Sundhed og omsorg 2012

Transkript

1 Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg

2 Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte i oktober 2010 en større organisationsændring. I efteråret 2012 har HRafdelingen i samarbejde med Udviklingsafdelingen og Innovationscenteret i Sundhed og Omsorg været ansvarlig for evalueringen af ændringen i organisationsstrukturen. I forbindelse med evalueringen er der nedsat en arbejdsgruppe og en styregruppe. Arbejdsgruppen er nedsat af Fag-MED. Der har været medarbejderrepræsentanter i begge grupper. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra, at alle relevante medarbejdere og områder skulle have mulighed for at blive hørt i processen. Det har lagt i opdraget, at arbejdsgruppen skulle arbejde innovativt og der skulle fokus på perspektiver og elementer som kan bruges konstruktivt fremadrettet. Resultatet af evalueringen skal fremlægges i FAG-MED i Sundhed og Omsorg i december og fremlægges for Socialudvalget ultimo januar Ved læsningen af denne evalueringsrapport bør man være opmærksom på, at der er et vis overlap mellem flere af de overordnede mål med omstruktureringen og innovationsforløbet En borger et forløb. Som blev iværksat november Hvor organisationsændringen kun havde fokus på driften (leverandørsiden) har En borger et forløb fokus på både drift og visitation af ydelserne. Det er således en fortsættelse af de oprindelige mål som blev fastsat i 2010 (se nedenfor). Baggrund Baggrunden for omstruktureringen i Sundhed og omsorg, var et krav om en besparelse på 34,4 mio.kr. Organisationsændringen skulle samtidig skabe mulighed for at nytænke opgaveløsningen omkring den enkelte borger og skabe mulighed for at nytænke opgaveløsningen omkring den enkelte borger. Evalueringen tager udgangspunkt i følgende overordnede mål fra omorganiseringen: Styrke fagligheden Øge fleksibiliteten i opgaveplanlægningen Øge ansvarlighed og medindflydelse på den daglige planlægning Sikre at beslutningerne træffes så tæt på borgeren som muligt Øge fagligheden og helheden omkring borgeren Øge kvaliteten Skabe attraktive arbejdspladser På baggrund af ovenstående mål har vi udarbejdet en række indikatorer og dertilhørende spørgsmål. Spørgsmålene har været lidt forskelligt konstrueret afhængigt af om de var ledere eller medarbejdere. Centralt i omorganiseringen var desuden ideer om strategisk ledelse, netværksledelse og teamorganisering. Ved fremlæggelsen i Socialudvalget blev det besluttet at evaluere på omstruktureringen efter to år. Derfor er evalueringen foretaget nu. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at den fulde effekt på nogle af ændringerne ikke er slået fuldt igennem efter to år, men har brug for mere tid. Det gælder specielt på de områder, hvor der har været en meget forskellig praksis fra sted til sted. Elementer i evalueringen Evalueringen har overordnet bestået af følgende elementer. Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview med Ældrerådet Fokusgruppeinterviews med terapeuter, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og administrative medarbejdere. Interview med strategiske ledere Interview med centerledere/distriktsledere Trivselsundersøgelsen står i stor udstrækning alene og skal bruges på hvert enkelt arbejdssted. 1

3 Da Viborgs borgere næppe har mærket den direkte ændring i organisationen men mere eventuelle effekter af den, har vi valgt at lade Ældrerådet fungere som repræsentanter for borgerne. Ældrerådet har godt kendskab til Sundhed og Omsorg og er løbende blevet inddraget i processer omkring organisationsændringen. De har derfor, som repræsentanter for borgerne, et godt billede af, hvordan borgerne måtte opleve ændringen og den sammenhæng det er sket i. 2

4 Resume I 2010 besluttede man at gennemføre en omstrukturering i Sundhed og Omsorg. Baggrunden herfor var et krav om en besparelse på 34,4 mio.kr. Omstruktureringen skulle samtidig skabe mulighed for at nytænke opgaveløsningen omkring den enkelte borger. Ved fremlæggelsen i Socialudvalget blev det besluttet, at evaluere på omstruktureringen efter to år. Derfor er evalueringen foretaget nu. Det er i den forbindelse vigtigt, at holde sig for øje, at den fulde effekt på nogle af ændringerne ikke er slået fuldt igennem efter to år, men har brug for mere tid. Evalueringen har bestået af en trivselsundersøgelse og herudover en række fokusgruppe interview, med inddragelse af Ældrerådet som repræsentanter for borgerne, alle medarbejdergrupper, ledere samt MED og trioer. Konklusion: Helt overordnet viser evalueringen, at der er høj grad af trivsel og at organisationsændringen i stor grad allerede har haft flere positive effekter. Blandt andet opleves der generelt en øget faglighed. Og der er flere eksempler på at kvaliteten øges. Evalueringen bør dog ses i lyset af at man stadig arbejder med implementeringen, og der derfor som forventeligt er områder man med fordel kan arbejde videre med. Hvad oplever borgeren? En vigtig del af evalueringen af omstruktureringen er naturligvis borgernes oplevelse. Ældrerådet, som er valgt ud fra at de har et længere varende kendskab til Sundhed og Omsorg, og dermed bedre mulighed for at vurdere hvilke ændringer de har oplevet. Ældrerådet er overvejende positiv og roser medarbejdernes engagement. Ældrerådet oplever, at der er kommet større fokus på træning og rehabilitering samt bedre uddannelse til personalet. Derudover oplever de det som positivt at der er lavet en adskillelse af praktisk og personlig hjælp. Omvendt oplever de at den mere effektive træning har været på bekostning af aktivitet og det sociale. Hvad har det betydet for trivslen? Trivselsundersøgelsen for Sundhed og Omsorg viser en høj grad af trivsel, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Samlet set ligger resultaterne for Sundhed og Omsorg over Galluptallene for samtlige 9 dimensioner, der indgår i undersøgelsen. Dimensionerne Motivation, Samarbejde og Ledelse udmærker sig særligt positivt i sammenligningen med en repræsentativ trivselsundersøgelse, som analyseinstituttet Gallup gennemførte i 2009 blandt kommunalt ansatte. Samtlige spørgsmål, der indgår i vurderingen af organisationens sociale kapital, ligger også over Gallup-tallene. Undersøgelsen i Sundhed og Omsorg har en besvarelsesprocent på 71, hvilket er usædvanligt flot for denne type af undersøgelser. Det overordnede indtryk for trivselsundersøgelsen er, at medarbejderne generelt er motiverede og engagerede. De føler ansvar for deres arbejdsplads, oplever deres arbejde som meningsfuldt, og de er villige til at yde noget ekstra, hvis der er behov for det. Der opleves bredt set gode samarbejdsforhold og gode muligheder for læring og udvikling. Den generelle tillid til ledelsen er høj. Trivselsundersøgelsen peger på følgende områder man med fordel kan arbejde med for at øge trivslen: Arbejde med anerkendelse, information og indflydelse i forbindelse med forandringer på arbejdspladsen. Afdække behovet for konkrete forbedringsindsatser i forhold til arbejdsmiljøet i en dialogproces lokalt på de enkelte arbejdspladser. Hvad siger evalueringen om MED/TRIO: Trivselsundersøgelsen viser, at medarbejdere og ledere oplever en høj grad af indflydelse på beslutninger. Samtidigt peger trivselsundersøgelsen på et stort potentiale for at øge trivslen ved at øge medindflydelsen yderligere. 3

5 I fokusgruppe interviewe er det generelle billede at ros til Trioerne, som beskrives som nærværende, og medarbejderne oplever at MED-systemet er blevet mere synligt gennem Trioerne. Dog er der stadig medarbejdere som ikke ved hvad Trioerne er, men det kan skyldes at man ikke alle steder er lige langt med implementeringen af TRIO-arbejdet. Flere roser Arbejdsmiljø repræsentanten (AMR) og Tillidsrepræsentanterne (TR), blandt andet af lederne i hjemmeplejen, som oplever dem som vigtige medspillere og samarbejdspartnere, som også bliver brugt omkring svære beslutninger. Dog er det ikke alle steder det fungerer tilfredsstillende. Nogle centerledere oplever, at nogle repræsentanter ikke er bevidste om, når de er repræsentanter tværfagligt eller på flere matrikler. Dette synspunkt deles af nogle medarbejdere, som også efterspørger en rolleafklaring til Trio samarbejdet. Centerlederne foreslår derfor en TRIO-uddannelse for dem som indgår i samarbejdet. Det generelle billede er, at arbejdsmiljøet er styrket siden oprettelsen af Trioerne. Dog er der enkelte steder udfordringer, når arbejdsmiljørepræsentanten skal dække flere fysiske enheder, hvilket for sygeplejerskerne giver udfordringer i forhold til at få dækket alle opgaver eksempelvis omkring arbejdsskader. I forhold til MED gør følgende sig gældende: Flere oplever L-MED, som mindre relevant. I nogle tilfælde er der sammenfald mellem repræsentanter i Trio og L-MED. Nogle medarbejderrepræsentanter oplever, at det er svært at se relevansen af L-MED, det bliver en fjern størrelse, som skal behandle emner som er relevant for alle. Lederne gør desuden opmærksom på at det er en udfordring at alle ledere ikke er repræsenteret i de 2 L- MED for hjemmeplejen og plejecentrene. Hvad siger evalueringen om organisationsændringerne? Det generelle billede fra både trivselsundersøgelsen og fokusgruppeinterview peger på at organisationsændringerne er godt på vej og at der allerede er flere af de overordnede mål, man udmærker sig i forhold til. Blandt andet ses dette ved at: Alle faggrupper oplever, at den nye organisering har givet et fagligt løft. Dette synspunkt deles også af Ældrerådet, som oplever at der er sket en større udvikling i dagligdagen og oplever at medarbejderne er positive overfor nye tiltag. Der er en generel oplevelse af at ressourcerne udnyttes godt. Dette understøttes af trivselsundersøgelsen, som overordnet set ikke viser et uudnyttet potentiale indenfor ressource udnyttelse. Både ældreråd og de strategiske ledere oplever, at man nu nemmere træffer beslutninger tæt på borgeren. Kvaliteten er øget. De strategiske ledere oplever at man på flere områder har øget kvaliteten med færre ressourcer. Trivselsundersøgelsen peger desuden på, at der er en høj grad af engagement og ansvarligheden i organisationen. Man kan ikke udlede, at dette direkte har sammenhæng med organisationsændringen. Men det er en indikator og en vigtig for udsætning for at få organisationen til at fungere. Selv om det generelle billede er positivt er der dog stadig udfordringer: Organisationsændringen har lagt et særligt pres på centerlederne, som oplever at de som følge af det faglige løft skal implementere mange nye tiltag. Samtidigt skal centerlederne gennemføre mange besparelser, hvilket sætter dem i et krydspres i forhold de modstridende krav. I hjemmeplejen er udfordringer i forhold til at koordinere indsatsen om borgerne med sygeplejersker og terapeuter. De foreslår at det tværfaglige samarbejde udvides med sygeplejersker/terapeuter. Aktivitet oplever flere steder problemer med koordinering med terapeuterne, hvilket medvirker til, at der ikke er så mange borgere fra træning til aktivitet som tidligere. Samtidigt er det Ældrerådets oplevelse at aktivitetsdelen er forringet, hvilket kan tyde på at borgerne ikke får kendskab til de muligheder der er. 4

6 Der mangler større klarhed om, hvornår der er tale om medindflydelse, medbestemmelse og høring. Dette medfører i nogle tilfælde en oplevelse af at medindflydelsen ikke er reel. I forbindelse med samling af administrationen er der nogle steder uklarhed over hvilke opgaver man kan få hjælp til. Dette billede deles af nogle af de administrative medarbejdere, som peger på, at der bør kigges på opgave områder, hvor der er brug for mere ensartet service niveau. Opdelingen i daglig/faglig ledelse giver problemer i forhold til koordineringen omkring de frivillige. Det giver problemer i forhold til koordinering og øgede transport omkostninger de steder, hvor man opdeler aktivitet og træning på forskellige matrikler. 5