Det er svært at blive gammel...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er svært at blive gammel..."

Transkript

1 Det er svært at blive gammel... En kvalitativ undersøgelse af ensomhedens påvirkning på ældres dagligdag UDARBEJDET AF ANETTE BISGAARD, ELKE BOYSEN, SANNE CARSTENSEN, SØREN KRISTENSEN & CHARLOTTE LINDHOLM NIELSEN STUDIENUMMER ET33136, ET33117, ET33115, ET33103 & ET33133 STUDERENDE VED UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK (ERGOTERAPEUT UDDANNELSEN) HOLD E33 7. SEMESTER MODUL 14 AFLEVERINGSDATO 19 DECEMBER 2014 VEJLEDER PIA GOUL ANTAL ANSLAG INKL. TEKSTBOKSE FOTO: Den ensomme kvinde. Side Taget 1 af 114 af Charlotte Lindholm Nielsen d.12 dec. 2014

2 Resumé Titel: Det er svært at blive gammel... - En kvalitativ undersøgelse af ensomhedens påvirkning på ældres dagligdag. Problembaggrund: Hver fjerde ældre føler sig ensom enten uønsket alene eller alene, sammen med andre. Dette har nogle samfundsøkonomiske omkostninger. Emnet ensomhed ses af mange som et tabu, og det gør det svært at snakke om. Vi mener at ergoterapeuter har kompetencer ved at benytte begreberne aktivitet og aktivitetsdeltagelse til at synliggøre, at ensomhed er et generelt problem hos den ældre generation og til at hjælpe ældre ud af ensomheden. Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er at få indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever følelsen af ensomhed i forbindelse med udførelse og deltagelse af dagligdagsaktiviteter. Problemformulering: Hvordan oplever ældre borgere ensomhed i dagligdagen? Metode: Et datastyret projekt med en kvalitativ metode og en fænomenologisk tilgang gennem dataindsamling og analyse. Dataindsamling er foretaget via semistruktureret livsverdensinterview og deltagerdagbøger. Alle informanter i projektet er kvinder på 65 år og derover. Resultater: Resultaterne førte til udvikling af begrebet distraheringsaktivitet og kan anses som et supplerende begreb til Kielhofners Modellen for menneskelig aktivitet. Begrebet var nødvendigt fordi eksisterende begreber som vaner og aktivitetsidentitet ikke var dækkende nok og vi med det nye begreb mener at vi kan hjælpe ældre ud af ensomheden. Konklusion: Ud fra vores undersøgelser kan vi konkludere, at de ældre oplever at ensomhed har en påvirkning i dagligdagen. Denne påvirkning kommer til udtryk ved distraheringsaktiviteter - som er små individuelle og selvvalgte gøremål i dagligdagen. Ensomhed er en individuel følelse der også påvirkes af helbredet, da dette gør at de ældre trækker sig fra sociale aktiviteter. Perspektivering: Der er behov for yderligere studier der inddrager mænds oplevelse i forhold til ensomheds påvirkning på dagligdagen. Begrebet kan bruges til at identificere ensomheden hos de ældre og tage hånd om problemet og muligvis hjælpe den ældre ud af det. Vi mener at ergoterapeuter kan bruge begrebet distraheringsaktivitet til at hjælpe ældre ud af ensomhed ved at give disse aktiviteter et socialt perspektiv. Søgeord: ældre, ensomhed, dagligdag, distrahering og kvinder. Antal ord: 335 Side 2 af 114

3 Abstract Title: It s hard getting old - a qualitative study of impact of loneliness on elder peoples everyday life. Background: One out of four elder people feel lonely either unwanted or alone with others. This has some socioeconomic expenses. The subject loneliness is seen by many as a taboo, and that makes it hard to talk about. We believe that occupational therapists have skills by using the concepts of activity and occupational participation to make visible that loneliness is a general problem for the elder generation and to help elder people out of loneliness. Purpose: The purpose of this bachelor thesis is to get knowledge about how people in their own homes experience the feeling of loneliness in the performance and participation of everyday activities. Research Question: How do elder people experience loneliness in their everyday? Method: A project based on data with a qualitative method and a phenomenological approach through data collection and analysis. The data collection is carried out through semistructured life-world interviews and participant diaries. All informants in the project are women aged 65 years and above. Results: The results led to the development of the concept activities of distraction which can be considered as a complementary concept to Kielhofner s Model of Human Occupation. The concept was necessary because existing concepts such as habits and occupational identity didn t cover the subject, and we believe with the new concept that we can help elder people out of loneliness. Conclusion: From our studies we can conclude that the elderly experience loneliness as an influence in everyday life. This influence is reflected by activities of distraction - which are small individual and self-selected doings of daily life. Loneliness is an individual feeling also affected by health, this makes the elderly withdraw themselves from social activities. Perspectives: There is need for further studies involving men s experience of the impact of loneliness in their everyday life. The concept can be used to identify loneliness of elder people and address the problem and may help the elderly out of loneliness. We believe that occupational therapists can use the concept activities of distraction to help elder people out of loneliness by giving these activities a social perspective. Keywords: Elder, loneliness, everyday, distraction and women Words: 369 Side 3 af 114

4 Forord Denne opgave er vores afsluttende bachelorprojekt ved uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi fra University College Syddanmark, Esbjerg. Bachelorprojektet er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Anette Bisgaard, Elke Boysen, Sanne Carstensen, Søren Kristensen og Charlotte Lindholm Nielsen i perioden 6. oktober december Projektet er et kvalitativt studie med fænomenologisk perspektiv, som undersøger hvilken påvirkning ensomhed kan have på ældres dagligdag. Bachelorprojektet henvender sig primært til ergoterapeuter der arbejder indenfor dette felt, dog kan andre faggrupper med interesse for emnet have glæde af at læse opgaven. Vi vil gerne rette en særlig stor tak til vores informanter for at have afsat tid til interviews og for at have fortalt åbent omkring deres liv og erfaringer. Ydermere vil vi gerne takke følgende personer; Margit Andersen, tovholder ved Røde Kors Besøgstjeneste, Esbjerg; god modtagelse, hjælp til udvælgelse af informanter og kontakt til disse. Annette Johannesen, specialergoterapeut i gerontologi; for faglig vejledning og gode råd i forhold til indgangsvinkel til vores bachelorprojekt samt ideer til fagligt litteratur. Vicky Kim Andersen, tovholder og mestringsterapeut, Esbjerg Kommune; for faglig vejledning og gode råd i forhold til indgangsvinkel til vores bachelorprojekt. Pia Goul, lektor ved University College Syddanmark, intern metodisk vejleder; for vejledning og hjælp under hele forløbet. Anette Bisgaard Elke Boysen Sanne Carstensen Søren Kristensen Charlotte Lindholm Nielsen Side 4 af 114

5 Læsevejledning Projektet er udformet efter gældende regler fra University College Syddanmark, Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg. Forfatterne af dette projekt har et fælles ansvar for udformning og indhold. Alle afsnit er skrevet i fællesskab. I starten af hvert afsnit vil der være en kort metatekst, der beskriver hvad det følgende afsnit vil indeholde. Enkelte lange begreber og teorier forkortes. Første gang begrebet eller teorien nævnes i et afsnit bliver det skrevet i sin fulde længde og herefter anvendes forkortelsen. Gennemgående i projektet anvendes benævnelsen informanter om de personer der har deltaget i interviews og deltagerdagbøger. Informanterne er i projektet anonymiseret på følgende måde; P for pilotundersøgelse og K for informanter (1-4). Alle informanter er anonymiseret og har givet skriftligt samtykke til deltagelse i projektet. I analyse afsnittet er kodegrupper markeret med hver deres farve, dette er for at overskueliggøre processen for læseren. Ligeledes er der ved hvert af de 4 analysetrin indsat skema, hvor kodegrupperne og subgrupperne fremgår igen for at gøre processen læsevenlig. Oversigt over bilag er placeret efter referencelisten. Her findes også en bilagsfortegnelse over de bilag vi har valgt at gøre synlige i opgaven. Litteraturhenvisninger er udarbejdet efter Harvard modellen. I teksten er forfatternavn og år anført i parentes. Referencelisten er opstillet alfabetisk efter forfattere. Vi har efter aftale med tovholder for Røde Kors Besøgstjeneste fået lov at nævne dem i vores projekt. God læselyst. Anette Bisgaard, Elke Boysen, Sanne Carstensen, Søren Kristensen & Charlotte Lindholm Nielsen Side 5 af 114

6 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 3 Forord... 4 Læsevejledning Baggrund Definition af ensomhed Tabuet om ensomhed Samfundsrelevans Ergoterapirelevans Afgrænsning Formål Målgruppen Forforståelse Problemformulering Metode Forskningsmetode & forskningstype Videnskabsteori Induktiv Litteratursøgning Søgeprofil Kvalitetsvurdering Etiske overvejelser Dataindsamlingsmetode Udvælgelse af informanter Inklusions- og eksklusionskriterier Kontakt til informanter Oversigt over informanter Semistruktureret livsverdensinterview Interviewguide Dagbog Databearbejdning Transskribering Analysemetode Side 6 af 114

7 Systematisk tekstkondensering Analysens fire trin Analyse af Interview Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Analyse af dagbøger Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Resultatafsnit Interview Kontakt til andre Familie Venner Naboer RKB Ukendte personer Helbred Alderdom Mulighed for at komme rundt Sygdom Dagligdag Dagligdag generelt Hjemmehjælp Tilfredshed Interesser Nuværende interesser Tidligere interesser Ensomhed Tab/dødsfald/skilsmisse Følelsen af ensomhed Side 7 af 114

8 5.2 Dagbog Besøg Familie Bekendte Dagligdag Dagligdag generelt Hjælp Tilfredshed Sygdom Udholdenhed Alenehed Følelsen af ensomhed Sammenfatning af resultater Beskrivelse af det nye begreb Definition af distraheringsaktivitet Teori Valg af teori Alderdommen ifølge Cullberg Modellen for menneskelig aktivitet Det sene voksenliv Vaner Aktivitetsidentitet Diskussion Metodediskussion Forskningsmetode Interview Dagbog Informanter Analysemetoden Fænomenologisk hermeneutisk tolkningsmetode Resultatdiskussion Præsentation af artikler Resultater diskuteret op imod udvalgt teori Alderdom Side 8 af 114

9 Det sene voksenliv Vaner Aktivitetsidentitet Nyt begreb Overførbarhed afrundet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Web-kilder Artikler Supplerende litteratur Bøger Webkilder Artikler Bilagsoversigt Side 9 af 114

10 1. Baggrund Dette bachelorprojekt er udarbejdet med henblik på at opnå viden om, hvordan ensomhed har påvirkning på ældres dagligdag. I efterfølgende afsnit vil vi komme ind på baggrunden for projektet, afgrænsningen af det valgte emne, formålet samt målgruppen for projektet. 1.1 Definition af ensomhed Ensomhed er en tilstand der er bundet af varierende følelser. Ensomhed kan opdeles i en lettere eller sværere grad. Den lettere grad er en forbigående følelse af ubehag og ked-af-dethed. Den sværere grad kan kobles til social isolation, og er en vedvarende følelse af at være udenfor, usikker, bange, nedtrykt og en følelse af ikke at have nogen betydning for andre (Swane 2013). 1.2 Tabuet om ensomhed Ordet tabu kommer fra det polynesiske sprog tonga tapu 'ukrænkelig, forbudt, afgrænset'. Ordets brede, dagligdags betydning bliver ofte afledt i forbindelse ved brug af bestemte "tabubelagte" ord eller emner, og kan være forskelligt over tid og mellem socialgrupper (Den Store Danske). Forskningslitteratur beskriver at ensomhed er et tabubelagt emne (Killeen 1998, de jong gierveld et al 2011). Ensomhed er en svær følelse og kan være angstfuldt at dele med andre, da emnet ofte bliver stigmatiseret og forbindes med negative sociale kategorier. Ifølge rapporten Palle alene i verden udtaler medvirkende informanter at de har en bekymring om at virke som en social taber og har en frygt om at gøre sig selv socialt-ikke attraktiv og hvilket kan være med til at øge ensomheden (Nikolajsen, Hedelund & Swane 2014). 1.3 Samfundsrelevans Hver fjerde ældre føler sig ensom - enten uønsket alene eller alene, skønt sammen med andre. (Marselisborg 2012a). Ensomhed er ikke blot et problem for den ældre, men også rent samfundsøkonomisk i Danmark. Ifølge direktør for Ældresagen, Bjarne Hastrup koster ensomhed blandt ældre samfundet mellem 120 og 232 millioner kroner hvert år (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Side 10 af 114

11 Følelsen af ensomhed kan blandt andet (bl.a.) føre til flere hospitalsindlæggelser, tidlig død, depression med mere (m.m.) (Swane 2013). Praktiserende læger kontaktes op mod gange om året af ældre, der har behov for social interaktion med andre (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Ensomhed er en stor samfundsøkonomiske udfordring, og det er derfor relevant at arbejde med forebyggelse af ensomhed blandt ældre i kommunerne. 1.4 Ergoterapirelevans Ergoterapeuter har metoder til at skabe sammenhæng mellem borgere, aktiviteter og omgivelser og derved muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagen (ETFa 2008). Ud fra vores synspunkt i forhold til (ift) denne opgave mener vi, at ergoterapeuter kan benytte begreberne aktivitet og aktivitetsdeltagelse til at synliggøre at ensomhed er et generelt problem hos den ældre generation. Gennem årene er der sket et paradigmeskift, hvor borger går fra at skulle have hjælp fra kommunen til at kunne klare dagligdagsaktiviteter på egen hånd - nærmere betegnet som hjælp til selvhjælp (Jessen-Winge & Riddersholm 2013). Manu Sareen 1 udtaler til JydskeVestkysten, at: Når man er gammel og svækket, har man stadig brug for at være en del af et fællesskab. Men for tusinder af ældre er hjemmehjælperen den eneste livline. Derfor skal vi bruge medarbejderne til at hjælpe den ældre ind i nye fællesskaber[...] (Hansen 2014). Ud fra denne udtalelse tænker vi, at ergoterapeuter kan hjælpe de ældre med at skabe nye relationer og bruge vores viden indenfor aktivitet og aktivitetsdeltagelse. Som ergoterapeuter bruger vi begreberne aktivitet og aktivitetsdeltagelse ud fra Gary Kielhofners 2 Model of Human Occupation (MOHO) (2010a): Aktivitet indebærer et igangværende samspil af vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser (Kielhofner 2010b). Menneskelig aktivitet vedrører desuden det at være aktiv med arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng (Kielhofner 2010c). 1 Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Feb nu ; Doctor of Public Health (DrPH). Ledende ekspert i ergoterapi Side 11 af 114

12 Aktivitetsdeltagelse er engagement i aktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng og som skaber grundlag for ens trivsel. (Kielhofner 2010d) Det ergoterapeutiske mål er at fremme aktivitet og deltagelse for alle (Borg T et al 2008). Dette indebærer bl.a. at målet i sig selv ikke er en forbedring af kropsfunktion, men derimod skabe basis for at personer skal kunne deltage i aktiviteter i sine omgivelser (Bredland, Linge & Vik 2011). Ifølge en norsk undersøgelse tyder forskning, sundhedspolitikker og ældres meninger på at vi som ergoterapeuter skal inddrage teorier omkring aktivitet og deltagelse, og ikke kun nøjes med at se på mestring indenfor almen daglig levevis (ADL) (Vik 2012). Undersøgelsen nævner bl.a. også: Hverdagsrehabilitering må innebære deltakelse i hverdagen også utenfor hjemmet, for eksempel gjennom å tilrettelegge for at fru Hansen faktisk klarer å bruke rullatoren når hun skal på kvinneforeningsmøte, og at Jensen kan høre hva som blir sagt på møtet i jakt- og fiskerlaget og i bursdagen til barnebarnet (Ibid). 1.5 Afgrænsning Vi har sat fokus på ældre, der bor i eget hjem og oplever følelsen af ensomhed. Vi har udelukket borgere der bor på plejecenter, idet Ældresagen vurderer at cirka ⅔ af plejehjemsbeboere er demente (Pedersen 2012). Vi vurderer derfor, at vores informanter skal være bevidst om interviewsituationen samt være i stand til at svare for sig selv, så vores data bliver valide. Vi tog kontakt til Røde Kors Besøgstjeneste (RKB) og Ældresagen for at få deres oplevelse af ensomme ældre i lokalområdet, samt få kontakt til informanter. Ældresagen var ikke interesseret i at medvirke, da emnet var tabubelagt og kunne derfor ikke levere relevante informanter. RKB udviste stor interesse ift. emnet, og formidlede kontakt til informanter. 1.6 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at få indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever følelsen af ensomhed i dagligdagen. Ud fra vores afsnit om samfundsrelevans, har vi vurderet at det er et stort samfundsøkonomisk problem, men også en personlig udfordring for den enkelte borger (Fleischer & Jessen 2013b). Problematikkerne med ensomme ældre er på nuværende tidspunkt oppe til debat i de forskellige medier, så som hjemmesider (Ældresagen, EGV) og avisartikler (Hansen 2014), Side 12 af 114

13 men mangler at få belyst hvilken påvirkning ensomhed har på den enkelte borgers dagligdagsliv. Vi tager udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvor vi har fokus på den enkeltes erfaringer, da vi ser borgerne som værende ekspert i eget liv. Vi forventer, at projektet kan være med til at udvikle den ergoterapeutiske praksis, og dermed være med til at udvikle metoder og redskaber til forebyggelse af ensomhed blandt ældre borgere i Danmark. Projektet giver dermed viden om ensomme ældres erfaringer, som kan være til nytte for både ergoterapeuter og andre fagprofessioner indenfor ældreområdet. 1.7 Målgruppen Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter som arbejder inden for geriatriområdet, men også til andre faggrupper inden for geriatri. Projektet kan også bruges til at skabe fokus på ensomme ældre i kommunen og derved kunne bruges forebyggende. Vi har en forhåbning om at projektet kan anvendes både i interesseorganisationer, kommunalt, regionalt og nationalt. Ved at sætte fokus på hvordan ensomhed påvirker den enkeltes dagligdag, kan det være med til at forebygge ensomheden. 2. Forforståelse I dette afsnit beskrives vores forforståelse ift. vores problemformulering og selve emnet. Forforståelsen kan bl.a. ses som de fordomme, man medbringer i ens projekt. Forforståelsen består af praktiske erfaringer, hypoteser, teoretisk viden og faglig perspektiver, som påvirker vores måde at læse og forstå data (Malterud 2011). I den kvalitative forskningsmetode er det vigtigt at identificere forforståelsen ved at bl.a. nedskrive dette, så man bliver bevidst om ens egne fordomme og kan gribe ind, inden det bliver for dominerende (Ibid). Vi mener at vores forforståelse kan have en stor påvirkning på vores bachelorprojekt, idet vi som den yngre generation ikke har samme forståelse og synspunkt som den ældre generation i vores projekt. Vi har en hypotese om, at ensomhed påvirker ældres dagligdag på en negativ måde og er med til at isolere de ældre fra sociale aktiviteter. Vi tænker at de ældre selv kan forklare hvordan Side 13 af 114

14 det påvirker dem og deres dagligdag. Vi tror at vores informanter kan definere begrebet ensomhed, og komme med ideer til hvordan de kan komme ud af ensomheden. Vi vælger at dele vores forforståelse op i tre kategorier: ældre, ensomme ældre og ergoterapeutisk teori ift. ensomme ældre og kan derved danne et overblik over vores fordomme. Vi lavede en fælles brainstorm ift. hver kategori for at alle i gruppen blev hørt, og udvalgte enkelte emner der var relevante for projektet. Ud fra vores uddannelse og praktikker har vi næsten samme forforståelse inden for ældreområdet, som bærer præg af at de ældre kan deles op i to grupperinger. For eksempel (fx) kan de to grupperinger være: aktive ældre eller mindre aktive ældre. Derudover mener vi at ældre typisk er fysisk svækket og har derved svært ved at deltage i dagligdagsaktiviteter. De ønsker, at tingene skal være som vanlig og følge deres faste rutiner. De ældre vil oftest ikke være til besvær og det kan bl.a. gøre at de trækker sig fra fællesskabet. Vi mener dog at de ældre har stor livserfaring, kan komme med gode råd og på den måde være til nytte for andre. Vores forforståelse af ensomme ældre er negativt ladet. Det bærer præg af, at vi ser ensomme ældre som borgere der har tendens til at brokke sig unødigt, og trækker sig eller bliver fravalgt i forbindelse med sociale sammenhæng. Ensomme ældre er ud fra vores forståelse, dem som har mistet en ægtefælle og eventuelt (evt.) mistet deres tidligere interesser og netværk. Tabet af ægtefælle og tidligere interesser kan bl.a. føre til depression hos den ensomme ældre. Vi ser selve emnet ensomme ældre som følelsesladet og tabubelagt. Gennem vores uddannelse har vi lært at arbejde ud fra det individuelle menneske og kan bruge dette i vores bachelorprojekt om ensomme ældre. Derudover kan vi trække viden fra psykologi, kommunikation, klientcentreret praksis samt Kielhofners teori fra MOHO (Kielhofner 2010a). Ud fra Kielhofners teori kan vi trække viden fra begreberne: vaner, vilje, omgivelser m.m. (Ibid) ift. ensomhed hos ældre. Mennesket består af tre komponenter, som er vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet, og er i sammenspil med omgivelser og aktivitet (Ibid). Dette ser man også i Person - Environment - Occupation Model, som består af tre elementer: Personen, omgivelser og aktivitet (Law, Baum & Dunn 2001). Hvis en af disse elementer bliver påvirket, har det en indvirkning på resten af modellen. Side 14 af 114

15 Denne indvirkning mener vi er relevant ift. vores projekt, og det må ikke påvirke dataindsamling og analyse. 3. Problemformulering Hvordan oplever ældre borgere ensomhed i dagligdagen? 4. Metode I følgende afsnit vil vi komme ind på forskningsmetode og videnskabsteori, hvor vi argumenterer for valg af disse. Efterfølgende beskrives vores etiske overvejelser, metode til dataindsamling, og til sidst bearbejdning af disse. 4.1 Forskningsmetode & forskningstype Thisted 3 beskriver fire forskellige forskningstyper, der adskiller sig fra hinanden i form af den viden, de søger (Thisted 2010). Den forstående forskningstype gør brug af den kvalitative metode for at forstå aktørernes sammenhæng i deres egen handlings- og livsverden. Formålet med denne forskningstype er at opnå en forståelse af informanternes opfattelse af undersøgelsesfeltet (Ibid). Vi anvendte den forstående forskningstype til at skabe en forståelse af, hvordan de ensomme ældre oplever deres dagligdag samt ensomhedens påvirkning. Forskningstypen gør brug af den kvalitative forskningsmetode primært ved brug af kvalitative interviews med fokus på at afdække informanternes livs- og handlingsverden (Ibid). De kvalitative metoder bygger på teorier om erfaringer og fortolkninger ud fra det menneskelige perspektiv. Ved brug af kvalitative interviews opnås en større viden omkring de menneskelig egenskaber såsom oplevelser, erfaringer, forventninger, motiver, holdninger og tanker (Malterud 2011). Vi arbejder således kvalitativ, idet vi prøver at forstå ældres oplevelse af ensomhed i dagligdagen. 3 Jens Thisted, videnskabelig assistent for Institut for Kultur og Samfund Side 15 af 114

16 4.2 Videnskabsteori Fænomenologien er en filosofisk retning, der tager udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition. Fænomenologi kommer fra græsk og betyder læren om fænomenerne. Indenfor fænomenologien søger man at beskrive fænomener, begivenheder og handlinger, sådan som de viser sig. Fænomenerne er knyttet til mennesket, der anses for at være et bevidst væsen, der er altså fokus på oplevelsesmæssig tilegnelse af verden (Thisted 2010). Fx er der i sundhedsvæsenet ikke fokus på begrebet sygdom, men på patientens oplevelse af det at være syg (Birkler 2005). Et af hovedbegreberne i fænomenologien er intentionalitet hvilket betyder at bevidstheden rettes mod det der opleves. Begrebet er vigtigt i fænomenologien da der lægges vægt på hvilken synsvinkel det enkelte menneske lægger på fænomenet (Thisted 2010). Et andet grundlæggende begreb er livsverdenen, som er den verden som mennesket selv oplever, og som umiddelbart ikke kan deles med nogen (Birkler 2005). Livsverdenen består af brugsting og forestillinger, kaldet fænomener og erfaringer, sådan som mennesket selv oplever det (Thisted 2010). Da der i fænomenologien er fokus på at undersøge menneskets egen oplevelse af livsverdenen, er vigtigt at lægge sin forforståelse og teorier fra sig, under undersøgelsen (Birkler 2005). Ved brug af fænomenologien i den kvalitative metode er det vigtigt at have fokus på informanternes perspektiv og at man ikke tager for givet at man ved hvad de tænker eller føler (Jacobsen, Tanggaard & Brinkmann 2010). Vi har valgt at arbejde fænomenologisk og bruge den kvalitative tilgang til vores dataindsamling og analyse, for at få de ensomme ældres egne oplevelser af hvordan fænomenet ensomhed påvirker deres livsverden Induktiv Ved den induktive tilgang går man fra det specifikke til det generelle - nærmere betegnet buttom-up tilgang (Malterud 2011). Den induktive tilgang er datastyret, som er med til at levere nye begreber og kategorier, og derved kan være med til at betegne fænomener, som tidligere ikke har været nærmere beskrevet eller afgrænset (Ibid). Man kan ikke helt skelne mellem en induktiv eller deduktiv tilgang, men de fleste kvalitative studier sigter mod en Side 16 af 114

17 induktiv tilgang (Ibid). Vi har valgt at rette vores studie mod en induktiv tilgang, da vi har lavet et kvalitativt studie med udgangspunkt i fænomenologien. 4.3 Litteratursøgning Inden opstart af bachelorprojekt søgte vi individuelt efter litteratur, som kunne være med til at give inspiration og derved kunne gå ind og understøtte vores emne og problemstilling. I forbindelse med vores litteratursøgning har vi søgt i danske dagblade, for at finde det samfundsøkonomiske perspektiv samt for at se på emnets nuværende relevans. Vi har lavet søgninger på Google Scholar, som har været med til at give os en bred indgangsvinkel til vores problemstilling. Det har ført os videre til relevante hjemmesider om ensomhed (fx ensomhed.info og EGV), hvor vi også har fundet artikler. Ved hjælp af disse artikler har vi lavet kædesøgning for at finde yderligere relevant litteratur om emnet. Vi har vidensdelt vores individuelle fund af litteratur og udvalgt relevant litteratur ift. emnet. Efter opstart af bachelorprojekt søgte vi yderligere efter litteratur, som var relevant for vores emne og prøvede derved at afgrænse området, og sikre os valide data Søgeprofil Vi kontaktede biblioteket på University College Syddanmark Esbjerg, for at få hjælp til at lave en søgeprofil. Vi valgte at gøre brug af facet søgning, for at få dækket alle aspekter af vores problemformulering. Ved brug af denne søgemetode fandt vi synonymer for vores facetter for at få flest mulige hits. Vi opsatte kriterier og afgrænsninger for vores søgninger (Bilag 1). Facet 1 (F1) Ensomhed alenehed ensom alene isoleret forladt enlig Facet 2 (F2) Ældre 65 + gamle aldrende senior pensionister Facet 3 (F3) Dagligdag hverdagsliv hverdags aktiviteter dagligdag dagligdagsaktiviteter dagligdagsliv ADL Side 17 af 114

18 loneliness lonely solitude isolated abandoned alone aged elder elderly old senior retired everyday everyday life everyday activities daily life Activities of daily living ADL Vi søgte i følgende databaser: Pubmed Cinahl OT seeker Cochrane Tabel 1 Facetsøgning Vi brugte advanced søgning i alle databaser. Ved anvendelse af kombinationssøgning af alle tre facetter, fik vi forskellige resultater alt afhængig af hvilken database det var. Vi har ud fra vores søgeresultater i de forskellige databaser inkluderet de artikler som var relevant for vores opgave, og ekskluderet dem der ikke var Kvalitetsvurdering Alle inkluderede artikler læste vi grundigt igennem, vurderede igen om artiklen var relevant ift. vores projekt og ekskluderede dem, vi ikke kunne bruge. Vi brugte til kritisk litteraturlæsning analyseskemaer fra ETFs hjemmeside (ETFb) til henholdsvis kvalitative og kvantitative artikler og kunne ud fra dette kvalitetsvurdere dem. 4.4 Etiske overvejelser I dette afsnit vil vi beskrive etiske overvejelser, samt grundlaget for de valg, vi tog i forbindelse med projektet. Etik er en rettesnor, nærmere sagt de normer, værdier og idealer, som viser sig i handlinger (Birkler 2005). Det fremtræder for os som stærke følelser af hvad der fx anses som rigtig eller forkert at gøre. Det er oftest forbundet med intenst ubehag at handle mod det man mener, er etisk rigtig (Kappel 1996). Side 18 af 114

19 I vores søgen efter informanter udarbejdede vi et informationsbrev (Bilag 2), som beskrev vores projekt nærmere i detaljer samt inklusionskriterierne. Informationsbrevet blev udleveret til teamleder i Distrikt 5 samt tovholderen i RKB ved et møde, hvor de havde mulighed for at stille os uddybende spørgsmål. Teamleder i Distrikt 5 og tovholder i RKB formidlede kontakten videre til de forskellige informanter, hvor de beskrev projektets formål. Vi udarbejdede en samtykkeerklæring (Bilag 3), som beskrev at interviewet ville blive optaget som en lydfil og at alt persondata ville blive anonymiseret og opbevaret fortroligt under hele forløbet. Alt indsamlet data vil blive destrueret ved afslutning af dette projekt. Vi havde flere forskellige diagnosegrupper indenfor det somatiske område, som vi skulle tage hensyn til, og var opmærksomme på at alle kunne forstå og underskrive samtykkeerklæring. I kontakten til informanterne var vi opmærksom på, at ensomhed kan betegnes som et tabu emne og det kan muligvis være følelsesladet for den enkelte borger. Ved udarbejdelse af interviewguide var vi opmærksomme på, at vores spørgsmål ikke var for nedladende og at de ikke fremstod som fordomme ift. emnet. I starten af dataindsamlingen var spørgsmålene ikke konfronterende, dog gav dette ikke fyldestgørende data. Vi var derfor nødt til at spørge mere direkte ind til emnet og være mere konfronterende. Vi var klar over at det kunne være risikabelt at være konfronterende, da det kunne være at folk trak sig fra samarbejdet eller at de svarede afvigende på spørgsmålene. I forbindelse med dagbog udarbejdede vi en skabelon, som blev udleveret efter interviewet med en briefing om forventningerne til dagbogens indhold. Dagbogen havde fokus på informantens indre tanker, følelser og egen oplevelse af dagligdagen og vi fik indblik i personens privatliv. Det var op til den enkelte informant at bestemme, hvor fyldestgørende dagbogen skulle være. Alt data ville blive opbevaret forsvarligt, anonymiseret og blive destrueret ved projektets afslutning. Vores fokus i projektet lå på borger i eget hjem, og vi var opmærksomme på at vi trådte ind i deres personlige verden og skulle tilpasse os efter dette af hensyn til selve informanten og dataindsamlingen. Under selve interviewsituationen lagde vi vægt på at tage hensyn til den enkelte informant, og hvad de kunne rumme tids- og følelsesmæssigt. Side 19 af 114

20 4.5 Dataindsamlingsmetode Udvælgelse af informanter Antallet af informanter bestemmes ud fra projektets formål (Kvale & Brinkmann 2009), og for at få svar på de spørgsmål man stiller, bør man foretage så mange interviews som muligt. Det er en fordel i kvalitative interviews at have et mindre antal informanter for at have mere tid til at forberede og analysere interviewene (Ibid). Det er vigtig at have med i overvejelserne, at for mange informanter kan give en overfladisk analyse, hvor 4-7 informanter kan give en dybdegående analyse (Malterud 2011) Inklusions- og eksklusionskriterier Her præsenterer vi vores inklusions- og eksklusionskriterier ift. vores informanter. Vi har valgt aldersgruppen 65+, fordi vi har fokus på ældreområdet, samt at vores baggrundsmateriale beskriver at alderdommen starter ved 65+. Derudover er det vigtigt at det er borgere, der bor i egen bolig og ikke på et plejehjem, da borgere på et plejehjem har andre forudsætninger ift. sociale aktiviteter. Inklusion Eksklusion Alder 65 + Køn Civilstatus Både mænd og kvinder Enlig Evt. mistet ægtefælle Nationalitet Født og opvokset i Skandinavien Anden etnisk af hensyn til sprog og kultur Boligsituation Bosat i Esbjerg I eget hjem Plejehjem/ældrecentre Ensomhedsfølelse Har oplevelsen af ensomhed Ikke selvvalgt ensom Selvvalgt ensom eller tilbagetrukket Side 20 af 114

21 Andet: Være i stand til at kunne svare relevant for sig selv Dement Kognitiv svækket Afasi Kriseramt Tabel 2 Inklusions- og eksklusionsskema Kontakt til informanter I starten af vores bachelorprojekt tog vi kontakt til distriktschefer i Esbjerg Kommune for at høre om de ønskede at deltage i projektet. Vi fik kontakt til områdecenter Hedelund (OCH) som satte os i forbindelse med fem mulige informanter. Vores interview gav ikke nogle brugbare data, idet de ikke oplevede følelsen af ensomhed som forventet, samt at de ikke levede op til vores inklusionskriterier. Idet dataene fra OCH ikke var brugbare, tog vi kontakt til Ældresagen og RKB for at komme i kontakt med eventuelle nye informanter. Ældresagen gjorde os opmærksomme på at emnet er tabubelagt, og at de ikke ville sætte os i kontakt med mulige informanter. RKB var interesseret i at deltage og vi fik etableret et møde med den lokale tovholder for RKB. Vi brugte mødet til at få generel information om RKBs arbejde i lokalområdet, samt hvordan de oplevede ensomhed blandt ældre. Ved mødet udleverede vi informationsbrevet, som beskrev nøje vores inklusionskriterier for udvalg af informanter. Vi gjorde tovholderen opmærksom på vigtigheden af opfyldelse af kriterierne for undgå samme fejl som på OCH. Under mødet spurgte vi ind til, om ensomhed var tabubelagt. Tovholderen mente ikke at de ældre så det som et tabuemne, men at der kunne være en forskel på mænd og kvinder, og at det oftest var kvinderne der tog kontakt til RKB. RKB formidlede kontakt til seks kvindelige informanter, hvor en af dem udgik på grund af (pga.) manglende tid. Side 21 af 114

22 4.5.4 Oversigt over informanter Informanter P1 (pilot- undersøgelse) K1 K2 K3 K4 Køn Kvinde Kvinde Kvinde Kvinde Kvinde Alder 94 år 83 år 78 år 90 år 89 år Udfyldelse af dagbog Civilstatus Enke Skilt Enke Enke Enke Helbreds- Dårlige ben Urinsyre- slid- KOL Dårlige Angina status og muskelgigt ben pectoris Børn 2 stk. 5 stk. (3 gået bort) 2 stk. 3 stk. 2 stk. (1 gået bort) Andet Inddraget på lige fod med de andre informanter Tabel 3 Oversigt over informanter Født og opvokset i Norge Flyttet til DK, da hun var 27 år Semistruktureret livsverdensinterview Steinar Kvale 4 beskriver det kvalitative forskningsinterview, som ( ) det halvstrukturerede livsverdensinterview. Det defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden (Kvale & Brinkmann 2009 s. 41) med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Ibid s. 19) ; Norsk professor i pædagogisk psykologi Side 22 af 114

23 Om formålet med interviewet skriver han: Tematisering af et interview indebærer også en afklaring af formålet med undersøgelsen undersøgelsens hvorfor, (Ibid s. 104) og Interview kan være eksplorative og hypoteseafprøvende(...) (Ibid) og ( ) indhentning af kvalitative beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på fortolkning af deres betydning ( ) Det har en række temaer, der skal dækkes, såvel som forslag til spørgsmål. Men på samme tid hersker der åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form ( ) (Ibid s. 129) Som tidligere nævnt havde vi først interviews på OCH, hvor vi udarbejdede et semistruktureret interview, med ikke konfronterende spørgsmål (Bilag 4), da emnet var tabubelagt. Disse interviews gav dog ingen brugbare data. Efter kontakt til RKB fortsatte vi med et semistruktureret interview (Ibid) som pilotundersøgelse, hvor spørgsmålene var mere konfronterende (Bilag 5). Dette gav få brugbare data, men samtalen virkede opstillet og gav ikke plads til informantens egen fortælling. På baggrund af dette vurderede vi, at vi var nødt til at ændre vores interviewmetode til det semistrukturerede livsverdensinterview (Ibid), da det kunne være med til at fremme dialogen og skabte fokus på informantens egne fortællinger (Bilag 6). For at gøre det trygt og dermed sikre os at informanterne havde tid til interviewet, fik de lov til at bestemme tid og sted indenfor en vis tidsgrænse (Danielson 2014). Under interviewet var to af gruppens medlemmer til stede, hvor en var primær interviewer og den anden var observatør og sekundær interviewer. Af hensyn til validiteten bestræbte vi os på at det skulle være de samme gruppemedlemmer, der foretog alle interviews. Vi optog interviewene elektronisk, for at få alle data med. Hvert interview blev indledt med en kort introduktion om bachelorprojektets formål (Ibid), og hvorfor vi kom til denne informant samt hvad denne kan bidrage med. For at sikre at inklusionskriterierne blev opfyldt, spurgte vi ind til disse som det første. Ved interviewets afslutning spurgte vi ind til hvordan interviewet havde været for den enkelte informant, om spørgsmålene havde været for konfronterende og om vi kunne have spurgt på en anden måde Interviewguide Ifølge Kvale indeholder et godt interviewspørgsmål to dimensioner, henholdsvis det tematiske og det dynamiske (Kvale & Brinkmann 2009). I designet af interviewguiden forsøgte vi at få begge dimensioner med i interviewet. Et livsverdensinterview er semistruktureret, og fungerer Side 23 af 114

24 mere som en samtale mellem informant og interviewer (Ibid). Intervieweren skal være stærk til at spørge ind til informantens fortælling og det kræver et stort kendskab til emnet og sensitivitet ift. den sociale relation (Ibid). Derfor valgte vi at lave en interviewguide, som var med til at sætte rammerne for interviewet ved brug af spørgsmål som vedrørte de væsentligste punkter ift. problemformulering. Fælles for alle spørgsmålene var at de nødvendigvis ikke skulle stilles i samme rækkefølge, men kunne tilpasses efter hvad der blev sagt i løbet af interviewet (Danielson 2014). Interviewguiden indeholdt temaer og stikord der fungerede som hjælp til intervieweren (Ibid), da vi var uerfarne indenfor livsverdensinterview. Her ses de overordnede temaer i interviewguiden: Opfyldelse af inklusionskriterier hos borgeren Hverdagen Kontakt til andre Følelsen af ensomhed Evt. tab af ægtefælle Vi udarbejdede guiden for at skabe overblik, men ønskede at bruge den så vi stadig kunne holde fokus på informantens fortælling Dagbog Dagbog bliver ofte brugt som forskerens værktøj, men sjældent som en deltager-dagbog (Clayton & Thorne 2000). Designet af dagbogen skal ifølge Louise Corti 5 (1993) indeholde en instruktion om, hvordan dagbogen udfyldes og at det er hensigtsmæssigt med enkelte spørgsmål til informanten. Dagbogen er ofte brugt i forbindelse med personlige interviews (Ibid). Tidsperioden for dagbogen skal gøres lang nok, så man får en beskrivelse af de fænomener man ønsker at undersøge, uden at det bliver en uoverkommelig byrde for informanten (Ibid). Vi anvendte vores interviews til at lave en screening for at se, om det var relevant at vores informanter førte dagbog. Formålet med dagbogen var at få et nærmere indblik i informanternes dagligdag for at understøtte data fra interviews. På forsiden af dagbogen var 5 Associate Director of the UK Data Archive and Head of the Producer Relations and Collections Development teams Side 24 af 114

25 der en beskrivelse over vores ønsker til dagbogen samt hvornår den blev afhentet (Bilag 7). Dagbogen skulle udfyldes over to til tre dage - af hensyn til tidsperspektivet for vores bachelorprojekt. Da pilotundersøgelsen gav få brugbare data, valgte vi fremadrettet at tilføje hjælpespørgsmål, som kunne gøre det lettere at skrive dagbogen (Bilag 8). Vi valgte i hjælpespørgsmålene at bruge ordet alenehed frem for ensomhed, fordi vi mente at ordet ensomhed kunne virke konfronterende, og vi frygtede at informanterne ikke ville udfylde dagbøgerne. Der var en side per dag samt en opsamling til sidst, som blev gennemgået på afhentningsdagen. Vi tog hensyn til vores informanters alder og helbredsstatus, og gjorde dagbogen letlæselig i form af stor skrift og på A4 sider. 4.6 Databearbejdning Her vil vi komme ind på hvordan vi bearbejder vores data Transskribering Den kvalitative forskningsproces omformer virkeligheden til tekst fra observation eller samtaler (Malterud 2011). Der findes ikke mange standardregler fra hvordan man omskriver talesprog til tekstsprog, men snarere en række valg man skal foretage sig (Kvale & Brinkmann 2009). Hvis der er flere der transskriberer, er det vigtigt at man bruger de samme procedure og kender disse på forhånd (Ibid). Den procedure er også bedre kendt som transskriberingsguide (Bilag 9). Det semistruktureret livsverdensinterview blev optaget som lydfil på mobiltelefon og blev transskriberet kort efter interviewene fandt sted. To af gruppens medlemmer som var til stede ved interviewet, stod for transskribering af interview. Lydoptagelserne blev først lyttet igennem og derefter blev de skrevet ned på computer, og lydoptagelserne blev stoppet en gang imellem for at få hele interviewet med Analysemetode Analysen er med til at give beskrivelser, begreber eller modeller eller en kombination heraf (Malterud 2011). Der skal desuden tages stilling til hvilket ambitionsniveau analysen skal lægge op til (Ibid). Vores ambition ift. projektet var både at vi ville udvikle nye beskrivelser af eksisterende begreber og udvikle nye begreber ud fra informanternes erfaringer og livsverden. Side 25 af 114

26 For at opnå vores ambitionsniveau brugte vi datastyret og tværgående analyse samt havde fokus på forskelle og ligheder, som nævnes i Malteruds tillempning af Giorgi s Fænomenologiske Metode (Ibid) Systematisk tekstkondensering Denne analysemetode er inspireret af Amedeo P. Giorgi 6 og senere modificeret af Kirsti Malterud 7 (2011). Formålet er at udvikle viden om informanters erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. Metoden er fænomenologisk funderet og ser efter essenser eller væsentlige kendetegn. Den er datastyret og egner sig til tværgående analyser af fænomener, som beskrives i et materiale fra mange forskellige informanter med henblik på udvikling af nye beskrivelser og begreber (Ibid). Vi valgte at være tværgående, da vi fik mange informationer indenfor en kort periode og fordi vores informanter sagde lidt af det samme Analysens fire trin Malterud (2011) beskriver en procedure, der gennemføres i fire trin: 1) at få et helhedsindtryk, 2) at identificere meningsbærende enheder, 3) kondensering og 4) at sammenfatte betydning. Vi valgte at dele analysen op i to dele - den første analyse omhandlede interviewene og den anden dagbøgerne Analyse af Interview Helhedsindtryk Malterud (2011) beskriver helhedsindtryk som en form for fugleperspektiv hvor man går fra vildnis til overordnede temaer og derved får et overblik over dataene. Efter individuel gennemlæsning af datamateriale, kom hvert gruppemedlem med nogle temaer som blev diskuteret fælles i gruppen. De foreløbige temaer var: Kontakt til andre Helbred Dagligdag Interesser Ensomhed 6 Amerikansk psykolog, udvikler af analysemetode til fænomenologien 7 Norsk seniorforsker og professor i almen medicin Side 26 af 114

27 Meningsbærende enheder Malterud (2011) beskriver meningsbærende enheder som en mere systematisk gennemgang af materialet, hvor temaer klassificeres til koder, som kan være med til at belyse problemformuleringen. Vi gennemgik vores datamateriale, linje for linje, for at finde meningsbærende enheder. Vi gav hvert tema en farve og kategoriserede de meningsbærende enheder ved at markere dem i teksten svarende til farverne i temaerne. Vi valgte at bruge farver til at markere koder for at systematisere og skabe overblik. Vi udarbejdede en matrice for at skabe overblik over, hvilke informanter der sagde noget om de forskellige meningsbærende enheder (Bilag 10). Efter gennemarbejdelse af vores data, valgte vi at beholde temaerne fra tidligere, da vi mente at de var dækkende ift. problemformuleringen og informanternes fortællinger. Derfor valgte vi at bruge dem til kodning: Kontakt til andre Helbred Dagligdag Interesser Ensomhed Kondensering Malterud (2011) beskriver kondensering som det trin, hvor vi identificerer og koder meningsbærende enheder, inddeler dem i subgrupper og henter mening ud af disse. Den del af materialet, som vi ikke henter meningsbærende enheder ud af, skal vi lægge fra os midlertidigt (Ibid). Hvilke subgrupper vi lægger vægt på, afgøres af det perspektiv vi læser vores data med - altså problemformuleringen. Koder Subgrupper Kontakt til andre Familie Venner Naboer RKB Side 27 af 114

28 Helbred Alderdom Mulighed for at komme rundt Sygdom Dagligdag Aktivitetstilbud Hjemmehjælp Interesser Nuværende interesser Tidligere interesser Ensomhed Tab/dødsfald/skilsmisse Følelsen af ensomhed Tabel 4 Kondensater Vi læste transskriberingerne igennem igen for at se om alle meningsbærende enheder var med i matricen. Vi fandt ud af, at subgruppen aktivitetstilbud var for teoristyret og ikke dækkede over vores data, derfor ændrede vi det til to nye subgrupper: dagligdag generelt og tilfredshed. Vi fandt ud af, at nogle meningsbærende enheder ikke kunne inkluderes i subgrupperne til koden kontakt til andre og fandt frem til en ny subgruppe under denne kode: ukendte personer. Koder Subgrupper Kontakt til andre Familie Venner Naboer RKB Ukendte personer Helbred Alderdom Mulighed for at komme rundt Sygdom Dagligdag Dagligdag generelt Tilfredshed Hjemmehjælp Side 28 af 114

29 Interesser Nuværende interesser Tidligere interesser Ensomhed Tab/dødsfald/skilsmisse Følelsen af ensomhed Tabel 5 Ændring af subgrupper Subgrupperne er nu analyseenheden, hvor der udarbejdes et kondensat - et kunstigt citat (Malterud 2011). Dette er et redskab til at fortætte og kondensere indholdet for hver subgruppe. Kondensatet er forankret i data og skal omsætte de meningsbærende enheder til en mere generel form. Vi udarbejdede kunstige citater i jeg-form, fordi de repræsenterede hver af deltagerne og skulle være tro mod det de selv sagde (Ibid). Citaterne i matricen delte vi ud, hvor der blev nævnt noget ift. de forskellige subgrupper. For at udarbejde kondensater, analyserede vi hver subgruppe tværgående i en tabel for at gøre det mere overskuelig (Bilag 11) Sammenfatning Malterud (2011) beskriver analysens sidste trin som en sammenfatning af vores fund i form af genfortællinger, som kan danne grundlag for nye beskrivelser eller begreber. Sammenfatningen holdes mod den oprindelige empiri, for at sikre validitet for data (Ibid). Med afsæt i de kondenserede tekster og udvalgte citater udarbejdede vi en analytisk tekst for kodegrupper og subgrupper, hvor vi belyste overfor læseren hvad vores data fortalte ift. problemformuleringen. De analytiske tekster blev skrevet i tredje person, fordi vores rolle var at genfortælle. Det var vigtigt at genfortællingen tydeligt bar præg af at vi formidlede essensen fra flere historier og ikke blot kiggede på de enkelte fortællinger (Ibid). De analytiske tekster vil blive beskrevet i resultatafsnittet og vil i det afsnit sammenholdt med resultaterne fra dagbogsanalysen. Gennem analysen af vores interviews kom vi frem til et nyt begreb, som udsprang fra flere af kodegrupperne: distraheringsaktivitet. Dette begreb vil blive beskrevet nærmere i slutningen af resultatafsnittet. Vi valgte at beholde vores koder som de endelig overskrifter: Side 29 af 114

30 Koder/overskrifter Subgrupper/underoverskrift Kontakt til andre Familie Venner Naboer RKB Ukendte personer Helbred Alderdom Mulighed for at komme rundt Sygdom Dagligdag Dagligdag generelt Tilfredshed Hjemmehjælp Interesser Nuværende interesser Tidligere interesser Ensomhed Tab/dødsfald/skilsmisse Følelsen af ensomhed Tabel 6 De endelige overskrifter og underoverskrifter Analyse af dagbøger Vi fortsatte med at bruge Malteruds tillempning af Giorgis fænomenologiske metode - systematisk tekstkondensering (2011) til analysen af dagbøger. Teorien bag de fire trin vil være den samme som i ovenstående analyse. Vores analyse af dagbøgerne var ikke så fyldestgørende som vi ønskede os, da det kun var P1 og K4 der udfyldte dagbøgerne Helhedsindtryk Efter individuel gennemlæsning af dagbøgerne kom hvert gruppemedlem med forslag til temaer. De foreløbige temaer var: Side 30 af 114

31 Besøg Dagligdag Sygdom Alenehed Meningsbærende enheder Vi gennemarbejdede vores data for at finde meningsbærende enheder, og markerede dem med farver ift. temaerne for at skabe overblik. Vi udarbejdede en matrice for at skabe overblik over, hvilke informanter der sagde noget om de forskellige meningsbærende enheder (Bilag 12). Efter gennemarbejdelse af materialet valgte vi at beholde vores temaer, da de var dækkende: Besøg Dagligdag Sygdom Alenehed Kondensering Vi udarbejdede subgrupper ift. koderne og relevans for problemformuleringen. Koder Subgrupper Besøg Familie Bekendte Dagligdag Dagligdag generelt Hjælp Tilfredshed Sygdom Udholdenhed Alenehed Følelsen af ensomhed Tabel 7 Koder og subgrupper Vi udarbejdede kunstige citater i jeg-form, fordi de repræsenterede hver af deltagerne og være tro mod dagbøgerne (Malterud 2011). Citaterne i matricen delte vi ud, hvor der blev nævnt Side 31 af 114

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Borger uden bolig EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER UDARBEJDET AF JETTE KAAE ROSENDAHL OG RACHEL MØLLER STUDIENUMMER ET29101 og et32118 STUDERENDE

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016 Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Ældre og plejebolig En kvalitativ undersøgelse om hvordan ældre oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig

Ældre og plejebolig En kvalitativ undersøgelse om hvordan ældre oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig Ældre og plejebolig En kvalitativ undersøgelse om hvordan ældre oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig Udarbejdet af Carina Jensen og Mille Derksen 29-05-2015 Studie nr: ET34108 og ET34138 Hold

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Livet Som Fleksjobber

Livet Som Fleksjobber Livet Som Fleksjobber Udarbejdet af Lena Boysen & Louise Juel Studienummer ET32122 & ET36135 Studerende ved University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Hold E36. Bachelorprojekt. Modul 14 Afleveringsdato:

Læs mere

Livet er en gave men det er også en opgave

Livet er en gave men det er også en opgave Bachelorprojekt i ergoterapi Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Livet er en gave men det er også en opgave - En kvalitativ undersøgelse af hvordan borgere med multipel sclerose

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Aktiviteter er simpelthen en oplevelse!

Aktiviteter er simpelthen en oplevelse! Aktiviteter er simpelthen en oplevelse! - Et oplevelsesbaseret perspektiv på ergoterapeutiske aktivitetskategorier Projektdeltagere: Ida Christensen, Susanne Skov Pedersen, Ane Blaabjerg Rasmussen og Lena

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem? Indhold Resume... 2 1.Projektets baggrund.... 2 2.Formål.... 2 3.Målgruppe.... 2 4. Problembeskrivelse.... 2 5.Problemformulering.... 3 6.Problemstillinger.... 3 7.Valg af dataindsamlingsmetode og enheder....

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Identity and home when living with advanced cancer

Identity and home when living with advanced cancer Identity and home when living with advanced cancer Ved lektor ved UCSJ, ergoterapeut, cand. pæd. og ph.d. studerende ved Syddansk Universitet, Jesper Larsen Mærsk Disposition Præsentation af forskningsprojektet:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Vaccinen der sætter sine spor

Vaccinen der sætter sine spor Vaccinen der sætter sine spor En kvalitativ undersøgelse af piger med symptomer opstået efter HPV-vaccinen og hvilken betydning det har for deres hverdag Maria Vendelbo Jensen Sanne Böhlers Stephanie Fredsgaard

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi , RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Aktivitetsvidenskab -

Aktivitetsvidenskab - Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

VEJEN TIL MOTIVATION

VEJEN TIL MOTIVATION ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT VEJEN TIL MOTIVATION - En kvalitativ undersøgelse af hvilke metoder ergoterapeuter anvender til motivering af depressive patienter Udarbejdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

At!være!patient!i!weekenden!kontra!hverdagen!

At!være!patient!i!weekenden!kontra!hverdagen! ! At!være!patient!i!weekenden!kontra!hverdagen!!!!!!!!!!!!!!!!2!et!kvalitativt!studie!af!patienters!oplevelser!!!!!!!!! Opgaveløsere:! Nina! Ravnborg! 166021!! Malene! Skov! Torp! 166275!! Katrine! Frikke!

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Rammer AT-eksamen 2019

Rammer AT-eksamen 2019 Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans. Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen HJEM KÆRE HJEM? Forfattere: Heidi Falk Busk Malene Bjerggaard Laustsen Tine C. Rosenberg Isaksen E10V Bachelor projekt University College Nordjylland - UCN Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Marie Bangsgaard

Læs mere

Fear$of$falling$$ $ hos$ældre$$ $

Fear$of$falling$$ $ hos$ældre$$ $ Fear$of$falling$$ $ hos$ældre$$ $ Enkvalitativundersøgelseafhvilkefaktorerderharbetydning forfearoffallinghosældremedtidligerefaldsamthvordandet påvirkerderesliv Fearoffallinghosældre$ Enkvalitativundersøgelseafhvilkefaktorerderhar

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere