Noter fra. Strategiseminar oktober 2012 Rørvig Centret

Transkript

1 Noter fra Strategiseminar 4.-5.oktober 2012 Rørvig Centret

2 INDHOLD Resumé... 3 Indledning rammerne for seminaret... 4 Oplæg ved Tove Kruse... 5 Oplæg ved Claus: Roskilde Katedralskole 2012, SWOT oversigt... 7 Oplæg ved Kurt Klaudi Klausen... 8 Noter fra gruppearbejde 1: Spørgsmål: Hvordan genopfinder vi undervisning og læring? Noter fra gruppearbejde Spørgsmål: Hvad er skolens ånd? Hvad skal den være? Og Hvad gør vi? Opsamling på gruppearbejder Kurt Klaudi Klausens overordnede opsamlinger Kurt Klaudi Klausens oversigt med forslag til nye tiltag Samlet konklusion de største udfordringer og forslag til supplement til strategiplan Bilag Program Deltagerliste

3 RESUMÉ DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ROSKILDE KATEDRALSKOLES VIRKSOMHED ER GYMNASIELOVENS FORMÅLSPARAGRAF Strategi og vision: Det er Roskilde Katedralskoles strategi at levere gymnasial uddannelse af høj kvalitet ved at satse på faglighed, et godt studiemiljø og sikre plads til alle elevtyper samt ved tiltrækning af en højt kvalificeret og engageret medarbejderstab. Via denne strategi er det institutionens målsætning at skabe de bedst mulige faglige og personlige resultater for eleverne samt også i fremtiden at kunne bibeholde det gode skolemiljø for eleverne samt den gode arbejdsplads for medarbejderne. I det Visionspapir bestyrelsen vedtog i 2007 er skolens vision formuleret således: 1. at den enkelte elev når så langt som muligt i sin faglige, personlige og kreative udvikling at fremme elevernes samfundsmæssige engagement, deres demokratiske kompetencer og globale udsyn 2. at tiltrække unge med motivation for og lyst til at uddanne sig, at bidrage til at eleverne gennemfører deres ungdomsuddannelse på Roskilde Katedralskole, 3. at sikre at eleverne forlader Roskilde Katedralskole med de faglige forudsætninger for og motivation til at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse 4. at være en fagligt og pædagogisk god og udviklende arbejdsplads for elever og medarbejdere. Den 4-5. oktober 2012 afholdt bestyrelsen strategiseminar for bestyrelse, ledelse og repræsentanter for medarbejdere og elever. En af konklusionerne på dette seminar var, at Roskilde Katedralskoles overordnede vision og strategi fra 2007 fortsat holder. På seminaret kunne man dog også konstatere, at Roskilde Katedralskole står overfor en række nye udfordringer. For at tackle disse, enedes man på strategiseminaret om, tillige at fokusere på følgende strategiske indsatsområder: Nye tilrettelæggelsesformer for undervisningen, herunder innovation og differentiering. Vi vil udvide undervisningsbegrebet og udvikle nye former for tilrettelæggelse af undervisningen. I den forbindelse vil der blive sat fokus på differentiering af undervisningen, lærer/elevroller og de gensidige forventninger herimellem, lærernes undervisnings- og forberedelsestid m.v. Styrke de vertikale sammenhænge i uddannelsessystemet, herunder særligt overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet og gymnasiet og de videregående uddannelser. (Formålet er at fastholde og udbygge de resultater skolen opnåede i perioden med det såkaldte "barriereprojekt"). Fastholde, styrke og synliggøre den særlige "ånd" på Roskilde Katedralskole, herunder arbejdet med værdier og identitet. Styrke sammenhængskraften på et gymnasium der de sidste otte år har gennemgået en vækst på et hundrede procent samtidig med at medarbejderstaben har undergået et generationsskifte. Tove Kruse, Bestyrelsesformand, december,

4 INDLEDNING RAMMERNE FOR SEMINARET Torsdag den 4. oktober og fredag den 5. oktober 2012 deltog 11 elever, 15 medarbejdere, 8 ledelsesrepræsentanter, 3 eksterne bestyrelsesmedlemmer og 2 eksterne tovholdere og oplægsholdere i et seminar om Roskilde Katedralskoles strategi. Af baggrundmaterialet til seminaret fremgår det at Roskilde Katedralskoles mission, vision og strategi er på plads. De spørgsmål som seminaret primært skulle forholde sig til var: Kan den (visionen/strategien) imødekomme de udfordringer, der følger bl.a. af 95% udfordringen? Er vi som organisation og medarbejdergrupper gearede til fremtiden? Eller må vi gentænke, hvad det vil sige at drive et gymnasium i fremtiden og igangsætte organisationsog kompetenceudvikling på udvalgte områder? Seminaret var organiseret omkring en kort præsentation fra bestyrelsesformand Tove Kruse omkring skolens strategi fra 2007, en vurdering af i hvilket omfang denne er implementeret og hvilke nye væsentlige udfordringer gymnasiet står overfor i dag, en redegørelse for de styrker, svagheder, udfordringer og muligheder som skolen står overfor ved rektor Claus Niller samt overordnede analyser af hvad der sker på gymnasieområdet lige nu ved professor Kurt Klaudi Klausen og lektor Peter Henrik Raae. Efter en opsamling af de væsentligste udfordringer i forlængelse af de ovennævnte præsentationer, arbejdede deltagerne i grupper på baggrund af konkrete spørgsmål omkring konsekvenserne for Roskilde Katedralskole. Endelig afsluttedes seminaret med en drøftelse på baggrund af oplæg og gruppediskussioner og der blev udpeget indsatsområder i forhold til de identificerede udfordringer. For program og deltagerliste henvises til bilagene til dette notat. 4

5 OPLÆG VED TOVE KRUSE HOVEDVISIONEN FRA 2007: Det er den helt overordnede opgave for Roskilde Katedralskole 1. at den enkelte elev når så langt som muligt i sin faglige, personlige og kreative udvikling 2. at fremme elevernes samfundsmæssige engagement, deres demokratiske kompetencer og globale udsyn 3. at tiltrække unge med motivation for og lyst til at uddanne sig at bidrage til at eleverne gennemfører deres ungdomsuddannelse på Roskilde Katedralskole at sikre at eleverne forlader Roskilde Katedralskole med de faglige forudsætninger for og motivation til at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse 4. at være en fagligt og pædagogisk god og udviklende arbejdsplads for elever og medarbejdere Tove evaluerede på, hvilke tiltag, der er sket siden 2007 med henblik på at indfri visionerne. Hun pegede i den forbindelse bl.a. på arbejdet med inddragelse af moderne teknologiske hjælpemidler som en integreret del af undervisningen, på det meget omfattende arbejde med løbende at forny og forbedre de fysiske rammer, på indsatsen for at styrke det internationale perspektiv I undervisningen, på arbejdet med at mindske frafaldet, arbejdet med at øge gymnasiefrekvensen og overgangen fra RKS til videregående uddannelse, arbejdet med medarbejderudvikling, iværksættelse af ny ledelsesstruktur mv. Konklusion: Strategiplanen fra 2007 har været retningsgivende for bestyrelsens og skolens arbejde, den har identificeret fokusområder som er blevet forfulgt, og på en række områder kan det klart konstateres, at RKS har nået sine mål. Samtidig angiver strategien projekter, som RKS fortsat bør holde fast i og blive ved med at forfølge. Udfordringen er at fastholde mission og visioner og i en vis udstrækning strategier under nye og ændrede betingelser. DE ÆNDREDE BETINGELSER: Det er de danske politikeres analyse, at den globale konkurrence medfører, at uddannelse er vejen frem. Derfor har de besluttet, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, at 60% skal have en videregående uddannelse, at det faglige niveau samtidig skal være i verdensklasse, at løsningen på denne udfordring er mere undervisning og at der ikke følger flere penge med. RIGSREVISIONENS RAPPORT: lærerne underviser mindre end i andre OECD lande. forberedelse er det lærerne bruger mest tid på ledelsen skal have bedre mulighed for at prioritere ressourcen 5

6 OPLÆG FRA GR+ GL: undervisningsbegrebet skal ajouføres større mangfoldighed i måden gymnasiet er organiseret på KONKLUSION: Kravet er, at der skal undervises mere og på nye måder uden flere ressourcer, samtidig med at det faglige niveau fastholdes eller styrkes.. Hvordan vi skal takle den udfordring er det afgørende at sætte fokus på. RKS har også samtidig en anden udfordring. Rammevilkårene er, at RKS har fordoblet sit elevtal på 10 år og har fået 100 nye lærere siden Skolen er nu en meget stor skole med 1240 elever og 140 ansatte. Et forhold som ikke kun har sat de fysiske rammer under pres, men også udfordrer den indre sammenhængskraft. Det er også et rammevilkår, som skal tænkes med fremadrettet. I FORLÆNGELSE HERAF ST ILLEDE TOVE SPØRGSMÅLENE: Hvordan lever vi op til 95%+60% med fastholdt fagligt niveau? Hvordan sikrer vi ny tilrettelæggelse? Hvordan sikres sammenhængskraft? Hvordan sikres fortsat udvikling? 6

7 OPLÆG VED CLAUS: ROSKILDE KATEDRALSKOLE 2012, SWOT OVERSIGT Styrker (S): RKS er en stor skole. Fantastisk brand. Meget høje søgetal høje klassekvotienter lille frafald. Skolen er udviklingsorienteret. Økonomien er grundlæggende sund. Soloorganisation standardvare. Fin alderssammensætning i medarbejderstaben. God dynamik. Engageret, højtuddannet og ensartet arbejdsstyrke. Godt sammenhold (socialt og fagligt). RKS integreret i netværk af Roskildes kulturbærende institutioner. Muligheder (O): Politiske: Undervisningspligten udvides til 12 års, dvs. alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samarbejdsrelationer: Tættere samarbejde med såvel leverandører (grundskoler) og aftagere (videregående uddannelser) (fødekæden Roskilde fra ble til phd ). Tættere samarbejde med andre ungdomsuddannelser. Tættere samarbejde med lokale kulturbærende institutioner (Roskilde Festival, INSP, Gimle og miljøet omkring Musicon). Tættere samarbejde med Roskilde Kommune, med lokale folkeskoler og de musiske skoler gennem f.eks. koncerter, events mm. Hensigten er at mange folkeskoleelever har haft kontakt med skolen inden de skal træffe uddannelsesvalg. Struktur: Flere uddannelsesretninger på RKS hf, hhx, 10. klasse, htx. Fusion - volumen og stordriftsfordele. Skolens størrelse (projekter, økonomi, fysiske rammer. Andet: Udnyt Roskilde Katedralskoles nuværende position som Roskildes markant stærkeste gymnasiebrand proaktivt. Svagheder (W): Demografi: Ungdomsårgangene falder fra Økonomi: Vi er en meget løntung organisation og har kun få håndtag der kan drejes på ved nedskæringer og ved faldende efterspørgslen (pga. central overenskomst). Vi har store udgifter til realkreditlån, også sammenlignet med vores konkurrenter. Dvs. store kapacitetsudgifter som kan blive en alvorlig trussel i nedgangstider. Meget lille egenkapital lille modstandsdygtighed i dårlige tider. Struktur: Vi er sårbare. Hvis efterspørgslen efter vores eneste produkt falder... Gymnasieuddannelsen er en standardvare. Det vanskeliggør differentiering. Mange projekter. (fordybelse og gennemførsel). Andet: Vores fysiske placering i lokalområdet er ikke den mest optimale sammenlignet med vores konkurrenter. Fortsat en dem og os holdning blandt medarbejderen i forhold til ledelsen. Pladsmangel skyder vi os selv i foden? Trusler (T): Politiske: Fusioner tvungne fra politisk hold, enten som virtuel fusion eller som fysisk fusion. I værst fald nedlægges skolen og sammenlægges med anden ungdomsuddannelse. P: 95% målsætningen fører til ændret elevgrundlag. Økonomiske: Eleverne søger massivt mod andre ungdomsuddannelser. Eleverne foretrækker de andre to stx uddannelser i lokalområdet/i København. Alvorlige nedskæringer i taxameteret begrundet i den økonomiske situation Danmark befinder sig i. Socialt taxameter som rammer vores område negativt. Loft over antal elever i klasserne uden kompensation i taxameteret. Demografiske: Ændringer i demografien faldende ungdomsårgange 2025 spøgelset ændret boligmønster? Køge eksemplet. Andet: Én uheldig episode ødelægger skolens omdømme. Frafaldet vokser. Negative kulturbærere blandt medarbejderne. Mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Størrelsen betyder at det gode skolemiljø går fløjten. Uerfarent lærerkollegie. (stor udskiftning. Truer sammenholdet). Gener i forbindelse med byggeri - skaber negativ stemning 7

8 OPLÆG VED KURT KLAUDI KLAUSEN GENERELLE UDFORDRINGER: Fremtidig efterspørgsel og finansiering? (elevtal, udvikling i ungdomsårgange, taxameter) Innovationsdagsorden! Skolernes og lærernes identitet udfordres! RKS UDFORDRING: 1. 95%+60% målene 2. interne konsekvenser af ekspansion andre trusler? - interessenterne? kapacitet og kapabilitet? udviklingen i markedet? 3. eksterne: samarbejdsstrategier og relationer? konkurrencesituation og konkurrencestrategi? profil/image!!! kommunikationsstrategier 4. intern fit og alignment ressourcer? struktur/divisionering? teknologi og bygningsmasse intangible assets, det vi kan i kraft af samarbejde, kultur, arbejdsmiljø Skolens identitet - image Kan ovenstående nemt erhverves og imiteres af andre? SPØRGSMÅL: hvad er skolens ånd? hvordan genopfinder vi undervisning og og læring? 8

9 KONKLUSION - DER SKAL ARBEJDES MED : nye tilrettelæggelsesformer, herunder o differientiering o innovation ånd overgange fra folkeskole til gymnasium til videregående uddannelser 9

10 OPSUMMERING INDEN GRUPPEARBEJDE På baggrund af formiddagens fire oplæg blev der identificeret en række udfordringer som RKS står overfor fremadrettet. Det drejer sig i hovedsagen om følgende: Det er folketingests målsætning at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60% en videregående uddannelse. Vi kan som følge deraf forvente, at vores elevgrundlag bliver endnu mere differentieret. Samtidig skal vi sikre, at vores studenter i endnu højere grad bliver i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. Sideløbende hermed er samfundet i økonomisk krise. Det betyder, at ressourcerne er begrænsede. Konsekvensen kan let blive at flere skal undervises til et højre niveau for færre penge. Parallelt hermed stilles der krav om, at skolerne tænker innovativt og konstant udvikler sig. Det udfordrer os på alt det vi plejer at gøre og det kræver nytænkning såvel omkring måden undervisningen organiseres på som omkring selve undervisningsbegrebet. Det stiller krav om nye tilrettelæggelsesformer og om at undervisningen organiseres så der frigøres midler til udvikling. Sagt med andre ord så øges elevtallet og vi møder i højere grad nye elevgrupper fra bogligt svagere hjem. Spørgsmålet er, hvordan det faglige niveau fastholdes under disse vilkår? Det politiske svar er (i enighed): der er skal undervises mere og anderledes uden flere ressourcer. Vores udfordring er at gøre dette samtidig med at den enkelte elev fortsat flyttes så langt som overhovedet muligt faglig og personligt. Sideløbende hermed betyder den voldsomme vækst på RKS på såvel elev- som på medarbejdersiden, at sammenhængskraften og skolens særlige ånd er sat under pres. Der er således brug for at overveje, hvad der er skolens særlige ånd og hvordan denne ånd tydeliggøres overfor nye elever og nye ansatte. Med Kurt Klaudi Klausens ord: Hvad er det RKS har som ikke nemt kan erhverves og identificeres af andre?. Eller sagt på en anden måde: hvad og hvordan definerer vi os fra andre og hvordan identificerer vi og sikrer vi den særlige skoleånd på RKS? Som afslutning på indlæggene blev vi enige om at grupperne skulle arbejde i to runder med følgende spørgsmål: 1. runde: Hvordan genopfinder vi undervisning og læring? 2. runde: Hvad er skolens ånd? Hvad skal den være? Og hvad gør vi? 10

11 NOTER FRA GRUPPEARBEJDE 1: SPØRGSMÅL: HVORDAN GENOPFINDER VI UNDERVISNING OG LÆRING? Generel bemærkning til følgende opsamling fra de to runder gruppearbejde: det er vigtigt at bemærke at der ikke nødvendigvis var fuld enighed omkring de problemstillinger, der rejses i nedenstående noter. Det er forsøgt, at samle gruppernes noter i temaer, primært for at vise hvilke emner der blev berørt. I generelle træk omhandlede tilbagemeldingerne fra grupperne følgende: NYE TILRETTELÆGGELSESFORMER Budskabet fra eleverne var, at lærerne så vidt muligt skal variere undervisningsformerne. Desuden skal vi udtænke nye måder at undervise på. Opfattelsen var at lærerne har mange gode ideer, men der er en frygt for, at det kan knibe med overskuddet til at tænke innovativt. Det blev også sagt, at de nye lokaler kan inspirere og understøtte anvendelsen af nye undervisningsformer. OMLAGT ELEVTID Elevtid i gymnasiet er synonymt med den tid som eleverne bruger på at udarbejde besvarelser på skriftlige opgaver. Her er det såvel elevernes som lærernes opfattelse, at der bruges for meget tid på at udarbejde besvarelser. En del af denne tid kunne med held omlægges til egentlig vejledningstid, hvor læreren underviser eleven i hvordan besvarelserne mest hensigtsmæssigt udarbejdes. Både generelt og konkret. Tilsvarende kunne en del af lektielæsningen henlægges til skolen evt. under kyndig vejledning fra en lærer. Et mere radikalt forslag var at opbryde klassestrukturen og undervise på tværs af klasserne. Det kunne i flere tilfælde foregå ved, at flere lærere går sammen om undervisningen af en større gruppe af elever. Eleverne kunne så inddeles efter niveau, emner, interesser mm. Dvs. et egentligt opgør med en lærer en klasse tanken. Det ville så stille krav om nye skemastrukturer. DIFFERENTIERING Drøftelsen af differentiering af undervisningen tog sit udgangspunkt i et billede som en af eleverne opstillede for forsamlingen: når eleverne skal i svømmehallen i de små klasser så er de på meget forskellige niveauer. Nogle kan ingenting, andre er allerede habile svømmere osv. Tilsvarende gælder i klassen. Her er der også meget store forskelle mellem eleverne. Eleverne er i nogen grad vant til fra folkeskolen, at der differentieres på f.eks. køn, karakterniveau og læringsstile (selvom ressourcen også i folkeskolen er en begrænsende faktor). Vi talte i den forbindelse også om at have fokus på udfordringer til de dygtige elever, f.eks. i form af talentprogrammer. Det er i orden at have høje ambitioner og stille krav. Tilsvarende blev det drøftet, om der er en særlig drenge-udfordring (jævnfør de projekter omkring drenge som skolen pt. er en del af f.eks. imodus og DUR projekterne). I forlængelse af tankerne om at tænke mere innovativ blev det drøftet, hvordan det innovative aspekt også blev gjort til en dagsorden for de svagere elever. Måske er det innovative netop det der kan medvirke til at fastholde de svageste elevers motivation. 11

12 ANVENDELSESORIENTERING Et udbredt elevønske er at lærerne i højere grad forklarer, hvordan indholdet i den enkelte time kan anvendes af eleven. Hvordan kan det bruges i praksis? spørger eleverne. I samme åndedrag ønsker eleverne at mere af undervisningen foregår ude af klasserummet. På den måde bliver undervisningen mere virkelighedsnær og mere praksisorienteret. OVERGANGEN FRA FOLKESKOLEN TIL GYMNASIET Der var et klart elevønske om at overleveringen fra folkeskolen til gymnasiet blev styrket. Det kan gøres ved at gymnasiet i højere grad samarbejder med den enkelte folkeskole f.eks. gennem samarbejdsprojekter mellem lærere i folkeskolen og på gymnasiet. Det blev endvidere foreslået, at eleverne udstyres med et papir fra folkeskolen der i højere grad forklarer, hvad der er den enkelte elevs styrker. 12

13 NOTER FRA GRUPPEARBEJDE 2 SPØRGSMÅL: HVAD ER SKOLENS ÅND? HVAD SKAL DEN VÆRE? OG HVAD GØR VI? Roskilde Katedralskole har bl.a. på grund af skolens særegne historie - noget som ingen andre kan efterligne og få. Det skal vi holde fast i og kommunikere til såvel elever, medarbejdere og til skolens omgivelser. Vi skal med andre ord synliggøre den særlige ånd, der hersker på Roskilde Katedralskole og vi skal gøre det igen og igen. Vi skal atter og atter huske og videregive de gode historier om skolen. Dette har fået endnu større betydning med den størrelse skolen har fået. Det gør det ekstra vigtigt, at alle er opmærksomme på den særlige ånd og bakker op om den og støtter den i deres daglige virke. Det er tilsvarende vigtigt at ånden er rummelig, men samtidig konkret. Det skal være noget elever, medarbejdere og omgivelserne kan forholde sig til. Og det er vigtigt at nye medarbejdere føler, at de tager en ny ånd på sig når de bliver ansat på RKS. Det nuværende værdisæt fremhæver rummelighed, faglighed og godt skolemiljø som fremtrædende værdier på RKS. I samme åndedrag kan fremhæves at skolen lægger vægt på udvikling og kvalitet. Udvikling fordi det modsatte er afvikling og det er no go. Kvalitet fordi det af indlysende årsager er centralt i skolens overlevelse på længere sigt og fordi det er en del af den opgave vi er sat til at løse. Vi kan så tilføje, at RKS er et gymnasium for helt almindelige unge mennesker. Det er det fordi det er det elevgrundlag vi har og fordi gymnasiet er med til at løse 95% målsætningen og derfor skal gymnasiet også rettes mod helt almindelige unge mennesker. En af vores store styrker er at de ovennævnte værdier er værdier, som eleverne kender. Ikke fra flotte forkromede skrifter, men fra den daglige italesættelse blandt elever omkring hvad RKS står for. Det er en helt uvurderlig styrke. Men vi skal alligevel være opmærksomme på at værdierne til stadighed kommunikeres og genfindes. De skal med andre ord være en konstant del af historiefortællingen omkring RKS. Endelig drøftede vi, at vi fremadrettet i beskrivelsen af den ånd der hersker på RKS skal forsøge at lægge mere vægt på, at vi har aktive elever både fagligt og socialt, at der hersker gode relationer mellem lærere og elever, at det sociale er i top, på nærvær, på gensidigt ansvar og på mangfoldighed som centrale elementer i skolens hverdag.i et forsøg på dels at beskrive den gode ånd på skolen og samtidig i et forsøg på at beskrive nogle tommelfingerregler for hvad vi forventer af hinanden i dagligdagen vil vi forsøge at beskrive hvad er den gode lærer?, hvad er den gode elev?, hvad er den gode leder?, hvad er den gode medarbejder? og hvad er den gode forældre?. Ideen er at udarbejde korte konkrete beskrivelser som kan mangfoldiggøres i små foldere så de forskellige grupperinger hurtigt kan danne sig et overblik over hvad det er skolen forventer af den enkelte og hvad skolen står for. En af udfordringerne omkring ånden og værdierne er at tiderne skifter og meget af den almendannelse som eleverne tog med sig for bare 15 år siden ikke kan forventes af en 16 årig i dag. Hvor det f.eks. før i 13

14 tiden var klart for alle, at man som den naturligste ting i verden deltog i skolens juleafslutning i Domkirken så er det ikke nødvendigvis naturligt for eleverne i Det skal derfor italesættes, der skal argumenteres og måske endda forhandles for at nå en fælles forståelse. Vi havde også her en drøftelse af begrebet rummelighed. Der var enighed om, at på RKS betyder det, at der er plads til alle typer og at vi kan dyrke forskellighederne. Man må derfor godt være ambitiøs som elev på RKS, ja, skolen kræver faktisk noget af dem der går her. I forlængelse heraf blev det fastslået, at fastholdelse handler også om at fastholde de dygtigste. Endelig blev der i denne runde drøftet om der er større personligt ansvar på rks? Det er tydeligt at eleverne tager ansvar på nogle områder (musical), men slet ikke på andre (oprydning). Vi vil i det omfang det er muligt fremme ansvarsfølelsen. I den sammenhæng efterlyste særligt eleverne at flere trak læsset og at lærerne medvirkede hertil. Som en elev udtrykte det: det er i for høj grad Tordenskjolds soldater der trækker læsset hvortil et bestyrelsesmedlem tørt replicerede ja, men det var altså dem der vandt krigen. 14

15 4 BUD PÅ ÅNDEN (FRA 4 FORSKELLIGE ARBEJDSGRUPPER) Bud 1: a. "her er vi for at lære - og vi kan li det" b. Værdierne: plads til at være ambitiøs, seriøs og faglig plads til alle typer ansvarsfølelse i bred forstand i forhold til egen læring, kammerater og lærere rummelighed c. Hvad skal ånden derudover være? Arbejd bevidst på åbenhed og tillid i dialogen mellem lærere og elever så lærerne bliver evalueret på højde med hvad eleverne bliver. Bud 2: Virkelighedsnær undervisning Brug lokalsamfundet Højt til loftet - spændende og kreativ undervisning + høj faglighed Forskellighed er måske ånden i sig selv Bud 3: Hvad er skolens ånd? At ville noget med skolen, kvalitet og udvikling, det positive fællesskab. Hvad skal den være? Gensidigt ansvar og forventninger. Fagligt og socialt aktive elever. Nærvær Hvad gør vi? Personlig 3.g ven Konkurrence som italesætter ånden Ledelsen skal afsætte menneskelige og økonomiske ressourcer til at få budskabet ud til eleverne, ansatte og omverdenen (det er derfor vi har ansat en kommunikationschef). Forventningerne skal kunne mangfoldiggøres (Åbent hus og udsendes til nye elever). Bud 4: Faglig skole, nærvær og mangfoldighed - der er plads til at ville noget med skolen 15

16 Nærvær i lærerkollegiet - det høje elev - og lærerantal mærkes ikke på atmosfæren - men mærkes på det fysiske miljø. Meget homogen elevgruppe Ånden videregives til 1.g eleverne via sociale mentorer Kvalitet (faglig, social, teknologisk) bliver vigtigere end faglighed Personlig 3.g ven 16

17 OPSAMLING PÅ GRUPPEARBEJDER Generelt kan det konstateres, at der var tale om to særdeles aktive runder gruppearbejde, hvor alle bød ind med gode ideer. Samlet kan det konstateres, at viljen til at tænke nyt i høj grad var til stede. I runde et var der særlig opmærksomhed på variationen i undervisningsformerne, muligheden for at ændre arbejdet med de mange skriftlige opgaver til vejledning samt behovet for at differentiere undervisningen i forhold til de mange elever med forskellige forudsætninger. I den forbindelse pegede eleverne desuden på, at en bedre sammenhæng mellem folkeskole og gymnasium kunne påvirke elevernes gennemførelse af gymnasieforløbet positivt. Fra runde to var det bemærkelsesværdigt, at såvel medarbejdere som elever fremhævede skolens særlige ånd og sammenhængen til skolens værdier. Mange kender skolens værdier omkring faglighed og rummelighed og fremhæver det som noget særligt ved skolen. Det er tankevækkende, at eleverne ved at rummelighed, faglighed og et godt skolemiljø kendertegner RKS, men ikke ved, at det er elementer i skolens værdisæt. Det er således klart, at vi til stadighed skal arbejde for at synliggøre den særlige ånd og vi skal gøre mere for at flere bliver ansvarlige i forhold til at fastholde denne ånd. Den særlige ånd der hviler over RKS opsamlede vi på seminaret under sloganet: "Her er vi for at lære - og vi kan li det". 17

18 KURT KLAUDI KLAUSENS OVERORDNEDE OPSAMLINGER : Visionerne fra 2007 holder! Ubetinget succes Men er det hele sandheden? Lurer der farer? DE UKENDTE UDFORDRINGER: økonomi og efterspørgsel regering og folketing andre aktørers strategiske initiativer Det man ikke kan forudse kan man ikke planlægge! DE KENDTE UDFORDRINGER: 95/60% målsætningerne Voldsom ekspansions strategi - kan organisation og medarbejdere følge med? Fra dannelse/faggymnasium til virksomhedsgymnasiet og gymnasiet som politisk instrument med henholdsvis faget og organisationen som referencepunkt: Er I (primært) fagpersoner eller medarbejdere? De kendte udfordringer kræver: Nye tilrettelæggelsesformer - mere innovativ tilgang Styrke overgange mellem folkeskole og gymnasium, gymnasium og videregående uddannelser Sikre den indre sammenhængskraft Tydeliggøre hvad der er husets ånd - hvad vil vi være kendt for? - fortællingen skal afklares og styrkes og kommunikeres internt og eksternt 18

19 KURT KLAUDI KLAUSENS OVERSIGT MED FORSLAG TIL NYE TILTAG: INNOVATION I UNDERVIS NING: DIFFERENTIERING ER D ET NYE LØSEN! Gør op med tabuerne: Kast eleverne ud på dybt vand og differentier dem og undervisningen i forhold til niveau, køn og læringsstil Talentprogrammer og personlig dialog frem for klassedialog Bryd op på klassestrukturen Tænk på indlæring ikke kun på karakterer Undervisning på to hjul Ny organisering af undervisningen, nye teknologier ind Nogle kræver tryghed, andre frie rammer Involver eleverne brug 3.g ernes viden i 1.g. Ikke kun på tværs af studieretninger, men også i årgangene: styrk ansvarliggørelsen på alle niveauer Færre skriftlige opgaver mere tid til fordybelse Lectiecafé INNOVATION I UNDERVIS NINGEN: AFSTEMNING AF FORVENTNINGER ER LØSNET Omlagt elevtid, mere procestænkning Nye fysiske rammer > nye undervisningsformer Hvor befrugter fag hinanden Bedre aflevering fra folkeskolen til gymnasium og fra gymnasium til universitet papir på eleven fra folkeskolen eller starte på en frisk? Klarere afstemning af forventninger hele vejen rundt: folkeskole/nye elever, deres forældre også i forhold til skolens ånd/måde at fungere på ÅNDEN I HUSET HVAD ER DET KOLLEKTIVE SVAR PÅ SPØRGSMÅL ET: HVEM ER I? Katedralen som brand/historien som et aktiv ingen kan imitere Hvad vil I være kendt for: vi kender værdigrundlaget, men ånden er ikke tydelig Rummelighed, mangfoldig og ligeværdighed: plads til alle herunder plads til at være ambitiøs, seriøs og faglig Ansvar-lighed flere skal involveres og ansvarliggøres positiv fællesskab At tage ånden på sig Det drejer sig også om af få sat ord på en følelse Vi skal synliggøre ånden fra starten (og i overgangen mellem folkeskole og gymnasium) 19

20 SAMLET KONKLUSION DE STØRSTE UDFORDRINGER OG FORSLAG TIL SUPPLEMENT TIL STRATEGIPLAN Roskilde Katedralskole står overfor en række nye udfordringer. For at tackle disse, enedes man på strategiseminaret om, at fokusere på følgende strategiske indsatsområder: Nye tilrettelæggelsesformer for undervisningen, herunder innovation og differentiering. Vi vil udvide undervisningsbegrebet og udvikle nye former for tilrettelæggelse af undervisningen. I den forbindelse vil der blive sat fokus på differentiering af undervisningen, lærer/elevroller og de gensidige forventninger herimellem, lærernes undervisnings- og forberedelsestid m.v. Styrke de vertikale sammenhænge i uddannelsessystemet, herunder særligt overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet og gymnasiet og de videregående uddannelser. (Formålet er at fastholde og udbygge de resultater skolen opnåede i perioden med det såkaldte barriereprojekt ). Fastholde, styrke og synliggøre den særlige "ånd" på Roskilde Katedralskole, herunder arbejdet med værdier og identitet. Styrke sammenhængskraften på et gymnasium der de sidste otte år har gennemgået en vækst på et hundrede procent samtidig med at medarbejderstaben har undergået et generationsskifte. 20