De klagede over denne afgørelse i skrivelse af 19. juni 2006 til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Transkript

1 MILJØKLAGENÆVNET Nils Mulvad Kaas & Mulvad Åbogade Århus N Frederiksborggade København K Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 29. august 2008 J.nr. MKN Klage over afslag på aktindsigt i miljøoplysninger i Vetstat De klagede ved skrivelse den 21. maj 2007 over Danmarks Tekniske Universitets (DTU s) afgørelse af 30. marts 2007 om afslag på aktindsigt i miljøoplysninger i databasen Vetstat. Miljøklagenævnet har besluttet at afvise sagen, idet nævnet ikke er klagemyndighed for DTU s afgørelse. I det følgende redegør nævnet for baggrunden for sin beslutning. Redegørelse for sagen Ved skrivelse af 9. juni 2006 gav Danmarks Fødevareforskning afslag på Deres anmodning af 11. maj 2006 om aktindsigt i miljøoplysninger i databasen Vetstat. I Deres anmodning skrev De: Begæring om aktindsigt i Vetstat I henhold til lov nr. 310 af 2. maj 2005 om aktindsigt i miljøoplysninger anmoder vi om aktindsigt i alle data fra registret GLR/CHR Vetstat siden dets start i år Vi henviser her til Folketingets Ombudsmands afgørelse af 4. maj 2006, hvor han med baggrund i lovforslag nr. L 11 af 6. oktober 1999 afviser, at Vetstat ikke indeholder miljøoplysninger. Da der i baggrund for lovforslaget om Vetstats oprettelse står følgende Behandling af dyr med veterinære lægemidler og anvendelse af foderstoffer tilsat f. eks. Antibiotika, kan indebære en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, da det kan medføre restprodukter i fødevarer eller i naturen. Den efterspurgte data fra Vetstat ønskes givet således, at datamaterialet er anvendeligt til eksempelvis sammenligninger. Hvis dette kræver sammenkørsel af flere databaser ønsker vi udtræk af de centrale tabeller. Data fra Vetstat ønskes modtaget i elektronisk form. I den forbindelse vil det vil være ideelt at kunne modtage data i en semikolonsepareret fil. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil det blot være et ønske at data skal kunne indlæses på en database. Skulle der være problemer i forbindelse med dataformatet eller i øvrigt med vores anmodning, anmoder vi om, at I vil kontakte os, så vi kan finde en enkel og praktisk løsning for begge parter. De klagede over denne afgørelse i skrivelse af 19. juni 2006 til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Ved mail af 25. januar 2007 videresendte Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Deres klagesag til Universitets- og Bygningsstyrelsen med henvisning til, at Danmarks Føde-

2 - 2 - vareforskning, herunder administrationen af databasen Vetstat, pr. 1. januar 2007 henhørte under DTU under navnet Veterinærinstituttet. Ved skrivelse af 13. marts 2007 videresendte Universitets- og Bygningsstyrelsen den uafsluttede klagesag til DTU. DTU meddelte Dem i skrivelse af 30. marts 2007 afslag på aktindsigt i miljøoplysninger i databasen Vetstat. DTU s afgørelse lød: Kære Nils Mulvad og Jens Jørgensen, I har ved brev af 11. maj 2005 til Danmarks Fødevareforskning anmodet om at få adgang til hele databasen Vetstat. Grundet en fusion mellem DTU og Danmarks Fødevareforskning, hvor DTU er den forsættende part, og uklarhed om hvorvidt databasen Vetstat indeholder miljøoplysninger, har DTU besluttet at genoptage sagen og behandle anmodningen efter Lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Vetstat er et elektronisk register, som er anmeldt til Datatilsynet. Registret omfatter al receptpligtig medicin ordineret, udleveret eller anvendt af dyrlæger. DTU forstår henvendelsen sådan, at der ønskes aktindsigt i hele databasen Vetstat ifølge Lov om aktindsigt miljøoplysninger. Ifølge Lov om aktindsigt i miljøoplysninger 2 fremgår det, at enhver har under de betingelser og med de undtagelser, der følger af Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger jf. dog stk. 2-6 og 3. Ved Lov om aktindsigt i miljøoplysninger gælder der således et krav om, at betingelser i Offentlighedsloven skal opfyldes for at man kan få aktindsigt. Ifølge Offentlighedslovens 4, stk. 3 er det et krav, at den, der anmoder om aktindsigt, skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Dette krav skal derfor også opfyldes, hvis Lov om aktindsigt i miljøoplysninger anvendes. Specificeringskravet efter Offentlighedslovens 4, stk. 3 bevirker således, at man ikke har krav på at få adgang til fri søgning i databasen Vetstat. DTU kan derfor ikke efterkomme anmodningen om fri adgang i databasen Vetstat. På hjemmesiden er der mulighed for at få adgang til en række statistiske oplysninger beregnet på grundlag af oplysninger i Vetstat. Denne afgørelse kan ifølge Lov om aktindsigt i miljøoplysninger 4a påklages til Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, MKN@MKN.DK. Ifølge 4a skal en klage til Miljø klagenævnet indgives skriftligt til DTU, hvorefter DTU videresender klagen til Miljøklagenævnet. DTU forbeholder sig ret til at lave undersøgelser, der kan konkludere, hvorvidt der er tale om miljøoplysninger eller ej. De klagede til Miljøklagenævnet ved skrivelse den 21. maj 2007 over DTU s afslag. Klagen blev indgivet til DTU, som ved mail af 6. juni 2007 videresendte klagen til Miljøklagenævnet. I Deres klage har De anført følgende: Hermed klages til Miljøklagenævnet over DTU s afslag på aktindsigt i VETSTAT-basen. Ifølge afgørelsen fra DTU, dateret den 30/ og underskrevet Gry Husby Larsen, skal en klage til miljøklagenævnet indgives til DTU hvad hermed sker med ønske om videresendelse til Miljøklagenævnet hurtigst muligt. I forbindelse med behandling af klagesagen vil jeg særlig pege på følgende:

3 - 3 - Loven om aktindsigt i miljøoplysninger bruger oplysninger som nøglebegreb i stedet for dokumenter og sager, der er nøglebegreber i offentlighedsloven. Med oplysninger som nøglebegreb har offentligheden ret til miljøinformationer uafhængigt af dokumenter og sager. Det er derfor ikke relevant at henvise til offentlighedslovens krav om identifikation af sager og dokumenter. Som støtte for identifikationskravet henvises til miljøoplysningsdirektivet art. 3 stk.3. Når denne bestemmelse i EU-direktivet læses i helhed er den tværtimod en støtte for aktindsigt, idet den nævner, at myndigheder skal bistå den informationssøgende f.eks. ved at oplyse om brugen af offentlige registre. Den særlige offentlighedsadgang til miljødata handler i høj grad om give adgang til databaser, jf. Århuskonventionen og EU-direktivet. Dette formål er fulgt op i Miljøministerens bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger. I forhold til Vetstat-registret, der rummer data om aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøet, er bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5 særlig relevant. Da sagen har verseret i meget lang tid, anmoder jeg Miljøklagenævnet om hurtig behandling. Såfremt der ønskes yderligere input til sagsbehandlingen, så kontakt mig venligst. Med klagen sendte DTU sagens akter samt et notat fra DTU, benævnt Kommentar til afslag på anmodning om aktindsigt ved hjælp af en fri søgeadgang til databasen Vetstat. Notatet beskriver sagsforløbet og den juridiske begrundelse for DTU s afgørelse. Notatets konklusion lyder: Direktivets artikel 4, stk. 1, litra c er således overført til dansk ret og identifikationskravet vedrørende miljøoplysninger skal fortolkes i overensstemmelse med Offentlighedslovens identifikationskrav jf. ordlyden af Karnovs note 3 til Lov om aktindsigt i miljøoplysninger og Vejledende udtalelser om aktindsigt i miljøoplysninger. Da Direktivets art. 4, stk. 1, litra c anfører, at adgang til miljøoplysninger kan afslås, såfremt anmodningen er udfærdiget i for generelle vendinger, uden at anføre en undtagelse vedrørende miljøoplysninger i en database, og at Lov om aktindsigt i miljøoplysninger må fortolkes EU-konformt, må identifikationskravet efter Offentlighedslovens 4, stk. 3 fortolkes udvidende og således også omfatte oplysninger i en database. Det kan således konkluderes, at identifikationskravet jf. Offentlighedslovens 4, stk. 3 gælder for miljøoplysninger, og at databaseoplysninger i lyset af Direktivet skal indfortolkes under begrebet Sager i identifikationskravet. Der vil allerede af den grund ikke kunne tildeles en fri søgeadgang i databasen Vetstat 1. Identifikationskravet medfører herefter, at anmoder skal angive den konkrete sag i databasen, der ønskes aktindsigt i 2. Man skal således angive, hvilken landmand eller dyrlæge, der ønskes aktindsigt i. Herefter vil DTU behandle anmodningen i overensstemmelse med Miljøoplysningsloven og anden lovgivnings øvrige bestemmelser. DTU har i forbindelse med sagens afgørelse overvejet meroffentlighed. Aktindsigt er ej heller givet i henhold til denne mulighed, idet databasen indeholder personoplysninger, som beskyttes af Persondataloven. Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF artikel 4, stk. 2, at aktindsigt i miljøoplysninger skal overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så- 1 Idet Offentlighedslovens 4, stk. 3 vedrørende identifikationskrav allerede finder anvendelse, har DTU ikke i afgørelsen henvist til, at Persondataloven også foretager en beskyttelse imod fri søgning i databasen Vetstat. 2 Databasen Vetstat er delt op således, at der findes oplysninger om den enkelte landmands medicinforbrug til landbrugsdyr samt de ordineringer de danske dyrlæger foretager. Hver enkelt landmand er registreret med et CHR-nummer, der kan identificere landmandens identitet. Dyrlægerne er registreret med et autorisationsnummer, der ligeledes kan anvendes til at identificere denne.

4 - 4 - danne. Da Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 er gennemført i dansk ret ved Persondataloven, betyder det, at Persondataloven skal overholdes. Ydermere kan anføres, at databasens oplysninger i sig selv ikke, for udenforstående, kan give yderligere afklaring, idet oplysningerne i databasen ikke kan stå alene, da det er nødvendigt at sammenholde oplysningerne med de faktiske forhold. Det skal i den forbindelse informeres om, at Vetstat på sin hjemmeside offentliggør en række oplysninger i sumform beregnet på grundlag af oplysninger i Vetstat. Da Ombudsmanden har henstillet til, at oplysningerne i Vetstat behandles som miljøoplysninger jf. afgørelse af 4. maj 2006, må DTU med udgangspunkt i formålet med Vetstat vurdere, at de relevante oplysninger allerede offentliggøres på Vetstats hjemmeside, og at en søgeadgang i Databasen, ikke vil bringe yderlige viden frem. Miljøklagenævnet partshørte Dem ved skrivelse af 12. juli 2007 over DTU s notat. I Deres brev af 3. august 2007 skrev De: Miljøklagenævnet har fremsendt notat fra DTU vedr. afslag på anmodning om aktindsigt i VetStat til partshøring. Jeg har flg. bemærkninger til notatet: Identifikationskravet i lov om aktindsigt i miljøoplysninger har ikke samme betydning som i offentlighedsloven, sådan som DTU fremfører. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger, Århuskonventionen og EU-direktivet lægger klart op til, at elektronisk registrering i databaser skal bruges til at give indsigt for offentligheden. Derfor er oplysninger grundbegrebet i loven (og ikke dokumenter som i offentlighedsloven). Vetstatdatabasen er klart identificeret. Jeg kan konstatere, at der i notatet ikke længere er tvivl om, at anmodning om data-indsigt skal behandles ud fra, at det er miljøoplysninger, sådan som tidligere har været argumenteret. Det er godt, at der nu er enighed om dette punkt. Det er nemlig ikke afgørende, om der er fundet beviser for miljøproblemer. Det er tilstrækkeligt, at der er en risiko. Notatet beskriver desuden DTU s overvejelser om meroffentlighed, men afviser det ud fra beskyttelsen af den enkelte landmands personoplysninger. Den enkelte landmands økonomiske interesser er ikke tungtvejende sammenholdt med offentlighedens interesse i at få kendskab til data, der kan have relevans i forhold til alvorlige miljø- og sundhedsproblemer. DTU fremfører til slut, at relevante oplysninger allerede offentliggøres på hjemmesiden i sumform. Det er ikke op til myndighederne at afgøre om de offentliggjorte oplysninger er tilstrækkelige for at vurdere en miljøeffekt. Vi ser helt generelt, at myndighederne i en række tilfælde holder hånden overmiljøsyndere og kun en indsats fra medier og offentlighed kan få disse ting frem i lyset og ændret. Som det seneste eksempel er der dyremishandling i forbindelse med svinetransporterne. Generelt er det mit indtryk, at denne sag blot forhales i det uendelige ved at blive flyttet rundt mellem myndighederne, og at begrundelserne for afslag ikke er holdbare. Jeg skal derfor bede om, at sagen afgøres hurtigt, så vi kan komme i gang med at analysere data eller i tilfælde af afvisning på klagen, kan få den prøvet på ny hos Ombudsmanden. Miljøklagenævnets bemærkninger Det fremgår af sagen, at DTU i sit afslag af 30. marts 2007 gav vejledning om klage til Miljøklagenævnet under henvisning til 4 a i miljøoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 om aktindsigt i miljøoplysninger som ændret ved 8 i lov nr. 571 af 9. juni Miljøklagenævnet er efter 4 a klagemyndighed for afgørelser truffet af organer omfattet af lovens 1, stk. 2, og forsyningsvirksomheder m.v. omfattet af 1, stk. 1. Miljøklagenævnet

5 - 5 - er indsat som klageinstans for organer nævnt i 1, stk. 2, fordi der ellers ikke ville være nogen myndighed at klage til. Dette fremgår af lovens forarbejder. Afgørelser truffet af DTU kan ikke påklages til Miljøklagenævnet under henvisning til 4 a, da DTU er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af lovens 1, stk. 1, og den almindelige klageadgang i lovens 4, stk. 6, hvorefter klage skal rettes til den myndighed, der er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Deres klage går ud på at få aktindsigt i alle data i Vetstat-databasen, som administreres af DTU. En klage over afslag på dette skal følge den almindelige klageordning for afgørelser truffet af DTU, jf. miljøoplysningslovens 4, stk. 6. DTU står under tilsyn af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Miljøklagenævnet har derfor videresendt Deres klage til dette ministerium. Miljøklagenævnet har i sin afgørelse af 23. november 2007, j.nr. MKN , af en sag om almindelig registerindsigt i Vetstat givet en mere udførlig redegørelse for klagemulighederne efter miljøoplysningslovens 4, stk. 6, og 4 a. Der henvises til denne afgørelse, som vedlægges. Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Miljøklagenævnets afgørelse Sagen afvises. Afgørelsen er truffet af konstitueret ankechef, cand.jur. Pouel Pedersen uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3. P.N.V. Pouel Pedersen

6 - 6 - Afgørelsen er sendt til: Nils Mulvad Kaas & Mulvad Åbogade Århus N Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vtu@vtu.dk Danmarks Tekniske Universitet J.nr dtu@dtu.dk vet@vet.dtu.dk Folketingets Ombudsmand J.nr /DS4 post@ombudsmanden.dk