Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

Transkript

1 Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid Ref. LHJ Dir. tlf NOTAT: Evaluering af områdestruktur 13. februar 2016 Indledning Som en del af budgetvedtagelsen i 2012 besluttede Skole- og Børneudvalget den 10. januar 2012 at ændre områdestrukturen på dagtilbudsområdet, således at antallet af områder blev reduceret fra 13 til 8 områder. I forbindelse med ændringen af områdestrukturen blev det samtidigt besluttet, at den ny områdestruktur skulle evalueres i Formålet med indførelsen af områdestrukturen på dagtilbudsområdet var at styrke den faglige og strategiske ledelse, at styrke den faglige pædagogiske udvikling og at øge fokus på kerneydelsen. Det er forvaltningens vurdering, at områdestrukturen i høj grad har medvirket til at styrke den faglige og strategiske ledelse og den faglige pædagogiske udvikling. Blandt andet viser dialoger og opsamlinger fra de pædagogiske tilsyn, at ledelsesteamsamarbejdet styrker den pædagogiske faglighed. Forvaltningen vurderer, at det forpligtende samarbejde i områdernes ledelsesteams fungerer som et godt udviklingsforum til at arbejde målrettet med at udvikle dagtilbuddenes psykiske, fysiske og æstetiske læringsmiljøer. I forbindelse med indførelse af områdestruktur blev der etableret en struktur for forældresamarbejdet med bestyrelser i hvert område og forældrekontaktudvalg for hver afdeling. Det er forvaltningens vurdering, at denne struktur har betydning for, at arbejdet i områdebestyrelserne og forældrekontaktudvalgene fungerer professionelt, og at forældrene inddrages såvel lokalt som på områdeniveau. Forvaltningen har valgt at foretage en evaluering af områdestrukturen, som tager udgangspunkt i dagtilbudspolitikken og de politiske målsætninger på dagtilbudsområdet, for på denne måde at undersøge, hvordan områdestrukturen kan medvirke til at understøtte og fremme de politiske mål, der er besluttet med dagtilbudspolitikken og de politiske målsætninger på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen tager særlig udgangspunkt i målsætningerne om børns trivsel, udvikling og læring og børns vellykkede overgange og sammenhængende forløb. Dagplejen og de selvejende institutioner indgår ikke i områdestrukturen for dagtilbudsområdet. Men det er relevant at inddrage disse i forbindelse med denne evaluering, da samarbejde og sammenhængen mellem dagpleje, selvejende institutioner og de kommunale dagtilbudsområder har betydning for de politiske målsætninger om trivsel, udvikling og læring samt vellykkede overgange og sammenhængende forløb. Nedenfor redegøres kort for de politiske målsætninger, som har betydning for evaluering af områdestrukturen. Efterfølgende præsenteres evalueringen af den nuværende områdestruktur og de anbefalinger, der udspringer af evalueringen. Anbefalingerne fremsættes med henblik på, hvad der kan understøtte det videre arbejde med børns trivsel, udvikling og læring samt at sikre vellykkede overgange og sammenhængende forløb. Anbefalingerne samler sig i 3 punkter: At områdestrukturen justeres, således at der bliver en bedre sammenhæng mellem dagtilbudsområder og skoledistrikter, hvilket indebærer, at strukturen ændres fra 8 til 7 områder.

2 Side2/5 Der etableres et tættere samarbejde og kobling mellem dagplejen og de kommunale områder for at understøtte sammenhængende overgange, og så alle børn sikres en plads i en børnehave/børnehus, samtidigt med at de anvises plads i dagpleje eller vuggestue. De selvejende institutioner tilbydes at indgå i et formaliseret samarbejde med de kommunale dagtilbud. Dagtilbudspolitikken og politiske målsætninger Byrådet vedtog den 28. oktober 2015 ny dagtilbudspolitik gældende for perioden Den politiske vision i dagtilbudspolitikken er, at i Roskilde Kommunes dagtilbud skal alle børn trives og deres nysgerrighed, kreativitet og lyst til leg og læring skal støttes og udfordres. Dagtilbudspolitikken indeholder fire politiske målsætninger for at indfri visionen, de fire politiske målsætninger er: Dagtilbud skal styrke alle børns trivsel, udvikling og læring Børn skal have vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbud og mellem dagtilbud og skole Forældrenes inddragelse i børnenes trivsel, udvikling og læring skal styrkes Alle børns sproglige udvikling skal styrkes I forhold til målsætningen om at dagtilbud skal styrke alle børns trivsel, udvikling og læring, er målet, at børnemiljøet i dagtilbud aktivt understøtter børns leg og læring og har gode betingelser for nærvær og fordybelse, ude såvel inde. Rum, rammer og materialer skal være foranderlige, så de altid inspirerer og understøtter den aktuelle børnegruppes trivsel og læring. Børns oplevelser af egne læreprocesser og læring skal gøres synlig både for børnene selv og for de voksne omkring dem. I forhold til målsætningen om at børn skal have vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbud og mellem dagtilbud og skole, er målet, at alle børn oplever gode og trygge overgange mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbud, og mellem dagtilbud og skole. I overgangen mellem dagtilbud og skole, skal dagtilbud og skole samarbejde om fælles læringsbegreber, tilrettelægge længerevarende samarbejdsforløb med børnene samt indgå formaliserede samarbejdsaftaler. I forhold til målsætningen om forældrenes inddragelse i børnenes trivsel, udvikling og læring skal styrkes, er målet, at forældre inddrages i børnenes trivsel, udvikling og læring. Den daglige dialog med forældre skal prioriteres, og forældre skal have gode muligheder for at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring i samarbejde med dagtilbuddene. Derfor skal dagtilbuddene synliggøre planlagte aktiviteter, hvilke aspekter i børns leg og læring der er fokus på i aktiviteterne, og hvordan forældre kan støtte op om barnet og aktiviteterne. I forhold til målsætningen om at alle børns sproglige udvikling skal styrkes er målet, at alle børn udvikler deres sprog og tilegner sig de kompetencer, de skal bruge her og nu, men også senere for at klare sig godt i skolen og i livet. Det skal blandt andet ske ved, at dagtilbud arbejder målrettet med at tilbyde børnene alsidige og inspirerende sproglige læringsmiljøer, og ved at dagtilbuddene samarbejder tæt med forældre om børnenes sprogudvikling. Dagtilbud skal arbejde systematisk med at finde alle børn, som har brug for fokuseret og særlig sprogstimulering. Evalueringen af områdestrukturen tager særlig udgangspunkt i målsætningerne om børns trivsel, udvikling og læring og børns vellykkede overgange og sammenhængende forløb.

3 Side3/5 Strukturen på dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet består af dagplejen, 8 områder med i alt 49 kommunale dagtilbud og 10 selvejende institutioner. Alle kommunens dagtilbud er inddelt i 11 pasningsdistrikter, som geografisk hænger sammen med skoledistrikterne i kommunen. Det betyder, at pasningsdistrikterne består af flere skoledistrikter, da der er 18 skoledistrikter og 11 pasningsdistrikter i kommunen. De 8 områder, som er omfattet af evalueringen, er den organisatoriske organisering af dagtilbuddene. De 8 områder er således i dag ikke sammenhængende med pasningsdistrikterne. Områderne De 49 kommunale dagtilbud er alle på nær ét dagtilbud organiseret i otte områder; Syd, Midtvest, Vest, Sydvest, Midtøst, Øst, Nordøst og Nord. Hvert område ledes af en områdeleder. Strukturen for de otte områder er baseret på principper om bæredygtighed, jævn fordeling af antal børn og afdelinger i hvert område, geografisk nærhed. I forbindelse med justering af områdestrukturen i 2012 blev der taget hensyn til eksisterende samarbejdsrelationer og mindst mulig opsplitning af de 13 områder, som blev etableret i Områdestrukturen på dagtilbudsområdet er som konsekvens heraf ikke sammenhængende med den øvrige struktur på dagtilbuds og skoleområdet. Dagtilbud skal i samarbejde med forældre sikre børnene en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte børnenes grundlæggende kompetencer og lyst til at lære. Med folkeskolereformen er koblingen mellem dagtilbud og skoler kommet endnu mere i fokus. Dagtilbud skal i samarbejde med skoler skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole og SFO, og børnene skal opleve en klar rød tråd i læringsindsatsen fra dagtilbud til skole. I dag er samarbejdet mellem dagtilbud og skoler formaliseret i en beskrivelse af mål for samarbejdet. I overgangen mellem dagtilbud og skole, skal dagtilbud og skole samarbejde om fælles læringsbegreber, tilrettelægge længerevarende samarbejdsforløb med børnene samt indgå formaliserede samarbejdsaftaler. For yderligere at understøtte og fremme målet om børns vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem dagtilbud og skole anbefaler forvaltningen, at ændre områdestrukturen, således at der bliver sammenhæng mellem områder og skoledistrikter. Når alle dagtilbud i et område er samlet i et område, som passer til et eller flere skoledistrikter, er der gode muligheder for at etablere et tættere samarbejde omkring overgange i området og mellem området og skolerne. Ved visiteringen af børn til en plads i dagtilbud, kan forældrene ligeledes få oplyst, hvilke dagtilbud, der har et særlig tæt samarbejde med deres barns distriktsskole, således at forældrene i højere grad kan vælge dagtilbud herefter. Ved at ændre områdestrukturen så der bliver en bedre sammenhæng mellem dagtilbudsområder, pasningsdistrikter og skoledistrikter, vil der blive en mere sammenhængende struktur på hele dagtilbuds- og skoleområdet, som kan medvirke til at understøtte og fremme de politiske målsætninger om at styrke børns vellykkede overgange og sammenhængende forløb. Pasningsdistrikterne forbliver således uændrede. Dagplejen Dagplejen er en selvstændig institution med egen økonomi, leder og bestyrelse. Lederen af dagplejen er også leder af det kommunale dagtilbud Børnehuset Hjortkær i Vindinge. Dagplejen skal i lighed med de øvrige dagtilbud opfylde målsætningen om vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbud og mellem dagtilbud og skole.

4 Side4/5 Dagplejen og de øvrige kommunale dagtilbud har ikke et forpligtende og formaliseret samarbejde i dag. De samarbejder, der eksisterer, er etableret af dagplejere, dagtilbudsledere og medarbejdere på eget initiativ. Der er således ikke etableret et formaliseret pædagogisk samarbejde om børns overgange mellem Dagpleje og dagtilbud, sådan som det er tilfældet med samarbejdet mellem dagtilbud og skoler. For yderligere at styrke den faglige, strategiske ledelse og fremme målet om børns vellykkede overgange og sammenhængende forløb anbefaler forvaltningen, at der etableres et tættere samarbejde og kobling mellem dagplejen og de kommunale områder. Et gensidigt, forpligtende samarbejde og kobling mellem dagplejen og de kommunale områder vil styrke det pædagogiske samarbejde om vellykkede overgange og sikre en rød tråd i det pædagogiske arbejde uanset dagtilbudstype. Ved at etablere et tættere samarbejde og kobling mellem dagplejen og de kommunale dagtilbudsområder vil det også understøtte dagplejens ligestilling med de øvrige dagtilbud. Det har også betydning for at bevare dagplejens små, trygge miljøer. De fleste børnehuse er i dag etableret således at antallet af vuggestuepladser og børnehavepladser passer sammen med henblik på at børn fra vuggestuedelen efterfølgende kan få plads i børnehavedelen. Et barn tilbydes i dag en børnehaveplads fra den første i den måned, hvor barnet fylder tre år. Som vuggestuebarn i et børnehus er barnet som udgangspunkt sikret en plads i børnehaven i det pågældende børnehus. For børn i vuggestuer og dagplejen gælder, at barnet tilbydes plads i en børnehave eller i et børnehus i pasningsdistriktet. Det er politisk besluttet, at en plads i dagplejen giver lige adgang til en plads i børnehave/børnehus på lige vilkår som en vuggestue. Det kan være svært for et barn fra dagpleje eller vuggestue, at få plads i børnehavedelen i børnehusene, da vuggestuebørnene i flere af kommunens børnehuse bruger alle pladserne i børnehavedelen. For yderligere at sikre at børn fra dagpleje og børn fra vuggestuer stilles lige i forhold til at få visiteret en plads i børnehave/børnehus anbefaler forvaltningen, at alle børn sikres en plads i en børnehave/børnehus, samtidigt med at de anvises plads i dagpleje eller vuggestue. Dette vil indebære, at der skal ske en ændring af de nuværende visitationsregler i forhold til anvisningsreglerne. Selvejende institutioner Der er 10 selvejende institutioner i Roskilde Kommune. De selvejende institutioner har selvstændige bestyrelser samt økonomi og arbejdsgiveransvar. Hver selvejende institution er således en selvstændig juridisk enhed, og har en driftsoverenskomst med kommunen. De selvejende institutioner har ikke efter indførelsen af områdeledelse i 2009 indgået i områdestrukturen på dagtilbudsområdet. Der er således ikke noget formaliseret samarbejde mellem de selvejende institutioner og de kommunale dagtilbud. For at fremme børns vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem dagtilbud og styrke samarbejdsmulighederne om alle børns trivsel, udvikling og læring for alle dagtilbud i kommunen, anbefaler forvaltningen, at de selvejende institutioner tilbydes at indgå i et formaliseret samarbejde med de kommunale dagtilbud omkring implementering af dagtilbudspolitikken og faglig udvikling i øvrigt. Anbefalinger På baggrund af evalueringen af hvordan områdestrukturen kan medvirke til at understøtte og fremme de politiske mål, der er besluttet med dagtilbudspolitikken og de politiske målsætninger på dagtilbudsområdet anbefaler forvaltningen, at områdestrukturen justeres, således at der bliver en bedre sammenhæng mellem områder og skoledistrikter, hvilket indebærer, at strukturen ændres fra 8 til 7 områder.

5 Side5/5 der etableres et tættere samarbejde og kobling mellem dagplejen og de kommunale områder for at understøtte sammenhængende overgange, og så alle børn sikres en plads i en børnehave/børnehus, samtidigt med at de anvises plads i dagpleje eller vuggestue. de selvejende institutioner tilbydes at indgå i et formaliseret samarbejde med de kommunale dagtilbud.