Det Lokale Beskæftigelsesråd

Transkript

1 REFERAT Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: Tirsdag den Mødested: Hansborg, Østergade 48, 6100 Haderslev, mødelokale Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:45 Afbud: Teddy Pedersen Fraværende: Anni Schondelmeier Bemærkninger: Der er let forplejning efter mødet. Per Birkelund deltog i behandling af punkt 57, 58, 63, 64.

2 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 49. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Depressionsskole Budgetoversigt Udmelding af beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Udviklingen i ledighed i februar Statistik sygedagpengesager og ledighedsudviking forsikrede ledige Haderslev Jobcenters virksomhedskontakt Sporskifte Forundersøgelse og analyse af målgruppen unge ledige og kontanthjælpsmodtagere under 30 år Job- og efteruddannelsesmesse Uddannelses- og Jobmesse Projekt for lokal beskæftigelsesprognose og indsats fra Jobcenter Haderslev Orientering fra administrationen Orientering og spørgsmål fra medlemmer Eventuelt... 67

3 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side Godkendelse af dagsorden 50. Godkendelse af referat LBR referat (949310) 51. Depressionsskole DIEHTR / 08/41699 Jobcenter Haderslev har i samarbejde med PsykiatriFonden gennemført 2 forløb af Den arbejdsmarkedsrettede Depressionsskole i perioden maj jan Den arbejdsmarkedsrettede Depressionsskole, retter sig mod at forebygge og reducere depression gennem undervisning i, hvordan man kan takle symptomerne. I alt undervises der 6 gange af tre timer. Målgruppen er sygemeldte med let til moderat depression med første prioritet til deltagere, der stadig er tilknyttet en arbejdsgiver. I alt har 43 deltagere gennemført kurset. For at kunne se effekten af forløbet var det hensigten at udpege en kontrolgruppe. Dette lykkedes dog kun i forbindelse med forløb 1. Der er udarbejdet en samlet evaluering for de to forløb er vedlagt som bilag. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af deltagelse i forløbet, test af deltagernes depressionsgrad, udtræk fra workbase samt spørgeskemaundersøgelse. Evalueringen viser bl.a.:

4 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 52 o o o o o o at deltagerne har fået det bedre, idet deres depressionsgrad er mindsket fra 31,6 til 23,5 for forløb 1 og fra 34,6 til 20,87 for forløb 2 at deltagerne vurderer, at de har fået en række værktøjer som de kan bruge fremover at deltagerne er positive i forhold til forløbet og føler sig bedre rustet til at se signalerne, hvis de en anden gang bliver ramt af en depression at deltagerne svarer ja til at ville anbefale kurset til andre at der ikke er nævneværdig forskel i forhold til tilbagevenden til arbejdspladsen mellem deltager- og kontrolgruppe at til trods for, at deltagerne er positive overfor tiltaget skal der mere til for at rykke målgruppen Deltagernes jobmæssige status ser ud som følger: Jobmæssig status: Aug. Feb. 10 Maj Sygemeldt ledig Ledig, ikke sygemeldt 1 Sygemeldt medarbejder/leder 6 5 Sygemeldt i opsagt stilling Sygemeldt fra fleksjob Raskmeldt ledig 2 Raskmeldt medarbejder/leder 1 2 Raskmeldt i opsagt stilling Fleksjob 1 Kontanthjælp Andet, førtidspension, 1 3 revalidering, fraflyttet kommunen I alt De tilsvarende tal for kontrolgruppen fordeler sig således: Jobmæssig status: Aug. Feb. 10 Maj Sygemeldt ledig Sygemeldt medarbejder/leder Sygemeldt i opsagt stilling 3 4 Sygemeldt fra fleksjob Raskmeldt ledig 1 3 Raskmeldt medarbejder/leder 1 Raskmeldt i opsagt stilling Raskmeldt til 1 1 fleksjob/ledighedsydelse Kontanthjælp 1 3 Revalidering 5 Stoppet pga. manglende 2

5 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 53 medvirken Stoppet pga. varighed ikke 1 overgået til kontanthjælp el. andet I alt For forløb 2 ser status således ud: Jobmæssig status: Okt. 09 Feb. 10 Sygemeldt ledig 9 9 Ledig Sygemeldt medarbejder/leder 8 2 Sygemeldt i opsagt stilling 2 3 Raskmeldt ledig 1 (Delvis) raskmeldt 3 medarbejder/leder Raskmeldt i opsagt stilling Raskmeldt i fleksjob Kontanthjælp 1 Revalidering 1 1 I alt Målopfyldelse Der var jf. projektbeskrivelsen opstillet følgende mål: 1. at deltagerne får reduceret deres depressionsgrad 2. afkortning af sygedagpengeperioden 3. at deltagerne får en række værktøjer, som de kan bruge fremover, således at de føler sig bedre rustet til at se signalerne, hvis de en anden gang bliver ramt af en depression 4. at flest mulig bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet Mål 1 betragtes som opfyldt, idet deltagerne er gået fra en gennemsnitlig depressionsgrad på fra 31,6 til 23,5 for forløb 1 og fra 34,6 til 20,87 for forløb 2. Depressionsgrad måles på en skala, der løber fra 0 til 60 og inddelingen i de forskellige grader af depression er som følger: Mellem 0-19: Symptomfri Mellem 20-24: Let depression Mellem 25 og 29: Middelsvær depression 30 og mere: Svær (psykotisk) depression Vedr. mål 2 kan det ikke konkluderes, at forløbet har afkortet sygedagpengeperioden på forløb 1 i forhold til kontrolgruppen. Der kan p.t. ikke drages konklusioner for forløb 2. Hovedparten af deltagerne og kontrolgruppen har været sygemeldt minimum 1 år, som i princippet er ydelsens maksimale varighed (der er dog en række

6 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 54 forlængelsesmuligheder, som flere også har været omfattet af). Af de deltagere, der ikke længere er på sygedagpenge, er kun et fåtal raskmeldte og tilbage i job eller til rådighed for arbejdsmarkedet som ledig. Flertallet er således på anden offentlig forsørgelse: kontanthjælp (både som sygemeldt og ikke-sygemeldt), revalidering eller ledighedsydelse, eller uden forsørgelse pga. manglende medvirken eller pga. manglende opfyldelse af reglerne for dagpenge eller kontanthjælp. Forløbet viser også, at det er blandt målgruppen vi finder mange af de langvarige sager og hvor der måske er behov for mere intensive og længerevarende tiltag, hvis vi skal rykke målgruppen. Vedr. mål 3 bekræfter deltagerne jf. spørgeskemaundersøgelsen, at de har fået en række værktøjer, som de kan bruge fremover og de føler sig bedre rustet til at se signalerne, hvis de en anden gang skulle få en depression. 14 svarer således ja, 2 måske. Vi kan p.t. ikke sige noget om nytteværdien af de tilegnede værktøjer, men da vi ved, at depression ofte er en tilbagevendende lidelse kan der måske på sigt aflæses en effekt her med kortere sygdomsforløb. Vedr. mål 4: Her er det igen svært at se de store forskelle mellem deltagergruppe og kontrolgruppe. For deltagergruppen var der ved start 6 i ansættelsesforhold, mens der i feb var 2 (begge raskmeldte og tilbage i job). For kontrolgruppen var der ved start syv, der var i ansættelsesforhold, hvorimod der i feb kun er to tilbage (1 som raskmeldt og 1 stadig sygemeldt). Igen her er forklaringen måske, at til trods for at deltagerne er tilfredse med tiltaget, skal der mere til for at fastholde de sygemeldte i ansættelsesforholdet. Forankring/implementering Tiltaget er ikke forankret i egen organisation p.t. Depressionsskolen vil i forbindelse med den ny sygedagpengelovgivning fremover kunne indgå som (del af) et tilbud. For størst mulig fleksibilitet og mulighed for løbende indtag af nye deltagere, kan forløbet evt. udbydes som 6 temaer/moduler, hvor hvert tema færdiggøres for hvert modul, således at nye deltagere kan deltage efterhånden som de visiteres. Forløbet vil således kunne tilbydes fortløbende, så alle kan nå igennem de 6 temaer. Forslag til temaer kunne være: depression/angst, stress, kognitiv teori og metode, mindfulness, psykiatrisk behandling og retur på arbejdsmarkedet. Forløbet kan udvides med andre relevante temaer. Ulempen ved et forløbende tilbud vil være, at der ikke opnås samme gruppedynamik. Depressionsskolen vil kunne kombineres med andre aktiviteter, således at de deltagere, for hvem det er muligt, vil kunne nå op på 10 timer jf. lovgivningen. Deltagerne kommer selv med en række forslag til, hvad kurset kan suppleres med (se evaluering).

7 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 55 En lokal psykolog, der også benyttes af kommunen i andre sammenhænge, har deltaget i forløbet og vil kunne varetage undervisningen. Økonomiske forhold Der er ansøgt om kr. Beløbet dækker to undervisningsforløb à op til 25 deltagere, udarbejdelse af brochure og forplejning samt deltagelse af lokal psykolog med henblik på at forankre metode, erfaringer etc. lokalt. Der er i alt forbrugt kr. Mindreforbruget skyldes primært, at PsykiatriFonden ikke har faktureret udgifter til kørsel, som ellers aftalt. Elsebeth Troelsgaard Evaluering forløb 1 og 2 (975788) Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Evalueringen tages til efterretning 52. Budgetoversigt 2010 Budgetoversigt for 2010 er vedhæftet. Økonomiske forhold Der er pr. 8. april 2010 uforbrugte midler på kr Jesper Stockmarr LBR budget 2010_ (976969) Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at

8 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 56 Orienteringen tages til efterretning. 53. Udmelding af beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2011 Beskæftigelsesministeren har nu udmeldt de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Ministeren ligger vægt på, at jobcentrene fortsat har fokus på en aktiv linje i beskæftigelsesindsatsen for at undgå en stigning i ledigheden og især langtidsledigheden. Ministeren påpeger endvidere, at det samtidig er vigtigt, at jobcentrene fastholder fokus på at få de svagere ledige tilbage i job og sikre, at de ikke parkeres på offentlig forsørgelse. Den aktive beskæftigelsesindsats kan ikke skabe nye job, men den kan hjælpe ledige til jobåbninger på arbejdsmarkedet og hindre, at svagere ledige parkeres på permanent offentlig forsørgelse f.eks. gennem motiverende og afklarende samtaler og et godt virksomhedssamarbejde. Selvom der kommer flere ledige, viser tallene, at knap 4 ud af 10 ledige var selvforsørgende igen efter 3 måneder. Jobcentrene har derfor en vigtig opgave i at fastholde den aktive og jobrettede indsats. Det er netop det, de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2011 tager sigte på. Ministeren vil gerne sikre kontinuitet og fokus i jobcentrenes indsats og fastholder derfor de beskæftigelsespolitiske mål vedrørende arbejdskraftreserven, det nuværende mål 1, og målet vedrørende unge, det nuværende mål 3. Der vil dog ske en justering af opgørelsesmetoden for de to mål, jf. vedlagte notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om de beskæftigelsespolitiske mål for Det er regeringens mål, at langt flere skal opnå og fastholde ordinær beskæftigelse, og at langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob. Ministeren har derfor udmeldt et nyt mål for 2011, der har fokus på at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Ministeren påpeger at det er vigtigt, at vi får begrænset tilgangen til ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Dette af hensyn til, at den enkelte borger ikke bliver marginaliseret,

9 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 57 men også af hensyn til arbejdsudbuddet og samfundsøkonomien. Hverken borger eller samfund har en interesse i, at flere og flere personer bliver parkeret på passiv offentlig forsørgelse resten af livet. Ministeren udmelder desuden et nyt beskæftigelsespolitisk mål vedrørende integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Det nye mål skal understøtte regeringens ønske om at fastholde et særligt fokus på området og være med til at understøtte regeringens langsigtede mål for 2020 om at være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Udmeldingen af ovenstående to nye mål betyder, at det nuværende mål 2, om nedbringelse af sygedagpengeperioder over 26 uger, udgår. Ministeren mener, at jobcentrene har meget fokus på området og generelt arbejder målrettet på at reducere antallet af længerevarende sygedagpengeforløb. Samtidig understøtter den nye lovgivning på sygedagpengeområdet og de økonomiske incitamenter kommunerne i at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb. Ovenstående 4 beskæftigelsespolitiske mål skal lægges til grund, når kommunerne skal planlægge og tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen for Ministeren forventer, at kommunerne vil have fokus på og være ambitiøse i forhold til de fire udmeldte mål og indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne om ambitionsniveauet i beskæftigelsesplanen for Ministeren forventer ligeledes, at jobcentrene inddrager de lokale beskæftigelsesråd (LBR) i en dialog om beskæftigelsesindsatsen for For 2011 udmeldes følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt.

10 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestiige indvandrere og eflerkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Ann Berit Christensen Notat om beskæftigelsesministerens mål for 2011 (974811) Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efterretning. Der fremsendes tidsplan for behandling af beskæftigelsesplan ud med referatet. 54. Udviklingen i ledighed i februar 2010 DIJEPO / 09/1102 De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark er uændret sammenlignet med sidste måned. Der var i februar måned ledige omregnet til fuldtid og korrigeret for sæsonudsving. Ledighedsudviklingen stabiliseret sig i de seneste måneder, men Beskæftigelsesregionen forventer at ledigheden fortsat vil have en stigende tendens igennem Ledigheden i Syddanmark er marginalt højere end resten af Danmark

11 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 59 Ser man på de faktiske tal (ikke sæsonkorrigerede) er ledigheden på , hvilket er en stigning på i forhold til samme måned I januar var ledigheden på Det lille skyldes en normal sæsonudvikling. Ledighedsprocenten i Syddanmark er på 4,8% af arbejdsstyrken, hvilket er lige over ledigheden på landsplan på 4,6%. Hovedstaden har den laveste ledighed i Danmark med en ledighed på 4,3%. Ledighedsprocenten er lavest i Sydjylland med 4,5%, mens Fyn ligger på 5,2%. Ledigheden stiger dog mest i Sydjylland, hvor der er knap flere ledige mod godt flere ledige på Fyn i forhold til februar måned sidste år. Det seneste år har ledigheden ramt samtlige a-kasser. På et år er ledigheden steget med godt flere forsikrede fuldtidsledige. 3F er den største gruppe med knap flere fuldtidsledige ledige, og tegner sig dermed for en tredjedel af den samlede ledighedsstigning. Både mænd og kvinders ledighed er steget som følge af finanskrisen. Kvinder har traditionelt haft en højere ledighed end mænd, men dette har ændret sig under krisen. Mænd har i februar 2010 en ledighedsprocent på 6,0%, og kvinder har en ledighedsprocent på 3,4%. Der er stor forskel på, hvordan ledigheden har formet sig i kommunerne fra februar 2009 til februar Det er primært de store kommuner, der har størst stigende ledighed, men alle kommuner i Syddanmark har stigende ledighed. Med en ledighedsprocent på 4,0% af arbejdsstyrken, har Billund og Varde den laveste ledighed i regionen. Assens har den højeste ledighed i regionen med 7,1%. Haderslev har en ledighedsprocent på 4,5%. Ann Berit Christensen - Oversigt over ledigheden v2 (711099) Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efterretning

12 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side Statistik sygedagpengesager og ledighedsudviking forsikrede ledige Dimadk / 10/8174 På mødet vil vedhæftede bilag blive gennemgået. Ann Berit Christensen, Jobcenterchef Statistik ledighedsudvikling forsikrede ledige (976403) Statistik sygedagpengesager (976394) Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efterretning. 56. Haderslev Jobcenters virksomhedskontakt Dimadk / 10/8119 Jobcentrene skal ifølge loven bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, bl.a. ved at yde service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, el. som vil fastholde ansatte i beskæftigelse. Beskæftigelsesministeren og Arbejdsmarkedsstyrelsen har følgende forventninger til jobcentrenes indsats: Jobcentret skal i samarbejde med virksomheden sikre, at de personer, der har særligt brug for hjælp, kan få en plads i en virksomhed. Opkvalificering af ledige med korte opkvalificeringsforløb. Jobcentret kan ligeledes motivere folk til at tage en uddannelse og vise dem, at der er steder på arbejdsmarkedet, hvor der mangler folk med den uddannelse. Jobcentret skal hjælpe dem, der ikke selv kan finde et arbejde el. dem der ikke selv vil finde et arbejde i form af f.eks. mentorordning, løntilskud el. virksomhedspraktik.

13 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 61 Jobcentret kan hjælpe virksomhederne med at gøre job synlige og gøre alle de ledige synlige, så de kan søge job hos virksomhederne. Jobcentret kan i nogle tilfælde lave en aftale med en virksomhed omkring uddannelse af ledige til f.eks. buschauffører, hvis virksomheden konkret står og mangler buschauffører til ansættelse. Jobcentret tager fat i virksomheder omkring fastholdelse af medarbejdere, der er syge. Der kan blive skruet et forløb sammen for virksomheden og medarbejderen, så den enkelte f.eks. kommer gradvist tilbage i arbejde. Haderslev Jobcenters virksomhedsrettede indsats 2010 Med henblik på Haderslev Jobcenters virksomhedsrettede indsats vil der i 2010 være fokus på en række områder: Markedsføring af jobcentrets serviceydelser såsom praktikker, løntilskud, voksenlærlingeordning, mentor, støtte til handicappede, og der skal ske kontakt til interesserede virksomheder, der skal gøres til fremtidige samarbejdspartnere. Mentornetværket skal udbredes yderligere for at skabe endnu større rummelighed og social ansvarlighed i området. Deltagelse i projekt om udvikling af virksomhedscentre: der vil blive etableret mindst 26 praktikpladser i mindst 5 virksomheder. Med henblik på efterspørgsel efter arbejdskraft fra udlandet vil Work in Denmark blive inddraget. Jobcentret vil udbrede kendskabet til jobnet.dk, således at arbejdsgivere og arbejdssøgende i vid udstrækning selv kan formidle kontakten. Herudover opretter jobcentret egen hjemmeside hvor alle relevante informationer vil være tilgængelige på dansk, tysk og engelsk. Slutteligt vil der blive lavet en målrettet indsats for at nedbringe sygefraværet. Jobcentret vil arbejde for at udbrede delvise raskog sygemeldinger for at sikre den sygemeldte en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Initiativet Fokus på fravær, der skal hjælpe virksomhederne til bl.a. at udarbejde sygefraværspolitikker mm. er blevet iværksat. Projekt omkring beskæftigelsesindsats Der bliver nedsat et forum omkring beskæftigelsesindsatsen i Haderslev kommune. Medlemmer af forummet bliver a-kasser, erhvervsskoler, UCH, UU, Haderslev Jobcenter, VU-centre og virksomheder i Haderslev kommune. Forummet skal mødes fire gange årligt og udarbejde en prognose. Projektet løber i perioden 1. juli 2010 til og med udgangen af Ann Berit Christensen, Jobcenterchef

14 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 62 Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efterretning. Der er et ønske fra rådet om, at være repræsenteret i dette forum. 57. Sporskifte På møde i Det lokale beskæftigelsesråd den 9. december 2009, bevilgede rådet kr til at udvikle en metode og et koncept for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Projektet havde opsat følgende mål: 1. Vi vil udvikle et koncept der indeholder forskellige værktøjer der kan benyttes af alle interessenter på arbejdsmarkedet. 2. Vi vil fremstå som en tydelige interessentgruppe, der sammen kan være en professionel samarbejdspartner indenfor det arbejdsmarkedspolitiske område og dermed stå i spidsen for at motivere ledige og kontanthjælpsmodtagere til øget fokus på faglig og personlig udvikling, som et middel til at matche fremtidens krav på arbejdsmarkedet. 3. Vi vil udvikle og synliggøre produkter og aktiviteter der støtter den arbejdsmarkedsorienterede indsats, og som frit kan benyttes af alle arbejdsmarkedets interessenter. 4. Vi vil synliggøre og markedsføre såvel koncepterne som mulighederne på det uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske område. 5. At flere ledige og kontanthjælpsmodtagere påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Haderslev Kommune har et lavt uddannelsesniveau og disse initiativer skal være medvirkende til at hæve uddannelsesniveauet. Per Birkelund præsenterer resultatet på mødet. Per Birkelund Statusnotat Kompetent.Nu Sporskifte april 2010 (977305)

15 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 63 Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Præsentation tages til efterretning. 58. Forundersøgelse og analyse af målgruppen unge ledige og kontanthjælpsmodtagere under 30 år På møde i Det lokale beskæftigelsesråd den 9. december 2009, bevilgede rådet kr til at få foretaget en analyse af unge under 30 år. Formålet med analysen er, at få synliggjort målgruppens antal, status og behov, med henblik på igangsættelse af et konkret længerevarende forløb JOBSHOP for unge under 30 år, finansieret som et særligt tilrettelagt projekt, under lov om aktiv beskæftigelsesindsats og som kan præsenteres for og finansieres af Jobcentret, primo 2010, med afsæt i forundersøgelsen og analysen. Analysen er nu udarbejdet og præsenteres på mødet. Økonomiske forhold På møde i Det lokale beskæftigelsesråd den 9. december 2009, bevilgede rådet kr til at få udarbejdet rapporten. Dette afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme i Per Birkelund Analyse af ungeindsatsen (975750) Erhvervs- og borgerservice indstiller, at Præsentationen af analysen tages til efterretning

16 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side Job- og efteruddannelsesmesse Den 8. marts 2010 afholdte Jobcenter Haderslev Job- og efteruddannelsesmesse. Set i lyset af beskæftigelsessituationen var der sat fokus på efteruddannelse. Formålet var at skabe en dynamisk dag, hvor ledige kunne møde både uddannelsesinstitutioner og virksomheder, for at finde et job, en elevstilling eller blive guidet i den rette uddannelsesretning. Arrangementet havde meget stor opbakning fra både virksomheder og uddannelsesinstitutioner og der mødte mere end personer op på dagen. Der har været mange flotte tilbagemeldinger på arrangementet og man kan i vedhæftede evaluering læse om tilbagemeldinger på messen. Svend Erik Gysbæk Evaluering af Job- og efteruddannelsesmesse den 8. marts 2010 (975493) Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Evalueringen tages til efterretning. 60. Uddannelses- og Jobmesse Jobcenter Haderslev og UU-Haderslev er gået sammen om at planlægge og afholde en messe, hvor målgruppen er unge fra uddannelsessystemet og ledige. Jobcentret og UU søger om midler til afholdelse af messen.

17 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 65 Økonomiske forhold Der ansøges om kr inkl. moms der afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme. Svend Erik Gysbæk Ansøgning til Uddannelses- og Jobmesse den 10. november 2010 (976930) Erhvervs og Borgerservice indstiller, at LBR godkender ansøgningen på kr kr. inkl. moms til afholdelse af Uddannelses- og Jobmesse. 61. Projekt for lokal beskæftigelsesprognose og indsats fra Jobcenter Haderslev I forbindelse med etablering af et beskæftigelsessystem i jobcentrene og beskæftigelsesregionerne, blev der ændret på udarbejdelsen af beskæftigelsesprognoser. Forud for kommunesammenlægningen blev der i hver kommune udarbejdet både en kvalitativ og kvantitativ beskæftigelsesprognose. Dette blev ændret i forbindelse med kommunesammenlægningen og beskæftigelsesregionen og Arbejdsmarkedsstyrelsen laver i dag kun kvantitative beskæftigelsesprognoser. Projektet for lokal beskæftigelsesprognose vil skabe en kvalitativ beskæftigelsesprognose, for bedre at kunne imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Økonomiske forhold Der ansøges om kr inkl. moms der afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme. Beløbet fordeles med kr inkl. moms der afholdes i 2010 og kr der afholdes i Svend Erik Gysbæk

18 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 66 Projekt for lokal beskæftigelsesprognose og indsats fra Jobcenter Haderslev (976940) Projekt for lokal beskæftigelsesprognose og indsats fra Jobcenter Haderslev bilag med budget (976943) Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at LBR godkender ansøgningen på kr kr. inkl. moms til projektet i LBR behandler ansøgningen for 2011 på kr inkl. moms på rådets sidste møde i Orientering fra administrationen - Orientering om Virksomhedscenter - Orientering om ansøgning til globaliseringsfonden - Orientering om Ministerbesøg - Orientering om vejledning til ansøgning af midler til LBR Vejledning til ansøgning til LBR (974727) Ansøgningsskema til LBR (974724) Svend Erik Gysbæk orienterede om virksomhedscenter. Vi har indgået kontrakt med DISCUS om at etablere mindst 5 virksomhedscenter og der er i dag etableret 2 virksomhedscenter og der forhandles med et par stykker. Svend Erik Gysbæk orienterede om ansøgningen til globaliseringsfonden. Vejen, Kolding og Haderslev Kommuner søger sammen til de fyrede på LM Glasfiber. Ann Berit Christensen orienterede om, at Beskæftigelsesministeren kommer på besøg den 14. juni 2010.

19 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 67 Jesper Stockmarr orienterede om, at der er udarbejdet en vejledning til ansøgning af midler til LBR og et ansøgningsskema. 63. Orientering og spørgsmål fra medlemmer Helle B. Nielsen orienterede om, at hun efter sommerferien 2010 udtræder fra styregruppen i Projektcenter Sønderjylland. Keld Pedersen ønskede en opdateret liste over medlemmer med telefonnummer, mail mv. Dette fremsendes, når alle parter har indstillet medlemmer til rådet. Keld Pedersen ønskede tal for, hvor mange forsikrede ledige der er i aktivering og dette må gerne sammenlignes med andre kommuner. Dette fremlægges på næste møde. Keld Pedersen ønskede, at møderne fremover skulle ligge tidligere på dagen, så alle DA repræsentanter kunne deltage. LBR sekretarietet har fået samme henvendelse fra DA. Der var enighed i rådet om, at møderne fremover starter kl og slutter med let frokost. 64. Eventuelt -

20 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 68 Underskriftsside Keld Pedersen Teddy Pedersen Solveig Gajda Henny Jacobsen Hans Bondo Hansen Fayaha Fadil Abbas Al- Obydie Helle B. Nielsen John Lauridsen Finn Lykkeskov Britta H. Nielsen Per Birkelund Ejner Skytte Ankersen Anni Schondelmeier Jesper Stockmarr