Handleplan for læsning

Transkript

1 Handleplan for læsning Haldum-Hinnerup Skolen Læseundervisningen skal - give eleven forskellige redskaber til forskellige sammenhænge, både i og udenfor skolen. - øve forskellige læseteknikker/læsestrategier - sikre en passende læsehastighed og -sikkerhed, således at eleven kan gennemføre en ungdomsuddannelse Ved afgangsprøven i læsning bliver eleven prøvet i at kunne - beslutte, hvordan en given tekst skal læses - læse sikkert og hurtigt - huske det læste Kilde: Søren Aksel Sørensen formand for læseprøvekommissionen 1

2 Aug udgave Indholdsfortegnelse: Forord Side 3 0. kl. Side 4 1. kl. Side 7 2. kl. Side kl. Side kl. Side kl. Side kl. Side kl. Side kl. Side kl. Side 32 SFO Side 35 Bilag 1 Læsebånd Side Bilag 2 Skolebiblioteket tilbyder Side Bilag 3 STU (særligt tilrettelagt undervisning) Side Bilag 4 Søg og find litteratur Side Bilag 5 Ideer til IT-arbejde på nettet Side Bilag 6 Klasselæsekonferencer Side Bilag 7 Lundberg: Det gode læseforløb Side Bilag 8 Læs med til drøftelse i klassens team Side Bilag 9 LUS skema Side Bilag 10 Skolens litteraturkanon Side 2

3 Haldum-Hinnerup Skolens handleplan for læsning Baggrund for handleplanens tilblivelse Favrskov kommune har vedtaget en fælleskommunal læsehandleplan, der dækker barnets læseudvikling fra 0-18 år. De enkelte institutioner skal på baggrund af kommunens læsehandleplan, formulere en lokal læsehandleplan for at sikre implementeringen af kommunens læsehandleplan. På Haldum-Hinnerup Skolen har dansk fagudvalget de sidste par år haft fokus på læsning. På baggrund af dansk fagudvalgsmøder og indsamling af praksis i de enkelte team, har skolens læsevejleder, specialundervisningslærer og afdelingslærer (alle tre er også dansklærere) samlet informationerne og udformet Haldum-Hinnerup Skolens læsehandleplan. Sådan anvendes læsehandleplanen Handleplanen for læsning er udformet på en sådan måde, at den enkelte dansklærer kan anvende den direkte i sin årsplan, i forbindelse med elevevaluering og til forældreinformation. Forældreinformation Til hvert klassetrin er der udformet en læsehandleplan rettet mod forældrene. Folderen findes på nettet. Elevplaner Til hvert klassetrin er der et afsnit om evaluering. Evalueringsresultaterne kan/skal indgå i elevplanen. Ved lærerskift Når en klasse skifter dansklærer er den afgivende og modtagende lærer begge forpligtet på at være aktive i forhold til at videregive/modtage de enkelte elevers evalueringsresultater. Ved at bruge handleplanen er begge lærere bekendte med, hvilke resultater der skal afgives/modtages. Bilag Bilagsdelen indeholder vigtige og nyttige oplysninger. Bilagene vil løbende blive opdateret. Læsehandleplanen er et dynamisk værktøj Planen vil blive holdt opdateret af Hanne Bro, Birgit Sønderby og Annie Jakobsen. Alle tre modtager gerne ideer til nye tiltag, justeringer og forbedringer til planen. Juni

4 0. klasse Mål for den læseforberedende undervisning Fælles mål 2009, Børnehaveklassen. At udvikle sproglig opmærksomhed At opdage, hvilken verden der åbner sig gennem læsning, således at læselysten fremmes Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sproget til forskellige situationer tale om sprog samtale om indholdet i tekster fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse Fra den nationale handleplan om læsning foreslås Daglig forberedende læseundervisning i børnehaveklassen Foregribende indsats for børn med risiko for læsevanskeligheder LUS LæseUdviklingsSkemaet kan evt. erstattes af Lundbergs evalueringsskema (se bilag 7) LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af det enkelte barn og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning (se bilag 9). Ved slutningen af 0. klasse er målet at Eleven er nået til LUS - punkt 6 Den udforskende fase LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag Dansk fsk. LUS BFSKDA Kendetegn: Se bilag 9 PixiLUS Til årsplanen - Sådan fremmes læseudviklingen Skrive sig ind i læsningen legeskrivning/børnestavning 4

5 Dialogisk oplæsning og fortælling af alderssvarende tekster, som stimulerer børnenes lyst til at lytte opmærksomt. Indholdet skal omfatte både fakta og fiktion Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv dokumenter fag - dansk Læsebånd (fortrinsvis gennem højtlæsning) Inddragelse af biblioteket (se bilag 2) Læsning for/med makkere fra 2. klasse Der arbejdes bl.a. med at anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger øve sproglege samtale og dialog lege med bogstaver og lyd også på computer øve sig i at finde og skrive sit eget navn arbejde aktivt med rim og remser se om der er ord/bogstaver/lyde, som de kan genkende gå på jagt i teksten efter ord, der ser ens ud gå på jagt i teksten efter ord, der lyder ens iagttage visuelle og lydmæssige forskelle og ligheder i ord og sætninger bygge videre på og færdiggøre sætninger som andre har påbegyndt lytte aktivt til oplæsning og fortælling og få en forståelse af, at en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi fortælle en oplevet eller digtet historie med begyndelse, handling og afslutning kende forskel på bogstaver, stavelser, ord, sætninger og sammensatte ord forstå at der er sammenhæng mellem det skrevne og det talte sprog legeskrivning/legelæsning udvikle kendskab til bogstavernes lyd, navn og form, således at det for eleverne er tilstrækkeligt med en repetition i 1. klasse arbejde med vokaler og konsonanter øve forlyd i små lydrette ord øve lydstavning i ord øve læse- og skriveretning påbegynde arbejdet med skrivning gennem klassesamtaler og dialog øver børnene forskellige former for tale- og lytteroller, herunder at føre ordet og at lytte opmærksomt til andre undervisningen skal omfatte aktiviteter og lege med lyd, rim, rytmer og grafiske symboler, herunder bogstaver og tal børnene skal kontinuerligt gøre erfaringer med at meddele sig gennem tegning og børnestavning Evaluering af elevernes læseudvikling Sprogscreening - foretages i efteråret af børnehaveklasselederen Elevsamtaler Portefølje/samlemapper Kontrolleret tegneiagttagelse (efterår for hele klassen og forår for enkelte elever) tages af læsevejleder LUSning/Lundbergs evalueringsskema i løbet af foråret 5

6 Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af børnehaveklasseleder, kommende dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 3) Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af tosprogede. Vær opmærksom på manglende sprogforståelse, et ringe ordforråd, mangelfuld fonologisk bevidsthed og udtalevanskeligheder. Dette kan være et tegn på, at der udvikles læsevanskeligheder. Forældresamarbejdet Der informeres på første forældremøde og i årsplanen om læsepolitikken for klassetrinnet. At blive en god læser kræver opbakning, interesse og at forældrene læser med og for deres barn Gøre forældrene opmærksomme på de mange forskellige muligheder, der findes for lege, der er læseforberedende Gøre forældrene opmærksomme på vigtigheden af at stimulere børnenes sprog- og begrebsverden. Det er en forudsætning for den videre læseudvikling Introducere forældrene til LUS Gøre rede for barnets LUS-udvikling til skole-/hjem samtalen i foråret. Rådgive om hvordan de kan støtte barnet i dets videre udvikling (gode læsevaner, lektielæsning mm.) Opsætte mål for læsning i fællesskab i elevplanen Udlevere eller henvise til forældrefolder om børns læsning på 0. klassetrin. Findes på ForældreIntra 6

7 1. klasse Mål for læseundervisningen, det skrevne sprog læse I 1. klasse arbejdes der hen mod trinmålene for 2. klasse. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede færdigheder til afkodning af hyppige ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle strategier til læseforståelse genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive bøger af passende sværhedsgrad nogenlunde ubesværet og begynde at læse sig til viden i faglige tekster og på Internet søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision udvikle læserutiner læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger LUS LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning (se bilag 9). LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag - Dansk fsk. LUS BFSKDA Ved slutningen af 1. klasse er målet at eleven er nået til LUS punkt 10 Den udforskende fase Kendetegn: Se bilag 9 PixiLUS Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever der følger den normale læseudvikling Mål for 1. klasse I 1. klasse bruges der megen energi på indlæring af læsestrategier og afkodning, og for de flestes vedkommende, er der endnu ikke fokus på læsehastigheden. Det er vigtigt, at læreren støtter eleverne i at vælge lettere bøger til den selvstændige læsning. Eleven skal selvstændigt kunne læse 95 % fejlfrit. På den måde arbejdes der hen imod en flydende læsning. 7

8 Til årsplanen - Sådan fremmes læseudviklingen Indlære bogstavernes navn, form og lyd Beherske grundlæggende læsestrategier (De blå læseugler) Undersøge samspillet mellem billede og tekst Læse enkle tekster højt for hinanden og læreren Læse i bøger og læse tekster på computer Alderssvarende tekster for 1. klassetrin. (bilag 4. Se LUS punkt 9) Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv- dokumenter - fag - dansk Inddragelse af biblioteket (bilag 2) 7. klasse læser Vitello højt for 1. klasse i korte perioder Læsebånd (bilag 1) Der læses faglitteratur i alle fag og alle faglærere har ansvar for at eleverne arbejder med ordkendskab og faglige begreber. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses IT som hjælpemiddel Der arbejdes bl.a. med at læse selvstændigt og sammen med en makker læse i bøger og på computer benytte forskellige læsestrategier læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse i grupper forberede og gennemføre oplæsning for andre læse lette svenske og norske tekster læseteater læsekursus (Læsefidusen, udleveres af biblioteket) Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemappe IL-basis gruppeprøven: Bogstavkendskab, bogstavskrivning, ordskrivning l, 2, 3 kan evt. bruges LUSning. Resultaterne indgår i forældresamtalerne og i elevplanen Læseprøven OS64 tages i foråret inden forældresamtalerne. Resultatet indgår i forårets forældresamtale. Elever der i prøven viser tegn på svære læseproblemer, vil yderligere blive testet på støttecenteret med henblik på kortlægning af elevens problemer. Kortlægningen er tænkt som en hjælp til det videre arbejde med den pågældende elev Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af tosprogede. 8

9 Forældresamarbejdet Der informeres på første forældremøde og i årsplanen om læsepolitikken for klassetrinnet. At blive en god læser kræver opbakning og interesse At forældrene læser med og for deres barn Aftale mellem skole og hjem, hvor meget eller hvor længe der skal læses Gøre forældrene opmærksomme på de mange forskellige afkodningsstrategier evt. ved hjælp af Læseuglerne ( Læseugler introduceres af læsevejlederen til lærerne) Genopfriske LUS på det første forældremøde Gøre rede for barnets LUS-udvikling til skole-hjem samtalerne. Rådgive om hvordan de kan støtte barnet i dets videre udvikling (gode læsevaner, lektielæsning mm.) Opsætte mål for læsning i fællesskab i elevplanen Udlevere eller henvise til forældrefolder om børns læsning på 1. klassetrin. Findes på ForældreIntra Det er vigtigt at forældrene informeres om, at der kan være forskel på sværhedsgraden af de tekster eleven selv kan læse, og de tekster, der læses i fællesskab. 9

10 2. klasse Mål for læseundervisningen, det skrevne sprog læse I 2. klasse arbejdes der hen mod trinmålene for 2. klasse. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede færdigheder til afkodning af hyppige ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle strategier til læseforståelse genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive bøger af passende sværhedsgrad nogenlunde ubesværet og begynde at læse sig til viden i faglige tekster og på Internet søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision udvikle læserutiner læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger LUS LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning (se bilag 9). LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag - Dansk fsk LUS BFSKDA Ved slutningen af 2. klasse er målet at eleven er nået til LUS punkt 12 Den udforskende fase. Kendetegn: Se bilag 9 PixiLUS Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever, der følger den normale læseudvikling Mål for 2. klasse: På vej til flydende læsning 80 ord pr. min. I 2. klasse er koden nu knækket (for de fleste), men der bruges stadig megen energi på afkodningen. Den ubesværede læsning foregår i tekster, hvor 95 % af ordene læses umiddelbart. 10

11 Til årsplanen - Sådan fremmes læseudviklingen Alderssvarende tekster for 2. klassetrin (bilag 4) Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv- dokumenter fag - dansk Læsning for/med makkere i 0. klasse Brug af læsekontrakt på ElevIntra Fokus på læsning i alle fag. Faglærernes opgave er, at de bevidst arbejder med elevernes faglige ordforråd, forforståelse og læseforståelse. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses Inddragelse af biblioteket (bilag 2) Læsebånd for hele skolen (bilag 1) IT som hjælpemiddel Der arbejdes bl.a. med at læse selvstændigt og sammen med en makker læse i bøger og på computer benytte forskellige læsestrategier læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse i større grupper forberede og gennemføre oplæsning for andre læse lette svenske og norske tekster læseteater læsekursus Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemapper LUSning efterår og forår. Resultaterne indgår i forældresamtalerne og evt. i elevplanen Læseprøven OS120 kan tages i foråret inden forældresamtalerne. Resultatet indgår i forårets forældresamtale Klassen tilmeldes den frivillige national test. Den ses som øvetest inden den obligatoriske Nationale test National test i læsning, resultatet skal formidles videre til forældrene og resultatet skal indgå i elevplanen Staveprøven ST2 tages i foråret af dansklæreren. ST2 udleveres på støttecentret Resultatet formidles til forældrene Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af tosprogede. 11

12 Forældresamarbejdet Der informeres på første forældremøde og i årsplanen om læsepolitikken for klassetrinnet. At blive en god læser kræver opbakning og interesse At forældrene læser med og for deres barn Aftale mellem skole og hjem, hvor meget eller hvor længe der skal læses Gøre rede for barnets LUS-udvikling til skole-/hjem samtalerne. Rådgive om hvordan de kan støtte barnet i dets videre udvikling (gode læsevaner, lektielæsning mm.) Opsætte mål for læsning i fællesskab i elevplanen Udlevere eller henvise til forældrefolder om børns læsning på 2. klassetrin. Findes på ForældreIntra 12

13 3. klasse Mål for læseundervisningen, det skrevne sprog læse I 3. klasse arbejdes der hen mod trinmålene for 4. klasse. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede strategier til afkodning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige strategier til forståelse afpasset læseformål og genre udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse aldersvarende skøn - og faglitteratur med god forforståelse af det læste og læse sig til viden i fagbøger og på Internet søge ordforklaringer til forforståelse af ord og fagudtryk tilpasse læsehastighed og præcision til formål, genre og sværhedsgrad udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket til egen læsning læse lette, korte norske og svenske tekster LUS LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning (se bilag 9). LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag - Dansk fsk LUS BFSKDA Ved slutningen af 3. klasse er målet at eleven er nået til LUS punkt 15 Den ekspanderende fase Kendetegn: Se bilag 9 PixiLUS Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever, der følger den normale læseudvikling Mål for 3. klasse: Flydende stillelæsning 100 ord pr. min. Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. 13

14 Til årsplanen - Sådan fremmes læseudviklingen Alderssvarende tekster for 3. klassetrin (bilag 4) Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv - dokumenter - fag - dansk Makkerlæsning mellem 1. og 3. klasse Brug af læsekontrakt på ElevIntra Inddragelse af biblioteket (bilag 2) Fokus på læsning i alle fag. Faglærernes opgave er, at de bevidst arbejder med elevernes faglige ordforråd, forforståelse og læseforståelse. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses Inddragelse af biblioteket (se bilag 2) Læsebånd for hele skolen (bilag 1) IT som hjælpemiddel Der arbejdes bl.a. med at læse selvstændigt som stillelæsning og sammen med en makker som højtlæsning læse i bøger og på computer benytte forskellige læsestrategier læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse i større grupper forberede og gennemføre oplæsning for andre læse lette svenske og norske tekster fagligt læsekursus Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemapper LUSning. Resultaterne indgår i forældresamtalerne og evt. i elevplanen Læseprøven SL60 tages i foråret inden forældresamtalerne. Resultatet indgår i forårets forældresamtale Staveprøven ST3 tages i foråret af dansklæreren., ST3 udleveres på støttecentret Resultatet formidles til forældrene DVO-test (1.del) tages af dansklæreren i starten af skoleåret. Testen fås gennem støttecentret Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Frivillig national test, kan ses som en øvetest inden den obligatoriske Nationale test året efter Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af tosprogede. 14

15 Forældresamarbejdet Der informeres på første forældremøde og i årsplanen om læsepolitikken for klassetrinnet. At blive en god læser kræver opbakning og interesse At forældrene, hvor det er nødvendigt, læser med og for deres barn Aftale mellem skole og hjem, hvor meget eller hvor længe, der skal læses Gøre rede for barnets LUS-udvikling til skole-/hjem samtalerne. Rådgive om hvordan de kan støtte barnet i dets videre udvikling (gode læsevaner, lektielæsning osv.) Opsætte mål for læsning i fællesskab i elevplanen Udlevere eller henvise til forældrefolder om børns læsning på 3. klassetrin. Findes på ForældreIntra Det er vigtigt, at forældrene informeres om, at der kan være forskel på sværhedsgraden af de tekster, eleven selv kan læse, og de tekster der læses fælles på klassen. 15

16 4. klasse Mål for læseundervisningen, det skrevne sprog - læse Trinmål 4. klassetrin Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede strategier til afkodning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige strategier til forståelse afpasset læseformål og genre udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse aldersvarende skøn- og faglitteratur med god forforståelse af det læste og læse sig til viden i fagbøger og på Internet søge ordforklaringer til forforståelse af ord og fagudtryk tilpasse læsehastighed og præcision til formål, genre og sværhedsgrad udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket til egen læsning læse lette, korte norske og svenske tekster LUS LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning (bilag 9). Ved slutningen af 4. klasse eleven er nået til LUS punkt 16 Instruktionslæsning LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag - Dansk fsk LUS BFSKDA Kendetegn: Se bilag 9 PixiLUS Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever der følger den normale læseudvikling. Mål for 4. klasse: Flydende læsning, 120 ord pr. min. Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Læsehastigheden på skærm skærmlæsning kan øves på (betalingsside). 16

17 Til årsplanen - Sådan fremmes læseudviklingen Alderssvarende tekster for 4. klassetrin (bilag 4) Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv - dokumenter fag - dansk Brug af læsekontrakt på ElevIntra Inddragelse af biblioteket (bilag 2) Fokus på læsning i alle fag. Faglærernes opgave er, at de bevidst arbejder med elevernes faglige ordforråd, forforståelse og læseforståelse. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses Læsebånd for hele skolen ( bilag 1) IT som hjælpemiddel Der arbejdes bl.a. med at læse selvstændigt og sammen med en makker læse i bøger og på computer benytte forskellige læsestrategier læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse i større grupper forberede og gennemføre oplæsning for andre læse lette svenske og norske tekster Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemapper LUSning. Resultaterne indgår i forældresamtalerne og evt. i elevplanen Læseprøve SL40 tages i foråret inden forældresamtalerne. Resultatet indgår i forårets forældresamtale. Elever der i prøven viser tegn på svære læseproblemer, vil yderligere blive testet på støttecenteret med henblik på kortlægning af elevens problemer. Kortlægningen er tænkt som en hjælp til det videre arbejde med den pågældende elev Staveprøve ST4. Prøven tages i foråret af klasselæreren. Resultatet formidles til forældrene, ST4 udleveres på støttecentret Frivillig national test, kan ses som en øvetest inden den obligatoriske Nationale test National test i læsning, resultatet skal formidles videre til forældrene og resultatet skal indgå i elevplanen Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af tosprogede. 17

18 Forældresamarbejdet At blive en god læser kræver opbakning og interesse At forældrene læser med deres barn Lave aftale mellem skole og hjem, hvor meget eller hvor længe, der skal læses Forældrene skal gøre sig klart, at det som tommelfingerregel kræver læsning af 1500 normalsider at blive en god læser (1300 bogstaver og tegn udgør én normalside). Det betyder, at eleverne skal læse meget derhjemme. Målet forventes nået i 4. klasse Undersøgelser har vist, at læseresultaterne dykker i 4. klasse. Det betyder, at læsning er en aktivitet, der skal holdes ved lige, og som skal udvikles gennem hele skoleforløbet 18

19 5. klasse Mål for læseundervisningen, det skrevne sprog læse Der arbejdes hen mod trinmålene for 6. klasse. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede strategier til afkodning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierende læsestrategier fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse aldersvarende skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse og læse sig til viden i fagbøger, aviser og på Internettet søge ordforklaring i ordbøger og ved søgning på Internettet til forforståelse af ord og fagudtryk tilpasse læsemåden til formål, genre og sværhedsgrad udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste søge skøn- og faglitteratur på biblioteket og Internet til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster LUS LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning. (se bilag 9) LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag - Dansk fsk LUS BFSKDA Ved slutningen af 5. klasse eleven er nået til LUS punkt 17 Den ekspanderende fase Kendetegn: Se bilag 9 - PixiLUS Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever, som følger den normale læseudvikling Mål for 5. klasse: Bevæger sig fra Flydende læsning, (150 ord pr. min.) frem mod ubesværet læsning (250 ord eller mere pr. min.) Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Læsehastigheden på skærm skærmlæsning øves på (betalingsside). 19

20 Til årsplanen - Sådan fremmes læseudviklingen Alderssvarende tekster for 5. klassetrin (bilag 4) Kanonlæsning. (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv - dokumenter fag - dansk Brug af læsekontrakt på ElevIntra Inddragelse af biblioteket (bilag 2) Læsebånd for hele skolen (bilag 1) Fokus på læsning i alle fag. Faglærernes opgave er, at de bevidst arbejder med elevernes faglige ordforråd, forforståelse og læseforståelse. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses IT som hjælpemiddel Der arbejdes bl.a. med at læse selvstændigt stillelæsning læse højt forberede og gennemføre oplæsning benytte forskellige læseteknikker nærlæse kortere tekststykker blive fortrolig med varierede læsemåder afhængigt af læseformål læse skærmtekster genfortælle og referere læste tekster læse norske og svenske tekster Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemapper LUSning af svage læsere. Resultaterne formidles til forældrene og indgår i elevplanen Evt. tages Læseprøven LÆS 5 i foråret. Resultaterne formidles til forældrene og kan evt. indgå i elevplanen. Elever der i prøven viser tegn på svære læseproblemer, vil yderligere blive testet på støttecenteret med henblik på kortlægning af elevens problemer. Kortlægningen er tænkt som en hjælp til det videre arbejde med den pågældende elev Staveprøve ST5. Prøven tages i foråret af klasselæreren. Resultatet formidles til forældrene, ST5 udleveres på støttecentret Frivillig national test, kan ses som en øvetest inden den egentlige Nationale test året efter Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af tosprogede. 20

21 Forældresamarbejdet At blive en god læser kræver opbakning og interesse At forældrene læser med deres barn Lave aftale mellem skole og hjem, hvor meget eller hvor længe, der skal læses Forældrene skal gøre sig klart, at det som tommelfingerregel kræver læsning af 1500 normalsider at blive en god læser (1300 bogstaver og tegn udgør én normalside). Det betyder, at eleverne skal læse meget derhjemme. Målet forventes nået i 4. klasse Undersøgelser har vist, at læseresultaterne dykker i 4. klasse. Det betyder, at læsning er en aktivitet, der skal holdes ved lige, og som skal udvikles gennem hele skoleforløbet 21

22 6. klasse Mål for læseundervisningen, det skrevne sprog læse Trinmål for 6. klassetrin. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede strategier til afkodning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierende læsestrategier fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse aldersvarende skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse og læse sig til viden i fagbøger, aviser og på Internet søge ordforklaring i ordbøger og ved søgning på Internettet til forforståelse af ord og fagudtryk tilpasse læsemåden til formål, genre og sværhedsgrad udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en god læsekultur læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste søge skøn- og faglitteratur på biblioteket og Internettet til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster LUS LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning (se bilag 9). LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag - Dansk fsk LUS BFSKDA Ved slutningen af 6. klasse eleven er nået til LUS punkt 18a Den ekspanderende fase Kendetegn: Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster, og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Svage læsere LUSes af dansklæreren. Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for elever, der følger den normale læsekurve. Mål for 6. klasse Ubesværet læsning 200 ord pr. min. Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Læsehastigheden på skærm kan øves på: (betalingsside). 22

23 Til årsplanen - Sådan fremmes læseudviklingen: Alderssvarende tekster for 6. klassetrin (bilag 4) Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv dokumenter fag - dansk Brug af læsekontrakt på ElevIntra Inddragelse af biblioteket (bilag 2) Læsebånd for hele skolen (bilag 1) Fokus på læsning i alle fag. Faglærernes opgave er, at de bevidst arbejder med elevernes faglige ordforråd, forforståelse og læseforståelse. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses IT som hjælpemiddel Der arbejdes bl.a. med at læse selvstændigt stillelæsning læse højt forberede og gennemføre oplæsning benytte forskellige læseteknikker nærlæse kortere tekststykker blive fortrolig med varierede læsemåder afhængigt af læseformål læse skærmtekster genfortælle og referere læste tekster læse norske og svenske tekster Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemapper LUSning af svage læsere. Resultaterne formidles til forældrene og indgår i elevplanen Staveprøve ST6. Prøven tages i foråret af klasselæreren. Resultatet formidles til forældrene, ST6 udleveres på støttecentret Frivillig National test, kan ses som en øvetest inden den obligatoriske Nationale test National test i læsning. Resultatet skal formidles videre til forældrene og skal indgå i elevplanen Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af tosprogede. 23

24 Forældresamarbejdet At blive en god læser kræver opbakning og interesse At forældrene følger deres barns læseudvikling Lave aftale mellem skole og hjem, hvor meget eller hvor længe, der skal læses Forældrene skal gøre sig klart, at det som tommelfingerregel kræver læsning af 1500 normalsider at blive en god læser (1300 bogstaver og tegn udgør én normalside). Det betyder, at eleverne skal læse meget derhjemme. Målet forventes nået i 4. klasse Undersøgelser har vist, at læseresultaterne dykker i 4. klasse. Det betyder, at læsning er en aktivitet, der skal holdes ved lige, og som skal udvikles gennem hele skoleforløbet 24

25 7. klasse Mål for læseundervisningen det skrevne sprog - læse Der arbejdes hen mod trinmålene for 9. klasse. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse bruge forskellige læsemåder afpasse læsemåder efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier udnytte kendskab til forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet skimmelæse, punktlæse og nærlæse LUS- LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning (se bilag 9). LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag - Dansk fsk LUS BFSKDA Ved slutningen af 7. klasse Eleven er nået til den ekspanderende fase LUS punkt 18b Kendetegn: 18b læse mellem linjerne 18c læse forskellige genrer med stor kompleksitet 19 dybde- og skimmelæsning Svage læsere LUSes af dansklæreren. Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever, der følger den normale læseudvikling Der arbejdes hen imod at have en læsehastighed på 250 ord eller mere pr. minut i slutningen af 9. kl. Dette kan måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 minutter. Antal læste ord optælles derefter og divideres med 3. Som skærmtekst kan læsehastigheden øves på: kl. : (betalingsside). 25

26 Til årsplanen sådan fremmes læseudviklingen Alderssvarende tekster til 7.kl (bilag 4) Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv - dokumenter - fag - dansk Brug af læsekontrakt på ElevIntra Inddragelse af biblioteket (bilag 2) Læsebånd for hele skolen(bilag 1) Der læses faglitteratur i alle fag og alle faglærere arbejder med studielæsning, dybde og skimmelæsning. Faglærerne er med til at indarbejde de forskellige læsestrategier og med til at skærpe eleverne bevidsthed overfor disse. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses IT som hjælpemiddel Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Der arbejdes bl.a. med skønlitterær og faglig læsning læsning af tekster på skærm tilpasning af læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen læselyst læseforståelse læsehastighed studieteknik Tekstkrav Teksterne har nu større kompleksitet. Eleverne skal læse meget, både som fælles romaner/litteratur i klassen (min. 4-6 romaner pr. år) og som selvvalgte frilæsningsbøger Der læses ungdomsromaner i forskellige genrer. Teksterne skal give anledning til en levende miljø- og personskildring, hvorved personerne får karakterer, bl.a. gennem indre monologer. Teksterne skal give anledning til eftertanke. De skal læses analyserende og vurderende Eleverne er ved at blive fortrolige med forskellige former for fortælleteknik Der læses også tekster, som er uden for elevernes erfaringsverden og dermed fortolkningsmæssige rækkevidde, men som åbnes ved klassediskussion I en allerede læst tekst skal eleverne hurtigt få fat i tekstens indhold og struktur 26

27 Konkret arbejdes der med Samtale om tekstens indhold, tema, perspektivering mm. Meddigtende aktiviteter Genrekendskab Studielæsning med henblik på opgave- og rapportskrivning, fremlæggelser for klassen, undervisning af klassen mm. Boganmeldelser af selvvalgte bøger Fastholdelse af det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resume og notatskrivning Oplæsning af egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form Læsning af norske og svenske tekster Prøveforberedende læsetræningssæt 8. kl. Forlag Graff kan evt. påbegyndes i løbet af skoleåret Højtlæsning i klassen for at øve oplæsning til FSA i mdt. dansk 7. klasse læser højt for 1.klasse i kortere perioder Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemapper Staveprøve ST7. Prøven tages i foråret af dansklæreren. Resultatet formidles til forældrene. ST7 udleveres på støttecentret Elever, der vise tegn på vanskeligheder i læseprøverne, testes yderligere af støttecentret med henblik på at kortlægge problemerne. Kortlægningen er tænkt som en hjælp til det videre arbejde med den pågældende elev i skolens læringscafé Frivillig national test, kan ses som en øvetest inden den obligatoriske Nationale test året efter Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af to-sprogede. Forældresamarbejdet Der informeres i årsplan og til forældremøde om det forventede antal læste romaner i løbet af skoleåret både i klassesammenhæng og frivilligt. Vigtigheden af, at den automatiserede læsning vedligeholdes, understreges Forældrene gøres opmærksomme på, at de stadig har et ansvar for at læseudviklingen fortsætter Der skal læses mindst 10 sider om dagen udover den daglige lektielæsning for at videreudvikle læse- og sprogforståelsen 27

28 8. klasse Mål for læseundervisningen det skrevne sprog - læse Der arbejdes hen mod trinmålene for 9. klasse. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse bruge forskellige læsemåder afpasse læsemåder efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier udnytte kendskab til forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet skimmelæse, punktlæse og nærlæse LUS - LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning (se bilag 9). LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk fag - Dansk fsk LUS BFSKDA Ved slutningen af 8. klasse Eleven er nået til den ekspanderende fase LUS punkt 18c Kendetegn: 18b læse mellem linjerne 18c læse forskellige genrer med stor kompleksitet 19 dybde- og skimmelæsning Svage læsere LUSes af dansklæreren. Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever, der følger den normale læseudvikling Der arbejdes hen imod at have en læsehastighed på 250 ord eller mere pr. minut. Dette kan måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 minutter. Antal læste ord optælles derefter og divideres med 3. Som skærmtekst kan læsehastigheden øves på: kl. : (betalingsside). 28

29 Til årsplanen sådan fremmes læseudviklingen Alderssvarende tekster til 8.kl (bilag 4) Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv- dokumenter - fag - dansk Brug af læsekontrakt på ElevIntra Inddragelse af biblioteket (bilag 2) Læsebånd for hele skolen (bilag 1) Der læses faglitteratur i alle fag og alle faglærere arbejder med studielæsning, dybde og skimmelæsning. Faglærerne er med til at indarbejde de forskellige læsestrategier og med til at skærpe eleverne bevidsthed overfor disse. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses IT som hjælpemiddel Der arbejdes bl.a. med litterær og faglig læsning læsning af tekster på skærm tilpasning af læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen læselyst læseforståelse læsehastighed studieteknik Tekstkrav Teksterne har nu større kompleksitet. Eleverne skal læse meget, både som fælles romaner/litteratur i klassen (min. 4-6 romaner pr. år) og som selvvalgte frilæsningsbøger Der læses ungdomsromaner i forskellige genrer. Teksterne skal give anledning til en levende miljø- og personskildring, hvorved personerne får karakterer, bl.a. gennem indre monologer. Teksterne skal give anledning til eftertanke. De skal læses analyserende og vurderende Eleverne er ved at blive fortrolige med forskellige former for fortælleteknik Der læses også tekster, som er uden for elevernes erfaringsverden og dermed fortolkningsmæssige rækkevidde, men som åbnes ved klassediskussion I en allerede læst tekst skal eleverne hurtigt få fat i tekstens indhold og struktur 29

30 Konkret arbejdes der med Samtale om tekstens indhold, tema, perspektivering mm. Meddigtende aktiviteter Genrekendskab Studielæsning med henblik på opgave- og rapportskrivning, fremlæggelser for klassen, undervisning af klassen mm. Boganmeldelser af selvvalgte bøger Fastholdelse af det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mind map, referat, resume og notatskrivning Oplæsning af egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form Læsning af norske og svenske tekster Prøveforberedende læsetræningssæt 8. kl. Forlag Graff kan evt. påbegyndes i løbet af skoleåret Højtlæsning i klassen for at øve oplæsning til FSA i mdt. dansk Prøveforberedende Læsetræningssæt 8. kl. Forlag Graff Prøveforberedende Læsetræningssæt 9. kl. Forlag Graff kan evt. påbegyndes i løbet af året Højtlæsning i klassen for at øve oplæsning til FSA i mdt. dansk Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemapper Frivillig national test i læsning forud for den egentlige test (skal betragtes som en øvetest til National test) Obligatorisk National test i læsning i foråret. Forældrene informeres skriftligt om testens resultater Dansklæreren tager staveprøven ST7 i løbet af foråret. Resultatet formidles til forældrene. ST7 udleveres på støttecentret Elever, der vise tegn på vanskeligheder ved ovenstående prøver, testes yderligere af støttecentret med henblik på at kortlægge problemerne. Kortlægningen er tænkt som en hjælp til det videre arbejde med den pågældende elev i skolens læringscafé På nuværende tidspunkt starter overvejelserne i teamet, om der skal søges dispensation til FSA via kontoret eller om der skal søges om andre hjælpemidler til prøven i 9.kl. (forlænget tid, oplæsning mm.) Det er vigtigt, at eleverne allerede på nuværende tidspunkt gøres fortrolige med brugen af disse hjælpemidler Der gives karakter 3 gange årligt i læsning Der afholdes klasselæsekonference i slutningen af skoleåret med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse med fokus på den enkeltes elevs læsning og læseudvikling (se bilag 6) Se bilag 3 vedr. STU og undervisning af tosprogede 30

31 Forældresamarbejdet Der informeres i årsplan og til forældremøde om det forventede antal læste romaner i løbet af skoleåret både i klassesammenhæng og frivilligt. Vigtigheden af, at den automatiserede læsning vedligeholdes, understreges Forældrene gøres opmærksomme på, at de stadig har et ansvar for at læseudviklingen fortsætter Der skal læses mindst 10 sider om dagen udover den daglige lektielæsning for at videreudvikle læse- og sprogforståelsen 31

32 9. klasse Mål for læseundervisningen, det skrevne sprog - læse Trinmål for 9. klassetrin. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse bruge forskellige læsemåder afpasse læsemåder efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier udnytte kendskab til forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet skimmelæse, punktlæse og nærlæse LUS - LæseUdviklingsSkemaet LUS er et fagligt redskab til læreren til beskrivelse af den enkelte elev og klassens læseudvikling og til brug i arbejdet med den individuelle elevplan for læsning. (bilag 10) LUS-konferencen kan findes på Skolekom lærere fsk f ag - Dansk fsk LUS BFSKDA Ved slutningen af 9. klasse Eleven er nået til den litterært læsende fase LUS - punkt 19 Kendetegn: læser tekster med abstrakt og hypotetisk indhold og er i stand til at drage slutninger, der ligger uden for læserens egen erfaringsverden formår selvstændigt at sætte sig ind i skøn- og faglitterære tekster i forskellige genrer forstår brugen af metaforer og andre sproglige virkemidler Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever, der følger den normale læseudvikling. Ved slutningen af skoleåret skal eleverne have en læsehastighed på 250 ord eller mere pr. minut. Dette kan måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 minutter. Antal læste ord optælles derefter og divideres med 3. Som skærmtekst kan læsehastigheden øves på: kl.: (betalingsside) 32

33 Prøven i læsning: Elevens læsefærdigheder (læseforståelse og læsehastighed) vurderes i forhold til forskellige typer tekster. Læsedelen består af forskellige tekster. Eleven skal vise evne til at indholdslæse i både skønlitterære og faglige tekster. Eleven skal anvende forskellige læsemåder, læseteknikker og læseforståelsesstrategier for hurtigt og hensigtsmæssigt at kunne løse opgaverne. Læs mere om prøven på undervisningsministeriets hjemmeside under Vejledning til prøverne i faget dansk. Til årsplanen sådan fremmes læseudviklingen Alderssvarende tekster til 9. kl. (bilag 4) Kanonlæsning (se bilag 10 med skolens litteraturvalg til klassetrinnet, den obligatoriske og den anbefalede liste). Findes også på SkoleIntra under arkiv- dokumenter fag - dansk Brug af læsekontrakt på ElevIntra Inddragelse af biblioteket (bilag 2) Læsebånd (bilag 1) Der læses faglitteratur i alle fag og alle faglærere arbejder med studielæsning, dybde og skimmelæsning. Faglærerne er med til at indarbejde de forskellige læsestrategier og med til at skærpe eleverne bevidsthed overfor disse. Teamet er ansvarlig for, at alle fag tilgodeses IT som hjælpemiddel (se bilag 5) Der arbejdes med skønlitterær og faglig læsning læsning af tekster på skærm tilpasning af læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen læselyst læseforståelse læsehastighed studieteknik Tekstkrav Teksterne har nu større kompleksitet. Eleverne skal læse meget, både som fælles romaner/litteratur i klassen (min. 4-6 romaner pr. år) og som selvvalgte frilæsningsbøger Der læses ungdomsromaner i forskellige genrer. Teksterne skal give anledning til en levende miljø- og personskildring, hvorved personerne får karakterer, bl.a. gennem indre monologer. Teksterne skal give anledning til eftertanke. De skal læses analyserende og vurderende Eleverne er ved at blive fortrolige med forskellige former for fortælleteknik Der læses også tekster, som er uden for elevernes erfaringsverden og dermed fortolkningsmæssige rækkevidde, men som åbnes ved klassediskussion I en allerede læst tekst skal eleverne hurtigt få fat i tekstens indhold og struktur 33

34 Konkret arbejdes der med Samtale om tekstens indhold, tema, perspektivering mm. Meddigtende aktiviteter Genrekendskab Studielæsning med henblik på opgave- og rapportskrivning, fremlæggelser for klassen, undervisning af klassen mm. Boganmeldelser af selvvalgte bøger Fastholdelse af det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resume og notatskrivning Oplæsning af egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form Læsning af norske og svenske tekster Prøveforberedende læsetræningssæt 8.kl. Forlag Graff kan evt. påbegyndes i løbet af skoleåret Højtlæsning i klassen for at øve oplæsning til FSA i mdt. dansk Gamle læseprøvesæt fra tidligere prøver Prøveforberedende Læsetræningssæt 9.kl Højtlæsning i klassen for at øve oplæsning til FSA i mdt. dansk Evaluering af elevernes læseudvikling Elevsamtaler Portefølje/samlemapper Højtlæsning: Resultater fra prøvesæt i læsning indgår i karaktergivningen, ligesom resultatet af elevens højtlæsning i klassen også gør Resultaterne opsamles i elevernes porteføljer/samlemapper Dansklæreren skal tage staveprøven ST9 i løbet af efteråret. Resultatet formidles til forældrene. ST9 udleveres på støttecentret Inden i 9.klasse tager årgangsteamet beslutning om der skal søges dispensation til FSA via kontoret eller om der skal søges om andre hjælpemidler til prøven i 9.kl. ( forlænget tid, oplæsning mm.) Det er vigtigt, at eleverne allerede på nuværende er fortrolige med brugen af disse hjælpemidler Der gives karakter 3 gange årligt i læsning Se bilag 3 vedr. specialundervisning og undervisning af tosprogede. Forældresamarbejdet Der informeres i årsplan og til forældremøde om det forventede antal læste romaner i løbet af skoleåret både i klassesammenhæng og frivilligt. Vigtigheden af, at den automatiserede læsning vedligeholdes, understreges Forældrene gøres opmærksomme på, at de stadig har et ansvar for at læseudviklingen fortsætter Der skal læses mindst 10 sider om dagen udover den daglige lektielæsning for at videreudvikle læse- og sprogforståelsen 34