Det DR ikke viste om Lisbeth og hendes tre børn

Transkript

1 19. apr kl. 17:02 Det DR ikke viste om Lisbeth og hendes tre børn Flygter mødre fra Danmark på grund af manglende overholdelse af menneskerettighederne, spørger Vivian Jørgensen, der var advokat Af:Thomas Harder Fordi udrejsen fyldte så meget, og baggrunden for udrejsen så lidt, kunne seerne opfatte Lisbeth, som en mor, som bare tænkte på sig selv og ikke varetog børnenes behov, mens sandheden måske var, at hun valgte at opgive alt, for at give børnene

2 et liv, hvor de ikke blev tvunget i et for dem skadeligt samvær, skriver Lisbeths advokat Vivian Jørgensen i et debatindlæg. (Foto: DR) Annonce: - Engang var Danmark et godt eksempel for andre lande. - Myndighederne sørgede for menneskerettigheder og beskyttelse til alle, også til børn og deres mødre. Engang var man heldig at være født i Danmark - Alle kunne være trygge og glade i Danmark. Dengang var man heldig, hvis man var født i Danmark. - Sådan er det ikke mere. - Måske er de gode tider forbi, og menneskerettighederne forsvundet, i hvert fald for børn og deres mødre. Nogle mødre oplever at de ikke kan beskytte deres børn Sådan indleder advokat Vivian Jørgensen, tidligere offentlig anklager, foged og konstitueret dommer, et debatindlæg til nationen! om børns menneskerettigheder i skilsmissesager. Vivian har været advokat for Lisbeth, der er kendt fra to DR-udsendelser -og i brevet minder hun om, at FN faktisk har bedt Danmark om at tænke mere på børnene end på forældres ret til samvær. Hendes debatindlæg fortsætter således: Se også: Konen har bortført børnene: Selvfølgelig kommer de hjem - Der er mødre i Danmark, som oplever ikke at kunne beskytte deres børn godt nok mod overgreb fra en far på grund af den ændring, som der skete i børns forhold ved forældreansvarslovens fra Ændringen medførte, at nærmest alle samværsforældre fik samvær, hvis de ønskede det. Samværsforældren er oftest faren. - Mødrene har nu fået medhold fra FN i deres oplevelse.

3 - FN fastslog den 14. marts 2016 i den i medierne kendte 'Oliversag', at forældreansvarsloven ikke overholder menneskerettighederne. FN kræver at Danmark ændrer forældreansvarsloven - Derfor kræver FN, at Danmark inden 6 måneder ændrer loven, så den bliver i overensstemmelse med menneskerettighederne. - FN krævede også afgørelsen oversat til dansk og offentliggjort bredt. Hverken oversættelsen eller offentliggørelsen bredt ses at være sket endnu. - De sidste 2 mandage, den 4. og 11. april 2016, har DR1 vist 2 udsendelser, som netop handlede om èn mor, som havde oplevelsen af ikke at kunne beskytte sine børn godt nok i Danmark. Når mor oplever at samvær med far skader børns trivsel - Det var moren, Lisbeths oplevelse, at det samvær som Statsforvaltningen havde fastsat for børnenes far, skadede børnenes trivsel. - Faren krævede børnene udleveret af fogedrettten. Fogedretten bestemte, at børnene skulle udleveres til samvær. Det fremgik, at hun ikke så anden udvej end at udrejse af Danmark med sine 3 børn. - Udsendelserne fortalte ikke om de gældende regler for fastsættelsen af samvær, eller at FN netop havde krævet reglerne ændret, fordi de ikke var i overensstemmelse med menneskerettighederne. - De klip, som blev vist, oplyste ikke om baggrunden for, at Lisbeth havde oplevelsen af ikke at kunne beskytte sine børn. DR viste ikke hele virkeligheden - Det var derfor ikke muligt for seerne at finde frem til sandheden om, hvorfor Lisbeth rejste med børnene. Kun udvalgte dele af virkeligheden blev vist. - Der manglede for mange oplysninger til, at det var muligt at forstå, hvordan Lisbeth kunne finde på at forlade sit fædreland, familie, venner, gode jobmuligheder og bekvem bolig. - Det var først og fremmest afrejsen, og følgerne af den, som blev vist. Alle de 'mellemregninger' om muligheden for beskyttelse af børnene set i forhold til farens og myndighedernes krav om samvær, som Lisbeth må have gjort sig, inden hun udrejste, blev ikke vist. - Udsendelserne viste ikke i tilstrækkelig grad, hvordan børnene oplevede kontakten med faren under samlivet og under det samvær, som blev fastsat efter samlivets ophør.

4 Børnenes holdning til samværet blev heller ikke vist - Det blev ikke vist, om kontakten til faren var gavnlig eller negativ for børnenes trivsel. - Børnenes egen holdning til samværet og hver af deres positive eller negative reaktioner på samværet blev ikke vist på tilstrækkelig måde. - Det kunne være vist f.eks. ved at have optaget samtaler med børnene og en psykolog under leg, gennemgang af børnenes tegninger, interviews med begge forældre, med børnenes institutioner, familiemedlemmer og venner som kendte børnene og deres reaktioner godt. - Fokus var ikke på, hvordan hvert af børnenes behov bedste kunne opfyldes, eller på hvem af forældrene som talte sandt. Baggrunden for udrejsen fyldte meget lidt - Der blev kun vist meget lidt dokumentation for børnenes behov og for hver af forældrenes påstande. - Børns generelle behov for beskyttelse mod overgreb, omsorg, respekt, værdig behandling, ro, og indflydelse på egne forhold blev ikke nævnt. - Fordi udrejsen fyldte så meget, og baggrunden for udrejsen så lidt, kunne seerne opfatte Lisbeth, som en mor, som bare tænkte på sig selv og ikke varetog børnenes behov, mens sandheden måske var, at hun valgte at opgive alt, for at give børnene et liv, hvor de ikke blev tvunget i et for dem skadeligt samvær. - Seerne og Lisbeth havde krav på, at hendes "mellemregninger" blev vist om, hvordan hun kunne eller ikke kunne beskytte børnene efter forældreansvarsloven og menneskerettighederne. En far kan bede om samvær - Lisbeth er ikke i landet længere og kan derfor ikke selv give de oplysninger, som der manglede. - Jeg var advokat for Lisbeth under fogedsagen, og kan derfor ikke udtale mig om den konkrete fogedsags indhold. - Men jeg kan som advokat med speciale i samværssager udtale mig om, det som jeg, som seer, kan udlede ud fra udsendelsernes indhold sammenholdt med forældreansvarslovens og menneskerettighedernes bestemmelser om samvær.

5 - En far kan, som i Lisbeths sag, gå til Statsforvaltningen og bede om fastsættelse af samvær. - Statsforvaltningen kan ud fra forældreansvarslovens bestemmelse om 'ret til samvær for barnet' give faren samvær, når han beder om det. Statsforvaltningen giver næsten altid samvær - Statsforvaltningen fastsætter næsten altid samvær, og bestemmer hvor meget samvær faren skal have. - Han påtvinges ikke samvær, hverken af Statsforvaltning eller fogedretten. Det gør mor og barn derimod. - Hvis moren ikke frivilligt giver ham barnet, også selvom barnet ikke vil, som Statsforvaltningen har bestemt, kan faren gå til fogedretten og bede fogedretten om hjælp til at få barnet udleveret. - Hvis mor eller barn stadig ikke frivilligt giver faren samvær, kan fogden på farens begæring anvende tvang eller trusler om tvang overfor mor og barn. Og kan gennemtvinge samvær - De tvangsmidler som fogedretten kan bruge overfor mor og barn til gennemtvingelse af samvær er store økonomiske bøder, som skal afsones i fængsel, hvis de ikke betales, afhentning af barnet, hvor og når barnet findes også uden varsel, og/eller fængsling af moren, hvis hun nægter at oplyse, hvor barnet er. - Moren kan fængsles uden barnet i op til 6 måneder. Hun løslades kun, hvis hun oplyser, hvor barnet er, eller det opdages, at myndighederne har begået en fejl. Se også: Ung mor fængslet: Vil ikke sende 4-årig datter hen til far - Fogedretten kan afvise at hjælpe med udlevering af barnet til samvær, hvis det er fogedrettens opfattelse, at det vil være til alvorlig fare for barnet at blive udleveret til samvær. Og fogedretten kræver næsten altid barnet udleveret - I praksis er det sjældent, at fogedretten ikke kræver barnet udleveret til samvær. - Når børns og mødres menneskerettigheder ikke overholdes i forældreansvarsloven i overensstemmelse med FN's konventioner, vil det give både børn og mødre store problemer, når en far opleves at have overgrebsadfærd under samvær.

6 - Hvis ikke forældreansvarsloven ændres i overensstemmelse med menneskerettighederne kan det medføre, at flere mødre end Lisbeth forlader Danmark. slutter Vivian Jørgensen sit indlæg.