VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Transkript

1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 23 SAMFUNDSFAG KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER... 2 Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 2 Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder... 5 Undervisning i økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark, EU og i verden PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET SAMFUNDSFAG Samfundsfag BEK, Bilag 2: Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Politik, demokrati og deltagelse omhandler politisk og demokratisk dannelse for at styrke elevers kompetencer i forhold til selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet. 2. Sociale og kulturelle forhold samt globalisering omhandler elevernes stillingtagen og handlen i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger samt globalisering. 1/10

2 3. Økonomi omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd og økonomisk politik i et samfundsmæssigt perspektiv. 4. Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik omhandler metoder til samfundsfaglige undersøgelser samt kompetencer indenfor planlægning, gennemførelse og evaluering af samfundsfagsundervisning. Kompetencemål 1. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. 2. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. 3. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens klasse. 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 23.2 Moduler Samfundsfag består af tre moduler i alt 30 ECTS-point: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden [SA-Politik] Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. [SA-Sociologi] Undervisning i økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark, EU og i verden [SA-Økonomiske] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden for området politik, magt og demokrati. 2/10

3 Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for området. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning inden for elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it, Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU, Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder, udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen, styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde 3/10

4 sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan, sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag. forskellige former for kilder og læremidler styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt, inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget. inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes eksplicit med aktuelle læremidler i skolefaget, analyser af disse og kulturteknikker, jf. prøve i samfundsfag. Der vil ligeledes være besøg af samfundslærere fra skolen med fokus på fagdidaktisk udvikling. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. De studerendes studieaktivitet tilrettelægges dels som undervisning rammesat af læreren som holdundervisning, forelæsning m.m., dels som aktiviteter planlagt af underviseren, men udført af studerende som arbejde med studieprodukter, vejledning, varetagelse af undervisningen af holdet. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evaluering af modulet: Den studerende skal demonstrere beherskelse af modulets kompetencemål indenfor dets videns- og færdighedsområder gennem varierede evalueringsformer Kriterier for at gennemføre modulet: Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. 4/10

5 Deltagelse i studiet: Deltagelse i undervisningen hvor der er mødepligt, fremlæggelser, afleveringer. Desuden udarbejdes 1-2 dispositionen. Hvis praktisk muligt vil der foregå undervisning i skolen. Den studerende udarbejder, evt. I samarbejde med andre studerende et studieprodukt i form af en skriftlig opgave på 5-10 standard sider ud fra en selvvalgt problemstilling inden for modulets fagområde, samt fagdidaktiske overvejelser i relation til arbejdet i skolefaget, herunder et læremiddel og/eller inddragelse af lærerfaglige problemstillinger. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B. Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode 5/10

6 Kompetencemål, som indgår i modulet Vidensmål: Den studerende har viden om identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet, sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration, samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen, massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori, samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag, evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning, Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen, styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk, styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen, inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen, formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne, tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster, TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag i folkeskolens klasse. 6/10

7 Der arbejdes eksplicit med aktuelle læremidler i skolefaget, analyser af disse og kulturteknikker, jf. prøve i samfundsfag. Der vil ligeledes være besøg af samfundslærere fra skolen med fokus på fagdidaktisk udvikling. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Undervisningen tilrettelægges med undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at støtte den studerendes udvikling af studiekompetencer og fremme aktiv deltagelse i undervisning og samarbejdsrelationer. De studerendes studieaktivitet tilrettelægges dels som undervisning rammesat af læreren som holdundervisning, forelæsning m.m. dels som aktiviteter planlagt af underviseren, men udført af studerende som arbejde med studieprodukter, vejledning, varetagelse af undervisningen af holdet. Andre dele af de studerendes studieaktivitet er delvist eller helt initieret af de studerende som f.eks. selvstændige studier, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til undervisninger, studieture m.m. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evaluering af modulet: Den studerende skal demonstrere beherskelse af modulets kompetencemål indenfor dets videns- og færdighedsområder gennem varierede evalueringsformer. Der udarbejdes en disposition. Kriterier for at gennemføre: Den studerende udarbejder, evt. i samarbejde med andre studerende, et studieprodukt i form af en skriftlig opgave på ca standardsider ud fra en selvvalgt problemstilling inden for modulets fagområde, samt fagdidaktiske overvejelser i relation til arbejdet i skolefaget, herunder et læremiddel og/eller inddragelse af lærerfaglige problemstillinger. Opgaven udgør prøvens bedømmelsesgrundlag og bedømmes som bestået / ikke-bestået. Bedømmes med afsæt i Blooms taksonomi samt didaktisk refleksion. Modulet gennemføres ved bestået modulprøve, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B. 7/10

8 Undervisning i økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark, EU og i verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det økonomiske område i samfundsfag i folkeskolen, samt til at begrundet planlægge, udføre, udvikle og evaluere en undervisning der med en problemorienteret tilgang inddrager alle fagets disciplinområder. I modulet arbejdes der med at forstå økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger ud fra økonomiske, sociologiske og politologiske perspektiver. Disse kan behandles på et nationalt, europæisk og globalt niveau. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Undervisningsfaget samfundsfag. Modulets vidensgrundlag Empiri vedrørende elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område, som forbrugere og borgere. Økonomisk teori, nationaløkonomi. Velfærdsmodeller. Privatøkonomi og forbrugerteori. Sociologisk teori. Bæredygtighed og teori om global udvikling Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring samt undersøgelser af samfundsfag som undervisningsfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Modulet indeholder elementer fra alle 4 kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i folkeskolens klasse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat, national, europæisk og global økonomi 8/10

9 sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet, herunder gennem brug af IT. anvende sammenhænge mellem politiske og ideologiske standpunkter og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomisens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource og energiforbrug inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status forskellige former for kilder og læremidler samfundsvidenskabelig problemformulering folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag Modulets relation til praksis Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag i folkeskolens klasse. Endvidere inddrages undersøgelser af skolefaget. Den studerende praktiserer fagets didaktik bl.a. i forbindelse med praktikken. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Undervisningen tilrettelægges med undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at støtte den studerendes udvikling af studiekompetencer og fremme aktiv deltagelse i undervisning og samarbejdsrelationer. De studerendes studieaktivitet tilrettelægges dels som undervisning rammesat af læreren som holdundervisning, forelæsning m.m., dels som aktiviteter planlagt af underviseren, men udført af studerende som arbejde med studieprodukter, vejledning, varetagelse af undervisningen af holdet. Andre dele af de studerendes studieaktivitet er delvist eller helt initieret af de studerende som f.eks. selvstændige studier, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til undervisninger, studieture m.m. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. 9/10

10 Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evaluering af modulet: Den studerende skal demonstrere beherskelse af modulets kompetencemål inden for dets videns- og færdighedsområder gennem varierede evalueringsformer. Kriterier for at bestå modulet: Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Deltagelse i studiet: Deltagelse i undervisningen hvor der er mødepligt, fremlæggelser, afleveringer. Desuden udarbejdes 1-2 dispositionen. Hvis praktisk muligt vil der foregå undervisning i skolen. Den studerende udarbejder, evt. I samarbejde med andre studerende et studieprodukt i form af en skriftlig opgave på 5-10 standard sider ud fra en selvvalgt problemstilling inden for modulets fagområde, samt fagdidaktiske overvejelser i relation til arbejdet i skolefaget, herunder et læremiddel og/eller inddragelse af lærerfaglige problemstillinger. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m. 1. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Forberedelsestid: 45 minutter. Eksaminationstid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted. 10/10