Slutevaluering af Projekt Socialrådgivere på Skolerne

Transkript

1 Københavns Kommunes Socialforvaltning Slutevaluering af Projekt Socialrådgivere på Skolerne Januar 2010 Mål- og rammekontor for børn og familier

2 2

3 Forord Slutevalueringen af Projekt Socialrådgivere på Skolerne samler op på 2 år med skolesocialrådgivere tilknyttet 29 de mest udsatte skoler i København. Der er i evalueringen fokus på, hvorledes ordningen er blevet implementeret samt virkningen af og tilfredsheden med ordningen. Evalueringen bygger på kvalitativt og kvantitativt data. Skolesocialrådgivere, skoleledelsen, områdecheferne for børnefamilieenhederne samt medarbejdere på skoler og i børnefamilieenhederne har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse samt interviews. Herudover er en række forældre og elever interviewet i forbindelse med 10 case-beskrivelser. Case-beskrivelserne (bilag 3) giver et indblik i, hvilke opgaver og indsatser skolesocialrådgivernes varetager og deltager i ude på skolerne, såvel som samarbejdet med børnefamilieenheden. Første del af evalueringen er et kort resume af evalueringens resultater samt konklusion og de initiativer Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, på baggrund af evalueringen, igangsætter i Herudover gives en kort beskrivelse af formålet med Projekt Socialrådgivere på Skolerne og slutevalueringen. Herefter præsenteres slutevalueringens resultater i forhold til implementeringen af skolesocialrådgiverfunktionen samt virkning og tilfredshed med ordningen. 3

4 4

5 Indhold RESUME... 6 KONKLUSION OG INITIATIVER I PROJEKTINDHOLD OG -FORMÅL HALVVEJSEVALUERINGENS RESULTATER SLUTEVALUERINGENS FORMÅL OG METODER Metoder IMPLEMENTERING AF SKOLESOCIALRÅDGIVERORDNINGEN ORGANISERING Styregruppernes ansvar og beslutningskompetence Skolesocialrådgivernes ansættelsesforhold og beslutningskompetence Skolesocialrådgivernes forankring i børnefamilieenhederne Skolesocialrådgivernes forankring på skolerne SKOLESOCIALRÅDGIVERENS FUNKTION OG OPGAVER Overordnet tidsforbrug Deltagelse i tværsmøder og andre tværfaglige fora på skolerne Sparringspartner for ledelsen og rådgivning af lærere på skolen Rådgivning til elever og forældre Medkoordinering af skolens og børnefamilieenhedens indsat Arbejde med generel trivsel på skolen Skolesocialrådgivernes samarbejdsrelationer Kendetegn for elever og forældre, der har været i kontakt med skolesocialrådgiveren VIRKNINGER AF SKOLESOCIALRÅDGIVERORDNINGEN UDVIKLINGEN I ANTAL OG KVALITET AF UNDERRETNINGER FOKUS PÅ FRAVÆR TILFREDSHED MED SKOLESOCIALRÅDGIVERORDNINGEN Forebyggelse af at bekymringsbørn og -familiers vanskeligheder udvikler sig Kommunikation mellem familierne og det sociale system Forståelse og dialog mellem familierne og skolen Forståelse og dialog mellem børnefamilieenhed og skole Ønsket om at skolesocialrådgiverordningen gøres permanent BILAG 1 SKOLER I PROJEKT SOCIALRÅDGIVERE PÅ SKOLERNE BILAG 2 OVERSIGT OVER DELTAGELSE I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OG FOKUSGRUPPEINTERVIEW BILAG 3 - CASE-BESKRIVELSER SAMTALEFORLØB MED ELEV, DER HAR SVÆRT VED AT KONTROLLERE SIT TEMPEREMANT 51 KONFLIKTER OG DÅRLIG TRIVSEL PÅ BAGGRUND AF SKILSMISS.52 KOORDINERING AF INDSATS FOR FAMILIE RAMT AF STØRRE SOCIALE VANSKELIGHEDER...53 FOREBYGGELSE AF UDADREAGERENDE ADFÆRD GENNEM INDDRAGELSE AF FAMILIEHUS.54 SAMARBEJDE MED FAMILIE, SKOLE OG PPR I FORBINDELSE MED ELEV MED ADFÆRDSVANSKELIGHEDER.55 SAMARBEJDE MED AKT LÆRER OM NEDBRINGELSE AF MASIVT FRAVÆR...56 STØTTE TIL FAR OG SØN MED KONFLIKTER I HJEMMET 57 RÅDGIVNING TIL LÆRER, DER ER BEKYMRET FOR EN RÆKKE ELEVER I SIN KLASSE 58 SAMTALEFORLØB MED DRENG I FALDENDE TRIVSEL...59 SAMARBEJDE OM ELEV I FALENDE TRIVSEL OM MED ADVÆRSVANSKELIGHEDER

6 Resume Projekt Socialrådgivere på Skolerne er et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børneog Ungdomsforvaltningen, og skal ses som et led i styrkelsen af den tidlige og forebyggende indsats rettet mod udsatte børn og unge. Der er i børneenhederne ansat 14 ½ skolesocialrådgivere, der i alt er tilknyttet 29 er de mest udsatte skoler i København (Bilag 1). Formålet med slutevalueringen er at følge op på halvvejsevalueringens (november 2008) resultater samt give en endelig vurdering af skolesocialrådgiverordningen, herunder hvorvidt denne bør fortsætte. Overordnet evalueres implementeringen samt virkningen af ordningen. Projekt Socialrådgivere på Skolerne løber i perioden august 2007 til og med december Der er således et år tilbage af projektet. Det er tydeligt, at ordningen har haft en stor virkning på samarbejdet mellem skoler og børnefamilieenheder samt skolernes indsats for bekymringsbørn- og familier. Der er stor opbakning til, at projektet gøres permanent. Samlet set ønsker 89 % af skolesocialrådgivere, skoleledere, børnefamilieenhedernes områdechefer og medarbejdere på skoler og i børnefamilieenheder, at ordningen gøres permanent. Implementering af skolesocialrådgiverordningen De første skoleår med skolesocialrådgivere har tydeliggjort, at der er tale om et projekt, hvor forskellige kulturer mødes samt at det tager tid at implementere en helt ny funktion på skolerne og i børnefamilieenhederne. Evalueringen viser, at der fortsat skal arbejdes med det ledelsesmæssige fokus samt de forskellige deltageres beslutningskompetence. Skolesocialrådgiverfunktionen er udelukkende forebyggende og skolesocialrådgiverne vil derfor ofte have viden, som de skal få enten skolen eller børnefamilieenheden til at handle på. Dette kan sætte dem i en svær situation og der skal være et kontinuerligt fokus på, hvordan man på skolen og i børnefamilieenheden håndterer skolesocialrådgiverens faglighed og viden. I forhold til skolesocialrådgivernes forankring i børnefamilieenhederne er der et bredt kendskab til funktionen. Der skal fortsat arbejdes med at formulere, hvorledes man gør optimal brug af socialrådgiverens faglighed og viden i forhold til at forbedre den generelle viden om og samarbejdet med skolerne i hele børnefamilieenheden. Det vurderes, at der på skolerne er større kendskab til funktionen end ved halvvejsevalueringen. Skolesocialrådgiverne oplever dog stadig, at det kan være svært at få lærerne i tale. Skolerne skal således fortsat, i samarbejde med skolesocialrådgiveren, arbejde med dette, herunder fælles skriftlige funktionsbeskrivelser. Alle skolesocialrådgivere varetager overordnet de samme funktioner på skolerne. Der er dog forskel på, hvor megen tid der bruges på de forskellige aktiviteter. Skolesocialrådgivernes bruger over halvdelen af deres tid på aktiviteter direkte i skoleregi, og deres funktioner på skolerne kan overordnet betegnes som: 6

7 Deltagelse i tværsmøder og andre tværfaglige fora Sparringspartner for ledelsen og rådgivning af lærere Rådgivning til elever og forældre Koordinering af skolens og børnefamilieenhedens indsats Arbejde med generel trivsel på skolen i f.eks. klasser eller grupperinger Skolesocialrådgiverne har i skoleårene 2007/2008 og 2008/2009 været i kontakt med 354 og 386 familier. I 62 % af disse henvendelser er der blevet iværksat et rådgivningsforløb med skolesocialrådgiveren. Kontakten til skolesocialrådgiveren skabes fortrinsvis gennem lærere, men også via forældre og elever. Siden halvvejsevalueringen er der sket en stigning i henvendelserne fra lærere, hvilket tyder på, at kendskabet til funktionen er steget. De tre henvendelsesproblematikker, der fylder mest er fravær, reaktioner på forældres skilsmisse samt adfærdsproblemer. Forebyggelse af, at bekymringsbørns vanskeligheder udvikler sig 90 % af områdechefer, skoleledere og skolesocialrådgivere og 87 % af medarbejdere på skolerne vurderer, at ordningen i nogen eller høj grad styrker muligheden for at forebygge, at eleveres vanskeligheder udvikler sig. Skoler såvel som børnefamilieenheder oplever, at ordningen især gør en forskel i de sager, hvor skolen er i tvivl om der skal underrettes. Her kan skolesocialrådgiveren gå ind og i samarbejde med lærere og familie afklare, hvilke vanskeligheder der er tale om. Her beskriver flere lærere, at de oplever en større tryghed i familiearbejdet, idet skolesocialrådgiverne har erfaring og metoder til dette. Børnefamilieenhederne oplever, at skolerne løser flere problemer i eget regi, samt at den indsats skolen har givet familier, hvor børnefamilieenheden alligevel bliver nød til at tage over, er bedre. Størstedelen af de henvendelser skolesocialrådgiveren får omhandler fravær. I de to år, hvor der har været skolesocialrådgivere tilknyttet de 29 skoler, er der sket en positiv udvikling i skolernes fraværsprocent. Antallet er elever med ulovligt bekymrende fravær er således faldet fra 3,0 % til 1,7 %, hvilket svarer til forbedring på 1,3 % point. De resterende skoler i Københavns fraværsprocent er ligeledes faldet, men ikke i samme grad som skolerne i projektet. Virkning i forhold til at fremme kommunikation mellem familierne og det sociale system 79 % af skolesocialrådgivere, skoleledere og områdechefer oplever, at ordningen i nogen eller høj grad fremmer kommunikationen mellem familier og det sociale system. Skolesocialrådgiverne har først og fremmest en forebyggende funktion og er ikke sagsbærende, men de kan have en vigtig funktion i at lette vejen for de familier, hvis vanskeligheder er så alvorlige, at børnefamilieenheden skal gå ind sagen. Herudover kan skolesocialrådgiveren også være et bindeled mellem børnefamilieenhed og elever, hvis familier har en sag. 7

8 Virkning i forhold til at fremme gensidige forståelse og dialog mellem familierne og skolen 67 % af skolesocialrådgivere, skoleledere og områdechefer oplever, at ordningen i nogen eller høj grad har fremmet den gensidige forståelse og dialog mellem familierne og skolen. Det er således ikke her skolesocialrådgiverne har den mest vigtige opgave. Projektdeltagerne oplever, at samarbejdsrelationen mellem skole og familie først og fremmest er skolens ansvar, men at skolesocialrådgiveren kan have en vigtig funktion i forhold til skole-hjem-samarbejdet. Skolesocialrådgivere, skoleledere og de interviewede familier oplever generelt, at lærerne har et godt samarbejde med familierne. Virkning i forhold til at sikre forståelse og dialog mellem børnefamilieenhed og skole Et hovedelement i ordningen er styrkelsen af forståelse og dialog mellem børnefamilieenhed og skole. I halvvejsevalueringen blev dette betegnet som et element, der kræver stor arbejdsindsats, idet der er tale om to fagligt og organisatorisk forskellige kulturer. 90 % af skolesocialrådgivere, skoleledere og områdechefer og 83 % af skolemedarbejderne vurderer, at ordningen i nogen eller høj grad fremmer forståelse og dialog mellem børnefamilieenhed og skole. 65 % af medarbejderne i børnefamilieenhedens undersøgelsesgrupper oplever, at skolesocialrådgiveren har haft en positiv indflydelse på deres samarbejde med skolerne. Herudover vurderer 85 % af skolelederne og områdecheferne, at ordningen i nogen eller høj grad har forbedret samarbejdet på et ledelsesniveau. 79 % oplever, at samarbejdet på medarbejderniveau er forbedret. En af skolesocialrådgivernes funktioner er, at understøtte skolen, når de underretter børnefamilieenheden. 84 % af medarbejderne på skolerne og 65 % i børnefamilieenheden vurderer, at ordningen har haft en positiv indflydelse på kvaliteten af indholdet i underretningerne. Lærerne oplever, at de med skolesocialrådgiverens støtte er mere trygge, hvis de skal underrette børnefamilieenheden. 8

9 Konklusion og initiativer i 2010 Slutevalueringen viser, at Projekt Socialrådgivere på Skolerne har været en succes. Erfaringerne fra de første to skoleår viser, at ordningen i høj grad har været med til at fremme dialog og samarbejde mellem skoler og børnefamilieenheder. Brobygningselementet i ordningen har medført en fælles forståelse og et bedre samarbejde mellem skoler og børnefamilieenheder. Det tværfaglige, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde er således øget markant. Medarbejderne på skolerne og i børnefamilieenhederne oplever, at ordningen styrker muligheden for at forebygge, at elevers vanskeligheder udvikler sig. Kvaliteten i underretningerne fra de deltagende skoler er blevet bedre, og andelen af elever med bekymrende fravær er faldet. Lærere beskriver, at en socialrådgiver på skolen medfører tryghed i arbejdet med elever i faldende trivsel, og at forståelsen for og tilliden til børnefamilieenhederne er øget. Medarbejdere i børnefamilieenhederne beskriver, hvorledes de har fået en større forståelse for og indsigt i skolernes arbejdsbetingelser samt en ny indgang til skolerne, der har forbedret samarbejdet markant. Projektet er kendetegnet ved, at der er tale om to fagligt og organisatorisk forskellige kulturer, der mødes, hvilket har haft sin indvirkning på implementeringen. Halvvejsevalueringen viste, at der det første år var problemer med implementeringen af ordningen, herunder det ledelsesmæssige fokus. Dette ledte til en række justeringer i projektet. Siden halvvejsevalueringen er der sket forbedringer på alle de områder, der ledte til justeringer. Der er ligeledes sket forbedringer i forhold til de fire fokusområder. 1 Der skal dog fortsat arbejdes med rutiner og systematik i forhold funktionens opgaver og rolle på skolen såvel som i børnefamilieenhederne. Der skal således i 2010 arbejdes med retningslinjer og procedurebeskrivelser for skolesocialrådgiverfunktionen. 89 % af skolesocialrådgivere, skoleledere, områdechefer samt medarbejdere på skolerne og i børnefamilieenhederne ønsker, at skolesocialrådgiverordningen gøres permanent. Midler til Projekt Socialrådgivere på Skolerne ophører med udgangen af Det vil være muligt for børnefamilieenhederne og skoler, at aftale forskelle former for formaliseret samarbejde med eks. faste kontaktpersoner for skolerne i børnefamilieenheden, men den aflastning skolesocialrådgiveren bringer ind i børnefamilieenhedernes undersøgelsesgrupper og hos skoleledelsen såvel som lærerne, vil forsvinde. Projekt Socialrådgivere på Skolerne er en del af Socialforvaltningens strategi for tidlig indsats på området for udsatte børn og unge, og indeholder mange af de samme tanker om inklusion, der ligger i Børne- og Ungdomsforvaltningens Specialreform og Projekt Tidlig Identifikation. De udviklingsinitiativer, der er sat i gang af de to forvaltninger, er således inspireret af skolesocialrådgiverprojektet og omvendt. Herudover spiller de tværfaglige, tværprofessionelle og tværsektorielle perspektiv i ordningen sammen med de tanker, der ligger i Anbringelsesre- 1 Målet er, at ordningen skal forebygge, at børns vanskeligheder udvikler sig, fremme kommunikationen mellem familierne og det sociale system, fremme gensidig forståelse og dialog mellem familier og skole samt sikre dialog mellem børnefamilieteam og skole. 9

10 formen, såvel som Barnets Reform. På baggrund af slutevalueringens resultater vil Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen tage initiativ til: Skolesocialrådgiverordningen bør gøres permanent Skolesocialrådgiverordningen har været en succes. På baggrund af de gode resultater i forhold til det styrkede samarbejde mellem de to forvaltninger samt muligheden for at forebygge, at elevers vanskeligheder udvikler sig, anbefales det, at ordningen gøres permanent. En permanent ordning vil sikre den positive udvikling projektet har igangsat. Hvis der ikke tilføres nye midler til en videreførelse af ordningen vil 29 skoler og 8 børnefamilieenheder pr. 1. januar 2011 være uden skolesocialrådgiver. Skoler og børnefamilieenheder vil således stå uden den funktion, der har været med til at styrke samarbejdet mellem de to forvaltninger samt styrke mulighederne for at forebygge, at elevers vanskeligheder udvikler sig. Skolerne vil miste skolesocialrådgiverens konsultative bistand i hverdagen. Skoler og børnefamilieenheder mister muligheden for, gennem de ressourcer der ligger i funktionen, at igangsætte forebyggende rådgivningsforløb i skoleregi tæt på elevernes og forældrenes dagligdag. Da f.eks. belastningsgraden og antallet af underretninger er forskellige fra skole til skole vil Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen foretage en vurdering af, hvorvidt og i hvilken grad ordningen bør udvides til de resterende skoler i København. De to forvaltningen vil fremlægge fælles forslag vedr. en permanentgørelse af projektet. Styregruppe i hver bydel Der skal fortsat være en styregruppe, i alle bydele, der følger op på og udvikler skolesocialrådgiverordningen. Styregruppen har ansvaret for implementering af ordningen på skoler og i børnefamilieenheden. Styregrupperne skal fortsat lave en årlig status på projektet til den centrale projektledelse, der består af de relevante fagkontorer i Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Alle skolesocialrådgivere skal deltage i en række aktiviteter på skolerne I projektbeskrivelsen er skolesocialrådgivernes hovedfunktioner beskrevet som, rådgivning til lærere og skole samt børn og deres forældre, koordinering af skolen og Socialforvaltningens indsats samt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere. Evalueringen viser, at denne beskrevne ramme giver god mening, men at der er behov for yderligere konkretisering af skolesocialrådgivernes opgaver. Evalueringen viser, at flere skoler har gode erfaringer med en systematisk brug af skolesocialrådgiveren i forhold til en række konkrete aktiviteter. Fremover skal skolesocialrådgiverne på alle skoler: 10

11 - Deltage fast i tværsmøder og andre tværfaglige fora på skolen, hvor bekymringsbørn drøftes - Indgå i en fast arbejdsgang vedr. underretninger til børnefamilieenheden - Indgå i en fast arbejdsgang vedr. håndtering af elever med bekymrende fravær - Indgå som fast person i de klassegennemgange, der finder sted på skolen Der skal i 2010 udarbejdes funktions- og procedurebeskrivelser af skolesocialrådgivernes funktion på skolerne og i børnefamilieenheden I de første år af projektet har man på skoler og i børnefamilieenheder arbejdet med forskellige måder at indholdsudfylde funktionen. Der er dog stadig blandt lærere og børnefamilieenhedsmedarbejdere usikkerhed i forhold til, hvornår man kan gøre brug af skolesocialrådgiveren. I 2010 skal der udarbejdes funktions- og procedurebeskrivelser af skolesocialrådgiverens funktion. Beskrivelserne skal i børnefamilieenhedsregi indeholde, skolesocialrådgiverens forankring, hovedopgaver og hvornår sagsbehandlerne kan samarbejde med skolesocialrådgiveren. I skoleregi skal det beskrives, hvorledes man på den enkelte skole arbejder med de elever, der er bekymringer om, herunder hvorledes de forskellige ressourcepersoner og tværfaglige fora spiller sammen. Denne proces igangsættes og understøttes af projektledelsen, således at de samme drøftelser og refleksioner, finder sted på tværs af byen og skoler og børnefamilieenheder ikke står alene med opgaven. Formålet er at skabe klarhed for medarbejdere på skoler og i børnefamilieenheder i forhold til, hvornår de kan gøre brug af funktionen i forhold til at understøtte den tidlige indsats for børn og unge i faldende trivsel. Der skal i 2010 udarbejdes inspirationskatalog Da skolerne og børnefamilieenhederne har gjort forskellige erfaringer i projektperioden vil der i 2010 bliver udarbejdet et inspirationskatalog med gode eksempler på tiltag og indsatser. Kataloget skal fungere som inspiration for skoler med tilknyttet skolesocialrådgiver, såvel som skoler, der ikke har været med i projektet. I forbindelse med udarbejdelse inspirationskataloget kan der indgå en fælles temadag for de deltagende skoler og børnefamilieenheder samt skoler uden for projektet. 11

12 Projektindhold og -formål I budget 2007 modtog Socialforvaltningen midler svarende til 1,9 mio. kr. i 2007 og 4,6 mio. kr. årligt i til ansættelse af 10 ½ socialrådgiver i 7 børnefamilieenheder. Disse blev tilknyttet 25 skoler i København. I budget 2009 modtog Socialforvaltningen yderligere 2 mio. kr. til en udvidelse af projektet i 2009 og Fra januar 2009 har 14 ½ skolesocialrådgivere været tilknyttet 29 skoler (Bilag 1). Skolerne og ressourcerne er strategisk udvalgt og fordelt på baggrund af antallet af elever, der har forældre, der modtager førtidspension eller kontanthjælp, således ordningen sætter ind der, hvor behovet er størst. Andre kommuner har i løbet af de sidste år ansat socialrådgivere, der på den ene eller anden måde er tilknyttet skolerne. F.eks. Herlev, hvor der er en socialrådgiver på skolerne en dag om ugen. I modsætning til andre kommuner varetager Københavns Kommunes skolesocialrådgivere udelukkende en forebyggende indsats, med fokus på at understøtte skolernes indsats, og er således ikke sagsbehandlere på sager i børnefamilieenheden. Antallet af skoler i København og det frie skolevalg medfører, at det ikke er muligt, at tilknytte en sagsbærende skolesocialrådgiver til skolerne, idet en stor del af eleverne vil være bosiddende i en anden bydel og dermed tilknyttet en anden børnefamilieenhed. Projekt Socialrådgivere på Skolerne er et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børneog Ungdomsforvaltningen. Projektet er et led i styrkelsen af den tidlige og forebyggende indsats rettet mod sårbare og udsatte børn og unge i København. Skolesocialrådgiverne fungerer som børnefamilieenhedens forpost i forhold til elever med faldende trivsel og skal i samarbejde med skolen sikre, at den rigtige støtte, til børn med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder, gives på et tidligt tidspunkt. Formålet med skolesocialrådgivernes indsats på skolen er: At forebygge at børnenes vanskeligheder udvikler sig At fremme kommunikationen mellem familierne og det sociale system At fremme den gensidige forståelse og dialog mellem familierne og skolen At sikre dialogen mellem socialcenter og skole, når der foretages underretninger og skoleudtalelser i forhold til skolens børn At understøtte skolen i, at Socialforvaltningen modtager kvalificerede underretninger om børn med behov for særlig støtte, når barnets problemer ikke kan afhjælpes gennem de støttefunktioner skolen normalt trækker på Skolesocialrådgiverne skal således understøtte skolen i arbejdet med sårbare og udsatte børn og unge, herunder en fastholdelse i almensystemet, samt medkoordinere indsatsen for de børn, der hører under Servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Skolesocialrådgivernes rådgivningstilbud til elever og forældre falder under Servicelovens 11, stk. 3, hvor rådgivning, undersøgelse og behandling kan gives, hvis barnets eller den unges vanskeligheder ikke er så store, at betingelserne for særlig støtte efter Servicelovens er opfyldt. Målgruppen for denne indsats er således børn og unge, der viser tegn på sociale og/eller adfærdsmæssige problemer, men hvor problemerne ikke er så store, at der kan blive tale om egentlige foranstaltninger. For elever og forældre der er i faldende trivsel eller særligt udsat- 12

13 te, 2 er det således muligt for skolesocialrådgiverne at gennemføre kortere intensive eller længerevarende forløb med eleven og/eller forældre. Det skal dog understreges, at hvis det viser sig, at der er behov for andet end rådgivning, f.eks. forebyggende foranstaltning, gælder de almindelige regler for opstart af en børnesag. De forventede sammenhænge mellem skolesocialrådgivernes aktiviteter på skolen, resultater og langsigtede virkninger er illustreret i en forandringsteori. Forandringsteorien skal forstås som antagelser om, hvad der bringer Projekt Socialrådgivere på Skolerne til at fungere. Forandringsteorien er med andre ord, antagelser om, hvilke elementer i indsatsen der påvirker målgruppen gennem hvilke mekanismer. Den illustrerede forandringsteori giver et indblik i, hvilke tanker der ligger bag projektet samt, hvilke temaer og aktiviteter der er relevante at fokusere på i evalueringen. Udover selve skolesocialrådgivernes aktiviteter er projektets succes ligeledes afhængig af skolesocialrådgivernes mulighed for at varetager de beskrevne arbejdsopgaver, herunder den lokale organisering og ledelsesmæssige opbakning fra områdechef og skoleledere mv. Det er således en vigtig faktor, at de forskellige deltagere i projektet har en fælles forståelse for indsatsens indhold og formål. 2 Børn i faldende trivsel og udsatte børn med behov for særlig støtte falder i børnelinealens kategori 2 og 3, hvor tidsperspektivet for afhjælpning af problemerne beskrives som kort eller længerevarende til langvarigt. 13

14 14

15 Halvvejsevalueringens resultater I efteråret 2009 blev der foretaget en evaluering af det første skoleår med skolesocialrådgivere skoleåret 2007/2008. Halvvejsevalueringen tydeliggjorde, at der er tale om et projekt, hvor forskellige kulturer mødes og skal tilpasse sig hinanden. Dette medfører, at det tager tid at implementere ordningen. Udover udfordringerne med at skulle implementere en helt ny funktion på skolerne og i børnefamilieenhederne, var opstartsperioden især præget af omstruktureringen på skoleområdet, der medførte sammenlægning og lukning af en række skoler. Flere skolesocialrådgivere efterlyste en mere central styring, rammer for deres arbejde samt at lærerne gjorde brug af ordningen. Evalueringen vidste dog også, at 81 % procent af skoleledere og områdechefer var tilfredse med ordningen. Når man inkluderede skolesocialrådgiverne var tallet dog 74 %. Igen fordi ikke alle skolesocialrådgivere følte tilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning og forankring. 86 % af skolesocialrådgivere, skoleledere og områdechefer oplevede, at ordningen var med til at forebygge at bekymringsbørn og -familiers vanskeligheder udviklede sig. 70 % oplevede at ordningen fremmer kommunikation mellem det sociale system og familierne mens 83 % oplevede at ordningen have en neutral, nogen eller høj indvirkning på kommunikationen mellem familierne og skolen. 76 % oplevede, efter det første år, at ordningen var med til at fremme forståelsen mellem skoler og børnefamilieenhed og 65 % af skoleledere og områdechefer oplevede, at ordningen havde forbedret samarbejdet på ledelses- såvel som medarbejderniveau. Opstartsvanskeligheder, kulturforskelle og manglende ledelsesfokus medførte, at der ikke var indført faste rutiner i forhold til brug af skolesocialrådgiverfunktionen på alle skoler såvel som i børnefamilieenhederne. Generelt var der dog en fælles forståelse for ordningens indhold og formål og en positiv oplevelse af, at skolesocialrådgiverfunktionen gjorde en forskel i skolens arbejde med sårbare og udsatte elever. Halvvejsevalueringens resultater medførte en række justeringer i projektet, hvor hovedfokus var på at styrke det ledelsesmæssige fokus samt indføre rutiner og systematik i brugen af funktionen, bl.a. at: Der skulle oprettes styregrupper i alle bydele, hvor skoleledere, områdechefer og skolesocialrådgivere mv. skulle arbejde med udviklingen af ordningen i bydelen. Styregrupperne skulle udarbejde en årlig status. Skolesocialrådgiverne skulle have faste kontaktpersoner på skoler og i børnefamilieenheder, samt tilknyttes en af grupperne i børnefamilieenheden og relevante fora på skolerne. Skoler og børnefamilieenheder skulle arbejde med at indføre rutiner for en systematisk brug af skolesocialrådgiverfunktionen, herunder orientering om og/eller inddragelse i underretninger. 15

16 Slutevalueringens formål og metoder Formålet med slutevalueringen er at evaluere indsatsen og klarlægge behovet for en fortsættelse af ordningen. Overordnet følges der op på tilfredsheden med ordningen samt ordningens virkninger. Herudover følger slutevalueringen op på de konklusioner og justeringer, halvvejsevalueringen ledte til. Slutevalueringen vil bl.a. klarlægge følgende: hvordan skolesocialrådgiverfunktionen er blevet indholdsudfyldt antallet af børn og familier der har været i kontakt med skolesocialrådgiverne implementeringen af skolesocialrådgiverordningen på skolerne og i børnefamilieenhederne virkningen af ordningen i forhold til udviklingen i underretninger og elevfravær tilfredsheden med ordningen på skolerne og i børnefamilieenhederne Som i halvvejsevalueringen fra 2008 samles der i slutevalueringen op på de i projektbeskrivelsen beskrevne formål. Det er i projektbeskrivelsen et fastsat succeskriterium for evalueringen, at 80 % af de adspurgte skal udtrykke tilfredshed med ordningen i forhold til: forebyggelse af at bekymringsbørn og -familiers problemer udvikler sig kommunikation mellem familierne og det sociale system forståelse og dialog mellem familierne og skolen forståelse og dialog mellem socialcenter og skole Projektet evalueres ud fra den målsætning, at skolesocialrådgiverne, i samarbejde med skolen, skal understøtte den tidlige indsats på skolerne ved at iværksætte relevant tilbud om støtte i skoleregi og/eller sikre, at børnefamilieenheden går videre med sagen. Evalueringen har således et bagudrettet evaluerende perspektiv med fokus på, hvorvidt beskrevne mål er opnået og indsatsen gennemført som planlagt, samt et fremadrettet læringsperspektiv. Metoder Der er i evalueringen anvendt følgende kvalitative og kvantitative metoder til at undersøge implementeringen og virkningen af ordningen: Analyse af registrering af sager samt registrering af tid/aktiviteter Analyse af udviklingen i forhold til bekymrende fravær og underretninger Spørgeskemaer Fokusgruppeinterview/interview Case-beskrivelser 16

17 Analysen af registrering af sager giver et indblik i, hvor mange børn/unge/familier skolesocialrådgiverne har haft kontakt til, hvilke vanskeligheder disse har haft, hvilke personer der kontakter skolesocialrådgiveren samt, hvilke løsninger der findes til at afhjælpe problemerne. Analysen af registrering af tid/aktiviteter giver et indblik i, hvor meget af skolesocialrådgiverens tid der går med rådgivning af lærere og andre aktiviteter i skoleregi, f.eks. deltagelse i tværfaglige fora på skolen. Analysen af bekymrende fravær og underretninger giver et indblik i, hvorvidt ordningen har haft en positiv virkning i forhold til antallet af og arbejdet med elever med bekymrende fravær samt kvaliteten af de underretninger børnefamilieenheden modtager. Idet 6 skoler efter strukturomlægningen på skoleområdet har samme belastningsgrad, som en række skoler i projektet, er det i disse analyser muligt at sammenligne resultaterne med en kontrolgruppe. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få et indblik i deltagernes vurdering af ordningens første 2 skoleår, herunder hvorvidt ordningen er medvirkende til at forebygge, at bekymringsbørn og -familiers problemer udvikler sig. Spørgeskemaundersøgelsen består af elektroniske skemaer, der er sendt ud til skolesocialrådgivere, områdechefer samt skoleledere. Herudover har medarbejdere i børnefamilieenheden og på skolerne også deltaget. For kvalitativt at uddybe de tendenser, der afspejles i analyserne og spørgeskemabesvarelserne, er der foretaget en række fokusgruppeinterviews. To fokusgruppeinterview med repræsentanter fra skoleledelsen samt andre ressourcepersoner på skolerne. Et fokusgruppeinterview med skolesocialrådgiverne samt 3 interviews med områdechefer (Bilag 2). Det er ikke i projektbeskrivelsen krav om, at medarbejdere i børnefamilieenhederne, på skolerne eller elever og familier skal vurdere ordningen, men idet en stor del af skolesocialrådgivernes funktion er kontakten med f.eks. lærere og bekymringsbørn og -familier, er disse inddraget i slutevalueringen. Figuren illustrerer, hvilke kvantitative og kvalitative metoder der er brugt til at belyse og evaluere delelementerne i slutevalueringen: Metoder der bruges til at belyse de enkelte delelementer i evalueringen Implementering af Vurdering af ordningen ordningen Analyse af registreringer af sager Analyse af registrering af tid Analyse af fravær Analyse af underretninger Spørgeskema: Skolesocialrådgivere, skoleledere og områdechefer Spørgeskema: Medarbejdere på skolerne og i børnefamilieenhederne Fokusgruppeinterview/Interview Case-beskrivelser Virkning af ordningen 17

18 Implementering af skolesocialrådgiverordningen Skolesocialrådgiverne er ansat i Socialforvaltningens børnefamilieenheder og er, afhængigt om de er ansat fuld- eller deltid, hver tilknyttet 1-2 skoler. De første 2 skoleår med skolesocialrådgivere har tydeliggjort, at der er tale om et projekt, hvor forskellige kulturer mødes børnefamilieenheden som skoler imellem, såvel som de enkelte skoler imellem. Dette har vist sig at have stor indflydelse på, hvorledes og i hvilken grad skolesocialrådgiverfunktionen er blevet implementeret på de forskellige skoler og børnefamilieenheder. På de følgende sider følges der først op på, hvorledes man i bydelene organisatorisk har arbejdet med implementeringen af ordningen, herunder forankringen på skoler og i børnefamilieenhederne. Herefter beskrives, hvordan skolesocialrådgiverne bruger deres tid, hvilke opgaver de varetager på skolerne og i børnefamilieenheden og de familier de har haft kontakt med. Organisering Halvvejsevalueringen understregede, at der er tale om et projekt, hvor forskellige fagkulturer mødes, hvilket er medvirkende til, at det tager tid at implementere den nye funktion på skoler såvel som i børnefamilieenhederne. I det følgende følges der op på, hvordan man i bydelene organisatorisk har arbejdet med implementeringen af skolesocialrådgiverfunktionen. Styregruppernes ansvar og beslutningskompetence Idet skolesocialrådgiverprojektet er et samarbejdsprojekt mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefales det i projektbeskrivelsen, at der i hver bydel oprettes en lokal styregruppe. Styregruppen har til opgave at sikre, at projektet gennemføres som planlagt samt håndtere eventuelle uoverensstemmelser, som ikke kan løses på den enkelte skole eller i børnefamilieenheden. Styregruppen består som udgangspunkt af områdechef, skoleledere eller souschefer og skolesocialrådgivere. Halvvejsevalueringen viste, at der kun på Amager og Nørrebro var etableret styregrupper. Evalueringen viste også, at der var en sammenhæng mellem andelen af projektdeltagere, der oplevede, at der var barrierer i forhold til uklare definitioner af opgavebeskrivelser og hvorvidt der var en styregruppe. I løbet af 2009 er der blevet oprettet styregrupper i alle bydele. Der gives fra skoleledere såvel som områdechefer udtryk for, at styregruppen er et vigtigt forum at tage generelle såvel som mere konkrete drøftelser i forhold til tidlig og forebyggende indsats, samarbejdsrelationer, såvel som skolesocialrådgiveren rolle og opgaver. Der gives dog stadig fra skolesocialrådgi- 18

19 verne udtryk for, at alle styregrupper ikke fungerer lige godt. Som en skolesocialrådgiver formulerer det: Styregruppen styrer ikke. Det er skolesocialrådgivernes ejerskab, der skal bære det. De burde tage mere ansvar. Der har ligeledes været en kritik af, at ikke alle skoleledere er lige gode til at møde op til styregruppens møder og at den person, der er blevet sendt i stedet ikke har kompetence til at træffe beslutninger, der tages i gruppen. Styregrupperne er et vigtigt forum for viden- og erfaringsudveksling, og det er dette forum, der har hovedansvaret for implementering og udvikling af ordningen. Det er vigtigt, at den enkelte områdechef og skoleleder tager dette ansvar alvorligt og at der er klare retningslinjer for, hvem der deltager i gruppen, at gruppens beslutninger ikke blot er snak, men også skal efterleves, herunder at ledelsen følger op på om dette sker. Skolesocialrådgivernes ansættelsesforhold og beslutningskompetence De første to skoleår har der været en del drøftelser om, hvilken forvaltning skolesocialrådgiverfunktionen skal være forankret samt, hvilken grad af beslutningskompetence skolesocialrådgiveren skal have. Det har været ytret ønske om, at socialrådgiveren ansættes på skolen, for herigennem at styrke tilknytningen hertil, eller i en selvstændig enhed, der vil kunne styrke skolesocialrådgivernes fælles faglighed i højere grad end en ansættelse i børnefamilieenheden. Spørgeskemaundersøgelsen viser dog, at 77 % af projektdeltagerne ikke ser det som et problem, at skolesocialrådgiveren er ansat i børnefamilieenheden. dette er en forbedring på 7 % point siden halvvejsevalueringen. Skolesocialrådgiverfunktionen er udelukkende forebyggende. Skolesocialrådgiverne har derfor ikke sager i børnefamilieenheden eller beslutningskompetence i forhold til, hvorvidt der skal opstartes en 50 undersøgelse eller om skolen skal underrette om elever, der er bekymringer omkring. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 79 % af deltagerne ikke ser det som et problem, at skolesocialrådgiveren ikke er sagsbærer. Dette er en forbedring på 14 % point i forhold til halvvejsevalueringens resultater. Det er især skolelederne der har ændret holdning og i mindre grad ser det at skolesocialrådgiveren ikke er sagsbærer som et problem. Der gives i interviewene generelt udtryk for, at der på skolerne er stort behov for den forebyggende funktion, samt at brobygning og koordinering mellem børnefamilieenhed og skole kun kan finde sted, hvis skolesocialrådgiveren er ansat i børnefamilieenheden. Skolesocialrådgiverne ser det som et indbygget dilemma i stillingen, at de ofte vil have en viden, som de skal få andre til handle på. Nogle af skolesocialrådgiverne har dog siddet i situationer, hvor skolen ikke har ønsket at underrette eller at børnefamilieenheden ikke har vurderet vanskelighederne alvorlige nok til, at der blev opstartet en 50 undersøgelse, og de savner klarere retningslinjer. De er i forhold til underretninger opmærksomme på, at de altid skal gøre brug er deres personlige underretningspligt. 19

20 Skolesocialrådgiverne varetager en forebyggende og brobyggende funktion, derfor skal ansættelsesforhold og beslutningskompetence ikke ændres. Styregrupperne skal dog i 2010 drøfte, hvordan man på skolen og i børnefamilieenhederne håndterer skolesocialrådgiverens faglighed og viden. For hvis en skolesocialrådgiver mener, at skolen skal underrette, hvad gør så, at skolen er imod dette? Og hvis skolesocialrådgiveren på baggrund af sin underretningspligt selv går videre med sagen, hvordan vil skolen så opfatte en sådan situation? Og hvis skolesocialrådgiveren bærer en sag ind i børnefamilieenheden og har en stor viden til denne, hvad er argumentationen så for, at børnefamilieenheden ikke går videre med sagen? Det er netop i de sager, hvor man vurderer forskelligt, der er interessante at drøfte, da der her er mest udviklingspotentiale. Skolesocialrådgivernes forankring i børnefamilieenhederne Der er ikke i projektbeskrivelsen beskrevet, hvorledes man tænker skolesocialrådgiveren konkret forankret i børnefamilieenhederne. Da skolesocialrådgiverne ikke fungerer som sagsbehandlere, blev det i halvvejsevalueringen anbefalet, at de skulle tilknyttes børnefamilieenhedens undersøgelsesgruppe. Herudover deltager skolesocialrådgiverne i team- og personalemøder og en række skolesocialrådgivere deltager med faste intervaller i møder i børneog/eller ungeforanstaltningsgruppen. En række skolesocialrådgivere har også et samarbejde med enhedens Familiehus, hvor man sammen går ind og har forebyggende familiebehandlinger og familierådslagninger. En anden justering på baggrund af halvvejsevalueringen var, at skolesocialrådgiveren skal have en fast kontaktperson i børnefamilieenheden. I en enkelt børnefamilieenhed har skolesocialrådgiveren ingen fast kontaktperson. 10 ud af 14 skolesocialrådgivere er tilknyttet undersøgelsesgruppen, 1 er tilknyttet børneforanstaltningsgruppen, mens 3 skolesocialrådgivere fra samme børnefamilieenhed endnu ikke er blevet tilknyttet en gruppe. Disse 3 skolesocialrådgivere vurderer, at det i mindre grad eller hverken/eller er forankret i børnefamilieenheden, og som en af dem formulerer det: Jeg er forankret i høj grad på det personlige plan. På det faglige plan er jeg endnu sporadisk og tilfældigt forankret. Der er ikke truffet bevidste beslutninger om procedure for samarbejdet mellem skolesocialrådgiver og enheden. De resterende skolesocialrådgivere føler i høj eller nogen grad, at de er forankret i børnefamilieenheden. Som tidligere beskrevet, er det vigtigt, at der etableres procedure for, hvornår og hvordan man som medarbejder i børnefamilieenheden gør brug af skolesocialrådgiveren. Det fremhæves også af skolesocialrådgiverne, at der er behov for, at man udarbejder en beskrivelse af, hvilket ansvar den faste kontaktperson har. Der skal være tale om en person der reelt støtter op om skolesocialrådgiveren og kan være med til at forankre funktionen - f.eks. synliggørelse og opfordring til brug af funktionen. I en række børnefamilieenheder har man arbejdet med en tydeligere forankring af funktionen. Flere skolesocialrådgivere tager samtaler med familier, der er underrettet om, hvis underretningen kommer fra en af de skoler, de er tilknyttet. I én børnefamilieenhed er det ligeledes aftalt, at skolesocialrådgiverne skal fungere som 2. sagsbehandler på de undersøgelsessager, hvor der er tale om elever fra en af de skoler, de er tilknyttet. 20

21 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er et bredt kendskab til skolesocialrådgiveren i børnefamilieenheden. 80 % af børnefamilieenhedsmedarbejdere er blevet introduceret til funktionen. De der ikke er blevet introduceret, er hovedsagligt administrative medarbejdere og medarbejdere tilknyttet ungeforanstaltningsgrupperne. 77 % mener, at de har et tilstrækkeligt indblik i, hvornår det er relevant at kontakte skolesocialrådgiveren og 81 % oplever, at skolesocialrådgiverens mødedeltagelse og synlighed i enheden er tilstrækkelig. 71 % af børnefamilieenhedsmedarbejdere har været i dialog med skolesocialrådgiveren i forbindelse med sit faglige arbejde. Der er tale om generelle drøftelser i forhold til tidlig og forebyggende indsats, skolernes organisering samt samarbejde i konkrete sager. Her kan samarbejdet have bestået af at formidle kontakt til en lærer eller sagsbehandler eller at skolesocialrådgiveren har været inddraget og samarbejdet tæt med sagsbehandleren, da hun fra skolen har et kendskab til familien. Som en medarbejder fra undersøgelsesgruppen beskriver det: Jeg har lavet flere undersøgelser i sager, hvor skolesocialrådgiveren kendte familien fra samtaler i skolen - Jeg bruger skolesocialrådgiveren som sparringspartner og til første samtaler med familien. Der er en bred kendskab til funktionen i børnefamilieenhederne, men der skal fortsat arbejdes med, hvorledes man gør optimalt brug af skolesocialrådgiveren faglighed og viden i forhold til at forbedre den generelle viden om og samarbejde med skolerne i hele børnefamilieenheden. Der gives især for medarbejdere i ungeforanstaltningsgruppen udtryk for, at de ønsker en større viden om, hvad de kan bruge funktionen til. Skolesocialrådgivernes forankring på skolerne På skolerne er skolesocialrådgivernes faste forankring de mødefora, de deltager i samt den person, der fungerer som deres kontaktperson. Det er op til den enkelte skole at sætte rammerne for, hvorledes man på skolen arbejder med elever, der er faglige og/eller sociale bekymringer for. Derfor kan der være og er stor forskel på, hvordan arbejdet er organiseret og hvem der deltager i det. Organiseringen er afhængig af skoleledelse, skolestørrelse, elevernes belastningsgrad, samarbejdsrelationer med børnefamilieenhed, PPR mv. I efteråret 2008 blev det besluttet, at der på skoler med en skolesocialrådgiver skulle etableres tværsmøder, hvor skolens forskellige ressourcepersoner drøfter og koordinerer indsatsen for elever, man er bekymret for. Deltagerne er skoleledelsen, PPR-psykologen, sundhedsplejersken, skolesocialrådgiveren og andre relevante ressourcepersoner. Tværsgrupperne var i efteråret 2009 på et 3-dages uddannelsesforløb, hvilket på flere skoler har sat gang i drøftelser om, hvordan samarbejdet skal organiseres. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at skolesocialrådgiverne ikke på alle skoler deltager i tværsmøder, men det er dog vurderingen, at disse har andre lignende fora, hvor samme drøftelser finder sted, f.eks. specialcenterkonferencer eller på AKT-teammøder. 21

22 Interviewene viser tydeligt, at den interne organisering på skolerne har stor betydning for, hvorledes funktionen implementeres. På de skoler, hvor der er tydelighed i skolens struktur - f.eks. hvordan de forskellige teams fungerer i forhold til hinanden og ressourcepersonernes tilknytning - er der klarere rammer for, hvornår, hvordan og hvorfor man inddrager skolesocialrådgiveren. På andre skoler er der ikke for lærerne en så klar organisering, hvilket medfører, at skolesocialrådgiveren og andre ressourcepersoners tilknytning bliver afhængig af ad hoc sager og personlige relationer. Som en skolesocialrådgiver beskriver det: Jeg er på to meget forskellige skoler. På den ene er kontaktpersonen en AKT-lærer, som jeg næsten ingen kontakt her med. Kun til tværsmøder, der er en gang om måneden, men de aflyses som oftest. Lærerne bruger mig dog, men der er ingen struktur. De handler selv. Det er en lille fast garde, der har fundet ud af at bruge mig, og de er meget glade for funktionen, men det bliver meget ad hoc og brandslukning. Skolesocialrådgiverne kan dog også have svært ved at få skabt struktur i deres arbejde på skoler, hvor den interne organisering er tydelig og fungerer. På en række af skolerne i projektet er lærerne organiseret i selvkørende teams omkring en række klasser. Disse teams kan for skolesocialrådgiverne virke meget lukkede, hvilket medfører, at det er svært at få samarbejde op at køre med lærerne, som to skolesocialrådgivere beskriver det: Teamtanken på skolerne bliver forvaltet helt, helt forskelligt. Der er ikke lagt nogen rammer ud. Det kan være som en helt lukket boble. Det er fuldstændigt uklart, hvad der er forventninger til tværs, teams mv. der er meget struktur på skolerne, som lærerne heller ikke kender til. På den skole hvor de kører teams, og hvor det er svært at komme ind, her har vi lige planlagt at lave en elevgennemgang. Det er nok vejen ind i de teams, der ellers er selvkørende og kan virke lukkede. 18 skoler ud af de 26, der er besvarelser for i spørgeskemaundersøgelsen, har udarbejdet en funktionsbeskrivelse for skolesocialrådgiverens arbejde på skolen. 8 skoler har således stadig ikke retningslinjer for skolesocialrådgiverens rolle. De udarbejdede beskrivelser er dog ganske overordnet og beskriver kun skolesocialrådgivernes opgaver og for eksempel ikke, hvordan funktionen fungerer i sammenspil med skolens organisering og andre ressourcepersoner. På 19 af de 26 skoler føler skolesocialrådgiveren sig i høj eller nogen grad støttet af sin skoleleder, på 3 skoler hverken/eller. 4 skoleledere betegnes af skolesocialrådgiveren som i mindre grad eller slet ikke at støtte funktionen. Der er her tale om en skole, der har været meget påvirket af omstruktureringen på skoleområdet og derfor også har haft flere skolesocialrådgiverskift. De resterende to skoler har begge været med i ordningen siden projektstart. I forhold til det generelle samarbejde med lærerne på disse skoler er der ingen udtalt kritik. Der er således den ledelsesmæssige opbakning, der savnes. 73 % af skolelederne har således, ifølge skolesocialrådgiverne, støttet op omkring implementeringen af skolesocialrådgiverfunktionen. Dette er en stigning på 8 % point siden halvvejevalueringen. 22

23 Procent I hvilken grad føler du dig støttet af din skoleleder? I høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Skoleår:2008/2009 Skoleår:2007/2008 I halvvejsevalueringen blev det beskrevet, at der på nogle skoler var en betydelig barriere i forhold til, at lærerne ikke gjorde brug af skolesocialrådgiveren. 40 % af skoleledere, områdechefer og skolesocialrådgivere syntes, at dette var et problem. Dette tal er i løbet af det sidste skoleår steget til 48 %. Som en AKT-lærer beskriver det: Hvis skolen prioriterer tid på at udbrede kendskabet til og behovet for samarbejdet med skolesocialrådgiveren. På min skole har vi oplevet modstand fra en del af lærergruppen vedrørende skolesocialrådgiverens indblande.. Ændringerne til samarbejde sker ikke af sig selv. Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejderne på skolen viser dog, at der er kendskab til ordningen på skolerne. 82 % oplever, at de har et tilstrækkeligt indblik i funktionen til, at de ved, hvornår der er relevant at kontakte skolesocialrådgiveren, mens 77 % oplever at skolesocialrådgiveren i høj eller nogen grad er synlig på skolen. En række lærere efterlyser dog også en beskrivelse af og retningslinjer for brug af funktionen. 62 % af medarbejdere på skolerne har selv haft et samarbejde med skolesocialrådgiveren. Der er her tale om generelle drøftelser på tværsmøder, spørgsmål vedr. udformning af underretninger og samarbejde med børnefamilieenheden såvel som samarbejde om konkrete elever, hvor der har været afholdt fælles skole-hjem-samtaler og netværksmøder. Flere af de lærere der gør brug af skolesocialrådgiveren ønsker, at der var ressourcer til at denne kunne være mere på skolen. Der er på skolerne en større kendskab til skolesocialrådgiveren end ved halvvejsevalueringen. Skolesocialrådgiverne oplever dog stadig, at det kan være svært, at få lærerne i tale. Dette har ofte noget at gøre med, at man fra skoleledelsens side ikke har indtænkt, hvorledes skolesocialrådgiveren skal indgå i skolens organisering. Skolerne skal således fortsat arbejde med dette, herunder i samarbejde med skolesocialrådgiveren at udarbejde skriftlige retningslinjer eller procedurebeskrivelser. 23

24 Skolesocialrådgiverens funktion og opgaver Alle skolesocialrådgivere varetager overordnet de samme funktioner på skolerne. Der er dog forskel på, hvor megen tid der bruges på de forskellige aktiviteter. For at give et indblik i, hvad en skolesocialrådgivers hverdag på skolen og i børnefamilieenheden består af, beskrives i det følgende, det der udgør grundstammen i funktionen. I projektbeskrivelsen betegnes skolesocialrådgivernes funktioner overordnet som: Rådgivning til lærere og skole Rådgivning til børn og deres forældre Koordinering af skolen og Socialforvaltningens indsats Samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere Herudover deltager skolesocialrådgivere også i andre aktiviteter og initiativer, der er formet af skolens interne organisering, samarbejdet med børnefamilieenheden og skolesocialrådgiverens egne kompetencer. Overordnet tidsforbrug I forhold til ressourcefordelingen mellem de forskellige aktiviteter skal skolesocialrådgiveren som minimum være 10 timer om ugen på hver af sine skoler og 1 dag i børnefamilieenheden. Herudover mødes alle skolesocialrådgiver ca. en gang i kvartalet, hvor erfaringer drøftes og opsamles. Alle skolesocialrådgiver er på hver af deres skoler 2 dage om ugen. Erfaringer fra de første 2 skoleår viser, at det er en fordel at have faste træffetider, hvor lærere, elever og forældre kan kontakte skolesocialrådgiveren på skolen. Det er dog også nødvendigt at have en vis fleksibilitet, for at kunne få plads til møder med lærere, på de tidspunkter der passer lærerne bedst. Når det kommer til, hvor meget tid der bruges på de forskellige aktiviteter bruges over halvdelen af skolesocialrådgivernes tid i direkte skoleregi, såsom rådgivning af lærere, elever og forældre samt deltagelse i tværfaglige mødefora, mens ca. 1/3 går koordinering af indsatser for elever og forældre og mødeforberedelse, samt skriftligt arbejde og deltagelse i møder i børnefamilieenheden. 24