2. Kl : Opfølgning på ASU-mødet den 24. september 2015 Side 1/4

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Administrationens samarbejdsudvalg (ASU) Dagsorden Ordinært møde den 1. december, kl Nordre Ringgade 1, 8 Aarhus C Bygning 1431, lokale ASU-sekretariatet Lizzi Edlich Dagsorden for ASU-møde den 1. december Kl : Bemærkninger til og godkendelse af dagsorden HR Organisationsudvikling og arbejdsmiljø Dato: 3. december Kl : Opfølgning på ASU-mødet den 24. september 215 Side 1/4 Punkter til drøftelse: kl Økonomi (1 time) (NJR) Budget og økonomimaterialet er fortroligt! a) Budget 216 Bilag 1-2a: Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse 3. december 215 bilagt budget 216. b) AU s økonomi 215 Bilag 3-4: Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse 3. december 215 bilagt økonomirapport 3 Vicedirektør Niels Jørgen Rasmussen, AU Økonomi og Bygninger, deltager under dette punkt mhp. gennemgang af AU s budget og økonomi, herunder orientering om budgetter for vicedirektørområder og administrationscentre. c) Generelle spørgsmål Under dette punkt er der mulighed for at stille og drøfte spørgsmål i relation til økonomien. AU HR Organisationsudvikling og arbejdsmiljø Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej Aarhus N Tlf.: 8715 Fax: hr@au.dk

2 AARHUS UNIVERSITET Side 2/4 4. ASU s forretningsorden (5 min.) (HCS) Bilag 5-6: Sagsfremstilling og udkast til revideret forretningsorden for ASU. Motivering: På ASU-mødet den 24. september 215 drøftede udvalget første udkast til en revideret forretningsorden og aftalte i den forbindelse nogle justeringer. Revideret udkast til forretningsorden fremlægges til godkendelse. 5. Forberedelse af høring af udkast til ny personalepolitik (5 min.) (HCS) Motivering: Det er besluttet, at udkast til revideret personalepolitik sendes i høring forud for endelig vedtagelse i foråret 216. Høringen vil formelt blive igangsat ved udsendelse af et høringsbrev til dekanater og Enhedsadministrationen umiddelbart efter HAMU/HSU-mødet den 5. januar 216. For at give lidt mere tid til at planlægge processen forberedes fakulteterne og Enhedsadministrationen allerede nu på, at en høring er på vej. Frist for indsendelse af høringssvar er den 29. februar 216. Mhp. udarbejdelse af høringssvar fra Enhedsadministrationen nedsættes en ASU-arbejdsgruppe. Punkter til mundtlig orientering kl.: Kort orientering fra HSU-mødet 26. november 215 (BBN) Link til HSU-dagsorden og referat på medarbejdere.au.dk. 7. Orientering om lønforhandling 216 (BBN) Bilag 7: Lønforhandlingsbudget 216 Motivering: Materiale fra HSU-mødet 26. november 215 vedr. lønforhandling fremlægges for ASU til orientering. 8. Orientering om proces vedr. besættelse af stilling som universitetsdirektør (BBN) Motivering: Der gives en status for arbejdet med besættelse af den ledige stilling som universitetsdirektør. Punkter til skriftlig orientering kl (punkter til skriftlig orientering gennemgås ikke på mødet, men der er mulighed for at stille spørgsmål) 9. Samarbejdsaftale for AU (BBN) Bilag 8-9: Sagsfremstilling vedr. ny samarbejdsaftale for AU og revideret samarbejdsaftale for AU. Motivering: HSU har på sit møde den 26. november 215 vedtaget en revideret samarbejdsaftale for AU. Materialet fremlægges for ASU til orientering.

3 AARHUS UNIVERSITET 1. Orientering om tilgang og afgang (ALBE) Bilag 1-11: Oversigt over tilgang og afgang i Enhedsadministrationen Motivering: I forbindelse med beslutning om udløb af det kvalificerede ansættelsesstop i Enhedsadministrationen besluttede ASU på mødet den 22. juni 215 at følge udviklingen i tilgang og afgang af medarbejdere. Med henblik herpå vedlægges oversigt over tilgang og afgang pr. 24. november 215. Side 3/4 11. Arbejdsmiljøstatistikker (ALBE) Bilag 12-15: Arbejdsmiljøstatistikker 3. kvartal 215 Motivering: AU HR udarbejder fire gange årligt arbejdsmiljøstatistikker med det formål at informere ledelse og medarbejderrepræsentanter om udviklingen i arbejdsmiljøet og hermed danne grundlag for forebyggende og opfølgende indsats. Arbejdsmiljøstatistikkerne dækker psykologisk rådgivning, arbejdsskader og sygefravær. 12. Psykisk APV (ALBE) Bilag 16: Noter fra høringsmøde med CUL Skriftlig orientering: I regi af APV-følgegruppen for Enhedsadministrationen er der nu udformet 6 lokale spørgsmål i det psykiske APV-spørgeskema. Spørgsmålene er blevet formuleret på baggrund af input fra og dialog på et høringsmøde med enhederne i administrationen. Enhedsadministrationens lokale spørgsmål er følgende: 1. Oplever du, at de administrative systemer og værktøjer i tilstrækkelig grad understøtter dig i dit daglige arbejde? 2. Spørgsmål: Oplever du ledelsesmæssige problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer? (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet). 3. Spørgsmål: Oplever du arbejdsmæssige problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer? (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet). 4. Spørgsmål: Oplever du sociale/kollegiale problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer? (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet) 5. Spørgsmål: Er det dit indtryk at din indsats bliver værdsat af dine kolleger uden for din egen enhed? 6. Spørgsmål: Er det dit indtryk, at din mening tæller på dit arbejde? Ud over beslutning om de lokale spørgsmål var der på høringsmødet for Enhedsadministrationen en række bemærkninger til det generelle skema. CUL og AU HR arbejder videre med APV-spørgeskemaet, som derefter skal godkendes i AU s APV-følgegruppe og dernæst i HSU/HAMU.

4 AARHUS UNIVERSITET 13. Fysisk APV (ALBE) Skriftlig orientering: Bilag 17-19: Sagsfremstilling med bilag til AAMU-møde den 16. november 215 vedrørende resultaterne af den fysiske APV. Motivering: Den fysiske APV er gennemført i oktober 215. Opfølgning herpå ligger i arbejdsmiljøorganisationen, men ASU orienteres hermed om resultaterne. Side 4/4 14. Kl : Eventuelt

5 AARHUS UNIVERSITET ASU-møde 1. december 215 Bilag 5 Dato: 23. november 215 Side 1/2 Sagsfremstilling Mødedato: 1. december Møde: Møde i ASU Punktejer: Helle Colding Seiersen Gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne Ny forretningsorden for Administrationens samarbejdsudvalg (ASU) Resumé På ASU-mødet den drøftede udvalget udkast til ny forretningsorden. Der var forslag til enkelte ændringer inden endelig vedtagelse. Det blev aftalt, at Helle Colding Seiersen, Anders Kragh Moestrup og Lizzi Edlich sammen foretog de drøftede justeringer mhp. vedtagelse på ASU-mødet den Indstilling Det indstilles, at ASU vedtager den fremlagte forretningsorden. Sagsfremstilling På ASU-mødet den drøftede udvalget forslag til revideret forretningsorden. Forslaget afspejlede de anbefalinger, som en arbejdsgruppe under HSU havde fremsat i forbindelse med en evaluering af samarbejdsudvalgsstrukturen. En af de væsentligste ændringer i nærværende version af udvalgets forretningsorden er, at bestemmelsen om medlemmernes ansvar ift. information om udvalgets arbejde er ændret til udvalgets ansvar ( 6), jf. drøftelserne på ASU-mødet den Derudover foreslår arbejdsgruppen, at der tilføjes en paragraf, som informerer om, hvilke enheder ASU dækker ( 1). 3 paragraffer er slettet, idet de stort set var identiske med tilsvarende paragraffer i samarbejdscirkulæret (tidligere 11, 12 og 14). Endvidere er der byttet en smule om på rækkefølgen af nogle paragraffer, så emnerne står kronologisk ift. før, under og efter et møde. Såfremt udvalget tilslutter sig nærværende forslag til forretningsorden, kan den umiddelbart underskrives af formandskabet og lægges på hjemmesiden. Kommunikation Den reviderede forretningsorden vil umiddelbart efter vedtagelse blive lagt på udvalgets hjemmeside. Sagsbehandler Lizzi Edlich, AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Involvering Forslag til forretningsorden er udarbejdet i et samarbejde mellem Helle Colding Seiersen, Anders Kragh Moestrup og Lizzi Edlich. Tidsfrist Medarbejderrepræsentanterne i ASU opsagde den nuværende forretningsorden på ASU-mødet den mhp. vedtagelse af ny forretningsorden på mødet den Bilag: Revideret forslag til forretningsorden for ASU.

6

7 ASU-møde 1. december 215 Bilag 6 FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONENS SAMARBEJDSUDVALG (ASU) 1. ASU s dækningsområde 1: ASU er samarbejdsudvalg for Enhedsadministrationen, som består af Administrationscenter Arts, Administrationscenter BSS, Administrationscenter HE, Administrationscenter ST, AU Forskning og Eksterne Relationer, AU HR, AU IT, AU Uddannelse, AU Økonomi og Bygninger samt Universitetsledelsens Stab samt andre områder, som det senere måtte blive besluttet hører under Enhedsadministrationen. 2. Regelgrundlag 2: ASU udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt gældende samarbejdsaftale for AU. 3. ASU s opgaver 3: ASU er det øverste samarbejdsorgan for Enhedsadministrationen. Som sådan har ASU fokus på de tværgående forhold i Enhedsadministrationen. Dvs. at drøftelse af emner fra Samarbejdscirkulæret sker ud fra et enhedsadministrativt perspektiv. Stk. 2: ASU kan være initiativtager i forbindelse med udformning af politikker og retningslinjer gældende for Enhedsadministrationen. Når og hvis det sker, tilstræber ASU inddragelse af lokale synspunkter, ligesom der i forbindelse med implementering tilstræbes rum for lokale tilpasninger. ASU har i forbindelse med høringer, inddragende processer o. lign. fokus på, hvornår og hvordan LSU-niveauet mest hensigtsmæssigt inddrages. Stk. 3: ASU har mulighed for at bringe emner op i HSU til generel drøftelse. 4. ASU s sammensætning 4: ASU består af ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Antallet af pladser fastsættes ved aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter. Dog kan ASU maksimalt bestå af 1 medarbejderrepræsentanter og 5 ledelsesrepræsentanter - 15 medlemmer i alt, jf. Samarbejdsaftale for Aarhus Universitet. Stk. 2: Er der flere forhandlingsberettigede organisationer i administrationen, fastsættes fordelingen mellem organisationerne ved aftale mellem disse. 19. november 215 Side 1 af 5

8 Stk. 3: Universitetsdirektøren er formand for ASU og udpeger de øvrige ledelsesrepræsentanter samt evt. suppleanter for disse blandt de medarbejdere, der har ledelsesbeføjelser. Stk. 4: Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer, så vidt muligt blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter. Det meddeles skriftligt til ledelsen, hvem der er udpeget. Stk. 5: ASU s næstformand vælges af medarbejderrepræsentanterne i udvalget. Ved forfald over 3 måneder skal der udpeges ny næstformand. Stk. 6: ASU s medlemmer og suppleanter udpeges for en periode på 2 år. Udpegningsperioden løber fra 1. marts til 28./29. februar. Ny udpegning foretages hvert andet år i lige år, dvs. 216, 218, osv. En udpegning bortfalder, når grundlaget for udpegningen ikke længere er til stede. Stk. 7: Medarbejderrepræsentanterne meddeler inden 14 dage før 1. møde efter nyvalg, hvem de har valgt til næstformand. 5. Formandskabets opgaver og ansvar 5: Formanden drager efter aftale med næstformanden omsorg for, at der er sekretærbistand til udvalget. En medarbejder, som er medlem af udvalget, kan ikke udpeges som sekretær. Der er mulighed for at træffe aftale med AU HR om at varetage sekretariatsbetjening af udvalget. Stk. 2: Formand og næstformand har derudover ansvar for: i fællesskab og med bistand fra udvalgets sekretær at udarbejde dagsorden for møderne at tydeliggøre samarbejdsudvalgets opgaver at koordinere drøftelse af sager/punkter, som er sammenfaldende med tilsvarende drøftelser i andre fora 6. Udvalgets ansvar 6: Udvalget har ansvar for: at informere om udvalgets arbejde at sætte sig ind i det relevante regelgrundlag 7. Møder, formøder og kontaktudvalg 7: Der afholdes 4 ordinære møder årligt. Stk. 2: Mødedatoer for det kommende år fastlægges i 4. kvartal. Udvalgets sekretær sender elektronisk bookning af møderne til medlemmerne. Stk. 3: Møderne søges placeret, så de ligger hensigtsmæssigt ift. AU s budgetproces og økonomiopfølgning. 19. november 215 Side 2 af 5

9 Stk. 4: Møderne afholdes i arbejdstiden, og medlemmerne skal have den fornødne tid til rådighed til samarbejdsudvalgsarbejdet. Stk. 5: På det sidste møde i året fastlægges en foreløbig plan for arbejdet i ASU i det kommende år. Stk. 6: Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller hvis næstformanden eller mindst halvdelen af medarbejderrepræsentanterne anmoder formanden herom med redegørelse for hvilken sag, der ønskes behandlet. Stk. 7: Der afholdes formøder efter behov på henholdsvis medarbejderside og ledelsesside. Stk. 8: Der etableres et kontaktudvalg efter nærmere aftale. Kontaktudvalget virker vejledende og rådgivende for personalerepræsentanterne i ASU. Kontaktudvalget består af ASU s medarbejderrepræsentanter samt en repræsentant for hver af de personaleorganisationer, der ikke er repræsenteret i ASU. Endvidere kan suppleanter deltage i kontaktudvalgets møder. Næstformanden sørger for, at kontaktudvalget indkaldes forud for møder i ASU. 8. Dagsorden og indkaldelse til møder 8: Udvalgets sekretær forbereder udkast til dagsorden, som sendes til formanden og næstformanden senest 1 uge inden formandskabets formøde. Stk. 2: Formanden og næstformanden drager omsorg for at indkalde yderligere forslag til punkter fra hhv. ledelsessiden og medarbejdersiden. Forslag til dagsordenspunkter skal ledsages af en motivering af punktet samt angivelse af, om punktet er til orientering, drøftelse eller beslutning. Stk. 3: Dagsordenen drøftes i formandskabet ca. 1 dage før mødet og udsendes med nødvendige bilag til medlemmer og suppleanter senest 7 dage før mødets afholdelse. Dagsordenpunkterne skal være så udførligt beskrevet, at medlemmerne har optimale muligheder for at forberede sig. Stk. 4: Såfremt særlige grunde gør det påkrævet, kan formanden efter aftale med næstformanden bestemme, at indkaldelse af punkter eller udsendelse af dagsorden sker med kortere varsel. Stk. 5: Dagsordenen inkl. ikke fortrolige bilag offentliggøres på relevante elektroniske fora samtidig med udsendelse. Stk. 6: Dagsordenen godkendes endeligt på det pågældende møde i ASU. 9. Mødeledelse 9: Møderne ledes af formanden - i dennes fravær af næstformanden. Er både formand og næstformand fraværende, aflyser sekretæren mødet, og et nyt møde fastsættes. Stk. 2: Det er mødeleders opgave at sikre, at dagsordenen overholdes, at alle synspunkter kommer frem og, at der bliver konkluderet på punkterne. 19. november 215 Side 3 af 5

10 1. Referater 1: Sekretæren udarbejder referat af møderne og sender det efter formandens godkendelse til medlemmerne og evt. suppleanter, som har deltaget i mødet, snarest muligt og normalt senest 7 dage efter mødets afholdelse. Stk. 2: Medlemmerne sender inden for en frist på 7 dage eventuelle kommentarer til referatet. Stk. 3: Når eventuelle rettelser til referatet efter aftale med formand og næstformand er indarbejdet, sendes det i sin endelige form til ASU s medlemmer og suppleanter og offentliggøres samtidig på relevante elektroniske fora. 11. Samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen 11: Der tilstræbes personsammenfald på formandsposten i ASU og AAMU. Stk. 2: ASU og AAMU kan efter behov og nærmere aftale arrangere fælles møder, seminarer o. lign. om temaer, som går igen i begge udvalg. 12. Tavshedspligt 12: ASU s medlemmer har den tavshedspligt, der følger af forvaltningslovens regler, f.eks. når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til institutionens eller private interesser. Stk. 2: Bortset fra de tilfælde der er omfattet af tavshedspligten, har medlemmerne pligt til at bidrage til at orientere universitetets øvrige medarbejdere om arbejdet i ASU. 13. Evaluering af ASU s arbejde 13: ASU evaluerer sit arbejde hvert 2. år. Stk. 2: Evaluering kan f.eks. ske ved at anvende et af de værktøjer, som Samarbejdssekretariatet har udarbejdet til formålet. Stk. 3: Evaluering sker på et møde i ASU, evt. med bistand af udvalgets sekretær eller en repræsentant fra HR. Stk. 4: Der udarbejdes en opfølgningsplan efter evalueringen. 19. november 215 Side 4 af 5

11 14. Ikrafttrædelse, ændringer og opsigelse 14: Forretningsordenen træder i kraft umiddelbart efter det møde, hvor ASU har vedtaget den. Stk. 2: Ændringsforslag til enkelte paragraffer skal fremsendes til ASU mindst 1 måned før afholdelse af det møde, hvori ændringen ønskes drøftet. Stk. 3: Såfremt der sker ændringer i regelgrundlaget, som har betydning for denne forretningsorden, rettes forretningsorden i overensstemmelse hermed. Stk. 4: Hver af parterne kan opsige forretningsordenen med 3 måneders varsel til den første i en måned, hvis forhandling om en ny har fundet sted inden for denne periode. Stk. 5: Aftalen erstatter tidligere indgåede aftaler. Vedtaget på møde i ASU den 1. december 215 Aarhus, den 1. december 215 Brian Bech Nielsen Konstitueret formand for ASU Helle Colding Seiersen Næstformand for ASU 19. november 215 Side 5 af 5

12

13 ASU-møde 1. december 215 Bilag 7 HSU-møde 26. nov. 215, bilag 3.1 Mødedato: 26. november 215 Møde: Møde i Hovedsamarbejdsudvalget Punktejer: Brian Bech Nielsen Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x x Emne Lønforhandlingsbudget 216 Resumé Indstilling Det indstilles at HSU drøfter lønforhandlingsbudgettet på,4 % til lønforbedringer og,2 % til engangsvederlag. Budgettet beregnes af de regnskabsførte løn-ressourcer for 215. Sagsfremstilling Efter aftalen om principper for afvikling af lønforhandlinger på AU fastlægger universitetsledelsen et budget for hvor mange midler der kan afsættes til individuelle lønforbedringer i de årlige lønforhandlinger på AU. Det sker ved fastlæggelse af en procentsats. HSU orienteres om og drøfter den fastlagte procentsats, hvorefter ledelsen træffer endelig beslutning og lønforhandlingsbudgettet offentliggøres. Forslaget til procentsats sker med baggrund i en vurdering af AU s økonomi, Finansministeriets skøn for reststigningen, statens statistik vedr. lønudviklingen og lønniveau på AU og andre universiteter og staten som helhed. Universitetsledelsen har fastlagt en procentsats på,4 % til lønforbedringer og,2 % til engangsvederlag, i alt,6 %. Lønforbedringer er tillæg og ændring af løngruppe eller lønindplacering, d.v.s. en forbedring af den faste månedlige løn. Universitetsledelsen har besluttet, at for 216 sker beregningen af lønforhandlingsbudgettet, som den besluttede procentsats af regnskabstallet for lønressourcerne i 215. Neden for er det samlede lønforhandlingsbudget for AU beregnet på basis af et beregnet forventet regnskabsresultat for 215, beregnet som de bogførte lønressourcer år til dato (de tre første kvartaler i 215) opregnet til 12 mdr.,6 % af AU s forventede regnskabstal 215 for lønressourcerne på i alt mio. kr. udgør 21,9 mio. kr., heraf er 14,6 mio. kr. til lønforbedringer og 7,3 mio. kr. til engangsvederlag. Der forventes et regnskabsresultat, der er i balance eller plus for 215, men der er store økonomiske udfordringer i kommende år (dimensionering, fremdriftsreform, FL-forslag om omprioriteringsbidrag og reducerede bevillinger til statens forskningsfonde), og derfor er der fortsat grund til stor økonomisk påpasselighed. AU har fra 3. kvartal 214 til 3. kvartal 215 haft en lønudvikling som ligger lidt over eller nogenlunde på niveau med statens som helhed, men under eller på niveau med øvrige danske universiteter.

14 F.eks. er lønudviklingen i den samlede faste løn for identiske personer 1,8 % i staten, 2,1 % på AU og 2,3 % på KU og 2,6 % på AAU. Samme billede gjorde sig gældende i , mens AU lå foran øvrige universiteter i i 215 overenskomsten er aftalt generelle lønstigninger på,22 % pr. 1. april 215,,8 % pr. 1. april 216, 1, % pr. 1. april 217 og 1,5 % pr. 1. december 217. Finansministeriet har skønnet den lokale lønudvikling til,7 % i hvert af de tre overenskomstår fra 215 til 218. Den lokale lønudvikling dækker både aftalte lønforbedringer i de årlige lønforhandlinger og andre forhandlinger, lønudvikling ved stillingsskift, løngruppeskift og ny-rekruttering. Med hensyn til lønniveau er billedet som i foregående år. AU har generelt lidt højere lønniveau end øvrige jyske universiteter, men ligger under KU og DTU. Hensynet til de økonomiske udfordringer vejer tungt i den samlede vurdering af forslaget til lønforhandlingsbudget, men der tages også hensyn til, at AU skal kunne måle sig i konkurrencen med øvrige danske universiteter hvad angår lønudvikling. Lønforhandlingsbudgettet er en ramme, som kan anvendes til individuelle lønforbedringer inden for det fastlagte budget i den enkelte enhed. Dekaner og universitetsdirektør kan på deres område inden for det fastlagte lønforhandlingsbudget beslutte, at budgettet kan variere mellem institutter/administrationscenter/vicedirektørområder begrundet i særlige forhold. FSU/ASU orienteres i så fald om fordelingen af lønforhandlingsbudgettet, hvorefter dekan/universitetsdirektør træffer endelig beslutning og offentliggør beslutningen inden de årlige lønforhandlinger går i gang. Forslag til kommunikation: Det foreslås, at lønforhandlingsbudgettet tilsvarende i 214 offentliggøres på AU s lønforhandlingsside på hjemmesiden samtidig med øvrig information om lønforhandlingen. Endvidere vil lønforhandlingsbudgettet fremgå af referatet fra HSU-mødet. Sagsbehandler Anne Lindholm Behnk og Dorrit Wedendahl Involvering Tidsfrist Bilag

15 AARHUS UNIVERSITET ASU-møde 1. december 215 Bilag 8 Dato: 12. november 215 Side 1/2 HSU-møde 26. nov. 215, bilag 5.1 Sagsfremstilling Mødedato: 26. november 215 Møde: Møde i Hovedsamarbejdsudvalget Punktejer: Brian Bech Nielsen Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) x Lukket punkt (sæt kryds) Emne Revision af AU s samarbejdsaftale Resumé Indstilling Det indstilles at HSU beslutter at AU s samarbejdsaftale opretholdes men med ændret indhold efter et princip om, at der i AUaftalen kun beskrives AU-specifikke forhold og ikke gentagelser af samarbejdscirkulærets opgavebeskrivelse samt et princip om, at arbejdsform m.v. fastlægges i en forretningsorden, som de enkelte SU på AU selv fastlægger med inspiration i en generel skabelon for forretningsorden AU s samarbejdsaftale ændres således at den beskriver oprettelse af samarbejdsudvalg på de tre niveauer på AU at den henviser til samarbejdscirkulærets opgavebeskrivelse og bekriver opgavefokus for de tre niveauer, som besluttet af HSU den 24. august 215, som resultat af evaluering af SU-strukturen at den beskriver sammensætningen af samarbejdsudvalgene, herunder fastlægger det maksimale antal medlemmer i AU s samarbejdsudvalg at beskrivelsen af samarbejdsudvalgenes arbejdsform udelades og flyttes til en fælles skabelon for forretningsorden Det indstilles at HSU Godkender den reviderede samarbejdsaftale ændret efter ovenstående. Udkast til revideret aftale er vedlagt. Sagsfremstilling Tidligere beslutninger: HSU har på møde den 29. juni 215 besluttet, at det skal overvejes om AU s samarbejdsaftale skal opretholdes, idet samarbejdscirkulæret giver tilstrækkelig god beskrivelse af samarbejdsudvalgenes opgaver. Som resultat af evalueringen af SU-strukturen på AU har HSU den 24. august 215 endvidere besluttet, at AU s samarbejdsaftale skal henvise til samarbejdscirkulæret, når det gælder beskrivelse af samarbejdsudvalgenes opgaver, men skal tydeliggøre de tre SUniveauers opgavefokus. HSU vedtog tre konkrete tekstpræciseringer for henholdsvis HSU s FSU/ASU s og LSU s opgavefokus. Med baggrund i synspunktet om at det ikke er nødvendigt at gentage samarbejdscirkulærets tekst

16 AARHUS UNIVERSITET Dato:2. oktober 215 Side 2/2 vedr. opgaver i en AU-aftale og HSU s tilslutning til evalueringens anbefaling om at tydeliggøre opgavefokus for de tre SU-niveauer foreslås, at AU s samarbejdsaftale opretholdes, men ændres efter et princip om, at der i AU-aftalen kun beskrives AU-specifikke forhold. Endvidere foreslås, at al beskrivelse af arbejdsform f.eks. mødeantal, frister for udsendelse af materiale, referater, temamøder, nedsættelse af underudvalg m.v. samles i forretningsordenen, som det enkelte samarbejdsudvalg selv fastsætter, og at HSU udarbejder én generel skabelon for forretningsorden, som samarbejdsudvalgene kan bruge som inspiration, når forretningsordenen fastlægges. Konkret betyder det at AU s samarbejdsaftale ændres således 1. Indledning med henvisning til samarbejdscirkulæret 2. Oprettelse af samarbejdsudvalg på de tre niveauer 3. Opgavefokus for samarbejdsudvalgene på de tre niveauer (tekst besluttet af HSU den 24. august 215) 4. Sammensætning af samarbejdsudvalgene med fastlæggelse af det maksimale antal medlemmer og hvordan medlemmerne udpeges (som hidtil) 5. Arbejdsform fastlægges i en forretningsorden (som hidtil) 6. Hovedsamarbejdsudvalget har særlige opgaver: Udarbejdelse af skabelon til forretningsorden, årshjul og Guide til et godt SU-samarbejde. 7. om formål og opgaver slettes 8. om arbejdsform flyttes til forretningsorden Forslag til formidling: HSU-sekretariatet sender mail med AU s samarbejdsaftale og skabelon til forretningsorden vedlagt til formænd, næstformænd og sekretærer i FSU/ASU og LSU. Samarbejdsaftalen offentliggøres endvidere på HSU s hjemmeside Sagsbehandler Dorrit Wedendahl Involvering Tidsfrist Bilag 1. Udkast til revideret samarbejdsaftale for Aarhus Universitet 2. Gældende samarbejdsaftale for Aarhus Universitet

17 ASU-møde 1. december 215 Bilag 9 SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Samarbejdsaftalen for Aarhus Universitet, 1. Samarbejdsaftalen for Aarhus Universitet beskriver oprettelse af samarbejdsudvalg og udvalgenes opgavefokus på Aarhus Universitet. Oprettelse af samarbejdsudvalg og deres opgavevaretagelse sker i overensstemmelse med det til enhver tid gældende Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, herefter kaldt Samarbejdscirkulæret. Stk. 2. Link til samarbejdscirkulæret. 2. Oprettelse af samarbejdsudvalg på Aarhus Universitet 2. Der oprettes et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) som det øverste samarbejdsorgan på Aarhus Universitet. 3. Der oprettes samarbejdsudvalg (FSU) på hvert af de fire fakulteter Faculty of Arts, Faculty of Science and Technology, Faculty of Health og Aarhus Business and Social Sciences. Stk. 2. Der oprettes et samarbejdsudvalg (ASU) i Enhedsadministrationen. Enhedsadministrationen består af administrationscentrene og fællesadministrationen med vicedirektørområderne og universitetsledelsens stab. 4. Der oprettes lokale samarbejdsudvalg (LSU) på institutter, institutlignende centre, som ikke organisatorisk hører under et institut samt på administrationscentre og enheder i fællesadministrationen. 5. I enheder med mindre end 25 ansatte håndteres SU-relaterede emner som en del af enhedens personalemøder. Enhederne kan finde inspiration i AU s Vejledning om samarbejde efter samarbejdscirkulæret, når der ikke skal oprettes samarbejdsudvalg Side 1 af 6

18 Stk2. Link til vejledningen. 3. Samarbejdsudvalgenes opgaver 6. Samarbejdsudvalgene på AU løser de opgaver, som fremgår af Samarbejdscirkulæret. 7. Hovedsamarbejdsudvalget har som det øverste samarbejdsorgan på AU fokus på emner, der berører hele universitetet. HSU kan være initiativtager i forbindelse med udformning af politikker og retningslinjer, som gælder for hele AU. I arbejdet hermed søger HSU at sikre, at lokale synspunkter inddrages, og at der i forbindelse med implementering gives rum for lokale tilpasninger. Stk. 2. I forbindelse med høringer, inddragende processer o.lign. skal HSU have fokus på, hvornår og hvordan FSU/ASU-niveauet og LSU-niveauet mest hensigtsmæssigt inddrages, og i hver sag tage stilling til om FSU/ASU skal være en del af selve høringen. Udgangspunktet for inddragelse er at komme så tæt som muligt på den enkelte medarbejder. 8. Fakultetssamarbejdsudvalgene og Administrationens samarbejdsudvalg er det øverste samarbejdsorgan for det enkelte fakultet og for Enhedsadministrationen. FSU og ASU har fokus på de tværgående forhold på fakultetet/i enhedsadministrationen. Det vil sige, at drøftelse af emner fra Samarbejdscirkulæret sker ud fra et fakultets/enhedsadministrativt perspektiv. FSU/ASU kan være initiativtager i forbindelse med udformning af politikker og retningslinjer gældende for fakultetet/enhedsadministrationen. I arbejdet hermed sikrer FSU/ASU inddragelse af lokale synspunkter, og at der i forbindelse med implementering gives rum for lokale tilpasninger. Stk. 2. I forbindelse med høringer, inddragende processer og lignende skal FSA/ASU have fokus på, hvornår og hvordan LSU-niveauet mest hensigtsmæssigt inddrages. Stk. 3. FSU/ASU har mulighed for at bringe emner op i HSU til generel drøftelse. 9. De lokale samarbejdsudvalg er det niveau i AU s samarbejdsstruktur, som er tættest på medarbejderne. LSU har fokus på det konkrete og operationelle. Det vil sige, at drøftelse af emner fra Samarbejdscirkulæret sker ud fra et lokalt perspektiv i pågældende institut/center og administrative enhed. Det betyder eksempelvis konkret udmøntning og implementering af overordnede politikker og retningslinjer, lokale drøftelser af økonomi, mål og lignende. Side 2 af 6

19 Stk. 2. LSU har mulighed for at bringe emner op i hhv. FSU/ASU og HSU til generel drøftelse. 4. Sammensætning af samarbejdsudvalgene 1. Medlemmer af og suppleanter til samarbejdsudvalgene udpeges for 2 år ad gangen. 11. HSU sammensættes af 14 repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og op til 7 ledelsesrepræsentanter. Stk. 2. Det bør tilstræbes, at flere af AU s tjenestesteder er repræsenteret i HSU enten på medarbejdersiden eller på ledelsessiden. 12. De forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter på AU aftaler, hvorledes de 14 pladser skal fordeles mellem organisationerne. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de på AU anmeldte tillidsrepræsentanter. Stk. 3. Hvis en forhandlingsberettiget organisation ikke har valgt en tillidsrepræsentant på AU, kan der vælges en medarbejderrepræsentant til HSU, der ikke er tillidsrepræsentant. Stk. 4. Rektor udpeger ledelsesrepræsentanterne samt evt. suppleanter for disse. 13. Rektor er formand for HSU. Der kan vælges 1 eller 2 næstformænd af og blandt medarbejderrepræsentanterne i HSU. 14. FSU sammensættes af op til11 repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og op til 6 ledelsesrepræsentanter. Stk. 2. Hvis fakultetet har flere tjenestesteder, bør det tilstræbes, at flere af disse er repræsenteret i FSU enten på medarbejdersiden eller på ledelsessiden. 15. De forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter på fakultetet aftaler, hvorledes de 11 pladser skal fordeles mellem organisationerne. Side 3 af 6

20 Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de på fakultetet anmeldte tillidsrepræsentanter. Stk. 3. Hvis en forhandlingsberettiget organisation ikke har valgt en tillidsrepræsentant på fakultetet, kan der vælges en medarbejderrepræsentant til FSU, der ikke er tillidsrepræsentant. Stk. 4. Dekanen udpeger ledelsesrepræsentanterne samt evt. suppleanter for disse. 16. Dekanen er formand for FSU. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i FSU. 17. ASU sammensættes af op til1 repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og op til 5 ledelsesrepræsentanter. Stk. 2. Hvis enhedsadministrationen har flere tjenestesteder, bør det tilstræbes, at flere af disse er repræsenteret i ASU enten på medarbejdersiden eller på ledelsessiden. 18. De forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter i enhedsadministrationen aftaler, hvorledes de 1 pladser skal fordeles mellem organisationerne. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de i enhedsadministrationen anmeldte tillidsrepræsentanter. Stk. 3. Hvis en forhandlingsberettiget organisation ikke har valgt en tillidsrepræsentant i enhedsadministrationen, kan der vælges en medarbejderrepræsentant til ASU, der ikke er tillidsrepræsentant. Stk. 4. Universitetsdirektøren udpeger ledelsesrepræsentanterne samt evt. suppleanter for disse. 19. Universitetsdirektøren er formand for ASU. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i ASU. 2. LSU sammensættes af op til 1 repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og op til 5 ledelsesrepræsentanter. Side 4 af 6

21 Stk. 2. Hvis instituttet/enheden er geografisk spredt over landsdelene, bør dette så vidt muligt afspejles i sammensætningen af LSU. 21. De forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter på instituttet/ i enheden aftaler, hvorledes de1 pladser skal fordeles mellem organisationerne. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de på instituttet/i enheden anmeldte tillidsrepræsentanter. Stk. 3. Hvis en forhandlingsberettiget organisation ikke har valgt en tillidsrepræsentant på instituttet/i enheden kan der vælges en medarbejderrepræsentant til LSU, der ikke er tillidsrepræsentant. Stk. 4. Institutlederen/lederen af enheden udpeger ledelsesrepræsentanterne samt evt. suppleanter for disse 22. Institutlederen/lederen af enheden er formand for LSU. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i LSU. 5. Samarbejdsudvalgenes arbejdsform 23. Hvert samarbejdsudvalg fastlægger sin arbejdsform i en forretningsorden. 6. Særlige opgaver for hovedsamarbejdsudvalget 24. HSU udarbejder en skabelon til forretningsorden, som kan anvendes af samarbejdsudvalgene, som inspiration i fastlæggelsen af deres forretningsorden. 25. Hovedsamarbejdsudvalget udarbejder et årshjul for tilbagevendende årlige opgaver for de tre SU-niveauer på AU. Årshjulet er til støtte for samarbejdsudvalgenes plan for arbejdet i de enkelte år og deres udarbejdelse af eget årshjul. 26. Hoversamarbejdsudvalget udarbejder og opdaterer efter behov Guide til et godt SU-samarbejde. Guiden er til støtte for samarbejdsudvalgenes arbejde og udvikling af samarbejdet. 7. Aftalens gyldighed Side 5 af 6

22 27. Denne samarbejdsaftale for AU træder i kraft ved aftalens underskrift. Stk. 2. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, dog tidligst når aftalen har løbet i 2 år. Stk. 3. Eventuelle justeringer af aftalen kan foretages løbende, når der er enighed herom i HSU. Stk 4. Aftalen justeres ikke ved mindre organisatoriske ændringer på AU, f.eks. ved oprettelse af en ny enhed, men aftalen gælder også for nye enheder. Stk. 5. Hvis der sker ændringer i Samarbejdscirkulæret, ændres denne samarbejdsaftale i overensstemmelse hermed. Vedtaget på møde i HSU den26. november Aarhus, den zzzz 215 Rektor Brian Bech Nielsen Formand for HSU Aase Pedersen Næstformand for HSU Per Dahl Næstformand for HSU Side 6 af 6

23 AARHUS UNIVERSITET ASU-møde 1. december 215 Bilag 1 Dato: 26. november 215 Side 1/1 Sagsfremstilling Mødedato: 1. december 215 Møde: Møde i ASU Punktejer: Anne Lindholm Behnk Gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne Oversigt over til- og afgang af medarbejdere i Enhedsadministrationen Indstilling Det indstilles, at ASU tager oversigt over til- og afgang til efterretning. Sagsfremstilling I forbindelse med udløb af det kvalificerede ansættelsesstop ultimo juni 215 besluttede ASU i en ikke nærmere bestemt periode fremover at følge udviklingen i tilgang og afgang af medarbejdere i Enhedsadministrationen. På ASU-mødet den 1. september 215 blev der udtrykt ønske om en mere overskuelig og enkel rapport. Der har derfor været afholdt et møde mellem repræsentanter fra ASU (Helle Colding Seiersen, Uffe Engberg og Kjeld M. Søndergaard) og AU HR med henblik på kvalificering af til- og afgangsrapporten. Dette samarbejde har resulteret i den nu foreliggende oversigt. Kommunikation Ingen ud over drøftelse på mødet. Sagsbehandler Thomas Damgaard Frid, AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Involvering De nævnte medlemmer af ASU har været med til at kvalificere oversigten. Tidsfrist Ingen. Bilag Oversigt over til- og afgang af medarbejdere i Enhedsadministrationen

24

25 ASU-møde 1. december 215 Bilag 11 Til- og afgange for Enhedsadmnistrationen 214 1/1-31/8 15 1/9-31/ Fordelt pa VD/Adm.cen./US Tilg Afg I alt Tilg Afg I alt Tilg Afg I alt Tilg Afg I alt 1398 AU IT og Digitale Medier AU Økonomi og Bygninger AU Forskning og Eks. Relationer Administrationscenter Arts Administrationscenter BSS Administrationscenter Health Administrationscenter ST X Universitetsledelsens Stab m.m AU Uddannelse AU HR Kommunikation Identifikation af ikke placeret 1 1 I alt Her af antal Elev/ lærling

26

27 ASU-møde 1. december 215 Bilag 12 Mødedato: 16. november 215 Møde: Møde i AAMU Punktejer: Brian Bech Nielsen Gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne Arbejdsmiljøstatistikker Q3 215 Resumé Arbejdsmiljøstatistikkerne dækker psykologisk rådgivning, arbejdsskader og sygefravær. Indstilling AU HR udarbejder fire gange årligt arbejdsmiljøstatistikker med det formål at informere ledelsen og medarbejderrepræsentanter om udviklingen i arbejdsmiljøet og hermed danne grundlag for forebyggende og opfølgende indsats. Sagsfremstilling I statistikkerne for 3. kvartal (Q3) 215 er der rapporteret i forhold til fakulteterne og enhedsadministrationen. Rapporteringen i forhold til denne organisering adskiller sig fra statistikkerne fra første og andet kvartal i 215, men er i overensstemmelse den kommende rapportering af Psykisk APV 216. Tallene for årets to første kvartaler er tilrettet. Psykologisk rådgivning I Q3 215 er der indledt 47 rådgivningsforløb, hvilket afspejler niveauet for tredje kvartal 214, hvor 46 forløb blev igangsat. I de tre første kvartaler af 215 er der igangsat 14 rådgivningsforløb. I 214 gjorde AU s medarbejdere brug af 26 rådgivningsforløb. Sammenlignes der med forbruget af ordningen i 214, må det forventes, at der i 215 vil være færre henvendelser end i 214. Rådgivningsforløb ARTS Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige 1 AU Q Q Q Total Procentandel 23% 11% 14% 25% 27% % 1% De fem hovedområder anvendte i 214 følgende procentandele af det samlede forbrug: AU ADM (Enhedsadministrationen) 29 %, ST 32 %, Health 19 %, BSS 7 %, Arts 13 %. Det foreløbige forbrug i 215 fordeler sig på følgende måde: Enhedsadministrationen 27 %, ST 25 %, HE 14 %, Aarhus BSS 11 %, Arts 23 %.

28 AARHUS UNIVERSITET Dato: 11. november 215 Side 2/4 Anvendes antallet af ansatte (Headcount) fra sygefraværsstatistikken for Q3 215 fremgår forskellen på fakulteternes og Enhedsadministrationens brug af ordningen i Q3 215: AU: 47 forløb/8647 ansatte =,54 henvendelse pr. 1 ansatte. ARTS: 11 forløb/971 ansatte = 1,13 henvendelse pr. 1 ansatte. BSS: 3 forløb/917 ansatte =,33 henvendelse pr. 1 ansatte. HE: 9 forløb/2389 ansatte =,38 henvendelse pr. 1 ansatte. ST: 11 forløb/2587 ansatte =,43 henvendelse pr. 1 ansatte. Enhedsadm.: 13 forløb/1751 ansatte =,74 henvendelse pr. 1 ansatte. Udvikling i rådgivningsforløb Udvikling i rådgivningsforløb 1% 8% 6% 4% 2% % 3% 26% 12% 14% 18% 22% 28% 25% 8% 11% 33% 23% 19% 6% 23% Q1 215 Q2 215 Q3 215 Enhedsad m. ST HE Aarhus BSS AR 1% 8% 6% 4% 2% % 19% 14% 11% 28% 3% 33% 14% 21% 12% 11% 13% 18% 33% 18% 26% Q1 215 Q2 215 Q3 215 FA ST HE Aarhus BSS AR Ovenfor er der afbilledet to diagrammer, hvor der skelnes mellem Enhedsadministrationen og Fællesadministrationen. I årets tre første kvartaler har der været væsentlige udsving i det procentvise forbrug på tværs af fakulteter, administrationscentre og i Fællesadministrationen. I tredje kvartal 215 var der et rådgivningsforløb på både Administrationscenter Arts og Administrationscenter HE, mens der blev igangsat tre forløb på henholdsvis Administrationscenter Aarhus BSS og Administrationscenter ST. Som i de foregående statistikker dominerer rådgivningsområdet Stress/udbrændthed tredje kvartal 215. Fra andet til tredje kvartal i 215 er antallet af forløb omhandlende stress steget fra 27 til 34 henvendelser. Stressproblematikker udgjorde 72 % af henvendelserne i tredje kvartal 215, hvilket sammenlignet med andet kvartal 215 er et fald fra 75 %. To rådgivningsforløb har vedrørt Afskedigelse i tredje kvartal. Henvendelser vedrørende Samarbejdsproblemer er steget fra en til fem til ni henvendelser fra første til tredje kvartal. Arbejdsskadestatistik I Q3 215 er der anmeldt 1 arbejdsskader, hvorved der er anmeldt 28 arbejdsskader i de tre første kvartaler af 215. Aarhus BBS er det eneste fakultet, hvor der ikke er anmeldt arbejdsskader i 215, mens både Arts og Enhedsadministrationen ikke har fået anmeldt arbejdsskader i tredje kvartal 215. Anmeldte arbejdsskader ARTS BSS HE ST Enhedsadm kvartal* kvartal* kvartal * Antallet af ulykker kan adskille sig fra tidligere oplyste tal, da medarbejdere kan anmelde arbejdsskader op til et år efter ulykkestidspunktet. AU

29 AARHUS UNIVERSITET Dato: 11. november 215 Side 3/4 På ST er der i tredje kvartal 215 anmeldt ni arbejdsskader, hvilket er flere anmeldelser end, der blev anmeldt på ST i første halvår af % af de anmeldte skader i 215 er sket på ST. Imidlertid er der anmeldt væsentligt færre arbejdsskader på AU i forhold til tidligere år. I 215 er desuden anmeldt væsentligt færre arbejdsskader med under én dags fravær, hvilket måske kan bidrage til at forklare, hvorfor ST s andel af anmeldte skader er steget i forhold til de foregående år. I 214 var knap 6 % (45/74) af de anmeldte arbejdsskader således forbundet med under en dags fravær, hvilket adskiller sig fra 215, hvor under 15 % af arbejdsskaderne har været forbundet med mindre end 1 dags fravær. De anmeldte skader omhandler som tidligere ofte led-skader, forstrækninger, brud og forstuvninger samt sår-skader. Henholdsvis 57 % og 14 % af arbejdsskaderne i 215 vedrører således disse kategorier, der i 214 udgjorde 5 % og 25 % af de anmeldte arbejdsskader. På trods af de foreløbigt lave anmeldelsestal i 215 er det vigtigt, at man i de lokale ledelsesteams, arbejdsmiljøudvalg og -grupper løbende drøfter forebyggelse for at sikre, at medarbejderne ikke får kort- og langvarige gener i forbindelse med deres arbejde. Sygefraværsstatistik I forhold til tredje kvartal 214 er det samlede fravær på AU i tredje kvartal 215 faldet fra 1,5 dage til 1,1 dage. Sygefravær ARTS BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU Sygedage Q Antal ansatte Q Antal sygedage pr. ansat Q ,6,8,7,7 2, 1,1 BSS, HE og ST havde i tredje kvartal 215,7-,8 fraværsdag pr. medarbejder, mens det registrerede fravær er dobbelt så hørt eller højere på henholdsvis Arts og i Enhedsadministrationen. På tværs af fakulteter og internt på fakulteter er der en betydelig forskel i det registrerede fravær. Sammenholdes tredje kvartal 214 med tredje kvartal 215 er der sket forskellige udviklinger i det registrerede fravær på fakulteterne. Fraværet på Aarhus BSS er således faldet med,6 dag. På HE er fraværet faldet med,1 dag, mens det på ST er faldet fra 1,4 dage til,7 dag. Det gennemsnitlige fravær på Arts er på samme niveau i tredje kvartal i begge år 1,6 dage. På de fire administrationscentre er det registrerede gennemsnitlige sygefravær henholdsvis 1,8 dage i Administrationscenter Arts og Administrationscenter Aarhus BSS og 2,8 dage på Administrationscenter HE og Administrationscenter ST, hvilket giver et gennemsnitligt fravær på 2,4 dage (2479 sygedage /154 ansatte) i administrationscentrene. Fællesadministrationen havde et gennemsnitligt fravær på 1,4 dage (957 sygedage /697 ansatte) i tredje kvartal 215. Fremadrettet indsats I forhold til eventuelle sammenligninger imellem og internt på fakulteter, administrationscentre og Fællesadministrationen skal der tages højde for forskelle i registreringspraksis, forskelle i arbejdsfunktioner og de videnskabelige medarbejderes rapportering af sygedage. Imidlertid bør der alligevel være opmærksomhed på, hvorfor nogle enheder har markant højere fravær end andre.

30 AARHUS UNIVERSITET Dato: 11. november 215 Side 4/4 Manglende registreringer af sygefravær indebærer et potentielt økonomisk tab i forhold til manglende indhentning af lønrefusion ved længerevarende fravær, mens der også kan være personlige konsekvenser for medarbejdere ved, at eventuelt fravær ikke registreres fx ved forlængelse af ph.d-studier, skilsmisse, forsikringsspørgsmål mv. HR arbejder løbende på at forbedre registreringsdisciplinen. Sagsbehandler Jacob Søndergaard Jensen, AU HR Involvering Arbejdsmiljøstatistikkerne bør løbende behandles i HAMU, FAMU/AAMU og eventuelt på LAMUniveau samt i samarbejdsorganisationen. Tidsfrist Bilag Bilag 1 Arbejdsmiljøstatistikker Q3 215 Bilag 2 Sygefravær Q3 215

31 ASU-møde 1. december 215 Bilag 13 ARBEJDSMILJØSTATISTIKKER Q PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - ARBEJDSSKADER - SYGEFRAVÆR AU AARHUS UNIVERSITET AU HR, ORGANISATIONSUDVIKLING OG ARBEJDSMILJØ NOVEMBER 215

32 1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Rådgivningsforløb ARTS Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige 1 AU Q Q Q Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Rådgivningsforløb ARTS BSS HE ST AU ADM Øvrige AU Q Q Q Q Kommentarer I Q3 215 er der indledt 47 rådgivningsforløb, hvilket afspejler niveauet for tredje kvartal 214, hvor 46 forløb blev igangsat. I de tre første kvartaler af 215 er der igangsat 14 rådgivningsforløb. I 214 gjorde AU s medarbejdere brug af 26 rådgivningsforløb. Sammenlignes der med forbruget af ordningen i 214, må det forventes, at der i 215 vil være færre henvendelser end i 214. En tidlig henvendelse om psykologisk rådgivning, hvor problemer håndteres i opløbet, vil oftest være forbundet med mindre gener og eventuelt fravær end, hvis problemerne ikke håndteres og eskalerer eller håndteres på et senere tidspunkt. Brugen af ordningen er imidlertid et udtryk for, at der er forhold, der har krævet psykologisk rådgivning. Det lokale kendskab til den visiterede del af ordningen omkring psykologisk rådgivning, hvor lederen informeres om, hvorfor ordningen benyttes, kan kaste yderligere lys over udviklingen i rådgivningsforløb. AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 2

33 FORDELINGEN AF RÅDGIVNINGSFORLØB Udvikling i rådgivningsforløb Udvikling i rådgivningsforløb 1% 1% 9% 22% 19% 14% 11% 9% 3% 28% 8% 8% 7% 28% 3% Enhedsadm. 7% FA 25% 33% 6% 23% 6% 26% ST ST 5% 8% 5% 14% 21% HE HE 4% 12% 11% 19% 4% 12% 11% Aarhus BSS 3% 13% Aarhus BSS 3% 14% 6% 18% 2% AR 2% AR 33% 33% 1% 18% 23% 1% 26% 18% % % Q1 215 Q2 215 Q3 215 Q1 215 Q2 215 Q3 215 Kommentarer Ovenfor er der afbilledet to diagrammer, hvor der skelnes mellem Enhedsadministrationen og Fællesadministrationen. I årets tre første kvartaler har der været væsentlige udsving i det procentvise forbrug på tværs af fakulteter, administrationscentre og i Fællesadministrationen. I tredje kvartal 215 var der et rådgivningsforløb på både Administrationscenter Arts og Administrationscenter HE, mens der blev igangsat tre forløb på henholdsvis Administrationscenter Aarhus BSS og Administrationscenter ST. De fem hovedområder anvendte i 214 følgende procentandele af det samlede forbrug: AU ADM (Enhedsadministrationen) 29 %, ST 32 %, Health 19 %, BSS 7 %, Arts 13 %. Det foreløbige forbrug i 215 fordeler sig på følgende måde: Enhedsadministrationen 27 %, ST 25 %, HE 14 %, Aarhus BSS 11 %, Arts 23 %. AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 3

34 RÅDGIVNINGSOMRÅDER - AU Rådgivningsområder Q3 214 Q4 214 Q1 215 Q2 215 Q3 215 Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) Afskedigelse 2 2 Samarbejdsproblemer Voldsomme hændelser Stress/udbrændthed Angst/Depression 1 Misbrug Relationsproblemer 1 1 Helbredsproblemer 1 1 AU Kommentarer Som i de foregående statistikker dominerer rådgivningsområdet Stress/udbrændthed tredje kvartal 215. Fra andet til tredje kvartal i 215 er antallet af forløb omhandlende stress steget fra 27 til 34 henvendelser. Stressproblematikker udgjorde 72 % af henvendelserne i tredje kvartal 215, hvilket sammenlignet med andet kvartal 215 er et fald fra 75 %. To rådgivningsforløb har vedrørt Afskedigelse i tredje kvartal. Henvendelser vedrørende Samarbejdsproblemer er steget fra en til fem til ni henvendelser fra første til tredje kvartal. Anvendes antallet af ansatte (Headcount) fra sygefraværsstatistikken for Q3 215 fremgår forskellen på fakulteternes og Enhedsadministrationens brug af ordningen i Q3 215: AU: 47 forløb/8647 ansatte =,54 henvendelse pr. 1 ansatte. ARTS: 11 forløb/971 ansatte = 1,13 henvendelse pr. 1 ansatte. BSS: 3 forløb/917 ansatte =,33 henvendelse pr. 1 ansatte. HE: 9 forløb/2389 ansatte =,38 henvendelse pr. 1 ansatte. ST: 11 forløb/2587 ansatte =,43 henvendelse pr. 1 ansatte. Enhedsadm.: 13 forløb/1751 ansatte =,74 henvendelse pr. 1 ansatte. AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 4

35 FORDELINGEN AF RÅDGIVNINGSFORLØB Q3 215 Arts 11 Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier 4 Institut for Kultur og Samfund 1 DPU 3 Institut for Kommunikation og Kultur 1 Øvrige 2 ST 11 Center for Bioinformatik (BiRC) 2 Interdisciplinary Nanoscience Center (inano) 1 Institut for Bioscience 1 Institut for Fysik og Astronomi 2 Institut for Husdyrvidenskab 1 Institut for Ingeniørvidenskab 1 Institut for Kemi 1 Institut for Molekylærbiologi og Genetik 1 Øvrige 1 Aarhus BSS 3 Institut for Psykologi 1 Institut for Økonomi 2 Health 9 Institut for Biomedicin 4 Institut for Klinisk Medicin 4 Institut for Odontologi 1 Enhedsadministrationen 13 Administrationscenter Arts 1 Administrationscenter Aarhus BSS 3 Administrationscenter HE 1 Administrationscenter ST 3 AU IT 2 Uddannelse 2 Økonomi og Bygninger 1 Enheder med under 2 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige. AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 5

36 Enheds Anmeldte arbejdsskader ARTS BSS HE ST -adm. AU kvartal* kvartal* kvartal *Antallet af ulykker kan adskille sig fra tidligere oplyste tal, da medarbejdere kan anmelde arbejdsskader op til et år efter ulykkestidspunktet. Anmeldte arbejdsskader AU ARTS BSS HE ST ADM AU Anmeldte arbejdsskader Anmeldte arbejdsskader Enheds -adm. 21% ST 57% ARTS 4% BSS % HE 18% AU ADM 29% ST 4% 3. ARBEJDSSKADER ARTS 4% BSS 3% HE 24% Kommentarer I Q3 215 er der anmeldt 1 arbejdsskader, hvorved der er anmeldt 28 arbejdsskader i de tre første kvartaler af 215. Aarhus BBS er det eneste fakultet, hvor der ikke er anmeldt arbejdsskader i 215, mens både Arts og Enhedsadministrationen ikke har fået anmeldt arbejdsskader i tredje kvartal 215. På ST er der i tredje kvartal 215 anmeldt ni arbejdsskader, hvilket er flere anmeldelser end, der blev anmeldt på ST i første halvår af % af de anmeldte skader i 215 er sket på ST. Imidlertid er der anmeldt væsentligt færre arbejdsskader på AU i forhold til tidligere år. Af de følgende sider fremgår det desuden, at der i 215 er anmeldt væsentligt færre arbejdsskader med under én dags fravær, hvilket måske kan bidrage til at forklare, hvorfor ST s andel af anmeldte skader er steget i forhold til de foregående år. Af Arbejdstilsynets Årsopgørelse for 213 udarbejdet november 214 fremgår det, at der i branchegruppen Universiteter og forskning er anmeldt 186 arbejdsulykker i 213. AU anmeldte således forholdsvist mange arbejdsskader (78) i 213. På trods af de lave anmeldelsestal i 215 er det vigtigt, at man i de lokale ledelsesteams, arbejdsmiljøudvalg og -grupper løbende drøfter forebyggelse for at sikre, at medarbejderne ikke får kort- og langvarige gener i forbindelse med deres arbejde. AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 6

37 FRAVÆRSDAGE VED ARBEJDSSKADE Fraværsdage ved arbejdsskade 215 ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder Fraværsdage ved arbejdsskade 214 ARTS BSS HE ST AU ADM AU Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder 1 1 Kommentarer En ulykke kan ifølge Arbejdsskadestyrelsen anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Der skal være sammenhæng mellem arbejdet og årsagen til skaden. Hvis en medarbejder får en skade, mens medarbejderen er på arbejde, skyldes skaden ikke nødvendigvis arbejdet. Et ulykkestilfælde, fx hvor medarbejderen rejser sig fra en stol og får en diskusprolaps, skyldes ikke nødvendigvis arbejdet. Når der er sket en arbejdsulykke, har AU pligt til at anmelde ulykken senest ni dage efter ulykken, hvis medarbejderen er fraværende mere end en dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykker med under en dags sygefravær anmeldes i tilfælde af efterfølgende gener samt ved udgifter til behandling, lægeerklæringer mv. Udover de rapporterede arbejdsskader modtager HR også en mindre mængde anmeldelser af ulykkestilfælde og nærved-ulykker, som ikke opfylder Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynets kriterier for anmeldelse. Den lokale arbejdsmiljøorganisation bør imidlertid give tilstrækkelig opmærksomhed til nærvedulykkerne, så fremtidige ulykker forebygges. I 214 var knap 6 % (45/74) af de anmeldte arbejdsskader forbundet med under en dags fravær, hvilket adskiller sig fra 215, hvor under 15 % af arbejdsskaderne har været forbundet med mindre end 1 dags fravær. AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 7

38 ARBEJDSSKADENS ART Skadens art 215 ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU Overfladiske sår eller skader Åbne sår Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion Tandskader Hjernerystelse 1 1 Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 1 1 Andet Total 28 Overfladiske sår eller skader % Andet 14% Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 6% Hjernerystelse 4% Arbejdsskadens art AU Åbne sår 14% Tandskader % Forgiftning, infektion 7% Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 57% Kommentarer De anmeldte skader omhandler som tidligere ofte led-skader, forstrækninger, brud og forstuvninger samt sår-skader. Henholdsvis 57 % og 14 % af arbejdsskaderne i 215 vedrører således disse kategorier, der i 214 udgjorde 5 % og 25 % af de anmeldte arbejdsskader. Mange af ulykkerne skyldes formentlig uopmærksomhed, men ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen kan bidrage til, at mængden af disse og andre former for ulykker mindskes igennem påvirkning af medarbejderadfærd samt tydeliggørelse og ændring af kendte og mulige fareforhold. AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 8

39 FORDELINGEN AF ARBEJDSSKADER 215 ARTS 1 Institut for Kommunikation og Kultur 1 Aarhus BSS HE 5 Institut for Biomedicin 2 Institut for Folkesundhed 1 Institut for Retsmedicin 1 Institut for Klinisk Medicin 1 ST 16 Institut for Husdyrvidenskab 5 Institut for Agroøkologi 1 Institut for Bioscience 4 Institut for Datalogi 1 Institut for Kemi 1 Institut for Fødevarer 4 ADM 6 Administrationscenter Arts 1 Administrationscenter HE 1 Administrationscenter ST 1 AU Uddannelse 1 AU IT og Digitale Medier 2 AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 9

40 3. SYGEFRAVÆR Sygefravær ARTS BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU Sygedage Q Antal ansatte Q Antal sygedage pr. ansat Q ,6,8,7,7 2,, 1,1 1 Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Sygefravær ARTS BSS HE ST Enheds adm. Øvrige AU Antal sygedage pr. ansat 213 6,8 4,4 3,1 4,6 1,4-5,6 Antal sygedage pr. ansat 214 7, 5,9 3,9 5,4 11,4-6,5 Antal sygedage pr. ansat Q ,6 1,4,8 1,4 2,5-1,5 Antal sygedage pr. ansat Q ,1 1,6 1,2 1,8 3,1-1,9 Antal sygedage pr. ansat Q , 1,6 1,1 1,2 3,2 1,6 1,7 Antal sygedage pr. ansat Q ,4 1,,8,9 2,1,3 1,2 Udvalgte oplysninger om datagrundlag mv.: Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage for ansatte, der ikke har 37 timer pr. uge, er medtaget som hele dage (1 %). Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal månedslønnede ansatte på kvartalets første og sidste dag. Kommentarer I forhold til tredje kvartal 214 er det samlede fravær på AU i tredje kvartal 215 faldet fra 1,5 dage til 1,1 dage. BSS, HE og ST havde i tredje kvartal 215,7-,8 fraværsdag pr. medarbejder, mens det registrerede fravær er dobbelt så hørt eller højere på henholdsvis Arts og i Enhedsadministrationen. På tværs af fakulteter og internt på fakulteter er der en betydelig forskel i det registrerede fravær. Sammenholdes tredje kvartal 214 med tredje kvartal 215 er der sket forskellige udviklinger i det registrerede fravær på fakulteterne. Fraværet på Aarhus BSS er således faldet med,6 dag. På HE er fraværet faldet med,1 dag, mens det på ST er faldet fra 1,4 dage til,7 dag. Det gennemsnitlige fravær på Arts er på samme niveau i tredje kvartal i begge år 1,6 dage. På de fire administrationscentre er det registrerede gennemsnitlige sygefravær henholdsvis 1,8 dage i Administrationscenter Arts og Administrationscenter Aarhus BSS og 2,8 dage på Administrationscenter HE og Administrationscenter ST, hvilket giver et gennemsnitligt fravær på 2,4 dage (2479 sygedage /154 ansatte) i administrationscentrene. Fællesadministrationen havde et gennemsnitligt fravær på 1,4 dage (957 sygedage /697 ansatte) i tredje kvartal 215. AU AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 215 1

41 AU Sygefravær 215 ASU-møde 1. december 215 Bilag 14 Datagrundlag Datagrundlaget antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder er baseret på oplysninger fra AUHRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 2 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige på de fire fakulteter og i Fællesadministrationen. Antal ansatte Antal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) herunder månedslønnede ph.d. er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem årsopgørelsen og summen af de fire kvartaler. Sygedage Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget. Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (1 %). Sygedage, der ikke er registreret som 1 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. højest 5 dage på hele AU. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel fx fleksjobbere er medtaget. Kontakt Statistikken er udarbejdet af AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Lena Henriksen og Jacob Søndergaard Jensen Ved spørgsmål, kommentarer eller ønsker kontakt venligst: Jacob Søndergaard Jensen, jacobsj@au.dk, Læs mere om AU's retningslinjer for fravær på 1

42 Q Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts , Health ,1 Aarhus Business and Social Sciences ,6 Science and Technology ,2 Øvrige ,6 Enhedsadministrationen , ,7 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 817 Entreprenørskab og Innovation , Kultur og Samfund, Institut for , Uddannelse og Pædagogik, Inst. f , Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f , Æstetik og Komm., Inst. f , Øvrige 12 18, , Health 1946 Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f , HE Centre m.m. 8 16,1 24 Klinisk Medicin, Inst f ,7 28 Odontologi, Institut for ,2 232 Retsmedicin, Institut for ,8 29 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT , Øvrige 2 24, ,1 2

43 Aarhus Business and Social Sciences 381 AU Herning ,1 172 Erhvervskommunikation, Inst. f ,2 32 Juridisk Institut ,1 171 Marketing og Organisation, Inst. f ,9 35 Psykologisk Institut ,8 34 Statskundskab, Inst. f ,7 124 Undervisning og Læring, Center for ,6 31 Økonomi, Inst. f , Øvrige , ,6 Science and Technology 136 Agroøkologi, Institut for ,3 55 Bioscience, Institut for ,6 515 Datalogi, Institut for 88 17,8 52 Fysik og Astronomi, Inst. f ,7 56 Geoscience, Institut for ,1 137 Husdyrvidenskab, Institut for , Ingeniørhøjskolen AU , Ingeniørvidenskab, Institut for ,7 139 Institut for Fødevarer , Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,3 53 Kemi, Institut for ,3 51 Matematik, Institut for 72 88,8 187 Miljøvidenskab, Inst. f ,3 54 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f , Science Museerne , Øvrige , ,2 Øvrige 1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of , ,6 Enhedsadministrationen 1986 Administrationscenter Arts , Administrationscenter Health , Administrationscenter BSS , Administrationscenter ST , AU Forskning og Eks. Relationer , 63 AU HR , AU IT og Digitale Medier , 62 AU Uddannelse , AU Økonomi og Bygninger , Øvrige , ,2 3

44 Q Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts ,4 Health ,8 Aarhus Business and Social Sciences , Science and Technology ,9 Øvrige 1 34,3 Enhedsadministrationen , ,2 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 1817 Inst. f. Kommunikation og Kultur , Inst. f. Kultur og Samfund , Inst. f. Pædagogik og Uddannelse , Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f , Øvrige 29 32, ,4 Health 1946 Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f , HE Centre m.m ,2 24 Klinisk Medicin, Inst f ,4 28 Odontologi, Institut for ,9 232 Retsmedicin, Institut for ,9 29 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT , Øvrige 7 29, ,8 Aarhus Business and Social Sciences 172 Erhvervskommunikation, Inst. f ,3 381 Institut for Forretningsudvikling 3 65,5 32 Juridisk Institut , 35 Psykologisk Institut , 124 Undervisning og Læring, Center for , 171 Virksomhedsledelse, Inst. f , Øvrige , , 4

45 Science and Technology 136 Agroøkologi, Institut for ,9 55 Bioscience, Institut for ,9 515 Datalogi, Institut for 66 15,6 52 Fysik og Astronomi, Inst. f ,7 56 Geoscience, Institut for 16 8,2 137 Husdyrvidenskab, Institut for , 1945 Ingeniørhøjskolen AU , Ingeniørvidenskab, Institut for ,8 139 Institut for Fødevarer 46 98, Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,2 53 Kemi, Institut for , 51 Matematik, Institut for 62 86,7 187 Miljøvidenskab, Inst. f ,8 54 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f , Science Museerne , Øvrige 7 78, ,9 Øvrige 1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of 1 34,3 1 34,3 Enhedsadministrationen 1986 Administrationscenter Arts , Administrationscenter Health , Administrationscenter BSS , Administrationscenter ST , AU Forskning og Eks. Relationer ,8 63 AU HR , 1398 AU IT og Digitale Medier ,4 62 AU Uddannelse , AU Økonomi og Bygninger , Øvrige , ,1 5

46 Q Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts ,6 Health ,7 Aarhus Business and Social Sciences ,8 Science and Technology ,7 Øvrige 32, Enhedsadministrationen , ,1 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Arts Antal sygedage pr. ansat 1817 Inst. f. Kommunikation og Kultur , Inst. f. Kultur og Samfund , Inst. f. Pædagogik og Uddannelse , Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f , Øvrige , ,6 Health 1946 Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f , HE Centre m.m ,1 24 Klinisk Medicin, Inst f ,3 28 Odontologi, Institut for ,7 232 Retsmedicin, Institut for ,1 29 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT , 9999 Øvrige 2 3, ,7

47 Business and Social Sciences 172 Erhvervskommunikation, Inst. f ,7 381 Institut for Forretningsudvikling 52 62,8 32 Juridisk Institut ,3 35 Psykologisk Institut ,6 34 Statskundskab, Inst. f ,5 124 Undervisning og Læring, Center for , 171 Virksomhedsledelse, Inst. f ,6 31 Økonomi, Inst. f , Øvrige , ,8 Science and Technology 136 Agroøkologi, Institut for ,6 55 Bioscience, Institut for ,8 515 Datalogi, Institut for 5 18, Dekanat, ST 17 2,9 52 Fysik og Astronomi, Inst. f ,8 56 Geoscience, Institut for 2 78, 137 Husdyrvidenskab, Institut for , Ingeniørhøjskolen AU 1 155, Ingeniørvidenskab, Institut for ,4 139 Institut for Fødevarer 75 99, Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,1 53 Kemi, Institut for 1 123,8 51 Matematik, Institut for 27 81,3 187 Miljøvidenskab, Inst. f ,6 54 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f , Science Museerne 23 33, Øvrige , ,7 Øvrige 1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of 32, 32, Enhedsadministrationen 1986 Administrationscenter Arts , Administrationscenter Health , Administrationscenter BSS , Administrationscenter ST , AU Forskning og Eks. Relationer ,2 63 AU HR 43 53, AU IT ,3 62 AU Uddannelse , AU Økonomi og Bygninger , Øvrige 45 56, ,

48

49 AU Sygefravær 214 ASU-møde 1. december 215 Bilag 15 Datagrundlag Datagrundlaget antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder er baseret på oplysninger fra AUHRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 2 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige på de fire fakulteter og i Fællesadministrationen. Antal ansatte Antal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) herunder månedslønnede ph.d. er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem årsopgørelsen og summen af de fire kvartaler. Sygedage Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget. Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (1 %). Sygedage, der ikke er registreret som 1 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. højest 5 dage på hele AU. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel fx fleksjobbere er medtaget. Kontakt Statistikken er udarbejdet af AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Lena Henriksen og Jacob Søndergaard Jensen Ved spørgsmål, kommentarer eller ønsker kontakt venligst: Jacob Søndergaard Jensen, jacobsj@au.dk, Læs mere om AU's retningslinjer for fravær på 1

50 Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts , Health ,9 Business and Social Sciences ,9 Science and Technology ,4 AU Administration , ,5 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Arts Antal sygedage pr. ansat 817 Entreprenørskab og Innovation , Kultur og Samfund, Institut for , Uddannelse og pædagogik, Inst. f , Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f , Æstetik og Komm., Inst. f ,7 Øvrige 13 15, , Health 1946 Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f , 1829 HE Centre m.m ,2 24 Klinisk Medicin, Inst f ,7 28 Odontologi, Institut for ,2 232 Retsmedicin, Institut for ,5 29 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT ,7 Øvrige 2 47, ,9

51 Business and Social Sciences 381 AU Herning , 172 Erhvervskommunikation, Inst. f ,5 32 Juridisk Institut ,5 171 Marketing og Organisation, Inst. f ,4 35 Psykologisk Institut ,7 34 Statskundskab, Inst. f ,1 124 Undervisning og Læring, Center for ,9 31 Økonomi, Inst. f ,4 Øvrige , ,9 Science and Technology 136 Agroøkologi, Institut for ,4 55 Bioscience, Institut for ,4 515 Datalogi, Institut for , Dekanat, ST ,3 52 Fysik og Astronomi, Inst. f ,7 56 Geoscience, Institut for , 137 Husdyrvidenskab, Institut for , Ingeniørhøjskolen AU , Ingeniørvidenskab, Institut for ,9 139 Institut for Fødevarer , Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,9 53 Kemi, Institut for , 51 Matematik, Institut for ,6 187 Miljøvidenskab, Inst. f ,5 54 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f , Nanoscience, Interdisc. Forskersk , Science Museerne ,4 Øvrige , ,4 AU Administration 1771 AU Forskning og Talent ,2 63 AU HR , 1398 AU IT ,5 83 AU Kommunikation ,2 65 AU Planlægning ,7 62 AU Studier , AU Viden , AU Økonomi ,5 66 Universitetsledelsens sekretariat ,7 Øvrige , ,4

52 Q Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts ,9 Health , Business and Social Sciences ,5 Science and Technology ,1 AU Administration , ,6 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 817 Entreprenørskab og Innovation , Kultur og Samfund, Institut for , Uddannelse og Pædagogik, Inst. f , Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f , Æstetik og Komm., Inst. f ,2 Øvrige 2 15, ,9 Health 1946 Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f , HE Centre m.m. 54, 24 Klinisk Medicin, Inst f ,5 28 Odontologi, Institut for ,2 232 Retsmedicin, Institut for ,5 29 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT ,4 Øvrige 9 69, ,9

53 Business and Social Sciences 381 AU Herning ,3 172 Erhvervskommunikation, Inst. f ,9 32 Juridisk Institut ,5 171 Marketing og Organisation, Inst. f ,3 35 Psykologisk Institut ,6 34 Statskundskab, Inst. f , 124 Undervisning og Læring, Center for ,2 31 Økonomi, Inst. f ,5 Øvrige 17 26, ,5 Science and Technology 136 Agroøkologi, Institut for ,4 55 Bioscience, Institut for ,2 515 Datalogi, Institut for , Dekanat, ST 1 21,1 52 Fysik og Astronomi, Inst. f ,9 56 Geoscience, Institut for , 137 Husdyrvidenskab, Institut for , Ingeniørhøjskolen AU , Ingeniørvidenskab, Institut for 53 14,4 139 Institut for Fødevarer , Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,5 53 Kemi, Institut for ,7 51 Matematik, Institut for ,1 187 Miljøvidenskab, Inst. f ,9 54 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f , Nanoscience, Interdisc. Forskersk , Science Museerne ,9 Øvrige , ,1 AU Administration 1771 AU Forskning og Talent ,2 63 AU HR , AU IT ,7 83 AU Kommunikation ,7 65 AU Planlægning ,3 62 AU Studier , AU Viden , AU Økonomi ,6 66 Universitetsledelsens sekretariat 23 33,7 Øvrige , ,9

54 Q Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts ,5 Health ,9 Business and Social Sciences ,2 Science and Technology , AU Administration , ,3 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 817 Entreprenørskab og Innovation , 1816 Kultur og Samfund, Institut for , Uddannelse og Pædagogik, Inst. f , Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 5 76, Æstetik og Komm., Inst. f ,3 Øvrige 5 15, ,5 Health 1946 Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f , HE Centre m.m. 1 6, 24 Klinisk Medicin, Inst f ,6 28 Odontologi, Institut for ,2 232 Retsmedicin, Institut for ,5 29 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT ,9 Øvrige 5 72, ,9

55 Business and Social Sciences 381 AU Herning , 172 Erhvervskommunikation, Inst. f ,1 32 Juridisk Institut ,9 171 Marketing og Organisation, Inst. f ,5 35 Psykologisk Institut ,2 34 Statskundskab, Inst. f ,5 124 Undervisning og Læring, Center for ,1 31 Økonomi, Inst. f ,3 Øvrige 13 27, ,2 Science and Technology 136 Agroøkologi, Institut for ,7 55 Bioscience, Institut for ,1 515 Datalogi, Institut for , Dekanat, ST 2 2,1 52 Fysik og Astronomi, Inst. f. 5 21,2 56 Geoscience, Institut for ,1 137 Husdyrvidenskab, Institut for , Ingeniørhøjskolen AU 68 15, Ingeniørvidenskab, Institut for ,2 139 Institut for Fødevarer 58 12, Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,1 53 Kemi, Institut for ,2 51 Matematik, Institut for 64 8,8 187 Miljøvidenskab, Inst. f ,5 54 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f , Nanoscience, Interdisc. Forskersk , Science Museerne ,4 Øvrige , , AU Administration 1771 AU Forskning og Talent ,1 63 AU HR , AU IT ,7 83 AU Kommunikation ,2 65 AU Planlægning ,9 62 AU Studier , AU Viden , AU Økonomi ,6 66 Universitetsledelsens sekretariat 22 33,7 Øvrige , ,4

56 Q Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts ,6 Health ,8 Business and Social Sciences ,4 Science and Technology ,4 AU Administration , ,5 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 817 Entreprenørskab og Innovation 23 25, Kultur og Samfund, Institut for , Uddannelse og pædagogik, Inst. f , Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f , Æstetik og Komm., Inst. f ,1 Øvrige 1 15, ,6 Health 1946 Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f , HE Centre m.m. 1 16, 24 Klinisk Medicin, Inst f ,6 28 Odontologi, Institut for ,7 232 Retsmedicin, Institut for ,1 29 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT ,4 Øvrige 4 24, ,8

57 Business and Social Sciences 381 AU Herning 11 69,2 172 Erhvervskommunikation, Inst. f ,7 32 Juridisk Institut ,3 171 Marketing og Organisation, Inst. f ,6 35 Psykologisk Institut ,5 34 Statskundskab, Inst. f ,1 124 Undervisning og Læring, Center for ,6 31 Økonomi, Inst. f ,2 Øvrige , ,4 Science and Technology 136 Agroøkologi, Institut for ,9 55 Bioscience, Institut for ,1 515 Datalogi, Institut for , 1864 Dekanat, ST ,7 52 Fysik og Astronomi, Inst. f ,4 56 Geoscience, Institut for , 137 Husdyrvidenskab, Institut for , Ingeniørhøjskolen AU , Ingeniørvidenskab, Institut for ,4 139 Institut for Fødevarer 51 1, Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,3 53 Kemi, Institut for ,9 51 Matematik, Institut for , 187 Miljøvidenskab, Inst. f ,1 54 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f , Nanoscience, Interdisc. Forskersk , Science Museerne ,3 Øvrige , ,4 AU Administration 1771 AU Forskning og Talent ,5 63 AU HR , AU IT ,1 83 AU Kommunikation ,3 65 AU Planlægning ,8 62 AU Studier , AU Viden , AU Økonomi ,3 66 Universitetsledelsens sekretariat 22 35,6 Øvrige , ,5

58 Q Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts , Health , Business and Social Sciences ,5 Science and Technology ,8 AU Administration , ,8 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 817 Entreprenørskab og Innovation , Kultur og Samfund, Institut for , Uddannelse og pædagogik, Inst. f , Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f , Æstetik og Komm., Inst. f ,9 Øvrige 5 15, , Health 1946 Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f , 1829 HE Centre m.m ,1 24 Klinisk Medicin, Inst f ,6 28 Odontologi, Institut for ,1 232 Retsmedicin, Institut for ,2 29 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT , Øvrige 2 24, ,

59 Business and Social Sciences 381 AU Herning ,4 172 Erhvervskommunikation, Inst. f ,8 32 Juridisk Institut ,9 171 Marketing og Organisation, Inst. f ,5 35 Psykologisk Institut ,6 34 Statskundskab, Inst. f ,5 124 Undervisning og Læring, Center for ,1 31 Økonomi, Inst. f ,3 Øvrige 19 26, ,5 Science and Technology 136 Agroøkologi, Institut for ,2 55 Bioscience, Institut for ,9 515 Datalogi, Institut for , 52 Fysik og Astronomi, Inst. f ,2 56 Geoscience, Institut for 69 79,9 137 Husdyrvidenskab, Institut for , Ingeniørhøjskolen AU 56 15, Ingeniørvidenskab, Institut for , 139 Institut for Fødevarer 89 11, Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,2 53 Kemi, Institut for ,2 51 Matematik, Institut for 5 86,6 187 Miljøvidenskab, Inst. f , 54 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f , Nanoscience, Interdisc. Forskersk , Science Museerne ,3 Øvrige , ,8 AU Administration 1771 AU Forskning og Talent ,4 63 AU HR , AU IT ,4 83 AU Kommunikation ,3 65 AU Planlægning ,6 62 AU Studier , AU Viden , AU Økonomi ,1 66 Universitetsledelsens sekretariat , Øvrige , ,

60 ASU-møde 1. december 215 Bilag 5 Noter fra høringsmøde for Enhedsadministrationen vedrørende psykisk APVspørgeskema Tirsdag den 27. oktober 215 Anne Behnk bød velkommen, hvorefter Kim Hermann, CUL, gennemgik rammer og proces for den kommende psykiske APV. I relation hertil blev der spurgt til, hvordan lokal opfølgning skal forstås. Svaret herpå var, at HSU/HAMU ikke ifm. deres beslutning om rammer for APV en havde defineret det nærmere, og at det derfor overlades til fakulteterne/enhedsadministrationen at beslutte den opfølgende proces. Drøftelse af de 5-8 lokale spørgsmål: Administrative værktøjer: Spørgsmål: Oplever du, at de administrative systemer og værktøjer i tilstrækkelig grad understøtter dig i dit daglige arbejde? Der var delte meninger om dette spørgsmål. Nogle fandt det uhensigtsmæssigt at spørge ind til systemer og værktøjer, da man på forhånd må forvente mange negative svar, og at det kan være vanskeligt at handle på resultatet. Omvendt fandt andre, at problemer med værktøjer og systemer kan være en væsentlig stressfaktor, hvorfor det er vigtigt at turde spørge til det og i den efterfølgende dialog arbejde på at konkretisere problemerne. Der var enighed om, at den efterfølgende dialog er essentiel, hvis det skal være muligt at handle på undersøgelsens resultater. I den forbindelse blev det foreslået, at det i spørgeskemaet gøres tydeligt, at undersøgelsen er starten på en dialog lokalt. Konklusion på drøftelserne blev, at spørgsmålet bibeholdes i sin nuværende form. Distanceledelse/geografi/fysisk placering: APV-følgegruppen havde i løbet af høringsperioden ændret lidt på spørgsmålene under dette tema. Formålet var at sikre, at medarbejderne ikke kun opfatter, at der spørges til store geografiske afstande (ex. mellem landsdele) men, at det også kan være små afstande (ex. nogle få minutters gang). Der var desuden tilføjet et nyt spørgsmål 1 relateret til ledelse. Forslag til de 3 spørgsmål under Distanceledelse/geografi var således: Spørgsmål: Oplever du ledelsesmæssige problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer? (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet). Spørgsmål: Oplever du arbejdsmæssige problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer? (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet).

61 Spørgsmål: Oplever du sociale/kollegiale problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer? (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet) Idet der var en formodning om, at problemer relateret til fysiske afstande i enhederne kunne gøre sig gældende på alle fakulteter og i Enhedsadministrationen, var der et ønske om at disse spørgsmål blev tilføjet i det generelle spørgeskema. CUL noterede ønsket, men sagde samtidig, og at eventuel beslutning herom ligger hos AU s APVfølgegruppe. Såfremt spørgsmålene medtages i det generelle spørgeskema, undgår de af Enhedsadministrationens lokale spørgsmål. Det blev drøftet, om det var for meget med 3 spørgsmål under dette tema. Konklusionen på drøftelserne blev, at de 3 spørgsmål bibeholdes som foreslået, og at CUL sætter dem op grafisk med 1 hovedspørgsmål og 3 underspørgsmål. Anerkendelse: Spørgsmål: Er det dit indtryk at din indsats bliver værdsat af dine kolleger uden for din egen enhed? Spørgsmål: Er det dit indtryk, at din mening tæller på dit arbejde? CUL gjorde opmærksom på, at der i det generelle skema på side 7 og på side 18 var nogle spørgsmål, som på tilnærmelsesvis samme måde adresserer samarbejde mellem institutter og administrationen. Med udspring i et forslag om en ændring til min primære arbejdsplads var der en drøftelse af, hvorvidt det er klart for medarbejdere med flere arbejdssteder, hvilken arbejdsplads de refererer til i besvarelsen. I den forbindelse drøftedes også anvendeligheden af besvarelserne i de efterfølgende drøftelser. Problemstillingen med flere arbejdssteder gør sig hovedsagelig gældende for medarbejdere i AUL. Konklusionen på drøftelsen blev, at de to spørgsmål bibeholdes i sin nuværende formulering. I tilknytning hertil foreslås det, at CUL i en forklarende tekst til spørgsmålet søger at præcisere ordet arbejdsplads som den samlede arbejdsplads under ét uanset om man har et eller flere fysiske arbejdsstedet. Viser APV-rapporterne problemer på dette område, bør det konkretiseres i den efterfølgende dialog. Drøftelse af det generelle spørgeskema Kapitel 1 Trivsel Side 11 Arbejdsbyrde, stress og ensomhed: Det blev foreslået at tilføje spørgsmål om, hvordan påvirker besparelsesprocesserne dig og opleves der sygdom i afdelingen, som er stressrelateret. CUL sagde, at spørgebatteriet under dette afsnit har været drøftet, da man gerne vil vide mere om stress. Det er imidlertid svært at analysere med et spørgeskema, da det vil kræve mange yderligere

62 spørgsmål. Det er derfor anbefalingen, at problemer på dette område drøftes i de efterfølgende samtaler. Det blev fra deltagernes side understreget, at det så er helt essentielt, at det bliver tydeliggjort, at der skal følges op lokalt. Side 12 - mobning, chikane mv.: Det blev foreslået, at Mobning rykkes længere ned på listen, samt at og ændres til eller i Gentagende tilfælde af grov, stødende eller nedladende tiltale. Endvidere blev det foreslået at tilføje et spørgsmål, om medarbejderen føler sig ignoreret. Der udspandt sig en drøftelse af dette, hvor konklusionen blev, at oplevelse af at blive ignoreret henhører under mobning generelt og ikke bør udspecificeres. Under afsnittet Hvem har udsat dig for mobning/chikane (sæt evt. flere krydser)? foreslås spørgsmål 1 ændret, og der foreslås tilføjet en svarmulighed vedr. medarbejdere fra andre dele af organisationen. Rækkefølge og formulering bliver så følgende: 1. Kollegaer og/eller leder i egen enhed (ændret fra på egen arbejdsplads ) 2. Medarbejdere fra andre dele af organisationen 3. Studerende 4. Eksterne parter (fx patienter) Kapitel 2 Ledelse: Der var en drøftelse af ordet retfærdig ifm. spørgsmålet..løser konflikter retfærdigt, idet der var en opfattelse af ordet retfærdig er for værdiladet, og at løsning af en konflikt næppe vil opfattes som retfærdig af alle involverede parter. Det blev fremført, at også medarbejdere, som ikke er involveret i en given konflikt, gerne skal have en opfattelse, at konflikter generelt løses retfærdigt. Yderligere blev tilføjet, at det er velunderbygget, at oplevelsen af retfærdighed har væsentlig betydning for folks trivsel. Deltagerne fandt, at der mangler nogle spørgsmål til den nærmeste leder. Det blev derfor foreslået, at spørgsmålene på side 17 (til enhedens leder) også stilles på side 18 (ledelse i dagligdagen). De nuværende spørgsmål på side 18 bibeholdes. CUL gav tilsagn om at kigge disse spørgsmål igennem igen. Side 14: Der var et ønske om at få tilføjet et spørgsmål om AUL-ledelsen, da det er en særlig organisatorisk konstruktion, som ikke i øvrigt afspejles i spørgeskemaet. Det blev aftalt, at AU HR finder ud af, om AUL-ledelsen bør tages med i spørgebatteriet på side 14. Side 14-16: Der blev efterlyst spørgsmål om, hvorvidt de øverste ledelseslag er i stand til at kommunikere retning og strategi. Som det står nu spørges der alene ind til, om enhedens leder (side 17) kan formidle den overordnede strategi. Side 18 ledelse i dagligdagen: Det blev fremført, at der i AUL er mange ledelseslag, og at det derfor kan være uklart for medarbejderne her, hvilken leder de relaterer svarene til. Dette kunne evt. løses ved at tilføje personaleansvarlige leder eller præcisere den forklarende tekst.

63 Afsnittet blev drøftet. I den forbindelse blev det forklaret, at ledelsesniveau 1-3 i alle enheder er entydigt i hele organisationen, hvorimod ledelseslag 4 og nedefter er noget mere differentieret og derfor ikke kan specificeres ud. Derfor er hensigten med spørgsmålene på side 18 at spørge ind til, om der rundt om medarbejderen finder den nævnte ledelse sted. I den forbindelse fokuseres der ikke på præcis hvilken leder, der udfører ledelsen. Her må den efterfølgende dialog hjælpe med at konkretisere eventuelle problemer. Der var overvejende tilslutning til, at det godt kan lade sig gøre at arbejde med spørgsmålene som de står dette også af hensyn til ikke at ændre for meget i spørgeskemaet, da sammenligneligheden med tidligere APV reduceres. Referent: Lizzi Edlich, AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø

64

65 ASU-møde 1. december 215 Bilag 17

66

67

68

69 Aarhus Universitet Enhedsadministrationen APV rapport Antal besvarelser: Svarprocent: 73% FYSISK ARBEJDSPLADSVURDERING ASU-møde 1. december 215 Bilag 18

70 Fysisk Arbejdspladsvurdering Enhedsadministrationen APV rapport OVERBLIK 1 Antal svar Indeks FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD , KEMISKE FORHOLD , BIOLOGISKE FORHOLD , ULYKKESFARER , SYGEFRAVÆR , % 25% 5% 75% 1% Ikke problem Problem Enhedsadmin istrationen to tal AU total

71 Fysisk Arbejdspladsvurdering Enhedsadministrationen APV rapport 1. FYSISKE FORHOLD 2 Antal svar Indeks Fysiske forhold - Arbejdspladsens indretning Fysiske forhold - Støj Fysiske forhold - Vibrationer Fysiske forhold - Belysning Fysiske forhold - Indeklima % 25% 5% 75% 1% Ikke Problem Problem Enhedsadmini strationen tot al AU total

72 Fysisk Arbejdspladsvurdering Enhedsadministrationen APV rapport 1. FYSISKE FORHOLD 3 Antal svar Indeks Arbejdspladsens indretning - Arbejdspladsens indretning Arbejdspladsens indretning - Pladsforhold Arbejdspladsens indretning - Andet Antal svar % 25% 5% 75% 1% Ikke Problem Problem Indeks Enhedsadmini strationen tot al - + AU total - + Støjproblemer - Mennesker Støjproblemer - Dyr Støjproblemer - Apparatur Støjproblemer - Ventilation Støjproblemer - Andet Antal svar % 25% 5% 75% 1% Ikke Problem Problem Indeks Enhedsadmini strationen tot al - + AU total - + Vibrationer - Hånd-/armvibr. eller helkropsvibr Vibrationer - Andet % 25% 5% 75% 1% Ikke problem Problem Enhedsadmini strationen tot al AU total

73 Fysisk Arbejdspladsvurdering Enhedsadministrationen APV rapport 1. FYSISKE FORHOLD 4 Antal svar Indeks Belysning - Dagslystilgang Belysning - Belysning ved apparatur Belysning - Rummets belysning Belysning - Andet Antal svar % 25% 5% 75% 1% Ikke problem Problem Indeks Enhedsadmini strationen tot al - + AU total - + Indeklima - Varme Indeklima - Kulde Indeklima - Træk Indeklima - Lugt Indeklima - Rengøring Indeklima - Andet % 25% 5% 75% 1% Ikke problem Problem Enhedsadmini strationen tot al AU total

74 Fysisk Arbejdspladsvurdering Enhedsadministrationen APV rapport 2. ERGONOMISKE FORHOLD 5 Antal svar Indeks Ergonomiske problemer - Arbejdsstillinger Ergonomiske problemer - Ensidigt gentaget arbejde Ergonomiske problemer - Løft Ergonomiske problemer - Andet % 25% 5% 75% 1% Ikke problem Problem Enhedsadmini strationen tot al AU total

75 Fysisk Arbejdspladsvurdering Enhedsadministrationen APV rapport 3. KEMISKE FORHOLD 6 Antal svar Indeks Kemiske forhold - Sundhedsskadelige stoffer og materialer Kemiske forhold - Sikkerhedsforanstaltninger Kemiske forhold - Affald Kemiske forhold - Brandfare Kemiske forhold - Andet % 25% 5% 75% 1% Ikke problem Problem Enhedsadmi nistrationen total AU total

76 Fysisk Arbejdspladsvurdering Enhedsadministrationen APV rapport 4. BIOLOGISKE FORHOLD 7 Antal svar Indeks Biologiske forhold - Smittefarligt materiale Biologiske forhold - GMO Biologiske forhold - Sikkerhedsforanstaltninger Biologiske forhold - Håndtering af dyr Biologiske forhold - Affald Biologiske forhold - Andet % 25% 5% 75% 1% Ikke Problem Problem Enhedsadmi nistrationen total AU total

77 Fysisk Arbejdspladsvurdering Enhedsadministrationen APV rapport 5. ULYKKESFARER 8 Antal svar Indeks Ulykkesfarer kan mindskes - I laboratorium Ulykkesfarer kan mindskes - På værksted Ulykkesfarer kan mindskes - Under feltarbejde på land Ulykkesfarer kan mindskes - Under feltarbejde til vands Ulykkesfarer kan mindskes - Under feltarbejde i luften Ulykkesfarer kan mindskes - På udendørsområder Ulykkesfarer kan mindskes - Andre steder % 25% 5% 75% 1% Nej Ja Enhedsadmi nistrationen total AU total

78

79 Aarhus Universitet Universitetsledelsens Stab APV rapport Antal besvarelser: 31 Svarprocent: 79% FYSISK ARBEJDSPLADSVURDERING ASU-møde 1. december 215 Bilag 19