Evalueringsstrategi for HTX
|
|
- Lene Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Senest revideret 26. januar 2018
2 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 1 Fire evalueringsperspektiver med hver sit fokus Evaluering af elever Evaluering af undervisning Evaluering af forløb Evaluering af uddannelsen... 7 Årshjul for evalueringsstrategi HTX Køge... 8 Årshjul for evalueringsstrategi HTX Næstved... 9 Side 1 af 9
3 Indledning og formål Evalueringsstrategi for HTX På EUC Sjælland udbyder vi HTX i Køge og i Næstved, som er organiseret med hver deres uddannelsesleder og med en fælles rektor, der har det overordnede ansvar for de to gymnasiale uddannelser. Rektor og uddannelsesledere har sammen med Pædagogisk Planlægningsudvalg (PPU) i begge byer udarbejdet en evalueringsstrategi på baggrund af gymnasiereformen fra 2017, herunder de reviderede krav til kvalitetsudvikling, resultatvurdering og løbende selvevalueringer. Evalueringsstrategien bygger også på EUC Sjællands vision og mission for HTX og for skolen som helhed samt på skolens fælles grundlag for pædagogisk udvikling og kvalitet i undervisningen. Evalueringsstrategien er således en decentral strategi, hvor vi sigter på, at de løbende evalueringer, tolkninger af resultater samt forslag til korrektioner i videst muligt omfang gennemføres af de lærere og elever, som har været involveret i aktiviteten, der evalueres. Denne tilgang til evaluering skulle gerne medføre, at kvalitetsarbejdet i hver afdeling har fokus på udvikling i samskabende og dialogbaserede læringsfællesskaber. Som skole vil vi gerne fremme en evalueringskultur, hvor det bliver naturligt at søge sparring og feedback hos både elever, lærere og ledere, og derfor har vi en decentral tilgang til evaluering og kvalitetsudvikling. Vi har desuden engageret tidligere elever fra HTX, som hjælper os med sparring på kvaliteten af vores gymnasiale uddannelse set retrospektivt som studerende på de videregående uddannelser. Vi arbejder med at udvikle vores elever til kompetente studerende med en solid faglig bredde og dybde. Elevrådene i hver by deltager aktivt med hjælp til tolkninger af resultaterne på elevtrivselsundersøgelser samt med forslag til forbedringer af eksempelvis undervisningsmiljøet. Vi vil i det følgende belyse, hvorledes vi evaluerer på HTX i både Køge og i Næstved, herunder vil vi også præsentere de fire perspektiver, som er i fokus for vores evalueringsstrategi. Den decentrale tilgang til evaluering kommer også til udtryk i valg af evalueringsmetoder og former. Evalueringsarbejdet skal give mening i forhold til det perspektiv, der ønskes information, dokumentation og viden om. Derfor kommer valg af evalueringsmetode også til at afhænge af, hvad der skal belyses og hvem, der skal anvende resultatvurderingerne og den viden, der kommer ud af en given evaluering. For at give et overblik over de enkelte evalueringsaktiviteter, er der udarbejdet et årshjul for hvert gymnasium for alle evalueringsaktiviteterne, som præsenteres sidst i denne beskrivelse. Fire evalueringsperspektiver med hver sit fokus I henhold til bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser 5 og samt kapitel 10 og loven for gymnasiale uddannelser 28, stk. 3-5 og 71 samt 21, stk. 6 kan formålet med evalueringsstrategien siges at være en præcis og alsidig anvendelse af forskellige evalueringsmetoder, således at vi sikrer valid indsamling af dokumentation. Denne dokumentation skal vi anvende i vurderingen af det faglige indhold samt i vurderingen af, hvorvidt arbejds- og undervisningsform lever op til bekendtgørelsens generelle krav til HTX-uddannelsens faglige og flerfaglige mål, herunder hvorvidt eleverne tilegner sig de almendannende, studiemæssige og personlige kompetencer, som muliggør, at de efterfølgende går i gang med en videregående uddannelse. Desuden kan en evalueringsstrategi hjælpe os med at få fulgt op på Side 2 af 9
4 evalueringsresultater med den samskabende dialog i centrum for at videreudvikle os som gymnasial uddannelse. Vi tror også på, at den ønskede evalueringskultur på EUC Sjælland og HTX er med til at træne og styrke både elever, lærere og lederes refleksionskompetence både hvad angår selvrefleksion og metarefleksion. I det følgende er de fire evalueringsperspektiver forsøgt visualiseret: Evaluering af eleven Evalueringsperspektiv, hvor eleverne løbende får viden og indsigt om eget standspunkt og læreprocesser gennem evalueringssamtaler med fokus på faglig såvel som personlig progression i form af kontaktlærersamtaler om trivsel og faglig/personlig udvikling, samtaler med det enkelte fags lærer samt gennem formative og summative evalueringer. Evaluering af undervisningen Evalueringsperspektiv, hvor den enkelte klasses elever og lærere løbende evaluerer og udvikler undervisningens form, didaktiske metoder og variation i fællesskab. Disse evalueringer kan tage form som uformel feedback i klassen på vilkårlige tidspunkter alt efter vurderet behov samt som mere formelle evalueringer, hvor der opsummeres i skriftlig rapport til uddannelsesleder. Evaluering af forløb Evalueringsperspektiv, hvor grundforløb, studieretningsåret, større projektforløb og anden læringsaktivitet evaluereres af involverede lærere og elever i fællesskab. Evalueringsmetoder varierer alt efter forløbsform, dog skal grundforløb og studieretningsåret evalueres som en lille ETU, jf. EUC Sjællands konceptbeskrivelse af Lille ETU (klik her). Desuden skal resultaterne indgå som dialogværktøj for studieretningslærerne/forløbsunderviserne med henblik på løbende korrektion samt på udviklingen og planlægningen af det næste forløb. Evaluering af uddannelsen Evalueringsperspektiv, hvor uddannelsesleder og rektor forholder sig til de løbende evalueringsresultater, herunder også fra den ministrielt fatsatte ETU, nøgletal og monitorering af valgte indsatsområder for udvikling og iværksætter korrigerende handlinger på baggrund heraf. Mindst en gang årligt iværksætter ledelsen en selvevalueringsproces af uddannelsen i de to byer, hvor kvalitetsrapporterne fra hver afdeling indgår. Selvevalueringen udmøntes i forslag til nye indsatser på nøgleområder i den årlige opfølgningsplan. Sammen med PPU forholder ledelsen sig også til evalueringsstrategien og justerer den årligt eller efter behov. Side 3 af 9
5 1. Evaluering af elever Alle HTX-elever modtager løbende evaluering på deres skriftlige såvel som mundtlige arbejde i fagene samt bliver evalueret på deres evne til at indgå i samarbejde med andre omkring forskellige læreprocesser, således at de løbende får indsigt og viden om eget standpunkt og om egen udvikling. Desuden indgår der med gymnasiereformen fra 2017 krav om løbende evalueringssamtaler med udgangspunkt i den enkelte elevs progression og selvrefleksion. Med disse samtaler opnår eleverne afklaring omkring forudsætningerne for at træffe valg af studieretning, valgfag og videregående uddannelse. Derudover har eleverne løbende samtaler med kontaktlærere og fagenes undervisere, som giver eleverne indsigt i og feedback på deres faglige progression samt deres generelle trivsel på uddannelsen. Der er således tale om både formative og summative evalueringer af og med eleverne under deres HTX-uddannelse. Træning af prøveformer På HTX kan vi dele de forskellige prøveformer op i følgende kategorier: Skriftlig prøve Mundtlig prøve, hvor eleven trækker et spørgsmål og har individuel forberedelse Skriftlig eller mundtlig prøve med fælles forberedelse Eksperimentel prøve Større skriftlig opgave med given problemformulering Projekteksamen eller eksamen med udgangspunkt i større opgave Portfolioprøve Træning af prøveformerne planlægges, så de afholdes som en del af den faglige undervisning, og den faglige undervisning giver således eleverne erfaring med afholdelse af eksamenslignende prøveformer. Dog vil der for fagene matematik A, Dansk A og fysik A være skriftlige terminsprøver i 3.g, som ligger uden for den faglige undervisning. Placering af disse aftales mellem faglærer og skemalægger. For at sikre at eleverne ikke bliver for belastet af forberedelse til prøver samtidig med andre større opgaver, indskrives træningen af prøveformer i oversigten over skriftlige afleveringer for hver klasse. Efter endt undervisning i 1.g og 2.g udtrækkes en skriftlig og mundtlig årsprøve i elevernes fortsætterfag, som afvikles i eksamensperioden. Dog må der højst være tre eksamensaktiviteter for hver elev pr. eksamensperiode. Derfor tilpasses udtrækket af årsprøver herefter. Standpunktskarakterer Eleverne modtager også standspunktkarakterer to gange årligt. På HTX i Køge er det medio december og primo maj. På HTX i Næstved vil 2. og 3.g eleverne modtage dem medio december og primo februar, og 1.g modtager dem primo februar, som et led i den løbende evaluering af elevens faglige progression. Standpunktskaraktererne der gives primo maj, kan være afsluttende (årskarakter), hvis faget afsluttes. Den Side 4 af 9
6 enkelte lærer tilbyder en evalueringssamtale til den enkelte elev omkring afgivelsestidspunktet for karakteren. Disse samtaler vil på HTX i Næstved afholdes som afklarende samtaler, såfremt eleverne ønsker en uddybning af grundlaget for karaktergivningen. På HTX i Køge afholdes samtaler for alle elever. Kontaktlærersamtaler Kontaktlærersamtaler foregår løbende under de tre gymnasieår, og som grundlag for disse samtaler, indsamler den enkelte kontaktlærer information fra klassens lærere om klassens og den enkelte elevs trivsel, herunder også eventuelle forsømmelser. Samtaler mellem kontaktlærere og elever har form af evalueringssamtaler, som skal hjælpe eleverne til selvindsigt, og samtalerne har fokus på forskellige nedslag under de enkelte forløb. Til det formål er der udviklet tre spørgeskemavariationer, som indgår i samtalerne: ét for 1.g i foråret, ét for 2.g omkring valg af valgfag og ét for 3.g omkring valg af videreuddannelse. Specifikt for grundforløbet, vejledes eleverne til at træffe et kvalificeret valg af studieretning primært faciliteret af studievejleder i forbindelse med gruppevejledning og undervisning i karrierelæring samt inddragelse af forældre til informationsaften forud for studieretningsvalg. Alle kontaktlærersamtaler omhandler således elevens generelle trivsel, sociale virke samt studieegnethed. Eleven skal i disse samtaler også bidrage med egne faglige mål og evt. justere i disse mål, såfremt de viser sig ikke realisérbare. 2. Evaluering af undervisning Perspektivet for at evaluere undervisningen for hvert enkelt fag er at give grundlag for løbende at kvalitetssikre undervisningen, således at de elever, der er involveret i læringsaktiviteterne for undervisning, oplever meningsgivende, motiverende og varierende læringsrum med fokus på tydelige fagmål. Evalueringen gør det muligt at foretage relevante korrigerende justeringer af undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, således at undervisningen også tager afsæt i elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer og ressourcer. Undervisningsevalueringen kan medvirke til at give overblik over: Relation mellem elever og lærer Balance mellem læringsmetoder Tidsmæssige rammer for undervisningens planlægning Inddragelse af elevernes forslag til opgaveindhold og arbejdsformer. Evaluering af undervisningen for hvert enkelt fag skal dels foregå som løbende dialog mellem elever og lærere som feedback og feedforward og dels to gange årligt ud fra en valgfri evalueringsmetode, som dog skal opsummeres på skrift til den respektive uddannelsesleder. 3. Evaluering af forløb Formålet med at have et evalueringsperspektiv for større projektforløb, grundforløb, for hver årgangs studieretningsforløb samt for anden læringsaktivitet, så som fordybelsestid og Individuel Puljetid, er at Side 5 af 9
7 sikre relevante og motiverende projekter og forløb for eleverne, herunder også passende tildeling af Individuel Puljetid til de enkelte fag. Grundforløb Med reformen af de gymnasiale uddannelser i 2017 bliver grundforløbet et introducerende forløb, således at eleverne opnår afklaring af deres faglige interesser og forudsætninger, så de kan træffe et kvalificeret valg af studieretning, jf. 3 i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser af 18. maj Selve grundforløbet skal evalueres med eleverne primo november, efter at eleverne har afgivet deres skriftlige tilsagn om valg af studieretning. Denne evaluering gennemføres som en lille ETU, og evalueringsresultaterne af grundforløbet indgår i de årlige kvalitetsrapporter til uddannelseslederne. Derudover skal evalueringsresultaterne drøftes af de respektive grundforløbslærere sammen med uddannelseslederne, således at der i dialog kan selvevalueres og eventuelt korrigeres i forhold til planlægningen af næste års grundforløb. Studieretningsforløb Med studieretningsforløb menes i denne evalueringsstrategi al den tid, eleverne går på deres studieretning. Et relevant studieretningsforløb for 1.g skal modsvare det faglige niveau og de faglige mål for førsteårselever. På 2. og 3. år bygges der videre på denne viden, således at sværhedsgrad, faglige mål og krav til både metodeanvendelse og fagkompleksitet stiger. Et relevant studieretningsforløb skal gerne i sidste ende komme til udtryk ved gode evalueringsresultater hos både vores 3.g-elever og vores elevambassadører fra de videregående uddannelser. Ved hjælp af metarefleksioner og perspektivering op imod studieretningens videre anvendelse på et videregående studie, kan vores afgående og tidligere elever således give os værdifuld viden om, hvorvidt vores studieretningsforløb sikrer relevant samspil mellem fag i studieretningen. Oplever eleverne, at de er klædt godt på til at være studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, herunder om de oplever at have trænet de metodiske kompetencer til projektskrivning, videnssøgning og innovativ produktudvikling? Studieretningsforløbene skal evalueres en gang årligt hvert forår, hvor studieretningslærerne gennemfører en Lille ETU med hver klasse, som på forhånd er skemalagt. Evalueringsresultatet kan trækkes af den respektive lærer med det samme, og resultatet, dets tolkninger og evt. forbedringsforslag debatteres med klassen. Der udarbejdes en kort beskrivelse af resultatets tolkninger og evt. forslag til forbedringer, og disse afleveres til uddannelseslederen. Projektforløb For at gøre Studieområde(SO) og Studieområdeprojekt(SOP) forløbene bedre og mere relevante og motiverende for eleverne, skal der foretages en evaluering af de enkelte projektforløb, som har flerfagligheden som kendetegn. Side 6 af 9
8 De respektive SO-lærere har ansvaret for at evaluere tilhørende SO-projekt, hvor eleverne skal foretage en selvevaluering vedr. eget bidrag og læringsproces samt give en evaluering af projektforløbet som helhed. Denne evalueringsdel skal afleveres til SO-koordinator på skrift. SO-lærerne deltager undervejs som evalueringsfacilitatorer og er løbende spørgende og lyttende samt noterer sig væsentlige indtryk af projektforløbet. Slutteligt kan der foretages en samtale mellem en eller flere lærere og den enkelte klasse eller den enkelte projektgruppe, hvis det skønnes nødvendigt ud fra et læringsperspektiv. Evalueringen foretages også af de respektive SO-lærere på et møde, hvor elevernes skriftlige såvel som mundtlige evalueringsbidrag indgår. Dette møde skal ende i et samlet konkluderende evalueringsresultat, som afleveres til uddannelsesleder samt lægges op på Lectio. I forbindelse med den gymnasiale reform 2017 bliver der en tydelig kobling mellem de faglige og flerfaglige mål i forbindelse med undervisningen i SO henover de tre uddannelsesår, som så afsluttes med et SOPforløb, hvor eleverne kan udfolde læringsudbyttet af tre års SO-undervisning. Eleverne modtager løbende vejledning i deres SOP-forløb, som har til formål at støtte den enkelte i at fremkomme med et godt projektresultat. Som afslutning på forløbet, hvor der eksamineres på baggrund af det konkrete projekt, skal der efterfølgende evalueres på selve forløbet ved, at eleven udarbejder en skriftlig evaluering af hele forløbet. Eleverne skal svare på spørgsmål rettet mod de faglige mål for SOP, for vejlederrollen og for projektforløbet som helhed. På baggrund af de indkomne, skriftlige evalueringsresultater mødes de involverede lærere, som har været SOP-vejledere og evaluerer forløbet i fællesskab med udgangspunkt i elevevalueringerne. Som ved SO-forløb skrives der et konkluderende evalueringsresultat, som lægges på Lectio samt gives til uddannelseslederen. 4. Evaluering af uddannelsen EUC Sjælland indgår i ESB-netværket, hvor vi kan benchmarke os op imod de øvrige tekniske gymnasier i netværket en gang årligt i forbindelse med den ministerielt fastsatte ETU-spørgeramme, som skal gennemføres hvert efterår. De årlige ETU-resultater drøftes mellem uddannelseslederne og de to elevråd, således at der foregår en kvalificeret tolkning af evalueringsresultaterne. Herefter drøftes ETU-resultaterne og elevernes tolkninger på de respektive pædagogiske lærerrådsmøder. Resultater og tolkninger indgår endvidere i den årlige kvalitetsrapport til hver uddannelsesleder sammen med øvrige nøgletal for årets overgangsfrekvens, karakterniveauer, socioøkonomisk løfteevne, resultater af strategiske indsatser på udvalgte nøgleområder samt sammen med de øvrige evalueringsresultater, som er indkommet i løbet af året. Hver uddannelsesleder har et dialogmøde omkring resultatvurderingen af den samlede kvalitetsrapport med HTXs rektor. Herefter drøfter uddannelsesledere og rektor i fællesskab et forslag til næste års strategiske indsatser på udvalgte nøgleområder, således at kvaliteten af uddannelsen styrkes. I forbindelse med valg af nøgleområde for en særlig indsats kan PPU også inddrages i en konkret drøftelse af, hvilke indsatser der med fordel kan iværksættes. Herefter udarbejdes en konkret opfølgningsplan, hvori resultaterne af det foregående års indsatser også fremgår. Opfølgningsplanen skal godkendes af EUC Side 7 af 9
9 Sjællands direktion og bestyrelse ultimo januar og skal efterfølgende omsættes til konkrete handleplaner på hver HTX-afdeling i samskabende dialog med lærerne på de pædagogiske lærerrådsmøder. Denne årlige evalueringsproces af uddannelsen indgår som EUC Sjællands selvevaluering af HTX, og selve evalueringsstrategien, som her er beskrevet evalueres også en gang årlig af de to Pædagogiske Planlægningsudvalg (PPU) sammen med eventuelle forbedrings-/ændringsforslag til skolens samlede kvalitetssystem, som også HTX virker under. PPU består af demokratisk valgte lærere samt den respektive uddannelsesleder. Årshjul for evalueringsstrategi HTX Køge Tidspunkt Evalueringsaktivitet Ansvar Medio sept. Kvalitetsrapport drøftes og forslag til kommende Rektor års indsatser på nøgleområder ml. uddannelsesleder og rektor Løbende Kontaktlærersamtaler Kontaktlærere Uge Gennemførelse af ETU Klassens lærere Primo nov. Evaluering af grundforløbet Grundforløbets lærere Ultimo nov. Tolkning af ETU-resultater med elevråd Uddannelseslederne Primo dec. Dialog om ETU-resultater og tolkning på Uddannelseslederne pædagogiske lærerrådsmøder Primo dec. Kontaktlærersamtaler 2.g (valg af valgfag) Kontaktlærere Medio dec. Evaluering af undervisning alle fag (ikke for 1.g) De enkelte faglærere Medio dec. Standspunktssamtaler med elever De enkelte faglærere Medio dec. Standspunktskarakterer i alle fag De enkelte faglærere Løbende Evaluering af SO-forløbene Tovholder for hvert SO-forløb Medio jan. Opfølgningsplan til direktion og bestyrelse Rektor Medio jan. Kontaktlærersamtaler 3.g (valg af videreudd.) Kontaktlærere Ultimo jan. Evaluering af SOP med hhv. elever og vejledere SOP-koordinatorer Primo feb. Evaluering af kvalitetssystem og Rektor og uddannelsesledere evalueringsstrategi i PUU Primo Udarbejdelse af konkrete handleplaner på Uddannelsesledere marts pædagogiske lærerrådsmøder Marts Kontaktlærersamtaler 1.g Kontaktlærere Primo april Evaluering af studieretningsforløb for hver Studieretningens lærere årgang Primo maj Evaluering af undervisning alle fag De enkelte faglærere Primo maj Standpunktssamtaler med elever De enkelte faglærere Primo maj Standpunktskarakterer i alle fag De enkelte faglærere Primo maj Koordinere med eksamensudtræk og afvikle udtræk af årsprøver for 1. og 2. årgang Uddannelsesledere Side 8 af 9
10 Årshjul for evalueringsstrategi HTX Næstved Tidspunkt Evalueringsaktivitet Ansvar Medio sept. Kvalitetsrapport drøftes og forslag til kommende Rektor års indsatser på nøgleområder ml. uddannelsesleder og rektor Løbende Kontaktlærersamtaler Kontaktlærere Uge Gennemførelse af ETU Klassens lærere Primo nov. Evaluering af grundforløbet Grundforløbets lærere Ultimo nov. Tolkning af ETU-resultater med elevråd Uddannelseslederne Primo dec. Dialog om ETU-resultater og tolkning på Uddannelseslederne pædagogiske lærerrådsmøder Primo dec. Kontaktlærersamtaler 2.g (valg af valgfag) Kontaktlærere Medio dec. Evaluering af undervisning alle fag (ikke for 1.g) De enkelte faglærere Medio dec. Standspunktskarakterer i alle fag for 2.g og 3.g De enkelte faglærere Medio dec. Standspunktssamtaler i alle fag for 2.g og 3.g De enkelte faglærere efter behov (hvis eleven beder om uddybning) Løbende Evaluering af SO-forløbene Tovholder for hvert SO-forløb Medio jan. Opfølgningsplan til direktion og bestyrelse Rektor Medio jan. Kontaktlærersamtaler 3.g (valg af videreudd.) Kontaktlærere Ultimo jan. Evaluering af SOP med hhv. elever og vejledere SOP-koordinatorer Primo feb. Evaluering af kvalitetssystem og Rektor og uddannelsesledere evalueringsstrategi i PUU Medio feb. Standpunktskarakter i alle fag De enkelte faglærere Medio feb. Standpunktssamtaler i alle fag efter behov (hvis De enkelte faglærere eleven beder om uddybning) Primo Udarbejdelse af konkrete handleplaner på Uddannelsesledere marts pædagogiske lærerrådsmøder Marts Kontaktlærersamtaler 1.g Kontaktlærere Primo april Evaluering af studieretningsforløb for hver Studieretningens lærere årgang Primo maj Evaluering af undervisning alle fag De enkelte faglærere Primo maj Standpunktskarakterer/årskarakterer i alle fag De enkelte faglærere Primo maj Standpunktssamtaler i alle fag efter behov (hvis De enkelte faglærere eleven beder om uddybning) Primo maj Koordinere med eksamensudtræk og afvikle udtræk af årsprøver for 1. og 2. årgang Uddannelsesledere Side 9 af 9
Evalueringsstrategi for EUD
EUC Sjælland 2018 Senest revideret 26. januar 2018 EUC Sjælland 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2 Fire evalueringsperspektiver med hver sit fokus... 2 1. Evaluering af elever... 3 2. Evaluering
Læs mereEvalueringsstrategi for AMU
Revideret senest den 5. februar 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 3 1. Evaluering af kursister... 5 2. Evaluering af undervisning... 6 3. Evaluering af kursusforløb... 7 4. Evaluering af
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereIndledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3
Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse 3 1.1.1
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereSystem til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereEvalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium
valueringsstrategi for Hjørring Gymnasium - Gældende for årgang 2017 og frem valueringsstrategien er en strategi for skolens evalueringsprocedure med fokus på den enkelte elevs personlige og faglige udvikling.
Læs mereKvalitetsudvikling af undervisningen
Kvalitetsudvikling af undervisningen EUC Sjælland 2018 Formålet med kvalitetsudvikling af undervisningen på EUC Sjælland er at understøtte skolens mission, vision og strategiplan samt det fælles pædagogiske
Læs mereEvalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium
valueringsstrategi for Hjørring Gymnasium - Gældende for årgang 2017 og frem valueringsstrategien er en strategi for skolens evalueringsprocedure med fokus på den enkelte elevs personlige og faglige udvikling.
Læs mereMasterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium
Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2019-2020 Godkendt i bestyrelsen den 19. juni 1 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser.
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereSkolens mål og rammer
Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og
Læs mereEvalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling
December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF Indhold 1. Formål og struktur... 2 2. Årshjul på elevniveau... 3 3. Årshjul på undervisningsniveau (hold/klasse)... 4 4. Årshjul på institutionsniveau...
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI - FG
EVALUERINGSSTRATEGI - FG FORMÅL På Frederikssund Gymnasium har vi en strategi for evaluering, der går ud på at sikre: At eleverne løbende er opdateret om, hvordan de klarer sig fagligt i de enkelte fag,
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereEvaluering og kvalitetsudvikling
Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g
hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige
Læs mereKvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016
Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Ethvert gymnasium skal have et system til kvalitetsarbejde og resultatvurdering, der udmøntes i en evalueringsstrategi
Læs mereKvalitetssystem 2018/19
Kvalitetssystem 2018/19 1. Formål Det fremgår af: Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser 59 til 63 at formålet er, at fastlægge et system og en procedure til selvevaluering, kvalitetsudvikling og
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSkolens mål og rammer
Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Indhold Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering... 2 1. Baggrund og overordnet formål:... 2 2. Kvalitetsudvikling
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN
KVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM Indholdsfortegnelse Indledning... 2 De retningsgivende mål for kvalitet på det gymnasiale område...
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs merePG Kvalitetsplan
PG Kvalitetsplan 2016 18 Præambel Formål: Filosofi: Områder: Struktur: Skoleåret 2016 17 Skoleåret 2017 18 Præambel Formål: Paderup Gymnasiums kvalitetsplan fungerer som styrings og monitoreringsredskab
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereOpfølgningsplan. De gymnasiale uddannelser
Opfølgningsplan 2016 De gymnasiale uddannelser 2016 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Efter den årlige auditproces, hvor vi har gennemgået de enkelte afdelingers resultater på de fastlagte
Læs mereTeamlærer på ÅSG 2019/20
på ÅSG 2019/20 Indhold Introduktion til arbejdet om klasserne... 2 Lærerteam, studievejleder og uddannelsesleder... 2 Klassens lærerteam og teamlæreren... 2 Ansvarsområder... 2... 2 Studievejledere...
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereSelvevaluering HHX og HTX ZBC
Selvevaluering HHX og HTX ZBC. 2018-2019 Selvevaluering "Overgangsproblematikken" (overgangen mellem grundskole og erhvervsgymnasium) er ZBC gymnasiernes overordnede problemstilling i selvevalueringen
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereRADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium
RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres
Læs mereEvalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereOpfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx
Opfølgningsplan Det Blå Gymnasium, Business College Syd Eksamensresultat hhx 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Elevernes eksamensresultater ved Det Blå Gymnasium, Business College
Læs mereStudieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole
Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet
Læs mereStudie- og evalueringsplan for htx. Studieretning: Kommunikation/IT & Engelsk. Periode: Deadline for studieplan og opdatering:
Studie- og evalueringsplan for htx Studieretning: Kommunikation/IT & Engelsk Periode: 2016-2019 Deadline for studieplan og opdatering: Uge 36 - år 1: grundforløb Uge 3 - år 1: studieretning Uge 36 - år
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereStudie- og evalueringsplan for htx. Studieretning: Kommunikation/IT & Engelsk. Periode: Deadline for studieplan og opdatering:
Studie- og evalueringsplan for htx Studieretning: Kommunikation/IT & Engelsk Periode: 2016-2019 Deadline for studieplan og opdatering: Uge 36 - år 1: grundforløb Uge 3 - år 1: studieretning Uge 36 - år
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs mereStudieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C
Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,
Læs mereStudie- og evalueringsplan for htx Studieretning: Teknologi, Design og Innovation Klasse: 2.C Periode:
Studie- og evalueringsplan for htx Studieretning: Teknologi, Design og Innovation Klasse: 2.C Periode: 2016-2019 Ansvarlig for klassens studieplan: Nader Gry, ng@rybners.dk Obligatoriske fag Underviser
Læs mereResultatkontrakt Rektor, Sct. Knuds Gymnasium
Resultatkontrakt Rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2018-2019 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatkontrakter med institutionens
Læs mereHVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2017-18 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereGenerelt. 1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi
1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi Evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi på Hasseris Gymnasium Fokus i evalueringsstrategien er at sikre kvalitet og udvikling
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssystem på Midtfyns Gymnasium
Kvalitetssystem på Midtfyns Gymnasium (2018 1. 0) Indledning På Midtfyns Gymnasium arbejder vi løbende med at højne elevernes faglige niveau og trivsel samt kvaliteten i undervisningen, l den forbindelse
Læs mereopfølgningsplan Afdeling (evt. uddannelsesområde): GYM
opfølgningsplan 2018 Afdeling (evt. uddannelsesområde): GYM Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit
Læs mereSystem til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering Selvevaluering og opfølgningsplan
System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering Selvevaluering og opfølgningsplan 2018-2019 Den årlige selvevaluering og opfølgningsplan Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs mereKvalitet. Aabenraa Statsskole
Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.
Læs mereKvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:
Kvalitetssystem 1. Skolens kvalitetssystem Jf. BEK nr 367 af 19/04/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse og BEK nr 497 af 18/05/2017 Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 skal institutionen
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor ved Hjørring Gymnasium og Hf-kursus, 1. august juli 2018
Resultatlønskontrakt for rektor ved Hjørring Gymnasium og Hf-kursus, 1. august 2017-31. juli 2018 Formål med kontrakten Følgende resultatlønskontrakt skal medvirke til at tjene følgende overordnede formål
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereFIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017
FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereEvalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mere