Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare

Transkript

1 Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed - Guide til screening af jobklare August 2014

2 1. Indledning Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at foretage en tidlig udpegning af ledige med risiko for langtidsledighed. Derudover skal guiden understøtte jobkonsulenter i en række samarbejdende a-kasser i at opnå et fælles sprog omkring den enkelte borgers behov og muligheder. Guiden er en del af projektet Målrettet forebyggelse og afhjælpning af langtidsledighed i Struer Kommune, som bl.a. har til formål via screening at få iværksat en tidlig indsats over for ledige med risiko for langtidsledighed. Som led i projektet er der etableret en samarbejdsaftale mellem Jobcenter Struer og x udvalgte a-kasser: x,y,z. Screeningen er et blandt flere redskaber til at sikre et fælles sprog i samarbejdet mellem jobcenter og a-kasse omkring ledige med øget risiko for langtidsledighed. Projektet er medfinansieret af Beskæftigelsesregionen. Hvorfor en screeningsmodel? Eksisterende viden fra forsøg og analyser peger på, at jo tidligere der sættes ind over for ledige med risiko for langtidsledighed, jo større er muligheden for at afhjælpe de problemstillinger, der øger risikoen for langtidsledighed. Screening gør det muligt at iværksætte en tidlig og målrettet indsats for at forebygge langtidsledighed. Screeningen kan udføres på flere måder f.eks. med eller uden brug af pejlemærker. I dette projekt er valgt at screene efter pejlemærker. Pejlemærker er noget bestemt, som man kigger efter dvs. noget som indikerer en forøget risiko. Eksempler på pejlemærker kan være: Alder, herkomst, tidligere branche, kvalifikationer, snæver jobsøgning mv. Hvem skal screenes og hvornår? Målgruppen for screeningen er alle jobklare over 30 år, der kommer til jobsamtale i Jobcenter Struer. Screeningen kører som test i perioden fra 1. oktober 2014 til udgangen af 2014, hvor der løbende vil blive fulgt op på erfaringer og behov for evt. tilpasninger af screeningsværktøjet, så den endelige model for screening driftes fra 1. januar Hvordan skal screeningen gennemføres? Der er aftalt følgende principper og retningslinjer for screeningen: Screeningen af de ledige baseres på personlige samtaler I screeningen skal der altid vurderes på samtlige definerede pejlemærker Resultatet af screeningen skal afrapporteres i det udviklede screeningsskema (se bilag 1 samt vejledning nedenfor) De udfyldte screeningsskemaer lægges ind på sagen Ved Indtastningen konklusion om øget risiko for langtidsledighed skal screeningsskemaet sendes til den relevante a-kasse med ønske om fælles møde. Hvad indeholder guiden Guiden er tænkt som et støtteværktøj til vurdering af risiko for langtidsledighed. Guiden er ikke en manual, som skal følges fra A til Z. Den kan fungere som et opslagsværk, hvor man kan hente vejledning og støtte til at foretage den konkrete screening. 2

3 Guiden indeholder: En vejledning til at udfylde screeningsskemaet, hvor de enkelte dele af screeningsskemaet gennemgås (afsnit 2). En gennemgang af de pejlemærker, som bruges til at vurdere, om medlemmet er i risiko for langtidsledighed (afsnit 3). 2. Vejledning til udfyldelse af screeningsskemaet Sagsbehandlerens vurdering af den lediges risiko for langtidsledighed afrapporteres i et screeningsskema (se bilag 1). Skemaet tager afsæt i dokumenteret viden om hvilke kendetegn, der øger risikoen for, at nyledige bliver langtidsledige. Det kan handle om alder, kompetencer og tidligere branche, men det kan også handle om jobsøgningsadfærd og personlig fremtræden. Det anbefales, at du ved samtalen noterer ned i word-skemaet undervejs, og at du selv vælger rækkefølgen af pejlemærkerne i den konkrete samtale. Screeningsskemaet består af 4 dele: A: Grundlæggende oplysninger Indeholder dels oplysninger om borgeren, herunder cpr-nummer og uddannelsesniveau, og dels oplysninger om hvem der har udfyldt skemaet og på hvilket tidspunkt. B: Den lediges er i til at finde arbejde Der findes som nævnt dokumentation for, at en række kendetegn eller karakteristika øger risikoen for langtidsledighed. Der er i screeningsskemaet opstillet 10 pejlemærker: 1) Over 40 år 2) Ikke-vestlig baggrund 3) Kort eller ingen erhvervserfaring 4) Kommer fra konjunkturramt branche / snævre kompetencer 5) Har tidligere haft svært ved at finde arbejde / forsørgelseshistorik 6) Har lave jobforventninger 7) Begrænset jobsøgning 8) Snæver jobsøgning (fagligt eller geografisk) 9) Personlig fremtræden 10) Andre væsentlige er I screeningsskemaet skal du for hvert af de 10 pejlemærker vurdere borgerens i til at finde arbejde på en skala, der går fra Ingen til Meget stor. Vurderingen kan suppleres med en kort uddybende beskrivelse af en. I eksemplet nedenfor er vist eksempler på, hvordan man kan vurdere, om medlemmets branchetilhør udgør en. 3

4 Ingen Lille Nogen Stor Meget stor Eksempel I hvilket omfang vurderer du, at følgende er en i til personens chancer for at finde arbejde? Uddyb 1) Kommer fra konjunkturramt branche 4) Kommer fra konjunkturramt branche 4) Kommer fra konjunkturramt branche 4) Kommer fra konjunkturramt branche 4) Kommer fra konjunkturramt branche 4) Kommer fra konjunkturramt branche x x x x x x Plejehjemsassistent - stabil beskæftigelse på social- og sundhedsområdet, og mange går på pension Pædagogmedhjælper i børnehave - faldende beskæftigelse på daginstitutionsområdet Næsten nyuddannet kontorassistent, har haft barselsvikariat i transportvirksomhed. Faldende beskæftigelse i transportbranchen, men gode muligheder for brancheskift. Bankansat - svagt faldende beskæftigelse i bankerne og lav jobomsætning i bankerne kan blive et problem Landbrugsassistent - stærkt faldende beskæftigelse pga. konkurrence fra østarbejdere, svært at bruge kompetencer i andre brancher Ufaglært på metalstøberi - faldende beskæftigelse i maskin- og metalindustri, men der er mulighed for skift til bl.a. andre industrier For nogle pejlemærker kan vurderingen med fordel ske forud for samtalen med den ledige, f.eks. alder, hvis medlemmet er under 40 år. Øvrige pejlemærker vurderes i forbindelse med samtalen med borgeren. Nogle pejlemærker kan du vurdere efter samtalen med medlemmet (f.eks. personlig fremtræden), mens andre vil kræve, at du spørger ind til pejlemærket under samtalen (f.eks. om jobsøgningen). Bemærk at det skal være din vurdering og ikke borgerens vurdering, der skal fremgå af skemaet, og vurderingen skal udelukkende være i til chancer for at finde arbejde. De enkelte pejlemærker beskrives nærmere i afsnit 3 nedenfor, og der gives en række bud på, hvordan du kan afdække og vurdere erne under det pågældende pejlemærke. C. Konklusion På baggrund af vurderingen af de forskellige pejlemærker skal du vurdere, om borgeren er i særlig risiko for at blive langtidsledig. Din vurdering kan basere sig på, at du ser større eller mindre er på flere pejlemærkerne, eller at du ser store er på få pejlemærker. I nogle tilfælde kan en meget stor på et enkelt pejlemærke være nok til at vurdere, at borgeren er i risikogruppen. Bemærk: Ved afkrydsning i JA skal screeningsskemaet sendes til relevant a-kasse med ønske om en fælles samtale omkring indhold i en jobplan og det efterfølgende forløb. 4

5 D: Uddybende vurdering af ledige med særlig risiko for at blive langtidsledig Denne del udfyldes kun, hvis du vurderer, at den ledige har særlig risiko for at blive langtidsledig. Her noterer du kort, hvad der efter din mening er udslagsgivende for, at medlemmet har særlig risiko for langtidsledighed. Bemærk: Ved afkrydsning i dette felt skal der gives besked til relevant a-kasse om ønsket om en fælles samtale. Det er jobcentret, der har initiativpligten i til samtalen. 3. Vurdering af er under de enkelte pejlemærker Nedenfor gennemgås og beskrives de enkelte pejlemærker under skemaets del B. De konkrete pejlemærker er udpeget på baggrund af en analyse af de faktiske bevægelser blandt nyledige. For hvert pejlemærke beskrives relevansen i til vurdering af risiko. Desuden gives bud på hjælpespørgsmål, som du kan bruge til at afdække og vurdere den lediges er på området. Bemærk: Det er tale om en bruttoliste af hjælpespørgsmål, som kan anvendes efter behov og skal tilpasses den konkrete samtale og den konkrete borger. Du behøver dermed ikke at bruge alle spørgsmål i samtalen med den enkelte. Du kan også vælge at stille andre spørgsmål afhængigt af den konkrete situation og din egen erfaring med, hvordan man bedst afdækker lediges er på de pågældende områder. 5

6 Pejlemærke 1: Over 40 år Risikoen for langtidsledighed stiger markant med alderen, blandt andet fordi man kan være mindre parat eller i stand til at omstille sig, eller fordi man mødes med aldersfordomme. Analyser viser, at ledige over 40 år har signifikant højere risiko for langtidsledighed end ledige under 40 år. Alder er en af de variable, der har den største selvstændige betydning for risikoen for at blive langtidsledig, uanset hvad der i øvrigt kendetegner den pågældende person. Det er dog stadig vigtigt at foretage en vurdering i til den konkrete ledige, selvom vedkommende er over 40 år. F.eks. vil en alt andet lige være mindre for en ledig på 41 år end for en ledig på 58 år. Og inden for nogle brancher er høj alder en større end inden for andre brancher. Hvordan vurderer du din evne til at påtage dig nye typer af arbejdsopgaver i dag sammenlignet med tidligere f.eks. da du var i 30 erne? Vurderer du selv, at din alder kan stille dig ringere end andre yngre kandidater til et givent job? Er der inden for den branche eller i den konkrete virksomhed, hvor du vil søge job, tegn på, at der oftest bliver ansat yngre medarbejdere frem for ældre medarbejdere? Er du tidligere inden for branchen - f.eks. ved en ansættelsessamtale - blevet mødt med fordomme i til din arbejdsintensitet eller omstillingsparathed på grund af din alder? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. hvordan du bedst kan besvare eventuelle spørgsmål fra en arbejdsgiver, der indirekte måtte referere til din alder, herunder f.eks. din omstillingsparathed, dit energiniveau mv.? 6

7 Pejlemærke 2: Ikke-vestlig baggrund Der er dokumentation for, at borgere af ikke-vestlig herkomst har større risiko for at blive langtidsledige. Det kan bl.a. skyldes, at der er uklarhed om hidtidige kompetencer, sprogproblemer, fordomme hos arbejdsgivere m.v. Det er vigtigt i den konkrete situation at tage stilling til, om ikkevestlig herkomst udgør en. F.eks. vil mange uddannede unge af ikke-vestlig herkomst have relativt få barrierer i til arbejdsmarkedet. Ud over at de har en uddannelse, er de typisk vokset op i landet og taler ofte flydende dansk. Der kan desuden være større integrationser i til nogle indvandrergrupper end andre indvandrergrupper. Vurderer du selv, at det, at du har baggrund i et ikke-vestligt land, vil være en ift. at få et job inden for den konkrete branche eller virksomhed, hvor du søger? Er du inden for branchen f.eks. ved en ansættelsessamtale - blevet mødt med fordomme i til dine kompetencer eller din måde at være på, fordi du har baggrund i et ikkevestligt land? Er det afgørende for dig, at du har tørklæde på til en konkret ansættelsessamtale eller i det daglige arbejde på en konkret virksomhed? Vurderer du, at det vil have en betydning for, om du vil blive ansat? Er der nogle af de erfaringer og kompetencer, som du eksempelvis har opnået via dine hidtidige jobs uden for Danmark, som du vurderer, er svære at få beskrevet klart? Vurderer du, at dine danskkompetencer pt. kan udgøre en hindring for at få et job inden for den konkrete branche eller virksomhed, hvor du søger job? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvordan du bedst kan besvare spørgsmål fra en arbejdsgiver om f.eks. din kulturelle baggrund, hidtidige kompetencer mv.? 7

8 Pejlemærke 3: Kort eller ingen erhvervserfaring Analyser viser, at ingen eller begrænset erhvervserfaring øger risikoen for langtidsledighed. Det kan bl.a. være udtryk for, at man som nyledig med erhvervserfaring har et veletableret netværk at trække på, og at man har tilegnet sig faglige og personlige kvalifikationer hos andre arbejdsgivere. Selvom manglende erhvervserfaring øger risikoen for langtidsledighed, kan en være forskellig fra person til person. F.eks. afhænger en af, om den ledige har efterspurgte kompetencer. Der kan også være forskelle på erhvervserfaringens betydning inden for forskellige brancher og fagområder. Vurderer du, at der inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger, oftest efterspørges erfarne medarbejdere? Vurderer du, at der oftest rekrutteres nye medarbejdere via arbejdsgivernes netværk inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger? Kender du nogle inden for den branche eller i den virksomhed, hvor du søger job? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvordan du bedst kan arbejde med at udvide dit netværk inden for den konkrete branche, hvor du søger job? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvordan du bedst kan præsentere de konkrete erfaringer og kompetencer, du har opnået, dels via din uddannelse og dels i den tid, du har gået ledig? 8

9 Pejlemærke 4: Kommer fra konjunkturramt branche med snævre kompetencer Analyser viser, at nyledige fra en række brancher har større risiko for at blive langtidsledige. Det øger selvstændigt risikoen, hvis man som nyledig senest har arbejdet inden for en konjunkturramt branche. Der skyldes bl.a., at konkurrencen om jobbene i konjunkturramte brancher er høj, og at der kan være gøgeungeeffekter (dvs. at personer med højere uddannelse fortrænger en lavere uddannet gruppe fra deres traditionelle felt). Der kan være forskel på, hvordan den enkelte branche påvirkes af konjunkturerne og sæsonudsving. Derudover kan der være forskelle i de nylediges muligheder for og vilje til at finde alternativ beskæftigelse uden for deres hidtidige brancheområde. Hvilke(n) branche(r) søger du pt. job indenfor? Hvordan vurderer du mulighederne for at få job inden for de(n) konkrete branche(r)? Hvilke øvrige brancher har du overvejet at søge indenfor? Og hvordan vurderer du mulighederne for at få job inden for de(n) konkrete branche(r)? Har du særlige erfaringer eller kompetencer, der vil kunne stille dig bedre end andre jobsøgere inden for de(t) konkrete område(r), hvor du søger job? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., at branchen pt. er påvirket af konjunkturerne og/eller sæsonudsving? 9

10 Pejlemærke 5: Har tidligere haft svært ved at finde arbejde / forsørgelseshistorik Ledighedshistorikken er en indikator for den lediges risiko for langtidsledighed. Analyser viser, at det statistisk set øger risikoen markant, hvis den nyledige har haft tidligere ledighedsperioder. Forklaringen kan bl.a. være, at den pågældende nyledige har fungeret som randarbejdskraft i virksomheder og ikke står stærkt i konkurrencen om job med andre nyledige. For nogle nyledige, der tidligere har været ledige, kan situationen have ændret sig siden den seneste ledighedsperiode. F.eks. kan de i mellemtiden have taget en uddannelse eller have oparbejdet en erhvervserfaring, der betyder, at risikoen for langtidsledighed er blevet væsentligt mindre. Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. at beskrive de kompetencer og erfaringer, som du har opnået siden dine tidligere ledighedsperioder? Vurderer du, at du i dag har flere kompetencer og erfaringer, som du kan bringe i spil over for en arbejdsgiver, sammenlignet med dine tidligere ledighedsperioder? Hvilker erfaringer har du fra de foregående ledighedsperioder ift. at tilrettelægge og målrette din jobsøgning, herunder ift. o at søge job i et bredt geografisk eller fagligt område o at fokusere på at udvikle og udvide dit netværk inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger job mv. 10

11 Pejlemærke 6: Har lave jobforventninger Det er en indikator, om den nyledige har lave jobforventninger, da det kan afspejle jobbarrierer hos personen, manglende tro på job eller en snæver jobsøgning. Lave jobforventninger kan have en uheldig indflydelse på den nylediges søgeadfærd og dermed på risikoen for langtidsledighed. For nogle nyledige vil de lave jobforventninger aftage med tiden. Blandt andet i forbindelse samtaler i a-kassen og på jobcenteret er der gode muligheder for at påvirke den lediges jobforventninger. I sådanne situationer vil en være begrænset til starten af ledighedsforløbet. Vurderer du, at du inden for det næste par måneder vil kunne få et job? Hvis nej hvor lang tid tror du, der går? Hvilke potentialer har du ift. at få et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger job? Er der særlige barrierer, der gør, at netop du med stor sandsynlighed ikke vil opnå et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvilke (andre) brancher der kunne være relevante for dig at søge job inden for? Hvor lang en transporttid vurderer du, at du ville kunne have i det daglige, for at din hverdag kan fungere? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. at udvide eller udvikle dit netværk, inden for de brancher, hvor du helst vil have et job? 11

12 Pejlemærke 7: Begrænset jobsøgning Jobchancerne øges af aktiv jobsøgning. Det øger derfor risikoen for langtidsledighed, hvis den nyledige har en begrænset jobsøgningsaktivitet. Samtidig kan det også være en, hvis den ledige er begrænset i sin jobsøgningsform, f.eks. kun sender skriftlige ansøgninger på opslåede job. I den aktuelle situation på arbejdsmarkedet synliggøres kun hvert sjette job på arbejdsmarkedet. I nogle brancher anvender man i højere grad andre rekrutteringskanaler som f.eks. uopfordrede ansøgninger og personligt fremmøde. Det er vigtigt at afdække, hvad den begrænsede jobsøgning skyldes. En begrænset jobsøgning kan skyldes manglende motivation, lave jobforventninger, resignation, forventning om at vende tilbage til samme job, begrænset mobilitet mv. Hvor mange job har du søgt, siden du blev ledig? Forventer du at søge flere eller færre job i den kommende tid? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. at tilrettelægge og målrette din jobsøgning? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. jobsøgningsformer, herunder skriftlige ansøgninger ift. opslåede job, uopfordrede ansøgninger, personligt fremmøde, netværksarrangementer mv. Hvilke forventninger har du til, hvornår du får et job? Hvilke potentialer har du ift. at få et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger job? Er der særlige barrierer, der gør, at netop du med stor sandsynlighed ikke vil opnå et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvilke (andre) brancher der kunne være relevante for dig at søge job inden for? Hvor lang en transporttid vurderer du, at du ville kunne have i det daglige, for at din hverdag kan fungere? 12

13 Pejlemærke 8: Snæver jobsøgning (geografisk eller fagligt) Analyser viser, at manglende fleksibilitet i jobsøgningen er en væsentlig barriere for job. Hvis en ledig er for snæver i sin jobsøgning - fagligt og/eller geografisk - bliver antallet af jobmuligheder væsentligt begrænset. Det er vigtigt at afdække, hvor bred eller snæver den lediges jobsøgning er. Hvis den ledige både søger snævert med hensyn til kørselsafstand, branche og arbejdsopgaver kan det være et særligt stort problem. Endvidere er det vigtigt at afdække, om den lediges jobsøgning er blevet bredere eller vil blive bredere med tiden. I så fald kan snæver jobsøgning udgøre en mindre i til risikoen for langtidsledighed. Vurderer du, at der er nok job at søge inden for de de(n) konkrete branche(r), hvor du søger job, og inden for det geografiske område, hvor du søger job? Hvilke potentialer har du ift. at få et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger job? Er der særlige barrierer, der gør, at netop du med stor sandsynlighed ikke vil opnå et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du søger? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvilke (andre) brancher der kunne være relevante for dig at søge job inden for? Hvor lang en transporttid vurderer du, at du ville kunne have i det daglige, for at din hverdag kan fungere? Søger du i dag job i andre eller flere brancher eller i et større geografisk område, end du gjorde, lige da du blev ledig? 13

14 Pejlemærke 9: Personlig fremtræden Uanset hvor velkvalificeret en person er til et job, kan personlige, personlig fremtræden spille en væsentlig rolle i de fleste ansættelsessituationer. Det kan bl.a. handle om overvægt, nervøsitet, aggressivitet, udseende, hygiejne mv. Forklaringen er, at mange arbejdsgivere har normer for hvad der skal til for at begå sig på arbejdspladsen, herunder chefer, kollegaer, eller overfor kunderne. I nogle tilfælde kan en problematisk personlig fremtræden skyldes usikkerhed i den konkrete situation, f.eks. at den ledige føler sig utryg i samtalen, eller at den ledige aktuelt er meget påvirket af sin ledighedssituation. Der skal derfor ske en individuel vurdering af, om den nylediges er på området er enkeltstående, eller om det er et mere permanent karaktertræk som også vil overføres til f.eks. en ansættelsessituation. Hvordan vurderer du, at din personlige fremtræden vil påvirke en arbejdsgiver i en konkret ansættelsessituation? Vurderer du, at dit udseende vil have en betydning for, om du bliver ansat? Vurderer du, at din væremåde vil have en betydning for, om du bliver ansat? Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvordan du kan få din personlige fremtræden til at have den bedst mulige indvirkning på en arbejdsgiver i en ansættelsessituation, herunder f.eks. tøjle eller italesætte nervøsitet, overveje tøj til samtalen, italesætte ændret/forbedret livsstil mv.? 14

15 Pejlemærke 10: Andre væsentlige er Den ledige kan have er, der ligger ud over de ovenstående, og som kan have indflydelse på risikoen for langtidsledighed. Det kan f.eks. være: o Læse/skrive/regneproblemer o Dårlige eksamensresultater (særligt for nyledige) o Helbredsproblemer o Familieproblemer/børnesager o Økonomi og bolig o Misbrug o Handicap o Plettet straffeattest o Graviditet o Mv. Udfordringerne kan være af meget forskellig karakter, og omfanget af en given kan variere afhængigt af personens situation. Da erne kan have meget forskellig karakter, er der ikke formuleret hjælpespørgsmål hertil 15

16 Ingen Lille Nogen Stor Meget stor Screeningsværktøj: Lediges risiko for at blive langtidsledig A: Grundlæggende oplysninger (udfyldes for så vidt muligt før samtale) 1) CPR: - 2) Uddannelse (sæt ring):nyuddannet, faglært, ufaglært, videregående uddannelse 3) Dato: 4) Sagsbehandler: 5) Medlem af a-kasse: 6) Samtale: uger B: Den lediges er i til at finde arbejde (sæt kryds og uddyb eventuelt er) I hvilket omfang vurderer du, at følgende er en i til personens chancer for at finde arbejde? Evt. begrundelse i stikord 1) Over 40 år 2) Ikke-vestlig baggrund 3) Kort eller ingen erhvervserfaring 4) Kommer fra konjunkturramt branche 5) Har tidligere haft svært ved at finde arbejde 6) Har lave jobforventninger 7) Begrænset jobsøgning 8) Snæver jobsøgning (geografisk eller fagligt) 9) Personlig fremtræden 10) Andre væsentlige er: C: Konklusion Har pågældende efter din vurdering særlig risiko for at blive langtidsledig (sæt X): JA NEJ 16

17 Screeningsværktøj: Lediges risiko for at blive langtidsledig Side 2 D: Kort begrundelse for din vurdering (udfyldes, hvis der er risiko for lang ledighed) 1) Hvad er udslagsgivende for din vurdering af, at pågældende har særlig risiko for at blive langtidsledig? 17