Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
|
|
- Rudolf Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1
2 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer Denne dialogguide til gennemførelsen af den strukturerede dialog med ledige sygemeldte er udformet med udgangspunkt i, at TTA-Koordinatoren har minimum 1 time til at gennemføre samtalen med den sygemeldte borger. Der findes også en dialogguide for sygemeldte, der er sygemeldt fra et arbejde. Der er relativt stort overlap imellem de to interviewguides, men de vil især adskille sig i forhold til spørgsmålene om arbejdsforhold samt planlægning af fremtiden. Processen i Koordinatorens afklaringssamtale er den samme i begge tilfælde. Fokus i Koordinatorens afklaringssamtale er at indsamle tilstrækkelig med information til at TTA-K kan foretage en relevant vurdering af, om den sygemeldte skal videre til TTA- Team og/eller Klinisk Enhed, eller om TTA-K kan arbejde alene videre med sagen i et direkte samarbejde med arbejdspladsen/a-dagpengeafdelingen/a-kassen og/eller aktører i sundhedssystemet (fx egen læge, genoptræningsinstitution, etc.). Afklaringssamtalen har også det lige så centrale formål, at der skabes en platform for et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem TTA-koordinator og den sygemeldte. I denne guide er der formuleret en række spørgsmål, og det anbefales, at den angivne rækkefølge følges. Det er dog vigtigt, at TTA-Koordinatoren respekterer den naturlige rytme i samtalen og løbende vurderer, hvilke informationer man mangler at indsamle. Ikke alle spørgsmål er relevante for alle sygemeldte. Det er afgørende, at samtalen er meningsfuld for den sygemeldte. Hvor der står angivet helbredsproblem, bør TTA-Koordinatoren i samtalen i stedet anvende den betegnelse/diagnose, den sygemeldte anvender. Forklaringer til spørgsmålene og vejledning er indsat flere steder i teksten og er markeret med kursiv. [Skriv tekst] 2
3 DIALOGGUIDE TIL AFKLARINGSSAMTALEN OBS: Inddrag eksisterende dokumenter i samtalen under relevante punkter I en række af sagerne vil der allerede foreligge dokumenter som fx nedenstående. Disse skal læses inden afklaringssamtalen og løbende inddrages ved relevante punkter. 1. Journalnotater fra tidligere kontakt med kommunen (udtalelser, ressourceprofil, etc.), 2. Lægelige udredninger 3. Oplysningsskema DP Arbejdsskadeanmeldelse 5. Mulighedserklæring 6. Notater fra visitationssamtalen 7. Informationer fra sygemeldtes samtale med A-kassen ved 4 ugers sygemelding 8. Tilbagemelding fra tidligere beskæftigelsestilbud 9. Etc. 1.a Sæt rammen Indled med at sætte rammen for samtalen, afstemme forventninger og orientere om TTA-projektet. 1. TTA-K præsenterer sig selv 2. Fortæller hvad samtalen drejer sig om: a. En del af TTA-projektet 1. samtale b. En opfølgningssamtale c. Orientering om TTA-projektet herunder den aktuelle samtale samt mulighed for viderevisitering til TTA-T og/eller KE 3. Selve samtalen: a. Vi har ca. en time b. Hvad samtalen går ud på målet med samtalen for TTA-K c. Hvad ønsker den sygemeldte evt. at drøfte 1. b Helbredets indflydelse på arbejds- og funktionsevnen Formålet med disse spørgsmål er at indsamle viden om helbredets betydning for sygemeldingen, og hvor omfattende helbredsproblematikken påvirker den generelle og specifikke arbejds- samt funktionsevne. 1. Hvad er årsagen til, at du måtte sygemelde dig? Er der stillet en konkret diagnose? 2. Hvad betyder det for dig at være ledig og sygemeldt? 3. Hvilke af dine symptomer havde størst betydning for, at du måtte sygemelde dig? Hvad er hovedårsagen til, at du ikke kan arbejde nu? 4. Hvad betyder dit helbredsproblem ellers? Kan du fortælle, hvordan dit helbredsproblem har påvirket dit hjemmeliv, fritidsliv og interesser? Gerne med præcise eksempler på, hvad du ikke længere kan/gør, og hvad du stadig kan og gør? (fx støvsugning, opvask, madlavning, indkøb, køre bil, lege med børnene, fritidsaktiviteter, motion, etc.)
4 5. Hvilke aktiviteter i fritiden kan du stadig deltage i trods helbredsproblemet? Hvor vigtigt er det for dig at holde fast i dem? Hvad gør du for at kunne blive ved med dem? 6. Angiv dine gennemsnitlige smerter inden for den seneste uge, på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst tænkelige smerte? 7. Hvad har du gode erfaringer med letter dit helbredsproblem? Gør du stadig det du fortæller om? o Hvilken effekt har det? o Gør du andet for at få det bedre og for at kunne klare din dagligdag? 8. På en skala fra 0 til 10 hvor 10 er et fremragende helbred og 0 er et meget dårligt helbred, hvor vil du så placere dig selv lige nu? o Hvor på skalaen synes du, at du skal være for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet? 9. Føler du dig usikker på, hvad du kan arbejde med i fremtiden? 1 c Igangværende behandling/udredningsforløb 1. Har du selv en ide om, hvad du fejler, og hvad der bør gøres? 2. Er der igangsat lægelige undersøgelser eller planlagt en operation? 3. Har du haft kontakt til sundhedssystemet i forbindelse med dit helbredsproblem og din sygemelding (fx praktiserende læge, speciallæge, skadestue)? 4. Er du i nogen form for behandling nu, og hvor længe har du været det? Hvilken effekt har behandlingen, og er du tilfreds med det? 1. d Tilknytning til arbejdsmarkedet Formålet med disse spørgsmål er at afdække sygemeldtes relation/tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse(r), erhvervserfaringer, overvejelser om tilbagevenden til tidligere eller andet arbejdsområde, motivation samt hvor realistisk tanker om tilbagevendelses- og rehabiliteringsprocessen er. 1. Hvad har du tidligere arbejdet med? På hvilke(n) arbejdsplads(er)? Hvordan trivedes du med det arbejde? 2. Er det den type job og den type arbejdsplads, du ønsker at fortsætte med eller er du på vej et andet sted hen? Nogle konkrete overvejelser? Hvis du ikke var blevet syg, hvad tror du så, at du havde beskæftiget dig med? 3. Tror du, at dit tidligere arbejde har været en del af årsagen til dit helbredsproblem og din sygemelding? 4. Havde du også dit helbredsproblem, mens du var i arbejde: Hvad betød det? Hvad kunne du stadig gøre? Hvad gjorde du for at håndtere helbredsproblemet i arbejdet? 5. Har du tidligere forsøgt at få arbejdstilpasninger i dit tidligere arbejde? Hvordan kom det i stand, og hvordan virkede det?
5 6. Hvad er det for arbejdsopgaver, som du ikke kan udføre nu? Hvilke tror du, at du godt ville kunne udføre nu? 7. Hvad mener du, at der skal være til stede på en arbejdsplads eller i dine arbejdsopgaver for at du kan se dig selv begynde at arbejde igen med dit nuværende helbred? 8. Har du som ledig deltaget i beskæftigelsestilbud? Hvad fik du ud af det? Har det givet nye ideer til, hvad du vil beskæftige dig med? 9. Har du gjort dig nogen tanker om at skifte arbejdsområde, tage en uddannelse eller kurser inden eller under din sygemelding? 10. Tror du, at du kan komme tilbage til et arbejde med egen hjælp? 1. e Kontakt til A-kassen Formålet med disse spørgsmål er at afdække sygemeldtes og A-kassens overvejelser omkring muligheder og plan for tilbagevenden. 1. Har du og din A-kasse gennemført sygesamtalen ved 4. uges sygemelding? 2. Hvad kom der ud af samtalen med hensyn til om og hvornår, du igen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet? 3. Talte I om, hvad A-kassen kan eller vil gøre for dig, mens du er sygemeldt? Hvad tænker du om det? 1. f Historik og sociale forhold Formålet med spørgsmålene er kort at afdække, om der er tale om en her-og-nu problematik, eller om det går længere tilbage. 1. Har du tidligere været langvarigt sygemeldt fra arbejde/ledighed eller uddannelse på grund af det aktuelle eller andre helbredsproblemer? Hvad blev der gjort? Hvordan håndterede du det? 2. Er der forhold vedrørende andet end arbejdet og helbred, der har betydning for din mulighed for at genoptage kontakten til arbejdsmarkedet? (familie, børn, børnepasning, bosted, økonomi, tidligere eller nuværende kontakt med kommunen) 3. Det anbefales, at SCL-8AD anvendes efter afdækning af historik og sociale forhold. 1. g Formidling af og dialog om lovgivningsmuligheder og handling 1. Præsenter relevante lovgivningsmuligheder, der kan supplere det den sygemeldte selv har gjort eller har samarbejdet med tidligere arbejdsgivere om (anerkend dét der har været sket). 2. Drøft lovgivningens muligheder (fx virksomhedspraktik, muligheder for justeringer på arbejdsplads, omplacering m.m.) med fokus på at videregive eksempler/erfaringer fra andre situationer for at få reaktioner, som relaterer til den sygemeldtes egen situation. Gennemgangen af muligheder virker ofte som et godt udgangspunkt for, at både den sygemeldte og TTA-koordinator får fornemmelse af, hvor indgribende situationen er. Den sygemeldtes respons på mulighederne giver TTA-Koordinatoren en fornemmelse af den sygemeldtes tiltro til, at tilbage-
6 venden kan ske i nærmeste fremtid. Derudover har snakken om muligheder den effekt, at det får den sygemeldte til at tænke fremadrettet. 1. h Aftaler og foreløbige mål 1. Hvad ser du selv som den bedst mulige løsning og plan for, at du kan komme godt og sikkert tilbage til arbejdsmarkedet igen? 2. Opsummering: Så ud fra det vi har talt om, vil jeg foreslå, at vi på kort sigt arbejde hen imod og på lang sigt arbejder hen imod Er du enig i, at det er den vej, vi skal prøve at gå? 3. På baggrund af vores samtale ser jeg umiddelbart, at du kunne have gavn og støtte af (en af de fire nedenstående muligheder præsenteres) De fire muligheder for visitation 1. TTA-K beholder sagen selv Formålet er at formidle, at TTA-K vurderer, at TTA-K selv fortsætter med sagen, og hvad der skal ske nu. TTA-K formidler baggrunden for sin beslutning TTA-K opsummerer de forslag til handlinger, der er kommet frem under samtalen. Det aftales, hvem der gør hvad. Opfølgningsplan nedfældes i fællesskab mellem TTA-K og den sygemeldte Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 2. TTA-K visiterer til TTA-T (samt evt. også til KE) Formålet er at formidle at TTA-K vurderer, at den sygemeldte har brug for en afklaring og vejledning hos TTA-T, og hvad der vil ske herefter. Formidling af hvorfor og hvad, der skal komme ud af afklaring ved TTA-Team o o o Afklarende hjælp til en målrettet opfølgningsplan hvad er godt at gøre Fysio-/ergoterapeuten taler med dig om, hvordan du har det fysisk samt vurderer, hvad der kan være af træning/afspænding/øvelser/ergonomi, der kan forbedre helbredet også selvom du ikke er sygemeldt p.b.a. fysiske forhold, da det også kan have effekt generelt på belastningsreaktioner. Psykologen taler med dig om dit psykiske velbefindende samt vurderer muligheder for at igangsætte aktiviteter, der kan forbedre helbredet også selvom du ikke er sygemeldt p.b.a. psykiske forhold, da det kan give en støtte til at komme videre. Kort om hvad proceduren er rækkefølge samlet afklaring Orientere om at alle fagpersoners afklaring samles i journalen Der vil blive udarbejdet en opfølgningsplan Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 3. TTA-K visiterer til KE (samt evt. også til TTA-T) Formålet er at formidle, at TTA-K vurderer, at den sygemeldte har brug for en afklaring hos en faglighed (sjældent begge fagligheder) hos KE, og hvad der vil ske herefter. Formidling af hvorfor og hvad, der skal komme ud af afklaring ved KE o Afklaring med henblik på at kunne inddrage arbejds-/socialmediciner og/eller psykiaters viden og kompetencer o Arbejds-/socialmedicineren taler primært med dig om dit helbred i relation til arbejdsmarkedet og vurderer om der er specifikke lægelige forhold, der
7 skal inddrages i opfølgningsplanen, og om der evt. skal ske anden lægelig afklaring/behandling o Psykiateren taler med dig om dit psykiske velbefindende og vurderer, om der er specifikke forhold, der skal inddrages i opfølgningsplanen, og om der kan være brug for behandling/anden behandling end den iværksatte Kort om hvad proceduren er rækkefølge samlet afklaring Orientere om at alle fagpersoners afklaring samles i journalen Der vil blive udarbejdet en opfølgningsplan Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 4. TTA-K er i tvivl om den sygemeldtes behov I projektets første 2 måneder bør TTA-Koordinator tage alle sager med på den ugentlige, tværfaglige konference for dér at vurdere, hvor den sygemeldte skal afklares. Efter de første 2 måneder er det TTA-Koordinator, der håndterer visitationen selv i forlængelse af samtalen med sygemeldte, og rådfører sig med Team/Kliniske Enhed i de sager, hvor man er i tvivl. I projektets to første måneder TTA-Koordinatoren formidler til den sygemeldte, at TTA-Koordinator tager den sygemeldtes sag med til den ugentlige tværfaglige konference for at være sikker på, at den sygemeldte får det bedst mulige tilbud. Den sygemeldtes helbredsproblematik vil blive drøftet med andre fagpersoner. Det tydeliggøres for den sygemeldte, hvordan han/hun hører beslutningen om det videre forløb. Efter projektets to første måneder, og TTA-K er meget i tvivl om relevant visitation TTA-Koordinatoren formidler til den sygemeldte, at TTA-Koordinator - for at være sikker på, at den sygemeldte får det bedst mulige tilbud - vil drøfte sagen med andre fagligheder. I mindre tvivlssager kan TTA-K med fordel anvende hotline til den kliniske enhed. Den sygemeldte informeres om dette valg, og det præciseres, hvornår den sygemeldte vil høre om beslutningen om det næste skridt. I andre særlige tvivlsager kan TTA-Koordinatoren tage sagen med til den ugentlige konference for at få de forskellige fagpersoners vurdering af sagen og behov for TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Den sygemeldte informeres om dette valg, og det præciseres, hvornår den sygemeldte vil høre om beslutningen om det videre forløb. Alle sygemeldte screenes ved hjælp SCL-8AD for psykiske vanskeligheder Det foreslås, at SCL-8AD anvendes efter punkt 1.f. Det er vigtigt, at SCL-8AD introduceres på en hensigtsmæssig måde. For at vurdere, om der er underliggende psykiske problemer, der skal vurderes af en psykiater, bruges SCL-8AD som screeningsværktøj. Til den sygemeldte skal det understreges, at spørgsmålene gives til alle sygemeldte uanset årsag, da det ofte ses, at krop og psyke påvirker hinanden under sygdom. Det er vigtigt, at den sygemeldte motiveres til at svare så ærligt som muligt på spørgsmålene. Det kan være relevant at fortælle, at enkelte af spørgsmålene kan virke lidt voldsomme, hvis man er sygemeldt med klar somatisk lidelse. Scoring foretages ret simpelt ved at undersøge om der svares positivt. Med positivt svar menes der besvarelse i kategorierne 2, 3, 4, 5. Det er således kun svaret Slet ikke, som ikke giver point. De øvrige svarmuligheder giver alle 1 point hver. Hvis den sygemeldte har 9 eller flere positive svar skal TTA-koordinator inddrage psykiateren fra den
8 kliniske enhed enten via hotline eller ved førstkommende konference. En score på mellem 4 og 8 kan indikere behov for at blive afklaret ved psykolog. 13 item SCL-8AD (Søgaard) Disse spørgsmål handler om, hvor meget du i de sidste 4 uger har været generet af: (Sæt ét kryds i hver linie) En Virkelig Slet Lidt Noget hel meget ikke del At du pludselig blev bange uden grund? Nervøsitet eller indre uro? Anfald af rædsel eller panik? At bekymre dig for meget? At føle dig ængstelig? At føle dig uden håb for fremtiden? En følelse af at alting er en anstrengelse? At føle dig nedtrykt? En følelse af at være ingenting værd? Tanker om at gøre en ende på dit liv? En følelse af at være fanget i en fælde? At føle dig ensom? Selvbebrejdelser?
Vejledning til Dialogguide til koordinators afklaringssamtale med sygemeldte med et arbejde
Vejledning til Dialogguide til koordinators afklaringssamtale med sygemeldte med et arbejde [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til koordinators afklaringssamtale med sygemeldte med et arbejde Formål
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs merePsykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte
Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Pernille Pedersen, cand.scient.san.,, Aarhus Universitetshospital, Risskov Baggrund Op mod halvdelen er sygemeldt pga. psykiske lidelser hvoraf halvdelen er uopdagede!
Læs mereOverordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereVejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte
Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder
Læs mereVelkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA
Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereTolkningsmanual til dialogguide
Tolkningsmanual til dialogguide [Skriv tekst] Tolkningsmanual til dialogguide Indholdsfortegnelse: Indledning og brug af manualen.... 3 Helbredets indflydelse på arbejds- og funktionsevnen... 5 Igangværende
Læs mereBedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereForandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling
Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereBeskrivelse af det store TTA-forsøg
Beskrivelse af det store TTA-forsøg Indledning...2 Visitationsflow og samarbejdsflader i det store danske TTA-forsøg...3 Visitation af sager til TTA-indsats Sagsbehandlernes opgaver...4 Etablering af TTA-koordinator
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereVejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte
Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse
Læs mereEvaluering af forsøg med samtaler under sygefravær
Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009
Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj
Læs mereFORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP
FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder
Læs mere3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?
Hørsholm Kommune: Medarbejdere 1. Hvor tilfreds er du generelt med din ansættelse i Hørsholm kommunes Ældrepleje? Overordentlig tilfreds 1. Meget tilfreds Tillfreds Ikke særligt tilfreds Slet ikke tilfreds
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mereSpørgeskema: Aktivitet efter kirurgisk fjernelse af livmoderen
Spørgeskema: Aktivitet efter kirurgisk fjernelse af livmoderen i forbindelse med PeTraH-studiet Deltager id nr (udfyldes af projektansvarlig) Kære Forsøgsdeltager Vi vil bede dig om at udfylde dette spørgeskema
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereHåndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har viden, metode og teknologi, der hjælper virksomheden med at reducere sygefravær og skabe produktivt nærvær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB
Læs mereNye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager
Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mereHer finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.
Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereDokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6
acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger
Læs mereÅrhus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED
Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler
Læs mereVigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version
Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereVelkommen til projekt UNGE I VÆKST
Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde
Læs mereIndsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Trepartsaftalen nye regler på sygefraværsområdet v/ kontorchef Marianne Sumborg Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag 1 De
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs merepulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304
Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis
Læs mereGuider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef
Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.
Læs mereMEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014
MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet
Læs mereVejledning og introduktion til dialogguiden
Vejledning og introduktion til dialogguiden Dialogguiden er udviklet til dig, der skal interviewe et menneske med ADHD om jobmuligheder og jobønsker. Dialogguiden kan, når den anvendes korrekt, give dig
Læs mereSundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet
Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Med Sundhedsmentor gør vi dine medarbejdere langtidsholdbare. Gennem støtte og rådgivning kan vi Forhindre sygemeldinger Få sygemeldte medarbejdere tilbage
Læs merePolitik for forebyggelse og håndtering af sygefravær
Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær 10 1 Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær i Høje-Taastrup Kommune Udgangspunktet for politikken er, at når man er syg, skal man være
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereFleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.
Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig
Læs mereOmsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.
Omsorgspolitik Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Politikken er vedtaget i Økonomiudvalget den 16. maj 2007
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereRETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP
RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP JANUAR 2019 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU Åbningstider: Mandag fra 8.00 til
Læs mere3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge
3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen
Læs mereSamtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Læs mereKropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse
KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereCenter for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk
Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith
Læs mereMU Assens Kommune. Antal besvarelser: Svarprocent: 85,8% Assens Kommune. Totalrapport
beelser: 2.371 Svarprocent: 85,8% MU 2016 RESULTATER PÅ TEMAER 01 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens temaer. Hvert af temaerne er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises senere i rapporten.
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009
Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge
Læs mereÅbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret
Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA
Læs mere3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune
3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mere