Atriumhaven Plejecenter

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Atriumhaven Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Atriumhaven Beboernes bolig... 4 Tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Mest meget tilfredse beboere Træning i hverdagen... 7 Mest meget tilfredse beboere Dialogen... 8 Mest meget tilfredse med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde Bilag: Begrebsafklaring... 11

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Atriumhaven Plejecenter har den 12. april 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er meget tilfredsstillende. Der er overvejende stor overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 11) Trods overvejende stor tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan personalet styrke den enkelte beboers oplevelse af at være værdigfuld som menneske og som en del af fællesskabet? 2. Hvordan kan alle medarbejdere udnytte det fælles måltid til at tale åbent, imødekommende og ligeværdigt med flest mulige beboere? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven, 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for kvalitetsstandardens ramme. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt borgerens oplevelse af et kvalitetsmål fra kvalitetsstandarden om dialog:

4 4 Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Atriumhaven Tilsynskonsulenten har besøgt alle 5 afdelinger på Atriumhaven Plejecenter. 1 af de 5 afdelinger er en aflastningsafdeling. 6 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 2 kvinder og 4 mænd er medvirkende. 1 af de 6 deltagende beboere er fra aflastningsafdelingen. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 3 af de 6 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. 1 beboer vurderer at have et meget godt helbred. De 2 øvrige medvirkende beboere vurderer henholdsvis deres helbred som værende dårligt og meget dårligt. 2 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at formulere deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Tilfredse beboere Alle 6 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 3 af de 6 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. 2 beboere beskriver deres lejlighed som udmærket, 2 andre beboere fortæller, at deres lejligheder er god nok. De 2 øvrige beboere forklarer, at de er glad for lejligheden. En beboer forklarer nærmere, at lejligheden er udmærket, fordi her er store vinduer ud til haven og jeg kan bare gå ud på terrassen. Jeg oplever slet ikke, at det er et plejehjem. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 1 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Meget tilfredse beboere Alle deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 2 af de 6 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfredse, og 4 beboere vurderer at være meget tilfredse med denne hjælp. Super fin hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Atriumhaven ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er super, fin, dejlig, god, den er da god nok, jeg får den hjælp, som jeg skal have, hjælpen er i orden. Beboerne begrunder deres tilfredshed ved at sige om personalet, at de er: søde og rare, der er ingen sure miner, de er meget hjælpsomme, de er rigtig søde og flinke. Personalets væremåde er afgørende Beboerne er afhængige af personalets hjælp, derfor har personalets væremåde over for beboerne en afgørende betydning for beboernes livskvalitet. 2 beboere siger blandt andet om personalets betydning: - En god kontakt til personalet, det er afgørende.de har totalt hånd- og handleret over os. Det skal de også have. Men vi er meget på bølgelængde, så vi kan snakke om, hvordan det(hjælpen og hverdagen) skal være. Det hele her på stedet fungerer jo ikke uden de damer, som er her. Personalets væremåde er meget afgørende. Det er personalet som styrer systemet. - Dem(personalet) er man jo mere bunden til nu. Jeg er afhængig af dem. Jeg er jo gammel, så man bliver nødt til at få støtte fra dem. 2 beboere siger om personalets hjælpsomhed: - Hvis jeg be r dem om noget, så gør de alt, hvad de kan, for at jeg får det. Det betyder meget giver en bedre hverdag. - De siger altid, det kan jeg lige hjælpe med, det synes jeg er en god ting. De er altid villige til at hjælpe, det er dejligt. 1 beboer fortæller, hvordan personalet medvirker til, at beboeren er i bedre humør: Bare det at der står en medarbejder her (Beboeren peger på gulvet ved siden af sin kørestol), så bliver jeg i godt humør. 1 beboer siger: Hvis der er et eller andet, så kan vi snakke om det. Personalet spørger efter, hvad jeg vil, og hvad jeg ønsker, det forstår de lige nøjagtigt her. Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som et eksemplarisk eksempel på, hvordan personalet følger kvalitetsmålet om, at beboeren skal opleve at få hjælpen med fokus på beboerens ønsker.

6 6 Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende meget tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 5 af de 6 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 1 beboer svarer eksempelvis: Nej det kan jeg ikke lige finde, det er ikke noget, som jeg har bemærket. 1 beboer, som generelt er tilfreds med hjælpen, nævner også: Der kan godt være nogen(andre beboere), som de(personalet) tager sige mere af end mig. Det gør ikke noget, det må man jo finde sig i.jeg passer jo også mig selv, det er måske det, som er galt Hvis de snakker med mig, det vil være godt. Men jeg er nok ikke så interessant. Beboeren svarer på tilsynets spørgsmål, om beboeren føler sig udenfor: Ja, det er sådan, det er. Personalet kommenterer denne beboerudtalelse ved dialogmødet: Det er meget vigtigt, at vi inddrager alle beboere i den fælles snak på fællesarealerne. Uviklingspotentiale 1. Hvordan kan personalet styrke den enkelte beboers oplevelse af at være værdigfuld som menneske og som en del af fællesskabet? Konklusion De deltagende beboere giver udtryk for generel stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. De fleste beboere er generelt meget tilfredse med hjælpen. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger meget tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Tilsynet har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest meget tilfredse beboere Alle 6 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Atriumhaven. Rengøring 4 beboere er generelt meget tilfredse, og 2 beboere er generelt tilfredse med hjælpen til rengøring. De tilfredse beboere siger eksempelvis om denne rengøringshjælp, at den er: God nok, ja, den er jeg bestemt tilfreds med, den er vist meget fin. 1 beboer nævner, at han får gjort rent mere end hver 14. dag, som er kvalitetsstandardens serviceniveau. Det er denne beboer godt tilfreds med. Tøjvask 4 beboere er generelt meget tilfredse, og 2 beboere er generelt tilfredse også med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den er da god nok, er i orden, det ordner de alt sammen, det er super.

7 7 Maden 3 beboere er generelt meget tilfredse med maden, og 3 beboere er generelt almindelig tilfredse med maden, de får serveret på Atriumhaven Plejecenter. På aflastningsafdelingen får beboerne maden ude fra. I de 4 øvrige afdelinger med faste plejepladser laver personalet selv maden, evt. i samarbejde med beboerne. Beboerne beskriver mest maden som almindelig dagligdags mad. Beboerne vurderer maden til at være god, rigtig flot, fin, god nok, nogen gange ringe. En meget tilfreds beboer fra en af de faste plejepladser siger: Det er rigtig, rigtig flot mad. Det er snart lige så godt som på Munkebjerg, bortset fra prisen. Man tænker slet ikke på, at vi er på et plejehjem. Maden er som på en restaurant. Både maden og betjeningen er god. Det er almindelig dagligdags mad. 1 generelt tilfreds beboer fra aflastningsafdelingen siger: Maden er god nok, men det er jo institutionsmad. 1 generelt tilfreds beboer fra en af de faste plejepladser siger: Nogen gange er maden ringe men jeg er generelt tilfreds. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Mest meget tilfredse beboere 2 beboere er tilfredse og 4 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. De tilfredse beboere fortæller, at de kan gå til gymnastik, træning, gå til banko og spise sammen med de andre. Om at gå til gymnastik og træning fortæller beboerne: Jeg deltager i gymnastik. Det er prima, prima. Jeg kan ikke klare at være med til gymnastik. Jeg har en alder, hvor jeg stadig kan fise rundt, så jeg behøver ikke at gå til gymnastik, men jeg går da med til det en gang i mellem. Gymnastik og træning, det gider jeg ikke, det er helt i orden. Jeg går ikke til gymnastik eller træning, det har jeg ikke lyst til. Jeg har fået gangtræning, det har været godt nok. Nu går jeg også til stolegymnastik, det giver alligevel også noget. 3 af de 6 beboere deltager i gymnastik, 2 er meget tilfredse med gymnastikken, 1 beboer er kun med en gang i mellem. 3 af de 6 beboere ønsker ikke at være med til gymnastik. Beboernes fravalg af gymnastik bliver respekteret af personalet. Tilsynet vurderer, at disse 2 beboeres udtalelser er en efterfølgelse af kvalitetsmålet om, at beboerne skal have hjælpen med fokus på deres ønsker for hverdagen. Det er også udtryk for personalets respekt for beboernes ret til at sige nej til et tilbud om hjælp. Deltagende beboer fra aflastningsafdelingen fortæller om at have deltaget i træning. Beboeren forklarer, at

8 8 ved hans indflytning i aflastningsafdelingen skulle jeg have hjælp til alt, nu efter træningen er borgeren i stand til at klare det hele selv. Tilsynet vurderer denne beboers oplevelse som udtryk for personalets efterfølgelse af et kvalitetsmål fra kvalitetsstandarden for midlertidige pladser, om at beboeren skal opleve, at der er fokus på en positiv udvikling. Det er også et udtryk for en vellykket og effektiv træningsindsats. Fællesskab ved fælles aktiviteter Beboerne fortæller også noget om fællesskabet ved de fælles måltider. De siger eksempelvis om dette fællesskab: det er godt, det er prima. Nogen er høje, og nogen skal hjælpes. Det er faktisk noget, som de (personalet) er gode til her. De (personalet) tager det med ro, fuldstændigt. Fællesskabet er forskelligt, det er godt nok. 1 beboer er glad for at gå til banko. 2 af de medvirkende beboere fortæller om muligheden for at komme med på fælles ture, men de 2 beboere har ikke kræfter til at være med på disse ture. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er meget tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles frokost på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Mest meget tilfredse med dialogen 2 beboere er tilfredse og 4 beboere er meget tilfredse med snakken, de har med personalet. De deltagende beboere beskriver snakken med personalet som eksempelvis almindelig pæn, udmærket, dejlig frisk, der kommer nogle kvikke bemærkninger, det giver da liv, de damer, som kommer her, de er til at tale med. 5 af de 6 beboere fortæller, at snakken er almindelig, normal eller jævn. Beboerne uddyber, at en almindelig snak det er godt, en normal eller jævn snak, det betyder utrolig meget, det gør, at man føler sig lige, vi er på lige fod. Tilsynet vurderer, at de 5 beboere hermed udtrykker, hvordan personalet på eksemplarisk vis efterfølger kvalitetsmålet om, at beboeren skal opleve en ligeværdig dialog. Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved en fælles frokost på fællesarealet i en afdeling. 6 beboere sidder omkring det fælles spisebord.

9 9 1 medarbejder går rundt med pålægsfadet, viser fadet til hver enkelt beboer omkring bordet, tiltaler den enkelte beboer ved navns nævnelse og spørger, hvad de kunne tænke sig. Beboerne får de madder, som de ønsker og medarbejderen siger værsgo. Tilsynet vurderer, at denne medarbejder efterfølger kvalitetsmålene om, at beboeren skal opleve selvbestemmelse og en ligeværdig dialog. Tilsynet vurderer også personalets dialog som høflig og omsorgsfuld. En medarbejder stiller sig ved en beboer i kørestol og spørger beboeren: Skal jeg skære maden i stykker for dig. Videre siger medarbejder: Du skal også lige have en serviet på. Medarbejderen går og henter sin egen madpakke, kommer tilbage og sætter sig ved siden af beboeren og spørger beboeren, smager det godt? En anden beboer råber efter hjælp, medarbejderen rejser sig og siger til beboeren, som hjælpes med indtagelse af maden. Xxx, jeg kommer lige om lidt igen. Medarbejderen kommer tilbage og hjælper beboeren videre med indtagelse af maden. Medarbejderen spiser samtidig sin egen madpakke. Tilsynet vurderer, at der er et fint spisefællesskab mellem denne beboer og medarbejderen. Der er ro over måltidet, trods det, at medarbejderen må gå og hjælpe en anden beboer midt i måltidet. Medarbejderen taler omsorgsfuldt og ligeværdigt til beboeren i løbet at måltidet. Medarbejderen har sin krop og sin opmærksomhed vendt mod beboeren, som hjælpes med indtagelse af mad og drikke. En flot efterfølgelse af kvalitetsmålet om en åben, imødekommende og ligeværdig dialog. En anden medarbejder sætter sig med sin madpakke ved siden af en anden beboer. Medarbejderen blinker med øjnene og får øjenkontakt med beboeren. Her vurderer tilsynet også et fint spisefællesskab med ro over måltidet. Medarbejderen viser beboeren opmærksomhed og anerkendelse ved et anerkendende blink med øjet samt krop og opmærksomhed vendt mod beboeren. Tilsynet vurderer også denne observation som en medarbejders eksemplariske efterfølgelse af kvalitetsmålet om dialog. En tredje medarbejder kommer lidt senere til det fælles måltid og sætter sig mellem en medarbejder og en beboer. Denne tredje medarbejder vender ryggen til beboeren og vender sin krop og opmærksomhed mod kollegaen til den anden side. De 2 kollegaer snakker lavt, uhørligt sammen. Pludselig vender denne medarbejder sig om mod beboeren, som sidder ved siden af, tager beboeren i hånden og spørger, hvordan går det. Vender igen ryggen til beboeren og taler videre med kollegaen. Medarbejderen går og henter sin madpakke, kommer tilbage og sætter sig på samme plads uden at sige noget. Tilsynet spørger ved dialogmødet, hvordan det mon kan opleves af en beboer, at medarbejderen vender ryggen til beboeren? Hvordan kan beboerne opleve det, at personalet taler lavt sammen om noget, som beboerne ikke kan høre? Personalet siger ved dialogmødet, at det er vigtigt, at få medinddraget alle tilstedeværende beboere i en fælles dialog. Centerlederen pointerer, at beboernes oplevelse ikke skal være den, at personalet snakker med hinanden uden om beboerne.

10 10 Udviklingspotentiale 2. Hvordan kan alle medarbejdere udnytte det fælles måltid til at tale åbent, imødekommende og ligeværdigt med flest mulige beboere? Der er flere fælles snakke ved den fælles frokost, hvor de 3 medarbejdere får medinddraget de forskellige beboere. Emnerne er fælles kendte oplevelser fra fjernsyn eller fra bostedets hverdag. Tilsynets vurdering: De 3 medarbejdere udnytter hermed fællesmåltidets mulighed for at skabe fællesskab ved den fælles dialog. Medarbejderne udnytter også det fælles måltid til at se og høre de enkelte beboere ved en ligeværdig dialog med enkelte beboere. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne overvejende meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Atriumhaven. Alle 6 beboere er tilfredse. 5 af de 6 beboere er endog meget tilfredse. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Atriumhaven: Det er skide godt, det er godt, det er dejligt. Jeg er glad for at bo her. Det er vist i orden, jeg kan sagtnes bo her. Konklusion Beboerne er generelt meget tilfredse med at bo på Atriumhaven. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager centerleder og 5 medarbejdere fra Atriumhaven Plejecenter samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

11 11 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden

12 12 Personlige opgaver 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

13 13 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

14 14 Tilsynsrapport for Atriumhaven Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune