen med de kloge renoveringer - så kan de penge, du sparer, være med til at finansiere køkken og bad senere! I arbejdet med denne strategi skal indgå overvejelser om, at etablere en "klynge" af virksomheder i Hedensted kommune der arbejder med energi. Dem har vi i forvejen nogle stykker af. Ved at indgå i forskellige former for partnerskab med sådanne virksomheder, skal der søges at rejse økonomiske midler til at iværksætte energiforsyningsinitiativer. Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

6 Overordnede bevæggrunde for lokal handling Forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik Danmark og EU bliver netto importører af fossile brændsler og sårbar over for skiftende og høje energipriser. Energibaseret fattigdom Ustabile og stigende energipriser kan bevirke social nød, en ustabil situation for grupper af borgere og stigende kommunale udgifter til at kompensere herfor. Innovation, udvikling og konkurrence Omstilling til et fossilfrit Danmark er en stor udfordring. Hvis det skal lykkes skal vi handle på det vi ved og kan, og samtidig udvikle nye produkter og måder til brug om få år. En del virksomheder oplever allerede i dag at deres belastning af klimaet er et internationalt konkurrenceparameter. Bæredygtig udvikling Optimal udnyttelse af lokale energiressourcer vil medvirke til en mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig kommune. En del af pengestrømmen ud af kommunen til køb af energi vil blive vendt til beskæftigelse, produktion og merværdi lokalt. Ansvarlighed Vi har ansvar for, at nationale mål og strategier gennemføres. Det betyder, at vi tager afsæt i de nationale interesser, men giver dem en lokal forankring og indarbejder dem i vores lokale virkelighed. Klimakommissionen Hidtidig og forventet udvinding af råolie fra de danske felter i Nordsøen. Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden 2009 Hidtidig og forventet udvinding af naturgas fra de danske felter i Nordsøen. Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden 2009 Regeringens Klimakommission fremlagde den 28. september 2010 deres rapport med forslag til hvorledes Danmark udfaser fossile brændstoffer. Rapporten har 3 overordnede budskaber mod et nyt energisystem: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken er to sider af samme sag, og begge bekymringer udspringer af ressourceknaphed 2. EU s mål om en reduktion på 80 95% i udledningen af CO 2 kræver, at de fossile brændsler fjernes fra energisystemet 3. Biomassen giver muligheder og udfordringer Rapporten kommer med forslag til hvorledes vi i 2050 nedbringer CO 2 udslippet med 80 95%, udfaser fossile brændsler og forsynes 100% med vedvarende energikilder Klimakommissionen foreslår, at vi effektiviserer vores energiforbrug: 19% lavere energiforbrug i 2050 Klimakommissionen foreslår, at vi i 2050 forsynes med vedvarende energi med flg. prioritering: 1. Vindkraften flerdobles 2. Biomasse spiller en central rolle 3. Andre vedvarende energikilder supplerer Det betyder, at vi skal omlægge vores energiforbrug, så vi bruger meget mere el. Det betyder også, at vi skal bruge vores energi mere effektivt, og mere intelligent f. eks. ved at de forskellige energiformer supplerer hinanden. Derved kan vi opnå samme komfort som i dag. 6 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

7 Energistrategi 2050 Regeringen fremlagde den 24. februar 2011 deres Energistrategi 2050 med forslag til hvorledes Danmark udfaser fossile brændstoffer. Regeringen fastslår, at forsyningssikkerheden er under pres, at klimaudfordringen består, og at der er mulighed for at udnytte en voksende efterspørgsel efter grøn teknologi. Det var således den tidligere regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas, at Danmark opretholder en høj forsyningssikkerhed og sikrer en stabil energiforsyning som er til at betale, samt at Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse. Et Danmark, der står sammen Danmark fik i oktober 2011 en ny regering. Regeringen har meldt ud, at klimaudfordringen skal tages alvorligt og samtidig bruges som løftestang for innovation, jobskabelse, øget eksport af grønne teknologier, opkvalificering af arbejdsstyrken og involvering af kommuner og borgere i omstillingen. Regeringen vil tage initiativer til en bred indsats på især energi, transport og landbrug, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi, og annoncerer i regeringsgrundlaget en egentlig klimalov. I regeringsgrundlaget fastsættes bl. a. flg. målsætninger for dansk klima- og energipolitik: Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et. Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i Regeringen vil fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i Regeringen og en bred kreds af Folketinget partier indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale for perioden Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energipolitiske retning i de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer. Region Midtjylland Regionens vision er, at regionens energiforsyning i 2025 er baseret på mindst 50% vedvarende energi. Regionen udarbejdede i 2011 en strategi for hvorledes målet nås. Udfordringen Udfordringen består således i, at skabe et fleksibelt energisystem baseret på vedvarende energi, intelligente løsninger med el som primær energikilde, samt at udnytte energikilderne effektivt. Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

8 Brikker til en bæredygtig energistrategi Kommunen har i dag et begrænset antal redskaber for at påvirke vores energiproduktion og forbrug. Det er oplagt at udnytte disse redskaber optimalt. De vigtigste er: Etablering af en bæredygtig energiforsyning kræver lokalt engagement samt samarbejde mellem lokale interessenter og regionale aktører Kommunens egen drift. Valg af energikilder mv. fra anlæg til drift. Eksempler er bygninger, varmekilder, indkøb, belysning, energieffektivitet m.m.m. Planloven giver ret og pligt til at planlægge for den fysiske udvikling i kommunen, f. eks. for infrastruktur, vindmøller og biogas Varmeplanloven giver mulighed for at planlægge for forholdet mellem individuel og kollektiv varmeforsyning Herudover har kommunen mulighed for at påvirke udviklingen gennem dialog og samarbejde: Understøtte den enkelte i at træffe fornuftige valg i det personlige energiforbrug boligen, transport og adfærd. Understøtte lokale fællesskaber i at træffe fornuftige fælles valg i energiforbrug boliger, transport og adfærd. Understøtte lokale fællesskaber i samarbejde internt og med energioperatører i og uden for kommunen. Forestå og deltage i fælleskommunalt og regionalt samarbejde om energipolitiske emner. Det er optimalt når sol, vind og geotermi dækker minimumsforbruget Hvordan kan kommunen indgå i lokale samarbejdsrelationer for en bæredygtig energiforsyning? understøtter den enkelte effektiviserer understøtter lokale fællesskaber dialog og samarbejde renoverer tager samfundsmæssigt ansvar fejer for egen dør og viser vejen Landkommunen lokalt og regionalt producerer vedvarende energi kører elbil understøtter erhvervslivets konkurrenceevne cykler 8 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

9 Hvad batter? Indfasning af elbiler i stedet for benzinbiler, samt opstilling af vindmøller på land, etablering af biogasanlæg og udvidelse af fjernvarmeforsyningen er langt de mest effektive metoder til at nedsætte vores energiforbrug og indfase mere vedvarende energi i energiforsyningen. De 4 tiltag kan tilsammen nedbringe energiforbruget med næsten 5% og forøge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen med over 80% Energiforbruget i Hedensted Kommune Hedensted Kommune har i samarbejde med Region Midt opgjort det samlede energiforbrug i 2007, 2009 og Opgørelsen dækker over al energi forbrugt af virksomheder og enkeltpersoner indenfor kommunens geografiske udstrækning til varme, transport, lys, maskiner og meget mere. Opgørelsen er behæftet med stor usikkerhed på nogle områder, men har også stor nøjagtighed på andre områder. Energiforbruget i Hedensted Kommune steg fra 2007 til 2011 med 22% til 8660 TJ. Det svarer til at hver Hedensted-borger i 2011 havde et energiforbrug på ca Kwh. Det er gange en husholdnings årlige elforbrug. I samme periode startede biodieselfabrikken på DAKA. En del af stigningen i energiforbrug kan relateres hertil, idet der bruges naturgas i processen til produktion af biodiesel. Til gengæld har Hedensted Kommune fx. i 2009 en eksport af vedvarende energi i form af biodiesel på samlet 1671 TJ hvilket også svarede til 22% af det samlede energiforbrug. Omlægning til et fossilfrit energiforbrug Ordbog: Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen. Biogas består fortrinsvis af methan, og opstår overalt i naturen når biologisk materiale nedbrydes. Biodiesel er et drivmiddel fremstillet af planteolie eller dyrefedt. Fossile brændsler er en begrænset ressource. Kul, olie, naturgas og tørv er dannet af organisk materiale, der er blevet udsat for et meget højt tryk i jorden gennem millioner af år. Geotermisk energi er energi udvundet fra jordens indre. I omlægningen til et fossilfrit energiforbrug er der grundlæggende 2 skruer at dreje på : at effektivisere vores energiforbrug og at anvende flere vedvarende energikilder i energiforsyningen. 1 effektivisering Det vurderes, at energiaftalen fra 2012 samlet set reducerer bruttoenergiforbruget så det i 2020 er 7,6 pct. lavere end i 2010 og 12,9 pct. lavere end i Energieffektiviseringer i det endelige energiforbrug leverer hovedparten af reduktionen i bruttoenergiforbruget, men udbygningen med vindkraft bidrager også markant. I Hedensted Kommune er der i perioden effektiviseret med knap 4%-point, fra ca 60% til 64%. Der er altså stadig gode muligheder for at effektivisere, men hvilke særlige muligheder har vi selv for at øge udnyttelsen af den energi vi bruger? Det er der nogle bud på senere. Eksemplerne vil kunne reducere energiforbruget med ca. 13% i forhold til energiforbruget i KJ = 1 Mega Joule (MJ) 1 KWh = 3,6 MJ 1 MJ = 0, KWh 1000 MJ = 1 Giga Joule (GJ) 1MWh = 3,6 GJ 1 GJ = 278 KWh 1000 GJ = 1 Tera Joule (TJ) 1 GWh = 3,6 TJ 1 TJ = KWh Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

10 2. Erstatte fossile brændsler med vedvarende energi For at blive fri af fossile brændsler skal det resterende energiforbrug dækkes fra vedvarende energikilder. En del vil komme fra udfasning af kul i de centrale kraftværker og den nationale udbygning med havmøller. Det må således forventes af den nuværende elimport på ca 1000 TJ, eller ca 11% af brutto energiforbruget omstilles fra centralt hold. Det optimale er størst mulig indfasning af energi fra sol, vind og geotermi. I Hedensted Kommune dækker solvarme og solceller ca 0,3% af energiforbruget, mens ca. 3,8% kommer fra vindmøller opstillet i kommunen. Der har på det seneste været en stor udbygning med solceller så der nu er opstillet ca små anlæg med en samlet kapacitet på ca. 8MW. Med den vedtagne vindmølleplan i 2012 er der sikret mulighed for fortsat at have en lokal elproduktion fra vind på omkring 200 TJ/år. Muligheden for at indfase geotermi i energisystemet afhænger af samarbejde med parter udenfor kommunen, idet potentialet for at udnytte geotermi ikke er gode inden for kommunens geografi. Der er også god fornuft i at anvende spildprodukter til energiformål, fx overskudsvarme og biogas. Muligheden for at anvende overskudsvarme er særlig stor i Hedensted Løsning området, og med Kommuneplan skabes mulighed for at supplere dette med en produktion af biogas. Den uudnyttede ressource fra husdyrgødning er ca 1½ gang større end den nuværende lokale produktion af vindmøllestrøm, ca 300 TJ. Den sidste mulighed er at anvende mere biobrændsel. Der er på det seneste sket en stor udbygning med biomasse, først og fremmest til opvarmning i private kedler. Forbruget af brænde og flis overstiger således allerede i dag det lokale potentiale for at producere disse emner med 70%. Hertil kommer et kraftigt stigende forbrug af træpiller. Samlet set forbrugte vi i 2011 ca 3 gange så meget træbaseret brændsel som vi lokalt har potentiale til at producere. Omvendt ser det ud til at der er store uudnyttede halmressourcer. Der kan således være god grund til at fokusere på anvendelsen af lokale biomasseressourcer for at opnå større bæredygtighed i anvendelse af biomasse. Varmepumpe PlanEnergi: Det er fornuftigt at udskifte teknologier med lav virkningsgrad med mere energieffektive teknologier. 10 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

11 Fleksible mål Resultaterne af at vi effektiviserer vores energiforbrug og for hvor meget vedvarende energi vi indfaser er indbyrdes forbundne. Ved ringere effekt i effektivisering stiger behovet for vedvarende energi og omvendt. I Hedensted cykler vi mindre end i mange andre kommuner. Den generelle udvikling indeholder også ukendte faktorer. Energistyrelsen forventer en stigning i energiforbruget fra 2009 til 2025 på 2,45%, og på 5.53% fra 2009 til På den baggrund bør der for Hedensted Kommune forventes et øget bruttoenergiforbrug på ca. 200 TJ i 2025, og ca. 400TJ i I Hedensted kommune udgør stigningen alene fra 2009 til 2011 over 1200 TJ, en stigning på hele 17%. Det er altså vanskeligt at sætte helt nøjagtige tal på behovet for nye ikke fossile brændsler i vores energisystem, men at udfordringen er stor, kan der ikke herske tvivl om. Udfordringen kunne være således: Bruttoenergiforbrug: Eksport af bioolie: Reguleret Bruttoenergiforbrug: Lokal udfordring: VE andel af energiforbruget i dag: National udfasning af kul + havmøller: 9000TJ 2000TJ 7000TJ 4200TJ 1800TJ 1000TJ Dansk Cyklistforbund TU Brikker til et mere effektivt energiforbrug: Elbiler Udnytte overskudsvarme fra erhverv i Hedensted-Løsning Fra oliefyr til varmepumpe Energirenovering af ældre huse Reducere nettab i fjernvarme Mindre afbrænding i fjernvarmeværker Omfang 7725 stk benzin biler konverteres til elbiler (halvdelen af transporten med benzinbiler) TJ* % af overskudsvarmen genanvendes huse konverterer fra oliefyr til varmepumpe. Besparelser ved renovering indregnet. (Anvendte tal: Oliefyrs effektivitet 73%, varmepumpe effektivitet 300% 2900 huse 94 Alle fjernvarmeværker til samme niveau som det bedste i kommunen 20% yderligere spildvarme, solvarme og geotermi i fjernvarmen (virkningsgrad øges fra 90 til 100 ved at erstatte 91TJ naturgas med VE) Fra bil til cykel 2 km/dag/indbygger konverteres til pedalkraft 82 Effektivisering af kommunalt energiforbrug 20% mindre forbrug til el, varme og transport 15 Ialt 1146 Eksemplerne på virkemidler og deres betydning viser at der er stor forskel på effekten af de enkelte virkemidler, og at de tilsammen vil kunne dække op mod 30% af udfordringen, som den er anskueliggjort ovenfor KJ = 1 Mega Joule (MJ) 1000 MJ = 1 Giga Joule (GJ) 1000 GJ = 1 Tera Joule (TJ) 1 KWh = 3,6 MJ 1 MJ = 0, KWh 1MWh = 3,6 GJ 1 GJ = 278 KWh 1 GWh = 3,6 TJ 1 TJ = KWh 1 MJ = 0, KWh 1 GJ = 278 KWh 1 TJ = KWh Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

12 Brikker til mere vedvarende energi i energiforsyningen: Fastholde elproduktion fra vindmøller Udbygge elproduktion fra vindmøller Biogas Vedvarende energiforsyning til fjernvarmeværker Kommunen som energiproducent Fra individuel varme til fjernvarme Omfang Vindmølleplan TJ* Potentialet i vindmølleplan anlæg (75% af gyllen fra brug over 75 DE samt energiafgrøder på 5% af dyrkningsarealet) 90% vedvarende energiforsyning. Forbedringern er indregnet ved indfasning af biogas m 2 solceller 0,8 Udvide fjernvarmedækningen med 75% (fra olie/naturgasfyring til 90% VE.) Indregnet besparelser på reduceret nettab, men ikke indregnet energiforbedringer i huse. Solvarme 2000 husstandsanlæg 15 Prosumer 2000 husstande bliver selvforsynende med el (solceller og minivindmøller ect kwh/år/husstand Ialt 1235 Eksemplerne på virkemidler og deres betydning viser at der er stor forskel på effekten af de enkelte virkemidler, og at de tilsammen vil kunne dække op mod 30% af udfordringen, som den er anskueliggjort på side Danmarks energiforbrug kan således i 2050 være effektiviseret med over 50 pct. samlet set. Det skyldes blandt andet at det økonomisk kan være fornuftigt at effektivisere meget frem for at øge energiforsyningen. Energistrategi 2050 Solceller og små vindmøller batter ikke i det store spil, men de er synlige og kan være med til at kommunikere at vi omlægger vores energiforsyning - og så er de egnede til selvforsyning Vi kan da bare spare på energien - eller kan vi? Det er den billigste og mest effektive metode, når det lykkes! Vi skal bruge energi langt mere effektivt. Energieffektiviseringer skal reducere det samlede energiforbrug med op til 25 pct. Klimakommissiones rapport 2010 Uanset hvad vi brænder af udleder vi CO 2 til atmosfæren. Biomasse betragtes som CO 2 neutralt 12 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

13 De særlige lokale udfordringer og muligheder på vejen mod en bæredygtig energiforsyning Omlægningen af Danmarks energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energi kræver en stor samlet indsats, hvor enhver tager ansvar for de opgaver, der bedst svarer til den enkeltes kompetencer og formåen. Det gælder den enkelte borger og virksomhed, og det gælder de fællesskaber vi alle er en del af. Men hvad er det da, der særligt er en lokal udfordring, og hvad er den helt særlige udfordring i vores område? Hvilke muligheder har vi? Lokal energiproduktion Potentialet for energi fra lokal produceret biomasse er opgjort til 2100 TJ. Lokal biomasse kan altså dække omkring 1/4 af vores samlede energiforbrug. I dag udnytter vi 717 TJ, eller 40% af dette potentiale. Det er først og fremmest halmoverskuddet og potentialet i energiafgrøder og i energi fra husdyrgødning, der ikke udnyttes i dag. Derimod er potentialet fra andre vedvarende energikilder ikke opgjort. Hvad er potentialet f. eks. i sol, vind, jordvarme? Potentialet i overskudsvarme fra virksomheder er anskuelig gjort i Hedensted - Løsning området, men hvor stort er det samlet potentiale? Det er en særskilt udfordring at skabe overblik over det lokale potentiale for vedvarende energi, og finde ud af hvilke af disse muligheder vi kan og vil bringe i anvendelse. Lokale muligheder De helt særlige forhold vi har i Hedensted Kommune giver også nogle helt særlige muligheder. Nedenfor er nævnt en række af disse forhold, men der findes givetvis mange andre. Arbejdet med en bæredygtig energiforsyning kan forhåbentlig kvalificere dette. Mange borgere bor i det åbne land eller i landsbyer og i mindre bysamfund. Her er der gode muligheder for enkeltvis eller i fællesskab at blive selvforsynende med el og varme. Hvordan gør vi det? Der er gode muligheder for at udveksle varme i hele Det Østjyske Bybånd. TVIS fordeler varme i Trekantsområdet lige syd for os. Kan TVIS eller tilsvarende samarbejde være en til af løsningerne. Vi har mange produktionsvirksomheder, og nogle af dem har et stort overskud af varme. Hvordan kan vi udnytte det Der er energi i slam og i affald. Hvordan kan vi udnytte det? Der er fjernvarme i Tørring, Uldum, Rask Mølle, Løsning og Hedensted. Hvordan kan disse fællesskaber bidrage? Den Jyske længdebane løber gennem kommunen, med togstop i Hedensted. Hvordan kan det udnyttes bedre? Hedensted Kommunes udviklingsstrategi er baseret på lokalt engagement og deltagelse. Hvordan udnytter vi det? Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

14 Sammenfattende spørgsmål Vi kender ikke alle muligheder for at indfase vedvarende energikilder i energiforsyningen. Nogle er tilgængelige nu, mens andre kræver yderligere udvikling før de er modne til brug i virkelighedens skala. Nye muligheder vil givetvis også opstå. Men vi kan allerede nu konkludere, at udfordringen er meget stor, og at der ikke findes nemme løsninger: Mange muligheder skal overvejes, og nye løsninger opdyrkes. Først og fremmest er der behov for at finde sammen om en fælles lokal energipolitisk indsats. Vindmøller på land har samme potentiale som biogas, havmøller og udvidelse af fjernvarmeforsyningen tilsammen! Både - og giver større effekt end enten - eller. Der kan også være barrierer for at nogle energikilder finder anvendelse, eller at omlægningen til vedvarende energi ikke kan ske her og nu. Eksempler herpå er naturgasselskabernes gæld, der hindrer en hurtig udfasning af naturgas medmindre gasselskaberne finder nye forretningsområder. Et andet eksempel er skatter og afgifter, der gør anvendelse af overskudsvarme urentabelt. Dertil kommer en række uafklarede spørgsmål, som har betydning for valg af indsatsområde, og for tidspunktet for at omlægge forsyningen eller forbruget. Her kommer nogle af de mest oplagte: Bliver en af løsningerne i omstillingen, at el fra vindmøller laves om til gas, så vi fortsat kan udnytte de eksisterende gaslagre og gasnettet? Bør vi vente med at omlægge naturgasforsynede områder hvor det ikke kan ske i forbindelse med eksisterende fjernvarmeværker? Findes der i vores nærområde geotermisk varme i en mængde og temperatur, som det er fornuftigt at udnytte? Hvor stort er potentialet i overskudsvarme fra virksomheder, og hvad skal der til for at energien i overskudsvarmen kan udnyttes? Motorbenzin Diselolie Fuelolie Naturgas Kul Koks Halm & Træ Biogas & Biodiesel CO2-indhold. Kg/GJ PlanEnergi: Effekten for klimaet er størst ved at udskifte kul, koks og olie med vedvarende energi 14 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

15 Baggrund og analyse Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

16 Energiforbruget stiger Energiforbruget for Hedensted kommune er opgjort for årene 2007 og TJ/år 5000 Vedvarende energi Fossile brændsler VE Eksport 2009 PlanEnergi: Energibalancen for Hedensted kommune er opgjort som et bedste skøn over det samlede energiforbrug i kommunens geografiske område. Vedvarende energi er udtryk for den vedvarende energi der produceres og forbruges i kommunen. Opgørelserne viser, at energiforbruget stiger. Det går den forkerte vej. Stigningen i energiforbruget kan forklares med, at vi er en vækstkommune. Stigningen er udtryk for en stigende produktion, og et højere befolkningstal. De Væsentligste årsager til stigningen i energiforbruget er: Opstart af DAKA s fabrikation af biodiesel. Indbyggertallet er steget med 1062 personer (2,4%) fra 2007 til Andelen af vedvarende energi fastholdes På trods af det stigende energiforbrug fastholdes andelen af vedvarende energi i energiforsyningen med en svag stigning. Det skyldes fortrinsvis en kraftig stigning i anvendelse af brænde, flis og træpiller til opvarmningsformål samt den nationale udbygning med havmøller. 16 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

17 Vores høje energiforbrug og sammensætningen af den energi vi bruger, gør at vores CO 2 udledning i Hedensted Kommune er højere en gennemsnittet for Danmark, og væsentligt højere end gennemsnittet i Region Midt (PlanEnergi.) Hvor får vi vores energi fra? Vi får størstedelen 79% - af vores energi som naturgas, olie, benzin og el, mens de vedvarende TJ/år energikilder udgør 21%. El Sol Naturgas Olie Benzin Jordvarme Affald Biomasse Vind 2011 (Planenergi) Udviklingen fra 2007 til 2011 viser, at forbruget af naturgas er steget med 136%, bl.a. grundet DAKA s nye biodieselfabrik. El-importen er faldet grundet mere el fra havmøller. Produktionen af solenergi er 6 doblet og dermed er solenergi netop synlig i den grafiske fremstilling. Fremgangen skyldes Tørring Kraftvarmeværks nye solvarmeanlæg og nye solceller. Andvendelse af biomasse er steget med 68%. På trods af heraf er olieforbruget nogenlunde stabilt. Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

18 Sådan bruger vi vores energi I Hedensted har vi et højt energiforbrug, og vi adskiller os særligt fra andre kommuner i Region Midt ved: Et højt naturgasforbrug, der skyldes et stort forbrug i industrien og meget opvarmning med individuel gas (3 gange så meget individuel gas som gennemsnittet i Region Midtjylland) Et elforbrug der er 1,5 gange højere end gennemsnittet pr. indbygger i regionen. Det skyldes bl.a. et 2,5 gange så højt elforbrug i industrien, men elforbruget i boliger er også højere. Ikke meget fjernvarme (1/3 af gennemsnittet for region Midtjylland) Større dieselforbrug på lastbiler mv. (ca. 2 gange gennemsnittet for regionen). Tallet er behæftet med stor usikkerhed, idet det er baseret på indregistrerede køretøjer, og afspejler bl.a. antallet af transportvirksomheder og eventuelle indregistrerede lastvogne hos forhandlere af lastbiler. Det er altså særligt til erhverv, til transport og til individuel opvarmning vi har et højt energiforbrug. Årsagerne hertil er først og fremmest en stor andel af produktionserhverv, en stor bosætning, samt en meget mindre udbredelse af fjernvarme end i andre kommuner. Mange sommerhuse kan måske forklare et stort elforbrug i boliger. Vores CO2 udledning er høj bl.a. fordi vi ikke har megen lokal elproduktion. Det betyder stor elimport, som fortrinsvis er baseret på kulkraft. Når de centrale værker omstiller til biomasse vil CO2 udledningen falde. Energiforbruget fordeler sig som vist nedenfor 2011 (Planenergi.) Individuel opvarmning Erhverv El Individuel opvarmning Fjernvarme Transport Erhverv Transport El Sådan er udviklingen i forhold til den nationale udfordring Et lavere energiforbrug: Energiforbruget er øget med 22% Mere vedvarende energi: Andelen af VE er øget med 2,2% point til 21,1% Et energieffektivt samfund: Energieffektiviteten er øget med 3,8% point til 64% Udfase olie: Olieforbruget er steget med 3,6% Udfase naturgas: Forbruget af naturgas er øget med 133% Større el-andel: El-andelen er faldet med 3,9% til 15,4% Forskning og udvikling: Produktion er ca 1700 TJ biodiesel fra animalske restprodukter 18 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

19 Sådan ser andre på Hedensted Kommunes muligheder for at vende udviklingen Samlet er der mulighed for at dække omkring 35% af bruttoenergiforbruget i Hedensted Kommune ved lokale biomasse ressourcer og den planlagte fastholdelse af vindmøllepotentialet. Potentialet for anvendelse af sol, geotermisk energi og bølgeenergi er usikkert og ikke nærmere belyst. Biomasse Århus Universitet har i 2009 opgjort, at 32% af bruttoenergiforbruget i Hedensted kommune kan dækkes ved udnyttelse af lokal biomasse. Fjernvarme Ålborg Universitet har i 2011 opgjort, at der er mulighed for at udvide forsyningen med fjernvarme med 86% i Hedensted kommune Overvejelser når biomasse udnyttes til energiformål Anvendelse af biomasse i energiforsyningen er ikke uproblematisk. Al afbrænding af biomasse medfører at vi udleder CO 2 til atmosfæren, selvom biomasse i CO 2 regnskabet opfattes som CO 2 neutralt. Generelt bør der vælges flerårige afgrøder til energiformål, idet miljøpåvirkningen af flerårige afgrøder er mindre belastende for miljøet, og som hovedregel forbedres miljøet når flerårige afgrøder erstatter etårige afgrøder. Mindre udvaskning af næringsstoffer og mindre forbrug af sprøjtemidler er to af de afgørende faktorer. Mindre miljøbelastning fra landbruget Det danske landbrug kan reducere produktionens belastning af miljøet ved at anvende restprodukter og affald til bioenergi. Udnyttelse af gylle til biogas kan mere end halvere udslippet afr de stærke drivhusgasser metan og lattergas. Mindre organisk stof i husdyrgødning på markerne vil desuden reducere udvaskningen af nitrat på de følsomme jorde nær vandmiljøer. Hvis flerårige afgrøder som pil og elefantgræs erstatter etårige afgrøder, opnår vi også miljøfordele i form af mindre nitratudvaskning, mindre pesticidforbrug og bedre lagring af jordens kulstof. Bæredygtig energi fra landbruget, Fødevareministeriet 2008 Fordele ved flerårige afgrøder frem for enårige: 70% mindre nitratudvaskning 60% mindre pesticidforbrug 60% større drivhusgasreduktion. Bæredygtig energi fra landbruget, Fødevareministeriet 2008 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune

20 20 Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten.

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 31.7.2014 Borgmesterpagten er underskrevet - hvad nu? Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Kort efter

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009 Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER MASTERPLAN SAMSØ 16 06 2011 Energiakademiet\BH Samsø går foran UDEN FOSSILE BRÆNDSLER EN RAMME FOR UDVIKLINGEN UDKAST TIL MASTERPLAN 2011 2021 2030 mod 2050 JUNI 2011 Dette notat giver Vision, mål og milepæle,

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere