Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side 3 Hvor stor betydning har indretningen i forhold til selvforvaltning....side 4 5. Del konklusion.....side 5 I hvor stort omfang bruger man selvforvaltning i vuggestuen..... side 5-6 Konklusion... side 6 Litteraturliste......side 7 Bilag side 8-10 Bilag side11 1

2 Ind ledning Denne opgave handler om begrebet selvforvaltning og dannelse i vuggestuen. Selvforvaltning er et begreb mange institutioner ofte arbejder ud fra, men virkeligheden ser mange gange anderledes ud. Ofte er ressourcerne ikke tilstrækkelige til at gennemføre en selvforvaltende pædagogik og institutionerne er ikke indrettede med henblik på selvforvaltning. Problemformulering Hvad er selvforvaltning og dannelse i pædagogisk arbejde? Hvor stor betydning har indretning for det selvforvaltende barn? I hvor stort omfang bruger man selvforvaltning i vuggestuen? Metode For at belyse de forskellige begreber og få svar på de spørgsmål jeg stiller i problemformuleringen har jeg valgt at bruge bøgerne Socialisering og habitus af Espen Jerlang og Jesper Jerlang. Selvforvaltning pædagogisk teori og praksis Redigeret af Espen Jerlang samt Psykologisk Pædagogisk opslagsbog af Espen Jerlang og Jesper Jerlang. Jeg bruger også bogen Små børn og de voksne af Lise Ahlmann. Derudover har jeg lavet to observationer, samt en beskrivelse af den stue jeg er i praktik i. Beskrivelse af institutionen Klokkeblomsten er en integreret institution, fordelt på to børnehave grupper med hver ca. 22 børn. To vuggestuer med hver 12 børn. Børnehavegruppen er samlet i den ene ende og vuggestuerne i den anden ende. Klokkeblomsten er 3 år gammel. Der er 3 personaler på hver stue. To pædagoger og en medhjælper, derudover er der en leder, en souschef og en køkken dame. 2

3 Hvad er selvforvaltning: Selvforvaltning handler om børnenes ret til at forvalte det, som de har forudsætninger for at forvalte. 1 Det skal altid ses i lyset af hvilket udviklingstrin børnene befinder sig på. Derfor må vi som pædagoger stræbe efter at de krav vi stiller til børnene er et realistisk krav. Så det bliver en positiv oplevelse for barnet. Selvforvaltning er når børnene bliver inddraget i hverdagens praktiske gøremål. Det skal bygge på frivillighed, så det ikke er en pligt for dem, men det bliver til en følelse af at være med. At høre til. Der er her tydeligt et dilemma mellem det at vi stiller krav, og at det samtidig skal være frivilligt. Som pædagog må vi se børnene som kompetente med ret til at sige fra og stræbe efter at motivere dem så de får lyst til at deltage i de daglige gøremål. For at motivere børnene kan man opmuntre og støtte dem. Stille dem over for overskuelige opgaver. Når børn skal være selvforvaltende i vuggestuen er det samtidigt en del af deres dannelse-socialisation proces hvor barnet udvikles til at være et aktivt og ansvarligt individ. Barnet ses her som subjekt. Modsat tilpasnings-socialisation som går ud på at tilpasse barnet til samfundet. Barnet ses her som objekt. 2 Dannelse Bent Madsen som der refereres til i bogen socialisering og habitus, fremhæver dannelses begrebet, fordi det både har fokus på proces og resultat. Vi som pædagoger kan så hele tiden overveje målet med det pædagogiske arbejde, dvs. at mål og midler ikke kan adskilles. Han har dannelses begrebet som et overordnet begreb, hvor selvforvaltning er en del af dannelsen 3. Selvforvaltning er en proces hvor pædagogen har sat nogle mål for hvordan selvforvaltning skal praktiseresdel konklusion 1 Lise Ahlmann, Små børn og de voksne. 2 Socialisering og Habitus, Espen og Jesper Jerlang side Socialisering og Habitus, Espen og Jesper Jerlang side 432 3

4 Dannelse handler om udvikling. Idealet for mig at se, må være at udviklingen af barnet sker hvor selvforvaltning er i fokus. Hvor barnet har mulighed for have indflydelse på deres eget liv, ved at kunne tage stilling til forskellige problemer, at kunne handle og at tage ansvar. Pædagogisk arbejde må både have proces og resultat med i sine overvejelser så der skabes en helhed i arbejdet. Hvor stor betydning har indretning for det selvforvaltende barn? Som udgangs punkt må indretningen i vuggestuen have til formål at fremme selvforvaltningen så barnet selv tager initiativ til at lege og ikke bliver begrænset i sine udfoldelsesmuligheder. Ofte er rummet fyldt op med møbler, børnemøbler i voksenstørrelse, som har til hensigt at indføre børnene i voksenverden uden at tage stilling om det er nødvendig at fylde rummet op med så mange møbler der frarøver en masse gulvplads, selvom man ved at den gode leg først og fremmest kræver fri gulvplads. Fri gulvplads inspirerer til grovmotoriske lege hvorimod borde og stole, dukke krog, inspirerer til stillesiddende lege. 4 Der skal selvfølgelig være plads til begge dele men for det meste er stuerne indrettet til stillesiddende lege. De fysiske rammer indvirker også på relationen mellem pædagog og barn. En uhensigtsmæssig indretning relaterer ofte i at pædagogen må begrænse barnet i kraft af forbud og indgreb over for vilde lege. Relationen mellem pædagog og barn bliver derfor kontrollerende, konfliktpræget og dømmende. (En slags politimand). Den nære kontakt og tillid der skal være mellem pædagog og barn kan udeblive. Lise Ahlmann stiller følgende krav til indretningen Tydelighed som gør det let for barnet at opsøge aktiviteter, de skal selv kunne finde materialer, legetøj frem og lægge det på plads igen uden at en voksen skal indblandes. Mængden af legetøj er ofte så overvældende at det er uoverskueligt at opretholde orden. Fleksibilitet i indretningen så skabe, skuffer, opbevaringskasser let kan flyttes og derved bruges som rum opdeler i forbindelse med forskellige aktiviteter. Fleksibilitet skal også ses i forbindelse med legetøjet så det kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Udfordringer og inspiration. Rummet skal gennem indretning inspirere til at barnet får lyst til at eksperimentere, afprøve, udforske. For små børn er det særlig vigtigt at 4 Små børn og de voksne, Lise Ahlmann 4

5 have mulighed for at kravle op på noget for at kunne se rummet fra andre synsvinkler og opleve forskellige højder. 5 Pædagogerne skal for hvert rum have klarhed over hvad der ligger til grund for lige præcis den indretning. Derved er man sikker på at få alle tre elementer med i sine overvejelser. Del konklusion Det kan være svært at få et rum til at rumme alle aktiviteter, derfor er jeg tilhænger af en funktionsopdelt indretning, hvor man har mulighed for at have forskellige aktiviteter/lege i gang samtidig uden at de griber forstyrrende ind i hinanden. At legetøj er tilgængeligt og overskueligt bidrager til det selvforvaltende barn. Jeg vil gerne understrege at selvom rummets indretning og de pædagogiske overvejelser opfordrer barnet til at være selvforvaltende er det stadig pædagogen der har ansvaret for barnets udvikling og trivsel. Det er ikke alle børn der magter den frihed et selvforvaltende miljø giver. I hvor stort omfang bruger man selvforvaltning i vuggestuen I forbindelse med min praktik har jeg lavet to observationer for at belyse i hvor stort omfang man har fokus på selvforvaltning. Jeg har lagt de to observationer sammen til én 6. I forbindelse med observationerne har jeg lagt vægt på hvor meget børnene er med i de daglige gøremål såsom, selv at tage tøj af og på, hælde mælk op, øse mad op osv. Samtidig har jeg lavet en beskrivelse af stuens indretning med fokus på tydelighed, fleksibilitet samt udfordringer og inspiration i rummets indretning. 7 Jeg synes der er stor fokus på selvforvaltning i vuggestuen, når man taler om at børnene skal være med i daglige gøremål. En stor del af tiden er børnene med, der bliver givet plads til, at de selv får lov at prøve. Fx at tage tøj af og på. Der bliver taget højde for hvilke udviklingstrin de befinder sig på set i forhold til deres alder. Der er også ting jeg mener børnene kan men som de ikke gør. Fx at dække bord, være mere aktive med at øse mad op. Tiden er en vigtig faktor når man taler om selvforvaltning i vuggestuen, den er der i høj grad mangel på. Hvis man i personalegruppen har defineret begrebet selvforvaltning, mener jeg også det vil være nemmere at arbejde efter, så det hurtigt bliver en del af både pædagogernes og børnenes hverdag. 5 Små børn og de voksne, Lise Ahlmann side 68 6 Bilag 1 7 Se bilag 2 5

6 Indretningen i vuggestuen er ikke specielt indrettet med fokus på selvforvaltning. Rummet er fyldt op med stole og borde i voksen størrelse som ikke lige er til at flytte rundt på. Der er meget legetøj på stuen og det er svært at overskue hvor tingene skal være. Der er ikke meget der appellerer til udfordringer og lyst til at eksperimentere. Det er et område som jeg helt klart mener vuggestuen bør arbejde videre med. Konklusion Jeg mener at vuggestuen hvor jeg er i praktik giver et godt gennemsnitsbillede på hvordan pædagoger arbejder med begrebet selvforvaltning. Der er nogle mangler - især på indretningen af stuen. Det tror jeg er typisk for mange vuggestuer, men der er stor fokus og vilje til at arbejde med selvforvaltning. Et af nøgleordene i det pædagogiske arbejde med selvforvaltning er refleksion. Vi skal have tid til at reflektere over hvad det er vi gør, hvorfor vi gør det, kan vi gøre det på en anden måde, så resultatet bliver bedre og hvad er målet for fremtiden. 6

7 Litteraturliste Espen Jerlang og Jesper Jerlang: Socialisering og habitus 1. udgave, 3. oplag 1997.Kap. 11 Dannelse og selvforvaltning. København Espen Jerlang: Selvforvaltning pædagogisk teori og praksis. Redigeret af Espen Jerlang. 2. udgave, 8 oplag Lise Ahlmann: Små børn og de voksne Kap. 3. Selvforvaltning. Christian Ejlers forlag

8 Bilag 1. nr. 1 af 3 Ved de observationer jeg har lavet er jeg meget opmærksom på at det jeg ser, ikke er ensbetydende med at en anden observatør vil se det sammen. Samtidig er jeg klar over at det er et sprinklet grundlag jeg konkluderer på, men jeg tror på, at det alligevel giver et godt billede af hvordan hverdagen ser ud i vuggestuen. De tal der er skrevet ind i hver rubrik er antal gange hvor barnet enten har haft kontakt med en voksen, selv båret tallerkenen ud eller vasket fingre m.v. H = Hjælp fra pædagogen P = Barnet prøver selv 8

9 Bilag 2. Beskrivelse af vuggestuen efter Lise Ahlmann tre begreber: Tydelighed Der er meget legetøj. Børnene kan hurtig finde noget at lege med, men det er uoverskueligt for dem at lægge tingene på plads. Der foregår mange aktiviteter i samme rum. Fleksibilitet Et meget stort bord med stole til, hvor der kan side ca. 10 børn omkring. Et andet bord med stole til, hvor der kan side ca. 6 børn omkring. Et lille bord i børnehøjde med 4 stole til. En stor høj reol og to mindre reoler. Tre store skabe en vask med skabe under, som er fastmonteret. En hylde og et stort spejl. Én topersoners sofa. Mange af tingene er tunge møbler der ikke lige er til at flytte. Jeg har svært ved at vurdere om legetøjet er fleksibelt, mit indtryk er at det er det ikke. Der findes dukker, bamser, biler, køkkenting, puslespil, bøger og forskelligt baby legetøj og så er der en kurv med klodser. Udfordringer og Inspiration Der er stole der udfordre børnene - til at klatre op og ned på og et spejl. 9