Den DANSKE udfordring

Transkript

1 Fagblade mod fremmedhad Af redaktør Jørgen Carl Den DANSKE udfordring Willkommen, welcome... bienvenu, Men ikke nødvendigvis til højtuddannede fremmede, som gerne vil ind på det danske arbejdsmarked. Hvorfor? Danskerne er ikke racister. Vi tror ikke, at den race, som vi hører til, besidder overlegenhed og medfører ret til at herske. Konstateringen blev gjort af folketingsmedlem Arne Melchior, CD, i en klumme om Danskerne og de fremmede i Berlingske Tidende (. maj 000). Med gode pointer og argumenter, med skarpe hip, men alligevel også en vis ironisk forsonlighed over for vores måde at være os selv nok på. Og manden har vel ret: at racister, det er vi ikke. Men spørgsmålet rejser sig jo: Hvad er vi så? Hvad kalder vi den uvilje, som vi med ægte dansk fødsel og opvækst møder flygtninge og indvandrere med, og som giver sig så synlige og ofte beskæmmende udtryk i disse år. Fremmedhad? Fremmedfrygt? Dumhed? Nationalisme? Patriotisme? Sognepolitik? Eller lidt en blanding? I et forsøg på at finde svar og hindre det hadske i at vinde indpas besluttede AC-organisationernes redaktører sig i dette forår for en kampagne, Fagblade mod fremmedhad iværksat af de enkelte blade fra den 8. juni 000 og frem. Psykolog Nyt er et af de 1 AC-fagblade, der sagde ja til at gå med. Kampagnens titel er ikke tænkt som facit, udgangspunktet er ikke, at fremmedhad er svaret. Men det er worst case. Nr.. 000

2 Vilstrup spørger I erkendelse af opgavens voldsomme dimensioner tager kampagnen et meget konkret udgangspunkt nemlig i en helt frisk undersøgelse, som bladene i april har fået foretaget gennem analyseinstituttet Vilstrup Research. Undersøgelsen skulle belyse, hvordan personalechefer i det offentlige og private ser på at ansætte højtuddannede medarbejdere med anden etnisk baggrund. 0 personalechefer deltog. Direkte adspurgt erklærer næsten alle, at de slet ikke eller kun i ringe grad har reservationer ved at ansætte højtuddannede med anden etnisk baggrund. På det private område angiver dog 18 procent og på det offentlige procent at have sådanne reservationer. Da det imidlertid kan konstateres, at de fremmede højtuddannede vitterlig har problemer med at finde passende job, spørges der til, hvad der mon kan være den primære grund hertil. Hertil svarer godt halvdelen sproglige problemer, godt en fjerdedel Fordomme fra arbejdsgivers side og en fjerdedel Kulturelle problemer. Er kvaliteten hos højtuddannede med anden etnisk baggrund ligeså høj som hos danske højtuddannede? Nej, mener et sted mellem hver fjerde og hver femte personalechef. Skal det være et krav, at højtuddannede medarbejdere med anden etnisk baggrund skal kunne kommunikere på dansk? Ja, mener ca. 9 procent af personalecheferne. Hvordan prioriterer de fremmede højtuddannede deres arbejde sammenlignet med deres danske kolleger? Lavere, svarer 18 procent af personalecheferne i det private og procent af dem i det offentlige. Mon de højtuddannede fra andre lande tit angriber problemer på en anden og for virksomheden lærerig måde? Nej, angiver hver fjerde. Og er det mon endelig en fordel, at ens højtuddannede ansatte bærer normale danske navne? Ja, mener procent fra den private sektor og procent fra den offentlige. Tre psykologer Men de med en anden etnisk baggrund for nu at slå en politisk korrekt knude på tungen hvad mener de mon om undersøgelsen og de svar, den giver. Og hvad er det i det hele taget for ord, vi skal gribe til for at beskrive danskernes holdninger til de fremmede. Psykolog Nyt har spurgt tre psykologer, der har forudsætninger for at vide besked. Mansour Esfandiari, år, kom som flygtning til Danmark fra Iran i 198. Arbejder i Røde Kors og driver privat praksis. Tatiana Jessen, år, flygtede i 19 fra Chile. Arbejder i CEPAR, Center for psykosocialt Nr.. 000

3 arbejde med flygtninge og indvandrere. Enlisa Khanna, født i England af dansk-indiske forældre, opvokset i Danmark. Centerleder i CEPAR. Alle tre er cand.psych. fra Københavns Universitet. Det lille panel kan nemt nå til enighed om, at der ligger en god hensigt i undersøgelsen, og at det er godt, at der til stadighed tages fat om problemerne. Enlisa Khanna: - Men der er også en fare ved denne type letkøbte undersøgelser, som ikke rækker så dybt. De risikerer at cementere fordommene. Når der spørges til sproglige eller kulturelle vanskeligheder, hvad er så det? Her er man nødt til at være præcis, hvis undersøgelsen skal afdække, om der ville være reelle problemer, eller om fx sprogbarrierer blot blev brugt som undskyldninger for noget andet. Tatiana Jessen: - Ja, netop. Manglende danskkundskaber er sådan en nem måde at afvise jobansøgere på. Men hvad er det for et sprog, medarbejderen skal beherske? Handler det om skriftlig eller mundtlig dansk? Handler det om at forstå eller selv at kunne udtrykke? Og på hvilket niveau? Dansk er ikke ét sprog, og at kræve, at fremmede taler et ikke-eksisterende tv-avisdansk, er det samme som at lade dem dumpe. Mansour Esfandiari: - Jeg taler med en tydelig accent, men oplevede alligevel det at få et -tal til 10. klasses-eksamen i mundtlig dansk. Mine klassekammerater fik og. Jeg boede i Tønder dengang, og censor var fra København. Mig havde han ikke problemer med at forstå, men mine klassekammerater, der jo talte sønderjysk. Verdens bedste land Veluddannede udlændinge betaler en høj pris ved at komme her, siger Enlisa Khanna, der ved, at det engang har været anderledes. I 19 kom hendes familie til Danmark. Hendes far, der er inder, kunne ikke ét ord dansk, men blev, uden at nogen nævnte ét ord om sproglige eller kulturelle barrierer, ansat som ingeniør i Trige-Titan. Tværtimod: Det blev betragtet som noget spændende og eksotisk, en positiv historie, og til flere aviser gav hendes far interviews om sit syn på Danmark. I senere årtier er flygtninge og indvandrere kommet til Danmark i et antal, der har slidt det eksotiske af, der har gjort de fremmede til et politisk emne, og som det er Mansour, Tatiana og Enlisa enige om har bragt noget særligt dansk til syne. Etnocentrismen. Vi kan bedst selv. Og vi vil helst selv. - Danskerne ser deres land som det bedste i verden. Det spiller ind, at Danmark er et lille land, som har kreeret et stærkt selvbillede. Det ligger også i luften, at for en dansker er dansk arbejdskraft bedst. Sådan er tendensen i undersøgelsen også, fastslår Tatiana Jessen. Mansour Esfandiari: - Ja, hvad er det undersøgelsen fortæller? At den holdning er ret udbredt, at fremmede prioriterer deres arbejde lavere end danskere, og at vi på danske arbejdspladser nok ikke kan lære så meget af de fremmede. Det er et stereotypt billede, og det betyder også, at danske virksomheder går glip af medarbejdere med gode kvalifikationer. Træt af holdninger - Jeg kunne have ønsket, indskyder Tatiana Jessen, at undersøgelsen havde været mere offensiv, mere farlig. Et spørgsmål som Hvad vil du gøre for at skabe ændringer i din virksomhed, så fremmede ansættes på lige fod med danske? ville være gået mere til kernen. Vi er vant til at sætte præcise etiketter på her og kalde tingene, hvad de er. Her altså: diskrimination. Det er det jo, når ikke kvalifikationer, men oprindelsesland bliver afgørende for, om du får jobbet. Enlisa Khanna: - Den danske model er at tale om holdninger, at skubbe til holdninger. Men vi har for længe satset på holdningsændringer i stedet for at ændre tingenes til- Nr.. 000

4 Figur 1: Det er blevet konstateret, at der blandt højtuddannede med anden etnisk baggrund er en højere ledighed end blandt danske højtuddannede. Hvad mener De er den eller de primære grunde til, at der er en forholdsvis høj ledighed blandt højtuddannede med anden etnisk baggrund? Figur : I hvilken grad har De reservationer i forbindelse med at ansætte højtuddannede medarbejdere, eksempelvis ingeniører eller magistre, med anden etnisk baggrund? Høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Figur : Kvaliteten af uddannelsen hos højtuddannede med anden etnisk baggrund er ligeså høj som hos danske højtuddannede stand med lovgivning og regler, ligesom man gør i andre lande. Det er det, der skal til. Den gode viljes politik har ikke virket på dette område eller heller ikke på dette område. Der er behov for praktiske forandringer nu. Og bud på, hvad der skal til for at skabe de praktiske forandringer? Når der nu aldrig har eksisteret en samlet dansk politik for integration af flygtninge og indvandrere... Trekløveret har flere forslag. Viden nok Mansour Esfandiari har et horn i siden på det offentlige, som han dels har negative erfaringer med, dels mener bør stå som eksempel på ordentlig opførsel over for de fremmede. Men altså langt fra altid gør det? - Jeg vælger at betragte det, jeg er stødt på som uvidenhed, men føler mig tit fristet til andre gloser. Apartheid! Nej, jeg vælger at være optimist, Undersøgelsen Bladene bag kampagnen Kampagnen Fagblade mod fremmedhad er AC-bladenes og ikke AC-organisationernes kampagne. Følgende blade er med: Akademikerne. Bibliotekspressen. Civiløkonomen. Dansk Veterinærtidsskrift. Farmaceuten. Gymnasieskolen. Handelsskolen. Jord og Viden. Magisterbladet. Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Psykolog Nyt. Sprog & Erhverv. Tandlægernes Nye Tidsskrift. Se også artiklerne på hjemmesiden Den i artiklen refererede undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet Vilstrup Research AS i samarbejde med de deltagende blade. Den er færdiggjort. april 000. Læsere, der ønsker at se den komplette undersøgelse, kan rekvirere denne pr. p-nyt@dp.dk Nr.. 000

5 men finder det så også helt nødvendigt, at personalechefer i det offentlige tager kurser om interkulturelle emner. De trænger til at få deres fordomme bearbejdet. - Enlisa Khanna: - Jeg har nævnt regler og er sikker på, det er vejen frem. I samarbejdsudvalgene drøfter man sig frem til en rygepolitik på arbejdspladsen. Men der bør også være en arbejdspladspolitik om de fremmede. - Føler virksomhederne sig usikre og har brug for saglig bistand, kan de bare spørge os: rehabiliteringscentrene, CEPAR, Røde Kors, Oasis og de mange, mange andre, der arbejder med de fremmede. Der er viden nok! Tatiana Jessen: - Virksomhedspolitik er et godt forslag, og man kan godt gå konkret frem. Hvor mange procent af anden herkomst kan virksomheden hamle op med? Det vil være et brugbart udgangspunkt i ansættelsespolitikken. - Ellers er mit bud, at der skal satses på en standardiseret model for sproglige kundskaber for samtlige (!) medarbejdere. Skal vi til dette job bruge en medarbejder på dansk niveau II eller III? Hvilke sproglige fejltagelser vil vi kunne leve med? Hermed ville et stort fremskridt være gjort Men måske skal de største fremskridt komme nedefra. De, der tager udgangspunkt i de menige medarbejderes anstændighed, ansvarsfølelse og rummelighed. De, der tillader os at sige tingene, som de er. I TV-Avisen mødte seerne for få uger siden et russisk ægtepar, begge fremtrædende IT-kapaciteter. De havde straks fået job. Der var stor glæde i virksomheden. De kunne ikke dansk, men så pyt da. Figur : Det må være et krav, at højtuddannede medarbejdere med anden etnisk baggrund skal kunne kommunikere på dansk Figur : Personer med anden etnisk baggrund prioriterer generelt deres arbejde lavere end danskere Figur : Højtuddannede fra andre lande angriber tit problemer på en anden og for virksomheden lærerig måde Nr.. 000