Noter fra. Strategiseminar oktober 2012 Rørvig Centret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter fra. Strategiseminar. 4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret"

Transkript

1 Noter fra Strategiseminar 4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret

2 INDHOLD Resumé... 3 Indledning rammerne for seminaret... 4 Oplæg ved Tove Kruse... 5 Oplæg ved Claus: Roskilde Katedralskole 2012, SWOT oversigt... 7 Oplæg ved Kurt Klaudi Klausen... 8 Noter fra gruppearbejde 1: Spørgsmål: Hvordan genopfinder vi undervisning og læring? Noter fra gruppearbejde Spørgsmål: Hvad er skolens ånd? Hvad skal den være? Og Hvad gør vi? Opsamling på gruppearbejder Kurt Klaudi Klausens overordnede opsamlinger Kurt Klaudi Klausens oversigt med forslag til nye tiltag Samlet konklusion de største udfordringer og forslag til supplement til strategiplan Bilag Program Deltagerliste

3 RESUMÉ DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ROSKILDE KATEDRALSKOLES VIRKSOMHED ER GYMNASIELOVENS FORMÅLSPARAGRAF Strategi og vision: Det er Roskilde Katedralskoles strategi at levere gymnasial uddannelse af høj kvalitet ved at satse på faglighed, et godt studiemiljø og sikre plads til alle elevtyper samt ved tiltrækning af en højt kvalificeret og engageret medarbejderstab. Via denne strategi er det institutionens målsætning at skabe de bedst mulige faglige og personlige resultater for eleverne samt også i fremtiden at kunne bibeholde det gode skolemiljø for eleverne samt den gode arbejdsplads for medarbejderne. I det Visionspapir bestyrelsen vedtog i 2007 er skolens vision formuleret således: 1. at den enkelte elev når så langt som muligt i sin faglige, personlige og kreative udvikling at fremme elevernes samfundsmæssige engagement, deres demokratiske kompetencer og globale udsyn 2. at tiltrække unge med motivation for og lyst til at uddanne sig, at bidrage til at eleverne gennemfører deres ungdomsuddannelse på Roskilde Katedralskole, 3. at sikre at eleverne forlader Roskilde Katedralskole med de faglige forudsætninger for og motivation til at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse 4. at være en fagligt og pædagogisk god og udviklende arbejdsplads for elever og medarbejdere. Den 4-5. oktober 2012 afholdt bestyrelsen strategiseminar for bestyrelse, ledelse og repræsentanter for medarbejdere og elever. En af konklusionerne på dette seminar var, at Roskilde Katedralskoles overordnede vision og strategi fra 2007 fortsat holder. På seminaret kunne man dog også konstatere, at Roskilde Katedralskole står overfor en række nye udfordringer. For at tackle disse, enedes man på strategiseminaret om, tillige at fokusere på følgende strategiske indsatsområder: Nye tilrettelæggelsesformer for undervisningen, herunder innovation og differentiering. Vi vil udvide undervisningsbegrebet og udvikle nye former for tilrettelæggelse af undervisningen. I den forbindelse vil der blive sat fokus på differentiering af undervisningen, lærer/elevroller og de gensidige forventninger herimellem, lærernes undervisnings- og forberedelsestid m.v. Styrke de vertikale sammenhænge i uddannelsessystemet, herunder særligt overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet og gymnasiet og de videregående uddannelser. (Formålet er at fastholde og udbygge de resultater skolen opnåede i perioden med det såkaldte "barriereprojekt"). Fastholde, styrke og synliggøre den særlige "ånd" på Roskilde Katedralskole, herunder arbejdet med værdier og identitet. Styrke sammenhængskraften på et gymnasium der de sidste otte år har gennemgået en vækst på et hundrede procent samtidig med at medarbejderstaben har undergået et generationsskifte. Tove Kruse, Bestyrelsesformand, december,

4 INDLEDNING RAMMERNE FOR SEMINARET Torsdag den 4. oktober og fredag den 5. oktober 2012 deltog 11 elever, 15 medarbejdere, 8 ledelsesrepræsentanter, 3 eksterne bestyrelsesmedlemmer og 2 eksterne tovholdere og oplægsholdere i et seminar om Roskilde Katedralskoles strategi. Af baggrundmaterialet til seminaret fremgår det at Roskilde Katedralskoles mission, vision og strategi er på plads. De spørgsmål som seminaret primært skulle forholde sig til var: Kan den (visionen/strategien) imødekomme de udfordringer, der følger bl.a. af 95% udfordringen? Er vi som organisation og medarbejdergrupper gearede til fremtiden? Eller må vi gentænke, hvad det vil sige at drive et gymnasium i fremtiden og igangsætte organisationsog kompetenceudvikling på udvalgte områder? Seminaret var organiseret omkring en kort præsentation fra bestyrelsesformand Tove Kruse omkring skolens strategi fra 2007, en vurdering af i hvilket omfang denne er implementeret og hvilke nye væsentlige udfordringer gymnasiet står overfor i dag, en redegørelse for de styrker, svagheder, udfordringer og muligheder som skolen står overfor ved rektor Claus Niller samt overordnede analyser af hvad der sker på gymnasieområdet lige nu ved professor Kurt Klaudi Klausen og lektor Peter Henrik Raae. Efter en opsamling af de væsentligste udfordringer i forlængelse af de ovennævnte præsentationer, arbejdede deltagerne i grupper på baggrund af konkrete spørgsmål omkring konsekvenserne for Roskilde Katedralskole. Endelig afsluttedes seminaret med en drøftelse på baggrund af oplæg og gruppediskussioner og der blev udpeget indsatsområder i forhold til de identificerede udfordringer. For program og deltagerliste henvises til bilagene til dette notat. 4

5 OPLÆG VED TOVE KRUSE HOVEDVISIONEN FRA 2007: Det er den helt overordnede opgave for Roskilde Katedralskole 1. at den enkelte elev når så langt som muligt i sin faglige, personlige og kreative udvikling 2. at fremme elevernes samfundsmæssige engagement, deres demokratiske kompetencer og globale udsyn 3. at tiltrække unge med motivation for og lyst til at uddanne sig at bidrage til at eleverne gennemfører deres ungdomsuddannelse på Roskilde Katedralskole at sikre at eleverne forlader Roskilde Katedralskole med de faglige forudsætninger for og motivation til at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse 4. at være en fagligt og pædagogisk god og udviklende arbejdsplads for elever og medarbejdere Tove evaluerede på, hvilke tiltag, der er sket siden 2007 med henblik på at indfri visionerne. Hun pegede i den forbindelse bl.a. på arbejdet med inddragelse af moderne teknologiske hjælpemidler som en integreret del af undervisningen, på det meget omfattende arbejde med løbende at forny og forbedre de fysiske rammer, på indsatsen for at styrke det internationale perspektiv I undervisningen, på arbejdet med at mindske frafaldet, arbejdet med at øge gymnasiefrekvensen og overgangen fra RKS til videregående uddannelse, arbejdet med medarbejderudvikling, iværksættelse af ny ledelsesstruktur mv. Konklusion: Strategiplanen fra 2007 har været retningsgivende for bestyrelsens og skolens arbejde, den har identificeret fokusområder som er blevet forfulgt, og på en række områder kan det klart konstateres, at RKS har nået sine mål. Samtidig angiver strategien projekter, som RKS fortsat bør holde fast i og blive ved med at forfølge. Udfordringen er at fastholde mission og visioner og i en vis udstrækning strategier under nye og ændrede betingelser. DE ÆNDREDE BETINGELSER: Det er de danske politikeres analyse, at den globale konkurrence medfører, at uddannelse er vejen frem. Derfor har de besluttet, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, at 60% skal have en videregående uddannelse, at det faglige niveau samtidig skal være i verdensklasse, at løsningen på denne udfordring er mere undervisning og at der ikke følger flere penge med. RIGSREVISIONENS RAPPORT: lærerne underviser mindre end i andre OECD lande. forberedelse er det lærerne bruger mest tid på ledelsen skal have bedre mulighed for at prioritere ressourcen 5

6 OPLÆG FRA GR+ GL: undervisningsbegrebet skal ajouføres større mangfoldighed i måden gymnasiet er organiseret på KONKLUSION: Kravet er, at der skal undervises mere og på nye måder uden flere ressourcer, samtidig med at det faglige niveau fastholdes eller styrkes.. Hvordan vi skal takle den udfordring er det afgørende at sætte fokus på. RKS har også samtidig en anden udfordring. Rammevilkårene er, at RKS har fordoblet sit elevtal på 10 år og har fået 100 nye lærere siden Skolen er nu en meget stor skole med 1240 elever og 140 ansatte. Et forhold som ikke kun har sat de fysiske rammer under pres, men også udfordrer den indre sammenhængskraft. Det er også et rammevilkår, som skal tænkes med fremadrettet. I FORLÆNGELSE HERAF ST ILLEDE TOVE SPØRGSMÅLENE: Hvordan lever vi op til 95%+60% med fastholdt fagligt niveau? Hvordan sikrer vi ny tilrettelæggelse? Hvordan sikres sammenhængskraft? Hvordan sikres fortsat udvikling? 6

7 OPLÆG VED CLAUS: ROSKILDE KATEDRALSKOLE 2012, SWOT OVERSIGT Styrker (S): RKS er en stor skole. Fantastisk brand. Meget høje søgetal høje klassekvotienter lille frafald. Skolen er udviklingsorienteret. Økonomien er grundlæggende sund. Soloorganisation standardvare. Fin alderssammensætning i medarbejderstaben. God dynamik. Engageret, højtuddannet og ensartet arbejdsstyrke. Godt sammenhold (socialt og fagligt). RKS integreret i netværk af Roskildes kulturbærende institutioner. Muligheder (O): Politiske: Undervisningspligten udvides til 12 års, dvs. alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samarbejdsrelationer: Tættere samarbejde med såvel leverandører (grundskoler) og aftagere (videregående uddannelser) (fødekæden Roskilde fra ble til phd ). Tættere samarbejde med andre ungdomsuddannelser. Tættere samarbejde med lokale kulturbærende institutioner (Roskilde Festival, INSP, Gimle og miljøet omkring Musicon). Tættere samarbejde med Roskilde Kommune, med lokale folkeskoler og de musiske skoler gennem f.eks. koncerter, events mm. Hensigten er at mange folkeskoleelever har haft kontakt med skolen inden de skal træffe uddannelsesvalg. Struktur: Flere uddannelsesretninger på RKS hf, hhx, 10. klasse, htx. Fusion - volumen og stordriftsfordele. Skolens størrelse (projekter, økonomi, fysiske rammer. Andet: Udnyt Roskilde Katedralskoles nuværende position som Roskildes markant stærkeste gymnasiebrand proaktivt. Svagheder (W): Demografi: Ungdomsårgangene falder fra Økonomi: Vi er en meget løntung organisation og har kun få håndtag der kan drejes på ved nedskæringer og ved faldende efterspørgslen (pga. central overenskomst). Vi har store udgifter til realkreditlån, også sammenlignet med vores konkurrenter. Dvs. store kapacitetsudgifter som kan blive en alvorlig trussel i nedgangstider. Meget lille egenkapital lille modstandsdygtighed i dårlige tider. Struktur: Vi er sårbare. Hvis efterspørgslen efter vores eneste produkt falder... Gymnasieuddannelsen er en standardvare. Det vanskeliggør differentiering. Mange projekter. (fordybelse og gennemførsel). Andet: Vores fysiske placering i lokalområdet er ikke den mest optimale sammenlignet med vores konkurrenter. Fortsat en dem og os holdning blandt medarbejderen i forhold til ledelsen. Pladsmangel skyder vi os selv i foden? Trusler (T): Politiske: Fusioner tvungne fra politisk hold, enten som virtuel fusion eller som fysisk fusion. I værst fald nedlægges skolen og sammenlægges med anden ungdomsuddannelse. P: 95% målsætningen fører til ændret elevgrundlag. Økonomiske: Eleverne søger massivt mod andre ungdomsuddannelser. Eleverne foretrækker de andre to stx uddannelser i lokalområdet/i København. Alvorlige nedskæringer i taxameteret begrundet i den økonomiske situation Danmark befinder sig i. Socialt taxameter som rammer vores område negativt. Loft over antal elever i klasserne uden kompensation i taxameteret. Demografiske: Ændringer i demografien faldende ungdomsårgange 2025 spøgelset ændret boligmønster? Køge eksemplet. Andet: Én uheldig episode ødelægger skolens omdømme. Frafaldet vokser. Negative kulturbærere blandt medarbejderne. Mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Størrelsen betyder at det gode skolemiljø går fløjten. Uerfarent lærerkollegie. (stor udskiftning. Truer sammenholdet). Gener i forbindelse med byggeri - skaber negativ stemning 7

8 OPLÆG VED KURT KLAUDI KLAUSEN GENERELLE UDFORDRINGER: Fremtidig efterspørgsel og finansiering? (elevtal, udvikling i ungdomsårgange, taxameter) Innovationsdagsorden! Skolernes og lærernes identitet udfordres! RKS UDFORDRING: 1. 95%+60% målene 2. interne konsekvenser af ekspansion andre trusler? - interessenterne? kapacitet og kapabilitet? udviklingen i markedet? 3. eksterne: samarbejdsstrategier og relationer? konkurrencesituation og konkurrencestrategi? profil/image!!! kommunikationsstrategier 4. intern fit og alignment ressourcer? struktur/divisionering? teknologi og bygningsmasse intangible assets, det vi kan i kraft af samarbejde, kultur, arbejdsmiljø Skolens identitet - image Kan ovenstående nemt erhverves og imiteres af andre? SPØRGSMÅL: hvad er skolens ånd? hvordan genopfinder vi undervisning og og læring? 8

9 KONKLUSION - DER SKAL ARBEJDES MED : nye tilrettelæggelsesformer, herunder o differientiering o innovation ånd overgange fra folkeskole til gymnasium til videregående uddannelser 9

10 OPSUMMERING INDEN GRUPPEARBEJDE På baggrund af formiddagens fire oplæg blev der identificeret en række udfordringer som RKS står overfor fremadrettet. Det drejer sig i hovedsagen om følgende: Det er folketingests målsætning at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60% en videregående uddannelse. Vi kan som følge deraf forvente, at vores elevgrundlag bliver endnu mere differentieret. Samtidig skal vi sikre, at vores studenter i endnu højere grad bliver i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. Sideløbende hermed er samfundet i økonomisk krise. Det betyder, at ressourcerne er begrænsede. Konsekvensen kan let blive at flere skal undervises til et højre niveau for færre penge. Parallelt hermed stilles der krav om, at skolerne tænker innovativt og konstant udvikler sig. Det udfordrer os på alt det vi plejer at gøre og det kræver nytænkning såvel omkring måden undervisningen organiseres på som omkring selve undervisningsbegrebet. Det stiller krav om nye tilrettelæggelsesformer og om at undervisningen organiseres så der frigøres midler til udvikling. Sagt med andre ord så øges elevtallet og vi møder i højere grad nye elevgrupper fra bogligt svagere hjem. Spørgsmålet er, hvordan det faglige niveau fastholdes under disse vilkår? Det politiske svar er (i enighed): der er skal undervises mere og anderledes uden flere ressourcer. Vores udfordring er at gøre dette samtidig med at den enkelte elev fortsat flyttes så langt som overhovedet muligt faglig og personligt. Sideløbende hermed betyder den voldsomme vækst på RKS på såvel elev- som på medarbejdersiden, at sammenhængskraften og skolens særlige ånd er sat under pres. Der er således brug for at overveje, hvad der er skolens særlige ånd og hvordan denne ånd tydeliggøres overfor nye elever og nye ansatte. Med Kurt Klaudi Klausens ord: Hvad er det RKS har som ikke nemt kan erhverves og identificeres af andre?. Eller sagt på en anden måde: hvad og hvordan definerer vi os fra andre og hvordan identificerer vi og sikrer vi den særlige skoleånd på RKS? Som afslutning på indlæggene blev vi enige om at grupperne skulle arbejde i to runder med følgende spørgsmål: 1. runde: Hvordan genopfinder vi undervisning og læring? 2. runde: Hvad er skolens ånd? Hvad skal den være? Og hvad gør vi? 10

11 NOTER FRA GRUPPEARBEJDE 1: SPØRGSMÅL: HVORDAN GENOPFINDER VI UNDERVISNING OG LÆRING? Generel bemærkning til følgende opsamling fra de to runder gruppearbejde: det er vigtigt at bemærke at der ikke nødvendigvis var fuld enighed omkring de problemstillinger, der rejses i nedenstående noter. Det er forsøgt, at samle gruppernes noter i temaer, primært for at vise hvilke emner der blev berørt. I generelle træk omhandlede tilbagemeldingerne fra grupperne følgende: NYE TILRETTELÆGGELSESFORMER Budskabet fra eleverne var, at lærerne så vidt muligt skal variere undervisningsformerne. Desuden skal vi udtænke nye måder at undervise på. Opfattelsen var at lærerne har mange gode ideer, men der er en frygt for, at det kan knibe med overskuddet til at tænke innovativt. Det blev også sagt, at de nye lokaler kan inspirere og understøtte anvendelsen af nye undervisningsformer. OMLAGT ELEVTID Elevtid i gymnasiet er synonymt med den tid som eleverne bruger på at udarbejde besvarelser på skriftlige opgaver. Her er det såvel elevernes som lærernes opfattelse, at der bruges for meget tid på at udarbejde besvarelser. En del af denne tid kunne med held omlægges til egentlig vejledningstid, hvor læreren underviser eleven i hvordan besvarelserne mest hensigtsmæssigt udarbejdes. Både generelt og konkret. Tilsvarende kunne en del af lektielæsningen henlægges til skolen evt. under kyndig vejledning fra en lærer. Et mere radikalt forslag var at opbryde klassestrukturen og undervise på tværs af klasserne. Det kunne i flere tilfælde foregå ved, at flere lærere går sammen om undervisningen af en større gruppe af elever. Eleverne kunne så inddeles efter niveau, emner, interesser mm. Dvs. et egentligt opgør med en lærer en klasse tanken. Det ville så stille krav om nye skemastrukturer. DIFFERENTIERING Drøftelsen af differentiering af undervisningen tog sit udgangspunkt i et billede som en af eleverne opstillede for forsamlingen: når eleverne skal i svømmehallen i de små klasser så er de på meget forskellige niveauer. Nogle kan ingenting, andre er allerede habile svømmere osv. Tilsvarende gælder i klassen. Her er der også meget store forskelle mellem eleverne. Eleverne er i nogen grad vant til fra folkeskolen, at der differentieres på f.eks. køn, karakterniveau og læringsstile (selvom ressourcen også i folkeskolen er en begrænsende faktor). Vi talte i den forbindelse også om at have fokus på udfordringer til de dygtige elever, f.eks. i form af talentprogrammer. Det er i orden at have høje ambitioner og stille krav. Tilsvarende blev det drøftet, om der er en særlig drenge-udfordring (jævnfør de projekter omkring drenge som skolen pt. er en del af f.eks. imodus og DUR projekterne). I forlængelse af tankerne om at tænke mere innovativ blev det drøftet, hvordan det innovative aspekt også blev gjort til en dagsorden for de svagere elever. Måske er det innovative netop det der kan medvirke til at fastholde de svageste elevers motivation. 11

12 ANVENDELSESORIENTERING Et udbredt elevønske er at lærerne i højere grad forklarer, hvordan indholdet i den enkelte time kan anvendes af eleven. Hvordan kan det bruges i praksis? spørger eleverne. I samme åndedrag ønsker eleverne at mere af undervisningen foregår ude af klasserummet. På den måde bliver undervisningen mere virkelighedsnær og mere praksisorienteret. OVERGANGEN FRA FOLKESKOLEN TIL GYMNASIET Der var et klart elevønske om at overleveringen fra folkeskolen til gymnasiet blev styrket. Det kan gøres ved at gymnasiet i højere grad samarbejder med den enkelte folkeskole f.eks. gennem samarbejdsprojekter mellem lærere i folkeskolen og på gymnasiet. Det blev endvidere foreslået, at eleverne udstyres med et papir fra folkeskolen der i højere grad forklarer, hvad der er den enkelte elevs styrker. 12

13 NOTER FRA GRUPPEARBEJDE 2 SPØRGSMÅL: HVAD ER SKOLENS ÅND? HVAD SKAL DEN VÆRE? OG HVAD GØR VI? Roskilde Katedralskole har bl.a. på grund af skolens særegne historie - noget som ingen andre kan efterligne og få. Det skal vi holde fast i og kommunikere til såvel elever, medarbejdere og til skolens omgivelser. Vi skal med andre ord synliggøre den særlige ånd, der hersker på Roskilde Katedralskole og vi skal gøre det igen og igen. Vi skal atter og atter huske og videregive de gode historier om skolen. Dette har fået endnu større betydning med den størrelse skolen har fået. Det gør det ekstra vigtigt, at alle er opmærksomme på den særlige ånd og bakker op om den og støtter den i deres daglige virke. Det er tilsvarende vigtigt at ånden er rummelig, men samtidig konkret. Det skal være noget elever, medarbejdere og omgivelserne kan forholde sig til. Og det er vigtigt at nye medarbejdere føler, at de tager en ny ånd på sig når de bliver ansat på RKS. Det nuværende værdisæt fremhæver rummelighed, faglighed og godt skolemiljø som fremtrædende værdier på RKS. I samme åndedrag kan fremhæves at skolen lægger vægt på udvikling og kvalitet. Udvikling fordi det modsatte er afvikling og det er no go. Kvalitet fordi det af indlysende årsager er centralt i skolens overlevelse på længere sigt og fordi det er en del af den opgave vi er sat til at løse. Vi kan så tilføje, at RKS er et gymnasium for helt almindelige unge mennesker. Det er det fordi det er det elevgrundlag vi har og fordi gymnasiet er med til at løse 95% målsætningen og derfor skal gymnasiet også rettes mod helt almindelige unge mennesker. En af vores store styrker er at de ovennævnte værdier er værdier, som eleverne kender. Ikke fra flotte forkromede skrifter, men fra den daglige italesættelse blandt elever omkring hvad RKS står for. Det er en helt uvurderlig styrke. Men vi skal alligevel være opmærksomme på at værdierne til stadighed kommunikeres og genfindes. De skal med andre ord være en konstant del af historiefortællingen omkring RKS. Endelig drøftede vi, at vi fremadrettet i beskrivelsen af den ånd der hersker på RKS skal forsøge at lægge mere vægt på, at vi har aktive elever både fagligt og socialt, at der hersker gode relationer mellem lærere og elever, at det sociale er i top, på nærvær, på gensidigt ansvar og på mangfoldighed som centrale elementer i skolens hverdag.i et forsøg på dels at beskrive den gode ånd på skolen og samtidig i et forsøg på at beskrive nogle tommelfingerregler for hvad vi forventer af hinanden i dagligdagen vil vi forsøge at beskrive hvad er den gode lærer?, hvad er den gode elev?, hvad er den gode leder?, hvad er den gode medarbejder? og hvad er den gode forældre?. Ideen er at udarbejde korte konkrete beskrivelser som kan mangfoldiggøres i små foldere så de forskellige grupperinger hurtigt kan danne sig et overblik over hvad det er skolen forventer af den enkelte og hvad skolen står for. En af udfordringerne omkring ånden og værdierne er at tiderne skifter og meget af den almendannelse som eleverne tog med sig for bare 15 år siden ikke kan forventes af en 16 årig i dag. Hvor det f.eks. før i 13

14 tiden var klart for alle, at man som den naturligste ting i verden deltog i skolens juleafslutning i Domkirken så er det ikke nødvendigvis naturligt for eleverne i Det skal derfor italesættes, der skal argumenteres og måske endda forhandles for at nå en fælles forståelse. Vi havde også her en drøftelse af begrebet rummelighed. Der var enighed om, at på RKS betyder det, at der er plads til alle typer og at vi kan dyrke forskellighederne. Man må derfor godt være ambitiøs som elev på RKS, ja, skolen kræver faktisk noget af dem der går her. I forlængelse heraf blev det fastslået, at fastholdelse handler også om at fastholde de dygtigste. Endelig blev der i denne runde drøftet om der er større personligt ansvar på rks? Det er tydeligt at eleverne tager ansvar på nogle områder (musical), men slet ikke på andre (oprydning). Vi vil i det omfang det er muligt fremme ansvarsfølelsen. I den sammenhæng efterlyste særligt eleverne at flere trak læsset og at lærerne medvirkede hertil. Som en elev udtrykte det: det er i for høj grad Tordenskjolds soldater der trækker læsset hvortil et bestyrelsesmedlem tørt replicerede ja, men det var altså dem der vandt krigen. 14

15 4 BUD PÅ ÅNDEN (FRA 4 FORSKELLIGE ARBEJDSGRUPPER) Bud 1: a. "her er vi for at lære - og vi kan li det" b. Værdierne: plads til at være ambitiøs, seriøs og faglig plads til alle typer ansvarsfølelse i bred forstand i forhold til egen læring, kammerater og lærere rummelighed c. Hvad skal ånden derudover være? Arbejd bevidst på åbenhed og tillid i dialogen mellem lærere og elever så lærerne bliver evalueret på højde med hvad eleverne bliver. Bud 2: Virkelighedsnær undervisning Brug lokalsamfundet Højt til loftet - spændende og kreativ undervisning + høj faglighed Forskellighed er måske ånden i sig selv Bud 3: Hvad er skolens ånd? At ville noget med skolen, kvalitet og udvikling, det positive fællesskab. Hvad skal den være? Gensidigt ansvar og forventninger. Fagligt og socialt aktive elever. Nærvær Hvad gør vi? Personlig 3.g ven Konkurrence som italesætter ånden Ledelsen skal afsætte menneskelige og økonomiske ressourcer til at få budskabet ud til eleverne, ansatte og omverdenen (det er derfor vi har ansat en kommunikationschef). Forventningerne skal kunne mangfoldiggøres (Åbent hus og udsendes til nye elever). Bud 4: Faglig skole, nærvær og mangfoldighed - der er plads til at ville noget med skolen 15

16 Nærvær i lærerkollegiet - det høje elev - og lærerantal mærkes ikke på atmosfæren - men mærkes på det fysiske miljø. Meget homogen elevgruppe Ånden videregives til 1.g eleverne via sociale mentorer Kvalitet (faglig, social, teknologisk) bliver vigtigere end faglighed Personlig 3.g ven 16

17 OPSAMLING PÅ GRUPPEARBEJDER Generelt kan det konstateres, at der var tale om to særdeles aktive runder gruppearbejde, hvor alle bød ind med gode ideer. Samlet kan det konstateres, at viljen til at tænke nyt i høj grad var til stede. I runde et var der særlig opmærksomhed på variationen i undervisningsformerne, muligheden for at ændre arbejdet med de mange skriftlige opgaver til vejledning samt behovet for at differentiere undervisningen i forhold til de mange elever med forskellige forudsætninger. I den forbindelse pegede eleverne desuden på, at en bedre sammenhæng mellem folkeskole og gymnasium kunne påvirke elevernes gennemførelse af gymnasieforløbet positivt. Fra runde to var det bemærkelsesværdigt, at såvel medarbejdere som elever fremhævede skolens særlige ånd og sammenhængen til skolens værdier. Mange kender skolens værdier omkring faglighed og rummelighed og fremhæver det som noget særligt ved skolen. Det er tankevækkende, at eleverne ved at rummelighed, faglighed og et godt skolemiljø kendertegner RKS, men ikke ved, at det er elementer i skolens værdisæt. Det er således klart, at vi til stadighed skal arbejde for at synliggøre den særlige ånd og vi skal gøre mere for at flere bliver ansvarlige i forhold til at fastholde denne ånd. Den særlige ånd der hviler over RKS opsamlede vi på seminaret under sloganet: "Her er vi for at lære - og vi kan li det". 17

18 KURT KLAUDI KLAUSENS OVERORDNEDE OPSAMLINGER : Visionerne fra 2007 holder! Ubetinget succes Men er det hele sandheden? Lurer der farer? DE UKENDTE UDFORDRINGER: økonomi og efterspørgsel regering og folketing andre aktørers strategiske initiativer Det man ikke kan forudse kan man ikke planlægge! DE KENDTE UDFORDRINGER: 95/60% målsætningerne Voldsom ekspansions strategi - kan organisation og medarbejdere følge med? Fra dannelse/faggymnasium til virksomhedsgymnasiet og gymnasiet som politisk instrument med henholdsvis faget og organisationen som referencepunkt: Er I (primært) fagpersoner eller medarbejdere? De kendte udfordringer kræver: Nye tilrettelæggelsesformer - mere innovativ tilgang Styrke overgange mellem folkeskole og gymnasium, gymnasium og videregående uddannelser Sikre den indre sammenhængskraft Tydeliggøre hvad der er husets ånd - hvad vil vi være kendt for? - fortællingen skal afklares og styrkes og kommunikeres internt og eksternt 18

19 KURT KLAUDI KLAUSENS OVERSIGT MED FORSLAG TIL NYE TILTAG: INNOVATION I UNDERVIS NING: DIFFERENTIERING ER D ET NYE LØSEN! Gør op med tabuerne: Kast eleverne ud på dybt vand og differentier dem og undervisningen i forhold til niveau, køn og læringsstil Talentprogrammer og personlig dialog frem for klassedialog Bryd op på klassestrukturen Tænk på indlæring ikke kun på karakterer Undervisning på to hjul Ny organisering af undervisningen, nye teknologier ind Nogle kræver tryghed, andre frie rammer Involver eleverne brug 3.g ernes viden i 1.g. Ikke kun på tværs af studieretninger, men også i årgangene: styrk ansvarliggørelsen på alle niveauer Færre skriftlige opgaver mere tid til fordybelse Lectiecafé INNOVATION I UNDERVIS NINGEN: AFSTEMNING AF FORVENTNINGER ER LØSNET Omlagt elevtid, mere procestænkning Nye fysiske rammer > nye undervisningsformer Hvor befrugter fag hinanden Bedre aflevering fra folkeskolen til gymnasium og fra gymnasium til universitet papir på eleven fra folkeskolen eller starte på en frisk? Klarere afstemning af forventninger hele vejen rundt: folkeskole/nye elever, deres forældre også i forhold til skolens ånd/måde at fungere på ÅNDEN I HUSET HVAD ER DET KOLLEKTIVE SVAR PÅ SPØRGSMÅL ET: HVEM ER I? Katedralen som brand/historien som et aktiv ingen kan imitere Hvad vil I være kendt for: vi kender værdigrundlaget, men ånden er ikke tydelig Rummelighed, mangfoldig og ligeværdighed: plads til alle herunder plads til at være ambitiøs, seriøs og faglig Ansvar-lighed flere skal involveres og ansvarliggøres positiv fællesskab At tage ånden på sig Det drejer sig også om af få sat ord på en følelse Vi skal synliggøre ånden fra starten (og i overgangen mellem folkeskole og gymnasium) 19

20 SAMLET KONKLUSION DE STØRSTE UDFORDRINGER OG FORSLAG TIL SUPPLEMENT TIL STRATEGIPLAN Roskilde Katedralskole står overfor en række nye udfordringer. For at tackle disse, enedes man på strategiseminaret om, at fokusere på følgende strategiske indsatsområder: Nye tilrettelæggelsesformer for undervisningen, herunder innovation og differentiering. Vi vil udvide undervisningsbegrebet og udvikle nye former for tilrettelæggelse af undervisningen. I den forbindelse vil der blive sat fokus på differentiering af undervisningen, lærer/elevroller og de gensidige forventninger herimellem, lærernes undervisnings- og forberedelsestid m.v. Styrke de vertikale sammenhænge i uddannelsessystemet, herunder særligt overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet og gymnasiet og de videregående uddannelser. (Formålet er at fastholde og udbygge de resultater skolen opnåede i perioden med det såkaldte barriereprojekt ). Fastholde, styrke og synliggøre den særlige "ånd" på Roskilde Katedralskole, herunder arbejdet med værdier og identitet. Styrke sammenhængskraften på et gymnasium der de sidste otte år har gennemgået en vækst på et hundrede procent samtidig med at medarbejderstaben har undergået et generationsskifte. 20

Noter fra. Strategiseminar. 4.4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret

Noter fra. Strategiseminar. 4.4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret Noter fra Strategiseminar 4.4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret INDHOLD Indledning rammerne for seminaret... 3 Oplæg ved Tove Kruse... 4 Oplæg ved Claus: Roskilde Katedralskole 2012, SWOT oversigt... 6 Oplæg

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Rektor. Stillings- og personprofil. Vejen Gymnasium og HF

Rektor. Stillings- og personprofil. Vejen Gymnasium og HF Rektor Stillings- og personprofil Vejen Gymnasium og HF Marts 2015 Indhold 1 Overblik... 3 2 Om Vejen Gymnasium og HF... 4 2.1 De overordnede rammer for skolen... 4 2.2 Elevtal, linjer og medarbejdere...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Torsdag den 17. marts 2015 Medlemmer af bestyrelsen: Claus Michelsen Professor, SDU Formand. Udpeget af Syddansk Universitet Helle Stryhn Uddannelseschef,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012 Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012 Deltagere: Fraværende med afbud: Jeppe Kofod Roar Bendtsen Schou Ingolf Lind-Holm Kirsa Ahlebæk Nils Pedersen Michael Dam Steen Colberg Jensen Karen Bladt

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Protokol. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 26.05.2014 kl. 17.

Protokol. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 26.05.2014 kl. 17. Protokol for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 26.05.2014 kl. 17.00 Medlemmer: Michael Storm Jytte Nielsen Johannes Balsby Krøyer Astrid Kær Rishøj Michael Aspegren Søndergaard Thomas

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

EG Bestyrelsesmøde. Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde

EG Bestyrelsesmøde. Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde EG Bestyrelsesmøde Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Der vil være en let anretning i forbindelse med mødet.

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19.30 Orientering om gymnasiets struktur, årets gang og særlige tilbud STX HHX EUD/EUX HG Årets gang Noget særligt 1/2 år

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30 Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30 Afbud: Arne Kjær, Helle Lindkvist Kjeldsen, Lotte Thøgersen, Jakob Schow-Madsen. Lektor og lærernes tillidsrepræsentant

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium Stillings- og personprofil Rektor Sct. Knuds Gymnasium November 2012 Opdragsgiver Sct. Knuds Gymnasium Adresse Læssøegade 154 5230 Odense M Telefon: 63 11 56 60 www.sctknud-gym.dk Stilling Refererer til

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium Stillings- og personprofil Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium Maj 2014 Opdragsgiver Høje-Taastrup Gymnasium Adresse Frøgaard Allé 2 2630 Tåstrup Telefon: 3396 4050 www.htg.dk Stilling Refererer til

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Stillings- og personprofil. Uddannelsesleder HF og AVU i Køge VUC Roskilde December 2013

Stillings- og personprofil. Uddannelsesleder HF og AVU i Køge VUC Roskilde December 2013 Stillings- og personprofil Uddannelsesleder HF og AVU i Køge VUC Roskilde December 2013 Opdragsgiver VUC Roskilde Adresse Læderstræde 4 4000 Roskilde Telefon: 4630 8600 www.vucroskilde.dk Stilling Refererer

Læs mere

GYMNASIEDAGE.DK - 2014

GYMNASIEDAGE.DK - 2014 GYMNASIEDAGE.DK - 2014 Program tirsdag d. 23.9. - Lærerens roller 2014. 09.00-09.30 Kaffe/the/vand og frugt 09.30-10.30 1. Ledelsens betydning for udviklingen af lærernes tilfredshed med deres arbejde

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Stillings- og personprofil. Rektor. Espergærde Gymnasium og HF

Stillings- og personprofil. Rektor. Espergærde Gymnasium og HF Stillings- og personprofil Rektor Espergærde Gymnasium og HF Januar 2012 Opdragsgiver Espergærde Gymnasium og HF Adresse Gymnasievej 2 3060 Espergærde Telefon: 49 13 42 22 www.eg-gym.dk Stilling Refererer

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 4. juni 2015, kl. 08.30-10.30 på Hotel Comwell, Roskilde i forbindelse med bestyrelsesseminar. Til stede: Astrid Dahl, formand Bjarne

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser Afslutningskonference, maj 2014. Videncenter for Velfærdsledelse Rektor Karl-Henrik Jørgensen/Greve

Læs mere

Det mindre optag på begge gymnasier de sidste to år betyder, at vi i 2013 samlet set forventer et mindre fald i antallet af årselever.

Det mindre optag på begge gymnasier de sidste to år betyder, at vi i 2013 samlet set forventer et mindre fald i antallet af årselever. Præsentation Teknisk Gymnasium Gymnasieafdelingen på Syddansk Erhvervsskole har i 2013 et budget på 1.114 årselever. Odense Tekniske Gymnasium (OTG) bidrager med et budget på 675 årselever, Vejle Tekniske

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk

Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk Teknisk gymnasium Lolland-Falster er en del af CELF Skab din egen fremtid 3 gode grunde

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.30-18.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød)

Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.30-18.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød) MG Maribo Gymnasium Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.3018.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød) Afbud: Henrik Andreasen, Tine Clausen, Theis Jensen 2b Deltagere: Hans Stige, Vibeke Grave, Hans

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere