Vejledning om konsekvensanalyser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om konsekvensanalyser"

Transkript

1 Vejledning om konsekvensanalyser Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ligestillingsafdelingen Miljøministeriet Skatteministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Maj 2005

2 Vejledning om konsekvensanalyser, maj 2005 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic Foto: Søren Rønholt Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: 0 kr. ekskl. ekspeditionsgebyr og porto ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes i Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning:

3 Forord Formålet med denne vejledning er at give en introduktion til udarbejdelse af konsekvensvurderinger. Vejledningen indeholder således retningslinier for konsekvensvurderinger af lovforslag og andre regeringsforslag. Vejledningen er udarbejdet i 2004 i et samarbejde mellem Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ligestillings-afdelingen, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Vejledningen samler de hidtidige separate vejledninger i konsekvensvurderinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (regionale konsekvenser), Miljøministeriet (miljømæssige konsekvenser) samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (erhvervsmæssige konsekvenser). Vejledningen består af en generel del og en specifik del. Den generelle del består af to kapitler med information, der gælder på tværs af de forskellige typer af konsekvensvurderinger. Her beskrives blandt andet, hvorfor og hvornår der skal udarbejdes konsekvensvurderinger, samt hvordan den generelle fremgangsmåde er. Den specifikke del består af fem kapitler, der beskriver de forskellige typer af konsekvensvurderinger: offentlige konsekvenser, administrative konsekvenser for borgerne, erhvervsmæssige konsekvenser, miljømæssige konsekvenser samt andre konsekvenser. Generelle spørgsmål eller kommentarer til vejledningen kan rettes til Finansministeriet (14. kontor). Specifikke spørgsmål angående en bestemt type af konsekvensvurderinger kan rettes til det ministerium, der er angivet som kontaktministerium i de enkelte kapitler. Vejledningen supplerer for så vidt angår konsekvensvurderinger Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet og forefindes i elektronisk form på

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Hvorfor skal der udarbejdes konsekvensvurderinger? Hvilke konsekvenser skal vurderes? Hvem skal udarbejde konsekvensvurderinger? Hvornår skal konsekvensvurderinger udarbejdes? Hvilke konsekvenser er væsentlige? Hvordan skal konsekvensvurderinger formidles? Generel fremgangsmåde ved konsekvensvurderinger Tre trin Trin 1: Indledende vurdering (Screening) Trin 2: Nærmere fastlæggelse af indhold og omfang (Scoping) Trin 3: Den egentlige vurdering af konsekvenser samt formidling heraf (Assessment) Konsekvenser for den offentlige sektor Offentlige økonomiske konsekvenser Offentlige administrative konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Erhvervsmæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Andre konsekvenser Regionale konsekvenser Forholdet til den frivillige indsats Ligestillingsmæssige konsekvenser Bilag A Checkliste...77

6

7 Kapitel 1 Introduktion Kapitel 1 Introduktion 1.1. Hvorfor skal derudarbejdes konsekvensvurderinger? Formålet med konsekvensvurderinger er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag belyses så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger har en væsentlig funktion i forbindelse med det lovforberedende arbejde, fordi konsekvensvurderinger bidrager til at indkredse, hvordan et givent politisk mål bedst kan opnås. Det fremgår derfor af Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter mv. (herefter Statsministeriets cirkulære), at der bør foretages en konsekvensvurdering, hver gang der skal fremsættes lovforslag eller andre regeringsforslag i Folketinget Hvilke konsekvenser skal vurderes? Forud for beskrivelsen af et lovforslags konsekvenser bør der indledningsvist i lovforslagets almindelige bemærkninger kort redegøres for baggrunden for lovforslaget. Der bør herefter mere uddybende redegøres for lovforslagets indhold, jf. Statsministeriets cirkulære 3. I forbindelse med de indledende beskrivelser i lovforslagets bemærkninger kan det endvidere være hensigtsmæssigt at redegøre kort for formålet med lovforslaget. Fx er formålet med en ny motorvejsstrækning typisk at forbedre transportmuligheder og trafiksikkerhed, forkorte rejsetider mv. Tilsvarende tjener et forbud mod salg af tobak og alkohol til personer 1 Statsministeriets cirkulære, 4-8, 11 og 13. 7

8 Vejledning om konsekvensanalyser under 16 år det formål at undgå de skadelige virkninger, der følger af unges tobaksrygning og alkoholindtag. For at sikre at alle vigtige og relevante konsekvenser af et lovforslag bliver vurderet, er der opstillet en række obligatoriske konsekvenser, som skal belyses. Det fremgår således af Statsministeriets cirkulære, at alle forhold, der vedrører offentlige myndigheder, erhvervslivet, borgere og miljøet, bør vurderes, jf. boks 1.1. Herudover bør forholdet til EU-retten undersøges. Til forskel fra de øvrige forhold er der ved forholdet til EU-retten tale om en juridisk vurdering og ikke en egentlig konsekvensvurdering. Af samme årsag er forholdet til EU-retten ikke beskrevet nærmere i vejledningen. Der henvises i stedet til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet. Ligeledes vil vejledningen ikke beskrive metoder til at vurdere konsekvenser for borgernes retssikkerhed, jf. Statsministeriets cirkulære, 11. Der henvises i stedet til Retssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1428/2003 samt Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Obligatoriske konsekvensvurderinger ved fremsættelse af et lovforslag Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommune Administrative konsekvenser for stat, amt og kommune Administrative konsekvenser for borgerne Væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet Væsentlige miljømæssige konsekvenser For at sikre en dækkende beskrivelse af lovforslagets konsekvenser kan der efter omstændighederne også være behov for at beskrive yderligere konsekvenser. Det kan fx dreje sig om regionalpolitiske konsekvenser mv. I forbindelse med lovforslag om større investeringsprojekter, indførelse af ny offentlig regulering mv. bør det endvidere overvejes i lovbemærkningerne at angive resultaterne af en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. For nærmere information om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger henvises der til afsnittet om offentlige økonomiske konsekvenser. 8

9 Kapitel 1 Introduktion Udover en formaliseret samfundsøkonomisk konsekvensvurdering kan det være relevant også at foretage en økonomisk vurdering af de fordelingsmæssige konsekvenser for borgerne. I den forbindelse er det muligt at anvende den såkaldte lovmodel, som er baseret på et datagrundlag, der normalt svarer til en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Med lovmodellen er det muligt at kortlægge provenu- og fordelingsmæssige virkninger af en påtænkt lovændring. Spørgsmål vedr. lovmodellen kan rettes til Finansministeriets 13. kontor Hvem skal udarbejde konsekvensvurderinger? Det er det enkelte ministeriums ansvar at sørge for, at der udarbejdes konsekvensvurderinger. Hvis det vurderes, at et lovforslag vil medføre væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten eller for andre forvaltningsniveauer, bør den påtænkte løsning tages op til forhandling med Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at inddrage andre ministerier, fx Miljøministeriet ved miljømæssige konsekvenser og Økonomi- og Erhvervsministeriet ved erhvervsmæssige konsekvenser. Ligeledes kan det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage ekstern bistand og tekniske eksperter (fx ved miljøkonsekvensvurderinger) samt interessenter i form af berørte institutioner, kommuner, interesseorganisationer etc. Endelig er der truffet politisk beslutning om, at en række ministerier har pligt til at sende deres lovforslag og udkast til bekendtgørelser i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, hvis lovgivningen har administrative konsekvenser for erhvervslivet. 2 2 Høring af administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med nye lovforslag og udkast til bekendtgørelser er obligatorisk inden for følgende ministerområder: Beskæftigelsesministeriet, Fødevareministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Miljøministeriet. 9

10 Vejledning om konsekvensanalyser 1.4. Hvornår skal konsekvensvurderinger udarbejdes? Konsekvensvurderingerne kan med fordel anvendes som et redskab internt i ressortministeriet ved udarbejdelse af lovforslag. Her kan konsekvensvurderingerne bidrage til at identificere, om forslag kan have evt. uønskede konsekvenser. Dermed kan konsekvensvurderingen medvirke til at styrke vurderingen af, om der bør fremsættes et lovforslag eller ej, om et lovforslag eller et udkast til bekendtgørelse bør ændres, eller om der er alternativer til traditionel lovgivning. Brugen af konsekvensvurderinger i den indledende fase i lovgivningsprocessen er dog ikke obligatorisk. Endvidere er der etableret den praksis, at der skal foretages en foreløbig vurdering af konsekvenser i forbindelse med forberedelsen af regeringens lovprogram. Det er således væsentligt, at formålet med og de forventede effekter af en eventuel lovgivning formuleres på så tidligt et tidspunkt som muligt. Endelig følger det af Statsministeriets cirkulære, at der bør udarbejdes konsekvensvurderinger til brug for bemærkningerne til lovforslag. Her fungerer konsekvensvurderingen som en del af beslutningsgrundlaget ved behandlingen af lovforslaget i folketinget. Hvis der under folketingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag af regeringen, bør ændringsforslaget så vidt muligt ledsages af en revurdering af konsekvenserne, jf. Statsministeriets cirkulære, Hvilke konsekvenser er væsentlige? Det fremgår af Statsministeriets cirkulære, 4 og 5, at bemærkningerne til et lovforslag bør indeholde en vurdering af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for den offentlige sektor. For så vidt angår erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser, er det præciseret i cirkulæret, at det kun er væsentlige konsekvenser af et lovforslag, der skal opgøres jf. Statsministeriets cirkulære, 6 og 7. Det er ressortministeriet, som skønner, hvad der er væsentligt. 10

11 Kapitel 1 Introduktion Det skal dog bemærkes, at hvis et lovforslag skønnes at have administrative konsekvenser, er det obligatorisk for en række ministerier at sende forslaget i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, jf. fodnote 2. Når det skal vurderes, om konsekvenser er væsentlige eller ej, skal der tages højde for, hvor mange der berøres, i hvilket omfang og hvor længe de berøres. Der kan således opstilles fire checkspørgsmål til at vurdere, om konsekvenserne er væsentlige, jf. nedenfor. Se endvidere kapitel 6 for så vidt angår miljømæssige konsekvenser. 4 checkspørgsmål vedrørende væsentligheden af konsekvenser: Berøres meget/mange af lovforslaget, ex antal personer, virksomheder, planter, regioner mv.? Påvirkes de/det berørte af lovforslaget i stort omfang? Påvirkes de/det berørte af lovforslaget i lang tid? Påvirkes mulighederne for at opfylde eventuelle politisk opstillede målsætninger, fx for miljø, sundhed mv.? Ja/Nej Hvis der blot kan svares bekræftende på ét af de fire stillede spørgsmål, er det sandsynligt, at der er tale om væsentlige konsekvenser. Udgangspunktet bør dog være, at der i tvivlstilfælde bliver gennemført en konsekvensvurdering. Herefter kan det vurderes, om konsekvenserne bør anføres i bemærkningerne til lovforslaget. Det bør angives i bemærkningerne, hvis et lovforslag ikke forventes at have nogen konsekvenser for den offentlige sektor, eller hvis de forventede konsekvenser på miljø- og erhvervsområdet ikke skønnes at være væsentlige Hvordan skal konsekvensvurderinger formidles? Den endelige beskrivelse af konsekvenserne indgår i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. I nedenstående boks er det angivet, hvad en konsekvensvurdering bør indeholde. 11

12 Vejledning om konsekvensanalyser Når der i vejledningen er anført anbefalinger om konsekvensvurderinger, skal der sondres mellem de anbefalinger, som retter sig mod det interne analysearbejde, og de anbefalinger der knytter sig til selve formidlingen og dermed er eksternt rettet. Indholdet i konsekvensvurderingen Beskrivelse af konsekvenserne i de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal indeholde følgende: Beskrivelse af formålet med lovforslaget i den indledende beskrivelse til de almindelige bemærkninger til lovforslaget Beskrivelse af obligatoriske og øvrige relevante konsekvenser Beskrivelse af den eksisterende situation/tilstand Beskrivelse af hvad/hvem der bliver påvirket Beskrivelse af konsekvensernes omfang, fx deres geografiske og tidsmæssige udstrækning Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger eller overvågnings- og opfølgningsforanstaltninger for at afhjælpe negative konsekvenser En sammenfatning af konsekvenserne i skemaform opdelt i positive og negative konsekvenser Hvis beskrivelsen af konsekvenserne får et omfang, der rækker ud over bemærkningernes almindelige karakter, kan konsekvensvurderingerne uddybes i en rapport, et notat eller en redegørelse, der kan refereres til i lovforslaget, og som er offentligt tilgængeligt evt. som bilag til lovforslaget. Det er alene resultaterne af en konsekvensanalyse, som skal formidles i bemærkningerne til et lovforslag. En beskrivelse af fremgangsmåden i konsekvensanalysen og detaljer i analysen skal ikke fremgå af bemærkningerne. Det gælder fx detaljerede beskrivelser af forudsætninger, analysemetoder, datagrundlag og usikkerhed. Efter redegørelsen for lovforslagets konsekvenser sammenfattes de obligatoriske konsekvensvurderinger i et skema og optrykkes efter lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Statsministeriets cirkulære, 13. Eventuelle øvrige konsekvenser skal ikke anføres i skemaet. Skemaet er opdelt i positive og negative konsekvenser og kan dermed illustrere, at de vurderede konsekvenser af et lovforslag kan være modsatrettede. Fx kan en miljølov være til gavn for miljøet men samtidig resulte- 12

13 Kapitel 1 Introduktion re i øgede udgifter for erhvervslivet og måske også betyde mere administration for den offentlige sektor. Det sammenfattende skema har til formål at give en hurtig oversigt over et forslags forskellige konsekvenser. Skemaet erstatter altså ikke den uddybende redegørelse. Konsekvensvurderinger bør skrives så let forståeligt som muligt. Hovedreglen bør være, at der ikke forudsættes et detaljeret fagkundskab fra læserens side for at forstå en konsekvensvurdering. Resumé Hvorfor? Konsekvensvurderingerne skal udarbejdes for at fremlægge et så gennemarbejdet beslutningsgrundlag som muligt. Hvem? Ressortministeriet med ansvar for lovforslaget har ansvaret for konsekvensvurderingerne. Hvornår? Foreløbige konsekvensvurderinger skal udformes ved forberedelsen af regeringens lovprogram for det kommende folketingsår. Den endelige udformning af konsekvensvurderingerne udarbejdes sideløbende med udarbejdelsen af lovforslaget og fremlægges i bemærkningerne til lovforslaget. Hvilke? Der skal altid foretages en vurdering af offentlige økonomiske og administrative konsekvenser, administrative konsekvenser for borgere, væsentlige økonomiske og administrative erhvervsmæssige konsekvenser samt væsentlige miljømæssige konsekvenser. I det omfang der er øvrige væsentlige konsekvenser som fx regionale eller ligestillingsmæssige konsekvenser, bør de endvidere vurderes. 13

14

15 Kapitel 2 Generel fremgangsmåde ved konsekvensvurderinger Kapitel 2 Generel fremgangsmåde ved konsekvensvurderinger 2.1. Tre trin Den generelle fremgangsmåde ved konsekvensvurderinger består af 3 trin, hvor processen strækker sig fra en indledende vurdering til en nærmere fastlæggelse og endelig en detaljeret vurdering og beskrivelse, jf. nedenstående boks. 3-trins-fremgangsmetoden 1 Trin 1: Indledende vurdering Har forslaget offentlige konsekvenser, miljøkonsekvenser etc.? Trin 2: Nærmere fastlæggelse Hvilke typer af påvirkninger medfører forslaget og for hvem/hvad? Ja Nej Begrund denne vurdering, med mindre det er åbenlyst, at lovforslaget ikke har konsekvenser på det pågældende felt. Trin 3: Detaljeret vurdering og formidling Beskriv og vurdér disse påvirkninger! Fremgangsmetoden deles op i tre adskilte trin for at strukturere konsekvensvurderingen, men hænger naturligt sammen i den faktiske proces. 1 De 3 trin anvendes ofte i andre former for konsekvensvurderinger, fx i internationale miljøvurderinger (trin 1: screening, trin 2: scoping, trin 3: assessment og statement). 15

16 Vejledning om konsekvensanalyser 2.2. Trin 1: Indledende vurdering (Screening) I trin 1 foretages der en indledende vurdering af, om der overhovedet er offentlige konsekvenser, erhvervsmæssige konsekvenser, miljømæssige konsekvenser etc. Som hjælp til at vurdere om et lovforslag har de pågældende konsekvenser, er der i de efterfølgende kapitler udarbejdet checklister for de forskellige typer af konsekvenser. Checklisterne er ikke udtømmende, men kan give idéer til, hvilke påvirkninger et forslag kan medføre og dermed til, om forslaget vil have konsekvenser eller ej. Hvis det vurderes, at forslaget har konsekvenser, skal analysen fortsætte på trin to. Hvis det derimod vurderes, at forslaget ikke har konsekvenser for den offentlige sektor eller væsentlige konsekvenser for erhvervslivet eller miljøet, bør dette oplyses i bemærkningerne og begrundes, med mindre det er åbenlyst, at lovforslaget ikke har konsekvenser på det pågældende felt. Nedenstående boks viser med udgangspunkt i et lovforslag et eksempel på en indledende vurdering. Trin 1: Indledende vurdering af forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen Offentlige konsekvenser: Erhvervsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Administrative konsekvenser for borgere: Andre konsekvenser: Ja (udgiftsmæssige og personalemæssige konsekvenser) Ja Ja Nej (forslaget påfører ikke borgerne nogen administrative opgaver) Ja (forslaget kan have regionale konsekvenser) Kilde: Udarbejdet med udgangspunkt i konsekvensvurdering af forslag til lov nr. 444 af 10. juni 2003 om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen. 16

17 Kapitel 2 Generel fremgangsmåde ved konsekvensvurderinger 2.3. Trin 2: Nærmere fastlæggelse af indhold og omfang (Scoping) I trin 2 fastlægges de konsekvenser, der skal undersøges nærmere. Her indkredses forslagets konsekvenser, og det konkretiseres, hvem eller hvad der påvirkes af forslaget. I den nærmere fastlæggelse af hvilke konsekvenser der skal undersøges, kan checklisterne nævnt under trin 1 med fordel anvendes. Det er væsentligt at være opmærksom på, at et lovforslag kan have såvel direkte som indirekte konsekvenser. Eksempelvis kan et lovforslag om øget kørselsfradrag have direkte positive økonomiske konsekvenser for pendlere og indirekte positive konsekvenser for mobiliteten på arbejdsmarkedet samt befolknings- og indkomstgrundlaget i udkantsområderne. Ligeledes kan konsekvenser variere over tid. Checklisterne bør derfor vurderes ud fra følgende fire spørgsmål: Vurder konsekvenserne ud fra 4 spørgsmål: Er der direkte konsekvenser? Er der indirekte konsekvenser? Er der kortsigtede konsekvenser? Er der langsigtede konsekvenser? Ja/Nej Ved gennemgang af checklisterne vha. ovennævnte 4 spørgsmål er det væsentligt at være opmærksom på, at konsekvenser kan være modsatrettede, fx på grund af adfærdsændringer på kort og langt sigt. Nedenstående boks viser et eksempel på en nærmere fastlæggelse af, hvilke konsekvenser forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen forventes at have. Her fremgår det, at en udvidelse af Motorring 3 på kort sigt forventes at betyde en offentlig merudgift på ca. 1,5 mia. kr. Dertil kommer en merudgift på langt sigt i af form af drift og vedligeholdelse af mere motorvej. Ligeledes vurderes det, at en udvidelse af Motorring 3 vil betyde, at der er en direkte økonomisk udgift for det offentlige men en indirekte økonomisk besparelse på de kommunale niveauer som følge af færre færdselsuheld. 17

18 Vejledning om konsekvensanalyser Trin 2: Nærmere fastlæggelse af hvilke konsekvenser, der forventes af forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen Offentlige økonomiske konsekvenser: Udgift for staten på ca. 1,5 mia. kr. Merudgifter for staten ved efterfølgende drift og vedligeholdelse Amts-/kommunal besparelse som følge af færre færdselsuheld Offentlige administrative konsekvenser: Meradministration for Vejdirektoratet i anlægsfasen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet: Øget beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren i anlægsperioden Eventuelt reducerede transportomkostninger Administrative konsekvenser for erhvervslivet: Ingen Miljømæssige konsekvenser: Øget støj- og luftforurening langs motorvejen som følge af øget trafik Påvirkninger af værdifulde landskaber, herunder rekreative områder Mulige påvirkninger af grundvand Muligt behov for deponering af affald, overskudsjord mv. Mulige påvirkninger af bygninger og kulturarv Administrative konsekvenser for borgere: Ingen Kilde: Udarbejdet med udgangspunkt i konsekvensvurdering af forslag til lov nr. 444 af 10. juni 2003 om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen. Ovenstående eksempel giver en oversigt over, hvilke konsekvenser der skal undersøges og beskrives mere omfattende. 18

19 Kapitel 2 Generel fremgangsmåde ved konsekvensvurderinger 2.4. Trin 3: Den egentlige vurdering af konsekvenser samt formidling heraf (Assessment) Når trin 1 og 2 er gennemført, og det er indkredset, hvilke typer af konsekvenser et forslag medfører, samt hvem eller hvad der berøres, skal den egentlige vurdering foretages. Resultatet af trin 3 er således en systematisk formidling af et forslags konsekvenser. Når der skal foretages en vurdering og formidling af et lovforslags konsekvenser, skal nedenstående retningslinier følges, jf. nedenstående boks. Retningslinier for vurdering og formidling af konsekvenser Vurdering: Vurder som udgangspunkt konsekvenser i forhold til den eksisterende situation Kvantificer så vidt muligt opgørelserne Opgør konsekvenser i markedspriser, hvis det er muligt Opgør konsekvenser over tid i faste priser Opgør konsekvenser både før og efter skat Anvend som udgangspunkt anerkendte datakilder, der er offentligt tilgængelige Inddrag adfærdsændringer i det omfang det er relevant for vurderingen af konsekvenserne Vær opmærksom på potentielle konsekvenser ved bemyndigelser i love Beskriv opgørelsesmetoder og datagrundlag samt eventuel usikkerhed Formidling: Brug et letforståeligt sprog Beskriv de obligatoriske konsekvenser enkeltvis og i den rækkefølge som følger af oversigten s. 5 i afsnit 1.2. Øvrige relevante konsekvenser beskrives efterfølgende. Opdel konsekvenserne i positive og negative konsekvenser Sammenfat konsekvensvurderingen i ét skema Generelt: Konsultér fagministerierne eller anden faglig ekspertise i nødvendigt omfang Vurder som udgangspunkt konsekvenser i forhold til den eksisterende situation. Konsekvenser opgøres i forhold til den eksisterende situation ved at beskrive, hvordan forslaget vil ændre på de eksisterende forhold. Det vil sige, at der fokuseres på de marginale ændringer. 19

20 Vejledning om konsekvensanalyser Kvantificer så vidt muligt opgørelserne. Konsekvenserne bør så vidt muligt kvantificeres i form af tal over berørte, omkostninger i kroner, tidsforbrug i timer etc. Kvantificerede opgørelser bør følges af kvalitative forklaringer. Ikke alle konsekvenser kan kvantificeres og må i så fald beskrives kvalitativt. Opgør konsekvenser i markedspriser, hvis det er muligt. Et lovforslags konsekvenser skal så vidt det er muligt værdisættes. Ved værdisætningen af konsekvenserne anvendes de gældende markedspriser, som inkluderer moms, afgifter mv. Opgør konsekvenser over tid i faste priser. Konsekvenser af et lovforslag, der kan værdisættes, og som strækker sig over flere år, bør opgøres i de priser, som gælder den dag, hvor loven træder i kraft (faste priser). Hvis et lovforslag fremsættes i et finansår, men først har virkning det efterfølgende år, kan der være behov for at fremskrive lovforslagets konsekvenser. Dertil anvendes Finansministeriets pris- og lønindeks (se Det skal dog bemærkes, at offentlige overførsler typisk opgøres i årets priser (løbende priser). Det bør altid fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, om de værdisatte konsekvenser er opgjort i faste priser, eller om de er opgjort i årets priser. Opgør konsekvenser både før og efter skat. Der kan være forskel på borgernes og virksomhedernes skattebetalinger fx på grund af forskelle i fradragsmuligheder mv. Derfor skal konsekvenserne opgøres før skat for at sikre en ensartet opgørelse. Da det er vigtigt at vide, hvilke konsekvenser en lovændring har for statens indtjening fra skatter, skal konsekvenserne også opgøres efter skat. Anvend som udgangspunkt anerkendte datakilder, der er offentligt tilgængelige. Når konsekvenserne skal beregnes, bør der så vidt muligt anvendes almindeligt anerkendte datakilder, som er offentligt tilgængelige. Eksempler på sådanne datakilder er statistik fra Danmarks Statistik, de kommunale nøgletal, natur- og miljøindikatorer fra Miljøministeriet etc. 20

21 Kapitel 2 Generel fremgangsmåde ved konsekvensvurderinger Inddrag adfærdsændringer i det omfang det er relevant for vurderingen af konsekvenserne. I de tilfælde hvor en adfærdsændring er et centralt formål i et lovforslag, skal der tages højde for ændret adfærd i konsekvensvurderingerne. Vær opmærksom på potentielle konsekvenser ved bemyndigelser i love. Hvis et lovforslag indeholder bemyndigelser til en minister, bør det oplyses, om udnyttelsen af disse bemyndigelser kan få selvstændige konsekvenser. Beskriv opgørelsesmetoder og datagrundlag samt eventuel usikkerhed. For at øge gennemsigtigheden af analyserne beskrives de anvendte analysemetoder og datagrundlaget. Som det fremgår af kapitel 1, skal disse beskrivelser dog ikke anføres i bemærkningerne til lovforslaget. Hvis der er usikkerhed i analysen, bør dette fremhæves. Brug et letforståeligt sprog. Konsekvenserne af et lovforslag skal beskrives, så de er nemme at forstå og ikke forudsætter en detaljeret faglig viden fra læserens side, jf. kap 1. Beskriv de obligatoriske konsekvenser enkeltvis i en fast rækkefølge. De vurderede obligatoriske konsekvenser beskrives enkeltvis i lovforslagets afsnit om almindelige bemærkninger. Der følges en fast rækkefølge, jf. oversigten s. 5 i afsnit 1.2. Øvrige relevante konsekvenser beskrives til sidst i konsekvensvurderingen. Opdel konsekvenserne i positive og negative konsekvenser. For at sikre en ensartet formidling af konsekvenserne, skal konsekvenserne opgøres i henholdsvis positive og negative konsekvenser. Sammenfat konsekvensvurderingen i ét skema. Efter redegørelsen for lovforslagets konsekvenser sammenfattes de obligatoriske konsekvenser i hovedtræk i et skema, der optrykkes som det sidste punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. I det sammenfattende skema skal konsekvenserne overordnet beskrives som enten positive eller negative. Skemaet skal således opsummere, hvilke af de beskrevne konsekvenser der ses som fordele, og hvilke der ses som ulemper. Skemaet erstatter ikke den uddybende redegørelse. Det skal bemærkes, at det kun er de obligatoriske konsekvenser, som skal anføres i skemaet. 21

22 Vejledning om konsekvensanalyser Konsulter fagministerierne eller anden faglig ekspertise i nødvendigt omfang. Som nævnt i kapitel 1 kan det være hensigtsmæssigt at tage kontakt til de respektive fagministerier for at sikre kvaliteten af konsekvensvurderingerne. I den forbindelse kan det ligeledes være relevant at inddrage anden faglig ekspertise. Nedenstående boks viser et eksempel på et sammenfattende skema over konsekvenserne af forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen. Trin3: Sammenfatning af konsekvenserne af forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Positive konsekvenser /mindre udgifter Færre udgifter for stat, kommuner og amtskommuner som følge af færre trafikuheld Ingen Reducerer transportomkostningerne. Øger beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren i anlægsperioden Ingen Formindskelse af støjgener langs vejen og forbedret håndtering af vejafvandingen Ingen Negative konsekvenser /merudgifter Udgift for staten på mio. kr. (2003- priser). Merudgifter til drift og vedligeholdelse. Begrænset meradministration for Vejdirektoratet i anlægsfasen Ingen Ingen Forøgelse af luftforurening og CO 2 - emission. Begrænsede indgreb i rekreative omgivelser Ingen Kilde: L 214 (som fremsat). Forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen. Bem. De miljømæssige konsekvensvurderinger af lovforslaget bygger på en større VVM-undersøgelse foretaget af Vejdirektoratet. Fremsat den 10. juni

Vejledning om konsekvensanalyser

Vejledning om konsekvensanalyser Vejledning om konsekvensanalyser Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ligestillingsafdelingen Miljøministeriet Skatteministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Maj 2005

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2009/2010

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2009/2010 Bilag 1 24. marts 2009 Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2009/2010 Ministeriet bedes udarbejde bidraget til lovprogrammet efter de vedlagte skabeloner 1, 2 og 3. En elektronisk

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013 Bilag 1 30. april 2012 Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013 Ministeriet bedes udarbejde bidraget til lovprogrammet efter de vedlagte skabeloner 1, 2 og 3. En elektronisk

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag VEJ nr 9364 af 01/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2019 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-211 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning

Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye

Læs mere

Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet

Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Justitsministeriet Lovafdelingen Sendt pr. mail til: lovkvalitetskontoret@jm.dk 18. august 2017 Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Dansk Erhverv konstaterer, at Justitsministeriet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 243 Folketinget Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 243 Folketinget Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 243 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen August 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af regelforenklingsindsatsen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver

Forslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver Fremsat den xx. xxxxxxxx 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver (Skattefrihed m.v. af ekstraordinære hædersgaver) I lov nr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil 2016/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0741503 Fremsat den 16. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2

ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2 Uddannelsesudvalget L 118 - Bilag 9 Offentlig Parlamentarisk Afdeling Lovsekretariatet 10. december 2004 Notat om ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2 Sammenfatning: Notatet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Offentligt 4. marts 2019 J.nr. 2018-8050. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2008-251-0070 Dato: Til Folketinget - Europaudvalget og Skatteudvalget Til udvalgenes orientering vedlægges supplerende Grundnotat, høringsskema

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Læs mere

Forslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009

Forslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009 2007/2 LSF 174 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-54 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2011/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 16362/12 Fremsat den 22. februar 2012

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Forsvarsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Forsvarsministeriets

Læs mere

2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., j.nr. 2018/4356 Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen 04-10-2018 18/21951 Indledning I november 2017 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale

Læs mere

Forslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Forslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning 2007/2 LSF 173 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-53 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg Februar 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ministeriernes

Læs mere

Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009

Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009 Velfærdsministeriet Dato: 29. august 2008 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2007-2413-701 Sagsbeh.: Fil-navn: kommissorium 08-09 final Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om gennemsigtighed vedrørende

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2018-19 Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2009-10 Fremsat den 28. april 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Nedsættelse af grundskyldpromillen

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2010-11 OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande. (Lempelse af dobbeltbeskatning for danske søfolk på skibe indregistreret i Finland, Island,

Læs mere

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv.

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv. 2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsministeriet, j.nr. Fremsat den 25. april 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 15. april 2009 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0876

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 66 Offentligt Notat J.nr. 12-0245075 26. november 2012 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om beskatningsstedet for levering af varer

Læs mere

Supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004

Supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 62 O 8. april 2005 Supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004 Spørgsmål 118: Ministrene bedes, som

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 140 Offentligt Den 14. marts 2008 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Forslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for

Forslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2016-17 Fremsat den 6. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2016-2019 1. Staten yder for 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

Q&A vedr. metode under fase 1

Q&A vedr. metode under fase 1 Q&A vedr. metode under fase 1 Vejledning: Q&A opdateres løbende med præciseringer og afklaringer vedr. AMVABmetoden og fremgangsmåden for målingerne. De senest indkomne/opdaterede spørgsmål og svar vil

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening)

Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) Justitsministeriet Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) 8. marts 2018 1. Den overordnede kritik fra

Læs mere

Opfølgning vedr. adgangen til momsrefusion for udgifter inden for plejefamilieområdet, herunder navnlig vederlaget til plejefamilier

Opfølgning vedr. adgangen til momsrefusion for udgifter inden for plejefamilieområdet, herunder navnlig vederlaget til plejefamilier Til alle kommuner Sagsnr. 2014-19976 Doknr. 196865 Dato 22-12-2014 Opfølgning vedr. adgangen til momsrefusion for udgifter inden for plejefamilieområdet, herunder navnlig vederlaget til plejefamilier Økonomi-

Læs mere