Center for Plan, Kultur og Erhverv

Transkript

1 1. Centrets formål, primære opgaver og politiske udvalg Formål o Konkretisering af de overordnede strategier for kommunens udvikling og udarbejdelse af de nødvendige planer for at skabe de fysiske rammer for en bæredygtig udvikling af kommunen o Varetagelse af myndighedsbehandling på en hurtig og smidig måde i respektfuld dialog med borgere og erhvervsliv o Servicering af kultur-og idrætsbrugerne m. fl. bedst muligt under hensyntagen til den økonomiske ramme. o Drive og udvikle idræts-, kultur- og museumsfaciliteterne på en effektiv måde, der kan tilgodese den stigende og ændrede efterspørgsel. Primære opgaver o Fysisk planlægning, som omfatter udarbejdelse af Plan- og Agenda21-strategier, lokalplaner og kommuneplan for Egedal Kommune. o Myndighedsopgaver i henhold til forskellige love, hvor byggelovgivningen er den mest ressourcekrævende. o Delvist lovbestemte opgaver, som er ydelsesstøtte til ældreboliger, driftssikring af boligbyggeri samt tinglysning af lån til betaling af ejendomsskatter. o Drift og udvikling af GIS, som er et geografisk informationssystem, til understøttelse af kommunes opgaver i hele organisationen. o Erhvervsservice i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen, som varetager opgaven med vejledning til iværksættere, vækstiværksættere og vækstvirksomheder. o Drift og udvikling af musikskole, idrætsfaciliteter, kulturhuse og museer. Politisk udvalg: Planudvalget og Kultur-og Erhvervsudvalget 2. Strategi og resultatmål o I forlængelse af kommunens Planstrategi for 2015 revideres kommuneplanen. De prioriterede lokalplaner for perioden udarbejdes og vedtages, herunder planerne for byudviklingsområderne. Planlægningen skal ske i dialog med borgerne, grundejerforeningerne, landsbylaug og erhvervslivet så tidligt som muligt i processen. o Centerets ISO9001 certificering af sagsbehandlingen i alle afdelingerne skal opretholdes og medvirke til fortsat effektivisering af administrationen. o CPK arbejder på en udbygning af idrætsfaciliteterne Finansielle mål: Ikke-finansielle mål: 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 viser Center for Plan, Kultur of Erhvervs ramme fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter.

2 Tabel 1 Driftsbudget for (CPK) fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr 1) 1. Center for CPK budget ) Budgetfoslag Løn: Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt: Centrets nettobevilling i alt Budgetterne for og overslagsårene er uændrede, da der ikke foreligger aktuelle planer om aktivitetsændringer med økonomiske konsekvenser. Tabel 2 Driftsbudget for (CPK) på udvalg Beløb i kr 1) 1. Center for CPK Økonomiudvalget budget ) Planudvalget - PU Kultur- og Erhvervsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Skoleudvalget Miljøudvalget Centrets nettobevilling i alt Tabel 3 Driftsbudget for (CPK) fordelt på rammer Beløb i kr 1) 1. Center for CPK budget ) CPK - Sekretariat og ledere Planlægning, Byggeri og Erhverv Kultur og fritid Idrætsanlæg Musikskolen Erhverv Centrets nettobevilling i alt Som det fremgår af tabel 3 er budgettet for CPK uændret fra og i overslagsårene. Det forudsættes derfor, at ændring af aktivitetsniveauet på et område kan ske ved tilsvarende at ændre på andre områder. Altså ved at foretage prioriteringer indenfor centerets samlede bevilling. Centeret er i betydeligt omfang involveret i gennemførelsen af kommunens strategiske mål, herunder i særlig grad promovering af Egedal Bydel. Det kan betyde, at andre af centerets aktiviteter må nedprioriteres i perioder. En af centerets nye aktiviteter er drift af Stenløse Kulturhus, som må forventes at trække på de samlede ressourcer, uden at det endnu er helt klart, hvor stort behovet vil være.

3 I skal der derfor være særlig opmærksomhed på eventuel opgaveglidning på grund af nødvendige, interne økonomiske prioriteringer. 3.2 Primære udgiftsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antal byggesager og deres omfang og kompleksitet 2. Antal lokalplaner og andet overordnet planarbejde 3. Antal besøgende på idrætsområdet 4. Antal børn og unge, der modtager aktivitetstilskud i Antal voksne i foreningslivet Forudsætninger Antallet af byggesager varierer over årene fra 936 sager i 2012 til 571 sager i Det skønnes, at et gennemsnit vil ligge på ca. 650 om året. Der er planlagt 5 8 lokalplaner og revision af Kommuneplanen. Idrætsanlæggene i Egedal Kommune bliver besøgt af ca brugere/borgere hver uge Folkeoplysningsloven er en rammelov, hvor Byrådet skal afsættes beløb til aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år. I 2015 har spejderne modtaget tilskud til 666 børn og unge, Idrætsforeningerne har modtaget tilskud til børn og unge, og andre foreninger (kulturelle, børnefilmklub m.fl.) har modetaget tilskud til 662 børn og unge. Det samlede antal er aktive børn og unge Voksne over 25 år modtaget i princippet ikke tilskud. Her er der især tale om voksne kulturelle forening samt instruktører, trænere i vores idrætsliv som ledere på spejderområdet. I 2015 tæller de voksne i foreningslivet i alt Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter Løn Lønbudgettet er periodiseret ud fra forbruget i 2014, da det vurderes, at forbrugsmønsteret i i store træk vil svare til dette. Øvrige udgifter Budgettet for øvrig drift er periodiseret ud fra forbrugsmønsteret i 2014, da det skønnes, at dette er kendetegnende for området. I maj og juli er udgifterne markant højere end resten af året, hvilket skyldes, at der i disse måneder betales for ydelser, som Materielgården leverer på idrætsområdet samt at der i denne periode også gennemføres større renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på indvendige idrætsanlæg. Med henblik på en yderligere kvalificering af periodiseringsforudsætningerne vil der i 2015 og skulle arbejdes med at indsamle historik i forhold til relationen mellem aktiviteter og forbrug, såleses at budgettet for i større omfang kan periodiseres ud fra planlagte aktiviteter.

4 Figur 2 Forventet indtægtsniveau for Indtægter Periodisering af indtægtsbudgettet bygger på mønsteret for 2014, som vurderes at være repræsentativt for Centeret. Det fremgår, at indtægterne er jævnt fordelt over året, bortset fra månederne marts og oktober. I disse måneder er de store indtægtskilder dels elevers egenbetaling for at deltage i Musikskolen, dels indtægter fra Statens Musikråd, som jf. Lovgivningen på området yder et tilskud pr elev til drift af Musikskolen.

5 3.4Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Da der er tale om en ny aktivitet kan der være en vis usikkerhed om, hvordan aktivitetsniveauet bliver, og hvilke ressourcer i form af servicering og materialer, der bliver behov for 5 Musikskolen I forbindelse med den fulde implementering af folkeskolereformen, hvor lektiecafe bliver obligatorisk, kan det medføre et faldende elevtal i Musikskolen, da børnenes skoledag bliver længere, og det derfor kan blive vanskeligere, at få tid til fritidsaktiviteter. Folkeskolereformen tilsiger dog, at den kommunale musikskole skal bidrage til at realisere intentionerne i skolereformen ved at indgå i folkeskolen i et vist omfang. Det kan betyde, at der vil være uændrede udgifter til lærerlønninger men færre indtægter fra egenbetaling og tilskud fra Statens Musikråd. 6 Antal byggesager og deres kompleksitet Antallet af byggesager varierer år for år, og er dermed en faktor, som kan påvirke ressourcetrækket i afdelingen. Samtidig kan sagernes omfang og kompleksitet variere en del, hvilket kan påvirke såvel ressourceanvendelsen som indtægterne fra gebyrer. 4 Stenløse Kulturhus Et skøn på 1 mio. kr. om året fordelt med ca. 0,5 mio. kr. til aktiviteter og 0,5 mio. kr. til personale til styring og servicering af huset, forekommer realistisk. Vurdere, om der er andre aktivitetsområder, som falder og dermed kan medfinansiere den specifikke aktivitetsudvidelse. Indgå drøftelser med skoleområdet om medfinansiering af den del af Musikskolens indsats, der ligger i folkeskolen. Opfølgning i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger Kultur og fritid Musikskolen Byg- og planafdelingen.

6 4. Anlægsbudget 4.1 Anlægsbudget Tabel 4 angiver de planlagte anlægsinvesteringer for. Tabel 4 Anlægsbudget for Beløb i 1000 kr. 1) Budget 2) Egedal Bydelscenter Kunstpulje Renovering og modernisering af Ølstykke Svømmehal Stenløse Friluftbad oprydning Fagcentrets anlægsbudget i alt Tabel 5 Anlægsbudget for Center for Plan, kultur og Erhverv fordelt på udvalg Beløb i 1000 kr. 1) Budget 2) Økonomiudvalget Kultur- og Erhvervsudvalget Centrets nettobevilling i alt Primære anlægsinvesteringer og deres forudsætninger De primære anlægsinvesteringer Investering Beskrivelse 1. Egedal Bydelscenter Projektet er planlagt til at skulle afsluttes i, da der er tale om en projektansættelse. 2. Renovering og modernisering af Øl- Renoveringen forventes gennemført i stykke Svømmehal 3. Stenløse Friluftbad Afmontering og oprydning forventes afsluttet i

7 4.3 Periodiseret anlægsbudget Figur 3 Periodiseret anlægsbudget for Periodiseret anlægsbudget Her forklares udsving på figur 3. Kort forklaring af store udsving og redegørelse af særlige forhold for de anlægsinvesteringer, som er væsentlige. Herudover anføres periodiseringsprincip. 1. Egedal Bydel Den langt overvejende del af udgifterne til Egedal Bydel er løn, som afholdes månedsvis. 2. Kunstpulje Det forventes, at kunstpuljens indkøb samles et par gange i løbet af året i forbindelse med at der tages samlet stilling til årets kunstindkøb.