Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark
|
|
- Camilla Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv Udarbejdet af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf For: Norliv Foreningen for kunder i Nordea Liv og Pension 1
2 Arbejdsrapport: Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark Udarbejdet for Norliv af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) November 2017 Denne rapport resumerer hovedkonklusionerne fra to analyser. Arbejdsgrupperne bag analyserne har bestået af følgende personer fra henholdsvis det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og TeamArbejdsliv (TA): Analyse 1 Analyse 2 NFA NFA TA Jeppe Karl Sørensen Jesper Kristiansen Hans Jørgen Limborg Elisabeth Framke Birgit Aust Karen Albertsen Nina Føns Johnsen Iben Louise Karlsen Ulrik Gensby Reiner Rugulies Flemming Pedersen Anne Helene Garde 2
3 Indhold 1. Konklusion Indledning Analyse Analyse Sammenhængen mellem analyse 1 og Resultater Analyse Forekomst Udvikling fra 2012 til Køn og alder Familiestatus Uddannelse Privat og offentlig sektor Brancher og jobgrupper Virksomhedsstørrelse Psykosocialt arbejdsmiljø er associeret med ændringer i mentale sundhedsudfordringer Mentale sundhedsudfordringer er associeret med risiko for langtidssygefravær Analyse Indsatsområder Målgrupper, hvor indsatser kan gøre en forskel Yderligere fire pointer fra analyserne
4 1. Konklusion På baggrund af en række analyser præsenteres indsatser for udvalgte målgrupper, hvor der antages, at være et særligt behov for indsatser for at forebygge og håndtere mentale sundhedsudfordringer, og hvor det videre antages, at sådanne indsatser kan gøre en vigtig forskel. Målgrupperne er: Små og mellemstore virksomheder Små virksomheder har ofte få ressourcer, er økonomisk pressede og har kun én leder (ejer), der skal overskue mange komplicerede udfordringer. Desuden er de svære at nå med information, ny viden, etc. Medarbejderne i små og mellemstore virksomheder rapporterer ikke niveauer af mentale sundhedsudfordringer og psykosocialt arbejdsmiljø, der adskiller sig nævneværdigt fra større virksomheder, men der er meget få indsatser rettet mod disse virksomheder. Derfor er de udpeget som målgruppe. Ledelsen Ledelsen spiller en nøglerolle for håndtering af medarbejdere med mentale sundhedsudfordringer og for at sikre et sundt og godt psykosocialt arbejdsmiljø. Da andelen af erhvervsaktive med mentale sundhedsudfordringer er steget fra , og der er en generel sammenhæng mellem psykosocialt arbejdsmiljø og udvikling af mentale sundhedsudfordringer vurderes det, at generelle indsatser rettet mod at gøre ledelsen bedre til at opfange medarbejdere med dårlig trivsel og til at styrke det psykosociale arbejdsmiljø generelt vil kunne gøre en positiv forskel. Unge og førstegangsansatte Analyserne viser, at unge og førstegangsansatte har flere psykiske helbredssymptomer end erhvervsaktive i gennemsnit. Unge dækker over en differentieret gruppe med forskellige baggrunde og livsvilkår. Deres udfordringer skyldes ikke nødvendigvis hverken helt eller delvist arbejdsmiljøet, men arbejdspladsen udgør en vigtig arena til håndtering af mentale sundhedsudfordringer blandt erhvervsaktive uanset, om de mentale sundhedsudfordringer er opstået på grund af forhold i arbejdet eller af andre årsager. Desuden er der flere eksempler på at indsatser rettet mod unge og førstegangsansatte har gode effekter. Derfor peges samlet set på gruppen af unge på arbejdsmarkedet som en relevant målgruppe. 2. Indledning Denne rapport er en opsamling på de resultater, som er resultatet af to analyser udført af henholdsvis Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og NFA i samarbejde med TeamArbejdsliv for Norliv. Formålet med analysearbejdet var dels at afdække omfanget og udbredelsen af de erhvervsaktives mentale sundhedsudfordringer, og dels at kortlægge og beskrive indsatser til at forebygge mentale sundhedsudfordringer med arbejdspladsen som en central arena. Opgaven er blevet løst ved at gennemføre to analyser, analyse 1 og analyse 2. For en mere detaljeret beskrivelse af baggrunden for analyseopgaverne henvises til delrapport 1.1 og Analyse 1 Det overordnede formål med analyse 1 var at besvare spørgsmålene: Hvem er mest udsat med hensyn til mentale sundhedsudfordringer blandt erhvervsaktive? Hvilke mentale sundhedsudfordringer er mest belastende? Og hvilken sammenhæng er der mellem psykosociale arbejdsmiljøforhold og mentale sundhedsudfordringer? Disse spørgsmål blev besvaret ved at gennemføre en række delanalyser. For det 4
5 første er der blevet udført analyser af udbredelsen og forekomsten af psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og mentale sundhedsudfordringer. Endvidere er udviklingen fra blevet beskrevet, ligesom forskelle mellem den private og offentlige sektor, mellem brancher og jobgrupper, mellem virksomheder af forskellige størrelser, samt forskelle ud fra socioøkonomiske og demografiske forhold (køn, alder, uddannelsesniveau og familiestatus). For det andet er sammenhænge mellem psykosociale arbejdsmiljøforhold, mentale sundhedsudfordringer og sygefravær blevet analyseret. Den væsentligste datakilde er Det Nationale Forskningscenters spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred, som stiles til mere end nye lønmodtagere hvert andet år (2012, 2014, 2016) med henblik på at afdække status og udvikling i arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelserne omfatter samlet set pt. næsten personer. For en mere detaljeret beskrivelse af metoderne henvises til delrapporterne 1.1 og Analyse 2 Det overordnede formål med Analyse 2 var at kortlægge og analysere indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer hos erhvervsaktive med henblik på at identificere særlige målgrupper, indsatser og indsatsområder. Til at opfylde dette formål blev gennemført tre analyser. For det første blev arbejdspladsrettede indsatser til at forebygge opståen og udbredelse af mentale sundhedsudfordringer gennemgået ud fra den videnskabelige litteratur, internationale anbefalinger og tilgængelige danske praksiserfaringer. For det andet blev gennemført kortlægning af erfaringer med indsatser på arbejdspladsen til at forebygge og håndtere mentale sundhedsudfordringer hos virksomhedsrepræsentanter og andre nøglepersoner. Endelig blev eksempler på indsatser i udvalgte målgrupper gennemgået og analyseret for at give et mere uddybende billede af indsatsmulighederne såvel som af forskellige fremmende og hæmmende faktorer. De anvendte metoder er nærmere beskrevet i delrapporterne 2.1 og Sammenhængen mellem analyse 1 og 2 Som vist i nedenstående figur, har analyse 1 og 2 haft mulighed for gensidigt at påvirke hinanden. Specielt gælder det, at de uddybende analyser i analyse 2, anden del (analyse 2.2) er blevet påvirket af afdækningerne i analyse 1.1 og 1.2 af, hvilke grupper der er særligt udsatte med hensyn til mentale sundhedsudfordringer, samt af analyse 2.1, der afdækker hvilke indsatser, der i særlig grad virker lovende, samt hvor der mangler indsatser. Figur 1. Indhold af Analyse 1 og 2 og opdeling af analyserne i del 1 og 2. MSU: Mentale sundhedsudfordringer. 5
6 3. Resultater 3.1. Analyse 1 Nedenstående er en opsamling på konklusionerne fra analyse 1. For en detaljeret gennemgang af resultaterne bag konklusionerne henvises til delrapporterne 1.1 og 1.2. Mentale sundhedsudfordringer baseres på forekomsten af mentale helbredssymptomer. Der anvendes følgende symptomer og lidelser som indikatorer for mentale sundhedsudfordringer i Analyse 1: Depressive symptomer Angstsymptomer Stress Søvnbesvær Indikatorerne dækker et bredt spektrum af mentale helbredsudfordringer fra dårlig trivsel i form af søvnbesvær til depressive symptomer. For både mentale sundhedsudfordringer og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer afdækker vi hvor skoen trykker med hensyn til: Forekomst (hvor mange er udsat) Udvikling over tid fra 2012 over 2014 til 2016 Køn og alder Privat og offentlig sektor Brancher og jobgrupper Skolegang og uddannelse Familiestatus Virksomhedsstørrelse Da fokus er at kortlægge, hvor skoen trykker, tages der ikke højde for, at der kan være andre faktorer, som kan forklare de beskrevne forskelle. Eksempelvis kan der være forskellige typer af job i små sammenlignet med store virksomheder. Det er beskrivelserne ikke justeret for. Analyserne omfatter desuden analyser af sammenhænge mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer fx kvantitative og følelsesmæssige krav og efterfølgende ændringer i mentale sundhedsudfordringer samt analyser af sammenhænge mellem mentale sundhedsudfordringer og risiko for langtidssygefravær Forekomst Mentale sundhedsudfordringer er udbredt blandt danske erhvervsaktive. Således rapporterer i 2016 mere end hver tiende erhvervsaktive i Danmark høj grad af depressive symptomer (10,9 %), angstsymptomer (14,4 %), og at de føler sig stresset (15,6 %). Desuden rapporterer mere end hver fjerde erhvervsaktive (28,9 %), at de vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen, og to ud af fem, at de ikke føler sig udhvilet om morgenen (41,3 %). To ud af tre af de erhvervsaktive i Danmark rapporterer, at det er nødvendigt at holde et højt arbejdstempo. Desuden svarer omkring hver tredje, at de har svære tidsfrister, uventede arbejdsopgaver, står til rådighed uden for normal arbejdstid, har nødvendigt overarbejde og har høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Knap hver tredje scorer lavt på den rapporterede ledelseskvalitet, og cirka hver fjerde rapporterer 6
7 et lavt niveau af anerkendelse fra ledelsen. Endelig svarer hver femte, at alle medarbejdere sjældent eller aldrig bliver hørt i beslutninger, der vedrører dem betydeligt Udvikling fra 2012 til 2016 Andelen af erhvervsaktive, der rapporterer mange depressive symptomer, flere angstsymptomer eller søvnbesvær (men ikke andelen, der oplever at være stressede), er steget fra 2012 til Blandt de årige var der ingen udvikling i andelen af personer med mentale sundhedsudfordringer fra 2010 til Der er ikke nævneværdige forskelle over tid fra 2012 over 2014 til 2016 i rapporteringen af niveauet af det psykosociale arbejdsmiljø blandt de erhvervsaktive i Danmark Køn og alder Kvinder rapporterer et højere niveau af mentale sundhedsudfordringer i form af depressive symptomer, angstsymptomer og stress (men ikke søvnbesvær) end mænd. Det gælder i hele aldersspændet fra år. Der tegner sig et billede af, at yngre erhvervsaktive, og især yngre kvinder, rapporterer det højeste niveau af mentale sundhedsudfordringer. Den eneste undtagelse er søvnproblemer, hvor ældre erhvervsaktive oftere end yngre vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen. Mænd rapporterer den højeste grad af høje kvantitative krav i form af nødvendigt overarbejde og at skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid, og erhvervsaktive kvinder rapporterer de højeste niveauer af følelsesmæssige krav i arbejdet og negative handlinger som fysisk vold og trusler om vold. Overordnet er der ikke store forskelle mellem aldersgrupper i forhold til de psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Der tegner sig dog et billede af, at de yngste erhvervsaktive (18-24 år) adskiller sig fra de ældre. De yngste erhvervsaktive rapporterer for eksempel færre kvantitative krav i arbejdet, mindre indflydelse, mere retfærdighed, mere anerkendelse, mere ledelseskvalitet og færre følelsesmæssige krav i arbejdet. Andelen af de yngste erhvervsaktive kvinder, der rapporterer negative handlinger på arbejdet (trusler og fysisk vold), er lavere end blandt kvinder i de øvrige aldersgrupper. Det er på niveau med de erhvervsaktive mænd Familiestatus Blandt erhvervsaktive i Danmark er der ikke nævneværdige forskelle i forhold til, om man er enlig eller samboende, og om man har børn eller ej. Dog skiller enlige erhvervsaktive med mindst et barn mellem 0 og 18 år sig ud ved, at de rapporterer det højeste niveau af depressive symptomer, angstsymptomer og stress, men ikke søvnbesvær. Dette gælder især for enlige med mindst et barn mellem 0 og 7 år. Denne gruppe rapporterer også et højere niveau af følelsesmæssige krav i arbejdet, og herunder især at skulle forholde sig til andres problemer i arbejdet Skolegang og uddannelse Blandt erhvervsaktive i Danmark er der overordnet ingen nævneværdige forskelle i niveauet af mentale sundhedsudfordringer fordelt efter højeste afsluttede uddannelse. I forhold til de psykosociale arbejdsmiljøfaktorer rapporterer erhvervsaktive med længere uddannelse et højere niveau af kvantitative krav i arbejdet. Erhvervsaktive med mellemlange videregående uddannelser rapporterer et højere niveau af følelsesmæssige krav i arbejdet, og rapporterer derudover et højere niveau af negative handlinger som vold og trusler om vold i arbejdet. Forekomsten af mobning i arbejdet rapporteres i højere grad blandt personer 7
8 med grundskole som højeste afsluttede uddannelse, og forekomst af mobning i arbejdet er generelt lavere, jo flere års uddannelse man har Privat og offentlig sektor Privat og offentligt ansatte svarer stort set det samme niveau af mentale sundhedsudfordringer. Der tegner sig dog et samlet billede af, at niveauet af mentale sundhedsudfordringer er lidt højere blandt offentligt ansatte. I forhold til de psykosociale arbejdsmiljøfaktorer er der kun få forskelle mellem privatansatte og offentligt ansatte Brancher og jobgrupper Da der er stor forskel på arbejdsopgaver og omverdensrelationer i forskellige brancher er der også store forskelle i det psykosociale arbejdsmiljø. Fx rapporterer ansatte i brancher som Døgninstitutioner og hjemmepleje og Restauranter og barer oftest mentale sundhedsudfordringer. Det er samtidigt brancher med kontakt til patienter og klienter, hvilket der ikke tages højde for i analyserne. Derfor henvises til databasen Mentalt helbred og trivsel blandt erhvervsaktive i Danmark, som er udarbejdet for Norliv i forbindelse med denne analyse. Her kan forekomster af mentale sundhedsudfordringer og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer ses for specifikke brancher og jobgrupper Virksomhedsstørrelse Blandt erhvervsaktive i Danmark er der overordnet ingen nævneværdige forskelle i niveauet af mentale sundhedsudfordringer grupperet efter virksomhedstørrelse. Der er heller ikke nævneværdige forskelle i det rapporterede niveau af psykosocialt arbejdsmiljø i form af kvantitative krav, indflydelse, anerkendelse, ledelseskvalitet, følelsesmæssige krav og mobning i arbejdet Psykosocialt arbejdsmiljø er associeret med ændringer i mentale sundhedsudfordringer Generelt er der sket en stigning i mentale sundhedsudfordringer i perioden Analysen af sammenhænge mellem psykosocialt arbejdsmiljø og ændringer i mentale sundhedsudfordringer viser, at de, der rapporterer et belastende psykosocialt arbejdsmiljø i form af et højere niveau af kvantitative krav, følelsesmæssige krav og negative handlinger, har en større stigning i mentale sundhedsudfordringer fra , end de der har et bedre psykosocialt arbejdsmiljø. Analysen viser endvidere, at de der rapporterer et godt psykosocialt arbejdsmiljø i form af mere indflydelse, retfærdighed og anerkendelse, har en mindre stigning i mentale sundhedsudfordringer end de, der rapporterer et mindre godt psykosocialt arbejdsmiljø. I alle analyser er der taget højde for andre psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, samt køn, alder og uddannelse Mentale sundhedsudfordringer er associeret med risiko for langtidssygefravær Analysen af sammenhænge mellem mentale sundhedsudfordringer og risiko for langtidssygefravær viser, at depressive symptomer, angstsymptomer og søvnbesvær alle er relateret til en øget risiko for langtidssygefravær, når der tages højde for øvrige mentale sundhedsudfordringer samt køn, alder og uddannelse. Der er også en sammenhæng mellem rapporteret stress og langtidssygefravær, men den kan forklares af de øvrige mentale sundhedsudfordringer. For alle de undersøgte mentale sundhedsudfordringer gælder, at jo højere niveau af mental sundhedsudfordring, jo større risiko for langtidssygefravær. Størrelserne af de observerede sammenhænge vurderes at være relevante, da 8
9 forekomsten af mentale sundhedsudfordringer er stor, og da langtidssygefravær har stor betydning både for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet Analyse 2 Nedenstående er en opsamling på konklusionerne fra analyse 2. For en detaljeret gennemgang af resultaterne bag konklusionerne henvises til delrapporterne 2.1 og Indsatsområder Indsatserne, som blev gennemgået i analyse 2.1, blev kategoriseret efter LOGIK-modellen, dvs. om indsatserne fortrinsvis retter sig mod ledelsen, organisationen (arbejdspladsen), gruppen, individet, eller en kombination af disse. Endvidere blev indsatserne opdelt efter forebyggelsesniveau, dvs. den primære forebyggelse af MSU (indsatser rettet mod alle medarbejdere), den sekundære forebyggelse (indsatser til medarbejdere, der viser symptomer på mentale helbredsproblemer) og den tertiære forebyggelse (indsatser for medarbejdere, som er sygemeldte på grund af mentale helbredsproblemer). I arbejdsrapporten 2.1 bliver der argumenteret for fire overordnede indsatsområder, hvor arbejdspladsrettede indsatser kan gøre en forskel i forebyggelsen af mentale sundhedsudfordringer. De fire foreslåede indsatsområder er: Øget opmærksomhed og mere viden om mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladserne. Dette er en grundlæggende betingelse for, at andre indsatser kan blive en succes. Understøtte skabelsen af kapable og robuste arbejdspladser. Det er vigtigt, at arbejdspladserne tager konkrete initiativer for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Indsatser på dette område, har til formål at støtte dem i dette arbejde. Styrket sammenhæng mellem arbejdspladsens behov for støtte og samfundets virkemidler. Mange arbejdspladser mangler interne ressourcer til at igangsætte indsatser i forebyggelsen af MSU. Der er derfor et stort potentiale i at udnytte ressourcer uden for arbejdspladsen bedre samt at finde metoder, hvormed samfundets virkemidler kan bidrage til at styrke arbejdspladsens ressourcer. Styrket og forbedret evaluerings- og læringskultur omkring indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Dette er vigtigt, for at øge forståelsen af, hvad der kan give en effekt og hvordan den kan opnås, hvilket skal bidrage til øget viden om, hvordan fremtidige indsatser kan forbedres og optimeres til virksomhedens behov Målgrupper, hvor indsatser kan gøre en forskel I rapportens anden del (delrapport 2.2) uddybes indsatser for udvalgte målgrupper, hvor der antages, at være et særligt behov for indsatser for at forebygge og håndtere mentale sundhedsudfordringer, og hvor det videre antages, at sådanne indsatser kan gøre en vigtig forskel. Målgrupperne er udvalgt på baggrund af analyse 1 og analyse 2 (del 1), jf. Figur 1 herover. Målgrupperne er: Små og mellemstore virksomheder Ledelsen Unge og førstegangsansatte. 9
10 4. Yderligere fire pointer fra analyserne Baseret på analyserne der formuleret et svar på, hvor skoen trykker med hensyn til mentale sundhedsudfordringer, og hvilke målgrupper og indsatser, som det kan være hensigtsmæssigt at satse på i forhold til forebyggelse og håndtering af mentale sundhedsudfordringer. Derudover har analyserne afdækket forskellige interessante, og i nogle henseender, overraskende pointer. Den første pointe er, at analyserne viser tydelige sammenhænge mellem både psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og mentale sundhedsudfordringer, og mellem mentale sundhedsudfordringer og langtidssygefravær. Den anden pointe er, at analyserne viser en stigning i mentale sundhedsudfordringer i de seneste år. Denne stigning er ikke fulgt af en parallel udvikling i psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Den tredje pointe er, at der mangler videnskabelige undersøgelser af indsatser med hensyn til at forebygge og håndtere mentale sundhedsudfordringer, især vedrørende indsatser som ikke er rettet til den enkelte medarbejder (individrettede indsatser). Dette hænger sammen med: Den fjerde pointe, som er, at de videnskabelige undersøgelser i højere grad har fokuseret på indsatser rettet mod individer (dvs. de enkelte medarbejdere) end på andre niveauer i organisationen (dvs. ledelsen, gruppen og arbejdspladsen som helhed), mens internationale anbefalinger og til dels praksiserfaringer vedrørende indsatser har den modsatte tendens. Fra de to første pointer kan udledes, at mentale sundhedsudfordringer kan forårsages af faktorer på arbejdet såvel som uden for arbejdet, hvilket ikke er overraskende. Men det er vigtigt at fremhæve, at dette ikke ændrer ved analysens overordnede præmis, nemlig at arbejdspladsen er en af de centrale arenaer for både forebyggelsen såvel som håndteringen af mentale sundhedsudfordringer blandt arbejdstagere. Rapporternes samlede analyser og resultater underbygger, at der er et tydeligt potentiale med hensyn til at bruge denne arena til sådanne indsatser, og at der er et stort behov for yderligere viden om, hvordan indsatserne virker. 10
Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer?
P r æ s e n t a t i Henriette Bjørn Nielsen, forskningschef Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer? 19.november Arbejdsmiljøkonferencen 2018 Program
Læs mereAnalyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport
Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport Analyse 1 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udarbejdet af: Det Nationale
Læs mereMental sundhed og indsatser på arbejdspladserne
Mental sundhed og indsatser på arbejdspladserne Stressbehandlerkonferencen 23-24. januar 2019 Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Karen Albertsen, TeamArbejdsliv Tre rapporter
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereHorsens 08/11/2018. Konference: Vejen til et godt arbejdsmiljø
Horsens 08/11/2018 Konference: Vejen til et godt arbejdsmiljø VirksomhedsnetværkCabi - Landets største netværk for socialt ansvarlige virksomheder Som medlem får du lokalt netværk, synlighed om jeres sociale
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereKøbenhavn 01/11/2018. Konference: Vejen til et godt arbejdsmiljø
København 01/11/2018 Konference: Vejen til et godt arbejdsmiljø VirksomhedsnetværkCabi - Landets største netværk for socialt ansvarlige virksomheder Som medlem får du lokalt netværk, synlighed om jeres
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereArbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereGør en forskel! - Håndtering af mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladsen
P r æ s e n t a t i Jesper Kristiansen, Seniorforsker Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker Hans Jørgen Limborg, arbejdslivsforsker Gør en forskel! - Håndtering af mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladsen
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.
Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har
Læs mereAnalyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport
Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport Analyse 2 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv Udarbejdet
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereSOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereStresshåndtering surf uden om din usunde stress!
Stresshåndtering surf uden om din usunde stress! Af Birgitte Glifberg, lederrådgiver og proceskonsulent, konsulenthuset GLIFBERG PROCESSER Om Birgitte Glifberg Oprindeligt uddannet fritidspædagog og efterfølgende
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereDe tre nye skemaer Opbygning og indhold
De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereHvordan ser det ud med sygefraværet i Danmark? Præsentation af NFA's Fraværsrapport 2017
P r æ s e n t a t i Hvordan ser det ud med sygefraværet i Danmark? Præsentation af NFA's Fraværsrapport 2017 Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm og analytiker Sannie Vester Thorsen 16. april 2018: Gå hjem-møde
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereTEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch
TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereBetydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær
Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereRundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med
Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereArbejdsmiljø og helbred offshore
P r æ s e n t a t i Nina Føns Johnsen Senioranalytiker nfj@nfa.dk På vegne af Anne-Sophie Krarup Hansen Arbejdsmiljø og helbred offshore Gå-hjem-møde i Esbjerg, november 2018 Agenda 1. Baggrund 2. Kort
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereMobning. 30. november 2017
30. november 2017 Mobning Knap hvert fjerde FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning. Undersøgelsen viser desuden, at der er sammenhæng mellem mobning og vurderingen af arbejdsmiljøet,
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereNR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse
NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger?
Hvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger? 31. januar 2019: Gå hjem-møde om arbejdsbetinget eksem Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, NFA Plan:
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereArbejdsmiljøet generelt
20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereMedlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereFormidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 6. oktober 2016, NFA, København
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereKriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mere