Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine"

Transkript

1 Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished version (APA): Kjærulff, T. M., & Pagh Pedersen, T. (2012). Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole: Unges dagligdag. Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 23. dec

2 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel

3 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på. Unges dagligdag, Forfattere: Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen. Rapporten kan anvendes og citeres med tydelig og fuldstændig kildehenvisning til: Kjærulff TM, Pedersen TP. Sundhed og Trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Kirsebærhavens Skole. Unges dagligdag 2012.

4 Forord Rapporten bygger på resultater fra forskningsprojektet Unges dagligdag, som blev gennemført på, Københavns Kommune i efteråret Rapporten er en sundhedsprofil af eleverne på 5., 6., 7. og 9. klassetrin på. Den dækker emnerne: livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd samt sociale baggrundsoplysninger. Unges dagligdag er et forskningsprojekt under Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, og vi håber, at rapporten kan give et overblik over elevernes sundhed og trivsel samt understøtte eventuelle indsatser. Undersøgelsen er gennemført ved, at elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på, Københavns Kommune har udfyldt et spørgeskema samt efterfølgende dagbog i efteråret Jeg vil gerne takke skoleledelsen, lærere og ikke mindst eleverne for deres deltagelse i projektet. Derudover vil jeg gerne takke Thora Majlund Kjærulff, som har udarbejdet rapporten. Den anvendte forskertid er finansieret af Nordea-fonden. Trine Pagh Pedersen Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed 2

5 3

6 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Undersøgelsens gennemførelse Læsevejledning - de fem principper Resultater fra Selvvurderet helbred Symptomer Livstilfredshed Overvægt Ryge- og drikkevaner Fysisk aktivitet Stillesiddende livsstil Kost Måltider Skoletrivsel Mobning Sociale relationer Familiestruktur og sociale levekår Sammenfatning og diskussion

7 5

8 1. Baggrund og formål Baggrunden for denne rapport er s deltagelse i forskningsprojektet Unges dagligdag. Unges dagligdag er et delprojekt under Skolebørnsundersøgelsen, som er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og WHO (World Health Organization). Skolebørnsundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse af skoleelevers helbred og sundhedsvaner. Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år sidst i Flere forskningsprojekter anvender data fra Skolebørnsundersøgelsen, og vi arbejder konstant på at videreudvikle spørgeskemaet. I delprojektet Unges dagligdag er formålet at opnå bedre indsigt i specifikke emner og sammenholde spørgeskemadata med dagbogsdata. Denne rapport om sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på bygger på spørgeskemadataene fra Unges dagligdag. Rapporten skal gerne give et overblik over elevernes sundhedstilstand, og vi håber, at skolen kan bruge den i sit arbejde med at prioritere en forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Man ved fra landsdækkende undersøgelser, at de fleste børn og unge er sunde og lever sundt, men store mindretal har problemer med almen trivsel, symptomer, risikoadfærd og betydelige sociale skævheder. Rapporten sætter fokus på et aldersinterval med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 20 kg tungere og 20 cm højere fra de er 11 til de bliver 15 år, og de gennemgår store fysiske, psykiske og sociale udviklinger fra før til efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindelige og giver risiko for at trække spor langt ind i voksenlivet. Samtidig er det det aldersinterval, hvor de unge former den sundheds- og risikoadfærd, som på langt sigt kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det også et aldersinterval, hvor en alment forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende nødvendig. Formålet med rapporten er at give skolen nogle basale oplysninger om de årige elevers almene helbred, symptomer, overvægt, psykiske sundhed og trivsel, sundhedsadfærd (ryge-, drikke-, spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, slankekur, stillesiddende adfærd), sociale relationer vedrørende venner og skole, herunder mobning. For alle disse emner findes oplysninger om forekomsten blandt piger og drenge på de fire alderstrin (5., 6., 7. og 9. klassetrin), og til sammenligning findes oplysninger om forekomsten i hele landet i 2010 (fra Skolebørnsundersøgelsen 2010, se 2. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført af ph.d.-studerende Trine Pagh Pedersen, som er en del af den forskergruppe, som står for Skolebørnsundersøgelsen ( som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO collaborative cross-national study ( Unges dagligdag følger samme metodik men med en ekstra udfyldning af dagbøger over en uge. Eleverne har udfyldt det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema i en skoletime ved en af skolens computere. I den efterfølgende uge udfyldte eleverne hver dag en spørgeskemadagbog. For at kunne sammenholde oplysningerne i spørgeskemaet over computeren med oplysningerne fra dagbøgerne er det vigtigt at eleverne er identificerbare og dagbøgerne var derfor påsat navn. For at opnå anonymitet blev navnene streget ud ved modtagelsen på Statens Institut for Folkesundhed, og hver elev fik tildelt et unikt elevnummer. Undersøgelsen er gennemført blandt eleverne på 5., 6., 7. og 9. klassetrin. På jeres skole har vi fået oplyst, at der er 9 klasser med 193 elever på disse klassetrin, og alle 9 klasser har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen med i alt 166 deltagere., hvilket svarer til en flot deltagelsesprocent på 86 %. Tabel 1 viser antallet af deltagende elever efter køn og klassetrin. 6

9 Tabel 1. Deltagende elever fra efter klassetrin og køn. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltager (%) 25 (15) 21 (13) 21 (13) 28 (17) 14 (8) 21 (13) 22 (13) 14 (8) 166 (100) 3. Læsevejledning - de fem principper Der er uoverskueligt mange tal og data i denne undersøgelse, så det er en udfordring at gøre rapporten læselig og brugervenlig. Vi benytter fem principper i formidling af tallene. Princip 1: Vi viser kun nøgletal, ikke detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af deltagernes indtag af frugt. Vi vælger her at vise, hvor mange procent der spiser frugt hver dag. Undersøgelsen rummer mange flere detaljer, fx hvor mange der spiser frugt mindre end en gang om ugen, en gang om ugen, 2-4 dage om ugen, 5-6 dage om ugen, hver dag og flere gange om dagen. Men hvis vi skulle formidle det hele, ville rapporten drukne i tal. Vi kan levere tallene i alle detaljer, hvis skolen ønsker det. Princip 2: Vi regner kun procent af de elever, som har besvaret spørgsmålet. I alle spørgsmål er der en lille gruppe, ofte 2-3 %, som ikke svarer. Det kan drille, når man skal regne procent. Valget står mellem at regne procent af dem, der har svaret, eller procent af alle eleverne. Vi har valgt kun at regne procent af de elever, som har besvaret de enkelte spørgsmål, da det er fordelingen af disse elevers svar, som vi er særligt interesserede i. Princip 3: Vi nævner kun forskelle, der er statistisk betydningsfulde. Der er næsten altid forskel på svarene fra piger og drenge. Nogle gange er forskellene store, andre gange er de små. Vi omtaler kun forskelle i teksten, hvis de har en vis størrelse, i praksis mindst 5 %. Princip 4: Vi gennemgår resultaterne efter en bestemt metodik. De følgende afsnit gennemgår undersøgelsens resultater. Disse afsnit er opbygget på samme måde: Først omtaler vi hvorfor emnet er vigtigt, dernæst hvordan vi har målt det. For det tredje viser vi for udvalgte emner nøgletallene for piger og drenge på de fem klassetrin. For det fjerde hæfter vi os ved forskellene mellem piger og drenge samt forskellene mellem de fem klassetrin, men kun hvis de har en vis størrelse, se princip nr. 3. Til sidst viser vi om muligt forekomsten på jeres skole sammenlignet med alle årige i landsundersøgelsen fra Princip 5: Vi formidler tallene men fortolker dem ikke. Det kan være vanskeligt at fortolke tal i en sådan rapport. Hvordan kan det være, at jo ældre eleverne bliver, desto flere har svært ved at falde i søvn? Og hvorfor har piger flere problemer med depressive symptomer end drenge? Det er videnskabeligt vanskeligt at fremlægge holdbare fortolkninger, og ofte er det sådan, at forskellige faggrupper og personer fortolker en og samme tabel på hver sin måde. Vi overlader det til jer, som kender skolen og eleverne, at vurdere tallene. Til sidst i rapporten vover vi alligevel en slags fortolkning, idet vi fremhæver hvad rapporten peger på af påtrængende indsats for at fremme elevernes sundhed. 7

10 4. Resultater fra 4.1. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er et meget anvendt mål, fordi det er afgørende for et menneskes livskvalitet at føle sig i godt helbred. Blandt voksne er selvvurderet helbred afgørende for, hvor meget man bruger sundhedsvæsenet, og det ser ud til at være prædiktivt for, hvordan helbredet udvikler sig i de efterfølgende år. Vi måler elevernes selvvurderede helbred med spørgsmålet "Synes du dit helbred er..." med svarkategorierne virkelig godt, godt, nogenlunde og dårligt. På jeres skole var der 25 % som svarede virkelig godt, 59 % som svarede godt, 15 % som svarede nogenlunde og 1 % som svarede dårligt. Tabel 2 viser forekomsten af de negative svar (dårligt + nogenlunde selvvurderet helbred) på køn og klassetrin. Tabel 2. Antal (%) elever med dårligt og nogenlunde selvvurderet helbred. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Antal (%) elever med dårligt/nogenlunde selvvurderet helbred 3 (12) 2 (10) 3 (14) 5 (19) 0 (0) 4 (19) 4 (18) 5 (36) 26 (16) Tabellen viser, at der er en stor variation i andelen af elever, der vurderer deres helbred som nogenlunde eller dårligt blandt eleverne på. Andelen er størst blandt pigerne på 9. klassetrin (36 %), mens ingen drenge på 7. klassetrin angiver at have dårligt eller nogenlunde helbred. Figur 1 viser forekomsten af elever på, der vurderer deres helbred som nogenlunde eller dårligt sammenlignet med alle årige elever i landsundersøgelsen fra Figuren viser, at 16 % af eleverne på vurderer deres helbred som nogenlunde eller dårligt, hvilket er omtrent tilsvarende landsgennemsnittet (17 %). Figur 1. Procentdel af elever med dårligt eller nogenlunde selvvurderet helbred. 3 25% 2 15% 1 5% 16% 17% 8

11 4.2. Symptomer De fleste børn og unge er raske, men der er alligevel mange, som døjer med symptomer, især smerter og trivselsrelaterede symptomer. Vi benytter den såkaldte HBSC-SCL (HBSC Symptom Check List) og spørger eleverne: "Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du... haft hovedpine... haft mavepine... haft ondt i ryggen... været ked af det... været irritabel/i dårligt humør... været nervøs... haft svært ved at falde i søvn... været svimmel." Dette er symptomer, som er almindelige blandt børn og unge. Selv om det ikke er noget man dør af, så er det alligevel en alvorlig belastning for livskvalitet og læring, hvis man har disse symptomer meget ofte. Tabel 3 viser antal (%) elever, der har hvert af disse symptomer mere end én gang om ugen. Figur 2 viser procentdel af eleverne på henholdsvis samt i hele Danmark, som har haft mindst ét af de ovennævnte symptomer dagligt i de sidste 6 måneder. Tabel 3. Antal (%) elever, som har haft nedenstående symptomer oftere end en gang om ugen i de sidste seks måneder. Klassetrin Landsundersøgelsen - Hovedpine 11 (7) 528 (11) - Mavepine 13 (9) 286 (6) - Ondt i ryggen 21 (14) 575 (12) - Ked af det 14 (10) 447 (9) - Irritabel/i dårligt humør 26 (18) 728 (15) - Nervøsitet 15 (10) 462 (10) - Svært ved at falde i søvn 38 (25) 1243 (26) - Svimmelhed 12 (8) 326 (7) Tabel 3 viser, at omkring hver tiende elev på har haft hovedpine (11 %), ondt i ryggen (12 %), været kede af det (9 %) eller har været nervøs (10 %) oftere end én gang om ugen i de sidste seks måneder. Omkring en sjettedel af eleverne har været irritable/i dårligt humør (15 %), mens omtrent en fjerde elev har haft svært ved at falde i søvn (26 %) mere end én gang om ugen i de sidste seks måneder. Et fåtal af eleverne angiver, at de har haft mavepine (6 %) eller har oplevet svimmelhed (7 %) mere end én gang om ugen. Figur 2 viser, at omtrent samme andel af elever på som i landsundersøgelsen fra 2010 har mindst ét af symptomerne dagligt. 9

12 Figur 2. Forekomst af mindst ét dagligt symptom. 3 25% 2 15% 1 5% 23% 25% 4.3. Livstilfredshed Livstilfredhed er et centralt begreb i forhold til at vurdere den almene trivsel, som er en indikator for den mentale sundhedstilstand. Mental sundhed har fået en vigtig placering i moderne folkesundhedsvidenskab, i det mentale sundhedsproblemer har vidtrækkende konsekvenser for livskvalitet og daglig funktion, og problemerne varer ofte mange år. Blandt skoleelever kan trivselsproblemer og problemer med den mentale sundhed desuden være en alvorlig hindring for læring. Vi har målt den almene livstilfredshed med den såkaldte Cantril-stige, hvor vi har spurgt eleverne: "Her er en stige. Trin 10 betyder det bedst muligt liv for dig, og trin 0 betyder det værst muligt liv for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?". Erfaringsmæssigt har elever med svar 9 og 10 en meget høj livstilfredshed, elever med svar fra 6 til 8 middel livstilfredshed, og elever med svar fra 0 til 5 en meget lav livstilfredshed. Tabel 4 viser, hvordan eleverne på fordeler sig efter høj, middel og lav livstilfredshed. Tabel 4. Fordeling af skolens elever efter almen livstilfredshed. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Antal (%) med høj livstilfredshed (9-10) Antal (%) med middel livstilfredshed (6-8) Antal (%) med lav livstilfredshed (0-5) 7 (28) 10 (48) 10 (48) 6 (21) 1 (7) 5 (24) 7 (32) 3 (21) 49 (30) 16 (64) 10 (48) 9 (43) 16 (57) 12 (86) 11 (52) 14 (64) 5 (36) 93 (56) 2 (8) 1 (5) 2 (10) 6 (21) 1 (7) 5 (24) 1 (5) 6 (43) 24 (14) Tabel 4 viser, at 30 % af eleverne på har en høj livstilfredshed, mens 56 % har en middel livstilsfredshed, og 14 % har en lav livstilsfredshed. Sammenlignes de to køn kan det ses, at blandt elever på 5. og 7. klassetrin har en større andel af piger end drenge en høj almen livstilfredshed, mens det er omvendt på 6. og 9. klassetrin, hvor flere drenge end piger har høj almen livstilfredshed. På 6., 7. og 9. klassetrin har flere piger end drenge, en lav livstilfredhed. 10

13 Figur 3 viser fordelingen på skolen sammenholdt med tal for hele landet. Fordelingen af elever efter høj, middel og lav livstilfredhed er omtrent den samme på som blandt eleverne, som deltog i landsundersøgelsen fra Figur 3. Fordeling af høj, middel og lav almen livstilfredshed % Høj almen livstilfredshed 56% 54% Middel almen livstilfredshed 15% 14% Lav almen livstilfredshed 4.4. Overvægt Overvægt er et af tidens store folkesundhedsproblemer. Overvægt i barndom og ungdom tenderer til at bide sig fast og fortsætte ind i voksenlivet, hvor det er en risikofaktor for en række kroniske sygdomme samt lav livskvalitet. Vi har bedt eleverne oplyse deres højde og vægt. Man ved, at der er en del fejlrapportering på sådanne oplysninger. Dels er der mange, der ikke ved det, dels er der en tendens til, at piger underrapporterer deres vægt, og drenge overrapporterer deres højde. Hvis man udregner BMI (Body Mass Index) på grundlag af selvrapporteret højde og vægt vil man i gennemsnit ramme et halvt BMI-point for lavt, altså undervurderer man forekomsten af overvægt. Alt i alt går det dog meget godt, og i store populationer har denne måling en ganske god pålidelighed. Blandt voksne betegner man BMI over 25 for overvægt, men der gælder andre grænser for børn samt varierende grænser afhængigt af barnets alder. Her har vi omregnet oplysningerne om højde og vægt til forekomsten af overvægt efter de internationalt anerkendte principper. Figur 4 viser forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt eleverne på samt i hele landet. Andelen af overvægtige og svært overvægtige elever estimeres til at være omtrent den samme på som i landsundersøgelsen fra % 2 Figur 4. Forekomst af overvægt og svær overvægt. 15% 1 11% 1 5% 4% 2% Overvægtige Svært overvægtige 11

14 4.5. Ryge- og drikkevaner Ryge- og drikkevaner er alvorlige trusler mod folkesundheden. Rygning er den form for risikoadfærd, som medfører flest sygdomstilfælde og dødsfald. De fleste af de unge, der begynder at ryge, har svært ved at slippe vanen, og de forbliver med stor sandsynlighed rygere i mange år. Der er heldigvis sket en betydelig nedgang i rygning blandt unge i den sidste generation, men i de seneste år er nedgangen stagneret og erstattet af en stilstand. Vi har målt rygning på en meget enkel måde, nemlig ved at spørge eleverne, om de har prøvet at ryge, og hvor ofte de ryger. På angiver 29 % af eleverne, at de har prøvet at ryge, mens kun meget få elever rapporterer, at de ryger dagligt. Figur 5 viser forekomsten af daglig og lejlighedsvis rygning blandt elever på og i landsundersøgelsen fra Andelen af elever, der ryger dagligt eller lejlighedsvist er omtrent den samme på Kirsebærhavnes Skole som i hele landet. Figur 5. Procentdel af eleverne som ryger dagligt og lejlighedsvist. 15% Kirsebærhavnes Skole 1 9% 6% 5% 4% 2% Ryger dagligt Ryger lejlighedsvist Alkoholforbrug er årsag til et stort antal ulykker med personskade. Foruden dette er alkoholindtag forbundet med en høj risiko for andre uheldige virkninger, herunder konflikter med kammerater, konflikter med politiet samt uønsket sex. Unge med et stort alkoholforbrug har høj risiko for, at det store forbrug fortsætter ind i voksenlivet. Der er sket en betydelig reduktion i alkoholforbruget blandt danske unge i de sidste ti år, men andelen af unge, der drikker sig fulde, er stadig den højeste i Europa! I undersøgelsen har vi spurgt eleverne om deres alkoholforbrug på to måder: Først nogle spørgsmål om, hvor ofte de drikker henholdsvis øl, vin, spiritus, alkopops (fx Smirnoff Ice) samt andre drikke med alkohol. Dernæst har vi spurgt om, hvor mange gange eleven har oplevet at være rigtig fuld. Ugentligt alkoholindtag er stort set ikke-eksisterende blandt eleverne på, dog indtager få af skolens ældste elever en eller anden type alkohol ugentligt. Figur 6 viser den samlede procentdel af eleverne i 5.-7 og 9. klasse på og i hele landet, som drikker alkohol ugentligt. Figuren viser, at andelen af elever med et ugentligt alkoholindtag er væsentligt mindre på end i landsundersøgelsen. 12

15 Figur 6. Procentdel af elever som drikker en eller anden form for alkohol hver uge. 15% 1 11% 5% 1% I Danmark er det flertallet af befolkningen, som har et alkoholforbrug. Forældrenes alkoholforbrug samt normer omkring alkohol har stor indflydelse på de unges alkoholindtag, hvad angår mængder og alkoholdebut. Sammenligner man Danmark med andre lande, har vi den højeste andel af 15-årige, der har været fulde mere end to gange i deres liv. Størstedelen af de unge, som indtager alkohol, er velfungerende og veltilpassede i hverdagen. Der findes dog en mindre gruppe af utilpassede unge, som har øget risiko for at udvikle et alkoholmisbrug. Disse starter typisk med at drikke alkohol tidligt og i store mængder. På er der stort set ingen elever på 5. til 7. klassetrin, som har været fulde mindst fire gange, mens knap hver femte dreng og godt hver fjerde pige på 9. klassetrin har været rigtigt fulde mindst fire gange i deres liv. Figur 7 viser den samlede procentdel af eleverne på samt i hele landet, som har været fulde mindst fire gange i deres liv. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtigt fulde mindst fire gange i deres liv er væsentlig mindre på end i landsundersøgelsen fra Figur 7. Procentdel af elever som har været rigtig fulde mindst fire gange i deres liv. 15% 13% 1 5% 5% 13

16 4.6. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er vidundermidlet i al sundhedsfremme. Fysisk aktivitet har positive virkninger på kondition, balance, muskelstyrke, kredsløb, læring, humør, energi og morgenfriskhed. Fysisk aktivitet findes i mange grader, fra den mest aktive til den meget beskedne. Vi har spurgt til den aktive motion, som foregår uden for skoletiden. Eleverne er blevet spurgt om, hvor mange timer på en almindelig uge, de dyrker sport eller motion, som gør dem forpustede eller får dem til at svede. Vi har også spurgt til, hvordan de transporterer sig til skole. Det viser sig, at det at cykle til skole er en af de vigtigste former for fysisk aktivitet blandt børn og unge, og stadigt flere steder arbejder man med sundhedsfremme via aktiv transport til skole. Derfor har vi også spurgt eleverne om dette. Tabel 5 viser, hvor mange procent af eleverne, der mindst fire timer om ugen uden for skoletid dyrker sport eller motion, som gør dem forpustede eller får dem til at svede. Tabel 5. Antal (%) elever, som dyrker sport eller motion som gør dem forpustede eller får dem til at svede mindst fire timer om ugen (uden for skoletiden). Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Dyrker sport /motion min. 4 timer pr. uge 8 (32) 1 (5) 13 (62) 6 (17) 10 (71) 5 (24) 5 (23) 4 (29) 52 (31) Tabel 5 viser, at omkring en tredjedel af eleverne på dyrker sport eller motion fire timer om ugen eller mere uden for skoletid. På 5., 6. og 7. klassetrin er der en markant større andel drenge end piger, der dyrker motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid, mens det er omvendt på 9. klassetrin, hvor flere piger end drenge er meget fysisk aktive. Figur 8 viser resultaterne for opstillet sammen med tallene for hele Danmark. Andelen af elever på, som dyrker aktiv motion, er mindre end i landsundersøgelsen. Omkring en tredjedel af eleverne på skolen (31 %) dyrker aktiv motion mindst fire timer om ugen uden for skoletiden mod 37 % af eleverne på landsplan. Figur 8. Procentdel af elever som dyrker sport/motion, der gør dem forpustede eller får dem til at svede, mindst fire timer om ugen (uden for skoletiden) % 37%

17 Når vi spørger eleverne til, hvordan de transporterer sig til og fra skole, svarer 55 %, at de går, 34 % cykler, 7 % tager bus, tog, metro eller færge, 2 % kommer i bil, på motorcykel eller knallert og 2 % kommer til og fra skole på anden måde end de ovennævnte. Tabel 6 og Figur 9 viser, hvor mange procent af eleverne, som har angivet cyklen som det primære transportmiddel til skole. Andelen af elever, der cykler til skole, er størst blandt drenge i 5. klasse (54 %) og mindst blandt drenge i 9. klasse (19 %). Samlet set cykler færre elever på end i landsundersøgelsen (45 %) til og fra skole. Tabel 6. Antal (%) elever, som cykler til skole. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Cykler til skole 13 (54) 5 (24) 9 (43) 12 (43) 3 (21) 6 (29) 4 (19) 3 (21) 55 (34) Figur 9. Procentdel af elever som cykler til skole % 45% 4.7. Stillesiddende livsstil At sidde stille foran fjernsynet eller computeren er ikke en modsætning til fysisk aktivitet. Vi ved, at nogle meget fysisk aktive børn finder nødvendig hvile foran fjernsyn eller computer. Der er dog også mange børn og unge, som sidder mange timer uden at røre sig. At sidde stille er en særlig risikofaktor for sygdomsudvikling, og derfor har vi spurgt eleverne, hvor mange timer på en almindelig hverdag og weekenddag de ser TV eller DVD. Vi stillede samme spørgsmål om tid til at spille på computer, telefon eller spillekonsol. Og samme spørgsmål om tid ved computeren til at chatte, surfe, kommunikere og lave lektier. Her viser vi kun tal for hverdage, ikke weekender. Tabel 7 viser antal elever (%), der på en almindelig hverdag bruger mindst fire timer til henholdsvis at se TV (inklusive DVD), at spille computer og til øvrig brug af computer. Man skal ikke lægge tallene sammen: Mange børn og unge multitasker og kan eventuelt gøre alle tre ting på en gang. 15

18 Tabel 7. Antal (%) elever, som bruger mindst fire timer på en almindelig dag til nedenstående stillesiddende aktiviteter. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Ser TV / DVD 5 (20) 9 (43) 6 (29) 14 (50) 2 (14) 6 (29) 8 (36) 4 (29) 54 (33) Spiller computer / spillekonsol Anden computeraktivitet 9 (36) 7 (33) 8 (38) 6 (21) 1 (7) 6 (29) 11 (50) 7 (50) 55 (33) 2 (8) 4 (19) 4 (19) 3 (11) 4 (29) 4 (19) 8 (36) 3 (21) 32 (19) Tabellen viser, at der er stor variation i andelen af elever, der ser TV eller DVD mindst fire timer om dagen i hverdagene på tværs af køn og klassetrin. Andelen er størst blandt piger i 6. klasse (50 %) og mindst blandt drenge i 7. klasse (14 %). Der er ligeledes stor variation i andelen af elever, der bruger megen tid på at spille på computer, telefon eller spillekonsol. Det gælder for 50 % af pigerne og drengene på 9. klassetrin, men blot 7 % af drengene i 7. klasse. Flere drenge end piger på 6., 7., og 9. klassetrin bruger mindst fire timer om dagen i hverdagene på generel computeraktivitet, såsom at surfe på nettet, chatte og lave lektier, mens det er omvendt i 5. klasse. Figur 10 viser skolens resultater sammenlignet med gennemsnittet fra landsundersøgelsen. Andelen af elever, der bruger mindst fire timer om dagen i hverdagene på henholdsvis at se TV/DVD eller på at spille på computer eller spillekonsol er større blandt eleverne på end blandt det samlede antal elever i landsundersøgelsen. Figur 10. Procentdel af elever som bruger mindst fire timer på hverdage til forskellige stillesiddende aktiviteter. 4 33% 33% % 19% 15% 1 Ser TV/DVD Spiller computer* Anden computeraktivitet *I Unges dagligdag bliver eleverne spurgt til spil på computer, spillekonsol og telefon, mens vi ikke spurgte til spil på telefon i landsundersøgelsen fra 2010, hvorfor disse tal er vanskelige at sammenligne Kost Gode kostvaner har stor betydning for sundhed, trivsel og læring. Men det er så kompliceret at måle kostvaner, at man i denne type undersøgelser normalt holder sig til helt enkle indikatorer, fx indtag af frugt og grønt. Filosofien er, at unge som spiser meget frugt og grønt ikke så ofte fylder maven med alle mulige ernæringsmæssigt underlødige fødevarer. Vi spørger de unge, hvor ofte de spiser frugt, og hvor ofte de 16

19 spiser grøntsager. De officielle kostanbefalinger siger, at man skal spise flere stykker frugt og grøntsager hver dag. Tabel 8 viser antal (%) elever, der spiser henholdsvis frugt og grøntsager hver dag (en eller flere gange om dagen). Der er stor variation i indtaget af frugt og grøntsager på tværs af klassetrin og køn. Andelen af elever, der spiser frugt og grøntsager dagligt, er størst blandt drengene i 7. klasse (62 %) og mindst blandt drengene i 9. klasse (9 %), og andelen, der spiser grøntsager dagligt, er størst blandt drengene i 6. klasse (48 %) og mindst blandt drengene i 7. klasse (19 %). Tabel 8. Procentdel af eleverne, som spiser henholdsvis frugt og grøntsager hver dag (én eller flere gange om dagen). Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Frugt 14 (56) 10 (48) 13 (62) 12 (43) 4 (29) 5 (24) 2 (9) 2 (14) 62 (37) Grøntsager 11 (44) 8 (38) 10 (48) 9 (32) 2 (14) 4 (19) 5 (23) 4 (29) 53 (32) Figur 11 viser den samlede procentdel af eleverne i klasse, som spiser henholdsvis frugt og grøntsager én eller flere gange dagligt på og i landsundersøgelsen. Andelen af elever, der spiser frugt og grønt dagligt, er markant mindre på end i landsundersøgelsen. Figur 11. Procentdel af eleverne, som spiser henholdsvis frugt og grøntsager dagligt % 49% 32% 42% 2 1 Spiser frugt hver dag Spiser grøntsager hver dag 4.9. Måltider I Unges dagligdag sætter vi også fokus på måltider. Vi ved, at måltider kan være usunde, og at nogle børn og unge spiser sunde snacks og mellemmåltider. Men i gennemsnit er det sådan, at børn og unge, der spiser rigtige måltider (morgenmad, frokost og aftensmad), spiser sundere. Regelmæssige måltider er også i en vis grad beskyttende mod overvægt, og måltider har en vigtig social funktion i familiens liv. Morgenmaden er særlig vigtig, fordi kroppen efter søvn er lav på energi. Morgenmaden skal derfor fylde kroppen op med energi, så den kan klare sig hele dagen. Vi har stillet to serier af spørgsmål om måltider. For det første har vi spurgt, hvor mange dage om ugen eleverne spiser rigtige måltider, henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad. Resultaterne for skolen kan ses i tabel 9. For det andet har vi spurgt, hvor tit man spiser måltider sammen i familien (se tabel 10). Her 17

20 viser vi kun tal for hverdage, og vi sætter fokus på de regelmæssige måltidsvaner, som vi her definerer som at spise rigtige måltider fem hverdage om ugen. Tabel 9. Antal (%) elever, som spiser rigtige måltider (henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad) fem hverdage om ugen. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Morgenmad 18 (72) 12 (57) 16 (76) 14 (50) 6 (43) 6 (29) 6 (27) 7 (50) 85 (51) Frokost 16 (64) 15 (71) 14 (67) 18 (64) 9 (64) 4 (19) 10 (45) 4 (29) 90 (54) Aftensmad 21 (84) 19 (90) 18 (86) 24 (86) 12 (86) 16 (76) 20 (91) 12 (86) 142 (86) Tabel 9 viser, at omkring halvdelen af eleverne på spiser henholdsvis morgenmad og frokost fem hverdage om ugen, mens størstedelen af eleverne på skolen spiser aftensmad alle hverdage. Figur 12 viser tallene for skolens elever sidestillet med landsgennemsnittet fra Skolebørnsundersøgelsen Andelen af elever, som spiser henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad alle hverdagene er mindre på end i landsundersøgelsen. Figur 12. Procentdel af eleverne som spiser måltider (henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad) alle ugens hverdage % 51% 54% 66% 86% 92% Morgenmad Frokost Aftensmad Tabel 10 viser antal (%) elever, som spiser regelmæssige familiemåltider, defineret som at spise henholdsvis morgenmad og aftensmad fem hverdage om ugen sammen med én eller flere voksne, man bor sammen med. Generelt er der på skolen en meget større andel af eleverne, som spiser regelmæssige familiemåltider til aftensmad i forhold til morgenmad. Tabellen viser, at der er en stor variation i andelen af elever, der regelmæssigt indtager morgenmad med familien på tværs af klassetrin og køn. Andelen er størst blandt drenge i 5. klasse (48 %) og mindst blandt piger i 9. klasse (21 %). En stor del af eleverne på spiser aftensmad med mindst én voksen, de bor sammen med fem hverdage om ugen (69 %). 18

21 Tabel 10. Antal (%) elever, som spiser regelmæssige familiemåltider, dvs. at eleven spiser henholdsvis morgenmad og aftensmad sammen med én eller flere voksne, de bor sammen med fem hverdage om ugen. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Morgenmad 12 (48) 7 (33) 8 (38) 11 (39) 5 (36) 6 (29) 7 (32) 3 (21) 59 (36) Aftensmad 16 (64) 17 (81) 14 (67) 19 (68) 10 (71) 13 (62) 16 (73) 10 (71) 115 (69) Skoletrivsel Skolen er ikke blot miljø for læring og sociale relationer, det er også et af de mest betydningsfulde miljøer for sundhed blandt børn og unge. De børn og unge, som er trygge og glade for deres skole, føler sig hjemme og trives, er også i vid udstrækning de elever, der er sundest. Alt i alt klarer den danske skoleform sig godt i internationale sammenligninger: Vi forstår her i landet at skabe skolemiljøer, hvor eleverne trives. I vores undersøgelse har vi stillet en hel stribe spørgsmål om dette tema, hvoraf vi her præsenterer de mest centrale. Eleverne spørges blandt andet om, hvad de synes om skolen for øjeblikket. Her får de fire svarmuligheder; Jeg kan virkelig godt lide den, Jeg synes den er nogenlunde, Jeg kan ikke rigtig lide den og Jeg kan slet ikke lide den. Tabel 11 viser, hvor mange elever (%), som har valgt én af de to sidstnævnte svarkategorier, dvs. hvor stor en andel af eleverne, som ikke kan lide skolen. På kan omkring hver sjette elev ikke lide skolen. Flere piger end drenge på 5. og 6. klassetrin kan ikke lide skolen, mens det er omvendt på 9. klassetrin. Tabel 11. Antal (%) elever, som ikke/slet ikke kan lide skolen. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Kan ikke rigtig lide / slet ikke lide skolen 1 (4) 4 (19) 2 (10) 6 (21) 1 (7) 1 (5) 5 (26) 3 (21) 23 (14) I figur 13 sammenlignes tallene for skolen med landstallene. Andelen af elever, der ikke kan lide skolen, er omtrent den samme på (14 %) som i hele landet (17 %). 19

22 Figur 13. Procentdel af eleverne som ikke kan lide skolen. 2 15% 14% 17% 1 5% Eleverne er desuden blevet bedt om at erklære sig enig eller uenig i en række udtalelser om deres klassekammerater, hvilket kan give et indblik i elevernes skoletrivsel. Tabel 12 viser, hvor stor en procentdel af eleverne, som har svaret, at de er enige eller helt enige i de tre forskellige udtalelser. Gennemsnitligt erklærer størstedelen af eleverne sig enige eller helt enige i de tre udsagn om deres klassekammerater. Tabel 12. Antal (%) elever, der er enige /helt enige i nedenstående udtalelser. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Eleverne i min klasse kan godt lide at være sammen De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme Andre elever accepterer mig, som jeg er 17 (74) 17 (81) 14 (67) 17 (63) 7 (54) 16 (84) 17 (89) 7 (50) 112 (71) 15 (63) 12 (63) 12 (57) 13 (46) 8 (57) 18 (90) 15 (79) 8 (57) 101 (64) 14 (58) 14 (74) 16 (76) 20 (74) 11 (85) 12 (71) 17 (89) 9 (64) 113 (73) Figur 14 viser andelen af elever på henholdsvis og i landsundersøgelsen fra 2010, som erklærer sig enige eller helt enige i de tre udtryk omhandlende deres klassekammerater. Andelen af elever, der er enige i de tre udsagn om deres klassekammerater, er mindre på end i landsundersøgelsen. 20

23 Figur 14. Procentdel af eleverne som erklærer sig enige eller helt enige med de tre udsagn om deres klassekammerater % 79% 77% 64% 73% 81% Godt lide at være sammen Er venlige og hjælpsomme Accepterer mig, som jeg er Mobning Mobning er særdeles skadeligt. Det kan være ødelæggende for selvværdet og kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for et menneskes sundhed. Heldigvis har det danske skolesystem været meget effektivt til bekæmpelse af mobning, og sammenlignet med andre lande ligger Danmark nu i top med en meget lav procentdel af elever, som udsættes for systematisk mobning. Mobning er ikke kun skadeligt for offeret, men også for dem der mobber. Det viser sig at være skadeligt at slippe sin aggressivitet løs på den måde. Det betyder at de skoler, der har held til at bekæmpe mobning, hjælper både ofrene og aggressorerne/mobberne. Vi har spurgt eleverne, hvor ofte de er blevet mobbet samt hvor ofte de har været med til at mobbe andre i de sidste par måneder. Vi definerer det som et problem, hvis mobningen er foregået jævnligt, her forstået som mindst 2-3 gange månedligt. Tabel 13 viser antal (%) elever, som henholdsvis selv er blevet udsat for mobning og som har mobbet andre mindst 2-3 gange om måneden de sidste par måneder. Procentdelen af elever, der har oplevet selv at blive mobbet er større blandt pigerne end drengene på 6. og 9. klassetrin. Betragtes den procentdel af eleverne, som tilkendegiver at have mobbet andre mindst 2-3 gange om måneden, er andelen størst blandt drengene på i 7. klasse (14 %). Tabel 13. Procentdel af eleverne der henholdsvis er blevet mobbet eller har været med til at mobbe andre mindst 2-3 gange om måneden de sidste par måneder Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal deltagere Er selv blevet mobbet 4 (17) 4 (19) 2 (10) 6 (21) 0 (0) 3 (15) 0 (0) 1 (7) 20 (12) Har mobbet andre 1 (4) 0 (0) 1 (5) 3 (11) 2 (14) 0 (0) 2 (11) 1 (7) 10 (6) Figur 15 viser tallene for mobning på henholdsvis og i hele landet. Andelen af elever, der er blevet mobbet jævnligt de sidste par måneder, er større på end i landsundersøgelsen fra 2010, mens omtrent samme andel elever på skolen som på landsplan angiver, at de selv har deltaget i mobning mindst 2-3 gange om måneden de sidste par måneder. 21

24 Figur 15. Procentdel af eleverne som henholdsvis er blevet mobbet eller har mobbet andre mindst 2-3 gange om måneden. 15% 12% 1 5% 6% 6% 5% Er blevet mobbet Har mobbet andre Sociale relationer Børn og unges sociale netværk er af stor betydning for en sund udvikling, idet det giver mulighed for social støtte i situationer, hvor vedkommende føler behov for det. Den unges familie og venner anses som de vigtigste sociale kontekster og i løbet af puberteten får vennerne en meget vigtig rolle i den unges liv. Graden af kontakt med venner kan derfor være en indikator for den sociale trivsel, som er af betydning for den generelle sundhedstilstand. Vi har i undersøgelsen spurgt eleverne om flere facetter af deres sociale relationer. Heldigvis har de fleste elever et godt netværk af venner og voksne, men her retter vi blikket mod det mindretal, som er mere alene i verden. Vi viser fire facetter af elevernes sociale relationer, facetter som har stor betydning i disse aldersgrupper: 1) Hvor mange har sjældent kontakt med deres venner via telefon, sms-beskeder eller kontakt over internet 2) Hvor mange er sjældent (højest en dag om ugen) sammen med deres venner efter skoletid, 3) Hvor mange kan ikke tale fortroligt med nogen af deres forældre og 4) Hvor mange kan ikke tale fortroligt med nogen ven. Tabel 14 viser, hvor stor en procentdel af skolens elever, som har disse tegn på svage sociale relationer. Tabel 14. Antal (%) elever, som har tegn på svage sociale relationer. Klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 9. klasse Total Køn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Har sjældent/aldrig kontakt med venner via telefon/internet Er sjældent (højest en dag om ugen) sammen med deres venner efter skoletid Kan ikke tale fortroligt med nogen ven Kan ikke tale fortroligt med nogen forældre 4 (17) 4 (19) 3 (14) 1 (4) 2 (14) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 14 (9) 0 (0) 2 (10) 5 (24) 4 (14) 0 (0) 5 (25) 1 (5) 4 (29) 21 (13) 3 (13) 3 (14) 4 (19) 1 (4) 3 (21) 3 (15) 2 (11) 1 (7) 20 (12) 3 (13) 2 (10) 4 (19) 4 (14) 2 (14) 5 (25) 3 (16) 3 (21) 26 (16) 22

25 Tabellen viser, at omkring hver tiende elev på sjældent eller aldrig har kontakt med deres venner via telefon eller internet. Andelen er størst blandt elever i 5. klasse, mens ingen elever i 9. klasse angiver, at de sjældent eller aldrig har kontakt med vennerne via elektroniske medier og telefon. Knap hver sjette elev (13 %) er sjældent sammen med deres venner efter skoletid. Andelen er størst blandt pigerne i 9. klasse (29 %). Omtrent hver tiende elev (12 %) angiver, at de ikke kan tale fortrolig med nogen ven og omkring hver sjette elev (16 %), at de ikke kan tale fortroligt med nogen forælder. Figur 16 viser tallene for sammenlignet tilsvarende tal for hele landet. Færre elever på sammenlignet med i landsundersøgelsen angiver, at de sjældent er sammen med deres venner efter skoletid (højest én dag om ugen). 5 Figur 16. Forekomst af sociale relationer % 2 1 9% 7% 13% 12% 16% 13% 12% Sjældent kontakt med venner via tlf/internet Sjældent sammen med venner Kan ikke tale fortroligt med venner Kan ikke tale fortroligt med forældre Familiestruktur og sociale levekår For de børn og unge, der ikke bor i en klassisk kernefamilie med far, mor og børn, kan det være svært at svare på spørgsmålene om, hvem de bor sammen med. Det kan jo skifte meget, og det kan være svært at definere. Derfor sammenfatter vi de mange spørgsmål til eleverne om, hvem de bor sammen med i en meget enkel oversigt: 1) Traditionel kernefamilie med far, mor og børn, 2) eneforsørgerfamilie, 3) sammenbragt familie og 4) andet (som også rummer plejefamilier og elever med manglende eller uklare svar). De tal, der kommer ud af det, afviger ofte fra det, man får at vide fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har de officielle registreringer over, hvor børnene bor, vi har oplysningerne, som det tager sig ud i børnenes optik. Derfor tror vi, at vores tal er mere virkelighedsnære. Figur 17 viser forekomsten af de fire kategorier af familieform på og de tilsvarende tal for hele af landet. Færre elever i end i landsundersøgelsen bor sammen med både mor og far, mens flere elever på skolen end på landsplan bor i eneforsørger-familier. 23

26 Figur 17. Fordeling af elever efter familieform % 69% 4 2 Traditionel familieform 29% 19% Eneforsøger-familie 8% 1 Sammenbragt familie 2% 2% Anden familieform Sundhed og sundhedsadfærd er ikke kun et udtryk for personlige valg, men er også formet af omgivelserne. Der findes flere forskellige mål for børn og unges socioøkonomiske status, hvor anvendelsen af information om forældrenes arbejdssituation, uddannelse og økonomiske forhold er centrale. I denne undersøgelse anvender vi to enkle mål for elevernes socioøkonomiske baggrund, dels om forældrene har arbejde og dels familiens materielle levekår, målt ved Family Affluence Scale (FAS). Eleverne bliver inddelt i tre grupper efter deres familiens materielle levekår. Figur 18 og 19 viser andelen af elever på og i landsundersøgelsen, som angiver at henholdsvis deres far og mor har et arbejde. Figurerne viser, at 80 % af eleverne på angiver, at deres far har et arbejde, mens 70 % rapporterer, at deres mor har et arbejde. Andelen af elever, hvis forældre har et arbejde er mindre på end i landsundersøgelsen. Figur 18. Har din far et arbejde? % Min far har et arbejde 24

27 Figur 19. Har din mor et arbejde? % Min mor har et arbejde Spørgerskemaet indeholder også spørgsmål vedrørende økonomiske ressourcer i hjemmet, hvorudfra vi har konstrueret et indeks for familiens materielle levekår (FAS = Family Affluence Scale). Spørgsmålene lyder som følgende: Har dine forældre en bil?, Har du dit eget værelse for dig selv?, Hvor mange computere har din familie? og Hvor mange gange har du været på ferie med din familie de seneste 12 måneder? Efterfølgende har vi inddelt familierne i tre socioøkonomiske grupper: Høj FAS (familierne har næsten alt det, vi spørger om: biler, eget værelse, computere, ferierejser), Middel FAS, (de har det meste) og Lav FAS (de har kun op til to af de nævnte goder). Figur 20 viser elevernes socioøkonomiske position, vist ved inddeling af høj, middel og lav placering på FAS. På placeres 39 % af eleverne i den høje FAS-kategori, 48 % middel, mens 13 % elever placeres i den lave FAS-kategori. Flere elever på end på landsplan placeres i den midterste og lave FAS-kategori. Figur 20. Fordelingen af elever efter familiens placering på Family Affluence Scale % 36% 39% 59% 2 13% 5% Lav Middel Høj 25

28 5. Sammenfatning og diskussion Her til sidst sammenfattes skolens resultater på de parametre, som vi i denne forbindelse har valgt at fremhæve. Helbred og livstilfredshed: De fleste elever - 84 % - synes, de har et godt eller virkelig godt helbred, men der er et mindretal på 16 %, som synes, deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Forekomsten af dårligt og nogenlunde selvvurderet helbred er særligt stor blandt pigerne på 9. klassetrin. På samme måde er det med symptomer: De fleste elever har ingen eller kun sjældent symptomer, men der er dog et stort mindretal som har symptomer hyppigt, især symptomet at man har svært ved at falde i søvn, som 25 % lider af mindst en gang om ugen. Og der er et mindretal på 23 % af elevene, som har mindst ét symptom hver eneste dag. Selv om de symptomer, vi spørger til ikke nødvendigvis er alvorlige, så er daglig forekomst en alvorlig belastning for den enkelte. Samme observation gør vi med det almene mål for livstilfredshed: Det store flertal af elever har høj eller middel livstilfredshed, men et mindretal på 14 % synes ikke, de har et godt liv. Så vidt vi kan skønne ud fra elevernes selvrapporterede vægt og højde er 11 % overvægtige. Sundheds- og risikoadfærd: Hvad angår rygning blandt skolens elever forekommer daglig og lejlighedsvis rygning kun blandt meget få elever på skolen. Med hensyn til alkoholforbrug angiver kun få elever, at de har et ugentligt alkoholforbrug eller at de ofte har været rigtigt fulde (hhv. 1 % og 5 %). Betragter man elevernes fysiske aktivitetsniveau ses det, at en tredjedel af eleverne på skolen (34 %) cykler til skole, og omtrent samme andel dyrker aktiv sport/motion i den dosis, vi har interesseret os for: mindst fire timer ugentligt (31 %). Omkring en tredjedel af elever på bruger over fire timer om dagen i hverdagene på stillesiddende aktiviteter som at se TV/DVD og spille computer, mens en femtedel af eleverne bruger megen tid på anden form for computeraktivitet, såsom at surfe på nettet, chatte og lave lektier. Hvad angår elevernes kost- og måltidsvaner er det samlet set omkring en tredjedel af eleverne, som spiser frugt og grøntsager hver dag. Omkring halvdelen af eleverne spiser regelmæssig morgenmad og frokost i hverdagene. Kun godt en tredjedel af eleverne, som spiser morgenmad med familien de fleste dage, mens størstedelen (69 %) af eleverne spiser aftensmad med familien næsten hver dag. Skoletrivsel: Ser man på elevernes skoletrivsel, er det samlet set 14 % af eleverne, som ikke rigtig eller slet ikke kan lide skolen. Andelen af elever, der ikke kan lide skolen er størst blandt drengene i 9. klasse (26 %). Størstedelen af eleverne svarer positivt en række udtalelser vedrørende deres klassekammerater. Omkring hver ottende elev (12 %) har oplevet at blive mobbet jævnligt i de sidste 6 måneder, mens 6 % angiver at have medvirket til at mobbe andre. Sociale relationer: Som hovedregel har eleverne gode sociale relationer til familie og venner. Et godt eksempel er, at kun et fåtal af eleverne har sjældent eller aldrig kontakt med venner via telefon og internet (9 %). Der er en tendens til, at flere yngre end ældre elever sjældent har kontakt med venner via elektroniske medier og telefonen. Familiestruktur og sociale levekår: Godt halvdelen af eleverne på Kirsebærhavens skole bor i en traditionel familie, det vil sige sammen med både deres mor og far, mens godt en fjerdedel bor i eneforsørger-familier (29 %) og omkring hver tiende i en sammenbragt familie (8 %). Fire ud af fem elever (80 %) på angiver at deres far har et arbejde, mens 70 % angiver at deres mor er i arbejde. Under halvdelen (39 %) af eleverne på skolen kommer fra familier med en høje materielle levekår, 48 % placeres i den midterste kategori, mens 13 procent af eleverne kommer fra familier med knappe materielle ressourcer. 26

29 Datakvalitet: Vi bliver ofte spurgt, om man kan stole på elevernes svar. Kan de forstå spørgsmålene? Svarer de ærligt? Tager de gas på os? Svaret er, at vi stoler meget på besvarelserne. I årevis har vi lavet forskellige former for kontrol af datas validitet, fx ved at spørge forældre og derefter sammenligne svar fra forældre og børn. Og ved at lade elever udfylde spørgeskemaet, hvorefter vi taler med dem om, hvordan det var at svare, og hvad de faktisk svarede. Vi bliver meget trygge efter disse kvalitetskontroller og vi mener, at langt de fleste elever gør sig meget umage med at svare, samt at de svarer ærligt. Vi mener, at det er undersøgelsens styrke, at besvarelserne kommer fra eleverne selv. De er eksperter i deres eget liv og er de bedste til at svare på spørgsmål om adfærd og trivsel. Men undersøgelsen giver naturligvis ikke svar på alting. På den måde kan undersøgelsen være uretfærdig mod jeres skole. Særligt om jeres skole: Til sidst en lille opsamling om jeres skole sammenlignet med landsgennemsnittet fra er tæt på landsgennemsnittet i de fleste sammenligninger. Eleverne på skolen har generelt bedre alkoholvaner end gennemsnittet for hele landet: færre elever drikker alkohol ugentligt eller har været fulde mindst fire gange i deres liv. Der er også områder, hvor skolen ligger lidt dårligere end landsgennemsnittet. Eksempelvis er der flere elever, der har mindre gode spise- og måltidsvaner, færre elever er meget fysisk aktive, flere elever har stillesiddende adfærd og flere elever er blevet mobbet jævnligt de sidste par måneder. Disse mindre gode resultater bør dog ses i lyset af, at flere elever på end i landsundersøgelsen synes at komme fra mindre ressourcefyldte familier. Hvad kan undersøgelsen bruges til? Måske undersøgelsen kan give jer et fingerpeg om, hvor I med en særlig indsats af pædagogisk eller sundhedsfremmende karakter kan være med til at give eleverne et bedre liv. På jeres skole kan I glæde jer over de områder, hvor sundhedsstatus er bedre end landsgennemsnittet, eksempelvis de fine tal for alkoholforbrug. Værn om sådanne styrkesider, hold fast i de indsatser I allerede gør, for hvis ikke indsatsen holdes ved lige kan status let dumpe ned på landsgennemsnittet. På de områder, hvor tallene Kirsebærskolen er under gennemsnittet, er der måske grund til at gøre en særlig indsats. Et eksempel kan være at øge indsatsen for at spise mere frugt og grønt. En forbedring af elevernes kost- og måltidsvaner kan være med til at forbedre grundlaget for elevernes indlæring i skolen. Et andet eksempel kunne være de høje tal for stillesiddende computerspilsaktiviteter. Det er ikke brugen af spil eller computere, som er foruroligende ud fra et folkesundhedsperspektiv, men det er usundt at sidde stille for mange timer, og det er især usundt for alle de unge, der af den grund sover alt for lidt. Derfor er det et godt råd i vor tids sundhedsundervisning at sætte stillesidning og søvn på dagsordenen. Dette er gode temaer til sundhedsundervisningen og til drøftelse med forældre ved forældremøder. Vi ønsker skolen held og lykke med den fortsatte sundhedsfremmende indsats. Det er værd at holde sig for øje, at sundhedsfremmende indsats ikke bare er godt for elevernes sundhed, men også for deres læring. 27

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Gitte Mie Christensen Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Skælskør Skole, Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016 Danish University Colleges Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard Pasgaard, Niels Jakob Publication date: 2016 Document Version Post-print: Den endelige version af artiklen, der er accepteret, redigeret

Læs mere

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte klasse Sundhed og trivsel blandt elever i femte og syvende klasse Sommeren 2014 Julie Kamstrup Dam og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Sommeren 2014 Gitte Mie Christensen og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012 Downloaded from vbn.aau.dk on: August 09, 2019 Aalborg Universitet Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik Publication date: 2012 Document

Læs mere

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 17, 2019 Sammenhæng mellem brugen af økologiske varer og hhv. opfyldelsen af principperne for sund mad og en meget høj grad af fokus på madspild på skoler, ungdomsuddannelser

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 08, 2017 Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Mønster, Jacob; Scheutz, Charlotte Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Hels, Tove; Kristensen, Niels Buus; Carstensen, Gitte; Bernhoft, Inger Marie

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)]. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Produktionsvurdering Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication Citation (APA): Bechmann, A. (2015).

Læs mere

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 28, 2018 Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Arnbjerg-Nielsen, Karsten;

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 017 Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Heller, Alfred Publication date: 001 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Hjarnø, L. (2011). Sundhedsfremme til søs. Abstract from MSSM 2011, Nyborg, Danmark.

Citation for pulished version (APA): Hjarnø, L. (2011). Sundhedsfremme til søs. Abstract from MSSM 2011, Nyborg, Danmark. Syddansk Universitet Sundhedsfremme til søs Hjarnø, Lulu Publication date: 2011 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication Citation for pulished version (APA): Hjarnø,

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/ Downloaded from vbn.aau.dk on: januar 29, 2019 Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/11-2013 Krull, Lars Publication date: 2013 Document Version Tidlig version

Læs mere

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Syddansk Universitet BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Hvidt, Martin Published in: Dagbladet BT Publication date: 2019 Document version Også kaldet

Læs mere

Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer

Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 04, 2019 Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer Toftum, Jørn; Wargocki, Pawel Published in: H V A C Magasinet Publication date: 2017 Document

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Mondrup, Thomas Fænø; Karlshøj, Jan; Vestergaard, Flemming Publication date: 2012 Document

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2018 Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 på DTU Transport - nu og fremover Hels, Tove Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hels,

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007 University Colleges Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta Publication date: 2007 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished version

Læs mere

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 12, 2017 Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Accepteret

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 04, 2019 Ny paraplyorganisation på Sjælland Sørensen, Claus Hedegaard Publication date: 2014 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Sørensen, C. H. (Forfatter). (2014).

Læs mere

Danish University Colleges. "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015

Danish University Colleges. Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015 Danish University Colleges "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde Publication date: 2015 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 05, 2019 Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi Lassen, Lisbeth Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat

Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 21, 2019 Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle, Ellen; Mejborn, Heddie Publication

Læs mere

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner Kristensen, Kasper Andreas Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Uheldsmodellering: Belægningsskader og risiko

Uheldsmodellering: Belægningsskader og risiko Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 24, 2019 Uheldsmodellering: Belægningsskader og risiko Janstrup, Kira Hyldekær; Møller, Mette; Pilegaard, Ninette Published in: Trafik & Veje Publication date: 2018

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Parat til vurdering af forventet funktionsevne i EPJ Evaluering af Projekt Ergoterapeuter parat til vurdering af funktionsevne i EPJ med fokus på MedCom s funktionsevnevurdering

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere