Notat. Børn og Unge-udvalget Orientering

Transkript

1 Til Til Børn og Unge-udvalget Orientering Klageadgang i Børn og Unge Børn og Ungeudvalget har efterspurgt en redegørelse vedrørende klageadgange i Børn og Unge. Ved klageadgang forstås almindeligvis borgerens mulighed for at klage over en myndigheds afgørelse til en anden myndighed. Det er reguleret i de enkelte love, om der er en klageadgang på det givne område. Det vil sige, at på dagtilbudsområdet er det reguleret i dagtilbudsloven, hvilke afgørelser, der kan klages over, mens det på skoleområdet er reguleret i folkeskoleloven og på klubområdet i ungdomsskoleloven. Afgørelser der kan klages over: Der findes ikke en samlet oversigt over klageadgangen på Børn- og Ungeområdet. Der er tale om et dynamisk område, hvor der løbende kommer nye klageadgange, mens andre forsvinder, ligesom procedurerne løbende ændres. Alt sammen som følge af lovændringer besluttet på Christiansborg, som Børn og Unge skal efterleve. Det følger af forvaltningsloven, at når en myndighed træffer en afgørelse, der kan klages over, skal der sammen med afgørelsen gives en klagevejledning, hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold. Det skal her nævnes, at afgørelser kun kan påklages, hvis det følger af loven, at der er klageadgang. Det er der ofte ikke på det kommunale område og især ikke på skole- og dagtilbudsområdet. Side 1 af 6 BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Sagshåndtering Grøndalsvej Viby J Direkte telefon: Direkte Sag: 15/ Sagsbehandler: Helle Betina Holm Iversen Søren H.L. Nielsen Selvom Børn og Unge arbejder efter et 0-18-års perspektiv, er det som nævnt forskellige love, der primært regulerer driften, og dermed klageadgangen, alt efter hvilken type tilbud, der er tale om. Særligt om dagtilbud Den primære lov på dagtilbudsområdet er dagtilbudsloven. Klageinstansen for afgørelser, som kan påklages efter dagtilbudsloven, er Ankestyrelsen. Det er primært afgørelser om økonomisk friplads og afgørelser vedrørende godkendelse af selvstændige børnepassere og ansatte, som kan påklages til Ankestyrelsen. Herudover kan forældre klage over afgørelser efter servicelovens 32 (særlige dagtilbud) til Ankestyrelsen. Herunder kan der klages over afgørelse om hvorvidt et barn er omfattet af målgruppen for servicelovens 32 (særlige dagtilbud) og dermed kan blive omfattet af reglerne om hjemmetræning efter service-

2 lovens 32a, som Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse træffer afgørelse om. Side 2 af 6 De fleste andre afgørelser, som træffes vedrørende børn i dagtilbud, kan ikke påklages. Det gælder for eksempel i de situationer, hvor forældre f.eks. ikke har fået den ønskede plads til deres barn, hvor der er uenighed om rammerne for en selvstændig børnepasser eller utilfredshed med serviceniveauet i barnets dagtilbud, for eksempel personalenormeringen, den pædagogiske linje eller lignende. Særlig om skole og SFO Den primære lov på skoleområdet er folkeskoleloven. Udgangspunktet på folkeskoleområdet er, at der ikke er klageadgang over de afgørelser, som skolerne, herunder skolebestyrelserne træffer. Herudover gælder princippet om skolelederens selvstændige kompetence, som er uddybet nedenfor i afsnittet omkring begrænsninger i klageadgangen. Dette princip betyder at de afgørelser, som skolelederen træffer vedrørende de enkelte elever, som udgangspunkt ikke kan påklages. Det gælder for eksempel afgørelser om enkeltmandsundervisning, personlig assistance, henvisning til sproggruppe, sygeundervisning, skolegangsudsættelse og afgørelser efter ordensbekendtgørelsen, for eksempel om at hjemsende en elev resten af dagen på grund af dårlig opførsel. Enkelte afgørelser vedrørende den enkelte elev kan dog påklages. Det gælder primært afgørelser om specialpædagogisk bistand, hvor forældrene ønsker mere end 9 timers støtte ugentligt, herunder afslag på henvisning til KCL (Kompetenceenter for læsning) og sprogbad som er en særlig tale/høreindsats. Her er klageinstansen Klagenævnet for Specialundervisning. Herudover kan afgørelser om søskende- og fripladstilskud i SFO påklages til Ankestyrelsen, ligesom det er tilfældet på dagtilbudsområdet. Endelig er de ovenfor nævnte afgørelser om hvorvidt et barn er omfattet af målgruppen for servicelovens 32 (særlige dagtilbud) og dermed kan blive omfattet af reglerne om hjemmetræning, også relevante for børn der hjemmetræner som alternativ til SFO. Særligt om Fritids- og ungdomsklub Klubtilbud i Aarhus Kommune er oprettet efter ungdomsskoleloven. Det er ikke muligt at klage over afgørelser på fritids- og ungdomsklubområdet til en anden klageinstans.

3 Dog kan der klages over afgørelser efter servicelovens 36 (særlige klubtilbud) til Ankestyrelsen. Side 3 af 6 Andre sager Aktindsigtsanmodninger: Både de enkelte dagtilbud, skoler og klubber samt forvaltningen træffer løbende afgørelser om aktindsigt. Dette sker efter forvaltningsloven (når det er indsigt i egen afgørelsessag) eller offentlighedsloven (alle andre typer af sager). For så vidt angår indsigt i sundhedsoplysninger, træffes afgørelsen efter sundhedsloven. Alle disse afgørelser kan påklages til en anden myndighed. Klageinstansen afhænger af, hvad sagen, som der begæres aktindsigt i, handler om. Ofte er det dog Tilsynet, under Ankestyrelsen, som er klagemyndighed. Personalets optræden eller indholdet af ydelsen generelt: Det er muligt at klage til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis en borger vil klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen, for eksempel. i skoletandplejen eller sundhedsplejen. For så vidt angår psykologer, herunder PPR-psykologer, kan borgere underrette Psykolognævnet, hvis de mener, at en autoriseret psykolog ikke har overholdt sine pligter, men der er ikke tale om en egentlig klageadgang. Begrænsninger i klageadgangen: Der er ikke klageadgang vedrørende dagligdags beslutninger: Generelt gælder, at det som udgangspunkt kun er muligt at klage over egentlige afgørelser. Dagligdags beslutninger, som f.eks. hvordan den enkelte lærer tilrettelægger sin undervisning, hvilken klasse et barn skal gå i, børnehavens beslutning hvilken stue barnet skal være på, om at man en gang om ugen vil tage i skoven med børnene og hvordan kommunikationen med forældrene skal foregå (hvem, der skal deltage i forældresamtaler for institutionen eller skolen mm.) er alt sammen noget, som kaldes faktisk forvaltningsvirksomhed, og her bestemmer lederen, hvordan dette skal tilrettelægges. Og en del afgørelser kan heller ikke påklages: Som nævnt, ovenfor kan selv egentlige afgørelser kun påklages, hvis det følger af loven, at der er klageadgang. Det er der ofte ikke på det kommunale område og især ikke på skole- og dagtilbudsområdet. Der gælder på skoleområdet en almindelig kommunalretlig grundsætning, hvorefter kommunalbestyrelsen er begrænset i adgangen til at give tjenestebefalinger med hensyn til varetagelse af opgaver, der forudsætter særlig faglig sagkundskab. I forhold til en leder af en folkeskole indebærer dette blandt andet ifølge forarbejderne til folke-

4 skoleloven at lederen varetager en række pædagogiske opgaver i forhold til de enkelte elever, som lederen er den kompetente til at varetage. Man siger, at opgaverne er omfattet af skolelederens selvstændige kompetence, hvilket betyder, at de ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan derfor hverken ændre sådanne beslutninger eller i øvrigt give konkrete tjenestebefalinger herom. Side 4 af 6 Andre muligheder end egentlige klageinstanser Andre eksterne instanser Udover de egentlige klageinstanser, kan borgere altid kontakte Folketingets Ombudsmand, Tilsynet under Ankestyrelsen og Datatilsynet, hvis de mener, at kommunen ikke overholder gældende lovgivning. Ingen af instanserne er egentlige klageorganger og de bestemmer derfor selv, hvilke henvendelser de ønsker at undersøge nærmere og hvilke, de ikke vil gå nærmere ind i. Da der ikke er tale om egentlige klageinstanser, skal forvaltningen ikke give klagevejledning herom. Internt ledelseshierarki i Børn og Unge I nogle tilfælde ønsker borgerne at gøre indsigelse / klage over afgørelser, som ikke kan påklages. Der er også situationer, hvor borgere ønsker at klage over beslutninger, som slet ikke er afgørelser i juridisk forstand. Når en borger henvender sig til kommunen (herunder dagtilbuddet, skolen eller klubben) i disse situationer, er det i Børn og Unge besluttet, at henvendelsen som udgangspunkt skal besvares af nærmest overordnede chef i forhold til den person/det tilbud, som der klages over. Hvis borgeren sender henvendelsen til et højere niveau, besvares henvendelsen derfor oftest af nærmeste leder. Hvis en henvendelse har været behandlet gennem alle lag i det interne hierarki, er der mulighed for at kontakte Ombudsmanden eller Tilsynet, hvis borgeren stadig ikke er tilfreds med kommunens svar. Disse instanser sikrer borgernes retssikkerhed netop i de sager, hvor der ellers ikke er klageadgang. Borgere vil kunne opleve, at de ikke kan få medhold nogen steder og at Ombudsmanden / Tilsynet / Datatilsynet ikke ønsker at behandle deres henvendelse. Deres muligheder for at klage er dermed udtømt i det omfang der indholdsmæssigt ikke tilføjes nyt til klagen. Enkelte borgere sender talrige henvendelser med næsten identisk indhold og til mange modtagere, også efter sagen er behandlet i alle lag i det interne hierarki. Det skal derfor nævnes at Børn og Unge I sjældne tilfælde vil henvise til, at henvendelserne vil blive læst og journaliseret; men at der ikke vil ske yderligere sagsbehandling, med mindre det vurderes, at der er nyt i sagen. Dette kan være nødvendigt

5 af ressourcehensyn, og er i overensstemmelse med både Ombudsmandens og Ankestyrelsens praksis. Side 5 af 6 På dagtilbudsområdet er hierarkiet således: Pædagog (afdeling) Pædagogisk leder (afdeling) Dagtilbudsleder (dagtilbud) Områdechef Forvaltningschef Direktør Rådmand På skoleområdet er hierarkiet således: Lærer/pædagog Eventuel afdelingsleder Skoleleder Områdechef Forvaltningschef Direktør Rådmand På klubområdet er hierarkiet således: Pædagog Vice FU leder FU leder Områdechef Forvaltningschef Direktør Rådmand På de øvrige områder, for eksempel henvendelser vedrørende en ansat i forvaltningen, følges ligeledes princippet om, at nærmeste overordnede chef skal besvare henvendelsen. Indsatser på området Både for så vidt angår egentlige klagesager og andre klagelignende henvendelser gælder, at der på alle niveauer er adgang til faglig sagsbehandlerbistand. Decentrale ledere kan søge faglig sparring i forvaltningen og ledere i forvaltningen får en faglig sagsbehandler tilknyttet sagen med henblik på faglig sparring og sekretærbistand. Børn og Unge ønsker selvsagt at træffe afgørelser med så få sagsbehandlingsfejl som muligt. Hidtil er der derfor løbende blevet udbudt

6 frivillige kurser, bl.a. hverdagsjura for skoleledere, hvor emnet afgørelser også er blevet behandlet. Side 6 af 6 Fællessekretariatet er endvidere aktuelt i samarbejde med PPR ved at udarbejde et særligt tilrettelagt undervisningsforløb for blandt andet decentrale ledere. Forløbet vil blive delvist obligatorisk og det er målet at klæde de ansatte bedre på til at træffe en juridisk korrekt afgørelse. Det forventes at forløbet vil starte i efteråret Sluttelig kan det nævnes, at Undervisningsministeriet tidligere i samarbejde med Folketingets Ombudsmand har konstateret, at det på landsplan generelt gælder, at skolerne er opmærksomme på de forvaltningsretlige regler og principper, men også at de er usikre på, hvordan og hvornår de skal anvendes. Ministeriet lovede derfor i 2017, at det ville få udarbejdet vejledningsmateriale, der er målrettet skoleledere. Børn og Unge kontaktede Undervisningsministeriet i april 2018 og efterspurgte dette materiale. Undervisningsministeriet har endnu ikke besvaret forespørgslen.