Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Transkript

1 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

2 INDHOLD 1. Indledning Resumé Udvikling i udgifter per dag Udvikling i udgifter per dag på børne- og ungeområdet Udvikling i udgifter per dag på voksenområdet Udvikling i pladstal og belægningsprocent Udvikling i antal pladser Udvikling i belægningsprocent Udvikling i eftereguleringer Udvikling i takst per dag Bilag Bilag 1: Udvikling i takstbelagte tilbud fordelt på driftsherrer Bilag 2: Metode Bilag 3: Særlige bemærkninger til driftsherrernes indberetninger af takstoplysninger Bilag 4: Bemærkninger til specialundervisning og håndtering af skolereform Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

3 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 1. INDLEDNING KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. I Styringsaftale 2015 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden indgået følgende flerårige strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Ifølge Styringsaftalen skal der foretages årlige analyser af takstudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. Takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år, hvilket benævnes som udvikling i udgifter pr. dag. I forbindelse med analyserne skal der desuden foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de øvrige elementer i takstberegningen, herunder de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. Nærværende notat er en analyse af udviklingen i udgifter pr. dag samt udviklingen i de øvrige elementer i takstberegningen. Analysen er foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisningen på baggrund af takstoplysninger indberettet af de 29 kommuner og Region Hovedstaden i 2014 og Analyserne i nærværende notat fokuserer på de generelle udviklingstendenser på tværs af kommuner og Region Hovedstaden. I bilag 1 findes opgørelser af udviklingen inden for de forskellige elementer i takstberegningen fordelt på driftsherrer. For en opgørelse over driftsherrernes efterlevelse af den flerårige strategi henvises til notatet Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 til 2015, som kan findes på hjemmesiden for Rammeaftalen ( I afsnit 2 præsenteres et resumé af resultaterne af analyserne i nærværende notat. Dernæst følger i afsnit 3 en gennemgang af udviklingen i udgifter pr. dag fra 2014 til I afsnit 4 gennemgås udviklingen i pladstal og den anvendte belægningsprocent. I afsnit 5 gennemgås udviklingen i efterreguleringer, og endelig i afsnit 6 gennemgås udviklingen i takst pr. dag samt de beregnede omkostninger. I bilag 1 ses en opgørelse af udviklingen inden for de forskellige elementer gennemgået i afsnit 3-6 fordelt på driftsherrer. I bilag 2 gennemgås metoden for indhentning af takstoplysninger samt analysen. I bilag 3 er anført driftsherrerne særlige bemærkninger, som har betydning for indberetningen af takstoplysninger og analysen af udgifter pr. dag. I bilag 4 er beskrevet, hvordan der Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 3

4 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning er taget højde for implementeringen af skolereformen i indberetningen af takstoplysninger for de enkelte driftsherrer. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 4

5 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2. RESUMÉ Alle 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indberettet takster for 2014 og Samlet indgår der i analysen 783 takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning med et samlet budget i 2015 på 7,4 mia. kr. Analysen omfatter således 96 procent af de indberettede takster. 1 På baggrund af analyserne i nærværende notat kan det konstateres, at driftsherrerne i hovedstadsregionen samlet set er halvvejs i forhold til at realisere målet om reduktion med 1 procent i 2016 i forhold til Således er udgifterne pr. dag fra 2014 til 2015 i gennemsnit for alle takster i analysen reduceret med 0,5 procent efter p/l-fremskrivning. På det specialiserede børne- og unge område er der sket en reduktion i udgifter pr. dag på 1,3 procent fra 2014 til På det specialiserede voksenområde er udgifter pr. dag reduceret med 0,4 procent. På specialundervisningsområdet kan der konstateres en reduktion på 0,3 procent. Den gennemsnitlige overheadprocent for de 27 kommuner er 7,1 procent i På baggrund af dette kan det konstateres, at kommunerne i gennemsnit anvender en overheadprocent på 7 eller lige under. Den gennemsnitlige overheadprocent for Region Hovedstaden, der beregner de indirekte omkostninger konkret, er 5,1 procent i En opgørelse af antallet af pladser viser en mindre stigning i antallet af døgn- og dagpladser på det specialiserede børne- og ungeområde på henholdsvis 0,2 og 1,6 procent. På det specialiserede voksenområde kan konstateres en stigning i antallet af døgnpladser på 1 procent, mens antallet af dagpladser er faldet med 2 procent. De anvendte belægningsprocenter i takstberegningen ligger forholdsvis højt i 2014 og Således var den samlede gennemsnitlige belægningsprocent 97,8 i 2014 og 98,1 i En opgørelse viser, at ændringen i belægningsprocenterne mellem årene udgør en hovedårsag til, at udgifter pr. dag er reduceret med 0,5 procent. Således ville de gennemsnitlige udgifter pr. dag for hele regionen været steget svagt (0,05 procent), såfremt der var anvendt samme belægningsprocenter i 2015 som i Analysen viser endvidere, at de samlede efterreguleringer af over- og underskud beløber sig til en nettoreduktion på 32,5 mio. kr. i 2014 (2015 p/l) og til en nettoreduktion på 44,8 mio. kr. i Nettoreduktionerne udgør begge år omkring 0,5 procent af det samlede takstgrundlag. Endelig omfatter nærværende notat også en analyse af udviklingen i takster pr. dag, som er den fulde takst, der afregnes i tilbuddene. Denne analyse viser, at takster pr. dag i gennemsnit for alle takster, der indgår i analysen, er reduceret med 0,2 procent fra 2014 til 2015 efter p/l-fremskrivning. Således er taksterne ikke reduceret i samme omfang som udgifter pr. dag. 1 Årsager til, at takster ikke indgår i analysen fremgår af bilag 2: Metode Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 5

6 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 3. UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG I dette afsnit gennemgås udviklingen i udgifter pr. dag i de taksbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisning. I forbindelse med Styringsaftalen 2015 blev det besluttet, at takstudviklingen skal måles eksklusiv beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) og efterreguleringer af over- og underskud. Formålet hermed er at isolere målingen af takstudviklingen på omkostningselementer, som driftsherrer og tilbud har bedst mulighed for at påvirke, nemlig de direkte og indirekte omkostninger. Samtidig betyder friholdelsen af forrentninger og afskrivninger, at eventuelle nødvendige investeringer i ombygninger og lignende ikke får indflydelse på udviklingen. I figur 1 ses en grafisk fremstilling af, hvilke elementer af takstberegningen der indgår i beregningen af henholdsvis udgifter pr. dag og takster pr. dag. Figur 1: Beregning af udgifter og takster pr. dag Takstudvikling eksklusiv beregnede omkostninger og efterreguleringer benævnes i dette notat som udvikling i udgifter pr. dag. For en mere detaljeret beskrivelse af metoden for beregning af udgifter pr. dag henvises til bilag 2. Figur 2 viser udviklingen i udgifter pr. dag fra 2014 til 2015 for de takster, der indgår i analysen, fordelt på tre hovedområder på tværs af regionens kommuner og Region Hovedstaden. Det drejer sig om følgende områder: Det specialiserede børne- og ungeområde Det specialiserede voksenområde Specialundervisning Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 6

7 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Figur 2: Udvikling i udgifter pr. dag ,5% -1,3% -1,0% -0,5% -0,4% -0,3% -0,5% 0,0% Børn og unge Voksen Specialundervisning Gennemsnit Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling er beregnet efter p/l-fremskrivning. Den anvendte p/l-fremskrivning fremgår af bilag 2: Metode. Som det fremgår af figur 2, er de gennemsnitlige udgifter pr. dag for hele regionen reduceret med 0,5 procent fra 2014 til 2015 efter p/l-fremskrivning. 2 På børne- og ungeområdet er udgifter pr. dag reduceret med knap 1,3 procent, på voksenområdet er de reduceret med 0,4 procent, mens der er sket en reduktion inden for specialundervisningsområdet på 0,3 procent. Udviklingen i udgifter pr. dag og analysen heraf har på specialundervisningsområdet været påvirket af implementeringen af skolereformen, som blandt andet har medført omfordeling af budgetterne mellem undervisnings- og SFO-/fritidstilbud. I bilag 4 ses en nærmere beskrivelse af håndteringen af skolereformen i indberetningen af takstoplysninger for specialundervisning. Tabel 1 viser antallet af takster, der indgår i analysen af udgifter pr. dag inden for de enkelte hovedområder, samt det samlede udgiftsgrundlag for disse takster i Af tabellen fremgår det, at taksterne på voksenområdet udgør 65 procent af det samlede antal takster i analysen, ligesom voksenområdet udgør 60 procent af det samlede udgiftsgrundlag på godt 7,4 mia. kr. Da målingen af udviklingen i udgifter pr. dag vægtes med udgiftsgrundlaget, betyder det, at det specialiserede voksenområde vægter tungest i analysen af udviklingen i udgifter pr. dag. 2 Den anvendte p/l-fremskrivning fremgår af bilag 2: Metode. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 7

8 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Tabel 1: Antal takster og udgiftsgrundlag fordelt på områder 2015 Område Børn og unge Voksen Specialundervis ning Antal takster i analyse Andel af samlet antal takster 22% 65% 14% 100% Udgiftsgrundlag (mio. kr.) Andel af samlet udgiftsgrundlag 21% 60% 19% 100% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2015 Total Udgiftsgrundlaget udgøres, som nævnt i indledningen til dette afsnit, af de direkte og indirekte omkostninger samt indtægter fra beboerbetaling mv. Af tabel 2 fremgår det, at de direkte omkostninger, som et udtryk for tilbuddenes budgetter, samlet set er faldet med 0,3 procent fra 2014 til 2015 efter p/l-fremskrivning. Samlet set er tilbuddenes budgetter således reduceret en anelse fra 2014 til Tabel 2: Udvikling i udgiftsgrundlag fordelt på omkostningselementer (2015 p/l) i mio. kr (mio. kr.) Udvikling i procent Andel af udgiftsgrundlag 2015 Udgiftsgrundlag ,6% 100% Direkte omkostninger ,3% 95,7% Indirekte omkostninger ,8% 6,8% Indtægter fra beboere mv ,3% -2,5% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling er beregnet efter p/l-fremskrivning. Note: Indirekte omkostninger er ikke direkte sammenlignelige mellem 2014 og 2015, da der er sket en kvalificering af indberetningerne i 2015, som ikke i alle tilfælde har været mulig at gennemføre for Den opgjorte udvikling i de indirekte omkostninger er derfor delvis udtryk for en tilretning af indberetningerne mellem årene. Opgørelsen af udviklingen i de forskellige elementer i udgiftsgrundlaget har indirekte indflydelse på den samlede udvikling i udgifter pr. dag. Det er vigtigt at pointere at udviklingen i udgifter pr. dag også bestemmes af antallet af pladser og ændringen i belægningsprocenter UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Figur 3 viser udviklingen i udgifter pr. dag på børne- og ungeområdet fordelt på dagtilbud, døgnophold og øvrige tilbud. Som det fremgår af tabellen, er udgifter pr. dag reduceret med 5,5 procent på dagtilbuddene, mens udgifter pr. dag er steget på døgntilbuddene med 0,8 procent. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 8

9 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Figur 3: Udvikling i udgifter pr. dag på børne- og ungeområdet ,0% -5,0% -4,0% -3,0% -2,0% -1,0% 0,0% -5,5% 0,8% -3,2% -1,3% 1,0% 2,0% Dagtilbud Døgntilbud Øvrige Gennemsnit Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling er beregnet efter p/l-fremskrivning. Note: Dagtilbud omfatter SEL 32 og 36. Botilbud omfatter SEL 52 stk. 3, 4, 66 nr. 6 og 67 stk. 2 og 4. Øvrige omfatter bl.a. SEL 11 stk, 1, SEL 76 samt lands- og landsdelsdækkende tilbud. Tabel 3 viser, at på børne- og ungeområdet udgør takster på døgntilbud 58 procent af det samlede antal takster i analysen. Samtidig udgør døgntilbud 67 procent af det samlede udgiftsgrundlag og vægter derfor tungest i analysen på børne- og ungeområdet. Tabel 3: Antal takster og udgiftsgrundlag på det specialiserede børne- og ungeområde Område Dagtilbud Døgntilbud Øvrige Total Antal takster i analyse Andel af samlet antal takster 35% 58% 7% 100% Udgiftsgrundlag 2015 (mio. kr.) Andel af samlet udgiftsgrundlag 30% 67% 3% 100% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG PÅ VOKSENOMRÅDET På voksenområdet ses den omvendte tendens end på børne- og ungeområdet. Udgifter pr. dag er her steget med 2,2 procent på dagtilbudsområdet, mens udgifter pr. dag er reduceret i botilbuddene med knap 1,1 procent, jf. figur 4. Desuden fremgår det af figur 4, at udgifter pr. dag er steget med 2,5 procent på krisecentre og herberger og faldet med 1,6 procent i misbrugstilbuddene. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 9

10 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Figur 4: Udvikling i udgifter pr. dag på det specialiserede voksenområde ,0% -1,6% -1,5% -1,1% -1,0% -0,7% -0,5% -0,4% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 2,2% 2,5% Dagtilbud Botilbud Krisecentre og herberger Misbrugscentre Øvrige Gennemsnit Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling er beregnet efter p/l-fremskrivning. Note: Dagtilbud omfatter SEL 103 og 104. Botilbud omfatter SEL 107, 108 og 85. Krisecentre og herberger SEL 109 og 110. Misbrugsbehandling SEL 101 samt SUL 141 og 142. Øvrige omfatter USB, STU, specialtandpleje samt lands- og landsdelsdækkende tilbud. Af tabel 4 fremgår det, at udgiftsgrundlaget for botilbud udgør 72 procent af det samlede udgiftsgrundlag. Således vægter botilbuddene tungest i analysen på voksenområdet, efterfulgt af dagtilbud og derefter krisecentre og herberger. Tabel 4: Antal takster og udgiftsgrundlag på det specialiserede voksenområde Område Dagtilbud Botilbud Krisecentre og herberger Misbrugscentre Øvrige Total Antal takster i analyse Andel af samlet antal takster 28% 55% 6% 7% 4% 100% Udgiftsgrundlag 2015 (mio. kr.) Andel af samlet udgiftsgrundlag 13% 72% 8% 4% 2% 100% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat UDVIKLING I PLADSTAL OG BELÆGNINGSPROCENT Antallet af pladser og den forventede belægningsprocent indgår i beregningen af udgifter pr. dag. Udviklingen i pladstallet samt udviklingen i den anvendte belægningsprocent mellem årene har således indflydelse på udviklingen i udgifter pr. dag. Dette afsnit gennemgår først udviklingen i antal pladser på udvalgte tilbudstyper og dernæst udviklingen i den gennemsnitlige belægningsprocent. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 10

11 Antal takster Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 4.1. UDVIKLING I ANTAL PLADSER Da analysen, der ligger til grund for nærværende notat, omfatter tilbud med både døgn- og dagpladser samt ambulante pladser i for eksempel specialtandpleje, misbrugsbehandling mv., vil en samlet opgørelse af antal pladser ikke være retvisende. I stedet opgør figur 5 udviklingen i antal normerede døgn- og dagpladser på henholdsvis det specialiserede børne- og ungeområde og det specialiserede voksenområde. Figur 5: Udvikling i døgn og dagpladser på børne- og unge området og voksenområdet ,0% ,0% ,2% 1,6% Døgnpladser Dagpladser Døgnpladser Dagpladser Børn og unge Voksen Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2015 Note: Udviklingen i procent mellem årene er angivet over søjlerne. Note: På børne- og ungeområdet omfatter døgnpladser SEL 52 stk. 3, 4, 66 nr. 6 og 67 stk. 2 og 4. Dagpladser omfatter SEL 32 og 36. På voksenområdet omfatter døgnpladser SEL 107, 108 og 85 og dagpladser SEL 103 og 104. Opgørelsen viser, at antallet af normerede pladser på børne- og ungeområdet er steget med henholdsvis 0,2 procent for døgnpladser og 1,6 procent for dagpladser. På voksenområdet ses en stigning i døgnpladser på 1,0 procent, mens antallet af dagpladser er faldet med 2,0 procent UDVIKLING I BELÆGNINGSPROCENT Belægningsprocenten anvendes i forbindelse med fastsættelse af taksten for at tage højde for den forventede aktivitet i tilbuddene. Isoleret set vil en lavere belægningsprocent medføre en højere takst, fordi den lavere forventede belægning kompenseres af en højere pris pr. plads. Den forventede belægningsprocent skal, ifølge Styringsaftale 2015, beregnes som et gennemsnittet af belægningsprocenterne 2 år forud for budgetåret. Der blev i styringsaftale 2015 indført mulighed for, at driftsherrerne kan anvende en højere belægningsprocent end den beregnede, hvis driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil være højere end det beregnede gennemsnit. Ændringen i Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 11

12 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning belægningsprocenter fra 2014 til 2015 kan altså være en konkret forventning om en ændret belægning ligeså meget, som det kan være en ændring beregnet på baggrund af den historiske belægning. En typisk årsag til at sætte belægningsprocenten højere end det beregnede gennemsnit, er i forbindelse med reduktion i af antallet af pladser. I denne situation har der sandsynligvis været en lavere belægning i nogle år, hvorfor driftsherre har taget konsekvensen og reduceret antal pladser. Typisk vil man så også sætte belægningsprocenten højere for at tilpasse reduktionen i pladser. Andre årsager kan være, at man i de forrige år har haft en midlertidig lav belægning på grund af ombygninger eller lignende, hvilket giver en for lav beregnet belægningsprocent, eller at man simpelthen forventer en højere efterspørgsel. Som det fremgår af tabel 5 ligger den samlede gennemsnitlige belægningsprocent i hovedstadsregionen på et stabilt højt niveau i 2014 og Således var den samlede gennemsnitlige belægningsprocent 97,8 i 2014 og 98,1 i Tabel 5: Udvikling i den gennemsnitlige belægningsprocent Belægningsprocent 97,8% 98,1% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2015 Note: Den gennemsnitlige belægningprocent er beregnet eom et vægtet gennemsnit, vægtet med med udgiftsgrundlaget. For at give en vurdering af belægningsprocentens indflydelse på udviklingen i udgifter pr. dag er der i bilag 1 foretaget en alternativ beregning af udviklingen i udgifter pr. dag, hvor der er anvendt samme belægningsprocenter i 2015 som i På denne måde kan man anskueliggøre, hvordan udviklingen i udgifter pr. dag ville være, hvis ikke der var sket ændringer i belægningsprocenterne mellem 2014 og I bilag 1 side 17 i sidste kolonne fremgår det, at de gennemsnitlige udgifter pr. dag for hele regionen ville være steget med 0,05 procent i 2015, hvis der var anvendt samme belægningsprocent i 2015 som i Således kan det udledes, at en væsentlig del af reduktionen i udgifter pr. dag skyldes ændringer i belægningsprocenterne mellem årene. Man kan risikere, at de beregnede belægningsprocenter reduceres igen i Det er derfor vigtigt, at udviklingen i belægningsprocenterne også følges og opgøres til næste år. Figur 6 viser fordelingen af belægningsprocenterne for de enkelte takster i Af figuren fremgår det, at 59 procent af taksterne er beregnet med 100 procents belægning, mens der for 30 procents vedkommende er anvendt belægningsprocenter på mellem 95 og 99,9. Knap 90 procent af taksterne anvender altså en belægningsprocent på 95 eller højere. De resterende takster fordeler sig på 7 procent med en belægningsprocent på mellem 90 og 94,9, 3 procent med en belægningsprocent på mellem 80 og 89,9 og 1 procent med en belægningsprocent på mellem 50 og 79,9. Der er ikke umiddelbart noget mønster i hvilke tilbud, der har meget lave Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 12

13 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning belægningsprocenter. De seks takster under 80 procent omfatter således to midlertidige botilbud ( 107), et krisecenter ( 109), et herberg ( 110), en familieinstitution og en undervisningstakst på en sikret afdeling. Figur 6: Fordeling af belægningsprocenter Antal takster Andel i procent % % 27 7% 3% 6 1% , , , ,9 Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat UDVIKLING I EFTEREGULERINGER Efterreguleringer af over- og underskud indgår i takstberegningen, men indgår ikke i beregningen af udgifter pr. dag. Udviklingen i efterreguleringer opgøres derfor særskilt i dette afsnit. Ifølge Styringsaftale 2015 skal de kommunale driftsherrer indregne over- eller underskud på over 5 procent af det omkostningsbaserede budget i taksterne senest to år efter det år, over- eller underskuddet vedrører. Region Hovedstaden er undtaget fra grænseværdien på 5 procent og efterregulerer således over- og underskud fuldt ud. 3 Overskud medfører en negativ efterregulering i takstgrundlaget, da driftsherre skal betale overskuddet tilbage til betalingskommunerne, mens underskud medfører en positiv efterregulering i takstgrundlaget, fordi driftsherre skal have dækket underskuddet af betalingskommunerne. I tabel 6 ses det, at antallet af efterreguleringer er steget fra 293 i 2014 til 308 i De samlede efterreguleringer af over- og underskud beløb sig i 2014 til en nettoreduktion på 32,5 mio. kr. (2015 p/l) og i 2015 til en nettoreduktion på 44,8 mio. kr. 3 Fra 2016 vil Region Hovedstaden som følge af den nye bekendtgørelse på takstområdet også være underlagt grænseværdien på 5 procent. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 13

14 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Tabel 6: Udvikling i efterreguleringer (2015 p/l) 2015 Antal efterreguleringer Antal efterreguleringer andel af antal takster 37% 39% Nettosum af efterreguleringer (mio. kr.) -32,5-44,8 Nettosum andel af takstgrundlag -0,4% -0,6% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2015 Som det endvidere ses af tabel 6, er der begge år foretaget efterreguleringer i knap 40 procent af det samlede antal takster, der indgår i analysen. Samtidig viser tabellen også, at nettosummen af efterreguleringerne begge år udgør omkring -0,5 procent af det samlede takstgrundlag. Så selvom der er forholdsvis mange efterreguleringer, udgør de kun en lille del af det samlede takstberegningsgrundlag. Af bilag 1 side 18 fremgår en opgørelse af summen af efterreguleringer i 2015 fordelt på driftsherrer. Heraf fremgår det, at 12 driftsherrer ikke foretog efterreguleringer i Region Hovedstaden, der efterregulerer over- og underskud fuldt ud, står for knap 35 mio. kr. af efterreguleringerne i Både i 2014 og 2015 har der været indgået aftaler om særskilte efterreguleringer. I 2014 som følge af KTO-forliget og i 2015 som følge af det nye socialtilsyn. De særskilte efterreguleringer er nærmere beskrevet i bilag UDVIKLING I TAKST PER DAG Takst pr. dag er den fulde takst, som brugerkommunerne betaler og som driftsherrer/tilbud indberetter til tilbudsportalen. I beregningen af takst pr. dag indgår, som det fremgår af figur 1 i afsnit 3, udover de direkte og indirekte omkostninger samt indtægter fra beboerbetaling mv. også de beregnede omkostninger og efterreguleringer. Opgørelsen af udviklingen i takst pr. dag viser altså udviklingen i de reelle takster der afregnes i tilbuddene. Som det fremgår af figur 7, er taksterne pr. dag samlet for hele regionen reduceret med 0,2 procent fra 2014 til 2015 efter p/l-fremskrivning. Dette fordeler sig med en reduktion på 0,4 procent på børneog ungeområdet samt en reduktion på voksenområdet på 0,2 procent. Endelig er taksterne pr. dag på specialundervisningsområdet i gennemsnit reduceret med 0,1 procent. Ligesom udviklingen i udgifter pr. dag er udviklingen i takst pr. dag påvirket af implementeringen af skolereformen. I bilag 4 ses en nærmere beskrivelse af håndteringen af skolereformen i indberetningen af takstoplysninger for specialundervisning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 14

15 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Figur 7: Udvikling i takst pr. dag ,4% -0,4% -0,3% -0,2% -0,2% -0,2% -0,1% -0,1% 0,0% Børn og unge Voksen Specialundervisning Gennemsnit Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2015 Note: Udvikling er beregnet efter p/l-fremskrivning. Forskellen på den gennemsnitlige udvikling i udgifter pr. dag på 0,5 procent og udviklingen i takst pr. dag på 0,2 procent kan blandt andet tilskrives de forskellige beregningsforudsætninger. Efterreguleringer og beregnede omkostninger har både indflydelse på beregningen direkte, men også som funktion af, at de indgår i takstgrundlaget, som anvendes i vægtningen af udviklingen i takst pr. dag. Som det fremgår af tabel 7, udgør det specialiserede voksenområde over halvdelen af det samlede takstgrundlag (60 procent) og vægter derfor mest i analysen af udviklingen i takst pr. dag. Tabel 7: Antal takster og takstgrundlag 2015 Område Børn og unge Voksen Specialundervisning Total Antal takster i analyse Andel af samlet antal takster 22% 65% 14% 100% Takstgrundlag 2015 (mio. kr.) Andel af samlet udgiftsgrundlag 21% 60% 19% 100% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2015 Ifølge Styringsaftale 2015 skal udviklingen i de beregnede omkostninger, som består af afskrivninger og forrentninger samt tjenemandspensioner, opgøres selvstændigt, da de ikke indgår analysen af udviklingen i udgifter pr. dag. Som det fremgår af tabel 8 er de samlede beregnede omkostninger reduceret med 16,4 procent fra 2014 til 2015 efter p/l-fremskrivning. I bilag 1 ses udviklingen i de beregnede omkostninger opgjort pr. driftsherre. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 15

16 Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Tabel 8: Udvikling i beregnede omkostninger (2015 p/l) i mio. kr i mio. kr. Udvikling i procent Andel Takstgrundlag ,9% 100% Beregnede omkostninger ,4% 3% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2015 Note: Udvikling er beregnet efter p/l-fremskrivning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 16

17 7. BILAG BILAG 1: UDVIKLING I TAKSTBELAGTE TILBUD FORDELT PÅ DRIFTSHERRER Driftsherre Antal takster i analyse Udvikling i udgifter pr. dag Udgiftsgrundlag 2015 (mio. kr.) Udvikling i udgiftsgrundlag Direkte omkostninger 2015 (mio. kr.) Udvikling i direkte omkostninger Indirekte omkostninger 2015 (mio. kr.) Udvikling i indirekte omkostninger Gns. belægningspro cent 2015 Udvikling i udgifter pr. dag (samme belægning) Albertslund Kommune 12-3,7% 81,9-7,4% 77,4-7,4% 5,4-7,4% 99,6% -3,70% Allerød Kommune 8-4,0% 61,7-1,9% 57,6-1,9% 4,0-1,9% 98,5% -2,58% Ballerup Kommune 31-1,7% 305,1 3,0% 285,6 3,0% 19,5 2,4% 99,6% -1,56% Bornholms Regionskommune 18-2,1% 151,8-1,6% 144,8-1,6% 10,1-0,8% 97,5% -1,64% Brøndby Kommune 15-1,4% 106,0-2,4% 106,0-1,8% 7,4-1,8% 97,4% -2,74% Egedal Kommune 20-0,2% 120,1 0,3% 116,3 0,2% 7,5 1,0% 97,7% -0,19% Fredensborg Kommune 16-3,6% 138,2-3,2% 130,7-2,6% 9,0-11,0% 98,8% -3,22% Frederiksberg Kommune 36 1,5% 286,5 1,5% 273,0 0,8% 18,7 1,6% 93,7% 1,50% Frederikssund Kommune 27 1,6% 189,3 4,0% 183,5 3,8% 12,8 5,6% 97,7% 2,37% Furesø Kommune 17 1,1% 75,4 1,3% 70,4 1,3% 4,9 1,3% 98,8% 1,10% Gentofte Kommune 44-1,2% 424,3 0,1% 409,8 0,1% 28,7 0,1% 99,1% -1,07% Gladsaxe Kommune 48-0,5% 420,1-4,4% 414,5-4,2% 29,0-5,1% 96,8% -1,11% Glostrup Kommune 22-2,9% 162,2 0,4% 156,6-0,4% 11,0 13,9% 98,8% -3,05% Gribskov Kommune 11 3,8% 91,4 5,2% 86,2 5,2% 6,0 5,7% 99,8% 3,58% Halsnæs Kommune 11-5,0% 67,9-1,0% 67,0-0,9% 4,4-1,3% 96,4% -5,56% Helsingør Kommune 22-2,0% 204,5-5,3% 197,3-5,1% 13,7-5,1% 99,6% -1,89% Herlev Kommune 15-4,8% 85,2-4,2% 81,6-4,1% 5,6-4,2% 97,5% -4,45% Hillerød Kommune 11-1,7% 155,7-1,2% 150,0-1,1% 10,1-1,1% 98,8% -1,71% Hvidovre Kommune 20-0,8% 98,3-5,9% 91,9-5,8% 6,4-7,0% 98,9% 0,19% Høje-Taastrup Kommune 15-1,2% 86,6 1,6% 88,9 2,7% 5,7 2,9% 98,1% -2,16% Hørsholm Kommune 10-3,3% 27,2-1,4% 25,6-1,4% 1,8-1,4% 95,9% -3,25% Ishøj og Vallensbæk kommuner 5-1,3% 61,9-1,5% 59,8-2,6% 4,2-2,6% 93,6% -1,19% Københavns Kommune 217 0,4% 2.883,3-0,5% 2.745,9 0,4% 206,6-5,8% 98,7% 1,63% Lyngby-Taarbæk Kommune 14-0,2% 98,6-0,7% 93,2-0,8% 6,4-1,4% 97,3% -0,66% Rudersdal Kommune 25-0,4% 169,4 0,5% 166,1 0,3% 11,6 0,45% 95,4% -1,34% Rødovre Kommune 6-0,4% 90,6 0,9% 85,6 2,0% 6,0 1,86% 97,7% -0,11% Tårnby og Dragør kommuner 7-0,9% 69,7-0,5% 67,6-1,4% 2,5-4,36% 93,8% -0,90% Region Hovedstaden 80-1,4% 657,1-0,2% 641,2-0,5% 32,9 0,25% 98,3% -0,42% Hovedtotal 783-0,5% 7.369,9-0,6% 7.074,2-0,3% 492,0-2,83% 98,1% 0,05% Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling er beregnet efter p/l-fremskrivning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

18 BILAG 1 FORTSAT: UDVIKLING I TAKSTBELAGTE TILBUD FORDELT PÅ DRIFTSHERRER Driftsherre Antal takster i analyse Udvikling i takst pr. dag Takstgrundlag 2015 (2015 p/l) i mio. kr. Udvikling i takstgrundlag Beregnede omkostninger 2015 (mio. kr.) Udvikling i beregnede omkostninger Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 18 Alm. efterregulering 2014 (2015 p/l) i mio. kr. Alm. Efterregulering 2015 i mio. kr. Albertslund Kommune 12-3,5% 85,1-7,2% 3,2-5,6% -0,102-0,023 Allerød Kommune 8-3,9% 64,4-1,8% 2,7 1,2% Særskilt efterregulering 2014 (2015 p/l) KTO (mio. kr.) Ballerup Kommune 31-1,9% 323,3 2,7% 18,7-6,2% -0,937-1,5 Bornholms Regionskommune 18-1,2% 154,4-0,8% 3,0-2,0% -1,6 Brøndby Kommune 15-0,7% 110,3-1,7% 4,4-1,6% -0,068-0,8 Egedal Kommune 20 0,0% 118,7 0,7% 0,8 152,9% -2,215-2,211 Fredensborg Kommune 16-4,3% 138,6-3,9% 1,7-22,2% 0,225-1,325-0,9 Frederiksberg Kommune 36 2,7% 299,3 2,3% 12,6 8,5% 0,251-1,2 Frederikssund Kommune 27 2,2% 195,7 4,6% 7,3-4,2% -1,229-0,920-1,4 Furesø Kommune 17 1,8% 78,8 1,9% 3,5 5,4% 0,129-0,5 Gentofte Kommune 44-0,7% 437,1 0,6% 13,3-5,3% -0,332-0,742-3,1 Gladsaxe Kommune 48-0,1% 436,7-4,0% 16,9-9,0% -0,889-0,348-2,1 Glostrup Kommune 22-2,2% 166,2 1,2% 2,7 29,0% 1,546 1,210-0,9 Gribskov Kommune 11 4,3% 92,3 5,7% 0,9 1,5% -0,4 Halsnæs Kommune 11-4,2% 70,9-0,2% 3,0 2,9% -0,4 Helsingør Kommune 22-1,6% 209,2-5,0% 5,3 10,1% -0,255-0,625-0,3 Herlev Kommune 15-5,1% 89,5-4,5% 4,3-9,4% Hillerød Kommune 11-0,6% 158,1-0,1% 2,4-2,3% -0,595-1,2 Hvidovre Kommune 20 0,4% 100,5-4,6% 2,1-25,0% -1,8 Høje-Taastrup Kommune 15-0,4% 87,9 2,5% 1,3 19,1% -0,057-0,5 Hørsholm Kommune 10-2,9% 28,9-1,3% 1,4-22,9% 0,205 0,205-0,4 Ishøj og Vallensbæk kommuner 5-1,5% 67,9-1,7% 6,0-6,9% -0,2 Københavns Kommune 217 0,7% 2.902,4-1,7% 23,0-60,7% -0,913-3,895-1,7 Lyngby-Taarbæk Kommune 14-0,2% 99,7-0,7% 1,0-17,2% -0,033 0,105 Rudersdal Kommune 25-2,0% 175,9-1,2% 7,3-1,5% 2,595-0,752-0,4 Rødovre Kommune 6 2,2% 94,0 3,5% 3,4 88,0% 0,090 Tårnby og Dragør kommuner 7-0,9% 70,8-0,5% 1,2-1,0% Region Hovedstaden 80-1,3% 655,9-0,4% 33,5 4,4% -30,705-34,715-1,5 Hovedtotal 783-0,2% 7.512,4-0,9% 186,6-16,4% -32,533-44,790-22,8 Kilde: Driftsherrers indberetninger af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling er beregnet efter p/l-fremskrivning.

19 BILAG 2: METODE INDSAMLING AF DATA Analysen af udviklingen på de taksbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning er foretaget af den permanente takstanalysegruppe under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisningen. Analysen er udarbejdet på baggrund af takstoplysninger indberettet af kommunerne i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden i 2014 og Indhentningen af takstoplysninger foregik i perioden november 2014 til februar Driftsherrerne har indberettet takstoplysninger for det specialiserede socialområde og specialundervisningen for egne tilbud samt for selvejende tilbud, som kommunen/regionen har driftsoverenskomst med. Da formålet med analysen er at vurdere udviklingen på området i forhold til det mellemkommunale køb og salg, har kommunale driftsherrer ikke skulle indberette takstoplysninger for tilbud, som er rene interne tilbud, og hvor der ikke sker salg af pladser til andre kommuner. I alt omfatter analysen 780 takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning med et samlet udgiftsgrundlag i 2015 på 7,4 mia. kr. 32 takster er af forskellige årsager holdt uden for analysen. De takster, der indgår i analysen udgør således 96 procent af de indberettede takster i Ifølge vejledningen til indberetningsskemaet kan et tilbuds takst ekstraordinært friholdes fra analysen, såfremt der er væsentlige ændringer i tilbuddet, der betyder, at taksten for det nye år ikke er sammenlignelig med taksten for det/de tidligere år. Som væsentlige ændringer betragtes følgende: Væsentlig ændring i tilbuddets målgruppe (herunder ændring i plejebehov, målgruppens kompleksitet, udvidelse af målgruppen, skifte af målgruppe) Væsentlige ændringer af tilbuddets ydelser. Figuren nedenfor har kategoriseret begrundelser for, at takster er udeladt af analysen. Den primære årsag til, at takster ikke indgår i analysen er, fordi der er foretaget væsentlige indholdsændringer i tilbuddet i eksempelvis målgruppe eller ydelser, som gør, at taksterne ikke er sammenlignelige. Det drejer sig om 16 takster. Dernæst er 10 takster nye takster i 2015, hvor der ikke er en sammenlignelig takst i Endelig er seks takster udeladt, fordi de pågældende tilbud lukker i Antal takster Andel af samlet antal takster Samlet antal takster % Antal takster i analyse ,1% Uden for analyse 32 3,9% - heraf væsentlig indholdsændring 16 2,0% - heraf nye takster i ,2% - heraf lukker i ,7% Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

20 BEREGNING AF UDGIFTER PR. DAG OG UDVIKLING HERI Ifølge Styringsaftale 2015 skal takstudviklingen måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år, hvilket benævnes som udvikling i udgifter pr. dag. Udgifter pr. dag beregnes på følgende måde: Direkte + indirekte omkostninger - indtægter fra beboerbetaling mv. (Antal pladser x belægningsprocent) / antal dage i året = Udgifter pr. dag Udviklingen i udgifter pr. dag pr. driftsherre/område/tilbudstype mv. beregnes som et gennemsnit af alle takster vægtet med udgiftsgrundlaget i Udgiftsgrundlaget beregnes som takstgrundlaget eksklusiv beregnede omkostninger og efterreguleringer. Udgifter pr. dag for 2014 er fremskrevet til 2015 priser før beregning af udvikling mellem årene. Som fremskrivningsfaktor er anvendt de pris- og lønskøn som er anvendt i Økonomiaftalerne for 2015 for henholdsvis kommuner og regioner. De anvendte skøn er 2,0 procent for kommunerne 1,78 procent for Region Hovedstaden, hvor der er korrigeret for overførsler til praksissektoren.. SÆRSKILTE EFTERREGULERINGER I 2014 skulle kommunerne foretage særskilt efterregulering som følge af overenskomstforliget mellem KL og KTO. Forliget medførte en reduktion af lønbudgetterne i 2013, uden at det medførte en reduktion af taksterne. Derfor blev der aftalt en særskilt efterregulering i 2014 af det overskud, som ville opstå i tilbuddene på baggrund heraf. Den samlede særskilte efterregulering som følge heraf var på 22,5 mio. kr. i I 2015 var det muligt for kommunale driftsherrer at efterregulere eventuelle underskud opstået som følge af differencen mellem udgifter til det nye socialtilsyn i 2014, og de udgifter driftsherre havde afholdt til det driftsorienteret tilsyn, inden socialtilsynet overtog opgaven. Denne mulighed har kun været benyttet af fem kommuner og har derfor ikke haft det store omfang. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 20

21 BILAG 3: SÆRLIGE BEMÆRKNINGER TIL DRIFTSHERRERNES INDBERETNINGER AF TAKSTOPLYSNINGER Driftsherre Bemærkninger Albertslund Ingen særlige bemærkninger Allerød Ingen særlige bemærkninger Ballerup UUC Maglemosen og Brøndbyskoven er sammenlagt fra Nogle takster kan ifølge kommunen ikke sammenlignes mellem årene, da der er oprettet nye linjer med ændringer i ydelsessammensætningen. Derfor er disse takster friholdt fra analysen. Bornholm Brøndby Egedal Fredensborg Frederiksberg Ingen særlige bemærkninger Ingen særlige bemærkninger Kommunen har sammenlagt tilbuddene på det specialiserede voksenområde og er i færd med at beregne en ny prisstruktur. Kommunen har ikke nået at beregne takster for 2015 efter den nye prisstruktur til nærværende analyse, men har i stedet blot fremskrevet 2014-taksterne til Dette betyder blandt andet, at efterreguleringer fra 2014 er overført til takstberegningen i Kommunen har pt. ikke beregnet takster for specialundervisningstilbud for 2015 og har derfor ikke indberettet takster herfor. Ingen særlige bemærkninger Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes primært tekniske korrektioner, som der bør tages forbehold for i den endelige effektopgørelse, samt en ekstraordinær overførsel, der bortfalder i I forhold til KKR-aftalen har Kommunalbestyrelsen allerede ved sidste års budget pålagt de sociale institutioner et effektiviseringskrav svarende til den nødvendige takstreduktion med effekt fra 2016, og det er således forventningen, at Frederiksberg Kommune vil overholde takstaftalen for Stigningen på voksenområdet skyldes bl.a. en ekstraordinær opskrivning af budget 2015 på grund af et overført mindreforbrug på 2,3 mio. kr. fra Budget 2016 vil blive opskrevet tilsvarende, og taksten vil derfor falde igen. Derudover skyldes stigningen, at hjemløsetilbuddene Carpe Diem og Natvarmestuen er blevet lagt ind under Herberget Lærkehøjs takst, samt at belægningsprocenterne for enkelte tilbud er lavere end i beregningen af taksterne for For sidstnævnte arbejdes der målrettet på at reducere tomgang og dermed hæve belægningsprocenterne. Endelig har takstberegningen tidligere alene inkluderet afskrivninger af bygninger og ikke af større tekniske anlæg og IT. Her er beregningen blevet korrigeret, så den nu er i overensstemmelse med den gældende takstberegningsprincipper. Frederikssund Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes primært, at Videncenteret på Ådalenskolen er udvidet med 3 stillinger, i forbindelse med den nye skolereform der trådte i kraft for skoleåret 2014/2015. Der er ikke tilknyttet en takstfinansieret SFO til skolen, så det har derfor ikke været muligt at overfører normering mellem SFO og skole, som det er andre steder, derfor et eneste mulighed takststigning. Skolen ved Kæret har i forbindelse med vedtagelsen af budgettet 2012 og med 5/12 virkning i budget 2012, fået indregnet en besparelse på 9% på SFO og 19% på skolen, det har vist sig at være en alt for stor besparelse, så der er i skoleår 2014/15 lavet en udvidelse af normeringen. Kommunen vil arbejde for at realisere målet for den flerårige strategi i Furesø Specialundervisning/specialfritidstilbud/særligt dagtilbud: I 2014 var der ved en fejl ikke indregnet bygningsudgifter for 0,38 mio. kr. Når takstudviklingen korrigeres for dette, er udviklingen for denne type tilbud på 0,03 pct. Dertil kommer planlagte effektiviseringer, som gennemføres i 2015 samt implementering af folkeskolereformen. I budget 2016 vil kommunen fortsat have fokus på at tilpasse økonomien i tilbuddene med henblik på at overholde rammeaftalen. Voksen-handicap-institutioner: Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 21

22 Taksterne for disse tilbud er samlet set steget med 2,23 pct. fra 2014 til Stigningen skyldes dels reorganisering af området, herunder flytning af tilbud med øgede beregnede omkostninger til følge, og dels at nogle udgifter ikke har været indregnet tidligere. I løbet af 2015 omstruktureres fire 107-tilbud jf. krav fra Socialtilsynet. Fra 2016 vil grundforudsætningerne for tilbuddene (herunder pædagogisk indhold, målgruppe/funktionsevne mv.) og deres økonomi blive nærmere belyst med henblik på at overholde rammeaftalen. Gentofte Gladsaxe JAC-Nord er friholdt fra analysen, da takststrukturen er ændret fra 2014 (3 takster) til 2015 (6 takster). En sammenligning mellem de to år er ikke muligt, da der endvidere i de nye takster er indarbejdet særydelser der tidligere er faktureret særskilt. Da der ikke er tale om en udgiftsstigning for brugerkommunerne er taksterne friholdt fra analysen. Gladsaxe Kommune har i 2014 opkrævet kr. for meget vedr. forrentning,da kommunen desværre anvendte en forkert forrentningsprocent. Beløbet er i 2015 indregnet som en etårigt takstreduktion ved at reducere i de beregnede omkostninger (forrentningen). Botilbuddet Tornehøjgård har hævet taksten svarende til logibetaling, som borgeren nu betaler til hjemkommune og ikke til botilbuddet. Tilbuddet er frihold fra analysen af udviklingen i udgifter pr. dag, da takststigningen ikke medfører en udgiftsstigning for hjemkommunen. Glostrup Gribskov Ingen særlige bemærkninger I Gribskov Kommune er tilrettelagt en større budgetanalyse af alle kommunens sociale tilbud. Analysen forløber i Budgetanalyserne af de respektive tilbud skal bl.a. munde ud i at efterleve Styringsaftalens mål om at reducere taksterne, samlet set, fra 2014 til 2016 med minimum én procent. Taksterne for 2015 er en mellemstation i dette arbejde, hvor målet har været, at taksterne samlet set holdes uændret fra 2014 til Og at reduktionen så vil ske fra takst 2016, med afsæt i resultaterne af budgetanalyserne, der foreligger endeligt i 1. halvår Foreløbige resultater af analysen i 2014, for så vidt angår Kobbel-Husene, viste at der allerede fra 2015 var behov for en justering af takstgrundlagene for de fire tilbud under Kobbel-Husene. Dette for, at få udgifterne mere korrekt fordelt i overensstemmelse med de faktiske forhold. På grund af vigende efterspørgsel er der fra 2015, samtidig reduceret i antal pladser på botilbudet Kobbel-Husene, Gydevej 15. Men på baggrund af de foreløbige resultater af budgetanalysen, har det ved takstfastsættelsen for 2015 ikke været muligt at reducere det samlede udgiftsgrundlag, selvom der er blevet færre pladser. Derfor stiger udgifterne opgjort pr. plads fra 2014 til Da der samtidig er sket en omfordeling af udgifter mellem de fire tilbud har Gribskov Kommune anmodet om, at taksterne for Kobbel-Husene blev holdt ude af dette års KKR-analyse. Dette blev dog ikke imødekommet af takstanalysegruppen, hvilket kommunen har taget til efterretning, med bemærkning om, at Gribskov Kommune overholder Styringsaftalen, og stadig forventer at realisere den aftalte takstreduktion fra 2014 til Såfremt Kobbel- Husene friholdes fra analysen vil udviklingen i udgifter pr. dag være -1,9 procent fra 2014 til 2015 frem for 3,8 procent. Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj / Vallensbæk Ingen særlige bemærkninger Ingen særlige bemærkninger Ingen særlige bemærkninger Ingen særlige bemærkninger Ingen særlige bemærkninger Frøgård Alle har ændret støtteniveau markant samt refordelt takstgrundlag mellem enheder ift. beboeres faktiske støttebehov. Den væsentlige ændring i støtteniveau betyder, at tilbuddet er friholdt fra analysen af udgifter pr. dag. Ingen særlige bemærkninger Ingen særlige bemærkninger Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 22

23 København Københavns kommunes udgifter til takstområdet udviser en stigning på 0,37 % fra 2014 til På området for specialskoletilbud (Børne- og ungeforvaltningen) er der et fald i udgifterne for de 53 tilbud på området på 1,55 %. På området for botilbud og dagtilbud (Socialforvaltningen) er der en stigning på 1,01 %. De fleste udsving i udgiftsudviklingen på Socialforvaltningens voksenområde skyldes primært omstillinger i anvendelsen af dag og døgnpladser. Stigningen på dagtilbudsområdet skyldes hovedsagligt en tilførsel af budget til at imødekomme efterspørgslen efter dagtilbudsaktiviteter til borgere med særlige behov (f.eks. borger med autisme og stort støttebehov eller senhjerneskadede). Fra 2014 og til 2015 er der desuden sket en teknisk oprydning af dagtilbuddenes normering i måden at opgøre en hel dagtilbudsplads på (antal dage på en uge). Dette har bevirket en teknisk stigning i områdets enhedspris fra 2014 til 2015 uden at der reelt er sket ændringer på området. Mændenes hjem, 110, har fået tilføjet budget til et natværested uden en stigning i antallet af pladser i Dette er dog ikke en ændring af tilbuddet, men en stigning i udgifterne (jf. retningslinjerne for udgiftsanalysen). Udgiftsstigning på området for Sindslidelser skyldes en omlægning af bofællesskabspladser/ solistboliger (jf. 107 pladser) til støtte i eget hjem efter 85. Det betyder at de resterende døgnpladser efter 107 får mere budget pr. plads i På børneområdet for udsatte børn skyldes stigningen en igangværende kapacitetstilpasning, som betyder lukning af to døgntilbud i løbet af 2015 (Tølløse og Bodilsminde). Frem til lukning af de to døgntilbud betyder det en overgangsperiode med lav belægning og der er derfor tilført budget for at kunne opretholde driften af de to døgntilbud frem til lukning. Yderligere to døgntilbud fået tilført budget, så de kan håndtere en målgruppe som kræver mere pædagogiske støtte end tidligere målgrupper (MultifunC og Skodsborg). Kommunen har på taksterne på det specialiserede voksenområde tillagt barselsfond til de indirekte omkostninger. Disse skal rettelig indgå under de direkte omkostninger og vil blive justeret fremadrettet. Kommunen oplyser, at den ellers anvender den vejledende norm på 7 procent af de direkte omkostninger. Bofællesskaber Nørrebro (Hans Egedes mm.) har ændret profil og er et nyt tilbud med en ny målgruppe i Taksterne kan derfor ikke sammenlignes med 2014 og er derfor friholdt fra analysen af udviklingen i udgifter pr. dag. En række små tilbud på Handicapområdet ( 108) er lagt sammen til større enheder i centre (Vinklen, BOF, ASPECT og REBUS), på tværs af nye målgrupper. På grund af de nye målgruppeopdelinger er taksterne på de to centre ASPECT, REBUS i 2015 ikke sammenlignelige med taksterne i tilbuddene i Taksterne for de to centre er derfor udeladt af analysen. Sønderbro Sikrede pladser er ikke medtaget i analysen, da den mellemkommunale takst er lovbestemt. Lyngby-Taarbæk Region Hovedstaden Kommunen har ikke indberettet takster for specialundervisningstilbud, da den har oplyst, at de ikke sælger pladser til andre kommuner. Sølager sikrede pladser er ikke medtaget i analysen af udgifter pr. dag, da taksten er lovbetstemt. Pladstallene på Nordsjællands Misbrugscenters behandlingsdel er konstruerede, da tilbuddet arbejder med pakkeforløb. Pladstallet er derfor ikke et reelt pladstal, ligesom de beregnede takser i indberetningsskemaet ikke er sammenlignelig med taksten på Tilbudsportalen. Pladstallene er konstrueret for at kunne beregne udviklingen mellem Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 23

24 årene. Rudersdal Botilbud Ebberød er etableret 1. januar 2014 ved samling af Botilbud Bøgelunden og Botilbud Piberødhus. Begge disse botilbud har siden 2009 oplevet vigende belægning, hvilket primært skyldes, at der er vigende efterspørgsel efter botilbud til ældre borgere med udviklingshæmning samt borgere med multiple handicap, som indgår i rammeaftalen. For at undgå underskud og deraf stigende takster har kommunen bestræbt sig på at reducere antal pladser, budget og at samle boliger på færre afdelinger og adresser. Antallet af pladser er siden 2009 reduceret fra 101 til 83, dvs. ca. 20 %. I kraft af den overvågning og tilpasning, som er sket over årene, er det lykkes at holde et stabilt driftsbudget pr. borger og rimelig stabile takster. Der har et enkelt år i 2014 været behov for at indregne underskud ved drift af botilbud Piberødhus pga. ekstraordinær høj afgang. Da der fortsat er vigende belægning forventes antallet af pladser nedsat med yderligere 8 pladser i I 2016 planlægges nybyggeri. De nye boliger skal erstatte de utidssvarende boliger i det nuværende Botilbud Ebberød, og de opføres som almennyttige boliger. Dette vil medføre flere ændringer i de driftsmæssige forudsætninger. Botilbud Ebberød, tidl. Bøgelunden og Piberødhus, har derfor over årene været særligt udfordret af vigende belægning, og der er taget rettidig aktion på udfordringerne ved budgetreduktion og fysisk samling. I den givne situation finder kommunen det derfor ikke forsvarligt at reducerer driftsbudgettet yderligere med 1 %. Analysen af udviklingen i udgifter pr. dag er udarbejdet inklusiv botilbuddet Ebberød. I 2014 er der beregnet gennemsnitstakster for de to tilbud Bøgelunden og Piberødhus som er sammenlignelige med taksterne for Ebberød i Såfremt botilbuddet Ebberød ikke indgår i analysen vil udviklingen i udgifter pr. dag være -1,3 procent frem for -0,4 procent. Rødovre Ifølge analysen har Rødovre Kommune reduceret udgifter pr. dag med 0,4 procent fra 2014 til 2015 efter p/l-fremskrivning. I 2015 har kommunen berigtiget takstberegningen og indregnet andel af barselsfond, hvilket ikke har indgået i takstberegningerne i årene før Dette medfører en stigning i taksterne og udgifter pr. dag i Korrigeres der for denne stigning i analysen vil udviklingen i udgifter pr. dag være -1,0 procent frem for -0,4 procent. Der er ikke sket særskilt efterregulering i 2014 som følge af KTO-forliget. I stedet er forlods taget 0,9 pct. ud af lønbudgettet på de enkelte tilbud i Disse beløb er tillagt udgiftsgrundlaget i 2014 for at sikre korrekt måling af udviklingen i udgiftsgrundlaget fra 2014 til Udgiften til socialtilsyn i 2015 er indregnet i taksten for Det skyldes, at beregningerne blev foretaget i forbindelse med budgetlægningen i sommeren 2014, hvor det endnu ikke stod klart, hvorledes denne udgift skulle indregnes. Bemærk, der er tale om meget små beløb. Tårnby / Dragør Chr. d. IV s børnehave er friholdt fra analysen af udgifter pr. dag, da der er sket en udvidelse af målgruppen fra 2014 til Kommunen har en gennemsnitlig overheadprocent på 3,7 procent, hvilket primært skyldes, at kommunen delvist har beregnet de indirekte omkostninger på en specialskole efter beregningsmetoden i netværk 6 (se nedenfor). Desuden har kommunen ikke kunnet fordele udgifter mellem de direkte og de indirekte omkostninger i gruppeordninger på specialundervisningsområdet, hvorfor udgifterne er placeret under direkte omkostninger. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 24