125 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT

Transkript

1 125 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT 8. april

2 Loge nr. 11 Columbus fribrev

3 FORORD I forventningen om en festlig dag, udgives i forbindelse med loge nr. 11 Columbus 125 års stiftelsesdag, nærværende jubilæumsskrift. Dette er blevet til ved et tilbageblik i Logens arkiver, der minutiøst er blevet endevendt og gennemgået, samt ved ældre Brødres erindringer og fortællinger, hvorefter særlig markante eller bemærkelsesværdige begivenheder i Columbus daglige virke gennem årene, er blevet udvalgt til fremdragelse for samtidens Odd Fellow Søskende. De i nærværende jubilæumsskrifts referater og fortællinger fra loge nr. 11 Columbus arbejde og virke gennem de seneste årtier er således kun et lille uddrag af det fyldige åndsliv og broderskab der i hele Logens 125 års eksistens har samlet og styrket fællesskabet. Dels mellem egne Brødre, men i høj grad også ved samarbejde og samkvem med andre Odd Fellow Søskende. Mit ønske vil derfor være at vi også i fremtiden må have samme fællesskab og ånd til inspiration og efterlevelse for nye generationer af Søstre og Brødre så vor fælles arv kan videreføres til menneskehedens forædling. Ove Kryger Rasmussen. Overmester. Dragør, April 2009 Loge nr. 11 Columbus. 3

4 Odd Fellow Ordenen. I.O.O.F I.O.O.F. står for The Independent Order of Odd-Fellows (Den uafhængige Orden af Odd Fellows). Det engelske ord "Odd" har mange betydninger, og ordenen er så gammel, at man ikke med sikkerhed kan fastslå den egentlige betydning af forbindelsen: Odd-Fellow. Filologerne er dog enige om, at oversættelserne "snurrige, mærkelige, underlige, anderledes fyre", såvel som en lang række andre, mere eller mindre sandsynlige oversættelser, er ukorrekte. Muligvis stammer ordet "Odd" fra ordet "oath" (ed), og da "fellow" er det samme som det danske ord "fælle", vil en rimelig oversættelse kunne være: Edsfæller. Den oprindelige gamle Odd Fellow Orden startede i England, præcist hvornår vides ikke. Oprindelsen er hyldet i fortidens mørke, men forfatteren Daniel Defoe omtaler i første halvdel af det 17. århundrede et selskab af Odd Fellows, og i "Gentleman's Magasin" fra 1745 tales der om loger af Odd Fellows som et sted, hvor man kan tilbringe behagelige og forfriskende aftener. Man har på et museum i den skotske by Hardwich fundet et, på pergament, udstedt brev til et Odd Fellowselskab. Dette fribrev er dateret 7. maj, 1643, og indeholder en antydning af, at selve Ordenen er grundlagt 5. februar Men måske skal man endnu længere tilbage i tiden. Hvornår Ordenen, i hine tider i England, begyndte sit virke, finder man næppe nogensinde ud af, idet det måske ligger så langt tilbage i tiden, at al kommunikation foregik mand og mand imellem. 4

5 Ordenens udspring findes dog utvivlsomt i de hemmelige selskaber, der eksisterede i de allerældste tider, som havde formål og skikke ikke ulig vore. En af de første opgaver for de hemmelige selskaber var at bringe menneskeheden den rette forståelse af guddoms-begrebet. Dette var for dem grundlaget for et menneskeværdigt liv. Dernæst fulgte naturligt trangen til beskyttelse af personlig frihed, liv og ejendom. Efterfølgende dannedes: Prætorianernes samfund i romertiden, ridderordenerne i middelalderen m.fl. Også trangen til at hjælpe og støtte i livets mange forskellige vanskelige forhold kom snart ind i selskaberne. Derfra udsprang sikkert Druideordenen, Frimurerordenen og Odd Fellow Ordenen. Odd Fellow Ordenen, som vi kender den i dag, kan vi takke Thomas Wildey for. Thomas Wildey Thomas Wildey blev født i London d. 15. januar Hans forældre var fattige, og han tilbragte sin barndom i små kår. Da han var 5 år gammel, blev han sendt i en borgerskole, der kun kunne byde ham en beskeden uddannelse. Som 14-årig forlod han skolen og kom i smedelære. Thomas Wildey blev en dygtig håndværker og udviklede sig både fysisk og åndeligt til en stærk personlighed. Han blev optaget i Odd Fellow Ordenen i Loge nr. 17. i London City. Logen valgte ham som 23 årig, da han havde beklædt samtlige underembeder, til Overmester. Han blev valgt, ikke blot på grund af hans usædvanlige iver og flid som embedsmand, men også som en almindelig vellidt Broder. Thomas Wildey stiftede en ny loge i Londons udkant, Loge nr. 38 Morgenstjernen. Han blev enstemmigt valgt som denne loges Overmester og beklædte dette høje embede tre gange, i de 10 år han var medlem. 5

6 Den 30. juli 1817 sagde Thomas Wildey farvel til sit fædreland og indskibede sig til Amerika. Han ankom til Baltimore d. 2. september 1817 og energisk som han var, søgte han straks arbejde, og fandt det også. På det tidspunkt, var der imidlertid udbrudt gul feber i Baltimore. Den bydel, Fells Point, hvor broder Thomas Wildey havde slået sig ned, led værst under den ødelæggende sygdom. Tro mod sin natur fik dette ham dog ikke til at tabe modet. Han hjalp, hvor han kunne, uden at tænke på sin egen sikkerhed. Han undgik lykkeligvis selv at blive smittet af den dødelige sygdom. Det følgende år stiftede Thomas Wildey bekendtskab med landsmanden John Welch, der ligesom han selv var Odd Fellow fra England. Han talte med ham om at indføre Ordenen i Amerika, og John Welch bifaldt med begejstring planen om at stifte en Loge. Efter forgæves at have søgt ligesindede blandt deres John Welch bekendte, indrykkede de en annonce i den offentlige presse for at eftersøge brødre. I avisen Baltimore American kunne læses følgende annonce: Opfordring til alle Odd Fellows! Nogle medlemmer af Odd Fellow Ordenen, som agter at danne en Loge, opfordrer herved andre brødre om tilslutning. Mødet vil finde sted den 2. marts 1819, aften. Denne annonce blev indrykket i næsten en hel måned. Men det gav ikke tilstrækkelig tilslutning, nemlig kun 2 personer indfandt sig, som gik ind for forslaget. Derved var det absolut nødvendige antal af 5 medlemmer til dannelse af en Loge ikke opnået. Derfor blev annoncen indrykket endnu en gang i den samme avis, 27. marts 1819, og denne gang bragte annoncen det ønskede resultat. Den 13. april 1819 mødtes følgende mænd: John Welch, John Duncan, John Cheatteam og Richard 6

7 Ruschwort med broder Thomas Wildey i dennes bolig, hvor de rådslog om dannelsen af en Odd Fellow Loge. Den 26. samme måned blev planen ført ud i livet. Washington Loge nr. I. blev stiftet. På denne måde stiftedes den første Loge i Amerika, og Ordenen, som i dag er kendt som "Den uafhængige Odd Fellow Orden", blev derfra udbredt over hele jorden. Hvorfor en "hemmelig" Orden? Historisk har Ordenen jo sin oprindelse i tidligere århundreders utrygge samfundsforhold. Dens udspring skal søges i sammenslutninger af arbejdere ved middelalderens store kirkebyggerier, hvor formålet var at yde medlemmerne gensidig hjælp ved sygdom, arbejdsløshed, forfølgelse og ved forsørgelse af enker og børn. De utrygge forhold dengang gjorde, at sådanne sammenslutninger måtte være hemmelige. Derfor benyttede man sig af særlige pasord og tegn for at sikre, at man kunne mødes uden indblanding af fremmede. I dag er hverken Ordenens formål eller arbejde i øvrigt hemmeligt. Kun de fra ældre tid bevarede pasord, tegn og symboler, som indgår i gradritualerne, holdes hemmelige. Dette er fordi de løsrevne fra deres sammenhæng, kan give anledning til misforståelser. Der foregår absolut intet, som ikke tåler dagens lys - tværtimod. Men udenforstående har ingen forudsætning for at forstå Ordenens skikke og ceremonier, fordi disse må opleves som en helhed. Derfor har medlemmerne tavshedspligt. Det rituelle arbejde forudsætter alvor og respekt. I de forrige århundreder var det Odd Fellow Ordenens gerning at organisere hjælp og bistand til de syge og trængende. Det var, blandt andre Ordenen, der ved sin virksomhed i det små viste, at den samaritane gerning, som nu udføres af staten og af hele samfundet, kunne praktiseres. Ordenen skrev som ordre til samtlige sine Loger verden over: Vi befaler Eder at besøge de syge, begrave de døde, hjælpe de trængende, støtte enkerne og opdrage de forældreløse børn. 7

8 Denne smukke opgave blev måske en del af grundlaget for fremkomsten af sygekasser, begravelseskasser, plejeforeninger, asyler og alle de andre samaritane virksomheder, som fungerer i vort samfund i dag. Thomas Wildey Til afrunding kan man sige, at Odd Fellow Ordenen ved sit virke gennem tiden, har været inspirationskilde til en del af samfundsudviklingen. 8

9 Fra det Berckentinske Palæ år 1755 til Odd Fellow Palæet år Odd Fellow Palæet, eller som det hed, da det blev bygget, Det Berckentinske Palæ og senere Det Schimmelmannske Palæ og derefter Aktieselskabet Koncertpalæet, er opført i år 1755, af Greve August von Berckentin, født den 8. december Efter Greve August von Berckentins død i 1758, indlogerede Geheimeråd Heinrich Carl Lensgreve Schimmelmann sig i palæet i 1761, og overtog det nogle år efter, inklusive inventar, for en pris af Rigsdaler. Palæet har således igennem tiderne til år 1900, hvor Odd Fellow Ordenen købte bygningen, været beboet af aristokratiet, med en ikke ringe betydning for det danske politiske og selskabelige liv. De Københavnske Odd Fellow Loger og Lejre under Den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark IOOF, købte i forening den 30. august 1900, Aktieselskabet Koncertpalæet, som det hed på det tidspunkt, for det dengang ikke ubetydelige beløb kr , - med en udbetaling på kr , - I købekontrakten betingede sælgeren sig, at køber Til værn for det fortsatte fremme af musiklivet, skulle bevare den store koncertsal med garderobe i endnu 10 år til eventuel udlejning til koncertbrug, hvorhos denne servitut kunne bortfalde ved ildsvåde. Hermed Kom Palæet på nye hænder og blev til ODD FELLOW PALÆET. Palæet i København har således været hjem for de Københavnske Loger og Lejre i 109 år og betragtes som Odd Fellow Ordenens hovedsæde i Danmark. Katastrofen indtraf i 1992, hvor Odd Fellow Palæet brændte. Mange værdier blev reddet, men mange værdier gik desværre også tabt. Palæet blev i årene herefter genopført og fremstår nu igen som før branden, dog kunne koncertsalen ikke genopføres af blandt andet økonomiske årsager. Med godkendelse fra fredningsmyndighederne blev ansøgning om ophævelse af fredningen af koncertsalen indgivet og tiltrådt af Miljøministeriet. Det er en stor glæde, at Odd Fellow Palæet i dag igen fungerer godt for loger og lejre og ligeledes for virksomheder og organisationer, der som tidligere, kan afholde møder og fester m.m. i det gamle Palæ. Informationskilde: Historisk skrift om Odd Fellow Palæet udgivet år

10 Loge nr. 11 Columbus stiftelse og historie Som ved alle jubilæer, fødselsdage og lignende er der altid en start og her er det starten på Loge nr. 11 Columbus under Odd Fellow Ordenen, som vi vil skrive om. Logens stiftelse er altid tilskrevet broder Julius Meyer født den 8. juli 1847, Logens første Overmester. Men går man ned i annalerne, ser man - godt nok på broder Julius Meyers initiativ - at det var 5 brødre der mødtes mandag den 28. januar 1884 i Odd Fellow Hjemmet, Nørre Voldgade 23. København K hvor man blev enige om at danne en Odd Fellow forening, der fik navnet Det Gode Håb. De 4 ud af de 5 stiftere var alle Brødre i Loge nr. 3 Nordstjernen, medens den 5. havde afgangskort fra samme loge. Til formand eller som præsident, som det hed dengang, blev broder Julius Meyer valgt. Han var på det tidspunkt 29 år og var kommet tilbage til Danmark efter et ophold i USA, hvor han i New York skulle have været aktiv i flere loger, herunder Overmester i Loge nr. 211 Kong Salomon, Eksmester i Loge nr. 337 Admiral og sluttelig medlem af Loge nr. 341 Andrew- Johnson. Ved mødet den 28. januar 1884 blev linjerne lagt og efter flere ugentlige møder, hvor flere Brødre blev optaget i foreningen, blev man ved mødet den 18. februar 1884 enig om, at kalde den nye Loge for Columbus. Intet om hvorfor. Ved mødet den 25. februar 1884 var der efterhånden optaget 16 medlemmer alle Odd Fellows, hvorfor det blev besluttet ikke at optage flere Odd Fellows som medlemmer, men udelukkende folk udefra. Dette fortsatte man med uge efter uge og den 31. marts 1884 var der efterhånden 37 medlemmer af Det Gode Håb. Samme dag den 31. marts 1884 meddelte Præsidenten, Julius Meyer, at han fra broder Distrikt Deputerede Storsire, A. Holck fra den Suveræne Storloge havde modtaget en skrivelse, i hvilken det blev meddelt, at fribrevet for Columbuslogen var blevet bevilget. 10

11 Det pågældende Fribrev er udstedt i Baltimore, USA, den 12. marts 1884 og underskrevet af broder Storsire, Eric J. Leech og kontrasigneret af broder Storsekretær Theo. A. Ross. Fribrevet er i øvrigt det sidste Fribrev fra USA, der er udstedt til en dansk Loge. Efter beskeden om, at der var udstedt et fribrev til Columbuslogen blev det blandt medlemmerne i Det Gode Håb besluttet, at Logens installation skulle finde sted den 8. april 1884 på Kong Christian d. IX s 69-årige fødselsdag. Kong Christian d. IX kendt som Europas Svigerfader. Ved det sidste møde før institueringen af Columbus et møde der fandt sted den 4. april blev der fortsat optaget medlemmer i Det Gode Håb således, at medlemstallet kom op på i alt 48 medlemmer bestående af Odd Fellows fra andre Loger og medlemmer udefra. Den 8. april 1884 blev Loge nr. 11 Columbus, installeret af broder distrikt deputeret storsire A. Holck. Da broder Julius Meyer var den eneste, der var berettiget til at føre forsædet, blev han da også valgt som Logens første Overmester for den indeværende termin til udgangen af juni måned. Terminerne var nemlig dengang halvårlige. Fra januar til juni og fra juni til december inklusive. Installationen forløb i øvrigt ikke gnidningsløst, fordi der herskede en del misstemning blandt de ældre Loger, idet flere Brødre var blevet optaget som medlemmer i Det Gode Håb. Dette affødte en del protester på selve stiftelsesdagen. Protesterne blev afvist på det energiske af broder overmester, Julius Meyer. Efter installationen af Logens embedsmænd blev der foretaget ballot over de 48 personer, der allerede var medlemmer, samt yderligere 5 nye medlemmer. Alle blev godkendt, hvorefter man skred til indvielse af samtlige 53 brødre. En indvielse, der strakte sig fra kl til kl , kun afbrudt af frokost. Man fik dog gennemført de mange indvielser og dagen sluttede på en mere fornøjelig måde, efterfulgt af en aften som forløb på den smukkeste og værdigste måde. 11

12 Fra juni 1884 trådte den af Storlogen vedtagne Grundlov i kraft, ligesom terminerne blev ændret til helårlige, nemlig fra den 1. april til den 31. marts. Broder Julius Meyer blev igen valgt som Overmester i Loge nr. 11 Columbus og skulle nu få den nye loge op at stå. Dette skete ikke uden sværdslag, idet flere af Brødrene dels fra egen Loge, men også fra andre Loger førte en indbyrdes krig. En krig mod den unge Loge krydret med heftige replikskifter, beskyldninger i anonyme breve til Brødre og sågar læserbreve både anonyme og underskrevne - i det daværende Dagens Nyheder. Alt blev forelagt Anklageudvalget, der ud fra mængden af klager må have haft en travl tid. Udover at føre krig mod andre Loger og indbyrdes blandt Brødrene fik man også tid til at optage og indvie nye Brødre, idet terminen den 31. marts 1885 nu endte med et medlemstal på 83 Brødre. Kassebeholdningen var på kr. 4449,91 og Enkefonden kr. 2716,45. Der var i understøttelse udbetalt kr. 200,00 og i sygehjælp kr. 36,00. I logens 3. termin, der løb fra den 1. april 1885 til den 31. marts 1886 blev broder Victor Petersen valgt til Overmester og overtog en fortsat urolig loge, idet der oftest var rivninger imellem Brødrene og nu broder eksmester Julius Meyer. At det var slemt, kan man læse i blade fra Columbuslogens historie, hvor det lyder således: Vi ville i nærværende lille Skrift ikke opfriske Begivenhederne fra Efteråret 1885 i deres Enkeltheder, de ere sandelige ikke lystelige. Resultatet blev Misfornøjelse på forskjellige Punkter. Et udvalg resignerede, Undermesteren resignerede og forlangte Afgangskort da han ikke følte sig tilfreds ved at være Stormester, og selve Stormesteren for Ordenen i Danmark stod man i fare for at miste, en Misere, der ikke indtraadte; Grunden dertil var broder eksmester Julius Meyers død den 25. november Efter broder Julius Meyers død kom Columbus ind i en roligere gænge/smult vande, hvor en mængde arbejde, der før var blevet obstrueret på grund af kiv, nu blev gennemført til Logens bedste. Endvidere blev der i bedste forståelse mellem Storlogen og de forskellige Loger afholdt en Sørgeloge til broder Julius Meyers minde, ligesom der blev samlet ind til hans enke og børn således, de kunne tage tilbage til Amerika med et ikke ubetydeligt beløb. Broder Julius Meyer selv blev begravet på den Mosaiske Kirkegård i Møllegade, København N. 12

13 Loge nr. 11 Columbus fik i øvrigt af Storlogen sin første alvorlige tilrettevisning i anledning af broder Julius Meyers død, idet Enkefonden efter Logens skøn blev lidt afkræftet efter at have hjulpet fru Meyer og børnene. Logen besluttede så af sin kasse, at erstatte det af Enkefondens udtagne beløb, hvilket den ikke måtte. Derfor tilrettevisningen fra Storlogen. Den 25. november 1925 på 40 års dagen for broder eksmester Julius Meyers død blev der på den Mosaiske Kirkegård i Møllegade, København N. afsløret et mindesmærke rejst af taknemlige Brødre fra Loge nr. 11 Columbus. Mindesmærket på Mosaisk Kirkegård i København som det fremstår ved dette 125 års jubilæum. I de følgende år voksede Columbus støt og roligt med mange Brødre og kunne derfor også blive Moderloge for andre Loger rundt i omegnen af København. I det herværende festskrift har vi så forsøgt at fremlægge en del af de mest markante arbejder og begivenheder Logen i de efterfølgende år har gennemlevet. 13

14 Under et af de første møder i redaktionen for udgivelse af et festskrift til vor 125 års jubilæum blev vi enige om, at vi ville udfinde en tidligere Broder, der havde været med fra begyndelsen altså, var blevet optaget i Broderloge nr. 11 Columbus i Han skulle trækkes tilfældigt ud af vores medlemsarkiver og ved lodtrækning blev broder Adolf Valdemar Gøtsche valgt. Broder A.V. Gøtsche var en spændende herre. Bare ved at læse det udfærdigede Spørgsmåls-skema med underteksten; Kun ved omhyggelig Undersøgelse kan Du skælne mellem Ret og Uret, som skulle udfyldes af kommende Brødre, fanger hans oplysninger straks interesse: Navn: Fødested: Fødselsaar og Dato: Hvilken undervisning har De nydt: Hvilken Uddannelse har De faaet i Deres Ungdom: I hvilke Byer har De tidligere Levet og i hvilke Stillinger: Adolf Valdemar Gøtsche Abbenæs for Næstved 1856, den 1st. Januar Skoleundervisning i De danske Vaabenbrødres Skole i aarene Uddannet til Militær paa Hærens Elevskole i aarene Uddannet til Lieütenant på Officersskolen i Aaret I Aalborg som Underofficer. I Viborg som Lieütenant. I Serbien som frivillig Lieütenant deltaget i Felttoget med Tyrkiet på rejser i Mellemeuropa, Rusland og Amerika. I Nisch, Sydserbien , som tolk og Clerk i det engelske Consulat , som Tolk paa Reiser i Orienten København 1882 indtil Dato, som Assistent i Orlogsværftets Kontorpersonale. 14

15 Nuværende Stilling, Næringsvei o.s.v.: Assistent paa Lieütenant i Kjøbenhavns Væbning og Orlogsværftets Kommandørkontor. Er De gift?: Har De hidtil tro opfyldt Statens love?: Har De nogensinde været tiltalt for nogen vanærende handling?: Har De tidligere meldt Dem til optagelse i Ordenen?: Er De i stand til at yde de i bilovene bestemte bidrag til logen?: Ja. Ja. Nej Nej Ja Hr. Gøtsche besvarer og underskriver ovennævnte i Kjøbenhavn den 20. april 1884 samtidig med, at han erklærer, at jeg har besvaret omstaaende spørgsmål sandfærdig og efter min bedste Overbevisning bevidner jeg ved min egenhændige Underskrift. Endvidere underskriver han samme dato en erklæring om, at han ønsker optagelse i den uafhængige Orden Odd Fellow Independent Order of Odd Fellow og at han uden hverken forfængelig Nysgjerrighed, uren Egennytte eller nogen som helst anden uhæderlig Hensigt har bevæget ham til dette Skridt, men udelukkende Attraaen efter at høre til et BroderForbund. Den 13. maj 1884 blev hr. A.V. Gøtsche som nr. 63 indviet i Loge nr. 11 Columbus, sammen med 3 andre brødre således, at der denne dato i nr.11 Columbus, nu var i alt 66 brødre. Broder A.V. Gøtsche blev således indviet i Logens 1. termin, men allerede i 9. termin den 19. februar 1892 afgik han ved døden efter 15 måneders sygeleje og kun 36 år gammel. Broder A.V. Gøtsche var tjenestegørende i Viborg i 29. bataljon som sekondløjtnant og meldte sig som 20-årig til den serbiske hær i kampen mod Osmannerne. Han deltog i felttoget i et år, hvorefter han drog ud i verden til bl.a. Rusland og Amerika. Da han kom hjem til Danmark igen i 1882 som 15

16 26-årig tog han ophold i København, hvor han boede på Rosendalsvej (nuværende Slagelsesgade, København Ø) i nr. 10. Her mødte han sin hustru, Caroline Amalie Christensen, 23 år, der ligeledes boede på Rosendalsvej, men i nr. 8. De blev gift den 23/ i Slotskirken og flyttede herefter til Olufsvej, København Ø, hvor de boede indtil Broder A.V. Gøtsche, der efter sin hjemkomst til Danmark var blevet ansat i Søværnet på Orlogsværftet som kontorist, søgte og blev ansat som politibetjent i Søværnets politikorps og gjorde herefter fra 1886 tjeneste i Nyboder Politi, der var blevet oprettet i Nyboder by havde på det tidspunkt status som en storby med et areal på 13,8 hektar og med et indbyggerantal på ca personer. Til sammenligning havde Århus på samme tidspunkt kun et indbyggerantal på personer, så at der var brug for et korps i Nyboder til at opretholde ro og orden var uomtvisteligt. I kraft af sin stilling som politibetjent flyttede familien Gøtsche i 1886 ind i Nyboder, hvor de først boede i Nyboders tidligere drengeskole og senere i Krokodillegade og i 1889 i Vildandegade 12. Han blev i 1891 udnævnt til politiassistent og flyttede i den anledning ind i Rævegade nr. 8-9, der også fungerede som politistation/politivagt. Som nævnt døde broder A.V. Gøtsche som 36-årig den 19. februar 1892 af mavecancer og blev den 26. februar 1892 begravet fra Holmens kirke og bisat på Holmens kirkegård. Han efterlod sig foruden sin hustru også 2 børn, datteren, Paula Christiane Gøtsche født den 16. april 1888 og sønnen, Knud Valdemar Gøtsche født den 4. december I Odd Fellow Bladet 1892 nr. 9 er der en levnedsbeskrivelse og nekrolog af/over broder A.V. Gøtsche og skrevet af hans Overmester broder Carl Petersen ligesom, der i Politiken for den 20. februar 1892 er en notits omkring broder A.V. Gøtsche s død. Også her beskrives broder A.V. Gøtsches eventyrlige liv, hans rejser og hans deltagelse i den serbiske krig mod Tyrkiet. Heriblandt at han skulle have modtaget en serbisk tapperhedsmedalje og erindringsmedalje. Man har fra jubilæumsudvalgets side rettet henvendelse til det Serbiske Krigsministerium 16

17 via herværende Serbiske Ambassade for at få uddybet baggrunden for tildelingen af disse medaljer, men desværre uden resultat. Det Serbiske Krigsministerium beklager nemlig ikke at have fuld kontrol over tildelte medaljer så langt tilbage som i tallet og specielt på grund af borgerkrigen i 1990 erne, hvor ministeriet blev udsat for luftbombardementer. Broder Gøtsche var en energisk Broder. Allerede i foråret 1885 blev han valgt til Logens broder Sekretær, hvilket embede han virkede i fra den 1. april 1885 til den 31. marts I marts 1887 blev han valgt til Logens Overmester og dette uden at have passeret Undermesterstolen. Det følgende år passede han sit embede som Overmester, men kun i ét år fra den 1. april 1887 til den 31. marts 1888, idet han ikke ønskede genvalg. Han havde nemlig travlt med sine private gøremål, idet han den 3. januar 1885 udgav et ugeblad, Soldatervennen, som han selv redigerede fra sin bopæl på Olufsvej 34, København Ø., og med ekspedition på Amagertorv 14, 2. sal over gården. Soldatervennen blev forelagt publikum i håbet om, at det måtte finde en venlig modtagelse, såvel blandt landets tjenestegørende militære som blandt dem, der engang havde båret uniform. Bladet udkom en gang om ugen i abonnement og i løssalg til 7 øre pr. nr. og indeholdt dels oplysninger om de avancementer de forskellige officerer i værnene opnåede og dels små historier fra garnisionsbyerne og dels oplysninger om de øvelser de forskellige værn gennemgik. Endvidere var der oplysninger om fremmede magters militær deres styrkeforhold og nyanskaffelser ligesom der var noveller fortrinsvis skrevet af redaktøren og altid med en vinkel til det militære. At broder A.V. Gøtsche var en flittig Broder i vor Loge kan ses ved, at han i Soldatervennen inviterede alle til at besøge ham i redaktionen, men ikke om tirsdagen, hvor der jo var møde i Logen. Bladet udkom kun i et kvartal, idet allerede den 28. marts 1885 ved udgivelsen af nr. 13 af Soldatervennen oplyste udgiveren, A.V. Gøtsche, at tilslutningen til foretagendet ikke havde været så stor i armeen, at bladet blot tilnærmelsesvis havde kunnet betale sig. Mellem linierne kan man dog udlede, at Krigsministeriet ikke har været begejstret for udgivelsen af bladet i hvert 17

18 fald ved privat initiativ, og at udgiveren blot håber, at udgivelsen af bladet dog har udrettet noget i dette sit første og sidste kvartal. Efter at have udgivet Soldatervennen skrev og udgav broder Gøtsche i 1888 en bog om Odd Fellow Orden med titlen Hvad er Odd-Fellow-Ordenen? En kort fremstilling af Ordenens organisation, væsen og virksomhed. Bogen, der er på 32 sider, er forsynet med et forord af daværende Storsire, broder A. Holck, der kan anbefale skriftet til enhver, som ønsker at få et indblik i vor Ordens væsen, organisation og virkemåde, der er fremstillet fuldstændig korrekt. Lørdag den 5. januar 1889 udgav A.V. Gøtsche ugebladet Gazetten, Illustreret Nyhedsblad og Ugerevue, fra Klosterstræde 24. Bladet havde til formål at illustrere ugens sidste nyt, særlig politinyheder og at bringe en livlig Kjøbenhavner-revue med billeder i texten, kriminalnoveller og referater af retssager. Alt til en pris af 1,25 kr. i kvartalet eller 10 øre pr. nummer. I tredje udgave bekendtgør redaktøren, at Gazetten skal være et sidestykke til det berømte amerikanske blad Police Gazette om end i en noget formindsket og efter vore hjemlige forhold afdæmpet skikkelse. Endvidere at man nu vil lukke op for sporten og starte med Athletsporten. Udover de nævnte tiltag indeholder Gazetten annoncer fra københavnske forretninger, der forhandler underbeklædning, fodtøj, kakkelovne og Guld-uhre på afbetaling m.v. Annoncerne modtages á 15 øre petitlinjen i annonceekspeditionen på bladet. A.V. Gøtsche er redaktør og udgiver af Gazetten i et halvt år nemlig fra den 5/ til den 22/ og derefter kun som redaktør det følgende år til den 6/ A.V. Gøtsche bliver herefter syg og dør som nævnt i februar 1892 efter et langt sygeleje. Det har fra jubilæumsudvalgets side ikke været muligt, at finde A.V. Gøtsche efterkommere formentlig på grund af, at hans enke må fraflytte tjenesteboligen i Nyboder, ligesom der foreligger den mulighed, at hun bliver gift igen og tager sin nye mands navn. Det havde nemlig været jubilæumsudvalgets intention, at invitere efterkommere af broder A.V. Gøtsche med til Logens 125 års jubilæumsfest, men således skulle det ikke være. Desværre. 18

19 Logens historie i læst i protokollerne. I begyndelsen af 1931 kunne Loge nr. 11 Columbus glæde sig over et medlemstal på 201 Brødre. Men op til 1934 stagnerede tilgangen af nye Brødre, samtidig med et dalende medlemstal. Logen kunne i 1934 således præstere 184 Brødre, hvad der dog ikke kan siges at være så ringe endda. Samfundet ude omkring, der jo er kilden til medlemstilgangen, har til alle tider påvirket interessen for Ordenen. Stor arbejdsløshed, depression, krige og armod, fattigdom, sociale skævheder og manglende sikkerhedsnet under familien havde stor betydning for tilslutningen i begge retninger. Der er dog på sigt en opadgående kurve for tilgangen af nye Søstre og Brødre op til vore dage. Medlemstallene er ikke løbende blevet nedfældet i disse år, men det blev derimod mødeaktiviteten, hvorfor det kan nævnes at der i 1931 var en gennemsnitlig møde procent på 60 Brødre for dette år, hvilket svarer til ca. 30 % fremmøde. Det laveste antal mødende Brødre forekom i årene 1935 og 1938 med et gennemsnitligt fremmøde på 25%. Der var dog nogle højdepunkter der har haft Brødrenes særlige bevågenhed og som hævede gennemsnittet ganske betydeligt. I 1934 blev indsættelsen af nyvalgte og udnævnte embedsmænd overværet af 80 Brødre. Denne dag blev dog klart overgået den 8. april 1941, da Logens Stiftelsesdag blev festligholdt i Riddersalen med ikke mindre end 177 fremmødte Brødre. Ved loge nr. 11 Columbus 50 års Stiftelsesfest i 1934 deltog ikke mindre end 300 gæster og Brødre. Igennem årene har antallet af Brødre været meget svingende, det højest registrerede antal Brødre var i år 1924, hvor Logen var oppe på ialt 219 Brødre. Den 15. februar 1924 afgav vor Loge et antal Brødre til Odd Fellow Foreningen Danevang. Foreningen Danevang startede med at have hjemsted i Holte men blev først den 26. februar 1961 installeret som Loge nr. 80 Danevang, som vi er Moderloge til. Logen har i dag hjemsted i Odd Fellow Gården "TAX", i Bagsværd. 19

20 Som følge af det store økonomiske krak i slutningen af 1920 erne, faldt den normale verdenshandel fuldstændig sammen. Arbejdsløsheden florerede overalt med dybt tragiske følger for utallige familier. I Loge nr. 11 Columbus nedsattes i 1931 et udvalg bestående af syv medlemmer der fik til formål at undersøge mulighederne for at oprette en institution indenfor Ordenen, der skulle afhjælpe arbejdsløshed blandt Ordenens medlemmer. Forslaget vandt genklang blandt Logerne og året efter oprettede Storlogen Erhvervsrådet, der fik kontor i Palæet i Bredgade og som til en start skulle være aktivt i København, på Sjælland og Lolland Falster. Samtidigt bevilgedes 600 kr. til det gode formål. Befolkningens sociale sikkerhedsnet var ikke særligt finmasket. Derfor har interessen for Brødrenes familier altid været et emne for Logernes arbejde. Et emne der altid har påkaldt sig stor interesse er enker efter afdøde Brødre. I 1934 behandledes et fremsat forslag om Enkeværger. Dette blev stærkt debatteret gennem flere møder, men endeligt bestemt til henlæggelse, indtil man havde set resultater fra ordningen prøvet i andre Loger. Enkeudvalget havde da i 1938 registreret at der fra tidligere Columbus Brødre var 48 enker i alderen fra 45 til 82 år. Logen har igennem årene doneret mange økonomiske midler til velgørende formål, heriblandt målrettede beløb til Logens enker. Således efter afdøde broder T. A. Friis blev der i januar 1931 oprettet et legat på 2034,03 kr., hvoraf renteafkastet skulle tilfalde Enkefonden. Boligfonden var også et emne som påkaldte sig opmærksomhed, ligeledes i 1931 oprettede enken efter afdøde broder Oluf M. Kofoed, et legat på kr. hvoraf renterne skulle tilfalde Boligfonden. Året efter gav Columbus Logens Boligfond anledning til en diskussionsaften, hvor der fremsattes forslag om bygning af et hus beregnet til vore ældre brødre og enker. Bygningen skulle ifølge forslaget stå færdig, ved Logens 50 års Stiftelsesdag to år senere, i Den foreløbige afslutning på aftenen blev, at man ventede med at bygge til man havde flere penge. 20

21 Mange donationer tilgik denne fond gennem årene fra Columbus Brødre og fonden blev større. Et markant tiltag fra Boligfonden side var da det i 1941 blev kundgjort ved daværende broder eksmester M. Arentoft at Boligfonden nu træder i virksomhed og begyndte uddeling af huslejehjælp til ældre Brødre. Broder Eksmester blev behørigt takket for sit store og uegennyttige arbejde han igennem mange år havde ofret på denne sag. Herudover blev der givet gaver til Logen af taknemlige Brødre ved særlige lejligheder. For eksempel gav tidligere Columbus broder Ebert ved Logens 50 års Stiftelsesfest i 1934, en jubilæumsgave på kr. Broder Ebert blev på et tidspunkt overført til Loge nr. 23 Christian IV på Amager i det byggeri han selv tidligere var bygmester for. Broder eksmester C. Udsen markerede sine mange år i Logen i 1936 med 35 år i Loge nr. 11 Columbus, med en erindringsgave på kr. Ligesom broder Holger Nielsen i 1941 og 1942 skænkede Logen kr. Alle disse midler var bestemt til støtte for Logens trængende Brødre og velgørende formål. Det var ikke alle gaver til Logen givet af Brødrene der var pengemidler. Også mere håndfaste ting såsom inventar, ejendom og kunstgenstande tilflød Loge nr. 11 Columbus, af taknemlige Brødre. Andetsteds i dette Jubilæumsskrift omtales gaver som Overmesterhammeren og Undermesterens timeglas skænket af broder Albanius Kongsbøl i glæde over sin gang i logen. Ligeså har broder A. C. Nielsen i 1932 skænket logen dens nuværende og i brug to ballotkasser. En meget markant gave blev i 1942 skænket af billedhuggeren, broder Jens Jacob Bregnø, skænket i taknemlighed, som tak til Logen og dens Brødre for besøg i hans hjem og hjælp under sygdom. Denne gave bestod i tre pragtfulde billedværker der var bestemt til opstilling på Enrum ved Vedbæk. Billedværkerne var sandstensfiguren Herkules, den hvide marmor skulptur Aslaug den danske Venus, og ligeledes i hvidt marmor Legende pige. 21

22 Nok skal man ikke kun vurdere en gave økonomisk, men det blev dog gjort i dette tilfælde, hvor den anslåede værdi blev sat til kr. Gaven gav anledning til at Logen arrangerede en fællesudflugt med damer til Enrum, hvori 90 personer tog del. I 1924 tildeltes for første gang i Loge nr. 11 Columbus Ordenens Hæderstegn for 40 år. Hædersbevisningen gik til broder Charles Leisner, der var en af de Brødre der var med til stiftelsen af Logen i Broder Charles Leisner fungerede som Overmester i terminen Broder L. M. Moritzon, der i 1884 ligeledes havde været med til at stifte Columbus opnåede også som den første Ordenens Hæderstegn for 50 år. Han blev siden udnævnt til æresmedlem og døde i 1933 i en alder af 83 år. L. M. Morizon fungerede som Overmester i terminen Det er ikke forundt så mange brødre at kunne opnå at opleve tildelingen af Ordenens Hæderstegn for 60 års tro medlemskab. Men det gjorde som den første broder William Andersen i Det var dog lige før det var lykkedes at nå endnu videre da broder William Andersen først døde i 1953, fem år senere. I 1933 oprettedes en Stambog over alle Logens Brødre. Dette kartotek blev det pålagt broder Undermester at føre og opbevare. Alle Brødre var hver for sig nogle personligheder. Nogle fik dog flere ord med på vejen, således ved broder eksmester A. N. Petersen, der efter flere års sygdom døde i januar Dette dødsfald føltes virkelig som en Loge sorg, for denne mand havde gennem mange år stået som et samlingsmærke for Columbuslogen. Få dage efter A. N. Petersens død, kom den triste meddelelse at broder eksundermester Th. Davidsen var død. Davidsen blev beskrevet som en meget interessant Broder og var tillige forfatter til Logens Device ved kaffebordet, Vagt i gevær. 22

23 Columbus Devise Vagt I Gevær! Frem For Columbus Og Flot Præsenter. Logen Os Samler Til Skæmt Som Til Alvor. Ære Columbus, Et Vældig Hurra, Bro r Frugten Du Høster, Som Sæden Du Sår. Lykke Og Held I Mange, Mange År, COLUMBUS! En af Logens yngre Brødre, broder Møller, der boede i Dragør, døde ved årsskiftet i Broder Møller fortjener en særlig plads i vor loges historie, idet han frem for mange andre, udviste et ret Odd Fellow sind. Ved en uforsigtighed med reparation af gasbeholderen i Dragør by, var beholderen ved en lækage i fare for at eksplodere. Den eneste måde eksplosionen kunne afværges på, var at en mand steg ned i den gasfyldte beholder og lukkede for den tilstrømmende gas. Da der ikke forefandtes frisklufts og sikkerhedsudstyr på stedet var opgaven livsfarlig. Broder Møller gik alligevel derned og fik afværget en ulykke. Han blev dog så medtaget af den giftige gas, at han resten af sit liv var invalid. Det var således det største offer vor Broder bragte sin by, som sikkert ellers ville være ødelagt. Broder Julius Meyer, et navn der stadig nævnes i vor Ordens historie som foregangsmand og stifter af Loge nr. 11 Columbus, afgik tidligt ved døden efter Logens dannelse, i en ung alder efter lang tids sygdom. I 1935 blev det nævnt, at han lå begravet på Mosaisk Kirkegård i Møllegade, men graven var ikke blevet vedligeholdt. Da broder overmester M. E. Albeck herefter opfordrede til en indsats, blev gravstedet istandgjort på en værdig måde for Ordenen og vor Loge. 23

24 De store begivenheder der fandt sted ude i verden, og som i august 1939 betød udbruddet af Anden Verdenskrig, mærkedes også inde i Palæet. Ved Logernes start efter tre måneders sommerferie, blev der udtalt, at man med den dybeste alvor så på fremtiden ude i verden og at følgerne af krigen utvivlsomt også ville sætte sit præg på Logens arbejde. Man forventede at tilslutningen til de ugentlige møder ville blive mindre og muligheden for at afholde færre møder blev fremsat som forslag. Det besluttedes dog at fortsætte som hidtil indtil videre. Den skæbnesvangre 9. april 1940 var en tirsdag mødeaften for Loge nr. 11 Columbus men aftenens møde aflystes pr. telefon. Heller ikke i resten af april måned blev der afholdt møder i Logen. Først den 7. maj blev der indkaldt til almindeligt møde, hvor 90 Brødre mødte frem i Riddersalen, hvor de ivrigt diskuterede den alvorlige situation. Mødet sluttede med orientering om, at næste møde først ville finde sted efter nærmere tilsagn og meddelelse fra broder Overmester. Dette møde fandt først sted den 3. september Indsamling af pengemidler med forskellige formål for øje, fandt uændret sted, dog var formålet med de indsamlede beløb nok noget anderledes i disse tider. Der var blandt Brødrene indsamlet et større beløb i anledning af Hans Majestæt Kong Christian den X s fødselsdag. Det indsamlede beløb der androg 800 kr. var øremærket til Finlandshjælpen og blev herefter overbragt Stor Skatmesteren. Da den politiske situation i Finland dog ændrede sig inden de indsamlede beløb nåede at blive videregivet, kom der fra broder Storsire et dekret om at det indsamlede, enten skulle returneres til giverne eller benyttes til andre velgørende formål. Stemningen var overalt noget trykket, men indenfor i Odd Fellow Palæet fik Logernes Overmestre pålæg af broder Storsire om, at de skulle meddele deres Loger, at det var Storlogens ønske, at alt skulle gå som sædvanligt i Logerne. 24

25 Logernes almindelige møder blev med jævne mellemrum afbrudt af luftalarmer, som af gode grunde gjorde det vanskeligt at opretholde det sædvanlige logeliv. Den sidste indvielse af en ny Broder fandt sted den 16. februar 1943 og det sidste officielle Logemøde i Columbus fandt sted den 18. maj 1943, hvorefter Storlogen suspenderede alle møder. I den resterende del af 1943 og gennem hele 1944 var der ingen møder. Derimod afholdtes sammentræf eller som den aktivitet rent faktisk var ulovlige møder. Der blev da heller ikke optaget referater af disse sammenkomster, da sådanne, hvis de kom i forkerte hænder, kunne forvolde mere skade end gavn. Endelig den 15. maj 1945 blev der efter indkaldelse af Brødrene, inviteret til et ekstraordinært møde. Storlogen havde givet tilladelse til at man atter kunne benytte Logesalene. I dagens anledning var der pyntet med dannebrogsflag og blomster. Broder overmester Albanius Kongsbøl udtalte sin glæde ved at vi atter kunne mødes i Logesalene, og at Danmark atter var et frit land. Han fortsatte sin tale med ordene, I 5 tunge år havde våbnene haft magten, nu var det ånden. Vort land har været mishandlet og besudlet og har svære sår. Men ved sammenhold må vi prøve at komme igennem dette. Embedsmændene stillede deres mandater til rådighed, så der omgående kunne udskrives valg. De blev dog anmodet om at forblive på deres poster indtil et lovligt valg kunne udskrives. Der var opfordringer til mere samarbejde med de nordiske lande og fremsat forslag om at støtte det nødlidende Norge med mad og penge. Denne minderige dag afsluttedes med solosang af broder Leicht, der sang: Der er tre hjørnestene og Det haver så nyeligen regnet. Det haver så nyeligen regnet det har stormet og pisket i vor lund mangen eg er for uvejret segnet og de træer de dryppe endnu frø af ugræs er føget over hegnet Og de troede at hjertebånd ku briste og de troede at kendes ku vor ret de skal vide de aldrig ser de sidste de skal vide at ingen bliver træt for de gamle der faldt, er der ny overalt der vil møde hvergang 25 der bliver kaldt.

26 Hvad protokollerne kan fortælle om møderne i 90 erne: Columbus 1990 Året begyndte med den traditionelle Nytårsloge med ledsager i Palæet og i første Logemøde blev stolene besat af de under installationen d. 5. september 1989 valgte embedsmænd; Broder overmester Sigurd Bertelsen, broder undermester Steen Christensen, broder skatmester Carl Svensson, broder kasserer Jørgen Nurup og som sekretær broder Torben Frederiksen. Under januars Logemøder blev Brødrene indskærpet, at parkeringspladserne i Palæets gård kun måtte benyttes i aftentimerne. En Broder var gået bort, men havde testamenteret en god årsløn til Logen - det var så spørgsmålet om, hvorledes beløbet skulle anvendes: Tilgik beløbet Boligfonden Columbus, skulle der kun betales 12 % i afgift hvis Logen oprettede en selvstændig fond, skulle der betales 33 % i arveafgift; Spørgsmålet blev udskudt til senere behandling. Endvidere havde vi besøg af Brødre fra Loge nr. 95 Frederik d. VIII. Februar var en hård måned med ned til - 25 graders frost. Til gengæld arbejdede Palærepræsentantskabet gloende for en fredning af Palæets Koncertsale med tilhørende lokaliteter, hvilket ville give en besparelse i ejendomsskatten på kr., men samtidig en forpligtigelse til yderligere vedligeholdelse, hvis bygningerne blev fredet. Et indlæg fra broder Frands Nielsen om Ordenens gamle tegn og pasord blev udskudt til senere møder grundet en mindre tvist om ord mellem to Brødre. Marts måned bød foråret velkommen, hvorfor en reservelæge fortalte Brødrene om sine forskningsresultater: Vi bliver ældre, desto mere glade vi er, end hvis vi er sure! Der blev også tid til besøg i Loge nr. 95 Frederik VIII, på Kong Georgsvej; Ifølge analerne kom alle godt hjem - så vidt vides! Også vor Broderloge i Malmø, loge nr. 123 St. Knut, havde vi på besøg til et større torskegilde. Tvisten mellem de to tidligere nævnte Brødre blev afgjort med udelukkelse af begge på ubestemt tid. For den ene var afgørelsen dog gjort betinget. Selv om vi er Brødre, er vi også mennesker. 26

27 April begyndte godt med indvielse af to nye Brødre, hvor broder Frands Nielsen fra Loge nr. 95 Frederik VIII, som en kær gæst fungerede som Ceremonimester. Også et fællesmøde med Logerne nr. 2 Scandinavia, og nr. 49 Saxo fandt sted, hvor sagnomspundne Erhard Jakobsen holdt foredrag, med damer - altså Brødrenes. På månedens sidste Logemøde blev Logens 106 års fødselsdag markeret lige som Ordenens 171. års Stiftelsesdag blev markeret. Maj startede med efterlysning af røgalarmer i Palæet. En 5-øres indsamling blandt Logerne afsluttedes således, at efter vor Loge havde doneret et ekstra beløb samt fra Storlogen, kunne vi donere kr. til De Strubeløse. For den rene er alting rent, men det blev alligevel besluttet, at Logens Regalier burde renses i sommerferien. Måneden skulle være afsluttet med den sædvanlige skovtur, der dog blev udskudt af hensyn til de Brødre, der havde et arbejde at passe; Skovturen blev gennemført d. 10. juni, hvor Brødre med damer samt enker efter Brødre kørte fra Grøndalscenteret med bus til Bregentved og efterfølgende indtog en frokost på Villa Galina. Efteråret begyndte d 21. august med den sædvanlige kegleaften, der blev afholdt i Brønshøj Sportshal med 32 deltagende Brødre (der foreligger intet referat). September måned brillerede broder Frands Nielsen med et indlæg om Ordenens gamle tegn og pasord og sidst på måneden faldt spørgsmålet om arven efter broder Henrik Gundersen på plads efter en tur omkring skifteret og advokat. Oktober blev lidt stresset: Vi startede med, at Loge nr. 4 Progres, for Brødre med ledsager, opførte Kardinalernes middag. Der var efterfølgende anretning til det beskedne beløb af 50 kr. Vi besøgte vor Venskabsloge nr. 123 Skt. Knut, i Malmø til endnu et torskegilde (ikke skat - men madmæssigt) og den efterfølgende uge besøgte 8 Brødre fra Skt. Knut os. Samtidig blev der nedsat et Besøgsudvalg til omsorg for syge Brødre, og logens Overmester fyldte 75 år. En Broder blev 80 år og ville samtidig gerne holde reception, da han havde 10 års jubilæum hos en glarmester i Gothersgade. På sidste mødeaften havde broder Erik Moth, Loge nr. 2 Scandinavia, et indlæg om Palæets historie. Vi fik også tid til at besøge Loge nr. 80 Danevang, med 18 Brødre, hvor vi overværede et smukt gradarbejde. 27

28 I november havde vi igen gradarbejde, men kunne også glæde os over at besøge Loge nr. 69 Frederik III, i Frederikssund, hvor der under det selskabelige blev fortalt om de nye muligheder i Vest- og Østtyskland. Broder Eigil Petersen fik overrakt Hæderstegnet for 40 år og hr. Ole Aktor Nielsen kunne en Logeaften fortælle noget om alkoholisme - men de to ting har nok ikke noget at gøre med hinanden. Palærepræsentantskabet har sat flere vedligeholdelsesarbejder i gang og herunder indkøbt ekstra brandmateriel lige som orglerne vil få en gennemgribende restaurering. Af de mere vigtige ting kan nævnes, at der har været flere klager over restaurationen, hvor maden ikke har opfyldt den ønskede kvalitet. Der sendes en blomsterbuket til beboeren af Columbusværelset på Odd Fellow Plejehjem. I december skænker Boligfonden Columbus kr. til vort plejehjem lige som Logen har givet gave til indvielsen af havestuen. Vedrørende arven fra broder Gundersen stilles der forslag om, at den delvis anvendes til en nedsættelse af kontingentet for medlemmer over 70 år. Julestemningen med Brødrenes ledsagere foregik med både orgel og trompet ved Jens Kaas og Ketil Kristensen. I 1990 blev der afholdt 28 Logemøder; Ud over det her nævnte besøgte Brødre andre Loger, lige som vi selv ofte havde besøg af enkelte Brødre fra andre Loger. Fire nye Brødre blev indviet i vor Loge, mens tre Brødre forlod os og en Broder blev overført til en anden Loge. 28

29 Columbus Logens Overmestre fra starten: 54. Julius Meyer f L. M. Moritzon Victor Petersen Adolf Valdemar Gøtsche William Berendsen Fred. Carl Chr. Petersen Jørgen Peter Jørgensen Charles Leisner F. J. Bentzen William Berendsen Fritz H. O. Werner William Berendsen F. J. Bentzen Niels H. Larsen Carl Udsen A. N. Petersen Marius Arentoft O. C. V. Jensen Niels Anthon Nielsen Chr. G. Christensen Chr. S. Blumensaadt Emil Julius Sarner E. J. C. Albeck Robert Eddy J. K. Hansen Jessen H. L. M. Nielsen

30 284. Albanius Kongsbøl Egil L. Gotthard Niels Otto Jensen Orla Bjørnø Frede Nordahl Hansen Holger L. Andreassen Chresten Jepsen Svend Arentoft Holger Ryeskov Alex Hansen Egil Normanser Tonning Landorf Kaj Jensen Sigurd Chr. Bertelsen Knud Eilert Hole Roesen Jørgen K. Nielsen Børge E. Olsen Preben Jürzick Nielsen Sigurd Chr. Bertelsen Preben O. Larsen Torben Frederiksen Preben O. Larsen Flemming Nielsen Flemming Gwinner Børge Lindborg Madsen Carl Aage Hald Ole Lauritz Andersen Ove Kryger Rasmussen

31 Columbus Logens uddelte Hæderstegn ved 40, 50 og 60 år frem til dette Jubilæumsår 2009: 60 år: Nr. Født: Navn: Indviet: (Afg.) el. død: Frede Nordahl Hansen Erik Eriksen Thorvald V. Bodholdt William Andersen år: Frands Nielsen Jens Chr. Rasmussen Knud Flensted Alex Wilh. Michael Hansen Kaj Jensen Charles Johnsen Daniel Sørensen Jacob N. Koefoed Torben Hansson P. Johannes Abrahamsen Tage Christensen C. Brædstrup Holm Hans Hendrik Thomsen Hans Jørgen Larsen Marius Arentoft Axel Høg Eduard Mejst ( ) L. M. Moritzon år: Hans Berthelsen Eigil Petersen Bendt Nielsen Charles O. Hansen Frode Fabricius Hansen Frode Emil Laustsen F. Bohn Willeberg