Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Roskilde Amts Sygehus, Roskilde Pædiatrisk afd. Speciale/specialer: Pædiatri Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 9 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 6, 3 intro-læger, 1 alm.med. og 2 R1. Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 6 Andre relevante personalegrupper: 4 Sygeplejersker, 2 lægesekretærer B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Afdelingen modtog tit nye læger, og der udsendtes inden start en introduktions-skrivelse om afdelingen, vagtskema og "kittel"-instruksbog. Introduktionsperioden var planlagt til 14 dage, men blev ofte afbrudt pga. akutte ændringer i arbejdstilrettelæggelsen. Fra sygeplejerskerne lød det, at de nye yngre læger relativt hurtigt kom i vagt. De uddannelsessøgende gav enstemmigt udtryk for, at de følte, der var en utilstrækkelig introduktion til genoplivning af nyfødte. Afdelingen var dog ved at tage initiativ til et kursus på KAS-Herlev vedr. dette i simulator. Afdelingsledelsen havde forsøgt at forhandle følgevagter i aften-nattetid hjem med sygehusledelsen, men dette var ikke lykkedes. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der var udarbejdet uddannelsesprogrammer for 1. reservelæger (fase 3), introduktionslæger i pædiatri og læger i almen blok uddannelse. De var udarbejdet i Enkelte mindre revisoner siden. Der var kun lidt diskrepans mellem det læger i almen blok skulle kunne i forhold til introduktionslægerne. B 3.3. Evalueringssystemet 1

3 Alle uddannelssøgende havde en vejleder, og det blev tilstræbt, at introduktions-samtalen lå i introduktionsperioden, men det blev ofte mødt af vanskeligheder pga. arbejdspresset, hvor patienterne blev prioriteret højest. Midtvejssamtale og slutevaluering blev ligeledes forsøgt afholdt som planlagt. Knapt halvdelen af vejlederne havde været på vejlederkursus. Man forsøgte at justere den enkeltes uddannelsesplan efter samtalerne, men en egentlig justering af afdelingens politik efter udfaldet af samtalerne var ikke reglen. B 3.4. Vejledning Se pkt B 3.5. Konferencer Afdelingen havde en planlagt røntgenkonference (15min) og efterfølgende morgenkonference (35 min) hver morgen. Derudover var der en middagskonference (30 min), med diskussion af dagens aktuelle problemer og problempatienter. Efter morgenkonference var der en mini-konference på hvert afsnit, hvor dagens stuegang blev tilrettelagt og relevante patienter tildelt de yngre læger samt evt. diskussion af problempatienter. Denne konference var værdsat af de uddannelsessøgende. Endvidere var der en del special-konferencer (tværfaglige), som dog ikke var godt besøgte af de yngste uddannelsessøgende p.g.a. andet arbejde. B 3.6. Undervisning Hver onsdag var der 30 min i forbindelse med morgenkonferencen og 60 minutter om eftermiddagen. Hver fjerde onsdag var der temaeftermiddag (3 timer). Undervisningen var også uddelegeret til de yngre, og planlægningen af denne varetoges af en fase 3 læge. Staffmeeting for alle læger hver 4. onsdag afløste morgenundervisningen. Der var i afdelingen også studenter undervisning ved speciallægerne. Dette drog de yngre læger også gavn af, idet de kunne deltage i dette, hvis arbejdet tillod det (sjældent).. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen havde ikke decideret forskning igang, men deltog i en del kvalitetssikrings projekter (Neobase, Pædiabet, Gastrobase). Endvidere deltog man engang imellem i multicenterprojekter af forskellig karakter. De yngre læger blev opfordret til at deltage, men var svære at engagere. Der udgik dog en gang imellem kasuistikker fra afdelingen. Endvidere var der udviklings-projekter for hele sygehuset. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Arbejdstilrettelæggelsen var rimelig stram. 3 læger var i ambulatoriet, 4-5 på stuegang samt to vagthavende (for- og bagvagt). De yngste udddannelsessøgende var 7 i vagtlaget og det betød at de på 14 uger havde 11 dagarbejdsdage, som ikke var vagtbelagte. Ved sygdom, fravær pga. ferie eller kursus betød det inddragelse af nogle de 11 stuegangs- eller ambulatoriedage ( evt. som følgende læge). Generelt var der dog ikke større utilfredshed med at være ansat i afdelingen. Bl. a. på grund af god vilje til at hjælpe hinanden under det daglige arbejde. Der var planer om at omstrukturere arbejdstilrettelæggelsen yderligere, så det også blev muligt for de yngre reservelæger at have ambulatorie-dage. Ligeledes arbejdedes på at etablere "teams" indenfor de enkelte subspecialer. B 3.9. Uddannelsesmiljø Der var i afdelingen en kursusfond på i ca ,- kr. Heraf var godt afsat til lægegruppen. Det var sjældent muligt at få dækket kursus-udgifter, udover at man fik fri til at tage af sted. Der var en god vilje til at tage afdelingens interne undervisning alvorlig, men fremmøde af yngre læger, der ikke var på arbejde, var sjældent. 2

4 B Andet Mange af instrukserne var af ældre dato, og man overvejede revision af dem, hvor de yngre læger skulle involveres. Imidlertid var der kun kort tid igen, inden man skulle implementere et nyt instrukssystem (for hele sygehuset?). Og dette indebar,at man ville se tiden lidt an mhp. ikke at skulle revidere form og indhold af instrukserne to gange inden for kort tid. I rapporten fra 1998 var der ligeledes intentioner om at revidere instruks-bogen, hvor et mindre antal siden er blevet revideret. Der var i afdelingen ganske betragtelige bunker af journaler, der enten ventede på at blive skrevet eller at blive gennemset pga. nye prøvesvar m.v. Dette var kilde til nogen bekymring blandt ældre yngre læger og overlæger, der følte sig noget stressede over ikke at kunne nå det indenfor normal arbejdstid, samtidig med at overarbejde ikke var velset for YL-gruppen. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Siden det sidste inspektionsbesøg i er der sket en øgning i afdelingens indlæggelsestal på ca. 16% og ca. 50% i ambulante besøg. Lægestaben er øget med 1 person (speciallæge i bagvagt). Antallet af forvagter er uændret. Dagligdagen på afsnittene og i ambulatoriet er således blevet mere presset og levner i mindre grad end tidligere, tid til supervision. Supervision synes at fungere godt i det akutte modtageafsnit, idet bagvagten ikke har andre opgaver og således er i stand til at kunne supervisere den yngre kollega. Med hensyn til deltagelse i forskningsprojekter/udviklingsarbejde er det som tidligere beskedent med muligheder i Roskilde. Årsagen til det skal antagelig søges i en travl klinisk hverdag og manglende tradition. Det bliver heller ikke lettere for de yngre læger at deltage, da deres ansættelsestid ofte kun er 6 eller 12 måneder. Uddannelsen af de yngre læger kunne i introduktionsperio-den forbedres med en sikring af en større tilstedeværelse af de yngre læger til uddannelsestimerne. Det kunne indebære at der blev sat timer af til det (f.eks. at aftenvagten mødte tidligere om onsda-gen) og at ældre læger i afdelingen evt. i de timer overtog de akutte funktioner. B 5. Konklusion Roskilde børneafdeling fremtræder som en afdeling med et rart klima, men også en travl hverdag, der lader noget tilbage at ønske i form af tid til deltagelse i undervisningsaktivitet. Da kravene til uddannelsen, efter den nye speciallægebekendtgørelse, vil øges betragteligt kan man komme i tvivl om børneafdelingen i Roskilde er istand til at løfte denne opgave med den nuværende bemanding. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 3

5 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? 4

6 Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? 5

7 Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6