Landsbyliv og nye løsninger Metoder til borgerinvolvering

Transkript

1 Landsbyliv og nye løsninger Metoder til borgerinvolvering Lise Grønbæk, DGI Lokaludvikling

2 Kø til generelforsamlingen Kamp om bestyrelsesposterne

3 Tordenskjolds soldater Hvem er de..? Er du en af dem..? - hvordan kommer du i dialog med andre? Vilhelm Rosenstand i 1867 DGI lokaludvikling

4 Typologier - typer af frivillige I DGI arbejder vi med typologier, der siger noget om de frivillige Vi bruger dem, når vi skal kommunikere og arbejde med involvering Hvad er en typologi? Typologier er en forenklet beskrivelse af fællestræk i en målgruppe. Typologier gør ligheder og forskelle mere tydelige. Typologier gør os i stand til at tale om os selv og dem, vi gerne vil i dialog med Hvordan og hvorfor bruger vi typologierne? Vi bruger typologierne til at forstå vores målgruppers behov og motiver. Når vi kender vores målgruppe, kan vi bedre kommunikere på en måde, der gør, at vi opnår den effekt, vi ønsker. Side 4

5 Typologier Idealisten Pragmatikeren Den lokale ildsjæl Den professionelle Netværkeren Nødvendighedsfrivilig Baseret på svar fra trænere og ledere i foreninger

6 Idealisten Målet med at være frivillig Vil være sammen med sine venner og gøre noget godt for andre eller for en sag Det er et kald at være frivillig. Har mange venner i foreningen. Indgang til frivilligt arbejde Det er naturligt at være frivillig. Føler sig forpligtet over for foreningen og vil gerne sikre, at foreningens værdier lever. Kendetegn Er ligeglad med løn og vil hellere med sociale arrangementer. Er frivillig over lang tid. Går ikke op i, hvor meget tid der bruges på det frivillige arbejde, så længe andre er glade. Er stolt af at være en del af noget større. Side 6

7 Pragmatikeren Målet med at være frivillig Vil gerne være der for sin forening og bidrage til, at foreningen opretholdes. Har sin vennekreds uden for foreningen. Indgang til frivilligt arbejde Bliver opfordret til at være frivillig som følge af sine børns eller egen aktivitet. Kendetegn Vil sikre, at alle har det sjovt. Gør sin pligt og er ikke motiveret af løn eller sociale tiltag. Foretrækker tidsbegrænsede og veldefinerede opgaver. Foreningen er en praktiske ramme om at arbejdet og ikke et større ideologisk projekt. Side 7

8 Den lokale ildsjæl Målet med at være frivillig Vil gerne være den der sikrer sammenholdet og fællesskabet i lokalområdet. Selvopfattelse Er pligtopfyldende og ser sig selv som ansvarlig for et fællesskab, hvor alle kan være med. Kendetegn Den ildsjæl der er foreningens knudepunkt. Arbejder for, at tilbyde noget til alle aldersgrupper. Fokuserer på at fastholde medlemmerne. Har typisk ingen overordnet strategi for arbejdet. Side 8

9 Den professionelle Målet med at være frivillig Vil gerne skabe resultater og udvikling og måske dygtiggøre sig selv Selvopfattelse Vil skabe vækst og tiltrække flere til frivillige. Ser sig selv som den, der sikrer strategisk retning og stærk ledelse. Kendetegn Er resultatorienteret og har fokus på professionalisering af foreningen. Ser det friville arbejde som en mulighed for at udvikle sine kompetencer. Ønsker aktiviteter af høj kvalitet. Vil gerne aflønnes eller tage kurser eller indgå i netværk. Er gerne frivillig over en længere periode, hvis der er mulighed for at udvikle sig og blive dygtigere. Side

10 Netværkeren Målet med at være frivillig Vil sikre at gruppen fungerer socialt, og at omdrejningspunktet er at være aktive sammen. Ønsker at frigøre tid og energi til kreative projekter. Selvopfattelse Beskriver sig selv som primus motor for et fællesskab med en særlig identitet og en særlig livsstil. Kendetegn Er leder for en gruppe med et fælles værdigrundlag. Det kan for eksempel være en klub i klubben. Er ikke autoritær og vil gerne afspejle medlemmerne. Vil beholde gnisten ved at undgå for mange regler og procedurer. Side 10

11 Nødvendigheds frivillige Målet med at være frivillig Er leder på grund af pligt. Går derfor heller ikke forrest og tager initiativ. Selvopfattelse Blev frivillig, fordi der ikke var andre til at tage tjansen. Kendetegn Er ikke blevet leder på grund af eget ønske, men på grund af pligt. Gør typisk kun det, som rollen kræver og ikke mere. Minder om pragmatikeren i sin tilgang til frivilligt arbejde. Side 11

12 Hvordan arbejder I med involvering?

13 Metoder til borgerinvolvering Man når forskellige målgrupper med forskellige metoder - Fremtidsværksteder, postkasser - Redskaber: nye briller, - Fotosafari - Spørgeskemaundersøgelser - Middagsstafet med drøftelser - Fokusgruppeinterviews DGI Lokaludvikling

14 Fremtidsværksteder /postkasser - Fokus på at få nye ideer - Postkort - Talebobler - Post-it - Kategorisering - Ejerskab og inddeling i grupper - Træet - Formidling: kan lamineres og hænges op Er nok ikke løsningen?

15 Nye briller - Øvelse der giver et nyt syn på - lokalområdet - I skal nu ude på en lille gåtur - Politimand leder efter potentielle farer tegn på hærværk graffiti mørke steder forladte huse - Ejendomsmægler ser potentialer, muligheder bruger mange tillægsord Opliste resultaterne af begge øvelser

16 Fotosafari Man kan vælge ud de fokusområder man vil arbejde med Eller man kan lade borgerne vælge Enten inden mødet eller som optakt til mødet - Tage billeder af mødesteder - Dit yndlingssted - Det sted du helst vil ændre på Sætte billederne op på væggen

17 Spørgeskemaundersøgelser Sikrer, at der indhentes faktuel viden fra borgerne Kan med fordel laves med både lukkede og åbne spørgsmål Fritidsinteresser Mødesteder Hvilke? Sikrer at man kan lave nødvendige tilpasninger, der er baseret på borgernes behov og ønsker Kan være med til at sikre flere nye frivillige? Er du frivillig eller vil du gerne kontaktes? Hvilke? Surveymonkey

18 Middagsstafet Lave spiseseddel det der skal drøftes under middagen - Vores lokalsamfund - Udfordringer - Muligheder og drømme - Ideer til konkrete tiltag - Hvad kan eller har jeg lyst til at bidrage med Beslutter også hvordan tilbagemeldingen skal være Sætter stafetten i gang

19 Fokusgruppeinterviews Mulighed for at lade bestemte målgrupper komme til orde Samler interessenter (af og til konkurrenter) Semistrukturerede der er udarbejdet en vejledende spørgeguide Lader dem komme til orde omkring de emner vi har brug for de drøfter Opsamling undervejs f.eks. med post- it Synlighed og sidegevinster

20 Ressourcebank Ved fællesspisningen Ved byfesten eller lignende Oversigt over opgaver Spørge de enkelte hvad de kan byde ind med

21 Sidst men ikke mindst formen lørdag kl morgenkaffe og hjemmebagte boller en time i hallen med spil og leg slideshow fra årets begivenheder de formelle punkter med regnskab, budget og valg Hot-dogs til alle