DEN EUROPÆISKE FJERKRÆINDUSTRIS GUIDE FOR SLAGTEKYLLINGER [EPIG]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE FJERKRÆINDUSTRIS GUIDE FOR SLAGTEKYLLINGER [EPIG]"

Transkript

1 Association de l Aviculture, de l Industrie et du Commerce de Volailles dans les Pays de l Union Européenne europæiske landbrugsorganisationer europæiske landbrugs-andelsorganisationer DEN EUROPÆISKE FJERKRÆINDUSTRIS GUIDE FOR SLAGTEKYLLINGER [EPIG] Retningslinjer for god hygiejnepraksis til forebyggelse og bekæmpelse af patogeniske mikroorganismer med særlig reference til salmonella i Gallus gallus (slagtekyllinger) opdrættet med henblik fra slagtning fra kyllingefarme, og ved indfangning, lastning og transport Februar 2010

2 FORORD Dette dokument er blevet udfærdiget af a.v.e.c. og COPA-COGECA i fællesskab. a.v.e.c. er Sammenslutningen af Fjerkræslagterier og Import- og Eksport med Fjerkræ inden for Landene i EU, og COPA-COGECA er Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer og Sammenslutningen af Landbrugs-andelsorganisationer i EU. Retningslinjernes sigte er at hjælpe kyllingeproducenter, som opdrætter slagtekyllinger med henblik fra konsum, med at forebygge indslæbning, spredning og persistens af sygdomme og smitte, som kan påvirke sikkerheden ved det kød, der produceres fra flokkene til konsum. Dokumentet er udfærdiget i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 852/2004 om levnedsmiddelhygiejne, og dets sigte er at vejlede i en effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser, forordning nr. 178/2002, den generelle fødevarelovning og CODEX s regler om for hygiejnepraksis for kød. Retningslinjerne supplerer andre regelsæt, som er gældende i medlemsstaterne og OIE s anbefalinger. Disse retningslinjer for god hygiejnepraksis er vejledende og frivillige for kyllingeproducenter, som opdrætter kyllinger til kødproduktion, og operatører som arbejder med indfangning, lastning og transport af kyllingerne. Retningslinjerne behandler produktionstrinene fra slagtekyllingerne er én dag gamle, hvor de forlader deres udklækningssted, og til de ankommer til slagteriet. Retningslinjerne omfatter kun slagtekyllinger og ikke andre arter, selv om nogle af foranstaltningerne kunne være relevante for andet fjerkræ. Dokumentets formål er at vejlede og hjælpe producenter med implementering af hygiejnemæssige foranstaltninger med henblik fra kontrol af den mikrobiologiske kvalitet for det levende fjerkræ og fjerkrækød. Der er især lagt vægt fra at forebygge indslæbning, spredning og persistens af salmonella i kyllinger, som opdrættes til kødproduktion. Retningslinjerne kan bruges som udgangspunkt til at udvikle nationale eller regionale retningslinjer, som måske er mere detaljerede, men som ikke bør være i strid med disse fællesskabsretningslinjer. Hvis medlemsstater og/eller operatører, som allerede har implementeret højere standarder, anvender disse retningslinjer, bør de ikke bruges til at sænke disse standarder. Det anbefales, at ejere af flokke og slagterier drøfter implementeringen af retningslinjerne med dyrlægen og alle produktionskædens operatører, således at man i fællesskab kan finde den bedste måde at implementere retningslinjerne også med hensyn til særlige lokale vilkår. 2

3 INDHOLD Indledning... 4 A. Fra bedriften Biosikkerhed God ledelsespraksis Monitorering og stikprøvetagning Rengøring og desinficering...16 B. Indfangning, lastning og transport af levende fjerkræ Udtynding: Hygiejneanvisninger ved indfangning og lastning Transport af levende dyr: Hygiejneanvisninger under transporten C. Optegnelser, dataoverførsler og kommunikation Optegnelser Føring af optegnelser Ekstern kommunikation Bilag...23 I. Henvisning til lovgivning, kvalitetsordninger og andre kilder II. Autoriserede laboratorier III. Definitioner IV. Tjekliste for forberedelse af en detaljeret plan for biosikkerhedsmæssige foranstaltninger, rengøring og desinficering af slagtekyllingernes enheder og for køretøjer

4 INDLEDNING Beskyttelse af fjerkræflokke mod smitte fra uønskede mikroorganismer er en ekstremt vigtig del af kommerciel fjerkræproduktion. Fremkomsten af en sygdomsfremkaldende og yderst smittefarlig sygdomsorganisme i fjerkræflokke vil kunne få alvorlige økonomiske konsekvenser for hele samfundet. Ved at udvikle og dagligt anvende biosikkerhedsprocedurer som bedste ledelsespraksis fra fjerkræbedrifter vil man kunne reducere risikoen for fremkomsten af zoonotiske mikrobiologiske infektioner som salmonella og campylobacter, såvel som smitsomme sygdomme som fugleinfluenza og Newcastle Disease. Fjerkræproducenter og slagterioperatører bør forstå vigtigheden af biosikkerhedsprotokoller og være bekendt med indholdet af disse, og i samarbejde implementere disse programmer med henblik fra at sikre et højt biosikkerhedsmæssigt niveau. Effekten af et biosikkerhedsprogram 1 kan optimeres, hvis alle fjerkræproducenter anvender bedste ledelsespraksis. Salmonella er en tarmbakterie, som kan overføres fra alle dyr, herunder mennesker. Nogle salmonella-serotyper kan forårsage alvorlig sygdom hos fjerkræ (S. Gallinarum, Pullorum, arizonae), men de fleste salmonella spp. forårsager normalt ikke klinisk sygdom hos fjerkræ. Hvis der findes salmonella i kyllinger, der opdrættes til kød, øger det risikoen for, at kyllingekødet fra disse kyllinger vil være smittet med disse bakterier. Der findes cirka 2500 forskellige serotyper af salmonella. Aktuelt er det kun omkring 200 salmonella-serotyper, der forbindes med fødevarebårne infektioner hos mennesker i EU. Salmonella kan overføres både vertikalt fra forældreflokke til afkom og horisontalt fra smitte i miljøet til fuglene. Den vertikale overførelse fra avlsflokke til kommercielle flokke er registreret for to af de mest signifikante serotyper, Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium. I mange lande har man formået at reducere forekomsten af disse to serotyper gennem indførelse af strenge biosikkerhedsforanstaltninger, effektiv monitorering og vaccination. Horisontal overførelse, hvor infektionen overføres fra kontamineret foder, permanent kontamineret udrugningsudstyr og fjerkræhuse, skadedyr og de ansattes kommen og gåen, er dog stadig den vigtigste smittevej. Den relative betydning af disse smitteveje varierer fra land til land og mellem fjerkræsorganisationer, derfor er det vigtigt, at man har en effektiv monitorering og udfører stikprøvekontroller, således at man kan identificere smittekilderne. Salmonella er udbredt og en komplet udryddelse er nok ikke økonomisk muligt i de fleste lande, med undtagelse i den primære avlssektor. God ledelse og biosikkerhed kan reducere risikoen for indslæbning og persistens af infektionen til et minimalt niveau, især eftersom forbedret kontrol med salmonella i avlssektoren og i foderproduktionen i stor udstrækning har reduceret risikoen fra disse kilder, selvom kontamineret foder stadig er en af hovedårsagerne for smitteindslæbning af nye salmonella infektioner til en bedrift i de fleste lande, sammen med permanent smitte fra rugerier. Et effektivt program for salmonella-kontrol kan også have en god virkning fra campylobacter og andre organismer, 4

5 eftersom god biosikkerhed generelt har en beskyttende effekt. Det er dog meget sværere at forebygge indslæbning af campylobacter fra grund af dens lave infektiøse dosis, som betyder, at effektive hygiejnebarrierer altid skal overholdes. Det er vigtigt, at flokejere og transportører medtager disse retningslinjer som en del af deres normale ledelsespraksis. I udfærdigelsen af retningslinjerne er der blevet taget hensyn til, at de fleste kyllinger, der opdrættes til kødproduktion, produceres under kontrollerede forhold. Tiltagene, som retningslinjerne beskriver, bør udgøre hjørnestenen i salmonella-kontrollen, og såfremt de anvendes fuldt ud, vil de i høj grad kunne medvirke til at forebygge og kontrollere andre infektioner eller sygdomme i kyllingeflokke, som opdrættes til kødproduktion. Generelle tiltag kan være en god start, men det er måske ikke nok til fuldstændigt at udrydde infektioner under alle forhold, fx i tilfælde af bedrifter, der bliver ved med at døje med smitte. Derfor er det nødvendigt at udføre særlige undersøgelser og revidere kontrolprocedurerne, når generelle tiltag ikke fungerer. Retningslinjerne omhandler ikke specifikke tiltag for fritgående kyllinger. Mange af de grundlæggende principper kan dog anvendes og bør følges, så vidt det er muligt. Nogle af retningslinjerne kan dog anvendes fra fritgående kyllinger eller systemer med små hold. Bilagene indeholder referencer til relevant lovgivning og en tjekliste. Tjeklisten kan bruges som forberedelse for en detaljeret plan for biosikkerhedsmæssige foranstaltninger, for rengøring og desinficering af slagtekyllingernes opdrætsenheder og ved lastning og transport. 5

6 A. FRA BEDRIFTEN 1. Biosikkerhedsmæssige foranstaltninger Generelt PRINCIPPER OM KØDHYGIEJNE GÆLDENDE FOR PRIMÆR PRODUKTION i henhold til Kodeks for hygiejnepraksis for kød. I. Den primære produktion bør forvaltes således, at sandsynligheden for indslæbning af smittefarer reduceres, og således at den fra hensigtsmæssig vis medvirker til, at kødet er sikkert og egnet til konsum for mennesker. II. Når det er muligt, og når det kan gennemføres i praksis, bør den primære produktionssektor og de relevante myndigheder oprette systemer, der kan opsamle, samordne og offentliggøre oplysninger om smittefarer og forhold, som kan være til stede i dyrebestande, og som kan risikere at få betydning for kødets sikkerhed og egnethed. III. Den primære produktion bør omfatte programmer, udfærdiget eller godkendt af myndighederne, for passende kontrol og monitorering af zoonotiske agenser i dyrebestande og miljøet, og anmeldelsespligtige zoonotiske sygdomme bør rapporteres som påkrævet. IV. God hygiejnepraksis (GHP) fra det primære produktionsniveau bør eksempelvis omfatte dyrenes sundhed og hygiejneforhold, optegnelser over behandlinger, foder og foderingredienser og relevante miljømæssige faktorer og omfatte anvendelse af principper om HACCP (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter) i videst muligt omfang. V. En identificering af dyrene (flokkene) bør give mulighed for at spore flokkens oprindelsessted i det videst mulige omfang, således at en lovgivningsmæssig undersøgelse kan blive sat i værk, hvis det er nødvendigt. CAC/RCP (ftp://ftp.fao.org/codex/publications/booklets/animal/animal_food_prod_en.pdf) Bedriftens beliggenhed Fjerkræbedrifter bør ideelt set ikke placeres i nærheden af andre dyrebesætninger eller mulige kontamineringskilder, herunder spildevandsanlæg og affaldsdepotanlæg. Bedrifter, der ligger i nærheden af sådanne steder, vil være nødt til at opretholde et højere beskyttelsesniveau over for risiko for indslæbning af smitte. Dette bør som minimum gælde for kyllingebedrifter, der er bygget de seneste år Kyllingeanlægget 2 Der bør findes en plan over anlægget. God biosikkerhed er ekstremt vigtig for at forhindre indslæbning af en lang række mikroorganismer i kyllingebedrifter. 6

7 Indretningen af anlægget og ledelsespraksis bør udformes for at lette dette. Anlæggets ydergrænse skal være klart afgrænset og om muligt indhegnet. Adgang til anlægget bør kontrolleres og derfor kun tillades via særlige, tydelige indgangssteder og begrænses så meget som muligt til fagfolk, som er bekendt med biosikkerhedsmæssige foranstaltninger. Der bør være en ringeklokke eller noget lignende, hvormed man let kan påkalde sig opmærksomhed, og uledsagede gæster bør ikke have adgang til anlægget. Gæsteparkering bør placeres, så den ligger i nærheden af anlæggets indgang eller indkørsel, langt fra kyllingebygninger, foder og gødning. Ideelt bør parkeringspladsens underlag være rent og hårdt. Det anbefales, at anlægget udstyres med omklædningsrum ved indgangen, hvor personale og besøgende kan skifte tøj til bedriftens støvler og kedeldragter. Et desinficerende støvlebad 3 og et hånddesinficeringsmiddel 4 bør anvendes ved ankomsten og når man går ud af omklædningsrummet. Man bør vaske og tørre hænderne og anvende et hånddesinficeringsmiddel mellem de forskellige huse Veje fra bedriften bør have en hård overflade, som kan rengøres effektivt. Kyllingeanlægget bør ikke huse andet fjerkræ, herunder tamfugle eller prydfugle Bygninger Bygninger bør være bygget af holdbart (hårdt) materiale, som let og effektivt kan rengøres og desinficeres. Bygningerne bør vedligeholdes for at undgå, at vilde slagtefjerkrae og skadedyr trænger ind. De udvendige arealer i umiddelbar nærhed af fjerkræbygningerne bør holdes fri af vegetation, og anlægget bør holdes rent og ryddelig for ikke at tiltrække skadedyr og vilde slagtefjerkrae. Diverse materialer bør ikke opmagasineres rundt om kyllingehusene. Bygningerne bør have et minimalt antal indgange, og disse bør holdes lukket og låst for at forhindre uautoriseret adgang. Der bør være faciliteter til vask og desinficering af hænder og omklædning til kedeldragt og støvler, inden man går ind i enheden og før og efter, man forlader hvert fjerkræhus. Støvlerne bør ikke benyttes uden for husene. For at maksimere de biosikkerhedsmæssige foranstaltninger tilrådes det, at man som minimum har et system med støvlebad og/eller et forrum 5. Disse foranstaltninger varierer dog fra land til land, men det er muligt at indrette en bås eller rum inden døre, hvor man kan skifte støvler i husene. Tilbygninger, såsom lagerbygninger, opholdsrum, toiletter m.m. bør være opført og vedligeholdt i samme stand som fjerkræhusene Biosikkerhedsmæssige procedurer fra anlægget og ved indgangen til husene Personale og besøgende udgør en stor biosikkerhedsmæssig 1 risiko for fjerkræbesætningen fra anlægget. Ved ankomst til anlægget bør personale og besøgende skifte til den beskyttende beklædning, som anlægget stiller til rådighed. Derudover bør man skifte fodtøj, når man går ind og ud af hvert fjerkræhus, og det anbefales at skifte til beskyttelsestøj, når man går ind i hver enkelt 7

8 fjerkræhus i stedet for ved ankomsten til anlægget. Den største risiko, er at inficeret materiale fra fodtøj, hænder eller transportabelt udstyr bringes med ind i huset. For at reducere risikoen tilrådes det fortrinsvis at implementere et biosikkerhedsbarrieresystem 5 eller som minimum et støvlebad 3 ved indgangene til alle fjerkræhuse. Støvlebade er mindre effektive biosikkerhedssystemer end støvleskift-systemer. Begge biosikkerhedssystemer kan anvendes, det er dog yderst vigtigt, at systemet anvendes konsekvent af alle besøgende og ansatte. Til støvlebade bør man altid anvende et godkendt decinficeringsmiddel 6. Hvis man benytter sig af støvlebade, bør alle besøgende være grundige med at dyppe deres fodtøj i badet, inden de går ind i huset. Desinficeringsmidler bør anvendes i det rette fortyndingsforhold for at slå bakterier som salmonella ihjel (dette er meget mere koncentreret end for eksempel for fjerkræsygdomme) og være et af de produkter, der hæmmes mindst af organisk materiale og har den hurtigste virkning. De bør udskiftes og fyldes op jævnligt i henhold til producentens anvisninger. Det tilrådes at have to støvlebade; et uden for forrummet og et lige før indgangen til fugleanlægget. Støvler bør dyppes grundigt, både når man går ind og ud af disse anlæg. For at støvlebadene skal være effektive, skal støvlerne rengøres, før de dyppes. Dette kan gøres ved at bruge et separat desinficeringsbad og en børste, højtryksrenser eller ved at banke skidtet af. Yderligere bør der, for at undgå kontaminering, fortynding eller fordampning/nedbrydelse af de aktive ingredienser anvendes et egnet desinficeringsmiddel i en effektiv koncentration, som med jævne mellemrum genopfyldes Udstyr Udstyr, der anvendes fra anlægget, bør være af holdbart materiale og skal kunne rengøres og desinficeres. Eventuelt fælles udstyr bør rengøres og desinficeres grundigt, før og efter det flyttes mellem fjerkræanlæggene. 1.2 Levering og bortskaffelse af strøelse Der kan anvendes forskellige typer af strøelse som underlag for fjerkræet, men det bør købes fra en pålidelig kilde og være fri for kontaminering fra dyrebesætninger, vilde slagtefjerkrae og gnavere. Strøelse kan, i produktions- eller emballeringsfasen, behandles med specielle syreblandinger, såsom myresyre og propionsyre, eller antibakterielle produkter, såsom formaldehyd eller et pulveriseret desinficeringsmiddel for at reducere risikoen for bakteriel kontaminering. Strøelse bør transporteres fra køretøjer, der rengøres og desinficeres forud for lastningen af strøelsen, og ikke fra køretøjer, som tidligere har været anvendt til at transportere gødning, medmindre disse er blevet grundigt rengjort, desinficeret og tørret. Strøelse, som opbevares i det fri fra paller eller i løs vægt, skal altid være beskyttet mod vand, slagtefjerkrae og skadedyr. Beskadigede baller må ikke anvendes. Brugt strøelse 7 skal straks fjernes fra anlægget og bortskaffes fra behørig vis. 8

9 1.3 Kontrol med skadedyr, vilde dyr og insekter Alle bygninger bør være sikret så godt som muligt mod indtrængen af vilde slagtefjerkrae, gnavere, hønseribiller og vilde dyr. (Se 4.1). Det bør forhindres, at disse dyr tager ophold i nærheden gennem en række almindelige forholdsregler, såsom god orden, rydning af vegetation og andre mulige opholdssteder. Spildt foder skal fjernes med det samme. Gnaver-habitater bør undgås ved at holde anlægget pænt og ryddeligt. Der bør være et fast program for bekæmpelse i og omkring bygningerne og langs anlægget ydergrænse. Personale med relevant uddannelse og kendskab til pesticider og deres anvendelse bør foretage skadedyrskontrollerne. Der bør være en nøjagtig plan for skadedyrsbekæmpelse for enheden, samt fuldstændige optegnelser for brugen af pesticider i henhold til lovgivningen. Skadedyrsbekæmpelsesprogrammet bør overvåges nøje og om nødvendigt forbedres og intensiveres, hvis der er tegn fra skadedyrsangreb. Det er lettest at intensivere skadedyrsbekæmpelsesprogrammet i perioder med tomme huse. Præventive sikkerheds- og bekæmpelsesforanstaltninger bør vurderes regelmæssigt for at se, om de er effektive. 1.4 Husdyr fra anlægget Kæledyr og andre dyr, inkl. kreaturer, skal holdes væk fra fjerkræhuse, foder - og strøelseslagre og tjenestebygninger. Hundes, kattes og andre husdyrs eller kreaturers adgang til fjerkræbygningerne (herunder foder- og udstyrslagre) bør til enhver tid forhindres. 1.5 Foder og vandforsyning Færdigfoder eller ingredienser til hjemmeblandinger bør indkøbes fra en mølle eller leverandør, som driver virksomhed i overensstemmelse med de lovmæssige krav eller relevant adfærdskodeks, især for bekæmpelse af salmonella, og som ikke har noget mod at offentliggøre resultaterne af sin salmonella-monitorering af foder og møllens miljø og procedurer. Den ansvarlige dyrlæge for flokken kan eventuelt hjælpe med at fortolke disse resultater. Færdigfoder bør helst leveres fra køretøjer, som er beregnet til formålet, og som ikke anvendes til returlæs af rå-ingredienser eller andre foderstoffer eller materialer. Hvis foderstofkøretøjer anvendes til at køre returlæs med rå-ingredienser, bør køretøjerne rengøres og desinficeres grundigt, før færdigfoderet transporteres. Der bør være et dokumenteret hygiejneprogram for alle køretøjer. Hvis det er muligt, bør foderet leveres direkte fra foderproducent til bedriften. Tilsat helt korn eller tilsatte blandinger af helt korn bør enten være syrebehandlede med et effektiv specialprodukt indeholdende myresyre og/eller propionsyre, eller formaldehyd- eller varmebehandlede, eller behandlede i henhold til de nationale myndigheders forskrifter. Hvis producenten bruger eget korn og kan kontrollere for salmonella, kræver de nationale myndigheder 9

10 ikke altid syre- eller varmebehandling. Ved aflæsning af foderet, bør der anvendes en støvopsamlingssæk, som hører specielt til bedriften. Foderleverandøren kan også levere en ny støvopsamlingssæk med hver leverance. Kornstøvet er velegnet til at foretage undersøgelser for potentiel kontaminering af leverancen. Stikprøver fra hver leverance bør opsamles i henhold til kapitlet om Monitorering og stikprøvetagning og gemmes i mindst én uge efter slagtningen. Foder fra bedriften bør opbevares i lukkede opmagasineringscontainere, fodertragter eller forseglede sække. Opmagasineringsområder og fodertragter, m.m. bør holdes fri for slagtefjerkrae og gnavere. Spildt foder skal straks fjernes for ikke at tiltrække skadedyr og vilde slagtefjerkrae. Spild og rester fra fodersnegle og fodertragter m.m. må ikke opbevares og genbruges til den efterfølgende flok. Drikkevand bør helst komme fra en offentlig vandforsyning. Hvis vandet kommer fra en anden kilde, bør der forud for anvendelsen foretages en biologisk test og efterfølgende regelmæssige tests (min 1/år). Det anbefales at tilføje et desinficeringsmiddel til vandet eller fra anden måde behandle vandet, hvis det kommer fra en ikke-offentlig kilde (eller det bør være muligt at tilsætte eller tilføre en behandling, hvis det er nødvendigt, fx klor eller UV-behandling). Ubehandlet overfladevand må ikke anvendes. Vandledningssystemet, herunder eventuelle samletanke, bør være lukkede og holdes hygiejnisk for at forhindre kontaminering. 1.6 Bortskaffelse af døde og udtyndede slagtefjerkrae Flokkene bør tjekkes dagligt, og døde og udtyndede slagtefjerkrae bør fjernes og placeres i en lukket beholder, der er sikret mod lækage og indtrængen af vilde dyr og skadedyr. De døde dyr bør bortskaffes via godkendte ruter i henhold den relevante EU-lovgivning, især Forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som er erstattet af Kommissionens forordning nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter med virkning fra den 4 marts Opmagasineringsfaciliteter og opbevaringsrum for døde slagtefjerkrae bør rengøres og desinficeres grundigt før nye slagtefjerkrae anbringes. Efter håndtering af døde slagtefjerkrae skal man altid vaske og desinficere hænderne. Det anbefales at bruges plastikengangshandsker. 1.7 Daggamle kyllinger Avlsflokke og rugerier, der leverer daggamle kyllinger, skal overholde den relevante lovgivning om salmonella-monitorering af deres flokke. (Kommissionsforordning nr. 2160/2003). Daggamle kyllinger bør transporteres i rene og omhyggeligt desinficerede køretøjer, bokse og/eller kasser. 10

11 2. Driften 2.1 Indledning Når man producerer dyr til konsum, gælder der særlige forholdsregler for produktets sikkerhed. Det primære mål for kødhygiejneprogrammer er beskyttelse af folkesundheden. Programmerne bør basere sig fra videnskabelige vurderinger af kødbårne risici i forhold til menneskers sundhed og medtage alle de relevante smittefarer, der er forbundet med fødevaresikkerhed, som man har identificeret gennem forskning og monitorering. Kravene til kødhygiejne bør regulere risiciene i størst muligt omfang gennem hele fødevarekæden, herunder fra bedriftsniveauet. Oplysninger fra de forskellige produktionsstadier bør medtages, således at man får tilpasset hygiejnekravene til de dyrebestande, hvorfra kødet stammer. I det omfang, det er muligt at praktisere, kan HACCP-principperne også anvendes ved udformningen og implementeringen af hygiejnemæssige foranstaltninger. Personale, der arbejder med dyr til fødevareproduktion og med aktiviteter, der involverer hygiejne, bør have behørig uddannelse, viden, færdigheder og evner. Resultater fra monitorering af dyr bør gennemgås i en efterfølgende kontrol og/eller ved ændring af krav vedrørende dyr/hygiejne når og hvis, det er nødvendigt Driften fra anlægget Hele anlægget bør drives fra en alt ind/alt ud basis. Alle enheder inden for et klart defineret biosikkert anlæg skal arbejde med en ledig periode mellem perioder med flokke. Fra anlæg, hvor der er fjerkræ af forskellige alder, bør der som minimum være en pauseperiode uden dyr for hver af de definerede biosikre anlæg, og omhyggelige biosikkerhedsmæssige foranstaltninger bør følges, når de flyttes mellem disse anlæg Personale og besøgende Alle ansatte og besøgende skal have udleveret rent beskyttelsestøj og fodtøj til brug i anlægget. Mellem flokkene skal alt tøj vaskes eller kassereres. Omfanget af besøgende til fjerkræanlæggene bør begrænses. Besøgende, inklusive måleraflæsere, lastbilchauffører, der leverer brændstof og foder, samt servicepersonale skal have udleveret beskyttelsestøj og fodtøj ved ankomsten, som skal afleveres efter brug. Besøgende, som ikke skal ind til anlæggene med de levende kyllinger, serviceområderne eller kyllingehusenes områder med foder/strøelse, behøver ikke at bære beskyttelsestøj og fodtøj. Biosikkerhedsprocedurerne ved indgangene til husene, som beskrevet i afsnit 1.1.4, bør følges. Der skal fra anlægget være faciliteter til at vaske hænder og toiletter med tilstrækkelig plads til at vaske, desinficere, tørre og sterilisere hænder. 11

12 Alle ansatte og besøgende skal vaske eller desinficere hænderne, inden de går ind kyllingehusene, og efter de forlader kyllingehusene. Besøgende til anlægget bør indskrive sig i en gæstebog (dato, ankomst- og afrejsetidspunkt, firmanavn, formål og dato for sidste kontakt med fjerkræ). Besøgende fra udlandet bør ikke have været i kontakt med fjerkræ inden for 48 timer forud for besøget Køretøjer Køretøjer fra anlægget bør begrænses. Det anbefales også at installere faciliteter for effektiv sprøjte-desinficering af køretøjernes hjul og andre kontaminerede dele ved indkørslen til anlægget Arbejdsrutiner og uddannelse Personale bør have veldefinerede arbejdsrutiner, som også omfatter hensyn til biosikkerhed og hygiejne. For at begrænse risikoen for infektioner fra bedriften, bør personalet undervises i betydningen af smitsomme sygdomme, zoonoser og korrekt hygiejne, herunder personalehygiejne og biosikkerhedsprotokoller. 3. Monitorering og stikprøvetagning Monitorering af flokkens salmonella-status. Kendskab til flokkens salmonella-status giver mulighed for at tjekke effekten af de biosikkerhedsmæssige tiltag og giver én et bedre grundlag at træffe beslutninger fra vedrørende desinficering ved udtyndinger og beslutninger om organiseringen af slagtningen. Tidsplanlægning for slagtningen af salmonella-positive flokke vil begrænse krydskontaminering i slagterianlægget og reducere den mængde af salmonella-kontamineret kyllingekød, som kommer ind i fødekæden. I henhold til EU-forordning kræves der til en salmonella-undersøgelse to par støvle-swabs pr. flok inden for tre uger før slagtningen. Det tilrådes også at indføre monitoreringsystemer for campylobacter, således at bedriftens praksis med hensyn til negative flokke kan identificeres. Positive resultater bør drøftes med flokkens ansvarlige dyrlæge. Procedurerne bør revurderes i tilfælde af kontaminerede huse og behørig handling iværksættes. Detaljerne i monitoreringssystemet bør drøftes med bearbejdningsanlæggets ledelse, som har stor interesse i en lav forekomst af salmonella og campylobacter. Monitoreringssystemerne bør også være i overensstemmelse med de lovmæssige krav (bemærk at fra d. 1/1/2009 vil Fællesskabsbestemmelserne i Forordning (EF) nr. 646/2007 angive mål for at reducere forekomsten af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium). Udbredelse af resultaterne af undersøgelserne til alle fødevarekædens aktører vil øge bevidstheden og muliggøre en bedre kontrol af salmonella (og campylobacter) og bør derfor støttes. 12

13 3.1 Stikprøvetagning og undersøgelse for salmonella Stikprøvetagning og undersøgelse for salmonella I de følgende afsnit beskrives stikprøvetagning og undersøgelser. Betegnelsen obligatorisk henviser til europæisk lovgivning. Betegnelsen frivillig eller anbefalet betyder, at der ikke findes en europæisk lovgivning fra anlægget. Men glem ikke, at der kan være nationale lovmæssige krav Stikprøvetagning af daggamle kyllinger: frivilligt Alle avlsbesætninger skal testes med bestemte intervaller i henhold til EU-forordning nr. 2160/2003 vedrørende bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og EU-forordning nr. 200/2010 vedrørende mål for reducering af fremkomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus, således at den vertikale overførsel af de fem mest udbredte salmonella serotyper bliver mindre. Undersøgelsen af de daggamle kødkyllinger (slagtekyllinger) ved ankomsten til bedriften er ikke behandlet i relevant EU-lovgivning, og er derfor ikke obligatorisk. Hvor det er ønskeligt at foretage en krydskontrol af de leverede kyllingers salmonella-status, bør stikprøvetagningen foretages aseptisk med rent beskyttelsestøj, herunder plastik-engangshandsker, i lastbilen. Kontaminering af prøverne fra rester af salmonella i støv kan let forekomme, hvis stikprøvetagningen foretages i et kylllingehus, der ikke er ordentligt desinficeret. Der kan foretages store multi-prøvetagninger af kyllingekassernes foring, som repræsenterer alle de leverede kyllinger, eller stofprøver med store stykker gaze fra mindst 900 cm 2, samt alle kyllinger, der var døde eller udtyndede ved ankomsten kan testes. Prøvetagninger af den samme slags kan samles til undersøgelse, hvor det nødvendigt Stikprøvetagning af slagtekyllinger: Obligatorisk I de følgende kapitler beskrives stikprøvetagning og undersøgelse i henhold til EU-forordninger, men findes der mere vidtrækkende national lovgivning, skal den overholdes Stikprøvetagningsperiode Stikprøvetagning af slagtekyllinger er obligatorisk og omfattes af EU-lovgivning. Stikprøvetagning for slagtefjerkrae skal foretages indenfor tre uger før slagtningen. Det foretrækkes, at stikprøvningen finder sted så tæt som muligt fra slagtningsdatoen, således at anlægget bedst muligt kan planlægge og slagte positive flokke. Det er dog vigtigt, at der er tilstrækkelig med tid til at foretage undersøgelserne og rapportere resultaterne, således at planlægning og slagtning kan finde sted, hvis dette er nødvendigt. 13

14 Stikprøvetagningsprocedurer Der skal bruges mindst to par absorberende støvle-swabs pr. flok, det vil sige fire absorberende støvle-swabs pr. hus. Overfladen af de absorberende støvle-swabs bør fugtes forinden med et egnet fortyndingsmiddel. Det tilrådes, at laboratoriet leverer de absorberende støvle-swabs. Bedriftschefen bør placere de absorberende støvle-swabs over sterile vandtætte støvler, som først har været i et støvlebad 3, og som tages fra oven fra hans eget fodtøj, og sørge for, at han tager mindst 100 skridt for at medtage hele længden af huset og alle underafsnit. Prøvetagningen bør foretages inden fornyelse af strøelse. Efter prøvetagningen bør støvle-swab-prøverne forsigtigt overføres til en steril beholder. Ekskrementer, der har sat sig fast fra de synligt snavsede støvle-swab-prøver skal medtages. Prøverne bør straks ekspederes videre til laboratoriet, og må ikke udsættes for varme før laboratorieundersøgelsen Stikprøvetagning af udtyndede bestande: frivilligt Når man har foretager udtynding eller udtynding fra en flok, som er testet negativ for salmonella, skal man være særlig påpasselig med at undgå infektion via kontaminerede fangstredskaber, transportkasser eller containere. Kyllingeproducenten ønsker måske, at der tages swab-prøver af lastbilen, kasserne og/eller de containere, som kommer i kontakt med hans flok. Kyllingeproducenten bør kontakte dyrlægen eller laboratoriet forud, så de kan nå at forberede sig. Hvis dette gøres, bør der anvendes store stof-swabs til at tage swab-prøver fra flere overflader Stikprøvetagning efter rengøring og desinficering: frivilligt, men i høj grad anbefalet efter en salmonella-positiv flok For at sikre, at rengøringen og desinficeringsprocedurerne har været effektive, anbefales det at tage stikprøver for eventuel forekomst af salmonella. Hvis salmonella kan påvises efter desinficeringen, bør desinficeringsprocessen gøres om. Prøverne bør undersøges, så hurtigt som muligt, helst den samme dag. Der bør anvendes en særlig salmonella-dyrkningsmetode, der egner sig til miljøprøver. De laboratorier, der undersøger prøverne, bør være godkendt i forhold til den pågældende undersøgelse. Obligatoriske prøver i henhold til lovgivningen skal altid sendes til et godkendt laboratorium. Yderligere undersøgelser til at bestemme overflade-hygienograms 10, som involverer en optælling af enteriske bakterier (enterobacteriaceae) eller TVC (totaltælling af levedygtige celler), kan også være nyttig for at vurdere rengøringen og desinficeringen, hvor der ikke findes salmonella. Hvis undersøgelsen for salmonella er positiv, bør desinficeringen gentages, og effekten af desinficeringsprogrammet bør undersøges. 14

15 Prøver til undersøgelser for salmonella kan tages fra gulv-swab-prøver og gulvopfejninger; vægge og døre, herunder skjulte overflader omkring hængsler, osv.; revner og sprækker i husets gulve; strøelse/gødning som sidder fast i de lave mures huller og sprækker; nagelfaste genstande og inventar (dvs. bjælker, rør, platforme til samletanke, luftudtræk); støttestolpers og skillevægges fundamenter; vægmonterede ventilationskasser og flytbare ventilatorer; fodertragter og bassiner; rugekasser og foder- eller vandbakker og systemer; gulve, nagelfaste genstande og inventar i forrum; gnavere, gnaverekskrementer, hønseribiller og eventuelt andre leddyr. De vigtigste steder er foder- og drikkesystemer, gulve, luftindtag, luftudtag, lavtsiddende sprækker og kantafsatser i og fra vægge og skillevægge. Prøverne bør tages med store stofswabs, gerne direkte i pre-beriget dyrkningsmedium, som dyrkes den samme dag, de tages. Der bør tages swabs fra mindst 10 separate steder pr. prøvekategori. Hvis det er nødvendigt, kan prøverne af sparehensyn slås sammen, men de bedste resultater opnås ved et stort antal enkeltstående prøver Stikprøvetagning af foder: frivilligt Foderleverandøren bør have en permanent procedure/procedurer, som er baseret fra HACCPprincipperne, herunder en salmonella-kontrolprocedure i henhold til EU s lovgivning. Undersøgelser af foder ved ankomsten til bedriften behandles ikke i relevant EU-lovgivning og er derfor ikke obligatorisk, men prøver kan tages og opbevares fra biosikre måder, således at det kan undersøges senere, hvis der viser sig at være et problem. Hvis kyllingeproducenten bruger eget korn, forventes det, at han selv håndterer salmonella-risikoen. Undersøgelserne bør omfatte tilsætningsblandinger. Såfremt kyllingeproducenten ønsker at krydstjekke det leverede foders salmonella-status, bør prøvetagningen foretages med et sterilt prøvetagningsspyd, handske eller omvendt pose fra flere forskellige steder i ladningen, under overværelse af begge de involverede parter (foderleverandør og avler). Prøvestørrelsen bør være minimum 400 g. Det tiloversblevne støv i bunden af lastbilen efter tømning giver den bedste prøve, men det er ikke altid tilgængeligt. En indikation fra kontamineret foder kan også fås ved at undersøge støv fra fodertragte eller ånderør/ støvsække Forsendelse af stikprøver Prøverne bør pakkes og sendes til laboratoriet, således at de ankommer senest 48 timer efter prøvetagningen. 15

16 4. Rengøring og desinficering Rengøring og desinficering efter tømning af kyllingehuset og/eller anlægget. Det er vigtigt at følge producentens instrukser, som er angivet fra mærkatet, når man anvender rengørings-, rense- eller desinficeringsstoffer, og bruge egnede produkter i en effektiv koncentration. I særlige situationer fx hvis der har været påvist salmonella, kan det være tilrådeligt at konsultere en ekspert eller en dyrlæge, eftersom de rutinemæssigt anvendte desinficerede koncentrationer, og visse produkter, som anvendes ved aviære patogener, ikke egner sig til salmonella, som er relativt mere resistent over for desinfektionsmidler. Glem ikke kontrollen med skadedyr og insekter i de perioder, hvor anlægget og/eller huset er tomt, og sørg for tilstrækkelige kontrolforanstaltninger mod skadedyr, vilde slagtefjerkrae, insekter og andre leddyr. 4.1 Trin 1: Fjernelse af udstyr og tør-rengøring Fjernelse af snavset organisk affald er meget vigtigt, fordi strøelse, ekskrementer og affald kan indeholde store smittemængder, og derfor er en betydelig infektionskilde. Organisk materiale kan gøre desinficerede midler virkningsløse. Hvis der opdages problemer med biller, skal man straks efter udtyndingen sprøjte med insekticider, før huset køles ned. Sprøjt rundt ved husets kanter i en én meter bred bane fra strøelsesoverfladen. Sprøjt også skillevægge og stolper. Find ud af fortyndingsgraden for desinficeringsmidler, som egner sig til almindelige bakterier, herunder salmonella ikke kun vira eller generel anvendelse og udregn den nødvendige mængde desinficeringsmiddel. Fjern rester af foder fra fodersystem og silo. Fjern om nødvendigt udstyr. Blæs støvet ned. Fjern al strøelse fra huset. Last strøelsen, og sørg for, at alle udenomsarealer, såsom betonunderlag ved døre og siloer er rengjort for gammel strøelse 7, støv, osv. Overdæk lasten, før den transporteres fra anlægget. Brugt strøelse bør transporteres så langt væk fra anlægget eller andre kyllingebedrifter som muligt. Blæs eller vask tomme foderspande, og desinficer efter positive flokke, sørg for at spandene er fuldstændigt tørre, inden den næste ladning foder leveres. 4.2 Trin 2: Vand og foder Drikkevandssystem Der bør være et intercrop 11 rengøringsprogram for vandsystemet. Alle dele af vandsystemet kan risikere at være kontamineret, især samletankene, hvor støv og affald kan samle sig. Desinficering vil rense hele systemet og fjerne uønskede bakterier, protozoa eller svampevækst. 16

17 Tøm samletanken og kontroller, at der ikke er affald eller nedfald. Rengør, hvis det kræves. Fyld tanken med den mængde vand, som kræves for at fylde hele drikkesystemet, og tilsæt desinfektionsmidler for at opnå den angivne fortynding. Lad desinficeringsopløsningen komme ud i hele drikkesystemet. Følg producentens anvisninger. Tøm systemet, og fyld det op med rent vand Fodersystem Hvis den forrige flok er blevet testet salmonella-positiv, skal hele anlægget, herunder fodersystemer, samt det, der anvendes til hjemmeblandinger, siloer og spande, rengøres og desinficeres. 4.3 Trin 3: Rengøring og desinficering af bygninger og udstyr Iblødsæt om nødvendigt Gennemvædning Gennemvæd alle overflader omhyggeligt med en desinficerede rengøringsopløsning, som påføres ved lavt tryk med en vifteformet vandstråle. Lad det stå i minutter, eller følg produktanvisningerne, og vask så alle overflader med vand Udenfor sprøjtes luftindtag, udledninger fra ventilatorkasser og lasteområde. Sørg også for, at alle beskidte områder, såsom betonramper 12 rundt om husene og underlag ved beholdere for løst foder vaskes rene Afvaskning Vask alle overflader ved hjælp af en højtryksrenser med den godkendte rengøringsopløsning. Sørg for også at vaske luftindtag, ventilatorkasser, skillevægge, foderautomater, og drikketrug og alt andet udstyr, herunder det, der eventuelt er fjernet fra huset, så alt bliver synligt rent. Glem ikke at vaske de hårde overflader omkring døre, porte og låger. Brug gerne et iblødlægningsbassin til flytbart udstyr. Husk også tilbygninger, såsom servicerum, under rengøringen. En kyndig ansvarshavende person bør tjekke rengøringsstandarden, inden rengøringsholdet forlader anlægget og anlæg, som ikke er ordentligt rengjorte, skal om nødvendigt gøres om. 17

18 4.4 Trin 4: Vedligeholdelse og reparation Efter rengøring af gulve, vægge og udstyr kontrolleres og repareres huller, revner og andre defekter. Tjek også, om der er tegn fra gnaveraktivitet eller andre skadedyr. Dette kan være lettere at se efter en rengøring. Det tilrådes at lade overfladerne tørre i en periode efter afvaskningen. Her kan det hjælpe at lade ventilatorerne køre. 4.5 Trin 5: Desinficering Mængden af sygdomsorganismer til stede efter en rengøring er højt nok til at udgøre en alvorlig sygdomsrisiko for en ny flok. En ekstern fagspecialist kan forestå en desinficering af bygningerne, herunder indvendigt i foderrør og fodersystemer, i tilfælde af tilbagevendende tilfælde af salmonella eller andre infektioner. Man kan i sådanne tilfælde anvende formaldehyd i en 5-10 % opløsning med højtryksrenser. Foderautomater og drikketrug skal være tomme, indtil desinficeringen er færdiggjort. Følg producentens anvisninger og anbefalinger, dog er det vigtigt at anvende produkter og opløsninger, som virker over for salmonella ikke kun vira eller generel anvendelse. Det er vigtigt at anvende et godkendt desinficeringsmiddel, som er dokumenteret virksomt mod vira, bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe. Desinficer alt flytbart udstyr og sæt det tilbage i det rengjorte hus, desinficer derefter det rengjorte hus i henhold til producentens anvisninger, sørg for, at det flytbare udstyr, som blev sat tilbage i huset og personalet ikke forårsager genkontaminering. Brug en højtryksrenser med tilstrækkelig kapacitet til at påføre desinficeringsmidlerne til mætningspunktet ved højt tryk. Påfør opløsningen jævnt fra alle vaskede overflader for at opnå en grunding gennemvædning. Sprøjt ind i loftets toppunkt og arbejd dig ned langs væggene til gulvene. Sørg for, at luftindtag og luftudtag også omfattes af rengøringen og desinfektionen og ikke er lukkede under desinfektionen. Når desinfektionen er overstået, lukkes alle døre, og støvlebade placeres ved indgangene. Hvis der er problemer med insekter, skal gulve og vægge sprøjtes med et insekticid efter desinfektion og tørring. Skadedyrs- og insektbekæmpelse: Sørg for at have et egnet bekæmpelsesprogram mod skadedyr, fluer og andre leddyr. 4.6 Trin 6: Tågedisinfektion (yderligere desinficering) Huset kan også fyldes med tåge for at bekæmpe organismer, som blev indført under opstartsfasen og for at desinficere utilgængelige områder af huset. Denne metode kan bruges oven i en effektiv sprøjte-desinficering, men aldrig erstatte den. 18

19 4. 7 Trin 7: Stikprøvetagning og undersøgelse Se Kapitel A afsnit B. INDFAGNING, LASTNING OG TRANSPORT AF LEVENDE FJERKRÆ 1. Udtynding: Hygiejneanvisninger ved indfangelse og lastning Biosikkerhed spiller en yderst vigtig rolle ved indfangelse og lastning. Derfor bør man bestræbe sig fra at sikre, at der ikke sker krydskontamination i forbindelse med disse handlinger. Derfor bør man tage følgende tiltag: Det personale eller det professionelle indfangningshold, der arbejder med indfangning og lastning bør være korrekt uddannet og informeret, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. En person fra indfangningsholdet bør udpeges som ansvarlig for indfangelsen eller lastningen/ aflæsningen. Indfangnings- og lastningspersonalet eller -holdet bør planlægge deres arbejde, således at flokke, hvorfra undersøgelser har påvist en infektion med salmonella, fanges i slutningen af en arbejdsdag, for således at mindske risikoen for krydskontaminering mellem flokkene. Firmaet, som transporterer flokkene, bør være registreret/godkendt og bære det fulde ansvarlig for en ordentlig desinficering af køretøjerne. Lastbilchaufførerne bør være uddannet til at køre med levende dyr og bekendt med vigtigheden af personlig hygiejne og hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. Slagteriet/transportøren etablere kontakt med kyllingeproducenten med hensyn til transporttidspunkt og den planlagte slagtning, således at kyllingeproducenten kan implementere et passende foder-tilbagetrækningsprogram, således at lovgivningen og slagteriets krav overholdes. 1.0 Indfangning og lastning skal udføres af et autoriseret og godkendt firma eller af bedriftens personale, som er korrekt uddannet hertil. 1.1 Egnet, rent beskyttelsestøj skal bæres ved starten af indfangelsen. Støvlebade 3 eller barrieresystemer 5 bør anvendes, og godkendte desinficeringsmidler 6 skal anvendes i henhold til producentens anbefalinger. Fodtøj skal være rent og desinficeret mellem de forskellige anlæg. Helst bør man anvende fodtøj og andet beskyttelsestøj, som udleveres af bedriften. (Yderligere oplysninger 1.1.4). 1.2 Det personale, der er involveret i den egentlige indfangning og lastning, bør bruge faciliteterne for personlig hygiejne (desinficere hænder) inden indfangning eller lastning. Hvis der anvendes handsker, bør de være rengjorte og desinficerede inden ankomsten til bedriften. 19

20 1.3 Alle køretøjer, transportkasser og andet udstyr, som bruges ved indfangning og lastning, bør være ordentligt rengjorte og desinficerede før ankomsten til anlægget. 1.4 Lastningsanlægget for lastningen af fuglene, som skal transporteres til bearbejdningsanlægget, skal være rent, ryddeligt og hygiejnisk. 1.5 Snavset og rent udstyr bør holdes adskilt for at undgå krydskontaminering. 1.6 Udstyret, som anvendes til indfangelse og lastning, bør være rent og desinficeret, før det forlader anlægget. 1.7 Indfangnings- og lastningspersonale bør være korrekt uddannet og informeret, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne, og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. Der bør være optegnelser over gennemførte uddannelser. En person fra indfangningsholdet bør udpeges som ansvarlig for indfangelse eller lastning. 1.8 Hvis det er muligt, bør indfangningsholdet eller -firmaet planlægge sit arbejde således, at flokke, hvorfra undersøgelser har påvist en infektion med salmonella, fanges i slutningen af en arbejdsdag, for således at mindske krydskontaminering mellem flokkene. 1.9 Bedriften bør stille egnede faciliteter til råde således, at indfangnings-/lastningsholdet let kan desinficere køretøjer og udstyr, og vaske, tørre og desinficere 4 hænderne Stikprøvetagning og monitorering stikprøvetagning fra indfangningsudstyr. Effekten af rengøringen og desinficeringen og de implementerede hygiejnemæssige tiltag foretaget for indfangnings- eller lastningsholdet kan tjekkes ved at tage stikprøver med stofswabs fra køretøjer, herunder fodrum, hjulkasser, transportkasser, moduler og indfangningsholdets fodtøj og beskyttelsestøj. 2. Transport af levende dyr: Hygiejneanvisninger under transporten 2.0 Alt fjerkræ bør transporteres af autoriserede eller godkendte transportører i køretøjer og transportkasser eller containere, som er ordentligt rengjorte og desinficerede før indfangning eller lastning. 2.1 Dyretransporten til slagteriet bør foregå direkte uden stop hos andre kyllingebedrifter. 2.2 Lastbilchaufførerne bør være behørigt uddannede og/eller informerede, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. 2.3 Køretøjer og transportkasser skal være effektivt rengjorte og desinficerede med et godkendt desinficeringsmiddel 6 i en koncentration, som er effektiv mod salmonella direkte efter aflæsningen, før man kører til den næste slagtekyllingebedrift, og før man forlader slagteriet. De anvendte desinficeringsmidler bør være godkendt af de ansvarlige myndigheder. 20

1. INDFANGNING OG PÅLÆSNING AF HØNER 15 2. TRANSPORT AF HØNER 15 2.1. Hygiejne under transport 15 2.2. Køretøjer 15 BILAG 17 BILAG 1: a.

1. INDFANGNING OG PÅLÆSNING AF HØNER 15 2. TRANSPORT AF HØNER 15 2.1. Hygiejne under transport 15 2.2. Køretøjer 15 BILAG 17 BILAG 1: a. FORORD I overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om levnedsmiddelhygiejne bifalder COPA-COGECA og EUWEP 1 muligheden for at udgive disse frivillige fællesskabsretningslinjer

Læs mere

Udkast til certificeringsprogram. for produktion af fjerkræ med mindre Campylobacter

Udkast til certificeringsprogram. for produktion af fjerkræ med mindre Campylobacter Udkast til certificeringsprogram for produktion af fjerkræ med mindre Campylobacter Forord Dette program giver fjerkrævirksomheder og uafhængige auditeringsorganer en komplet liste over foranstaltninger,

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 24.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 326/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1097/2012 af 23. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 23.10.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 279/3 FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 955/2010 af 22. oktober 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår brugen af vacciner

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien 14.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 314/5 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1063/2012 af 13. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 708/2008 af 24. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår betingelserne for undtagelse af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.11.2007 KOM(2007) 761 endelig 2007/0266 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Fællesskabets holdning i Den Blandede Komité EF-Færøerne til

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle,

Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, Side 1 af 7 Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt af ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU (* 1) BEK nr 125

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) I medfør af 28, 32, 35, 36, 37, 45, stk. 1 og 2, 49, stk. 1, 50, 51 og 60, stk. 3 i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge Hygiejnefolder Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge www.svinningevand.dk Driftsansvarlig Kurt Petersen, mobil: 22 64 74 53, e-mail: driftleder@svinningevand.dk

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. oktober 2015 J.nr.: 2015-30-23-00131/EEP

Fødevarestyrelsen. 30. oktober 2015 J.nr.: 2015-30-23-00131/EEP Fødevarestyrelsen INTERNATIONAL HANDEL 30. oktober 2015 J.nr.: 2015-30-23-00131/EEP Høring over bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af avlsmateriale samt animalske biprodukter og afledte produkter

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 15. juni 2011 FVM 899 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 22.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 163/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 532/2012 af 21. juni 2012 om ændring af bilag II til

Læs mere

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 152/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 497/2012 af 7. juni 2012 om ændring af forordning (EU)

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 18.10.2016 L 280/13 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1832 af 17. oktober 2016 om ændring af standardcertifikaterne til brug ved import til Unionen af tilberedt kød, kødprodukter og behandlede

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1)

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1) BEK nr 69 af 22/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2010-20-2301-00356 Senere ændringer til

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1)

B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1) 2004R0852 DA 20.04.2009 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 28.1.2017 L 23/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/151 af 27. januar 2017 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne på listen over tredjelande,

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Avipro THYMOVAC, lyofilisat til anvendelse i drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. Avipro THYMOVAC, lyofilisat til anvendelse i drikkevand 21. december 2009 PRODUKTRESUMÉ for Avipro THYMOVAC, lyofilisat til anvendelse i drikkevand 0. D.SP.NR 08763 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Avipro THYMOVAC 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 11.2.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 40/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 124/2009 af 10. februar 2009 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning... 1 2. Kvalitetsstyring... 1 3. Risikoanalyse - HACCP-analyse...

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) BEK nr 227 af 02/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00089 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

L 340/22 Den Europæiske Unions Tidende 19.12.2008

L 340/22 Den Europæiske Unions Tidende 19.12.2008 L 340/22 Den Europæiske Unions Tidende 19.12.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1291/2008 af 18. december 2008 om godkendelse af programmer for bekæmpelse af salmonella i visse tredjelande, jf. Europa-

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003D0881 DA 07.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 11. december 2003 om dyresundhedsbetingelser

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Forskrift om import av spirer og frø til spireproduksjon

Forskrift om import av spirer og frø til spireproduksjon Forskrift om import av spirer og frø til spireproduksjon Hjemmel: Fastsatt av Mattilsynet den 13. juni 2013 med hjemmel i lov 19. desember 2003 nr. 124 om matproduksjon og mattrygghet mv. (matloven) 23,

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation:

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: BILAG Bilag 1 Oversigt over regler på hygiejneområdet National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2002R1774 DA 24.07.2007 007.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 271/17

Den Europæiske Unions Tidende L 271/17 15.10.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 271/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1688/2005 af 14. oktober 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Bilag 451 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Bilag 451 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Bilag 451 Offentligt 29.5.2010 DA Den Europæiske Unions Tidende L 132/3 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 438/2010 af 19. maj 2010 om ændring af forordning

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) I medfør af 26, 29, 30, 33, 34, 36, 47, 53, stk. 1, 58, stk. 1, 61, stk. 1, 67 og 70, stk. 3, i lov

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.5.2009 KOM(2009) 227 endelig 2009/0067 (CNS) C7-0048/09 Forslag til RÅDETS DIREKTIV om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Kildedalsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed Sagsnr: 26761 Dato: 1. juli 2014 FVM 300 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til ændring af

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 7.3.2017 L 59/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/384 af 2. marts 2017 om ændring af bilag I og II til forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår standardveterinærcertifikaterne BOV-X,

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 13.5.2015 B8-0457/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0117/2015 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om udbrud

Læs mere

Hygiejniseringsregler i biogasanlæg. Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning

Hygiejniseringsregler i biogasanlæg. Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning Hygiejniseringsregler i biogasanlæg Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning Biproduktforordningen EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) BEK nr 952 af 10/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin.,,j.nr.2011-20-2301-00686 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.12.2002 KOM(2002) 741 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilladelse til udbud og levering til direkte konsum af visse vine, der er importeret

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 KOM(2011) 710 endelig 2011/0327 (COD) C7-0400/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 8.9.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 237/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 790/2010 af 7. september 2010 om ændring af bilag VII, X og XI til Europa-Parlamentets

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere