Den første bestyrelse for FGU

Transkript

1 Den første bestyrelse for FGU Referat Dato 25. oktober 2018 Mødetidspunkt 13:30 Sluttidspunkt 15:30 Sted Mødelokale 233 Vordingborg Rådhus Valdemarsgade Vordingborg Medlemmer Fraværende Mikael Smed, John Dyrby Paulsen, Carsten Rasmussen, Kim Rozalski, Glenny Hansen, René Jensen, Anita Olsen Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Konstituering af bestyrelsen Sekretariatsbetjening af den første bestyrelse Godkende midlertidig forretningsorden Ansættelse af institutionsleder Generel drøftelse - opgaver og tidsplan Kommende møder Evt...10 Bilagsoversigt...11 Underskriftsside...12

3 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 18/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Den første bestyrelse for FGU Lovgrundlag Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Sagsfremstilling Dagsorden og bilag til mødet er fremsendt til bestyrelsens medlemmer. Punkterne på dagsordenen tager afsæt i en standarddagsorden fra Undervisningsministeriet og er udarbejdet i samarbejde med den midlertidige udpegede formand borgmester Mikael Smed. Undervisningsministeren har i henhold til den midlertidige vedtægt for FGU-institutionen i Slagelse, Næstved og Vordingborg ( 6, stk. 1) bemyndiget Vordingborgs borgmester Mikael Smed til at varetage bestyrelsesformandens opgaver, indtil bestyrelsen har valgt en formand. Bilag 1 Offentlig Midlertidig vedtægt for FGU Slagelse, Næstved og Vordingborg kommuner /18 2 Offentlig Brev til bestyrelsens kontaktperson_.docx /18 Indstilling Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Den første bestyrelse for FGU den Dagsordenen blev godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Konstituering af bestyrelsen Sagsnr.: 18/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Den første bestyrelse for FGU Lovgrundlag Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse. Sagsfremstilling Den første bestyrelse for FGU-institutionen i Slagelse, Næstved og Vordingborg skal på sit første møde konstituere sig med en formand og evt. en næstformand. Den første bestyrelses funktionsperiode vil i udgangspunktet være frem til den 1. august Funktionsperioden kan blive kortere såfremt den første bestyrelse har løst de opgaver som loven og den midlertidig vedtægt beskriver, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkender, at den endelig vedtægt træder i kraft på et tidligere tidspunkt. Den første bestyrelse kan træffe beslutning om at yde vederlag til den første bestyrelses formand, evt. næstformand samt medlemmer inden for følgende rammer: Til formanden og en eventuel næstformand for den første bestyrelse kan ydes op til kr. henholdsvis kr. pr. kalenderår. Til den første bestyrelses øvrige medlemmer, bortset fra medarbejderrepræsentanter og elevtilforordnede, kan institutionen yde et vederlag på kr. pr. kalenderår. Dog ikke til: Medlemmer, der er udpeget af interesseorganisationer. Medlemmer, der er udpeget af en kommunalbestyrelse, og som tillige er medlem af denne. Medlemmer, der er udpeget af en kommunalbestyrelse, og som uden at være medlem af denne modtager diæter for varetagelsen af hvervet som medlem af institutionens bestyrelse. Indstilling Administrationen indstiller, at at at Mikael Smed vælges som formand for den første bestyrelse. Bestyrelsen tager stilling til, hvorvidt der skal være en næstformand, og i givet fald vælger en næstformand. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal ydes vederlag. Beslutning i Den første bestyrelse for FGU den Mikael Smed blev valgt som formand for den første bestyrelse. Bestyrelsen besluttede at vælge en næstformand, og at denne skulle være René Jensen. Bestyrelsen besluttede yderligere, at der skal ydes vederlag efter gældende reglers maksimumssatser. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Sekretariatsbetjening af den første bestyrelse Sagsnr.: 18/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Den første bestyrelse for FGU Lovgrundlag Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Sagsfremstilling Den første bestyrelse skal vælge en referent for det konstituerende møde. Arbejdsmarkedssekretariatet i Vordingborg Kommune yder pt. sekretariatsbistand for den første bestyrelse, hvor Arbejdsmarkedschef Claus Holm Oppermann er den primære kontaktperson. Til orientering har hver FGU-institution i 2018 fået et budget på ca kr. Pt. afventes endeligt informationsbrev fra ministeriet. De udgifter, der forventes at forfalde i 2018 er rekruttering af institutionens leder, mødeforplejning, sekretariatsbistand og bestyrelseshonorar. Bilag 1 Offentlig Økonominotat.pdf /18 Indstilling Administrationen indstiller, at Claus Holm Oppermann vælges som referent for det konstituerende møde. at bestyrelsen godkender, at Vordingborg Kommune v. Claus Holm Oppermann indtil videre varetager sekretariatsfunktionen for den første bestyrelse Beslutning i Den første bestyrelse for FGU den Indstillingerne blev godkendt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Godkende midlertidig forretningsorden Sagsnr.: 18/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Den første bestyrelse for FGU Lovgrundlag Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Sagsfremstilling Undervisningsministeriet har udarbejdet et udkast til en midlertidig forretningsorden for FGUinstitutionens første bestyrelse. Den midlertidige forretningsorden gælder, indtil bestyrelsen har fastsat en ny forretningsorden for sit virke. Bestyrelsen kan beslutte at gøre den midlertidige forretningsorden til sin egen eller træffe beslutning om at udarbejde et nyt forslag, der kan behandles på næste bestyrelsesmøde. Den midlertidige forretningsorden fastsætter eksempelvis faste punkter på de kommende dagsordener, tidsfrist for hvornår referatet senest skal udsendes og fremhæver, at referatet skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og institutionens leder, selvom de ikke har deltaget i mødet. Udover den midlertidige forretningsorden er der en midlertidig vedtægt for FGU-institutionen. Den midlertidige vedtægt beskriver også en række formelle forhold, som er vigtige for bestyrelsens arbejde og forventes at gælde det næste halve år, indtil den første bestyrelse har gennemført de opgaver, der er beskrevet i den midlertidige vedtægt 4. Af den midlertidige vedtægt fremgår, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer skal være til stede, før den første bestyrelse er beslutningsdygtig, og at afgørelser træffes ved simpel stemmeflertal. Hvis et medlem er uenig i beslutningen, har denne mulighed for at få sin mening ført til referat. Den midlertidige vedtægt er vedlagt som bilag til punktet Godkendelse af dagsorden. Bilag 1 Offentlig Midlertidig forretningsorden.pdf /18 Indstilling Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender udkastet til forretningsordenen. Beslutning i Den første bestyrelse for FGU den Indstillingen blev godkendt. Bestyrelsen besluttede at anvende Prepare som dagsordenssystem fremover. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Ansættelse af institutionsleder Sagsnr.: 18/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Den første bestyrelse for FGU Lovgrundlag Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Sagsfremstilling En af de vigtigste opgaver for FGU-institutionens første bestyrelse er at ansætte den daglige leder af FGU-institutionen i Slagelse, Næstved og Vordingborg. Institutionslederen bliver ansvarlig for en omfattende etablerings- og forandringsproces, der spænder vidt - fra udvikling af FGU-institutionens strategi og målsætninger til etablering af en helt ny institutions daglige drift, lærerkollegium, ledelse og administration, bygninger mv. Det er afgørende, at den første bestyrelse hurtigt får sat gang i ansættelsesprocessen. Derfor er der vedlagt et udkast til en kompetenceprofil samt et stillingsopslag, som bestyrelsen kan anvende (udkast modtaget fra Undervisningsministeriet). Det anbefales, at stillingsopslaget suppleres med lokale ønsker til den nye leder. Såfremt bestyrelsen ikke ønsker at anvende udkastet til stillingsopslaget, skal bestyrelsen træffe beslutning om at udarbejde et nyt forslag, der hurtigst muligt kan godkendes af bestyrelsen. Kompetenceprofilen tilrettes således, at den kommende FGU-institution beskrives så konkret som muligt i dokumentet. Processen Det vil være en fordel at ansætte et rekrutteringsbureau til at forestå ansættelsen, idet tiden således udnyttes effektivt, og der udsøges et bredt udvalg af kandidater, så der sikres et godt match mellem den nye FGU-institution og den nye leder. Forud for bestyrelsesmødet er der taget kontakt til hhv. Mercuri Urval og Muusmann for at indhente tilbud. Disse vil blive præsenteret på mødet den 25. oktober. Undervisningsministeriet har understreget, at ansættelse af institutionslederen forudsætter særskilt godkendelse af ansættelseskontrakten, inden endelig aftale om tiltrædelse kan indgås. Økonomi Ved udsendelse af dagsorden afventes en udmelding fra ministeriet vedr. lønramme samt en skabelon til ansættelseskontrakten. Bilag 1 Offentlig Skabelon for stillingsopslag.docx /18 2 Offentlig FGU-institutionslederens kompetenceprofil.docx /18 Indstilling Administrationen indstiller, at at at stillingsopslaget godkendes. der vælges et rekrutteringsbureau til at forestå ansættelsen ansættelsesudvalget består af den første bestyrelse med mulighed for at udvide udvalget med én repræsentant for produktionsskolerne og én kommunal 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU forvaltningschef. Beslutning i Den første bestyrelse for FGU den Bestyrelsen godkendte stillingsopslaget. Dog kan rekrutteringsbureauet indskrive ændringer efter interview med bestyrelsen. Bestyrelsen ønsker, at sekretariatet forhandler honoraret med de to rekrutteringsbureauer særligt med henblik på pris og aftale om genbesættelse af stillingen ved mislykket rekruttering indenfor 6 måneder. Sekretariatet udarbejder indstilling til formandskabet, som endeligt beslutter valg af rekrutteringsbureau. Bestyrelsen har allerede repræsentation fra produktionsskoleområdet. Bestyrelsen supplerer derfor kun ansættelsesudvalget med en forvaltningschef, som udpeges fra Slagelse Kommune. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Generel drøftelse - opgaver og tidsplan Sagsnr.: 18/ Område: Afdeling for borger og arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Den første bestyrelse for FGU Lovgrundlag Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Sagsfremstilling Der er en lang række vigtige og komplekse opgaver, som den første bestyrelse skal tage hånd om for at sikre, at FGU-institutionen kommer godt fra start, og er klar til at slå dørene op for de første elever den 1. august Der er vedlagt en oversigt over opgaver, der fremgår af den midlertidige vedtægts 4. Overblik over de vigtigste opgaver: Ansætte institutionens leder Styre sammenlægnings- og overdragelsesprocessen o En samlet redegørelse skal sendes til undervisningsministeriet den 1. april 2019 I forhold til opgaven med sammenlægnings- og overdragelsesprocessen vil der på næste bestyrelsesmøde forelægge en opgørelse fra de involverede institutioner (jf. den vedlagte plan), og bestyrelsen skal begynde at tage stilling til FGU-institutionens fysiske rammer. Det vil være givtigt for denne proces, hvis kommunerne allerede på bestyrelsens første møde fremlægger, hvilke overvejelser de har gjort sig vedrørende de fysiske rammer i deres kommune. Indstilling Administrationen indstiller, at at at bestyrelsen drøfter de forskellige opgaver, herunder eventuelle opmærksomhedspunkter, der skal tages hånd om i processen med at løfte opgaverne. bestyrelsens kommunalt udpeget repræsentanter fremlægger overvejelser om FGUinstitutionens fysiske rammer. bestyrelsen tager tidsplanen i bilag 2 til efterretning, og så vidt muligt stiller sig til rådighed for bestyrelsens arbejde før, under og mellem bestyrelsesmøderne. Beslutning i Den første bestyrelse for FGU den Bestyrelsen drøftede opgaverne og besluttede, at formandskabet skal mødes med de berørte institutioner og med de kommende medarbejdere. Bestyrelsen drøftede de kommende rammer. Emnet er tema på næste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen godkendte sidste indstilling. Bestyrelsen ønsker en oversigt over størrelse og placering af FGU skoler i landet. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Kommende møder Sagsnr.: 18/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Den første bestyrelse for FGU Lovgrundlag Lov om institutioner om forberedende grunduddannelse Sagsfremstilling Den første bestyrelsen får brug for at mødes forholdsvis hyppigt det næste halve år og samtidig have en skarp prioritering af, hvilke tematikker og opgaver de enkelte bestyrelsesmøder sætter fokus på. Derfor er der fastlagt følgende bestyrelsesmøder i 2018: Uge 46: Tirsdag den 13. november kl o Sammenlægning- og overdragelsesplan Produktionsskoler og Voksenuddannelsescentre skal afgive relevante oplysninger senest den 9. november Uge 50: Fredag den 14. december kl o Sammenlægning- og overdragelsesplan samt åbningsbalance På mødet i uge 46 fastlægges bestyrelsesmøderne for Undervisningsministeriets materiale om sammenlægning- og overdragelsesarbejdet samt åbningsbalancen er vedlagt som bilag til punktet Generel drøftelse opgaver og tidsplan. Indstilling Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager stilling til, om der på de kommende møder, er behov for at drøfte andre temaer/opgaver og overvejer, om der er behov for særskilte materialer forud for møderne. Beslutning i Den første bestyrelse for FGU den Indstillingen blev godkendt. Bestyrelsen ønsker at fremtidige møder afholdes på de berørte skoler på skift. Mødet i uge 46 afholdes på Korsør Produktionsskole, mens mødet i uge 50 afholdes på Ålestokgården i Næstved. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Evt. Sagsnr.: 18/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Den første bestyrelse for FGU Sagsfremstilling Bestyrelsens medlemmer kan give diverse orienteringer og beskeder. Indstilling Administrationen indstiller, at eventuelle orienteringer og beskeder tages til efterretning. Beslutning i Den første bestyrelse for FGU den Intet at bemærke. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Bilagsoversigt 1. Godkendelse af dagsorden 1. Midlertidig vedtægt for FGU Slagelse, Næstved og Vordingborg kommuner (202427/18) 2. Brev til bestyrelsens kontaktperson_.docx (194752/18) 2. Konstituering af bestyrelsen 1. Den første bestyrelse_medlemmer (202872/18) 3. Sekretariatsbetjening af den første bestyrelse 1. Økonominotat.pdf (194761/18) 4. Godkende midlertidig forretningsorden 1. Midlertidig forretningsorden.pdf (201218/18) 5. Ansættelse af institutionsleder 1. Skabelon for stillingsopslag.docx (201197/18) 2. FGU-institutionslederens kompetenceprofil.docx (201198/18) 6. Generel drøftelse - opgaver og tidsplan 1. Opgaver_oversigt til bestyrelsen (202633/18) 2. Sammenlægnings- og overdragelsesplan (202636/18) 3. FGU opbygning og indhold - notat fra ministeriet.pdf (203496/18) 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Den første bestyrelse for FGU Underskriftsside Mikael Smed John Dyrby Paulsen Carsten Rasmussen Kim Rozalski Glenny Hansen René Jensen Anita Olsen 12

14 Bilag: 1.1. Midlertidig vedtægt for FGU Slagelse, Næstved og Vordingborg kommuner Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

15 Oprettelse af FGU-institutionen i Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommuner med midlertidig vedtægt Hermed oprettes følgende institution for forberedende grunduddannelse med følgende midlertidige vedtægt, jf. 59, stk 1, og 60, stk 1 og 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse: 1. Institutionens navn er FGU-institutionen i Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommuner. Institutionen oprettes med virkning fra den 19. september Institutionens CVR-nummer er: Institutionens EAN-nummer er: Institutionens institutionsnummer er: Institutionens hjemsted er Slagelse Kommune. Institutionens geografiske dækningsområde er Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommuner. Institutionen oprettes med henblik på at udbyde forberedende grunduddannelse på 4 skoler beliggende i henholdsvis Slagelse (2), Næstved og Vordingborg Kommuner. Udover bestemmelserne i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og regler fastsat i medfør af loven gælder midlertidigt bestemmelserne i 3-12 om institutionens styrelse Stk. 1. Den første bestyrelse består af 7 medlemmer med stemmeret. Stk. 2. Den første bestyrelse er udpeget og består af følgende udefrakommende medlemmer: Ét stemmeberettiget medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Slagelse Kommune Ét stemmeberettiget medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune Ét stemmeberettiget medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune Et stemmeberettiget medlem udpeget i forening af LO Midtsjælland, LO Næstved og LO Vordingborg og et stemmeberettiget medlem udpeget af Tekniq.

16 Et stemmeberettiget medlem udpeget i forening af bestyrelserne for ZBS, SOSU Nykøbing Falster, EUC Sjælland. Stk. 3. Bestyrelsen består endvidere af følgende medarbejder- og elevrepræsentanter: Et stemmeberettiget medlem og et medlem uden stemmeret udpeget af Uddannelsesforbundet og HKstat for medarbejderne på Slagelse Produktionsskole, Korsør Produktionshøjskole; Næstved Unge Center og Produktionsskole; Strømmen Vordingborg Produktionsskole, VUC Storstrøm Næstved. Den første bestyrelse består endvidere af en elevtilforordnet, der udpeges efter lovens 60, stk. 1, sidste pkt, jf. lovens 12, stk. 4. Denne kan vælges via elevrådet når alle deltagere og elever er kendt for institutionen. 4. Den første bestyrelse skal under ansvar over for undervisningsministeren iværksætte og gennemføre de opgaver, der følger af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse med henblik på, at institutionen kan påbegynde udbuddet af den forberedende grunduddannelse med uddannelsesstart d. 1. august 2019 eller snarest derefter, jf. lovens 60, stk. 3, og bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse. Stk. 2. Den første bestyrelse har bl.a. de opgaver, der fremgår af stk. 3. Listen er ikke udtømmende. Stk. 3. Bestyrelsen skal overordnet varetage nødvendige dispositioner, herunder godkende samarbejdsaftaler, indgå kontrakter, antage konsulent- og advokatbistand m.v. Den skal generelt forberede institutionens virke ved at fastlægge de overordnede retningslinjer for den kommende selvejende institutions virksomhed og udvikling, herunder målsætning, strategiplaner m.v. Den skal i forlængelse af ovenstående planlægge og organisere en ansvarlig drift af den kommende selvejende institution, herunder fastlægge retningslinjer for institutionens regnskabsfunktion, interne kontroller, itorganisation og budgettering m.v. Den skal udarbejde budgetforslag for institutionens driftsbudget for andet halvår af 2019 efter indstilling fra institutionens leder. Den skal antage en revisor for institutionen. Den skal udarbejde sammenlægnings- og overdragelsesredegørelse, som skal indeholde en nærmere beskrivelse af sammenlægningen m.v. med de afgivende institutioner, en beskrivelse af aktiver og passiver med en åbningsbalance pr. 1. august 2019, samt en nærmere beskrivelse af rettigheder og forpligtende aftaler, der er indgået af de afgivende institutioner, og som videreføres under den nye institutions ansvar. Redegørelsen skal godkendes af undervisningsministeren, jf. herved lovens 59, stk. 6. Aftaler for så vidt angår formen på overlevering af nettoformue, i form af aktiver og passiver, skal fremgå af redegørelsen. Bestyrelsen skal fastlægge institutionens vedtægt på baggrund af standardvedtægt fastsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vedtægten skal indeholde bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til formue i de institutioner, der indgår i den nye institution, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen. Bestyrelsen skal fastlægge åbningsbalancen pr. 1. august 2019, som skal godkendes af undervisningsministeren. 5. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser. For den første bestyrelses medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.

17 6. Den første bestyrelse vælger blandt de udefrakommende medlemmer sin formand. Bestyrelsen kan tillige vælge en næstformand. Indtil den første bestyrelse har valgt formand varetager Michael Smed bestyrelsesformandens opgaver, herunder opgaver med at indkalde til institutionens første bestyrelsesmøde. Vedkommende kan til opgaven antage sekretariatsbistand eller blive betjent af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Skt. 2. Den første bestyrelse træffer sine beslutninger i møder med deltagelse og tilstedeværelse af medlemmerne. Såfremt afholdelse af bestyrelsesmøde ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for institutionen, kan bestyrelsen undtagelsesvis træffe beslutning ved afholdelse af telefonmøde eller på skriftligt grundlag. Stk. 3. Formanden - og i dennes fravær næstformanden, hvis bestyrelsen har valgt en sådan - indkalder til og leder den første bestyrelses møder. Møde skal endvidere afholdes, når mindst to bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom. Stk. 4. Den første bestyrelse er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog stk. 5. I tilfælde af stemmelighed er formandens og i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende. Et bestyrelsesmedlem kan ikke give møde ved fuldmagt. Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal så vidt muligt have haft adgang til at deltage i bestyrelsens beslutning. Stk. 5. Til beslutning om fastsættelsen af den ordinære vedtægt kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor. Stk. 6. Den første bestyrelses beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i den første bestyrelses beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat, som alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer bekræfter rigtigheden af ved deres underskrift. Stk. 7. Den første bestyrelses mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængeligt. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages for offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. 7.

18 Det enkelte bestyrelsesmedlem har pligt til at sikre sig, at vedkommende besidder den information, der er nødvendig for at varetage bestyrelseshvervet. Stk. 2. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange at blive gjort bekendt med oplysninger vedrørende institutionens forhold, herunder ethvert dokument, som bestyrelsesmedlemmet skønner nødvendigt for at varetage bestyrelseshvervet. Anmodning herom rettes til bestyrelsens formand. Stk. 3 Den første bestyrelse kan i det enkelte tilfælde ved simpelt flertal beslutte, at bestemte dokumenter eller oplysninger ikke skal gives til et bestyrelsesmedlem, såfremt en sådan videregivelse er i strid med institutionens interesse eller væsentlige hensyn til tredjemand. 8. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af institutionen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten. 9. En midlertidig forretningsorden for den første bestyrelses virke, som gælder ind til den første bestyrelse selv fastsætter en forretningsorden for sit virke, er fastsat i bilaget. Stk. 2. Hvis den første bestyrelse nedsætter udvalg (herunder evt. et forretningsudvalg), skal rammerne for dets nedsættelse, sammensætning og funktion fastlægges i forretningsordenen. Forretningsudvalget kan ikke tillægges beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører under den første bestyrelses kompetence. Stk. 3. Den første bestyrelse kan bemyndige lederen til i et nærmere fastlagt omfang og under den første bestyrelses ansvar at udøve de beføjelser, der er tillagt den første bestyrelse, medmindre der er tale om konkrete handlepligter og lignende for den første bestyrelse. 10. Institutionen tegnes af den første bestyrelses formand og institutionens leder i forening. Frem til den første bestyrelse har ansat en leder, tegnes institutionen i forening af formanden og et øvrigt medlem af den første bestyrelse fastsat af den første bestyrelse. 11. Den første bestyrelse udpeger institutionsrevisor og foretager revisorskift under iagttagelse af 38, stk. 4 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

19 Stk. 2. Den første bestyrelse underretter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og rigsrevisor om den udpegede institutionsrevisor og om skift af institutionsrevisor. 12. Institutionens regnskab og revision skal udarbejdes og aflægges efter reglerne herom i bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse. 13. Denne midlertidige vedtægt træder i kraft 19. september Stk. 2. Den midlertidige vedtægt gælder, indtil den første bestyrelse har fastsat en ordinær vedtægt, som er trådt i kraft, jf. 1, stk. 2, i bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse. Stk. 3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan efter indstilling fra den første bestyrelse ændre den midlertidige vedtægt. Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter høring af den første bestyrelse ændre den midlertidige vedtægt, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at institutionen kan påbegynde varetagelsen af sine opgaver pr. 1. august 2019 eller snarest derefter. Undervisningsministeriet, 19. september Merete Riisager Undervisningsminister /Martin Larsen

20 Bilag: 1.2. Brev til bestyrelsens kontaktperson_.docx Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

21 Til borgmester i Vordingborg Kommune Michael Smed Ministeren Frederiksholms Kanal København K Tlf.: uvm@uvm.dk CVR-nr.: Kære Michael Smed Sagsnr.:18/10793 Hermed oprettes FGU-institutionen i Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommuner i medfør af 59, stk. 1 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Jeg har efter bestemmelserne i ovenstående lovs 60, stk. 1 fastsat sammensætningen af en bestyrelse for institutionen og fastsat dens midlertidige vedtægt i vedlagte stiftelsesdokument. I henhold til den midlertidige vedtægts 6, stk. 1 bemyndiger jeg hermed dig til at varetage bestyrelsesformandens opgaver, indtil bestyrelsen har valgt en formand - herunder opgaven med at indkalde til institutionens første bestyrelsesmøde. Med henblik på at varetage denne opgave kan du antage sekretariatsbistand eller blive betjent af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Udover institutionens stiftelsesdokument er dette brev vedlagt følgende materiale: - En midlertidig forretningsorden for den første bestyrelse, som gælder indtil bestyrelsen har fastsat en ny forretningsorden for sit virke. - En skabelon for indkaldelse samt forslag til dagsorden for bestyrelsens konstituerende møde (kan anvendes frit) - Et notat om regelgrundlaget for institutioner for forberedende grunduddannelse. - Invitation til bestyrelsesworkshop for de første bestyrelsers medlemmer. - Notat om FGU-institutionens økonomi 2018 I henhold til stiftelsesdokumentets fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer, som de udpegningsberettigede kan udpege, er bestyrelsen sammensat som følger:

22 Udpeget af kommunalbestyrelserne i dækningsområdet: John Dyrby Paulsen - johdp@slagelse.dk Carsten Rasmussen - caras@naestved.dk Michael Smed - msmed@vordingborg.dk Udpeget af arbejdstagerorganisationerne: Jørgen S. Madsen - josm@danskmetal.dk Udpeget af arbejdsgiverorganisationerne: Søren Rasmussen - vvs@vvsoren.dk Udpeget af bestyrelserne for dækningsområdets institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser: Michael Kaas-Andersen - mika@zbc.dk Udpeget af de relevante faglige organisationer for medarbejderne på skoler der skal sammenlægges eller overdrage til FGU-institutionen: René Jensen Rej@vucstor.dk Medarbejderrepræsentant uden stemmeret: Anita Olsen - anita@xor.dk Hvis du har spørgsmål til varetagelsen af din opgave, er du velkommen til at kontakte FGU-sekretariatet i Styrelse for Undervisning og Kvalitet via Kasper Lykke Kirkelund Søndergaard, Fuldmægtig Direkte tlf.: , Kasper.Lykke.Kirkelund.Sondergaard@stukuvm.dk Endelig vil jeg gerne takke dig for din assistance i forbindelse med at sikre, at FGU-institutionen hurtigst muligt konstituerer sig. Forude ligger en vigtig og spændende opgave med at forberede udbuddet af den kommende forberedende grunduddannelse. Med venlig hilsen Merete Riisager 2

23 Bilag: 2.1. Den første bestyrelse_medlemmer Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

24 DEN FØRSTE BESTYRELSE FGU MEDLEMMER Medlemmer Udpeget af Kontakt Mikael Smed Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune msmed@vordingborg.dk Carsten Rasmussen Kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune caras@naestved.dk John Dyrby Paulsen Kommunalbestyrelsen i Slagelse Kommune johdp@slagelse.dk Kim Rozalski Arbejdstagerorganisationer kim.rozalski@3f.dk Henning Ljungkvist Arbejdsgiverorganisationer hl@as-pl.dk Glenny Hansen René Jensen Bestyrelserne for dækningsområdets institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser De relevante faglige organisationer for medarbejderne på skoler, der skal sammenlægges eller overdrage til FGUinstitutionen gleh@zbc.dk rej@vucstor.dk Anita Olsen Medarbejderrepræsentant uden stemmeret anita@xor.dk Sekretær Claus Holm Oppermann Arbejdsmarkedssekretariatet chop@vordingborg.dk 9. oktober 2018

25 Bilag: 3.1. Økonominotat.pdf Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

26 Undervisningsministeriet FGU-institutionens økonomi i september 2018 Generelt FGU-institutionerne får som øvrige statslige selvejende uddannelsesinstitutioner selvstændig likviditet. Fra 1. januar 2019 vil FGU-institutionernes likviditetsmæssige beredskab være tilstrækkelig til at kunne afholde de løbende udgifter, der forfalder i takt med FGU-institutionens idriftsættelse. Der vil tilgå den enkelte FGU-institution et indledende informationsbrev om de systemmæssige rammer og retningslinjer og paradigmer for bogføring og regnskabsaflæggelse mv. i uge 40; herunder hvordan der konkret kan disponeres. Det vil af det indledende informationsbrev fremgå, hvornår der kan forventes yderligere information om proces og forventet tidsplan for implementering af FGU-institutionens administrative systemer. Dispositioner i 2018 Der er afsat 7,1 mio. kr. til FGU-institutionernes egne udgifter i Da der er oprettet 27 institutioner, svarer det til ca kr. pr. institution. Beløbet vil hurtigst muligt efter stiftelsen af den enkelte FGU-institution stå til rådighed for den enkelte FGU-institution, og det vil fremgå af informationsbrev, hvordan der konkret kan disponeres. FGU-institutionen disponerer inden for de lovgivningsmæssige rammer, herunder statens regnskabsregler, sine midler frit. De udgifter, der forventes at forfalde i 2018, udgøres af stillingsopslag til institutionens leder, mødeforplejning, sekretariatsbistand, bestyrelseshonorar, herunder tillæg for bestyrelsesformandens varetagelse af funktionen som leder, indtil der er ansat en leder af institutionen, samt evt. løn til institutionens leder, hvis lederen fx når at blive ansat pr. 1. december Hvis en FGU-institution har yderligere lønudgifter i 2018 til institutionens leder, der overstiger det beløb, der er stillet til rådighed for 2018, bedes FGU-institutionen kontakte STUK med henblik på en konkret dialog om, hvordan udgiften kan afholdes. Ansættelse af FGU-institutionsleder Ministeriet udarbejder udkast til profilbeskrivelse og en skabelon for stillingsopslag til den kommende institutionsleder. Desuden udarbejder ministeriet i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen et afsnit om ansættelsesvilkår til brug for stillingsopslaget. Ansættelsesvilkårene skal fremgå af stillingsopslaget i uændret form.

27 Profilbeskrivelse og skabelon for stillingsopslag, herunder afsnit om ansættelsesvilkår, forventes udsendt snarest muligt. Stillingen må ikke opslås før ministeriet giver tilladelse hertil, hvilket forventeligt vil ske i uge 40. Ministeriet skal samtidig understrege, at ansættelse af institutionsledere forudsætter særskilt godkendelse af ansættelseskontrakten inden endelig aftale om tiltrædelse kan indgås. STUK vil udstikke et forhandlingsmandat for rammerne for ansættelse af institutionslederen dvs. rammerne for løn og øvrige vilkår. Sekretariatsbistand Til sekretariatsbistand kan der fx være tale om frikøb af medarbejdere på timebasis på disses eksisterende ansættelsesvilkår. Ministeriet udarbejder ud over en vejledning herom en standardfrikøbskontrakt. Vejledning og standardkontrakt forventes fremsendt uge 40. Regelgrundlag om honorarer til bestyrelserne Regelgrundlag vedr. bestyrelseshonorarerne, herunder vedr. honorarernes størrelse, fremgår af bekendtgørelse nr af 30. august 2018 om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. Kontaktoplysninger i STUK Hvis der er generelle eller konkrete spørgsmål, kan STUK kontaktes: Specialkonsulent Niels Henrik Hansen FGU-Sekretariatet Direkte tlf.: Niels.Henrik.Hansen@uvm.dk

28 Bilag: 4.1. Midlertidig forretningsorden.pdf Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

29 Midlertidig FORRETNINGSORDEN for FGU-institutionernes første bestyrelse DEN FØRSTE BESTYRELSES MØDER Den første bestyrelses formand indkalder til den første bestyrelses møder. Indkaldelsen skal ske skriftligt og normalt med mindst 8 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde angivelse af dagsorden for bestyrelsesmødet samt skriftligt materiale, som skal behandles på bestyrelsesmødet. Dagsorden Bestyrelsesmøder har følgende faste punkter på dagsordenen: Godkendelse og underskrivelse af referat af forrige bestyrelsesmøde. Opfølgning på beslutninger fra sidste bestyrelsesmøde. Fremlæggelse af revisionsprotokol samt stillingtagen til og underskrivelse af eventuelle protokoltilførsler, såfremt tilførsel er sket siden sidste bestyrelsesmøde Stillingtagen til hvilke oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningsloven, og eventuelt beslutning om, hvilken information, der skal videregives til andre, samt hvorledes dette skal ske. Dagsordenen for det sidste bestyrelsesmøde i regnskabsåret suppleres med følgende faste punkter: Godkendelse af budget for det kommende regnskabsår Dagsordenen for det første bestyrelsesmøde [efter udgangen af februar måned] suppleres med følgende punkter: Gennemgang og godkendelse af udkast til årsregnskab Stillingtagen til organisationens drift, herunder retningslinjerne for institutionens regnskabsfunktion, interne kontrol, it-organisation og budgettering Gennemgang og godkendelse af forretningsorden Herudover suppleres dagsordenen med andre punkter, som bestyrelsens formand, øvrige bestyrelsesmedlemmer eller institutionens leder ønsker behandlet. Referat Institutionens leder, der er bestyrelsens sekretær, udarbejder referat af bestyrelsens møde, medmindre den første bestyrelse i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse f.eks. frem til den første bestyrelse har ansat en leder. Tilsvarende gælder for beslutninger, der træffes ved afholdelse af telefonmøde eller på skriftligt grundlag. Referatet skal angive den første bestyrelsens beslut- 1

30 ninger og grundlaget herfor, herunder væsentlige oplysninger, som ikke fremgår af det skriftlige materiale, hvortil der henvises i referatet. Et bestyrelsesmedlem, elevrepræsentanten eller institutionens leder, der ikke er enig i den første bestyrelses beslutning, har ret til at få sin mening tilført referatet. Udkast til referat sendes snarest muligt og normalt inden 8 dage efter mødet til bestyrelsens medlemmer. Referatet skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og institutionens leder, uanset om de har deltaget i bestyrelsesmødet. DEN DAGLIGE LEDERS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FØRSTE BESTYRELSE Institutionens leder skal: Forelægge enhver disposition for den første bestyrelse, som har betydning for den første bestyrelses overordnede ledelse af institutionen, forinden beslutning træffes. Endvidere er institutionens leder forpligtet til at holde bestyrelsesformanden (og frem til, der er ansat en leder, næstformanden) orienteret om alle væsentlige forhold. Varetage sekretariatsopgaver for den første bestyrelse. Institutionens leder udarbejder i rimelig tid forud for bestyrelsesmødet forslag til dagsorden til formanden, ledsaget af skriftligt materiale, som skal behandles på bestyrelsesmødet. Forelægge udkast til budget for den første bestyrelse. Budgettet skal belyse institutionens drift, økonomi samt forventede investeringer. ÆNDRING AF FORRETNINGSORDNEN Beslutning om ændring af forretningsordnen træffes af den første bestyrelse. IKRAFTTRÆDELSE Den midlertidige forretningsorden træder i kraft samtidig med den midlertidige vedtægt. 2

31 Bilag: 5.1. Skabelon for stillingsopslag.docx Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

32 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til stillingsopslag Om jobbet En overordnet generel beskrivelse af opgaven/ FGUlederenes opgave Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: oktober 2018 Sagsnr.:18/12782 Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er en helt ny uddannelse for unge op til 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse. Uddannelsen tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder, som er tilpasset de unges behov og interesser og skal være forankret på nye selvstændige selvejende statslige institutioner, hvor der udvikles en stærk ny profession. Institutionerne for forberedende grunduddannelse er etableret i september 2018 og skal med medarbejdere fra VUC-centre og produktionsskoler udvikle en ny fælles profession og et fagligt felt, som har et indbyrdes fællesskab om at udvikle rammer og metodiske tilgange som kan løfte målgruppen. Den nye FGU skal være klar til at modtage de første elever i august Som institutionsleder af [vores FGU-institution] bliver du ansvarlig for en omfattende etablerings- og forandringsproces, der spænder vidt - fra udvikling af FGU-institutionens strategi og målsætninger til etablering af en helt ny institutions daglige drift, lærerkollegium, ledelse og administration, bygninger mv. Du skal som FGU-leder etablere et tæt og dynamisk samspil med bestyrelsen og andre strategiske samarbejdsparter, herunder den kommunale ungeindsats og det lokale arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner. Du får det overordnede ansvar for at udvikle skolens tre uddannelsesspor og det pædagogisk didaktiske grundlag, og du skal både i tale og handling sikre, at skolens strategi og målsætninger giver

33 mening og retning for ledere og medarbejdere. Du får ansvaret for en overordnet økonomisk styring og prioritering af FGU-institutionens samlede ressourcer, herunder en effektiv organisering af institutionen. Kompetencer - krav til lederens profil og kompetencer Du har en faglig og personlig tyngde og evner at eksekvere, og du kan være dialogisk og involverende i den omfattende udviklings- og forandringsproces, etableringen af FGU indebærer, for at sikre at der skabes en fælles sund samarbejdende kultur på institutionen. Du har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med ledelse på strategisk niveau. Her udover lægger vi vægt på, at du: Har et solidt kendskab til uddannelsesområdet, herunder det forberedende område og FGU-målgruppen Har viden om og forståelse for lovgivningen samt bevillingsog styringsprincipper på FGU-området, herunder vilkårene for statsligt selvejende institutioner Har viden om og forståelse for udvikling af uddannelsernes indhold og kan sikre udvikling af institutionens pædagogiske didaktiske grundlag Omsætter strategi, mål, ideer og ambitioner til konkrete handlinger For en mere detaljeret beskrivelse af kompetence og krav er til inspiration vedlagt en beskrivelse af FGU-institutionens kompetenceprofil suppleret med en kompetenceprofil for pædagogisk ledere. Vilkår Stillingen er på fuld tid med start den 1. december 2018 eller snarest herefter. Ansættelsesforholdet er uden øvre arbejdstid. Ansættelse sker på individuel kontrakt og den samlede løn aftales med bestyrelsen. Ansøgning [Udfyldes med ansøgningsfrist og hvordan ansøgningen skal sendes. For yderligere oplysninger mm. desuden kontaktoplysninger - fx bestyrelsesformand] 2

34 Bilag: 5.2. FGU-institutionslederens kompetenceprofil.docx Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

35 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse med i alt 88 skoler (udbudssteder) i september Med oprettelsen af FGU-institutionerne nedsættes samtidig de første bestyrelser for institutionerne, hvis første opgave bliver at igangsætte og gennemføre ansættelse af institutionens leder. Det følgende er tænkt som inspiration til bestyrelsernes arbejde med lederrekruttering. Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: oktober 2018 Sagsnr.:18/12782 Institutionernes størrelse og kompleksitet FGU-institutionerne vil variere meget i størrelse, hvor den største forventes at have knap årselever og den mindste omkring 100 årselever, jf. tabel 1nedenfor. Tabel 1: Forventet antal årselever per institution Forventet årselever per FGU-institution Antal institutioner Over årelever 2 Fra årselever 6 Fra årselever 12 Fra årselever 5 Under For hver institution vil der være et antal skoler, som typisk vil være geografisk spredt over de kommuner, som indgår i institutionens dækningsområde. Skolerne vil variere meget i størrelse, hvor den største kan blive på over 400 årselever, og den mindste skole vil ligge på under 50 årselever. I gennemsnit er der 3 skoler pr. institution. Tabel: Forventet antal årselever per skole Forventet antal årselever per skole Antal skoler Under 75 årelever 9 Fra årselever 6 Fra årselever Ca. 40 Fra årselever 14 Fra

36 Fra Mere end 300 (op til 450+) 4 De nye FGU-institutioner kan forventes at have mellem ansatte/årsværk, dog sådan at de største kan komme op over 170 ansatte/årsværk, og de mindste kan få ansatte/årsværk (den mindste endnu færre). Det er et krav, at alle tre FGU-spor skal udbydes på hver skole (med dispensationsmulighed i udkantsområder, hvor elevgrundlaget ikke er hertil), og ligeledes et krav, at der skal være pædagogisk ledelse på hver skole. Ledelsesopgaven Ledelsesopgavens kompleksitet for den øverste leder vil variere efter institutionens og skolernes størrelse, herunder også antallet af skoler/adresser, antal kommuner med forskellige organiseringer af den kommunale ungeindsats, nærhed til det lokale arbejdsmarked, antal erhvervsskoler og øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner i dækningsområdet, som FGU-institutionen skal samarbejde med etc. Med de forskellige skolestørrelser både på institutionsniveau og pr. adresse, må der ligeledes forventes en stor variation i den ledelsesmæssige organisering. Afhængig af FGU-institutionens størrelse kan institutionslederen primært varetage overordnet generel ledelse eller også have den daglige pædagogiske ledelse for en skole. Samtidig står FGU-institutionerne overfor en lang række opgaver, som vil være ens på alle skoler; fx udvikling og etablering af den gode faglige og pædagogiske praksis, udarbejdelse af lokale undervisningsplaner, udvikling af prøver, samt udvikling af den gode kollegiale praksis omkring fælles forberedelse af undervisningen og nye arbejdsformer etc. Der vil være etablering og drift af værksteder efter de faglige temaer, planlægning af basisforløbene, og et arbejde med at udvikle og fastlægge procedurer for optagelse af elever, herunder forløbsplaner etc. En stor del af disse opgaver vil skulle være forankret i lærergrupperne/lærerteams, men det må forventes, at institutionslederne sammen med de pædagogiske ledere sikrer, at der etableres fælles kvalitetsstandarder og ensartede koncepter for udviklingen af den nye uddannelse og faglig-pædagogisk praksis på 2

37 institutionen som helhed, så udvikling, planlægning og videndeling kan ske nemt og ressourceeffektivt. Der vil også være en række mere specielle funktioner/opgaver, hvor en tværgående ressourceudnyttelse, fx opbygning af kendskab til kompenserende strategier og redskaber for ordblinde, vil være hensigtsmæssig. Endelig kan de økonomisk-administrative opgaver være centraliseret på en skole eller decentralt placeret på alle skoler i institutionen. Fælles for alle FGU-institutioner er, at der må etableres et ledelsesteam på institutionen på tværs af skolerne, som sikrer, at der bliver tale om én fælles skole, at der sker fælles udvikling, etableres et tværfaglig samarbejde og sker vidensopbygning og -deling i forhold til den nye professionsidentitet internt på de enkelte skoler og mellem skolerne i institutionen. Ledelseskompetencer Med etableringen af FGU-institutionerne etableres der er nyt ledelseshierarki bestående af en institutionsleder og en eller flere pædagogiske ledere, hvilket er nyt for især produktionsskolerne. Til inspiration ved rekrutteringen af institutionslederen er nedenfor beskrevet en række krav til FGU-lederens ledelseskompetencer. Beskrivelsen tager udgangspunkt i Leadership Pipeline, som er en deskriptiv ramme, der kan anvendes til at beskrive de færdigheder, prioriteter og arbejdsværdier, der skal til for at løse ledelsesopgaven for ledere på forskellige ledelsesniveauer, her konkret institutionsleder hhv. pædagogiske leder. Ledelseskompetencer for FGU-institutionsledere og pædagogiske ledere Ledelseskompetence Institutionsleder Pædagogiske ledere Strategi Kan udvikle strategi ud fra forståelse af FGUinstitutionens samfundsmæssige og uddannelsesmæssige rolle. Kan sikre, at strategien skaber mening og retning for institutionen/skolerne Kan involvere bestyrelsen i strategiske beslutninger og kan identificere strategiske samarbejdspartner. Kan omsætte strategi til strategiske indsatsområder/handlepla ner og lede på Kan arbejde med strategiudvikling og implementering i samarbejde med overordnet og sideordnet ledere og skabe sammenhæng på egen skole Kan få strategien til at give retning for medarbejderne og forankre den i praksis Kan omsætte strategi til indsatser/handleplaner og eksekvere 3

38 Pædagogisk ledelse Driftsledelse Fag-faglig ledelse indsatser/planer. Kan eksekvere Kan sikre udvikling af FGU-institutionens pædagogiske didaktiske grundlag. Kan lede pædagogiske ledere med fokus på kvalitet i uddannelserne og pædagogisk didaktisk udvikling Kan skabe rammer for anvendelse af SPS og kompenserende midler Kan foretage en overordnet økonomisk styring og prioritering af FGU-institutionens samlede ressourcer Har økonomiforståelse og systemkendskab og kan sikre en effektiv organisering af institutionen Kan forstå lovgivningen samt bevillings- og styringsprincipperne på FGU-området, herunder vilkårene for statsligt selvejende institutioner. Har indsigt i nationale og lokale uddannelsespolitiske dagsordener herunder også kendskab til FGU målgruppen Kan medvirke til udvikling og implementering af FGU institutionens pædagogiske didaktiske grundlag ud fra lokale forhold og handleplaner. Kan sikre en høj pædagogisk standard og kvalitet indenfor eget ansvarsområde. Kan spare med medarbejdere om deres undervisning og medvirke til pædagogisk refleksion Kan udvikle og styrke undervisningen med sammenhæng mellem teori og praksis, og støtte arbejdet med helhedsorienteret undervisning og sproglig opmærksomhed Kan understøtte udvikling af faglige prøver, og sikre en undervisningskultur med løbende evaluering og feedback Kan sikre optimal anvendelse af SPS og kompenserende midler Har økonomiforståelse og systemkendskab og kan udvikle driften Kan sikre en effektiv ressourceudnyttelse i eget ansvarsområde Kan forstå lovgivningen samt bevillings- og styringsprincipperne på FGU-området, og kan omsætte lovene og bekendtgørelsernes indhold til konkret praksis Har kendskab til den kommunale ungeindsats og det lokale arbejdsmarked (brancher) og kan forstå det faglige indhold i uddannelsens tre spor, 4

39 Personaleledelse Ledelse af team Procesledelse/samarbe jde Har kendskab til den kommunale ungeindsat og det lokale arbejdsmarked (brancher), og forstår fagfaglige problemstiller Kan skabe rammer for højest mulig kvalitet i uddannelser Kan sætte mål for og vurdere de pædagogiske (og administrative) lederes ledelsesindsats, udvikling og samarbejde Kan motivere og give ledelsesmæssig opbakning til ledere og nærmeste medarbejdere Kan delegere til pædagogiske (og administrative) ledere samt nærmeste medarbejdere Kan arbejde strategisk med institutionsudviklingsaftal er for kompetenceudvikling af institutionens medarbejdere Kan skabe og lede et velfungerende ledelsesteam med klare mål, helhedsorienterede beslutninger, koordinering og fokus på FGU-institutionen som en sammenhængende organisation Kan sikre helhederne i komplekse processer Kan sætte retning og sikre en sund samarbejdende kultur, videndeling og understøtte trivsel og skabe relationer. Kan navigere i krydsfeltet mellem forskellige aktører og interessenter. Kan opbygge netværk med eksterne aktører (bestyrelse, kommunale interessenter, arbejdsmarkedets parter, UVM, øvrige FGUinstitutioner, andre uddannelsesbekendtgørelser og hvilke krav, der stilles til undervisningen Kan sikre at medarbejderne har en høj faglighed Kan sætte mål for og vurdere medarbejdernes indsats, udvikling og samarbejde Kan motivere og give ledelsesmæssig opbakning og kan delegere til medarbejderne Kan understøtte og omsætte kompetenceudviklingsinitiat iver i eget ansvarsområde Kan delegere til medarbejdere Kan skabe en klar retning og klare rammer for lærerteams Kan lede så teamet tager fælles ansvar for undervisningen og bruger hinanden som sparingspartnere Kan samarbejde på tværs af FGU-institutionen og håndtere tværgående samarbejdsprocesser med fokus på både proces og resultat/kvalitet. Kan sætte retning og sikre en sund samarbejdende kultur, videndeling og understøtte trivsel og skabe relationer i eget ansvarsområde. Kan opbygge relationer og samarbejde tæt med den kommunale ungeindsats, virksomheder, det lokale erhvervsliv (brancher) og uddannelsesinstitutioner 5

40 Forandringsledelse Kommunikation uddannelsesinstitutioner mv.) Kan opstille visioner og sættemål for forandringer i FGU-institutionen Kan forklare politiske og organisatoriske beslutninger (etableringen af FGU) og gøre dem meningsfuldt for hele institutionen Kan skabe et fælles kultur, der sætter retning for omstilling af de forskellige (undervisnings)kulturer til en ny fælles (undervisnings)kultur. Kan få forandringer gennemført gennem pædagogiske (og administrative) ledere Kan kommunikere med alle niveauer og interne og eksterne interessenter Kan føre en ligeværdig dialog Kan sikre profilering af FGU-tilbuddet over for målgruppen af unge, den kommunale unge indsats, virksomheder og andre aktører. mm. Kan opstille visioner for forandringer i eget ansvarsområde og sikre omstillingsparathed i forbindelse med nye opgaver og nye samarbejdsformer Kan forklare politiske og organisatoriske beslutninger (etableringen af FGU) og gøre dem meningsfulde for medarbejderne. Kan lede undervisernes omstilling fra forskellige undervisningskulturer til en ny fælles undervisningskultur Kan få forandringer gennemført gennem medarbejdere Kan oversætte og have en dialog med medarbejderne om væsentlige emner og budskaber Kan føre en ligeværdig dialog 6

41 Bilag: 6.1. Opgaver_oversigt til bestyrelsen Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

42 DEN FØRSTE BESTYRELSES OPGAVER Jævnfør den midlertidige vedtægt for FGU-institutionen i Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommuner Opgaver jf. 4, stk. 3 i den midlertidige vedtægt Bestyrelsen skal overordnet varetage nødvendige dispositioner, herunder godkende samarbejdsaftaler, indgå kontrakter, antage konsulent- og advokatbistand m.v. Den skal generelt forberede institutionens virke ved at: - Fastlægge de overordnede retningslinjer for den kommende selvejende institutions virksomhed og udvikling, herunder målsætning, strategiplaner m.v. - I forlængelse af ovenstående planlægge og organisere en ansvarlig drift af den kommende selvejende institution, herunder fastlægge retningslinjer for institutionens regnskabsfunktion, interne kontroller, it-organisation og budgettering m.v. - Udarbejde budgetforslag for institutionens driftsbudget for andet halvår af 2019 efter indstilling fra institutionens leder. - Antage en revisor for institutionen. - Udarbejde sammenlægnings- og overdragelsesredegørelse, som skal: o Indeholde en nærmere beskrivelse af sammenlægningen m.v. med de afgivende institutioner o Indeholde en beskrivelse af aktiver og passiver med en åbningsbalance pr. 1. august 2019 o Indeholde en nærmere beskrivelse af rettigheder og forpligtende aftaler, der er indgået af de afgivende institutioner, og som videreføres under den nye institutions ansvar. o Godkendes af undervisningsministeren, jf. herved lovens 59, stk. 6. Aftaler for så vidt angår formen på overlevering af nettoformue, i form af aktiver og passiver, skal fremgå af redegørelsen. - Bestyrelsen skal fastlægge institutionens vedtægt på baggrund af standardvedtægt fastsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vedtægten skal indeholde bestemmelser, som sikrer

43 eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til formue i de institutioner, der indgår i den nye institution, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen. - Bestyrelsen skal fastlægge åbningsbalancen pr. 1. august 2019, som skal godkendes af undervisningsministeren.

44 Bilag: 6.2. Sammenlægnings- og overdragelsesplan Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

45 Sammenlægnings- og overdragelsesplan for etablering af FGU-institutioner (inkl. vejledning til åbningsbalancen pr. 1. august 2019)

46 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Baggrund Sammenlægnings- og overdragelsesplanen Tidsplan Oplysningsforpligtelse Ændringer 5 2 Produktionsskoler Foranstaltninger Fusion Tilskud Medarbejdere Ejendomme Forpligtelser SKAT moms E-boks 7 3 Voksenuddannelsescentre Foranstaltninger Udspaltning Hvordan skal nettoformuen fordeles? Medarbejdere Ejendomme Forpligtelser Åbningsbalance 12 4 Institutioner for forberedende grunduddannelse Åbningsbalance Regelgrundlaget for åbningsbalancen 13

47 4.3 SKAT moms Bogføring og løn ind til 1. august De enkelte poster i åbningsbalancen Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielt leasede aktiver Finansielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter (aktiver) Værdipapirer Hensættelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld Ikke balanceførte forpligtelser Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Kontraktlige forpligtelser Eventualforpligtelser 17

48 1 Indledning 1.1 Baggrund I efteråret 2017 blev der indgået en politisk aftale om bedre veje til uddannelse og job. Denne aftale indbefattede etablering af nye institutioner institutioner for forberedende grunduddannelser (FGU). Primo september 2018 er FGU-institutionerne stiftet som statslige selvejende institutioner uden aktiviteter. Uddannelsesaktiviteterne på FGU-institutionerne skal påbegyndes den 1. august Samtidig nedlægges alle produktionsskoler. Herudover vil en række uddannelsesaktiviteter fra primært voksenuddannelsescentre (VUC) overgå til FGUinstitutionerne. Pr. 1. august 2019 vil produktionsskolerne dermed fusionere med FGU-institutionerne, og en andel af VUC ernes nettoformue og aktiviteter vil blive udspaltet til FGUinstitutionerne. 1.2 Sammenlægnings- og overdragelsesplanen 1 Den første bestyrelse skal udarbejde sammenlægnings- og overdragelsesplanen. Den danner grundlag for bestyrelsens forberedelse af overdragelsen af aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser knyttet til uddannelse og aktivitet, som den forberedende grunduddannelse skal træde i stedet for. Det omfatter uddannelse og aktivitet fra produktionsskoler samt uddannelse og aktivitet fra institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. inden for FGUinstitutionens dækningsområde. Den gælder, indtil der mellem de berørte institutioner og skoler er aftalt og redegjort for en konkret plan for sammenlægningen og overdragelsen. Sammenlægnings- og overdragelsesplanen fastsætter retningslinjer og proceskrav til de skoler og institutioner, som sammenlægges med og overdrager til FGU-institutionen. De afgivende skoler og institutioner skal iværksætte de foranstaltninger og afgive de oplysninger, som er nødvendige for, at FGU-institutionens første bestyrelse kan konkretisere nærværende sammenlægnings- og overdragelsesplan. Efter bemærkningerne til 59, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse skal denne konkretisering bestå i en nærmere redegørelse for sammenlægningen og overdragelsen, fastsættelse af en ordinær vedtægt, en beskrivelse af aktiver og passiver med en åbningsbalance pr. 1. august 2019 samt en nærmere beskrivelse af de rettigheder og forpligtende aftaler, der er indgået af de afgivende institutioner, og som videreføres under den nye FGU-institutions ansvar. 1 Jf. lov om institutioner for forberedende grunduddannelse 59 1

49 Sammenlægnings og overdragelsesplanen skal både vedtages af bestyrelserne for de enkelte institutioner, der indgår i sammenlægningen og overdragelsen, og af FGUinstitutionens første bestyrelse. Sammenlægnings- og overdragelsesplanen skal sendes elektronisk til Undervisningsministeriet senest 1. april 2019 til Undervisningsministerens godkendelse. Såfremt en institution ikke vedtager en konkret sammenlægnings- og overdragelsesplan, kan undervisningsministeren, jf. bemærkningerne til 59, stk. 6, give påbud til bestyrelsen om tilrettelæggelsen og varetagelsen af opgaverne vedrørende overdragelse til den nye institution. I lov om institutioner for forberedende grunduddannelser samt i bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse er der beskrevet yderligere forhold, som den første bestyrelse skal iagttage, herunder hvilke opgaver bestyrelsen skal varetage se bilag 1 og bilag 2. 2

50 1.3 Tidsplan Alle redegørelser og oplysninger skal sendes til bestyrelsesformanden for den relevante FGU-institution. VUC er, der skal udspalte til flere FGU-institutioner, skal sende oplysningerne opgjort pr. FGU-institution. Institutionstype Frist Produktionsskoler Oplysninger til FGU-institutionen Oplysninger vedrørende bygninger: Adresser (lokationer) Areal (indvendige kvm/etagemeter) Antal lokaler og funktion (eksempelvis køkken, metalværksted, klasselokale m.v.) Maksimal elevkapacitet pr. lokation Oplysninger om eje/lejeforhold for de pågældende bygninger 9. november 2018 Årsregnskabet for 2017, suppleret med redegørelse for 17. december 2018 væsentlige ændringer i til- og afgange på anlægsaktiver over 1 mio. kr. for perioden 1. januar 30. september 2018 forventede til- og afgange på anlægsaktiver over 1 mio. kr. for perioden 1. oktober juli 2019 Budget for perioden 1. januar 31. juli 2019, herunder oplysninger 17. december 2018 om, hvor mange elever der forventes optaget, og det forventede antal årselever fra 1. januar og frem til 31. juli 2019 Oplysninger om det personale, som overdrages pr. 1. august 2019, 1. december 2018 fordelt på undervisere, administrative medarbejdere, ledelse (forstander og evt. viceforstander), kost- og køkkenpersonale, servicemedarbejdere samt andet personale Indberetning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indsendelse af sammenlægnings- og overdragelsesplan sammen 1. april 2019 med FGU-institution Indsendelse af revideret aktivitetsindberetning for perioden august 2019 april 31. juli 2019 (NB: omfatter 4 måneder) Indsendelse af revideret årsregnskab og tilhørende revisionsprotokollat for perioden 1. januar 31. juli oktober 2019 Indsendelse af kreditorerklæring afgivet af revisor 1. oktober 2019 Indsendelse af tillæg til tidligere indsendt sammenlægnings- og 1. oktober 2019 overdragelsesplan sammen med FGU-institution VUC er Indberetning af oplysninger til FGU-institutionen Oplysninger vedrørende alle bygninger, der ligger i FGUinstitutionens dækningsområde: Adresser (lokationer) Areal (indvendige kvm/etagemeter) 9. november

51 Antal lokaler og funktion (eksempelvis køkken, metalværksted, klasselokale m.v.) Maksimal elevkapacitet pr. lokation Oplysninger om de grunde og bygninger, der forventes overdraget 17. december 2018 til en FGU-institution, med angivelse af bogført værdi pr. 31. december 2017 Oplysninger om de lejemål, der forventes overdraget til en FGUinstitution, med angivelse af resterende lejeforpligtelse pr. 31. de- 17. december 2018 cember 2017, opsigelsesvarsel og udløbsår Indberetning af nettoformue opdelt på anlægsformue og driftsformue pr. 31. december 2017, der ud fra STUK s udmeldte ud- 17. december 2018 spaltningsprocent forventes overdraget til FGU-institution(erne), suppleret med oplysninger om væsentlige ændringer i disse, hvad angår til- og afgange på anlægsaktiver (over 1 mio. kr.) for perioden 1. januar 30. september 2018 forventede til- og afgange på anlægsaktiver (over 1 mio. kr.) for perioden 1. oktober juli 2019 Aktivitetsoplysninger for perioden 1. januar 31. juli 2019, herunder oplysninger om, hvor mange elever der forventes optaget og 17. december 2018 forventede antal årselever fra 1. januar og frem til 31. juli 2019 i målgruppen, der fremadrettet vil skulle undervises på en FGUinstitution Oplysninger om det personale, som overdages pr. 1. august fordelt 1. december 2018 på undervisere, administration, ledelse, servicemedarbejdere og andet personale, der virksomhedsoverdrages til en FGUinstitution. Indberetning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indsendelse af sammenlægnings- og overdragelsesplan sammen 1. april 2019 med FGU-institution Indsendelse af revideret åbningsbalance for VUC pr. 1. august oktober 2019 Indsendelse af kreditorerklæring afgivet af revisor 1. oktober 2019 Indsendelse af tillæg til tidligere indsendt sammenlægnings- og 1. oktober 2019 overdragelsesplan sammen med FGU-institution FGU er Indsendelse af sammenlægnings- og overdragelsesplan sammen 1. april 2019 med produktionsskoler og VUC er Indsendelse af revideret åbningsbalance for FGU pr. 1. august oktober 2019 Indsendelse af kreditorerklæring afgivet af revisor 1. oktober 2019 Indsendelse af tillæg til tidligere indsendt sammenlægnings- og 1. oktober 2019 overdragelsesplan sammen med produktionsskole og VUC, samt standardvedtægt for FGU-institutionen Den første bestyrelse for FGU-institutionen skal snarest muligt og uden ugrundet ophold give meddelelse til Undervisningsministeriet, hvis bestyrelsen vurderer, at den ikke modtager de nød- 4

52 vendige oplysninger fra de afgivende institutioner, eller at der ikke er et forsvarligt grundlag for at kunne påbegynde uddannelsesaktiviteterne på FGU-institutionen, herunder på det fastsatte antal udbudssteder. Med baggrund i den indsendte sammenlægnings - og overdragelsesplan pr. 1. april 2019 vil Undervisningsministeren foretage en betinget godkendelse af de påtænkte fusioner og udspaltninger, såfremt der ikke er væsentlige forhold, som kan skabe tvivl om, at der etableres det fornødne driftsgrundlag for at udbyde FGU-uddannelsen til de første elever pr.1. august Efter 1. oktober 2019 vil Undervisningsministeren foretage en endelig godkendelse af fusioner og udspaltninger med tilbagevirkende kraft pr. 1. august 2019, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer i forudsætningerne siden ministeriets betingede godkendelse, og revisorerklæringen vedr. åbningsbalancen for FGU-institutionen er uden forbehold eller fremhævelser i øvrigt. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil forestå afmeldelsen af produktionsskolers CVRnumre hos Erhvervsstyrelsen, når Undervisningsministeriet har godkendt fusionerne og dermed lukningen af produktionsskolerne. 1.4 Oplysningsforpligtelse Institutioner, der skal sammenlægges med eller overdrager aktivitet til FGU-institutionen, skal medvirke til gennemførelse af sammenlægningen og overdragelsen med henblik på, at FGU-institutionen fra 1. august 2019 kan påbegynde varetagelsen af sine opgaver i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og vedtægten. Institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og produktionsskoler, der indgår i sammenlægningen med og overdragelsen til FGU-institutionen, skal til sikring af ovenstående stille relevante oplysninger til rådighed for den første bestyrelse. 1.5 Ændringer Undervisningsministeriet kan løbende efter behov fastsætte kravene til sammenlægningsog overdragelsesplanen. 5

53 2 Produktionsskoler 2.1 Foranstaltninger Ledelsen og bestyrelsen for produktionsskolen skal i samarbejde med den første bestyrelse og lederen for FGU-institutionen tilvejebringe grundlaget for en sammenlægning med FGU-institutionen. Hvis der sker betydelige og væsentlige ændringer, som har betydning for sammenlægningen med FGU-institutionen, skal produktionsskolen informere FGU-institutionen herom. 2.2 Fusion Med baggrund i det reviderede årsregnskab for perioden 1. januar 31. juli 2019 overtager dækningsområdets FGU-institution samtlige - kendte som ukendte aktiviteter, aktiver og passiver fra produktionsskolen. Produktionsskolens aktiviteter ophører den 31. juli ved regnskabsårets afslutning. Produktionsskolen ophører endeligt samtidig med fusionens godkendelse af Undervisningsministeren. Undervisningsministeriet godkender en sammenlægningsplan, der er i overensstemmelse med lovens bestemmelser, hvorefter produktionsskolerne ophører med at eksistere. 2.3 Tilskud I årsregnskabet for perioden 1. januar 31. juli 2019 indregnes beregnet tilskud for perioden 1. april 31. juli Det vil sige, at indberetningen for 2. kvartal 2019 omfatter fire måneder. Frist for indsendelse af ledelses- og revisorerklæring er den 14. august Aktiverede elever faktureres så vidt muligt frem til 31. juli Alternativt afsættes der et tilgodehavende tilskud frem til 31. juli 2019, som overdrages til FGU-institutionen. 2.4 Medarbejdere Medarbejderne, inkl. ledere, overgår fra produktionsskolen til FGU-institutionen. De pligter og rettigheder, der følger af virksomhedsoverdragelsesloven (VOL), finder herved anvendelse. Det følger heraf, at FGU-institutionen indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der består på overtagelsestidspunktet. Der henvises til 61, stk. 2, jf. stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. 6

54 Tjenestemænd, der overgår til en FGU-institution,. overgår på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår, og har pligt til at underkaste sig de forandringer i tjenesteforretningernes omfang og beskaffenhed, som følger af overgangen. Der henvises nærmere til 61, stk. 3, og 62 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. For mere detaljerede oplysninger om virksomhedsoverdragelses processen henvises til de vejledninger mm., som STUK løbende vil udsende og lægge på hjemmesiden [indsæt link til FGU-hjemmesiden, hvor det vil blive lagt op] 2.5 Ejendomme Faste ejendomme, der overgår til FGU-institutionen, skal tinglyses med virkningsdato 1. august Noteringen (adkomstændringen) i Tingbogen kan dog tidligst foretages, når fusionen er godkendt af Undervisningsministeren. Eventuelle lejekontrakter, som skal genforhandles inden 31. juli 2019, må kun indgås efter forudgående aftale med FGU-institutionen. 2.6 Forpligtelser FGU-institutionen indtræder i alle løbende kontrakter og andre forpligtelser, som er indgået/påtaget af produktionsskolen. Der indhentes ikke samtykke fra de enkelte medkontrahenter og kreditorer i forbindelse med fusionen. Undervisningsministeriet drager omsorg for, at der sker en bekendtgørelse herom i Statstidende. Produktionsskolen må ikke påtage sig nye forpligtelser efter 31. juli 2019, dog kan der afholdes omkostninger til revisor til revision af afsluttende årsregnskab og revision af afsluttende aktivitetsindberetning. Det skal tilstræbes, at der ikke indgås aftaler, som løber længere end 31. juli SKAT moms Hvis produktionsskolen er momsregistreret hos SKAT, skal momsen for perioden 1. juli 31. juli 2019 være indberettet og betalt til SKAT senest den 1. oktober 2019, uanset om fristen herfor først er i Dette skyldes, at momsregistreringen vil blive afmeldt af ministeriet samtidig med fusionsgodkendelsen med FGU-institutionen. 2.8 E-boks Alt materiale, som er modtaget i E-boks og som skal opbevares i henhold til regler herfor skal være overdraget til FGU-institutionen senest med udgangen af september E-boksen kan ikke tilgås herefter, da skolen afmeldes hos Erhvervsstyrelsen samtidig med fusionsgodkendelsen med FGU-institutionen. 7

55 8

56 HF AVU FVU OBU Produktionsskole AVU FVU OBU 3 Voksenuddannelsescentre 3.1 Foranstaltninger Ledelse og bestyrelse for VUC et skal i samarbejde med den første bestyrelse og lederen for FGU-institutionen tilvejebringe grundlaget for udspaltning til FGU-institutionen. Hvis der sker betydelige og væsentlige ændringer, som har betydning for udspaltningen til FGU-institutionen, skal VUC et informere FGU-institutionen herom. 3.2 Udspaltning Pr. 1. august 2019 overtager FGUinstitutionerne godkendelserne til at gennemføre undervisning af unge under 25 år inden for AVU, FVU, OBU m.v. fra VUC erne. Samtidig skal den andel af VUC ernes nettoformue efter fradrag af den kumulerede saldo for IdV, der knytter sig til aktiviteten, udspaltes til FGU-institutionerne. VUC Udspaltes > 25 år < 25 år Udspaltes FGU 3.3 Hvordan skal nettoformuen fordeles? Undervisningsministeriet udmelder en udspaltningsprocent for VUC ets nettoformue. Nettoformuen kan opdeles i en anlægsformue, medarbejderforpligtelser og en likvid formue: (tusinde kroner) Bunden egenkapital (anlægsformue) Bunden egenkapital (skyldig løn og feriepenge) Fri egenkapital (likvid formue) I alt Grunde og bygninger Udstyr m.v Omsætningsaktiver Langfristet gæld inkl. kort del, der knytter sig til anlægsaktiverne Skyldig løn og feriepenge Kortfristet gæld i øvrigt I alt

57 Fordeling af anlægsformue Ved udspaltning af grunde og bygninger samt udstyr m.v. skal der samtidig udspaltes en del af den tilknyttede gæld (typisk kreditforeningsgæld). Andelen af gælden, som skal udspaltes, kan eksempelvis opgøres ud fra den opgjorte finansieringsgrad i seneste aflagte årsrapport (2018). I eksemplet udgør finansieringsgraden 53,8 % ( / x 100). Hvis der udspaltes anlægsaktiver for eksempelvis 20 mio. kr., kan der samtidig udspaltes gæld for 10,76 mio. kr. I gælden kan ikke indgå en almindelig driftskredit (bankkredit). Hvis der er optaget en bankkredit, som kun er anvendt til finansiering af en ejendom, kan denne dog indgå. Evt. renteaftaler kan kun indgå i finansieringsgraden, hvis renteaftalen specifikt knytter sig til en udspaltet ejendom. Øvrige renteaftaler skal holdes ude af finansieringsgraden. Der kan ikke tillægges anlægsaktiver, som er afskrevet til 0 kr., ligesom der ikke kan tillægges mindre nyanskaffelser (under kr.), som løbende er udgiftsført. Dette udstyr og inventar, som knytter sig til den overdragne aktivitet, skal dog fortsat udspaltes til FGU-institutionen. VUC et skal undersøge muligheden for opsplitning af gælden med det anvendte kreditinstitut. Hvis VUC et samtidig foretager andre gældsændringer, skal eventuelle omkostninger hertil afholdes af VUC et. Hvis der overdrages en lejekontrakt med en retableringsforpligtelse (som der løbende hensættes til), skal denne hensættelse overdrages til FGU-institutionen. Det betyder, at VUC et skal godtgøre hensættelsen pr. udspaltningstidspunktet krone for krone til FGUinstitutionen. Fordeling af medarbejderforpligtelser Medarbejderforpligtelser udspaltes for de medarbejdere, som faktisk virksomhedsoverdrages til FGU-institutionen. Medarbejderforpligtelser kan eksempelvis være skyldige feriepenge for perioden 1. januar 31. juli 2019, rest feriepenge optjent i 2018 og tidligere år, særlige ferie fridage samt skyldige overtimer. Fordeling af den likvide formue I eksemplet udgør den likvide formue 10 mio. kr. En andel af den likvide formue skal udspaltes, hvis den udspaltede anlægsformue og medarbejderforpligtelse er betydeligt under den udmeldte udspaltningsprocent. Aftale 10

58 Undervisningsministeriet forventer, at der indgås en aftale mellem VUC et og FGUinstitutionen, som er tæt ved den udmeldte spaltningsprocent. 3.4 Medarbejdere Medarbejdere, inkl. ledere, overgår fra VUC til FGU-institutionen i det omfang, deres opgaver overgår til FGU. De pligter og rettigheder, der følger af virksomhedsoverdragelsesloven (VOL), finder herved anvendelse. Det følger heraf, at FGU-institutionerne indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der består på overtagelsestidspunktet. Der henvises til 61, stk. 2, jf. stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Tjenestemænd, der overgår til en FGU-institution, overgår på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår, og har pligt til at underkaste sig de forandringer i tjenesteforretningernes omfang og beskaffenhed, som følger af overgangen. Der henvises nærmere til 61, stk. 3, og 62 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse anvendelse Udvælgelseskriterier Det afgørende udvælgelseskriterium er, om medarbejderen hovedsagelig varetager opgaver, der overgår til den nye FGU-institution. Som tommelfingerregel gælder, at en medarbejder flytter med sine opgaver, når opgaverne, der overdrages, udgør mere end 50 pct. af medarbejderens opgaveportefølje/arbejdstid. Da alle medarbejderes (lærere, teknisk-administrativt personale, ledelse mm.) opgaver tilknyttet FVU, AVU og OBU ikke hidtil har været opdelt på aldersgrupper, kan opgaveandelen for den enkelte medarbejder i flere tilfælde ikke stå alene ved afgørelsen af, om en medarbejder skal overdrages, jf. ovenfor om kriterier for udvælgelse. I disse tilfælde kan bruges andre kriterier som for eksempel, om medarbejderen har kompetencer, som er relevante for den nye FGU-institution, har særlig motivation for overdragelse, eller særlig interesse for målgruppen og/eller for udviklingsarbejde. Det bemærkes, at udvælgelseskriterierne skal iagttage forbuddet mod forskelsbehandling og overholde pligten til ligebehandling (barsel, graviditet), hvorved det vil være usaglige kriterier at basere udvælgelsen på alder, køn, etnisk oprindelse mv. STUK udmelder en proportion for lønsum tilknyttet AVU, FVU, OBU for elever under 25 år, og ledelsen skal på denne baggrund vurdere, hvor mange og hvilke VUC medarbejdere der skal overdrages til FGU. Hvis VUC ets hidtidige dækningsområde indgår i flere FGUdækningsområder, kan der blive tale om at overdrage medarbejdere til forskellige FGUinstitutioner, hvilket STUK også vil udsende vejledende oplysninger om. For mere detaljerede oplysninger om virksomhedsoverdragelsesprocessen henvises til de vejledninger m.m., som STUK løbende vil udsende og lægge på hjemmesiden [indsæt link til FGU-hjemmesiden, hvor det vil blive lagt op] 11

59 3.5 Ejendomme Faste ejendomme, der overgår til FGU-institutionen, skal tinglyses med virkningsdato fra 1. august Noteringen (adkomstændringen) i Tingbogen kan dog tidligst foretages, når udspaltningen er godkendt af Undervisningsministeren. 3.6 Forpligtelser FGU-institutionen indtræder i alle løbende kontrakter, herunder lejekontrakter samt andre forpligtelser, som er indgået/påtaget af VUC et, og som udspaltes til FGUinstitutionen. Der indhentes ikke samtykke fra de enkelte medkontrahenter og kreditorer i forbindelse med udspaltningen. Undervisningsministeriet drager omsorg for, at der sker en bekendtgørelse herom i Statstidende. 3.7 Åbningsbalance VUC et skal udarbejde en åbningsbalance pr. 1. august 2019, der viser VUC ets tilbageværende aktiver og passiver efter udspaltningen til FGU-institutionen. Åbningsbalancen må ikke indeholde reguleringer, som ikke vedrører udspaltningen til FGU-institutionen. Åbningsbalancen skal revideres og indsendes til Undervisningsministeriet senest den 1. oktober

60 4 Institutioner for forberedende grunduddannelse 4.1 Åbningsbalance FGU-institutionen skal udarbejde en åbningsbalance pr. 1. august 2019, der viser såvel FGU-institutionens egne aktiver og passiver som modtagne aktiver og passiver fra VUC er og produktionsskoler, der henføres til FGU ets dækningsområde. Åbningsbalancen skal revideres og indsendes til Undervisningsministeriet senest den 1. oktober Regelgrundlaget for åbningsbalancen Reglerne for indregning af aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen er grundlæggende de samme som reglerne for den efterfølgende regnskabsaflæggelse. Det vil sige statens regnskabsregler. Der henvises til afsnit 5. Sammenlægningsmetoden skal anvendes for åbningsbalancen, og der må ikke foretages reguleringer i forhold til de værdier, som modtages fra dækningsområdets VUC er, eller til de værdier, som fremgår af årsrapporten pr. 31. juli 2019 for dækningsområdets produktionsskoler. 4.3 SKAT moms Det kan være aktuelt, at FGU-institutionen skal momsregistreres fra den 1. august Bogføring og løn ind til 1. august 2019 For perioden fra stiftelsen af FGU-institutionen til 31. juli 2019 er den første bestyrelse forpligtet til at føre et bogholderi over FGU-institutionens indtægter og omkostninger (drift) samt balanceposter (aktiver og passiver). Undervisningsministeriet orienterer nærmere om krav til og muligheder for økonomiunderstøttelse. Ministeriet informerer endvidere om vilkår for udbetaling af honorarer til den første bestyrelse og løn til ansatte ved FGU-institutionen, som fx den første leder i perioden 1. august til 31. december Undervisningsministeriet forventer, at FGU-institutionen senest medio 2019 får adgang til Statens systemer. 13

61 5 De enkelte poster i åbningsbalancen I det følgende vil den regnskabsmæssige behandling af de enkelte regnskabsposter i åbningsbalancen blive gennemgået. Oplysningerne gælder både for VUC er og FGUinstitutioner. Der gøres opmærksom på, at den normale regnskabspraksis (Statens Regnskabsregler 2 ) skal følges. Det indskærpes, at FGU-institutionen ikke må foretage reguleringer af de værdier, den har modtaget fra produktionsskoler eller VUC er. 5.1 Immaterielle anlægsaktiver Balancepost Immaterielle anlægsaktiver Værdiansættelsesprincip Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Immaterielle anlægsaktiver, der har tilknytning til de aktiviteter, som fremadrettet varetages af FGU-institutionen, skal værdiansættes til den nedskrevne værdi, der er fremkommet efter normale afskrivninger indtil overdragelsestidspunktet. I særlige tilfælde kan der være behov for at foretage nedskrivninger af det immaterielle anlægsaktiv. Det kan være nødvendigt at foretage nedskrivninger, hvis aktivets værdi er faldet på baggrund af en konkret hændelse, og værdifaldet ikke anses for at være forbigående eller midlertidigt. Undervisningsministeriet forudsætter dog, at et sådant behov for nedskrivning er foretaget inden udspaltningen til FGU-institutionen. 5.2 Materielle anlægsaktiver Balancepost Grunde og bygninger Indretning af lejede lokaler Udstyr Inventar Kunst Værdiansættelsesprincip Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Alle materielle anlægsaktiver værdiansættes til den nedskrevne værdi efter normale afskrivninger indtil overdragelsestidspunktet. I særlige tilfælde kan der være behov for at foretage nedskrivninger af materielle anlægsaktiver. Det kan være nødvendigt at foretage nedskrivninger, hvis aktivets værdi er faldet på baggrund af en konkret hændelse, og værdifaldet ikke anses for at være forbigående eller midlertidigt. Undervisningsministeriet forudsætter dog, at sådan et behov for nedskrivning er foretaget inden udspaltningen til FGU-institutionen. 2 Se Statens regnskabsregler (ØAV-vejledningen Moderniseringsstyrelsens Økonomiske Administrative Vejledning). Det er særskilt angivet i ØAV-vejledningen, hvis der er undtagelser gældende for regulerede institutioner under Undervisningsministeriet. 14

62 5.2.1 Finansielt leasede aktiver Finansielle leasingaftaler, som har været forelagt for og er tiltrådt af Finansudvalget, kan overdrages til FGU-institutionen. 5.3 Finansielle anlægsaktiver Balancepost Deposita Værdiansættelsesprincip Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Hvis der overdrages lejemål, hvorpå der er indbetalt deposita, skal disse overdrages til bogført værdi efter anvendelse af normal regnskabspraksis. 5.4 Omsætningsaktiver Balancepost Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg (debitorer) Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Værdiansættelsesprincip Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender fra salg som eksempelvis tilgodehavender fra salg af kurser, uafregnede tilskud fra kommuner m.v. skal medtages til bogført værdi efter anvendelse af normal regnskabspraksis Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender dækker over tilgodehavender, som ikke vedrører den primære indtægtskilde, f.eks. tilgodehavende lønrefusion, tilgodehavender hos andre institutioner eller tilgodehavender hos elever vedrørende ikke afleverede bøger. Medtages til bogført værdi efter anvendelse af normal regnskabspraksis Periodeafgrænsningsposter (aktiver) Periodeafgrænsningsposter, dvs. forudbetalte omkostninger, værdiansættes til den forholdsmæssige andel af den nominelle værdi, som er forudbetalt. 5.5 Værdipapirer Balancepost Værdipapirer Værdiansættelsesprincip Markedsværdi = bogført værdi efter normal regnskabspraksis Værdipapirer værdiansættes til markedsværdien pr. overdragelsesdatoen. 15

63 5.6 Hensættelser Balancepost Hensættelser Værdiansættelsesprincip Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Hensættelser kan eksempelvis bestå af retableringsforpligtelse vedrørende lejemål. Hensættelsen indregnes efter bedste skøn over det forventede udfald. 5.7 Langfristede gældsforpligtelser Balancepost Kreditforening Bank Finansielle instrumenter Andet Værdiansættelsesprincip Amortiseret kostpris = bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Markedsværdi = bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Kreditforeningsgæld og bankgæld, der knytter sig til eventuelle overdragne anlægsaktiver, skal overdrages til amortiseret kostpris. Finansielle instrumenter, der knytter sig til overdraget gæld, skal overdrages til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Eventuel anden langfristet gæld, der knytter sig til de overdragne aktiviteter, skal overdrages til bogført værdi efter normal regnskabspraksis. 5.8 Kortfristede gældsforpligtelser Balancepost Skyldig løn Skyldige feriepenge Kreditorer Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Værdiansættelsesprincip Skyldige timer x timesats Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Bogført værdi efter normal regnskabspraksis Skyldig løn Skyldigt merarbejde/overarbejde indregnes, uanset om det skyldige beløb udbetales eller afspadseres. Forpligtelsen opgøres på baggrund af antallet af timer, der skal udbetales/afspadseres. Lønomkostningen pr. time opgøres individuelt pr. medarbejder. Undervisningsministeriet forudsætter, at der ikke videreføres eventuelle resultatlønskontrakter, men at disse opgøres senest ved udgangen af juli Skyldige feriepenge Skyldige feriepenge omfatter alle feriepenge, dvs. det lovmæssige krav på feriepenge og de 5 særlige feriefridage. 16

64 Skyldige feriepenge vil dermed omfatte: Feriepenge optjent i perioden 1. januar 31. juli 2019 Feriefridage optjent i perioden 1. januar 31. juli 2019 Restferiepenge fra tidligere optjeningsår som endnu ikke er afholdt Restferiefridage fra tidligere optjeningsår som endnu ikke er afholdt Skyldige feriepenge m.v. skal beregnes efter Moderniseringsstyrelsens vejledning. VUC: Skyldige feriepenge til de blivende medarbejdere på VUC et skal opgøres i henhold til VUC ets normale regnskabspraksis herfor Anden kortfristet gæld Leverandører af varer og tjenesteydelser samt anden gæld overdrages til bogført værdi pr. overdragelsestidspunktet efter normal regnskabspraksis. Periodeafgrænsningsposter under passiver omfatter forud modtagne indtægter, f.eks. forud modtaget deltagerbetaling, og overdrages til bogført værdi efter normal regnskabspraksis 5.9 Ikke balanceførte forpligtelser I noterne til åbningsbalancen skal der afgives oplysninger om de forpligtelser, som institutionen har, men som ikke opfylder definitioner på en gældsforpligtelse. Disse forpligtelser inddeles i: Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Kontraktlige forpligtelser Eventualforpligtelser Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Pantsætninger og sikkerhedsstillelser skal oplyses i en note til åbningsbalancen Kontraktlige forpligtelser For kontraktlige forpligtelser skal oplyses den samlede værdi af fremtidige betalinger, som er fastsat i aftalen, dvs. ofte de samlede betalinger i uopsigelighedsperioden Eventualforpligtelser Eventualforpligtelser skal beskrives i en note til åbningsbalancen. 17

65 Bilag: 6.3. FGU opbygning og indhold - notat fra ministeriet.pdf Udvalg: Den første bestyrelse for FGU Mødedato: 25. oktober Kl. 13:30 Adgang: Offentlig Bilagsnr: /18

66 Danmark får en helt ny forberedende uddannelse per 1. august Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik, der kombineret med VUC s almenundervisning skal ruste de unge fagligt, personligt og socialt til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. 0 September 2018

67 Indhold Om forberedende grunduddannelse... 2 Uddannelsens opbygning... 3 Skolemiljøet... 6 Uddannelsens indhold... 7 En ny profession... 8 Et nyt vidensområde... 9 Baggrund

68 Om forberedende grunduddannelse Forberedende grunduddannelse (FGU) er hovedvejen for unge op til 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse. Uddannelsen tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder, som er tilpasset de unges behov og interesser. Der tilbydes undervisning i 12 forskellige faglige temaer og ni almene fag. De almene fag kan give adgang til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, mens de faglige temaer introducerer til erhvervsuddannelsesområder og kan afsluttes med et uddannelsesbevis. Uddannelsen er kendetegnet ved en undervisningsform, som adskiller sig fra traditionel skoleundervisning, idet praksis, produktion og praktik er de centrale omdrejningspunkter for undervisningen. Skoledagen veksler naturligt mellem teori og praksis og har en stabil rytme, hvor eleverne mødes i større og mindre hold. Der er tale om et inkluderende skolemiljø, der opleves som et læringsorienteret arbejdsfællesskab, hvor frokostpausen og andre samlinger indgår som en naturlig del af undervisningen. Arbejdsformerne involverer samarbejde, men giver også mulighed for, at elever, der har behov derfor, kan trække sig tilbage og arbejde individuelt i perioder. Uddannelsen skal medvirke til elevernes personlige, sociale og faglige afklaring vedrørende deres aktuelle situation og fremtidige uddannelse og beskæftigelse. Ved afslutning af forløb af mindst 12 ugers varighed modtager eleven et kompetencebevis, som dokumenterer elevens opnåede faglige kompetencer og eventuelt de dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. 2

69 Uddannelsens opbygning Uddannelsen vil for de fleste unge blive indledt på basis, som introducerer til de tre uddannelsesspor. På basis er der løbende optag, mens der i de tre spor er optag to gange om året. Både på basis og i sporene er det muligt at få undervisning på forskellige niveauer. Hvis det er uafklaret, om den unge skal i FGU eller i et andet uddannelsestilbud eller beskæftigelse, kan den unge gennemføre et afsøgningsforløb i FGU. Afsøgningsforløbet kan vare op til to uger. Her kan den unge få erfaringer med forskellige fagområder og blive realkompetencevurderet. Et afsøgningsforløb kan danne grundlag for den endelige vurdering af, hvorvidt den unge skal optages på uddannelsen. Almen grunduddannelse Praksis Almene fag Basis Produktionsgrunduddannelse Produktion Fagligt tema Afsøgningsforløb Basis Erhvervsgrunduddannelse Praktik Fagligt tema Almen grunduddannelse (agu) I det ene spor, almen grunduddannelse arbejder eleven med forskellige praksisser og almene fag. Praksisserne består i forskellige undervisningsformer, der gør det det teoretiske eller abstrakte håndgribeligt og virkelighedsnært. Det betyder typisk, at der i undervisningen arbejdes med en konkret fremstilling eller handling, som kobles til en teoretisk behandling. Således er undervisningen i almene fag tæt koblet til de projekter eller temaer, der arbejdes med på et hold. Eleven i agu skal deltage i undervisning i dansk, matematik, og enten PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) eller identitet og medborgerskab samt et valgfrit fag fra fagrækken (herunder også PASE eller identitet og medborgerskab). Eleven kan gå til afsluttende prøve i de almene fag på de niveauer, som fagene udbydes på, hvilket kan være G-, E- eller D-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Figur: Eksempel på indholdselementer i elevforløb på almen grunduddannelse Basis 1. halvår 2. halvår 3. halvår agu Dansk (intro) Matematik (G) Engelsk (intro) Identitet og medborgerskab (G) Dansk (G) Matematik (G) Engelsk (G) Naturfag (G) Dansk (E) Matematik (D) Engelsk (G) Naturfag (E) Dansk (D) Matematik (D) Engelsk (E) Naturfag (D) 3

70 PRAKSIS PRODUKTION PRAKTIK Produktionsgrunduddannelse (pgu) I det andet spor, produktionsgrunduddannelse arbejder eleven med forskellige produktioner og håndværk. Produktionsgrunduddannelsen gennemføres indenfor et fagligt tema og på et værksted med reel produktion. Eleven i pgu skal følge undervisningen på et værksted samt dansk, matematik og PASE. Der vil endvidere være mulighed for undervisning i valgfag. Det faglige tema kan afsluttes med en prøve på FGU 3-niveau, når eleven af underviseren vurderes at have nået dette niveau. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Ved afslutning af forløbet i et fagligt tema før den afsluttende prøve, giver underviseren en standpunktsbedømmelse på FGU 1-, FGU 2- eller FGU 3-niveau, som bedømmes bestået/ikke bestået. Eleven kan gå til afsluttende praksisrelateret prøve i de almene fag på de niveauer, som fagene udbydes på, hvilket kan være G-, E- eller D-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Figur: Eksempel på indholdselementer i elevforløb på produktionsgrunduddannelse pgu Basis 1. halvår 2. halvår Mad og ernæring (intro) Matematik (intro) Dansk (G) PASE (G) Mad og ernæring (FGU1) Matematik (intro) Dansk (G) PASE (G) Mad og ernæring (FGU2) Matematik (intro) Dansk (E) 3. halvår Mad og ernæring (FGU3) Matematik (G) Dansk (E) 4

71 Erhvervsgrunduddannelse (egu) I det tredje spor, erhvervsgrunduddannelse er eleven i virksomhedspraktik. Hertil kommer skoleforløb, hvor eleven deltager i undervisning, der er relevant for praktikforløbet. Skoleforløbene kan udover det fagligt relevante indeholde dansk, matematik og PASE. Skoleforløbene kan endvidere helt eller delvist bestå i kombinationsforløb. Det faglige tema kan afsluttes med en prøve på FGU 3-niveau, når eleven af underviseren og virksomheden vurderes at have nået dette niveau. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Ved afslutning af forløbet i et fagligt tema før den afsluttende prøve, giver underviseren en standpunktsbedømmelse på FGU 1-, FGU 2- eller FGU 3-niveau, som bedømmes bestået/ikke bestået. Eleven kan gå til afsluttende praksisrelateret prøve i de almene fag på de niveauer, som fagene udbydes på, hvilket kan være G-, E- eller D-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Figur: Eksempel på indholdselementer i elevforløb på erhvervsgrunduddannelse egu Basis 1. halvår 2. halvår Mad og ernæring (intro) Matematik (intro) Dansk (intro) PASE (G) Mad og ernæring (FGU1) Skoleforløb Mad og ernæring (FGU2) Skoleforløb 3. halvår Mad og ernæring (FGU3) Skoleforløb 5

72 Skolemiljøet FGU skal opbygge et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø med et stærkt ungdomsmiljø og fællesaktiviteter for de unge. Skolemiljøet i FGU skal understøtte, at så mange elever som muligt kan være en del af fællesskabet og ikke føler sig ekskluderet eller særliggjort. Der tages hensyn til elevens eventuelle vanskeligheder med bestemte deltagelsesformer. De unge får den tid, de har behov for, til at gennemføre et niveau. Der er altså ikke krav om, at de skal gennemføre et niveau i løbet af en bestemt tid. Men samtidig stræbes der efter en progression i elevens deltagelse sådan, at elever, der har vanskeligt ved bestemte deltagelsesformer, gradvist bliver bedre til at håndtere dem, og dermed får udvidet sine kompetencer til på længere sigt at indgå i fællesskabet på en arbejdsplads eller en ungdomsuddannelse, hvor der ikke altid kan tages de samme hensyn. Gennem hele uddannelsen tilbydes eleven den fornødne adgang til specialpædagogisk støtte, ordblindeundervisning, erhvervstræning og kombinationsforløb. Kombinationsforløb giver mulighed for, at eleven kan modtage undervisning på fx en erhvervsskole eller et gymnasium, hvor der undervises i kompetencegivende elementer fra ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. I op til to uger ad gangen og højst fire uger per halve år kan eleven deltage i erhvervstræning, hvor eleven gennem deltagelse i en virksomheds arbejdsopgaver får erfaringer, der styrker og kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv. 6

73 Uddannelsens indhold I uddannelsen udbydes der 12 forskellige faglige temaer og ni almene fag, som udbydes på de niveauer, som fremgår af tabellen herunder. Tabel: Faglige temaer og almene fag i FGU Faglige temaer Spor Niveau 1 Omsorg og sundhed pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 2 Handel og kundeservice pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 3 Turisme, kultur og fritid pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 4 Musisk og kunstnerisk produktion pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 5 Mad og ernæring pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 6 Miljø og genbrug pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 7 Jordbrug, skovbrug og fiskeri pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 8 Byg, bolig og anlæg pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 9 Kommunikation og medier pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 10 Motor og mekanik pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 11 Service og transport pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 12 Industri (plast, metal mm.) pgu, egu Intro, FGU1, FGU2 og FGU3 Almene fag Spor Niveau 1 Dansk agu, pgu, egu Intro, G, E og D 2 Dansk som andetsprog agu, pgu, egu Intro, G, E og D 3 Engelsk agu, pgu og egu (som valgfag) Intro, G, E og D 4 Identitet og medborgerskab agu, (pgu og egu som valgfag) G 5 Matematik agu, pgu, egu Intro, G, E og D 6 Naturfag agu, pgu og egu (som valgfag) Intro, G, E og D 7 PASE* pgu, egu (agu som valgfag) G 8 Samfundsfag agu, pgu og egu (som valgfag) Intro, G, E og D 9 Teknologiforståelse** agu, pgu og egu (som valgfag) G * Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære **Valgfrit for institutionerne at udbyde 7

74 En ny profession Med etablering af FGU får det forberedende området en selvstændig institutionsform og et selvstændigt uddannelsesområde, der kan medvirke til en styrket professionalisering centreret omkring målgruppen og med udelt dedikeret ledelsesmæssig opmærksomhed. De nuværende forberedende uddannelsers diversitet og det, at der som sådan ikke er tale om et egentligt sammenhængende uddannelsesområde afspejler sig også ved, at der ikke knytter sig en fælles eller samlende profession til området. Følgelig er der kun i begrænset omfang en sammenhængende viden om det forberedende uddannelsesområde. Området er derimod kendetegnet ved mange forskellige fag, professioner og erhverv som f.eks. tømreren, smeden, vejlederen og dansklæreren, der typisk er personligt motiveret af at gøre en forskel for de unge. Forberedende Grunduddannelse skal skabe fælles professionelle normer centreret omkring pædagogik og didaktik i indsatsen overfor de unge, så der i langt højere grad end tilfældet er i dag, arbejdes tværfagligt og opbygges viden om, hvad der virker i forhold til at fremme de unges motivation, afklaring og læring og får dem videre i uddannelse og beskæftigelse. På det forberedende område gøres der mange steder i dag en meget stor indsats både fagligt og socialt for at imødekomme målgruppens behov, og der er samlet set et stort engagement på feltet. De velfungerende tilgange og de faglige kompetencer indenfor de eksisterende tilbud bevares og videreføres i FGU. Det faglige og praktiske udgangspunkt skal også fremover være centralt. Således skal der bygges videre på de eksisterende tilbud, men indsatsen skal systematiseres og professionaliseres. Først og fremmest til gavn for eleven, men også for underviserne og ledelsen. FGU skal udvikles til et uddannelsesområde med egen professionalisering centreret omkring målgruppen. At området hermed bliver professionaliseret betyder, at medarbejderne løbende opbygger viden om arbejdet med målgruppen og derved over tid udvikler sig til et professionsområde, der dokumenterbart og med velbeskrevne metoder er dygtige til at løse opgaven med de unge. Afgørende for uddannelsens succesfulde opgaveløsning er følgelig en styrkelse af professionelle aktører, lærere mv., der samarbejder, specialiserer sig og løbende forfiner teknikker, metoder og praksisser til at overvinde de unges udfordringer. FGU skal levere undervisning, der gør eleverne i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og opnå beskæftigelse. Det skal blandt andet ske ved, at de unge indfrier de progressionsmål, der følger af deres forløbsplaner og uddannelsessporenes læreplaner og fagbilag, men skal også ske ved at give optimale muligheder for styrkelse af elevernes sociale og personlige kompetencer i et inkluderende læringsmiljø. 8

75 Et nyt vidensområde Uddannelsen udbydes af institutioner for FGU, hvortil der kan høre en eller flere skoler. Der er i alt 27 institutioner med hvert sit dækningsområde og gennemsnitlig ca. tre skoler. På hver institution er der en institutionsleder, og på hver skole er der pædagogisk ledelse. Rammerne om det nye enstrengede institutionelle setup udgør grundlaget for en konsolidering og styrkelse af det forberedende område som et samlet professionelt felt, herunder et samlet felt for viden og forskning om pædagogisk og didaktisk praksis, om praksisnær kompetenceudvikling mv. En kombination af tværgående og lokal kompetenceudvikling skal styrke en faglig kultur, hvor viden og praksis udvikles gennem vedvarende praksisnær feedback, f.eks. ved supervision, rådgivning ved brug af læringskonsulenter samt inddragelse af forskning. Medarbejderne skal sikres den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at skabe en praksis med en stærkere flerfacetteret professionsidentitet og udvikling centreret om didaktiske og pædagogiske virkemidler i forhold til målgruppen. Dette skal ske i tillæg til deres eventuelle fag-professionelle identiteter indenfor både håndværksmæssige og almene fag. Professionsidentiteten og den fælles faglige kultur skal primært etableres gennem institutionernes daglige arbejde, etablering af lærerteams og understøttes af fælles uddannelsesinitiativer, som løbende udvikler det faglige indhold og de faglige metoder til håndtering af målgruppens udfordringer. Den fælles professionsidentitet skal altså udvikles parallelt med en fortsat styrkelse af de fagfaglige identiteter og kundskaber. FGU danner således også grundlag for etablering af et nyt forsknings- og vidensområde, idet der opstår en systematisk praksis og gode data for vidensopsamling. 9