1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Fra web 1.0 til web

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 2. 1.1 Problemformulering... 3 1.2 Metode... 4 1.3 Afgrænsning... 5. 2. Fra web 1.0 til web 2.0... 6"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Fra web 1.0 til web Web Web Udviklingen Sociale medier Facebook Popularitet Funktioner Typisk anvendelse af Facebook Understrømmen Facebook-stadier i virksomhedsregi Risikoen ved ikke at anvende Facebook som arbejdsredskab Faldgruber ved stadie 4 - tilvalg af Facebook Eksempel på stadie 4 virksomhed Day Birger et Mikkelsen Branchens betydning Kommunikationsmodel til analyse Facebook-aktiviteter Interaktionsparadigmet Modellens enkelte elementer Analyse af Day Birger et Mikkelsens Facebook-aktiviteter Afsender Modtager Meddelelse Medie Genre

3 5.3.6 Emne Kode Vurdering af kommunikationen Hensigtsmæssig anvendelse af Facebook Liste over tidligere omtalte kriterier for succes på Facebook Yderligere kriterier for succes på Facebook Strategi Sociale relationer Brugerværdi Social status Eksempel på stadie 5 virksomhed - Gestuz Analyse af Gestuz Facebook-aktiviteter Afsender Modtager Meddelelse Medie Genre Emne Kode Vurdering af kommunikationen Konklusion Litteraturliste Bøger E-bøger Artikler Hjemmesider Bilagsoversigt

4 1. Indledning Da World Wide Web begyndte at blive alment tilgængeligt i midten af 1990 erne, blev det primært brugt til distribution af information via hjemmesider, til en række passive modtagere (Dohn & Johnsen, 2009, s. 13). Og virksomhederne var i den forbindelse hurtige til at få deres elektroniske visitkort på nettet. Inden for de seneste år har måden vi anvender WWW på dog taget en drejning. Denne tendens kan betegnes som overgangen fra web 1.0 til web 2.0. Ændringen omfatter blandt andet, at vi i højere grad i dag bruger WWW som platform for interaktion og samarbejde mange brugere imellem, end som et middel til at transmittere en meddelelse fra en afsender til en modtager (Dohn & Johnsen, 2009, s. 14). I takt med denne udvikling er der opstået en række forskellige sociale medier, som netop har brugerinvolvering i centrum. Et af dem er Facebook. Dette sociale netværks site har været i rivende udvikling siden begyndelsen i 2004, og i øjeblikket har 325 millioner mennesker på verdensplan en Facebookprofil (O Neil, 2009, s. 1). Alene i Danmark er tallet på nuværende tidspunkt oppe på 2,2 millioner, hvilket svarer til ca. 40 % af den samlede danske befolkning (se bilag 1). I den forbindelse dukker flere og flere konsulentvirksomheder op, med tilbud om kurser i anvendelsen af sociale medier i virksomhedssammenhæng, som IBC Euroforum Aps, der har specialiseret sig i web management (se bilag 2). Overordnet set oplever vi altså en udvikling i måden at anvende WWW på. Men spørgsmålet er, om danske virksomheder har været lige så hurtige til at tage mulighederne i web 2.0 til sig, som i web 1.0. Min formodning er, at mange virksomheder endnu ikke får fuldt udbytte af de nye muligheder, som fx Facebook giver. Derfor vil jeg i dette projekt se nærmere på danske virksomheders tilstedeværelse på, og aktive anvendelse af Facebook for at forsøge at indkredse, hvordan de kan finde deres plads og spille deres rolle, således at der drages nytte af de fremherskende tendenser. 1.1 Problemformulering Ifølge blandt andre Jeremiah Owyang, forsker i sociale medier, er det optimale at lave en overordnet strategi for en virksomheds tilstedeværelse på nettet i bred forstand (Poulsen, 2008, s. 1). Og ideelt set bør virksomheder koordinere deres markedskommunikation, i form af en overordnet 3

5 strategi for, hvordan kommunikationen gennem reklamer i traditionelle medier og kommunikationen på WWW foregår, så de forskellige tiltag supplerer hinanden. I denne opgave har jeg dog valgt at stille skarpt på virksomheders kommunikationsmuligheder på Facebook, for inden for rammerne at kunne dykke dybere ned. Den måde jeg snævrer projektet ind på, er altså ved at fokusere på et enkelt socialt medie, i forbindelse med virksomheder i bred forstand, frem for at se på en enkelt virksomhed i forhold til en række forskellige sociale medier. På baggrund af dette lyder problemformuleringen for projektet som følger: Hvordan kan danske virksomheder optimere deres markedskommunikation via Facebook så det stigende antal brugere på sitet, samt mulighederne i web 2.0, udnyttes? 1.2 Metode Besvarelsen af overstående problemformulering baseres overvejende på teori, i form af diverse bøger og artikler inden for emnet sociale medier. Opgaven indledes med en uddybning af overgangen fra web 1.0 til web 2.0. En afklaring af, hvad web 2.0 er, er et nødvendigt grundlag for i sidste ende at finde frem til hvordan mulighederne i web 2.0 bedst udnyttes. Dernæst følger en definition af henholdsvis sociale medier og Facebook. Disse afsnit fungerer som introduktion til emnet, og som udgangspunkt for den videre analyse. Derpå sættes danske virksomheders typiske brug af Facebook i fokus. Da det kan være svært at fremsætte et entydigt svar, påpeges her nogle tendenser, som er kendetegnende for danske virksomheder i øjeblikket. I forlængelse at dette analyseres et konkret eksempel på Facebook-brug i virksomhedsregi, for at sætte de nuværende tendenser i perspektiv. Med afsæt i foregående afsnit, undersøges herefter de tiltag danske virksomheder bør tage i forhold til Facebook for at forbedre markedskommunikationen. Afsnittet afdækker nogle grundlæggende retningslinjer for den eksterne kommunikation på Facebook, og det ville på den måde kunne fungere som guideline for virksomheder i erhvervslivet. Dette afsnit efterfølges ligeledes af et konkret eksempel, for at give et billede af, hvordan man som virksomhed fx ville kunne udnytte Facebook i praksis. Afslutningsvis afrundes opgaven med en konklusion. Typisk anvendelse af Facebook og Hensigtsmæssig anvendelse af Facebook, med tilhørende eksempler, fungerer som kontraster. De konkrete eksempler er valgt ud fra det specifikke stadie virksomheden befinder sig i (afsnit 4.2), i forhold til deres til deres stillingtagen til, og anvendelse 4

6 af Facebook. Således er eksemplerne i afsnit 5 og 7 valgt for at afdække henholdsvis en stadie 4 og stadie 5 virksomhed. Eksemplet på stadie 4 virksomheden skal illustrere hvordan Facebook er tilvalgt, men uden de store overvejelser til den optimale anvendelse af det sociale medie. Hvorimod eksemplet på stadie 5 virksomheden skal vise hvordan Facebook er blevet implementeret, med strategiske overvejelser om hensigtsmæssig anvendelse. For at have et ensartet grundlag at analysere de to eksempler på, er disse valgt med udgangspunkt i samme branche, nemlig tøjbranchen. Virksomhederne, eller mærkerne, har yderligere nogenlunde samme målgruppe og er nogenlunde lige prestigefyldte, hvorfor det er relevant at sammenligne de to. Eksemplerne omhandler derfor henholdsvis Day Birger et Mikkelsen, samt Gestuz og deres anvendelse af Facebook. Eksemplerne analyseres ud fra en kommunikationsmodel som defineres i opgaven. 1.3 Afgrænsning Som nævnt ovenfor er opgaven teoretisk funderet. Hverken en kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse vil blive gennemført som et led i processen, da jeg i forbindelse med projektet søger at afklare generelle retningslinjer for virksomheders optimale anvendelse af sociale medier. Havde jeg taget udgangspunkt i en enkelt virksomheds brug af sociale medier, og en optimering af denne, havde empiri på området været ideelt. Men idet undersøgelsesenheden i projektet har et så bredt omfang, anvender jeg overvejende teori i min argumentation, for ikke at komplicere processen unødigt. Undersøgelsen af de tiltag danske virksomheder bør tage i forhold til Facebook, for at forbedre markedskommunikationen, er som nævnt i metode afsnittet tænkt som et sæt af overordnede retningslinjer for den eksterne kommunikation på Facebook. Dermed ekskluderer jeg konkrete eksempler på specifikke Facebook-funktioner, - applikationer mv., da der findes et hav af løsningsforslag. Yderligere undlades dette for at undgå, at opgaven kommer til at bære for meget præg af en step-by-step / Facebook for dummies guide. 5

7 2. Fra web 1.0 til web 2.0 Opfindelsen af internettet har sat nye standarder for hvordan vi kommunikerer med hinanden, og for hvordan samfundet fungerer i det hele taget. Da internettet blev introduceret, opstod en mulighed for almindelige mennesker, for at kommunikere med andre mennesker overalt i verden og for at indhente diverse informationer (Holm, 2006, s. 13). Men det var først i midten af 1990 erne, da internettet begyndte at blive alment tilgængeligt, at muligheden for alvor begyndte at blive udnyttet. 2.1 Web 1.0 Denne tidlige udgave at internettet er ofte betegnet som web 1.0. Etiketten er hentet fra softwareudvikling og skal symbolisere et versionsnummer på et system som kan videreudvikles og forbedres (Dohn & Johnsen, 2009, s. 33). Betegnelsen web 1.0 kan altså forstås som en fase i den teknologiske udvikling. Kendetegnende for web 1.0 er, og i særlig grad var, at kommunikationen tager afsæt i massekommunikation fra én til mange. Afsenderen er den aktive og fungerer som gatekeeper. Det er afsenderen der sætter dagsordenen og bestemmer hvad der skal kommunikeres ud til massen, og i hvilken form (Holm, 2006, s. 15). Modtagerne, eller massen, opfattes i høj grad som passive, og kommunikationen er lykkedes når modtageren har forstået afsenderens budskab. Der skubbes på den måde også en masse information ud til massen, som afsenderen blot kan håbe på nogen gider se, hvilket kaldes push kommunikation. 2.2 Web 2.0 I dag betegnes WWW i udpræget grad dog som web 2.0. Denne etikette skal ikke forstås som en opgradering, men nærmere som en ny generation af websites (Andersen, 2008, s. 5). Det er ikke årstallet der bestemmer om vi bevæger os inden for web 1.0 eller web 2.0, men derimod måden vi bruger nettet på. Web 1.0 er derfor endnu ikke et afsluttet kapitel. Der forekommer ofte blandingsformer af web 1.0 og web 2.0, og det kan derfor være svært at definere et site som enten det ene eller det andet. Der er nærmere tale om i hvor høj grad et site kan defineres som web 1.0 eller web 2.0, alt efter hvor mange karakteristiske træk sitet indeholder: 6

8 Det er ikke muligt at opregne en helt fast liste af kendetegn, som skal være til stede for, at et website/en webaktivitet er web 2.0. I stedet er det muligt at pege på en række typiske træk og derudover at henvise til sites og aktiviteter, som er paradigmatiske for web 2.0. (Dohn & Johnsen, 2009, s. 16). 2.3 Udviklingen Den generelle tendens på WWW i øjeblikket er dog den, at det i vid udstrækning er præget af web 2.0 karakteristika. Mange websites har udviklet sig fra udgivelse, til kollaborativ skabelse af information og fra statisk indhold, til interaktion om indhold. Web 1.0 bliver populært kaldet read web, fordi modtageren opfattes som læser der blot navigerer og tilegner sig information. Hvorimod web 2.0 har fået betegnelsen write web eller social web, fordi modtageren opfattes som bruger der interagerer med andre, også om indhold. Betydningen af massekommunikation har ændret sig. Begrebet indbefatter nu tovejs kommunikation fra mange til mange (Holm, 2006, s. 15). Afsenderen fungerer ikke længere som gatekeeper og kommunikationen er domineret af pull frem for push. Magtfordelingen er udlignet og grænsen mellem afsender og modtager er sløret, idet modtagerne fungerer som medproducenter, der selv kan sætte dagsordenen. Brugerne trækker de informationer ud de har brug for, ved at klikke sig frem til essensen, frem for at få en masse relevant og irrelevant information kastet i hovedet af en afsender. 7

9 Interaktion, dialog, samarbejde, bruger-/modtagercentrering mv. er således nøgleord der karakteriserer web 2.0. Davis definerer yderligere web 2.0 således: Web 2.0 is an attitude not a technology. It's about enabling and encouraging participation through open applications and services. By open I mean technically open with appropriate APIs but also, more importantly, socially open, with rights granted to use the content in new and exciting contexts" (Davis, 2005, s. 1) Web 2.0 skal I hans perspektiv ikke forstås som nye smarte teknologier, men nærmere som holdningsændringer. Disse holdningsændringer ligger i måden vi anvender teknologierne, herunder en mere social tilgang i form af dialog. Overordnet set kan man sige, at der som sådan ikke er noget nyt i web 2.0. Det er blot gamle teknologier, som bliver sat under nyt lys, i takt med at internettet er blevet en integreret del af vores hverdag. Teknologien er blevet mere tilgængelig og anvendelig, og vi har på den måde gradvist fundet nye måder at udnytte mulighederne i allerede eksisterende værktøjer. Derved er vi blevet mere fortrolige med disse værktøjer, og har implementeret dem i vores dagligdag. Dog ligger der med al sandsynlighed endnu flere muligheder gemt i WWW, som vi endnu ikke har fået øjnene op for. Måden vi anvender WWW på i øjeblikket, vil givetvist gradvisvist ændre sig og vi vil dermed bevæge os over mod endnu en ny generation af websites med etiketten web

10 3. Sociale medier Sociale medier kan kort defineres som de medier der understøtter web 2.0 kommunikationsmønsteret mange til mange. De indeholder derfor i alle tilfælde mange til mange samtale funktioner. Ifølge Antony Mayfield, som har skrevet e-bogen What is social media, kan sociale medier bedst betegnes som en ny type online medie, der deler følgende karakteristika; deltagelse, åbenhed, samtale, fællesskab, sammenhæng (Mayfield, 2008, s. 6). Alle der har interesse kan deltage på sociale medier, fx via bidrag til indhold, deling af information, kommentarer mv. Mediet gør det derudover muligt for deltagere, at danne fællesskaber hvorigennem de kan dele interesser, samt at klikke sig ind på andre sider, ressourcer, personer mv. via links. Der findes på nuværende tidspunkt seks typer af sociale medier; sociale netværk, blogs, wikis, podcasts, forumer og indholdsfællesskaber (Mayfield, 2008, s. 7). Den type der er vigtig i denne sammenhæng er sociale netværk, idet Facebook er et af de absolut største inden for kategorien. Af andre sociale netværk kan Twitter, LinkedIn og MySpace fx nævnes. Sociale netværkssider giver brugere mulighed for at opbygge personlige websider, for på den måde at kunne komme i kontakt med venner, som man kan dele indhold med. 3.1 Facebook Facebook hører altså ind under kategorien sociale netværk, som er en underkategori til sociale medier. I henhold til citatet i afsnit 2.2, kan man yderligere betegne Facebook som værende paradigmatisk for web 2.0. Det er brugerne der ejer det sociale netværk, forstået på den måde at det er brugerne der tilsammen skaber indholdet. Facebook blev oprettet d. 4. februar 2004 af Harvard-studerende Mark Zuckerberg. I starten var der kun adgang for studerende med en universitets -adresse, men i september 2006 blev Facebook gjort tilgængelig for alle typer af -adresser (Holzner, 2008, s. 7). Det betyder at absolut alle med en gyldig -adresse, i dag kan oprette en profil på Facebook. 9

11 3.1.1 Popularitet Som nævnt i indledningen har mange benyttet sig af dette. I skrivende stund er mere end 325 millioner mennesker verden over på Facebook. Og Danmark er med sine ca. 2,2 millioner brugere blevet udnævnt til verdens største Facebook-nation, med det højeste antal profiler pr. indbygger (Kastrup, 2009, s. 1). Facebook ryger også ind på en suveræn førsteplads over danskernes foretrukne sociale netværkstjenester, idet 95 % af dem der er tilknyttet en social netværkstjeneste i Danmark, er tilknyttet Facebook (Danmarks Statistik, 2009, s. 22). Derudover menes Danmark at være det Facebook-land hvor gennemsnitsalderen er højst (Kastrup, 2009, s. 1). 87 % af Facebookbrugerne i Danmark er over 18 og 50 % er over 30 (Lemberg, 2009, s. 1). Disse tal viser at fordommen om, at det kun er teenagere der er på Facebook, ikke holder stik Funktioner Omdrejningspunktet på det sociale netværk er i høj grad venner. Ideen bag Facebook er at komme i kontakt med venner og holde kontakten til dem. Ens kontakter kaldes altså venner på Facebook, selvom betegnelsen kan dække over alt fra gamle skolekammerater, til familiemedlemmer, til nære venner, til bekendtes bekendte osv. Det handler altså i høj grad om at skabe og vedligeholde sit netværk og Facebook gør det muligt at være social, uden at skulle mødes face-to-face. Men der ligger flere funktioner i det sociale medie, som understøtter det at pleje sit netværk. Fx kan man ligge personlige billeder ud fra diverse begivenheder og dele dem med sine venner. Det er også muligt at kommentere andres profiler ved at tilføje kommentarer til billeder, statusopdateringer, vægopslag mv. Derudover kan Facebook-brugere samle sig i grupper om bestemte fælles interesser og udveksle tekst og billeder. Endvidere har Facebook opbygget en samling af værktøjer, også kaldet applikationer, der gør det lettere at kommunikere med omverdenen. Der findes fx et nyhedsbureau, et postkontor, en billedcentral, samt programmer til at lave fansider, annoncer, begivenheder mv. For at supplere de indbyggede hjælpeprogrammer har Facebook yderligere gjort det muligt for diverse programmører at bidrage med applikationer. Dette har kunnet lade sig gøre, idet Facebook er en relativt enkel og åben platform, som er udarbejdet i kodesproget PHP - Personal Home Pages. PHP fungerer som Open Source, hvilket vil sige at sproget er udviklet i et åbent samarbejde og er gratis at bruge (Juhler, 2009, s. 5). Facebook appellerer således til at brugerne selv skal være med til at skabe rammerne for indholdet, og på den måde bestemme netværkets udvikling. 10

12 4. Typisk anvendelse af Facebook Facebook har de seneste år været et omdiskuteret emne. Diskussionerne har haft mange forskellige udgangspunkter og vinkler, men grundlæggende skyldes opmærksomheden hele den revolution Facebook har bragt med sig. At så mange skulle oprette en profil, havde ingen sandsynligvis ventet da Facebook blev lanceret. Og netop fordi så mange har registreret sig som brugere, eller har taget aktiv stilling til tilbuddet, har mange en mening om Facebook og måden det fungerer på. Emnet bliver derfor hyppigt taget op i medierne, og mellem mennesker generelt. Både på grund af det store antal deltagere, men også på grund af, at mediet har ændret den måde vi kommunikerer med hinanden på, hvilket i mange tilfælde samtidig har ændret forholdet til vores relationer. Men ændringerne har endnu i høj grad begrænset sig til den private sfære: De fleste danskere har efterhånden fået øje på Facebooks fordele for deres private netværk, men danske virksomheder har ikke aktivt taget stilling til, hvordan medarbejdernes brug af Facebook kan skabe værdi for virksomheden. (Morgenstjerne, 2009, s. 1) Bølgen har altså endnu ikke for alvor ramt erhvervslivet. Facebook opfattes af mange virksomheder stadig som et privat værktøj, frem for et arbejdsredskab. En af grundene til dette kan være, at mange virksomhedsledere idag opfatter sociale medier som et overvældende fænomen, som de på det nærmeste har udviklet en frygt for. 4.1 Understrømmen Charlene Li og Josh Bernoff, forfattere af bogen Groundswell, beskriver de nye sociale strukturer og tendenser som en understrøm, der har udviklet sig online, idet folk har fået nogle værktøjer til at oprette forbindelse til hinanden, på forskellige måder. De sociale medier har gjort det muligt for almindelige mennesker, at give deres mening til kende om alt fra politiske forhold til produkter, hvilket har forårsaget at magten stille og roligt er blevet overdraget til individer og fællesskaber, frem for organisationer og virksomheder (Li & Bernoff, 2009, s. 9). Understrømmen dækker derfor over mere end aktuelle teknologier. Den omfatter også den grundlæggende adfærdsændring der sker på WWW. Understrømmen, eller Groundswell, kan således beskrives som; En social tendens, hvor folk bruger teknologier til at få de ting, de har brug for, fra hinanden, i stedet for at få dem fra 11

13 traditionelle institutioner som fx virksomheder (Li & Bernoff, 2009, s. 26). Denne tendens kan for nogle virksomheder virke som en trussel. Billedligt talt frygter nogle ledere, at understrømmen vil trække benene væk under dem, og derfor holder de sig hellere helt væk fra vandet. 4.2 Facebook-stadier i virksomhedsregi Efter min overbevisning kan man på den baggrund tale om fire forskellige stadier en virksomhed kan befinde sig på, i forhold til sociale medier. Her defineres de specifikt i relation til Facebook: 1. Virksomheden har ikke taget stilling til Facebook 2. Virksomheden overvejer Facebook 3. Virksomheden har fravalgt Facebook 4. Virksomheden har tilvalgt Facebook 5. Virksomheden har implementeret Facebook Virksomheder der befinder sig i første stadie har ikke taget aktiv stilling til brugen af Facebook i virksomhedsregi. Enten har man ikke ønsket at sætte sig ind i mulighederne, eller også er man slet ikke bevidst om dem. Ofte er eksempler på dette at finde blandt traditionsbundne virksomheder. Andet stadie er overvejelsesstadiet. Her er man i gang med at undersøge mulighederne nærmere, og virksomheden vender argumenterne for og imod inddragelse af Facebook. Et eksempel på dette er A.P. Møller Mærsk, som er i gang med at undersøge mulighederne for at bruge de sociale medier mere aktivt i virksomhedsregi (Morgenstjerne, 2009, s. 1). I tredje stadie har virksomheden taget aktiv, men negativ stilling. Man har bevidst fravalgt Facebook som arbejdsredskab og har på den måde helt meldt sig ud. Enten har understrømmen virket for overvældende og ses som en trussel, eller også har virksomheden ikke har haft ressourcerne. Et eksempel på dette er Vestas. Vestas har en politik omkring sociale medier, men her defineres Facebook som et privat anliggende og ikke som et arbejdsredskab (Morgenstjerne, 2009, s. 1). I dette tilfælde har virksomheden haft ressourcerne, idet de er et verdensomspændende firma, men har ikke valgt at tage kampen op mod understrømmen. I fjerde stadie har virksomheden taget aktiv, og positiv stilling. Man har her taget en beslutning om at gå på Facebook. Man har oprettet en profil og plejer den. Men det er ikke sikkert at man har 12

14 undersøgt understrømmen nøje, og heller ikke sikkert at man har lavet en strategi for Facebookaktiviteterne. Et eksempel på en virksomhed i fjerde stadie analyseres i afsnit 5.3. Når en virksomhed befinder sig i femte stadie, har denne taget aktiv, og positiv stilling. Man har oprettet en profil, som løbende opdateres og fornyes. Der er udarbejdet en strategi for Facebookaktiviteterne og disse centreres omkring brugerne/kunderne. Understrømmen ses som en mulighed frem for en trussel. Et eksempel på en virksomhed i femte stadie analyseres i afsnit Risikoen ved ikke at anvende Facebook som arbejdsredskab Der findes adskillige virksomheder inden for hvert af de fire stadier. Det er svært at sige noget om præcist hvor mange der befinder sig hvor, men den største kategori er nok stadig stadie et. Mange virksomheder kender ganske enkelt ikke til de mange muligheder Facebook danner rammerne om. Mange virksomheder har dog generelt en tendens til at tro, at man vælger den lette og sikre løsning, ved ikke at bruge Facebook som et arbejdsredskab. Men man skal som virksomhed, især i stadie et, to og tre, være opmærksom på at understrømmen ikke er forsvundet, fordi man undgår den. Brugerne på Facebook har mulighed for selv at skrive noget om en hvilken som helst virksomhed, eller et hvilket som helst produkt. Og ved ikke at være aktiv på Facebook, har virksomheden ingen kontrol over hvad der bliver sagt. Er man derimod et skridt foran, ved fx at oprette en virksomhedsprofil som ligger op til debat, kan man styre slagets gang ved at reagere på kommentarer af både positiv og negativ karakter. Understrømmen er der om man vil det eller ej. Derfor kan man som virksomhed drage nytte af at se den som en mulighed frem for en trussel. Hvis man frygter understrømmen er der stor risiko for at den trækker benene væk under dig, hvorimod den kan hjælpe dig fremad hvis man går til den med åbent sind og positivitet. 13

15 4.2.2 Faldgruber ved stadie 4 - tilvalg af Facebook Som tidligere nævnt er markedet sandsynligvis præget af virksomheder i stadie et. Men der findes også en del virksomheder inden for fjerde stadie. Disse vil jeg se nærmere på i dette afsnit, ved at påpege en række faldgruber som kan gøre sig gældende for disse virksomheder. Virksomheder i fjerde stadie har kastet sig ud i det store Facebook-hav med lukkede øjne, kunne man måske tilføje. For benarbejdet har på dette stadie ofte ikke været gennemarbejdet grundigt nok. Man har måske ikke lige fået udarbejdet en strategi for forløbet, og har på den måde ikke tænkt aktiviteterne ind i et større perspektiv. Tiltagene virker måske på kort sigt, men kan risikere at glide ud i sandet på længere sigt. Derudover glemmer virksomheder, der opretter en profil på Facebook ofte at tænke web 2.0 tendenserne ind i aktiviteterne. De glemmer det nye kommunikationsmønster, som ligger op til interaktion, frem for transmission. Kommunikationen bliver baseret på envejskommunikation, hvor det udelukkende er virksomheden der kaster information ud til modtagerne push kommunikation. Virksomheden glemmer at motivere modtagerne til deltagelse. Man ignorer på det nærmeste brugerne ved ikke at reagere på kommentarer, og der bliver derved aldrig skabt en dialog. På den måde bliver kommunikationen, ofte ubevidst, afsendercentreret frem for modtagercentreret. Virksomheden fokuserer på hvad der ville gavne dem selv at få ud til modtagerne, i stedet for at tilpasse kommunikationen efter hvad der interesserer dem. Modtagerne bliver aldrig medproducenter af indholdet. Den kollaborative skabelse af indhold udebliver idet ytringer blot bliver kastet ud, uafhængigt af hinanden. Samlet set er det der ofte går galt, at virksomheder der går på Facebook læner sig for meget op af web 1.0 og de gamle standarder for massekommunikation. På den måde risikerer virksomhedens tilstedeværelse at komme til at bære præg af en reklamesøjle, hvilket ikke er intentionen med Facebook. 14

16 5. Eksempel på stadie 4 virksomhed Day Birger et Mikkelsen I forlængelse af forrige afsnit, analyseres i dette afsnit et eksempel på en stadie 4 virksomhed. For at opsummere, drejer dette sig om en virksomhed, som har taget skridtet og er gået på Facebook, men sandsynligvis uden af have gjort sig de store strategiske overvejelser forinden. Som nævnt i afgrænsningen stilles to virksomheder inden for samme branche op overfor hinanden, for på bedst muligvis at kunne afdække forskellen i anvendelsen af Facebook. Derfor vil jeg indledningsvist belyse hvilken betydning branche har for forudsætningerne for succes på Facebook, hvorefter Day Birger et Mikkelsens Facebook-aktiviteter analyseres. 5.1 Branchens betydning Ifølge Officekonsulenterne (Kjær, 2009, s. 1) bør alle brancher være repræsenteret på Facebook. Efter deres mening er det underordnet om den pågældende virksomhed sælger tøj eller møtrikker, så længe den rette strategi vælges. Men med den kendsgerning in mente, at Facebook i høj grad handler om selviscenesættelse, vil nogle brancher have et forspring i forhold til andre. Anders Colding-Jørgensen, Internetpsykolog med fokus på sociale medier, argumenterer for, at Facebooks omdrejningspunkt er online social status og identitetsskabelse (2009, s. 1). Han pointerer at hver gang vi tilslutter os et fællesskab, eller deler indhold, så er det synligt for alle. Når vi traditionelt går på virksomheders website eller tilmelder os mail-lister, for fx at modtage nyhedsbreve, sker det mellem os selv og virksomheden. Men når vi tilslutter os noget på Facebook, kan potentielt alle ens forbindelser se det (Colding-Jørgensen, 2009, s. 1). Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen sammenligner i den forbindelse det at tilslutte sig et element på Facebook, med at hænge en plakat op på væggen derhjemme. Dette betyder at online social status er blevet en afgørende faktor for tilvalg, og også fravalg, af elementer vi tilslutter os på Facebook. Elementerne siger nemlig noget om hvem vi er som personer, og derfor prioriterer vi de elementer som får os til at tage os godt ud. På medier som Facebook viser vi desuden vores identitet ved at associere os med bands, brands og budskaber. Det sker blandt andet ved at melde os i grupper og blive fans af pages vi synes passer til den identitet vi gerne vil signalere (Colding-Jørgensen, 2009, s. 1). Derved har virksomheder som i forvejen fungerer som identitetsskabere en fordel. Facebook-brugere, inden for målgruppen, kan på forhånd have en præference for det image virksomheden har, hvilket gør sandsynligheden større for, at disse tilslutter sig virksomhedens Facebook-aktiviteter. Dette gør sig 15

17 gældende for Day Birger et Mikkelsen, og også Gestuz som vi ser nærmere på i afsnit 7.2, idet tøj i høj grad er med til at signalere hvem vi er, eller gerne vil være, som personer. Dette forspring gør, at virksomhederne i lavere grad er nødsagede til at tænke ud af boksen, i form af at komme på en unik, kreativ og nyskabende idé. Det skal ikke afvises at det i mange tilfælde kan fungere som endnu et plus for virksomheden at gøre det, men det er ofte meget ressourcekrævende. Derfor kan virksomheder, som i forvejen appellerer til selviscenesættelse, med fordel holde sig til den mere sikre og knapt så omkostningstunge løsning. I overført betydning kan man også sige, at virksomheder der appellerer til selviscenesættelse, såsom tøjvirksomheder, starter et trin højere på stigen for succes på Facebook. Der skal lægges knapt så mange kræfter i at gøre sig attraktiv over for målgruppen, i forhold til at bevæge sig inden for en branche, som generelt set er knapt så appellerende til selviscenesættelse, såsom en stålvirksomhed. En stålvirksomhed ville godt kunne udvikle en unik idé og på den måde drage nytte af Facebook, men identitetsskabende virksomheder har som udgangspunkt blot bedre forudsætninger for succes. 5.2 Kommunikationsmodel til analyse af Facebook-aktiviteter Den kommunikationsmodel jeg vælger at opbygge og anvende i forbindelse med analysen af Day Birger et Mikkelsens Facebook-aktiviteter tager udgangspunkt i Interaktionsparadigmet. Baggrunden herfor er at denne kommunikationstilgang egner sig godt til Facebook, idet dette medie netop er paradigmatisk for web 2.0. Valget af kommunikationsmodel er således truffet på baggrund af mediet som helhed, frem for det konkrete eksempel. Det er derfor den overordnede kommunikationsform på Facebook der har været bestemmende for valget, frem for den konkrete måde at kommunikere på, i forbindelse med Day Birger et Mikkelsens Facebook-aktiviteter. Inden kommunikationsmodellen tages i brug i praksis, vil jeg i følgende afsnit redegøre for henholdsvis opfattelsen af interaktionsparadigmet, samt baggrunden for valget af de enkelte elementer i den udarbejdede model, som belæg for modellens egnethed som analyseværktøj Interaktionsparadigmet I tidens løb er der blevet fremstillet et hav af forskellige kommunikationsmodeller. Alle disse modeller kan dog overordnet opdeles i to grundopfattelser, nemlig transmissionsparadigmet og 16

18 interaktionsparadigmet. Inden for transmissionsparadigmet opfattes kommunikation som overførsel af et budskab fra en afsender til en modtager. Kommunikation betragtes som en afgrænset handling der har en begyndelse og en afslutning, hvor afsenderen er den aktive, og modtageren den passive. Information anses derved som et objekt der kan besiddes, sendes og modtages. Inden for interaktionsparadigmet ser billedet dog noget anderledes ud og defineres af Frandsen, Halkier & Johansen således: Kommunikation betragtes ikke snævert som en enkelt afgrænset handling inden for en kommunikations situation, men mere bredt som en kompleks dynamisk proces, hvor mennesker skaber mening i deres omgang med hinanden, og hvor det er vanskeligt, hvis overhovedet muligt, at udpege en begyndelse og en afslutning. (2002, s. 64.) Kommunikation, i forbindelse med interaktionsparadigmet, opfattes altså som interaktion gennem budskaber og som en dynamisk og strategisk proces, hvor både afsender og modtager er aktive aktører. Begge aktører er lige involverede i at skabe mening, og på den måde kan man sige at modtageren er en slags medafsender. Disse karakteristika har adskillige ligheder med web 2.0 karakteristikaene, hvorfor interaktionsparadigmet netop er valgt som udgangspunkt for analysen Modellens enkelte elementer Når man skal analysere en hvilken som helst tekst er det vigtigt at fastsætte et formål med analysen. I dette tilfælde er formålet at finde frem til, hvordan afsenderen kommunikerer på Facebook, med henblik på at fastslå, om aktiviteterne er et eksempel på vellykket kommunikation Med afsæt i dette, samt interaktionsparadigmet, er følgende kommunikationsmodel opstillet, som analyseredskab til kommunikationen på Facebook. 17

19 For at en kommunikationsmodel kan betegnes som en kommunikationsmodel, skal den som minimum indeholde afsender, budskab, modtager og medie. Disse elementer er altså fundamentale. Det der rækker ud over disse fundamentale elementer i denne opstillede model er derfor; at der er to-vejs pile mellem henholdsvis afsender og meddelelse, og meddelelse og modtager, hvilket indikerer at vi bevæger os inden for interaktionsparadigmet. Modtageren har mulighed for at reagere på afsenderens meddelelse osv. at elementet kontekst er tilføjet til afsender og modtager. Ingen tekst er uafhængig af sin kontekst og derfor er konteksten relevant for analysen. På Facebook har vi yderligere at gøre med skriftlig kommunikation, hvor afsender og modtager befinder sig i forskellige kontekster. Og fordi de forskellige kontekster aktørerne befinder sig i kan have betydning for meddelelsen og afkodningen af denne, kontekst elementet delt op i to. At genre, emne og kode er inkluderet i kommunikationsmodellen. Elementerne har alle indflydelse på vurderingen af tekstens effektivitet. For at kunne konkludere om teksten er et godt eller dårligt eksempel af slagsen, må meddelelsens genre, emne og kode sættes i forhold til aktørerne. 5.3 Analyse af Day Birger et Mikkelsens Facebook-aktiviteter I dette afsnit analyseres Day Birger et Mikkelsens Facebook-aktiviteter (se bilag 3) i forhold til de enkelte elementer i den opstillede model. I den forbindelse undersøges ligeledes de tilknyttede kommunikative tekstfunktioner; den ekspressive, den direktive, den informative, den fatiske, den metasproglige og den poetiske, i det omfang det er relevant (Basballe & Kragh, 2000, s. 27). Afslutningsvist opsummeres hvilken tekstfunktion der er den mest dominerende, og om Day Birger et Mikkelsens aktiviteter har vist sig at være et eksempel på vellykket kommunikation. En kommunikationsmodel er som en garnnøgle en lille kattekilling leger med. Der findes ikke ét entydigt sted at starte og slutte. Intet er overordnet i forhold til noget andet. Men man må starte et sted, og det gør jeg ved at se nærmere på afsenderen. 18

20 5.3.1 Afsender Afsenderen er Day Birger et Mikkelsen, som er et internationalt danskejet tøjfirma. Virksomheden blev grundlagt af Keld Mikkelsen i 1997 og har hovedsæde på Kongens Nytorv i København. Day Birger et Mikkelsens tøj sælges i mere end butikker i 25 forskellige lande, og omfatter både dame- og herrekollektioner. På damesiden fremhæves stilen som international, klassisk, sexet og sofistikeret, og målgruppen beskrives som den moderne, travle og rejsende kvinde (www.day.dk). Man får ikke at vide præcist hvem fra firmaet der står for Facebook-aktiviteterne. Når der publiceres noget, eller svares, står der blot Day Birger et Mikkelsen og der er ikke tilknyttet nogen signatur. Den manglende information om den specifikke afsender giver et distanceret forhold mellem afsender og modtager. I forbindelse med mundtlig kommunikation befinder afsender og modtager sig i samme kontekst. Men inden for skriftlig kommunikation generelt, befinder afsender og modtager sig i forskellige kontekster. I denne situation indgår Facebook-aktiviteterne som en del af afsenderens job, og personen bag får altså penge for at kommunikere. Jobbet bliver efter al sandsynlighed derfor udført på arbejdspladsen og man kan sige at det er en påtvunget opgave for afsenderen. Til konteksten er den informative tekstfunktion tilknyttet. Den gør sig her relevant idet Day Birger et Mikkelsen ofte benytter sig af neutrale og objektivt informerende ord. Eksempler på dette er (se bilag 3): Lookbook pictures: Female model: Caroline K, 2PM: Male model: Tobias Sørensen, Elite Models., is getting ready for Copenhagen Fashion Week SS10 og New job openings at DAY. Denne funktion anvendes fordi Day Birger Mikkelsen gerne vil have nogle nyheder omkring sig selv ud til sine fans Modtager Modtagerne er dem som har registreret sig som fan af Day Birger et Mikkelsen. I skrivende stund drejer dette sig om 967 Facebook-brugere. Set ud fra navnene på de fans som er kommet med kommentarer, som fx Nozomi Satoh, Simone Visscher, Rimple Sharma mv., lader det til at forskellige andre nationaliteter end Danmark er repræsenteret. Til modtageren er knyttet den direktive funktion, og den kommer i høj grad i spil via Day Birger et Mikkelsens Facebook-aktiviteter. Selvom det fra afsenderens side ikke altid formuleres eksplicit, vil 19

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Giv mig 5 minutter til at forklare... Daniel Brandt Introduktion Introduktion til online marketing er alt, hvad du foretager dig på internettet med din forretning. Din hjemmeside er typisk der, dine salg kommer fra, derfor skal den være overskuelig

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk Gratis e-bog om internetplatforme Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Konkurrencereglerne på Facebook

Konkurrencereglerne på Facebook Konkurrencereglerne på Facebook Guide udarbejdet af Komfo Marts 2012 " Konkurrencereglerne på Facebook Marts 2012 Hvorfor denne guide? Facebook ændrer løbende deres konkurrenceregler, hvilket de senest

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG S O M M E R 2 0 1 3 SocialTime Skab din forretning på Facebook Gratis markedsføring Du tror allerede på værdien af Facebook markedsføring - det er derfor du læser dette nu, ikke? Du kan gøre opmærksom

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI Seismonaut Tourism har i flere år arbejdet med digitale medier i turismesammenhæng og har derfor stor erfaring inden for området. Vi er derfor glade for at kunne præsentere

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Salg med LinkedIn Online kursus 1. Del

Salg med LinkedIn Online kursus 1. Del Salg med LinkedIn Online kursus 1. Del Vi går i gang præcis kl. 12 Kursus : Salg med LinkedIn nr. 1 Dato: september 2012 linkedin.com/in/olebachandersen Introduktion til kurset det praktiske 4 frokost

Læs mere

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien KUNDELOGO Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien Den 2. december 2010 Copyright 2010 Discus Communications A/S Conventional marketing wisdom long held that a dissatisfied customer tells

Læs mere

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier og nutidens digitale netværk Behøver jeg

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Oftede Stillede Spørgsmål

Oftede Stillede Spørgsmål Oftede Stillede Spørgsmål Værd at vide om Shopbox Hvorfor bruge Shopbox? Mere end 3 millioner danskere bruger dagligt Facebook, Google og læser e-mail på nettet. Med Shopbox kan virksomheder drage fordel

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Facebookstrategi for IFS-foreninger

Facebookstrategi for IFS-foreninger Facebookstrategi for IFS-foreninger MÅLGRUPPE Nuværende og potentielle brugere af IFS-foreningen i lokalområdet. Dvs. mennesker med psykiske vanskeligheder, som også har interesse i idræt og har en Facebook-konto.

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos...

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos... Styr dit privatliv på Facebook Hvorfor skal alle mine venner have en nyhed om, at jeg lige er gået fra kæresten? Hvorfor kan jeg lige pludselig optræde i en annonce for Anders Foghs fanside? Hvordan har

Læs mere

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence Sociale Medier som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK QUIZ 14.346? 1. Antallet af videoer uploadet til YouTube pr. minut? 2. Antallet af Facebook kommentarer pr. sekund? 3. Antallet af

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

GOODBYEPAST HELLOFUTURE

GOODBYEPAST HELLOFUTURE GOODBYEPAST HELLOFUTURE Introduktion But why? Forløbet & praktiske detaljer UVILDIG ONLINE RÅDGIVNING Brand, koncept og strategi med primært fokus på online. Optimering > Webbureau > Bankportal Rådgiver

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hvad betyder brevet for kunderne?

Hvad betyder brevet for kunderne? Hvad betyder brevet for kunderne? Klaus Møller Hansen, Strategi og Partnerskaber, Post Danmark AFP-Brugergruppen 13. november 2012 Hotel Hesselet, Nyborg Sid 1 Hvorfra stammer vores viden? 1 2 3 4 Brevvaner

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Vi går i gang præcis kl. 12 Kursus : Salg med LinkedIn nr. 1 Dato: september 2012 linkedin.com/in/olebachandersen Introduktion til kurset indholdet 1. Betydningen

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. Marketing A-Z Marketingbegreb Betydning A Adwords Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. B Branding Signalerer, hvad

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2CCMDK14 B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2C content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2C content marketing-industri.

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

LinkedIn for professsionelle

LinkedIn for professsionelle LinkedIn for professsionelle Salg, markedsføring, rekruttering og networking Dato: august 2012 Ole Bach Andersen 53% af LinkedIns omsætning er salg af rekrutterings- og employer branding-løsninger 27%

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1

Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1 Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1 Fact: Kunde Demographics demografien Are Changing ændrer sig fundamentalt med forskellige forventninger for kunde tilfredstillelse Erik, hvorfor svarer du ikke din

Læs mere

n io t a ik n u m m o k

n io t a ik n u m m o k kommunikation Medarbejdere HVEM ER DU? Leverandører Konkurrenter Medier Bestyrelse Kunder I dag er målrettet kommunikation en nødvendighed, når det gælder udvikling og fastholdelse af en stærk markedsposition.

Læs mere

CASE: Royal Copenhagen

CASE: Royal Copenhagen When Your Website Goes Shopping CASE: Royal Copenhagen v/mads Gustafsen & Line Ghisler, Creuna Sitecoreseminar 6. februar 2008 CASE Royal Copenhagen præsenteret af Creuna Royal Copenhagen Kongelig Hofleverandør

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Sociale Medier eguide Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Kort om guiden Denne guide er lavet til dig, der synes, at det

Læs mere

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind UGE 47: Digitale Strategier En slide om Dorte Min passion: At påvirke virksomheder, så det kan mærkes! 20+ års erfaring fra IT-branchen Lever af at sælge viden & rådgivning Iværksætter lige som dig Social

Læs mere