Hvad siger ministeren Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter: Højtuddannede skaber vækst

Transkript

1 Hvor svær kan provinsen lige være? Få bud på, hvordan akademikere og provinsvirksomheder kan mødes på midten Hvad siger ministeren Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter: Højtuddannede skaber vækst Oppositionens leder kom forbi Akademikernes A-kasse mødte Lars Løkke Rasmussen til en snak om Beskæftigelsesreformen Side 2 Side 8 Side 12 MARTS 2015 JOBMOTOR FORDI LEDIGE SKAL I JOB NY MÅLING: LEDIGE AKADEMIKERE ER MOBILE I JOBJAGTEN Det er en myte, at de ledige akademikere ikke vil flytte for et job. De vil gerne flytte, men særligt dimittenderne må berede sig på at flytte sig endnu mere. Hvor langt vil en ledig akademiker rejse for et job? Eller hvad med ligefrem at flytte for jobbet? Akademikernes A-kasse har i marts 2015 spurgt sine ledige medlemmer personer har svaret. Hele 59 pct. af de ledige svarer, at de er villige til at flytte postadresse for at lande et job. I forhold til de dimittendledige specifikt er hele 70 pct. klar til at rykke teltpælene op. NEJ 41 %? JA 59 % Er du villig til at flytte for et job? 47 pct. af de ledige akademikere gør sig endnu mere mobile overvejelser: De tænker på at flytte til udlandet for jobbet. For de dimittendledige specifikt er det hver anden, som vil krydse grænser for jobbet. Michael Jacobsen, sekretariatschef i Akademikernes A-kasse: -Vi hører tit historien om, at de ledige er lidt forkælede. At de da bare kunne flytte sig for et job. Vores tal indikerer, at de ledige medlemmer er ganske mobile. En stor andel er sågar klar til at flytte sig langt, også uden for landets grænser. Maribo er ikke farligt Men hvad med de cirka 4 ud af 10 ledige akademikere, som ikke vil flytte for jobbet. Michael Jacobsen siger: - Som a-kasse har vi også en pligt til at sørge for, at vores medlemmer er geografisk mobile, og det tager vi ganske alvorligt. Men dette kan også klares ved at pendle mellem bopæl og arbejdsplads, og her svarer 7 ud af 10 faktisk, at de er villige til at bruge lang tid på transport. Han uddyber: - Derfor bruger vi mange kræfter i vores rådgivning på at fortælle vores ledige medlemmer, at det JA 68 %? NEJ 32 % Er du villig til at bruge lang tid på transport for et job? ikke er spor farligt at arbejde i Maribo, Sønderborg og Nykøbing Sjælland. Hypermobile dimittender, tak I dag er ca. 30 pct. af dimittenderne stadig ledige 1 år efter studiet. Michael Jacobsen siger: - Så ud over at vi som a-kasse vedholdende skal gøre særligt de små og mellemstore virksomheder opmærksomme på den vækst, de går glip af ved ikke at ansætte akademikere, så er de ledige dimittender nødt til at være endnu mere mobile. Sådan er arbejdsmarkedet lige nu.

2 02 / JOBMOTOR / MARTS 2015 HVOR SVÆR KAN PROVINSEN LIGE VÆRE? BARRIERER Arbejdsgivere og rekrutteringsfolk i provinsen kender godt udfordringen med at skaffe de rette kandidater til akademikerjob. Men hvorfor er det så svært for ansøgerne og i nogle tilfælde også for virksomhederne at komme fordommene til livs? Og hvis man endelig vil søge et job i provinsen, hvordan skiller man sig så ud? Vi har talt med en række virksomhedsledere og HRansvarlige for at få deres bud på den svære problematik. Erwin Andersen a/s, Virksomhedsrådgivning og Rekruttering, direktør Erwin Andersen Rekruttering, Middelfart - Når vi kigger på ansøgninger, så ser vi blandt andet på, om ansøgeren skal flytte efter jobbet. Vi vil ofte foretrække en lokal ansøger, fordi erfaringen siger os, at en flytning kan blive en udfordring - hussalg og skoleskift kan ofte gøre det svært at få familien på ideen, forklarer Erwin Andersen. Når det gælder de nyuddannede, som ofte ikke har etableret sig med familie endnu og derfor har bedre mulighed for at flytte efter jobbet, har Erwin Andersen et vigtigt budskab: - Vi rekrutterer på personligheden, og det er min oplevelse, at især nyuddannede akademikere primært kvalificerer sig på deres uddannelse, men har meget svært ved Sender man en umotiveret standardansøgning, kan man være helt sikker på, at kandidater der bor centralt, kommer først til samtale at komme ud over rampen og vise deres personlige styrker. - Som nyuddannet skal man tænke over, hvordan man signalerer fast håndtryk, en rank ryg og en stærk personlighed i sin ansøgning. Erwin Andersen fortsætter: - Der er så uendelig få unge ansøgere, der evner dette, så er man én af de få, der kan, er man næsten selvskreven til en samtale. Og det er jo reelt formålet med en ansøgning. Sender man kun en umotiveret standardansøgning indeholdende eksamensbeviser, drukner man let i mængden og man kan ifølge Erwin Andersen være helt sikker på, at kandidater, der bor centralt, kommer først til samtale. HVAD ER JOBMOTOR? JOBMOTOR er Akademikernes A-kasses indspark til Danmarks beskæftigelsesopinion, primært vores faglige organisationer, men også politikere, erhvervsledere og organisationsfolk - alle, som arbejder aktivt på at skabe job. Med knap medlemmer og knap 50 nye hver eneste dag er Akademikernes A-kasse landets suverænt største a-kasse for akademikere. Kontakt: Sekretariatschef Michael Jacobsen, mobil , mja@aka.dk.

3 MARTS 2015 / JOBMOTOR / 03 Nina Stærke, selvstændig HR-konsulent og HR Business Partner MHI Vestas Offshore Wind, Odense Som erfaren HR-konsulent har Nina Stærke et indblik i, hvordan kandidater og virksomheder har svært ved at finde hinanden. Og hun har et bud på, hvordan man nedbryder kulturforskellen: Tal om opgaven i stedet for akademikeren versus den lille virksomhed: - Man burde finde en løsning, hvor virksomhederne kan byde ind med konkrete opgaver, som akademikere kan ansøge om at få mulighed for at løse. På den måde kan virksomhederne se relevansen og ikke mindst udbyttet af den højtuddannede arbejdskraft, og kandidaterne får erfaring på cv et og det kan måske endda åbne for en jobmulighed, forklarer hun. Man burde finde en løsning, hvor virksomhederne skal byde ind med konkrete opgaver, som akademikere kan ansøge om at få mulighed for at løse Især nyuddannede kandidater skal blive bedre til at sælge deres evner i relation til virksomhedernes behov, og så må virksomhederne blive mere åbne for fx arbejdsmetoder via teknologi og hjemmearbejde, så den ansatte ikke nødvendigvis skal pendle langt hver eneste dag. Selv bor Nina Stærke på Lolland, men pendler flere gange ugentligt til Odense. - Jeg kan godt forstå, hvis folk synes, det er et stort spring at flytte til Lolland, især hvis man ikke kender til området. Hun opfordrer folk til at leje en bolig og flytte for en periode for at teste, om man trives i det nye lokalområde. Michael Holm, HR Senior Manager LEGO, Billund Den største barriere for at flytte efter jobbet er mental, slår Michael Holm fast. For sætter man sig ind i tingene, vil man opdage, at potentialet er stort i fx Jylland. Han mener, at ansøgere til job i Jylland skal gøre op med sig selv, hvor langt de vil transportere sig rundt. Har du bil, kommer du langt hurtigere omkring end i fx hovedstadsområdet og mulighederne er mange. Han uddyber: Flyt dit centrum, København er ikke alt - det handler om at bosætte sig intelligent i forhold til potentielle arbejdspladser. Bor du centralt i Jylland, så tænk over, hvor langt du kan komme på en time. Du kan køre til store arbejdspladser i hele regionen, eller bo i det sydlige Jylland og indtænke Hamborg både karrieremæssigt og på kulturfronten - turen tager bare halvanden time fra Sønderborg. På den

4 04 / JOBMOTOR / MARTS 2015 måde er udviklingsmulighederne inden for rækkevidde, siger han. Generelt opfordrer Michael Holm ansøgere til at gøre sig umage: - De fleste har leget med LEGOklodser. Dét kvalificerer dig ikke til et job hos os. Fortæl os i stedet, hvorfor du søger lige netop dette job hos os. Hos LEGO leder man altid efter de bedste kandidater til jobbet, uanset om de bor i Danmark eller i udlandet. Det, der skal trække medarbejdere til LEGO Koncernen er de spændende arbejdsopgaver der er i en virksomhed der har fødderne solidt plantet i Jylland, men opererer globalt. Mikkel Stephansen, Head of Recruitment and Administration, HR Maersk Oil, Esbjerg Generelt vil Mikkel Stephansen råde tilflyttere til at finde ud af, hvad der betyder noget for dem ved det sted, de skal bo og leve og så undersøge, om de kan få det opfyldt. - Vi kan se fra vores kandidater, der har valgt at flytte fra København eller Århus til Esbjerg for at arbejde, at de har gjort sig klart, hvilke tilbud de benytter i deres hjemby og så sammenlignet med tilsvarende tilbud her. Det kan være det kulturelle udbud, daginstitutioner/skoler, transport eller andre ting. Et andet vigtigt parameter for dem er, at en evt. partner også skal have jobmuligheder, og Mikkel Stephansen opfordrer til, at man undersøger, hvilke muligheder Gør dig klart, hvilke tilbud du benytter i din hjemby, og sammenlign med den nye by. der er for ham/hende for at finde job, og her kan man hos Maersk Oil få sparring på mulighederne for et job hos ens kommende arbejdsgiver. Når det kommer til at være en attraktiv ansøger, der udvælges til samtale, er det de klassiske råd, der fremhæves: - Når vi modtager ansøgninger, kigger vi blandt andet på, at ansøgeren holder ansøgningen kort og konkret og CV et let, overskueligt og informativt på samme tid. Og så skal cv et kigge bagud og anskueliggøre kompetencer, resultater og opgaver, og ansøgningen skal kigge fremad og fortælle om motivation, og hvad man kan bidrage med. Generelt stiger chancerne for at komme til samtale proportionalt med kvaliteten af disse dokumenter. Lise Damsbo Savic, Business Development Manager Business Lolland-Falster Udsigten til affolkning, mangel på arbejdspladser og et blakket ry er ikke godt nok til Business Lolland-Falster, der er blandt de aktører, der arbejder for lysere tider, herunder at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. På det mest kritiske område, lægemanglen, har sygehuset indsat en bus fra København til Lolland for at gøre pendlerlivet lettere, og istandsat lejligheder tæt på sygehuset til overnatning mellem vagter, fortæller forretningsudvikler Lise Damsbo Savic: - Vores uddannelsesinstitutioner mangler undervisere, og det er i stigende grad svært at besætte ledige stillinger. Tilmed er mange af ansøgerne nyuddannede kandi-

5 MARTS 2015 / JOBMOTOR / 05 dater, og en del af dem fraflytter byen igen, når de har fået erfaring på cv et. Dem vil vi jo gerne have til at blive hos os. Når man kommer sig over den mentale barriere at være isoleret på Lolland, kan man se frem til et karrieremæssigt klogt træk med råderum, ansvar og muligheden for selv at forme både sin stilling og ofte også arbejdspladsen. Vi har ikke Københavns store teatre, men vi har masser af tilbud i mindre skala. Hun afliver desuden myten om det stillestående landsbysamfund: - Vi har ikke Københavns store teatre, men vi har masser af tilbud i mindre skala. Og så er leveomkostningerne væsentlig lavere her på grund af især KARRIERE LANGT FRA KØBENHAVN boligpriserne, så der er masser af luft i økonomien til at rejse og opleve de ting, man ikke lige har på Lolland. Ironisk nok tager det samme tid at tilbagelægge distancen fra Lolland til København, som det tager at køre på tværs af København til de nordsjællandske forstæder i myldretiden. Dét glemmer folk at tage med i ligningen, påpeger Lise Damsbo- Andersen.! DE TOG SPRINGET Man hører ofte, at akademikere er meget lidt mobile, når det handler om at flytte ud af storbyen og måske ligefrem til landområderne. Målingen på forsiden af Jobmotor synes dog at aflive noget af den myte. Men at dele af landet dagligt tales ned og med den største selvfølgelighed omtales som Udkantsdanmark og den rådne banan bidrager næppe til at fremme lysten til at prøve lykken uden for bygrænsen. For der findes også en anden fortælling. Den handler om, akademikere der flytter sig ud over bygrænsen trods myter om faldefærdige bygninger med udbrændte campingvogne i baghaven. FARVEL TIL AARHUS FÆLLESSKAB OG FAMILIE-LIV Som nyuddannet bygningsingeniør kunne han være blevet i Aarhus. Men i stedet siger Florian Zynga og hans lille familie farvel til smilets by og drager mod roligere omgivelser i Sønderjylland. De uopfordrede ansøgninger vil snart ryge af sted, så Florian og hans kæreste, der er pædagog, kan få grundlaget lagt for det familieliv, de ønsker sig. Som nyuddannet forventer han at have bedre chancer for at finde sit første job langt fra konkurrenterne og med mindre kræsne virksomheder som potentielle arbejdspladser. Tryghed vægter højt Så til april 2015 rykker de tættere på rødderne i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. - Jeg synes, det har givet en dejlig erfaring at bo i Aarhus, men vores lille datter skal have en tilknytning til familien i området. Og for os har opvæksten en højere kvalitet på landet end i en stor by, og rammerne for individuel udvikling er bedre. Vil integrere sig i fællesskabet Personligt ser han frem til at dyrke sin sport i naturen, og så tæller naboskabet i en lille by højt.

6 06 / JOBMOTOR / MARTS 2015 Men han er klar over, at det især for storbymennesker kan virke begrænsende med det lille samfund: sig i fællesskabet. Hvis man gemmer sig i sit hus, skal man ikke undre sig, hvis man ikke bliver accepteret, siger han. for at finde en vej ind i fællesskabet i den nye by. - Det kan være svært at komme ind i et lille samfund, og man skal lægge noget energi i at integrere Florian foreslår frivilligt socialt arbejde, sport og i det hele taget at finde frem til fælles interesser STENBROEN SKIFTET UD MED FRISK LUFT HURTIGT I JOB Ærkekøbenhavneren opgav bylivet, da lejligheden var blevet for lille og skiftede Nørrebro ud med Esbjerg. - Det kan være svært for små børn at udfolde sig på indre Nørrebro, og da min kone blev tilbudt indtil flere gode job i Jylland, slog vi to fluer med ét smæk. Allerede inden vi ankom til byen, havde jeg fundet job som jurist hos miljønetværket GREENET i Esbjerg, fortæller Asger M. Søndberg om flytningen til dét, han kalder bedre fysiske rammer. - Før boede vi i en alt for lille lejlighed, hvor ungerne ikke kunne cykle nogen steder på egen hånd. Nu bor vi i et dejligt nybygget hus tæt på strand og natur i et område, hvor selv små børn kan cykle i skole. Og så nyder vi, at de store problemer i den lokale folkeskole er uendeligt små i forhold til de store problemer på skoler i København. Var det så så svært? Kulturforskellen var slet ikke så stor som forventet, mener Asger. - Den mest bemærkelsesværdige forskel er, at hensigtserklæringer og gode intentioner betyder mindre, det er resultater der tæller i alle sammenhænge. Og så skal man som tilflytter til et lokalsamfund tænke over, at førstehåndsindtrykket kan få stor betydning, og at man hurtigere stikker ud fra mængden, siger han. Asger råder tilflyttere til at gøre sig et grundigt forarbejde i forhold til at bosætte sig det rigtige sted og eventuelt vælge institution og skole. Og så kan man overveje at leje en bolig i første omgang for at teste kvarteret og ansættelsen, inden man investerer. Man kan desuden undersøge, om den nye kommune har en tilflytningskonsulent at rådføre sig med. Socialt liv på benene Et aktivt sportsliv har bragt familiens nye sociale liv på sporet. Og gamle venskaber forgår ikke så let: - De gode venskaber vi er flyttet fra udvandes selvfølgelig en smule grundet afstanden, men de bedste venner mister man ikke bare, fordi man flytter. Og det er næsten endnu hyggeligere at se gamle venner nu end før, siger han.

7 MARTS 2015 / JOBMOTOR / 07 FREDERIK OG FAMILIEN FLYTTER TIL FANØ ØLIV OG BEDRE RAMMER Arkitekt Frederik Wandell tager til sommer springet og flytter med familien til Fanø. Og så er en karriere inden for offshore i Esbjerg inden for rækkevidde. - Vi har længe tænkt på at skifte København ud med noget andet. Jeg tænker, at der er anderledes og bedre spilleregler for arbejdets tilrettelæggelse i det jyske, end hvad man fx oplever i min branche i København. Og så har vi helt andre muligheder for at give vores familie nogle rammer med god bolig tæt på skov og strand, som vi ikke kan opnå i København, fortæller han og tilføjer, at kommunen har været imødekommende og opsøgende i forhold til at hjælpe familien på plads. AKADEMIKER PÅ SYDHAVSØERNE NYUDDANNET MED MULIGHEDER Helt dernede, hvor roerne gror. Dér bor og arbejder Maria Boye Larsen og hendes mand. Maria Boye Larsen er en af de akademikere, der, som nyuddannet, forlod storbyen for at få job: - Hverken min mand eller jeg har taget en uddannelse for at gå ledig - vi ville prøve os selv af. Gerne et sted, hvor de stillede store Foto: Peter Boye Larsen krav til os fra dag ét. Derfor flyttede vi så snart, jeg var færdig som cand.mag. fra København til Maribo på Lolland, fortæller hun og fortsætter: - Allerede efter 6 uger på øen startede jeg i 4 måneders projektansættelse, som jeg havde fået gennem mit nyerhvervede netværk. Efter en kort periode som ledig startede jeg som digitaliseringskonsulent i Lolland Kommune og arbejder i dag med implementering af velfærdsteknologi på ældreområdet. fik job som stabsmedarbejder i Lolland Kommune, Teknik og Miljø. - Vi oplever begge, at vi sidder tæt på beslutningstagerne og har lov til at komme med input til opgaveløsningen, hvilket er rigtig spændende og givende, men også noget der stiller store krav til at vi er skarpe på, hvad vi vil og kan. Kompetencer kom hurtigt i spil ude i virkeligheden - Jeg er blevet en bedre akademiker af at flytte ud, og er blevet mere bevidst om mine kompetencer og styrker i mødet med sundhedsvæsnet, hvor man arbejder fra et andet udgangspunkt. Det tror jeg havde taget længere tid, hvis jeg var endt på en akademisk arbejdsplads, hvor alle har stor analytisk sans, og hvad vi ellers praler af. Marias mand var til 3 jobsamtaler ugen efter aflevering af sit speciale i statskundskab, hvorefter han

8 08 / JOBMOTOR / MARTS 2015 HØJTUDDANNEDE SKABER VÆKST I LANDDISTRIKTERNE? HVAD MENER MINISTEREN? Fra regeringens side følger vi hele tiden udviklingen og har gennem en række forskellige ordninger givet mulighed for, at virksomheder og akademikere kan prøve hinanden af. Ofte handler det nemlig om, at virksomhederne skal få øjnene op for de særlige akademiske kompetencer og det kan ske både gennem tilskudsordninger og ved at virksomheder i fællesskab ansætter de rette specialister. Kystturisme giver muligheder Et af de områder, hvor vi alle kan have gavn af, at der kommer mere forskning og udvikling, er ved vores kyster, hvor turisterne efterspørger et endnu bedre produkt. Af Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter Højtuddannede medarbejdere kan på mange fronter styrke virksomhederne i yderområderne. Det kan de med både særlige tekniske kompetencer til produktudvikling og i gennem viden om fx økonomi, markedsføring og innovation. En række undersøgelser peger på, at når man ansætter en akademiker i en lille virksomhed, så giver det vækst. Lige nu ser vi et spirende opsving, og her skal både virksomheder i landdistrikterne og akademikere være ekstra opmærksomme på mulighederne. For den nyuddannede er en kort togrejse ofte en mulighed for at få spændende opgaver og god erfaring, som kan være svær at få i universitetsbyerne. Jeg ved fra min egen verden, at det er muligt at tiltrække akademiske ressourcer til yderområderne. Da vi i ministeriet for nylig oprettede et nyt kontor i Nykøbing Falster fik vi en lang række yderst kvalificerede ansøgere til de tre nyoprettede AC-stillinger i kontoret. Og her var både lokale i ansøgerfeltet Lige nu ser vi et spirende opsving, og her skal både virksomheder i landdistrikterne og akademikere være ekstra opmærksomme på mulighederne. og ansøgere, der var villige til at flytte eller pendle for at komme tæt på de nye arbejdspladser. Kystturismen omsætter hvert år for mere end 50 milliarder, og bare en lille stigning, vil kunne mærkes i hele landet ikke mindst i de dele, der har det svært. Her ligger muligheder for folk med gode ideer akademikere eller ej. Derfor er der for eksempel lige nu udbudt finansiering af op til 5 erhvervs-ph.d.er, som i samarbejde med erhvervslivet skal skabe viden og udvikling indenfor området. Danmark er et lille homogent land med en god infrastruktur, og vi ser da også, at danskerne er klar til at pendle stadig længere efter et arbejde. Samtidig giver den teknologiske udvikling mulighed for at løse mange opgaver hjemmefra, og det giver de akademiske arbejdspladser en høj grad af fleksibilitet.

9 MARTS 2015 / JOBMOTOR / 09 REJS UDENLANDS FOR JOBBET ULTIMATIV MOBILITET Arbejdsmarkedet er globalt for højtuddannede, der vil ud og prøve grænser af - over grænsen. Når det handler om mobilitet, gælder det for Akademikernes A- kasse også om at guide medlemmer med udlængsel i den rigtige retning. Og retninger er der masser af. Aktuelt råder vi medlemmer af Akademikernes A-kasse til at kigge mod Norge, hvor der er mangel på flere typer højtuddannede. Vi inviterer dem blandt andet til at deltage i månedlige møder om job i Norge, og der har været holdt arrangementer mellem fx ledige farmaceuter og norske arbejdsgivere. Også det svenske jobmarked er i bedring, og her kan man arbejde uden nødvendigvis at skulle flytte fra hovedstadsområdet. Desuden rækker rekrutteringsindsatsen i Akademikernes A- kasses virksomhedsteam ud over landets grænser. Dels rekrutterer vi til danske virksomheder i udlandet, men også internationale virksomheder med brug for højtuddannet arbejdskraft har sendt bud efter danske akademikere. Fx har vi matchet medlemmer til job ; OVER GRÆNSEN i kommunikationsbranchen til både Dortmund og Shanghai. En undersøgelse fra Ingeniørforeningen viste i 2014, at 13 pct. af de ingeniører, der arbejdede i udlandet, havde søgt job uden for Danmark på grund af arbejdsløshed herhjemme. I sidste halvår af 2014 valgte 271 medlemmer at benytte sig af muligheden for at søge job i udlandet, mens de modtog såkaldte EØS-dagpenge. Heraf vendte 220 medlemmer hjem til danske dagpenge. NY VICEDIREKTØR TIL A-KASSENS BESKÆFTIGELSESINDSATS Mette Gregersen Akademikernes A-kasse har besluttet at sætte ekstra tryk på sin jobindsats - for hellere en b- kasse (beskæftigelseskasse) end en a-kasse (arbejdsløshedskasse). Vi kan derfor offentliggøre, at vi nu har fundet den helt rigtige vicedirektør til vores beskæftigelsesindsats; Mette Gregersen. Hun tiltræder 1. maj og kommer fra en stilling som job- og uddannelseschef i Helsingør Kommune. Før da bestred hun forskellige lederjob i Københavns Kommune, så det er en erfaren leder med betydelig faglig indsigt og netværk i beskæftigelsesmiljøet, som medlemmerne nu får glæde af. Adm. direktør Michael Valentin: - Jeg er sikker på, at Mette vil udstikke en ambitiøs retning for den fremtidige indsats. Både i forhold til implementering af reformer, som hun har stor erfaring med, og nye mål og ideer for en jobfokuseret beskæftigelsesindsats. Helsingør Kommune, hvor Mette i dag er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen, har flere års erfaring med fællessamtaler mellem jobcenter og a-kasser. Kommunens indsats er derudover præget af et aktivt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Så Akademikernes A-kasse får både tilført tyngde i forhold til kommunesamarbejdet og virksomhedsrelationerne - det perfekte match til Akademikernes A-kasse.

10 ,9 818, ,4 683, ,2 215, / JOBMOTOR I alt / MARTS , , Note: Her er kun medtaget betalende medlemmer i medlemstallet, da de resterende er studiemedlemmer. Kandidatalder defineres som tiden fra Kandidatalder Medlemstal Ledighedsberørte Ledighed i pct. Fuldtidsledige 0-1 år , ,4 MEDLEMS- OG LEDIGHEDSSTATISTIK 1-2 år ,0 823,4 PR. 2 AUGUST - 5 år FOR AKADEMIKERNES 888 4,6 719, år ,5 558,8 > 10 år , ,14 Akademikernes medlemmer fordeler sig på 22 faglige organisationer med Ingeniørforeningen IDA, dimissionsdatoen Djøf og til nu. Lægeforeningen som de 3 største. Her finder du den samlede statistik pr. februar 2015 fordelt på medlemstype, køn, geografi, alder og medlemsorganisation. Antal Medlemsudvikling Note: Fra før juni 2013 er tallene for Ingeniørernes A-kasse og Akademikernes A-kasse lagt sammen. Medlemsorganisationer Medlemstal Ledighedsberørte Fuldtidsledige Dimittendledige Arkitektforbundet ,3 157 Bibliotekarforbundet ,6 186 Dansk Formands Forening ,3 - Dansk Kiropraktor Forening ,3 - Dansk Mejeriingeniør Forening ,6 1 Dansk Musikpædagogisk Forening ,3 4 Dansk Organist og Kantor Samfund ,0 1 Dansk Psykolog Forening ,5 159 Den Danske Dyrlægeforening ,0 78 Den danske Landinspektørforening ,4 40 Djøf , Foreningen af Kliniske Diætister ,5 24 Foreningen af Skibsinspektører Hovedorganisationen af Officerer i Danmark ,3 - Ingeniørforeningen, IDA , JA ,1 56 Lægeforeningen ,3 178 Maskinmestrenes Forening ,2 95 Pharmadanmark ,4 55 Præsteforeningen ,6 27 Tandlægerne ,4 15 Andet ,1 43 Total ,

11 Ledigheden for Akademikernes MARTS 2015 / JOBMOTOR / 11 Antal medlemmer Februar '15 Februar '14 Februar '13 I alt Heraf betalende Heraf studerende Heraf efterlønsmodtagere Pct Ledigheden Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Note: Fra før juni 2013 er tallene for Ingeniørernes A-kasse og Akademikernes A-kasse lagt sammen. Februar '15 Kvinder Mænd I alt Medlemstal Ledighedsberørte Region Medlemstal Ledighedsberørte Ledighed i pct Fuldtidsledige Dimittendledige Ledighed Hovedstaden i pct , ,6 5,0 4, , Fuldtidsledige Midtjylland , ,7 4, , ,7 690 Fuldtidsledighed Nordjylland i pct , ,1 4,8 3,6 494,8 297 Dimittendledige Sjælland , ,4 153 Syddanmark ,2 621,0 380 Udlandet ,3 8,5 5 I alt , , Noter: Medlemstallet er alle medlemmer af Akademikernes, også studiemedlemmer. Et medlem er 'ledighedsberørt', hvis man har modtaget dagpenge for mindst en dag i perioden. Ledigheden er målet som ledighedsberørte delt med antallet af betalende medlemmer - dvs. medlemstallet fratrukket antallet af studiemedlemmer 'Fuldtidsledig' er en beregning, hvor fx 2 ledighedsberørte personer, der kun har været ledige en halv måned, tælles som én fuldtidsledig. En 'dimittendledig' er et nuværende ledigt medlem, som siden endt uddannelse endnu ikke har haft beskæftigelse mere end 3 måneder. Alder Medlemstal Ledighedsberørte Ledighed i pct. Fuldtidsledige Dimittendledige , , , , ,9 818, ,4 683, ,2 215,4 5 I alt , , Kandidatalder Medlemstal Ledighedsberørte Ledighed i pct. Fuldtidsledige 0-1 år , ,4 1-2 år ,0 823,4 2-5 år ,6 719, år ,5 558,8 > 10 år , ,14 Note: Her er kun medtaget betalende medlemmer i medlemstallet, da de resterende er studiemedlemmer. Kandidatalder defineres som tiden fra dimissionsdatoen til nu. Medlemstallet inkluderer alle medlemmer af Akademikernes, også studiemedlemmer. Man er ledighedsberørt, hvis man har modtaget dagpenge for mindst én dag i perioden. Ledighedsprocenten er målt som ledighedsberørte delt med antallet af betalende medlemmer - dvs. medlemstallet fratrukket studiemedlemmer. Fuldtidsledig er en beregning, Medlemsudvikling hvor fx 2 ledighedsberørte personer, der kun har været ledige en halv måned, tælles som én fuldtidsledig. Antal En dimittendledig er et nuværende ledigt medlem, som siden endt uddannelse endnu ikke har haft beskæftigelse mere end 3 måneder

12 12 / JOBMOTOR / MARTS 2015 FÅ DAGPENGENE TIL AT RÆKKE LÆNGERE Økonomiske bekymringer og ledighed hænger tæt sammen. Og pengekvaler tager energi fra det vigtigste: Jagten på et job. Derfor havde Akademikernes A-kasse to gange i marts inviteret Mette Reissmann (kendt fra Luksusfælden på TV3 og Socialdemokraternes folketingsgruppe) til at give medlemmerne gode råd til at minimere de økonomiske bekymringer i ledighedsperioden. For trylle dem væk kan hun ikke. Det blev til halvanden times eksercits udi budgetlægning, annullerede abonnementer, ét ugentligt indkøb ud fra indkøbslister, selvdisciplin, boligsalg, børns dyre (u) vaner og meget andet. Arrangementerne blev udsolgt få minutter efter de blev annonceret, så vi overvejer nu, om vi skal etablere et permanent tilbud om privatøkonomisk rådgivning til ledige. Mette Reissmann OPPOSITIONENS LEDER KOM FORBI Lars Løkke Rasmussen, Venstres formand, besøgte i februar Akademikernes A-kasse. I en tid hvor politikerne har vedtaget en ny Beskæftigelsesreform, som træder i kraft 1. juli, og har nedsat en Dagpengekommission, som skal danne afsæt for et nyt dagpengesystem, er vi som a-kasse ekstra optaget af at give vores besyv med. I forhold til de beskæftigede medlemmer gjorde vi opmærksom på faren ved en lav kompensationsgrad, altså problemet med at dagpengebeløbet bliver så småt, at de beskæftigede vælger a-kasserne fra. Og hvem skal så betale for dem, der bliver? Dagpengekommissionens anbefalinger forventes efter sommerferien, og et nyt dagpengesystem bliver en af de første og største opgaver at lande for den nye regering efter det kommende valg. Vi fortalte fx Lars Løkke, at der er stor risiko for, at mængden af møder, herunder særligt de nye fællesmøder mellem den ledige, kommunen og a-kassen, bliver så ressourcekrævende, at det spænder ben for vores fælles ambition om en meget tættere kontakt til virksomhederne derude, hvor jobbene er. Vi vil hellere være en B-kasse (beskæftigelseskasse) end en A-kasse (arbejdsløshedskasse). Lars Løkke Rasmussen sammen med (set fra venstre) CEO i Akademikernes A-kasse Michael Valentin, sekretariatschef Michael Jakobsen og bestyrelsesformand Allan Luplau fra Akademikernes A-kasse