DEN EUROPÆISKE FJERKRÆINDUSTRIS GUIDE FOR SLAGTEKYLLINGER [EPIG]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE FJERKRÆINDUSTRIS GUIDE FOR SLAGTEKYLLINGER [EPIG]"

Transkript

1 Association de l Aviculture, de l Industrie et du Commerce de Volailles dans les Pays de l Union Européenne europæiske landbrugsorganisationer europæiske landbrugs-andelsorganisationer DEN EUROPÆISKE FJERKRÆINDUSTRIS GUIDE FOR SLAGTEKYLLINGER [EPIG] Retningslinjer for god hygiejnepraksis til forebyggelse og bekæmpelse af patogeniske mikroorganismer med særlig reference til salmonella i Gallus gallus (slagtekyllinger) opdrættet med henblik fra slagtning fra kyllingefarme, og ved indfangning, lastning og transport Februar 2010

2 FORORD Dette dokument er blevet udfærdiget af a.v.e.c. og COPA-COGECA i fællesskab. a.v.e.c. er Sammenslutningen af Fjerkræslagterier og Import- og Eksport med Fjerkræ inden for Landene i EU, og COPA-COGECA er Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer og Sammenslutningen af Landbrugs-andelsorganisationer i EU. Retningslinjernes sigte er at hjælpe kyllingeproducenter, som opdrætter slagtekyllinger med henblik fra konsum, med at forebygge indslæbning, spredning og persistens af sygdomme og smitte, som kan påvirke sikkerheden ved det kød, der produceres fra flokkene til konsum. Dokumentet er udfærdiget i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 852/2004 om levnedsmiddelhygiejne, og dets sigte er at vejlede i en effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser, forordning nr. 178/2002, den generelle fødevarelovning og CODEX s regler om for hygiejnepraksis for kød. Retningslinjerne supplerer andre regelsæt, som er gældende i medlemsstaterne og OIE s anbefalinger. Disse retningslinjer for god hygiejnepraksis er vejledende og frivillige for kyllingeproducenter, som opdrætter kyllinger til kødproduktion, og operatører som arbejder med indfangning, lastning og transport af kyllingerne. Retningslinjerne behandler produktionstrinene fra slagtekyllingerne er én dag gamle, hvor de forlader deres udklækningssted, og til de ankommer til slagteriet. Retningslinjerne omfatter kun slagtekyllinger og ikke andre arter, selv om nogle af foranstaltningerne kunne være relevante for andet fjerkræ. Dokumentets formål er at vejlede og hjælpe producenter med implementering af hygiejnemæssige foranstaltninger med henblik fra kontrol af den mikrobiologiske kvalitet for det levende fjerkræ og fjerkrækød. Der er især lagt vægt fra at forebygge indslæbning, spredning og persistens af salmonella i kyllinger, som opdrættes til kødproduktion. Retningslinjerne kan bruges som udgangspunkt til at udvikle nationale eller regionale retningslinjer, som måske er mere detaljerede, men som ikke bør være i strid med disse fællesskabsretningslinjer. Hvis medlemsstater og/eller operatører, som allerede har implementeret højere standarder, anvender disse retningslinjer, bør de ikke bruges til at sænke disse standarder. Det anbefales, at ejere af flokke og slagterier drøfter implementeringen af retningslinjerne med dyrlægen og alle produktionskædens operatører, således at man i fællesskab kan finde den bedste måde at implementere retningslinjerne også med hensyn til særlige lokale vilkår. 2

3 INDHOLD Indledning... 4 A. Fra bedriften Biosikkerhed God ledelsespraksis Monitorering og stikprøvetagning Rengøring og desinficering...16 B. Indfangning, lastning og transport af levende fjerkræ Udtynding: Hygiejneanvisninger ved indfangning og lastning Transport af levende dyr: Hygiejneanvisninger under transporten C. Optegnelser, dataoverførsler og kommunikation Optegnelser Føring af optegnelser Ekstern kommunikation Bilag...23 I. Henvisning til lovgivning, kvalitetsordninger og andre kilder II. Autoriserede laboratorier III. Definitioner IV. Tjekliste for forberedelse af en detaljeret plan for biosikkerhedsmæssige foranstaltninger, rengøring og desinficering af slagtekyllingernes enheder og for køretøjer

4 INDLEDNING Beskyttelse af fjerkræflokke mod smitte fra uønskede mikroorganismer er en ekstremt vigtig del af kommerciel fjerkræproduktion. Fremkomsten af en sygdomsfremkaldende og yderst smittefarlig sygdomsorganisme i fjerkræflokke vil kunne få alvorlige økonomiske konsekvenser for hele samfundet. Ved at udvikle og dagligt anvende biosikkerhedsprocedurer som bedste ledelsespraksis fra fjerkræbedrifter vil man kunne reducere risikoen for fremkomsten af zoonotiske mikrobiologiske infektioner som salmonella og campylobacter, såvel som smitsomme sygdomme som fugleinfluenza og Newcastle Disease. Fjerkræproducenter og slagterioperatører bør forstå vigtigheden af biosikkerhedsprotokoller og være bekendt med indholdet af disse, og i samarbejde implementere disse programmer med henblik fra at sikre et højt biosikkerhedsmæssigt niveau. Effekten af et biosikkerhedsprogram 1 kan optimeres, hvis alle fjerkræproducenter anvender bedste ledelsespraksis. Salmonella er en tarmbakterie, som kan overføres fra alle dyr, herunder mennesker. Nogle salmonella-serotyper kan forårsage alvorlig sygdom hos fjerkræ (S. Gallinarum, Pullorum, arizonae), men de fleste salmonella spp. forårsager normalt ikke klinisk sygdom hos fjerkræ. Hvis der findes salmonella i kyllinger, der opdrættes til kød, øger det risikoen for, at kyllingekødet fra disse kyllinger vil være smittet med disse bakterier. Der findes cirka 2500 forskellige serotyper af salmonella. Aktuelt er det kun omkring 200 salmonella-serotyper, der forbindes med fødevarebårne infektioner hos mennesker i EU. Salmonella kan overføres både vertikalt fra forældreflokke til afkom og horisontalt fra smitte i miljøet til fuglene. Den vertikale overførelse fra avlsflokke til kommercielle flokke er registreret for to af de mest signifikante serotyper, Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium. I mange lande har man formået at reducere forekomsten af disse to serotyper gennem indførelse af strenge biosikkerhedsforanstaltninger, effektiv monitorering og vaccination. Horisontal overførelse, hvor infektionen overføres fra kontamineret foder, permanent kontamineret udrugningsudstyr og fjerkræhuse, skadedyr og de ansattes kommen og gåen, er dog stadig den vigtigste smittevej. Den relative betydning af disse smitteveje varierer fra land til land og mellem fjerkræsorganisationer, derfor er det vigtigt, at man har en effektiv monitorering og udfører stikprøvekontroller, således at man kan identificere smittekilderne. Salmonella er udbredt og en komplet udryddelse er nok ikke økonomisk muligt i de fleste lande, med undtagelse i den primære avlssektor. God ledelse og biosikkerhed kan reducere risikoen for indslæbning og persistens af infektionen til et minimalt niveau, især eftersom forbedret kontrol med salmonella i avlssektoren og i foderproduktionen i stor udstrækning har reduceret risikoen fra disse kilder, selvom kontamineret foder stadig er en af hovedårsagerne for smitteindslæbning af nye salmonella infektioner til en bedrift i de fleste lande, sammen med permanent smitte fra rugerier. Et effektivt program for salmonella-kontrol kan også have en god virkning fra campylobacter og andre organismer, 4

5 eftersom god biosikkerhed generelt har en beskyttende effekt. Det er dog meget sværere at forebygge indslæbning af campylobacter fra grund af dens lave infektiøse dosis, som betyder, at effektive hygiejnebarrierer altid skal overholdes. Det er vigtigt, at flokejere og transportører medtager disse retningslinjer som en del af deres normale ledelsespraksis. I udfærdigelsen af retningslinjerne er der blevet taget hensyn til, at de fleste kyllinger, der opdrættes til kødproduktion, produceres under kontrollerede forhold. Tiltagene, som retningslinjerne beskriver, bør udgøre hjørnestenen i salmonella-kontrollen, og såfremt de anvendes fuldt ud, vil de i høj grad kunne medvirke til at forebygge og kontrollere andre infektioner eller sygdomme i kyllingeflokke, som opdrættes til kødproduktion. Generelle tiltag kan være en god start, men det er måske ikke nok til fuldstændigt at udrydde infektioner under alle forhold, fx i tilfælde af bedrifter, der bliver ved med at døje med smitte. Derfor er det nødvendigt at udføre særlige undersøgelser og revidere kontrolprocedurerne, når generelle tiltag ikke fungerer. Retningslinjerne omhandler ikke specifikke tiltag for fritgående kyllinger. Mange af de grundlæggende principper kan dog anvendes og bør følges, så vidt det er muligt. Nogle af retningslinjerne kan dog anvendes fra fritgående kyllinger eller systemer med små hold. Bilagene indeholder referencer til relevant lovgivning og en tjekliste. Tjeklisten kan bruges som forberedelse for en detaljeret plan for biosikkerhedsmæssige foranstaltninger, for rengøring og desinficering af slagtekyllingernes opdrætsenheder og ved lastning og transport. 5

6 A. FRA BEDRIFTEN 1. Biosikkerhedsmæssige foranstaltninger Generelt PRINCIPPER OM KØDHYGIEJNE GÆLDENDE FOR PRIMÆR PRODUKTION i henhold til Kodeks for hygiejnepraksis for kød. I. Den primære produktion bør forvaltes således, at sandsynligheden for indslæbning af smittefarer reduceres, og således at den fra hensigtsmæssig vis medvirker til, at kødet er sikkert og egnet til konsum for mennesker. II. Når det er muligt, og når det kan gennemføres i praksis, bør den primære produktionssektor og de relevante myndigheder oprette systemer, der kan opsamle, samordne og offentliggøre oplysninger om smittefarer og forhold, som kan være til stede i dyrebestande, og som kan risikere at få betydning for kødets sikkerhed og egnethed. III. Den primære produktion bør omfatte programmer, udfærdiget eller godkendt af myndighederne, for passende kontrol og monitorering af zoonotiske agenser i dyrebestande og miljøet, og anmeldelsespligtige zoonotiske sygdomme bør rapporteres som påkrævet. IV. God hygiejnepraksis (GHP) fra det primære produktionsniveau bør eksempelvis omfatte dyrenes sundhed og hygiejneforhold, optegnelser over behandlinger, foder og foderingredienser og relevante miljømæssige faktorer og omfatte anvendelse af principper om HACCP (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter) i videst muligt omfang. V. En identificering af dyrene (flokkene) bør give mulighed for at spore flokkens oprindelsessted i det videst mulige omfang, således at en lovgivningsmæssig undersøgelse kan blive sat i værk, hvis det er nødvendigt. CAC/RCP (ftp://ftp.fao.org/codex/publications/booklets/animal/animal_food_prod_en.pdf) Bedriftens beliggenhed Fjerkræbedrifter bør ideelt set ikke placeres i nærheden af andre dyrebesætninger eller mulige kontamineringskilder, herunder spildevandsanlæg og affaldsdepotanlæg. Bedrifter, der ligger i nærheden af sådanne steder, vil være nødt til at opretholde et højere beskyttelsesniveau over for risiko for indslæbning af smitte. Dette bør som minimum gælde for kyllingebedrifter, der er bygget de seneste år Kyllingeanlægget 2 Der bør findes en plan over anlægget. God biosikkerhed er ekstremt vigtig for at forhindre indslæbning af en lang række mikroorganismer i kyllingebedrifter. 6

7 Indretningen af anlægget og ledelsespraksis bør udformes for at lette dette. Anlæggets ydergrænse skal være klart afgrænset og om muligt indhegnet. Adgang til anlægget bør kontrolleres og derfor kun tillades via særlige, tydelige indgangssteder og begrænses så meget som muligt til fagfolk, som er bekendt med biosikkerhedsmæssige foranstaltninger. Der bør være en ringeklokke eller noget lignende, hvormed man let kan påkalde sig opmærksomhed, og uledsagede gæster bør ikke have adgang til anlægget. Gæsteparkering bør placeres, så den ligger i nærheden af anlæggets indgang eller indkørsel, langt fra kyllingebygninger, foder og gødning. Ideelt bør parkeringspladsens underlag være rent og hårdt. Det anbefales, at anlægget udstyres med omklædningsrum ved indgangen, hvor personale og besøgende kan skifte tøj til bedriftens støvler og kedeldragter. Et desinficerende støvlebad 3 og et hånddesinficeringsmiddel 4 bør anvendes ved ankomsten og når man går ud af omklædningsrummet. Man bør vaske og tørre hænderne og anvende et hånddesinficeringsmiddel mellem de forskellige huse Veje fra bedriften bør have en hård overflade, som kan rengøres effektivt. Kyllingeanlægget bør ikke huse andet fjerkræ, herunder tamfugle eller prydfugle Bygninger Bygninger bør være bygget af holdbart (hårdt) materiale, som let og effektivt kan rengøres og desinficeres. Bygningerne bør vedligeholdes for at undgå, at vilde slagtefjerkrae og skadedyr trænger ind. De udvendige arealer i umiddelbar nærhed af fjerkræbygningerne bør holdes fri af vegetation, og anlægget bør holdes rent og ryddelig for ikke at tiltrække skadedyr og vilde slagtefjerkrae. Diverse materialer bør ikke opmagasineres rundt om kyllingehusene. Bygningerne bør have et minimalt antal indgange, og disse bør holdes lukket og låst for at forhindre uautoriseret adgang. Der bør være faciliteter til vask og desinficering af hænder og omklædning til kedeldragt og støvler, inden man går ind i enheden og før og efter, man forlader hvert fjerkræhus. Støvlerne bør ikke benyttes uden for husene. For at maksimere de biosikkerhedsmæssige foranstaltninger tilrådes det, at man som minimum har et system med støvlebad og/eller et forrum 5. Disse foranstaltninger varierer dog fra land til land, men det er muligt at indrette en bås eller rum inden døre, hvor man kan skifte støvler i husene. Tilbygninger, såsom lagerbygninger, opholdsrum, toiletter m.m. bør være opført og vedligeholdt i samme stand som fjerkræhusene Biosikkerhedsmæssige procedurer fra anlægget og ved indgangen til husene Personale og besøgende udgør en stor biosikkerhedsmæssig 1 risiko for fjerkræbesætningen fra anlægget. Ved ankomst til anlægget bør personale og besøgende skifte til den beskyttende beklædning, som anlægget stiller til rådighed. Derudover bør man skifte fodtøj, når man går ind og ud af hvert fjerkræhus, og det anbefales at skifte til beskyttelsestøj, når man går ind i hver enkelt 7

8 fjerkræhus i stedet for ved ankomsten til anlægget. Den største risiko, er at inficeret materiale fra fodtøj, hænder eller transportabelt udstyr bringes med ind i huset. For at reducere risikoen tilrådes det fortrinsvis at implementere et biosikkerhedsbarrieresystem 5 eller som minimum et støvlebad 3 ved indgangene til alle fjerkræhuse. Støvlebade er mindre effektive biosikkerhedssystemer end støvleskift-systemer. Begge biosikkerhedssystemer kan anvendes, det er dog yderst vigtigt, at systemet anvendes konsekvent af alle besøgende og ansatte. Til støvlebade bør man altid anvende et godkendt decinficeringsmiddel 6. Hvis man benytter sig af støvlebade, bør alle besøgende være grundige med at dyppe deres fodtøj i badet, inden de går ind i huset. Desinficeringsmidler bør anvendes i det rette fortyndingsforhold for at slå bakterier som salmonella ihjel (dette er meget mere koncentreret end for eksempel for fjerkræsygdomme) og være et af de produkter, der hæmmes mindst af organisk materiale og har den hurtigste virkning. De bør udskiftes og fyldes op jævnligt i henhold til producentens anvisninger. Det tilrådes at have to støvlebade; et uden for forrummet og et lige før indgangen til fugleanlægget. Støvler bør dyppes grundigt, både når man går ind og ud af disse anlæg. For at støvlebadene skal være effektive, skal støvlerne rengøres, før de dyppes. Dette kan gøres ved at bruge et separat desinficeringsbad og en børste, højtryksrenser eller ved at banke skidtet af. Yderligere bør der, for at undgå kontaminering, fortynding eller fordampning/nedbrydelse af de aktive ingredienser anvendes et egnet desinficeringsmiddel i en effektiv koncentration, som med jævne mellemrum genopfyldes Udstyr Udstyr, der anvendes fra anlægget, bør være af holdbart materiale og skal kunne rengøres og desinficeres. Eventuelt fælles udstyr bør rengøres og desinficeres grundigt, før og efter det flyttes mellem fjerkræanlæggene. 1.2 Levering og bortskaffelse af strøelse Der kan anvendes forskellige typer af strøelse som underlag for fjerkræet, men det bør købes fra en pålidelig kilde og være fri for kontaminering fra dyrebesætninger, vilde slagtefjerkrae og gnavere. Strøelse kan, i produktions- eller emballeringsfasen, behandles med specielle syreblandinger, såsom myresyre og propionsyre, eller antibakterielle produkter, såsom formaldehyd eller et pulveriseret desinficeringsmiddel for at reducere risikoen for bakteriel kontaminering. Strøelse bør transporteres fra køretøjer, der rengøres og desinficeres forud for lastningen af strøelsen, og ikke fra køretøjer, som tidligere har været anvendt til at transportere gødning, medmindre disse er blevet grundigt rengjort, desinficeret og tørret. Strøelse, som opbevares i det fri fra paller eller i løs vægt, skal altid være beskyttet mod vand, slagtefjerkrae og skadedyr. Beskadigede baller må ikke anvendes. Brugt strøelse 7 skal straks fjernes fra anlægget og bortskaffes fra behørig vis. 8

9 1.3 Kontrol med skadedyr, vilde dyr og insekter Alle bygninger bør være sikret så godt som muligt mod indtrængen af vilde slagtefjerkrae, gnavere, hønseribiller og vilde dyr. (Se 4.1). Det bør forhindres, at disse dyr tager ophold i nærheden gennem en række almindelige forholdsregler, såsom god orden, rydning af vegetation og andre mulige opholdssteder. Spildt foder skal fjernes med det samme. Gnaver-habitater bør undgås ved at holde anlægget pænt og ryddeligt. Der bør være et fast program for bekæmpelse i og omkring bygningerne og langs anlægget ydergrænse. Personale med relevant uddannelse og kendskab til pesticider og deres anvendelse bør foretage skadedyrskontrollerne. Der bør være en nøjagtig plan for skadedyrsbekæmpelse for enheden, samt fuldstændige optegnelser for brugen af pesticider i henhold til lovgivningen. Skadedyrsbekæmpelsesprogrammet bør overvåges nøje og om nødvendigt forbedres og intensiveres, hvis der er tegn fra skadedyrsangreb. Det er lettest at intensivere skadedyrsbekæmpelsesprogrammet i perioder med tomme huse. Præventive sikkerheds- og bekæmpelsesforanstaltninger bør vurderes regelmæssigt for at se, om de er effektive. 1.4 Husdyr fra anlægget Kæledyr og andre dyr, inkl. kreaturer, skal holdes væk fra fjerkræhuse, foder - og strøelseslagre og tjenestebygninger. Hundes, kattes og andre husdyrs eller kreaturers adgang til fjerkræbygningerne (herunder foder- og udstyrslagre) bør til enhver tid forhindres. 1.5 Foder og vandforsyning Færdigfoder eller ingredienser til hjemmeblandinger bør indkøbes fra en mølle eller leverandør, som driver virksomhed i overensstemmelse med de lovmæssige krav eller relevant adfærdskodeks, især for bekæmpelse af salmonella, og som ikke har noget mod at offentliggøre resultaterne af sin salmonella-monitorering af foder og møllens miljø og procedurer. Den ansvarlige dyrlæge for flokken kan eventuelt hjælpe med at fortolke disse resultater. Færdigfoder bør helst leveres fra køretøjer, som er beregnet til formålet, og som ikke anvendes til returlæs af rå-ingredienser eller andre foderstoffer eller materialer. Hvis foderstofkøretøjer anvendes til at køre returlæs med rå-ingredienser, bør køretøjerne rengøres og desinficeres grundigt, før færdigfoderet transporteres. Der bør være et dokumenteret hygiejneprogram for alle køretøjer. Hvis det er muligt, bør foderet leveres direkte fra foderproducent til bedriften. Tilsat helt korn eller tilsatte blandinger af helt korn bør enten være syrebehandlede med et effektiv specialprodukt indeholdende myresyre og/eller propionsyre, eller formaldehyd- eller varmebehandlede, eller behandlede i henhold til de nationale myndigheders forskrifter. Hvis producenten bruger eget korn og kan kontrollere for salmonella, kræver de nationale myndigheder 9

10 ikke altid syre- eller varmebehandling. Ved aflæsning af foderet, bør der anvendes en støvopsamlingssæk, som hører specielt til bedriften. Foderleverandøren kan også levere en ny støvopsamlingssæk med hver leverance. Kornstøvet er velegnet til at foretage undersøgelser for potentiel kontaminering af leverancen. Stikprøver fra hver leverance bør opsamles i henhold til kapitlet om Monitorering og stikprøvetagning og gemmes i mindst én uge efter slagtningen. Foder fra bedriften bør opbevares i lukkede opmagasineringscontainere, fodertragter eller forseglede sække. Opmagasineringsområder og fodertragter, m.m. bør holdes fri for slagtefjerkrae og gnavere. Spildt foder skal straks fjernes for ikke at tiltrække skadedyr og vilde slagtefjerkrae. Spild og rester fra fodersnegle og fodertragter m.m. må ikke opbevares og genbruges til den efterfølgende flok. Drikkevand bør helst komme fra en offentlig vandforsyning. Hvis vandet kommer fra en anden kilde, bør der forud for anvendelsen foretages en biologisk test og efterfølgende regelmæssige tests (min 1/år). Det anbefales at tilføje et desinficeringsmiddel til vandet eller fra anden måde behandle vandet, hvis det kommer fra en ikke-offentlig kilde (eller det bør være muligt at tilsætte eller tilføre en behandling, hvis det er nødvendigt, fx klor eller UV-behandling). Ubehandlet overfladevand må ikke anvendes. Vandledningssystemet, herunder eventuelle samletanke, bør være lukkede og holdes hygiejnisk for at forhindre kontaminering. 1.6 Bortskaffelse af døde og udtyndede slagtefjerkrae Flokkene bør tjekkes dagligt, og døde og udtyndede slagtefjerkrae bør fjernes og placeres i en lukket beholder, der er sikret mod lækage og indtrængen af vilde dyr og skadedyr. De døde dyr bør bortskaffes via godkendte ruter i henhold den relevante EU-lovgivning, især Forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som er erstattet af Kommissionens forordning nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter med virkning fra den 4 marts Opmagasineringsfaciliteter og opbevaringsrum for døde slagtefjerkrae bør rengøres og desinficeres grundigt før nye slagtefjerkrae anbringes. Efter håndtering af døde slagtefjerkrae skal man altid vaske og desinficere hænderne. Det anbefales at bruges plastikengangshandsker. 1.7 Daggamle kyllinger Avlsflokke og rugerier, der leverer daggamle kyllinger, skal overholde den relevante lovgivning om salmonella-monitorering af deres flokke. (Kommissionsforordning nr. 2160/2003). Daggamle kyllinger bør transporteres i rene og omhyggeligt desinficerede køretøjer, bokse og/eller kasser. 10

11 2. Driften 2.1 Indledning Når man producerer dyr til konsum, gælder der særlige forholdsregler for produktets sikkerhed. Det primære mål for kødhygiejneprogrammer er beskyttelse af folkesundheden. Programmerne bør basere sig fra videnskabelige vurderinger af kødbårne risici i forhold til menneskers sundhed og medtage alle de relevante smittefarer, der er forbundet med fødevaresikkerhed, som man har identificeret gennem forskning og monitorering. Kravene til kødhygiejne bør regulere risiciene i størst muligt omfang gennem hele fødevarekæden, herunder fra bedriftsniveauet. Oplysninger fra de forskellige produktionsstadier bør medtages, således at man får tilpasset hygiejnekravene til de dyrebestande, hvorfra kødet stammer. I det omfang, det er muligt at praktisere, kan HACCP-principperne også anvendes ved udformningen og implementeringen af hygiejnemæssige foranstaltninger. Personale, der arbejder med dyr til fødevareproduktion og med aktiviteter, der involverer hygiejne, bør have behørig uddannelse, viden, færdigheder og evner. Resultater fra monitorering af dyr bør gennemgås i en efterfølgende kontrol og/eller ved ændring af krav vedrørende dyr/hygiejne når og hvis, det er nødvendigt Driften fra anlægget Hele anlægget bør drives fra en alt ind/alt ud basis. Alle enheder inden for et klart defineret biosikkert anlæg skal arbejde med en ledig periode mellem perioder med flokke. Fra anlæg, hvor der er fjerkræ af forskellige alder, bør der som minimum være en pauseperiode uden dyr for hver af de definerede biosikre anlæg, og omhyggelige biosikkerhedsmæssige foranstaltninger bør følges, når de flyttes mellem disse anlæg Personale og besøgende Alle ansatte og besøgende skal have udleveret rent beskyttelsestøj og fodtøj til brug i anlægget. Mellem flokkene skal alt tøj vaskes eller kassereres. Omfanget af besøgende til fjerkræanlæggene bør begrænses. Besøgende, inklusive måleraflæsere, lastbilchauffører, der leverer brændstof og foder, samt servicepersonale skal have udleveret beskyttelsestøj og fodtøj ved ankomsten, som skal afleveres efter brug. Besøgende, som ikke skal ind til anlæggene med de levende kyllinger, serviceområderne eller kyllingehusenes områder med foder/strøelse, behøver ikke at bære beskyttelsestøj og fodtøj. Biosikkerhedsprocedurerne ved indgangene til husene, som beskrevet i afsnit 1.1.4, bør følges. Der skal fra anlægget være faciliteter til at vaske hænder og toiletter med tilstrækkelig plads til at vaske, desinficere, tørre og sterilisere hænder. 11

12 Alle ansatte og besøgende skal vaske eller desinficere hænderne, inden de går ind kyllingehusene, og efter de forlader kyllingehusene. Besøgende til anlægget bør indskrive sig i en gæstebog (dato, ankomst- og afrejsetidspunkt, firmanavn, formål og dato for sidste kontakt med fjerkræ). Besøgende fra udlandet bør ikke have været i kontakt med fjerkræ inden for 48 timer forud for besøget Køretøjer Køretøjer fra anlægget bør begrænses. Det anbefales også at installere faciliteter for effektiv sprøjte-desinficering af køretøjernes hjul og andre kontaminerede dele ved indkørslen til anlægget Arbejdsrutiner og uddannelse Personale bør have veldefinerede arbejdsrutiner, som også omfatter hensyn til biosikkerhed og hygiejne. For at begrænse risikoen for infektioner fra bedriften, bør personalet undervises i betydningen af smitsomme sygdomme, zoonoser og korrekt hygiejne, herunder personalehygiejne og biosikkerhedsprotokoller. 3. Monitorering og stikprøvetagning Monitorering af flokkens salmonella-status. Kendskab til flokkens salmonella-status giver mulighed for at tjekke effekten af de biosikkerhedsmæssige tiltag og giver én et bedre grundlag at træffe beslutninger fra vedrørende desinficering ved udtyndinger og beslutninger om organiseringen af slagtningen. Tidsplanlægning for slagtningen af salmonella-positive flokke vil begrænse krydskontaminering i slagterianlægget og reducere den mængde af salmonella-kontamineret kyllingekød, som kommer ind i fødekæden. I henhold til EU-forordning kræves der til en salmonella-undersøgelse to par støvle-swabs pr. flok inden for tre uger før slagtningen. Det tilrådes også at indføre monitoreringsystemer for campylobacter, således at bedriftens praksis med hensyn til negative flokke kan identificeres. Positive resultater bør drøftes med flokkens ansvarlige dyrlæge. Procedurerne bør revurderes i tilfælde af kontaminerede huse og behørig handling iværksættes. Detaljerne i monitoreringssystemet bør drøftes med bearbejdningsanlæggets ledelse, som har stor interesse i en lav forekomst af salmonella og campylobacter. Monitoreringssystemerne bør også være i overensstemmelse med de lovmæssige krav (bemærk at fra d. 1/1/2009 vil Fællesskabsbestemmelserne i Forordning (EF) nr. 646/2007 angive mål for at reducere forekomsten af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium). Udbredelse af resultaterne af undersøgelserne til alle fødevarekædens aktører vil øge bevidstheden og muliggøre en bedre kontrol af salmonella (og campylobacter) og bør derfor støttes. 12

13 3.1 Stikprøvetagning og undersøgelse for salmonella Stikprøvetagning og undersøgelse for salmonella I de følgende afsnit beskrives stikprøvetagning og undersøgelser. Betegnelsen obligatorisk henviser til europæisk lovgivning. Betegnelsen frivillig eller anbefalet betyder, at der ikke findes en europæisk lovgivning fra anlægget. Men glem ikke, at der kan være nationale lovmæssige krav Stikprøvetagning af daggamle kyllinger: frivilligt Alle avlsbesætninger skal testes med bestemte intervaller i henhold til EU-forordning nr. 2160/2003 vedrørende bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og EU-forordning nr. 200/2010 vedrørende mål for reducering af fremkomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus, således at den vertikale overførsel af de fem mest udbredte salmonella serotyper bliver mindre. Undersøgelsen af de daggamle kødkyllinger (slagtekyllinger) ved ankomsten til bedriften er ikke behandlet i relevant EU-lovgivning, og er derfor ikke obligatorisk. Hvor det er ønskeligt at foretage en krydskontrol af de leverede kyllingers salmonella-status, bør stikprøvetagningen foretages aseptisk med rent beskyttelsestøj, herunder plastik-engangshandsker, i lastbilen. Kontaminering af prøverne fra rester af salmonella i støv kan let forekomme, hvis stikprøvetagningen foretages i et kylllingehus, der ikke er ordentligt desinficeret. Der kan foretages store multi-prøvetagninger af kyllingekassernes foring, som repræsenterer alle de leverede kyllinger, eller stofprøver med store stykker gaze fra mindst 900 cm 2, samt alle kyllinger, der var døde eller udtyndede ved ankomsten kan testes. Prøvetagninger af den samme slags kan samles til undersøgelse, hvor det nødvendigt Stikprøvetagning af slagtekyllinger: Obligatorisk I de følgende kapitler beskrives stikprøvetagning og undersøgelse i henhold til EU-forordninger, men findes der mere vidtrækkende national lovgivning, skal den overholdes Stikprøvetagningsperiode Stikprøvetagning af slagtekyllinger er obligatorisk og omfattes af EU-lovgivning. Stikprøvetagning for slagtefjerkrae skal foretages indenfor tre uger før slagtningen. Det foretrækkes, at stikprøvningen finder sted så tæt som muligt fra slagtningsdatoen, således at anlægget bedst muligt kan planlægge og slagte positive flokke. Det er dog vigtigt, at der er tilstrækkelig med tid til at foretage undersøgelserne og rapportere resultaterne, således at planlægning og slagtning kan finde sted, hvis dette er nødvendigt. 13

14 Stikprøvetagningsprocedurer Der skal bruges mindst to par absorberende støvle-swabs pr. flok, det vil sige fire absorberende støvle-swabs pr. hus. Overfladen af de absorberende støvle-swabs bør fugtes forinden med et egnet fortyndingsmiddel. Det tilrådes, at laboratoriet leverer de absorberende støvle-swabs. Bedriftschefen bør placere de absorberende støvle-swabs over sterile vandtætte støvler, som først har været i et støvlebad 3, og som tages fra oven fra hans eget fodtøj, og sørge for, at han tager mindst 100 skridt for at medtage hele længden af huset og alle underafsnit. Prøvetagningen bør foretages inden fornyelse af strøelse. Efter prøvetagningen bør støvle-swab-prøverne forsigtigt overføres til en steril beholder. Ekskrementer, der har sat sig fast fra de synligt snavsede støvle-swab-prøver skal medtages. Prøverne bør straks ekspederes videre til laboratoriet, og må ikke udsættes for varme før laboratorieundersøgelsen Stikprøvetagning af udtyndede bestande: frivilligt Når man har foretager udtynding eller udtynding fra en flok, som er testet negativ for salmonella, skal man være særlig påpasselig med at undgå infektion via kontaminerede fangstredskaber, transportkasser eller containere. Kyllingeproducenten ønsker måske, at der tages swab-prøver af lastbilen, kasserne og/eller de containere, som kommer i kontakt med hans flok. Kyllingeproducenten bør kontakte dyrlægen eller laboratoriet forud, så de kan nå at forberede sig. Hvis dette gøres, bør der anvendes store stof-swabs til at tage swab-prøver fra flere overflader Stikprøvetagning efter rengøring og desinficering: frivilligt, men i høj grad anbefalet efter en salmonella-positiv flok For at sikre, at rengøringen og desinficeringsprocedurerne har været effektive, anbefales det at tage stikprøver for eventuel forekomst af salmonella. Hvis salmonella kan påvises efter desinficeringen, bør desinficeringsprocessen gøres om. Prøverne bør undersøges, så hurtigt som muligt, helst den samme dag. Der bør anvendes en særlig salmonella-dyrkningsmetode, der egner sig til miljøprøver. De laboratorier, der undersøger prøverne, bør være godkendt i forhold til den pågældende undersøgelse. Obligatoriske prøver i henhold til lovgivningen skal altid sendes til et godkendt laboratorium. Yderligere undersøgelser til at bestemme overflade-hygienograms 10, som involverer en optælling af enteriske bakterier (enterobacteriaceae) eller TVC (totaltælling af levedygtige celler), kan også være nyttig for at vurdere rengøringen og desinficeringen, hvor der ikke findes salmonella. Hvis undersøgelsen for salmonella er positiv, bør desinficeringen gentages, og effekten af desinficeringsprogrammet bør undersøges. 14

15 Prøver til undersøgelser for salmonella kan tages fra gulv-swab-prøver og gulvopfejninger; vægge og døre, herunder skjulte overflader omkring hængsler, osv.; revner og sprækker i husets gulve; strøelse/gødning som sidder fast i de lave mures huller og sprækker; nagelfaste genstande og inventar (dvs. bjælker, rør, platforme til samletanke, luftudtræk); støttestolpers og skillevægges fundamenter; vægmonterede ventilationskasser og flytbare ventilatorer; fodertragter og bassiner; rugekasser og foder- eller vandbakker og systemer; gulve, nagelfaste genstande og inventar i forrum; gnavere, gnaverekskrementer, hønseribiller og eventuelt andre leddyr. De vigtigste steder er foder- og drikkesystemer, gulve, luftindtag, luftudtag, lavtsiddende sprækker og kantafsatser i og fra vægge og skillevægge. Prøverne bør tages med store stofswabs, gerne direkte i pre-beriget dyrkningsmedium, som dyrkes den samme dag, de tages. Der bør tages swabs fra mindst 10 separate steder pr. prøvekategori. Hvis det er nødvendigt, kan prøverne af sparehensyn slås sammen, men de bedste resultater opnås ved et stort antal enkeltstående prøver Stikprøvetagning af foder: frivilligt Foderleverandøren bør have en permanent procedure/procedurer, som er baseret fra HACCPprincipperne, herunder en salmonella-kontrolprocedure i henhold til EU s lovgivning. Undersøgelser af foder ved ankomsten til bedriften behandles ikke i relevant EU-lovgivning og er derfor ikke obligatorisk, men prøver kan tages og opbevares fra biosikre måder, således at det kan undersøges senere, hvis der viser sig at være et problem. Hvis kyllingeproducenten bruger eget korn, forventes det, at han selv håndterer salmonella-risikoen. Undersøgelserne bør omfatte tilsætningsblandinger. Såfremt kyllingeproducenten ønsker at krydstjekke det leverede foders salmonella-status, bør prøvetagningen foretages med et sterilt prøvetagningsspyd, handske eller omvendt pose fra flere forskellige steder i ladningen, under overværelse af begge de involverede parter (foderleverandør og avler). Prøvestørrelsen bør være minimum 400 g. Det tiloversblevne støv i bunden af lastbilen efter tømning giver den bedste prøve, men det er ikke altid tilgængeligt. En indikation fra kontamineret foder kan også fås ved at undersøge støv fra fodertragte eller ånderør/ støvsække Forsendelse af stikprøver Prøverne bør pakkes og sendes til laboratoriet, således at de ankommer senest 48 timer efter prøvetagningen. 15

16 4. Rengøring og desinficering Rengøring og desinficering efter tømning af kyllingehuset og/eller anlægget. Det er vigtigt at følge producentens instrukser, som er angivet fra mærkatet, når man anvender rengørings-, rense- eller desinficeringsstoffer, og bruge egnede produkter i en effektiv koncentration. I særlige situationer fx hvis der har været påvist salmonella, kan det være tilrådeligt at konsultere en ekspert eller en dyrlæge, eftersom de rutinemæssigt anvendte desinficerede koncentrationer, og visse produkter, som anvendes ved aviære patogener, ikke egner sig til salmonella, som er relativt mere resistent over for desinfektionsmidler. Glem ikke kontrollen med skadedyr og insekter i de perioder, hvor anlægget og/eller huset er tomt, og sørg for tilstrækkelige kontrolforanstaltninger mod skadedyr, vilde slagtefjerkrae, insekter og andre leddyr. 4.1 Trin 1: Fjernelse af udstyr og tør-rengøring Fjernelse af snavset organisk affald er meget vigtigt, fordi strøelse, ekskrementer og affald kan indeholde store smittemængder, og derfor er en betydelig infektionskilde. Organisk materiale kan gøre desinficerede midler virkningsløse. Hvis der opdages problemer med biller, skal man straks efter udtyndingen sprøjte med insekticider, før huset køles ned. Sprøjt rundt ved husets kanter i en én meter bred bane fra strøelsesoverfladen. Sprøjt også skillevægge og stolper. Find ud af fortyndingsgraden for desinficeringsmidler, som egner sig til almindelige bakterier, herunder salmonella ikke kun vira eller generel anvendelse og udregn den nødvendige mængde desinficeringsmiddel. Fjern rester af foder fra fodersystem og silo. Fjern om nødvendigt udstyr. Blæs støvet ned. Fjern al strøelse fra huset. Last strøelsen, og sørg for, at alle udenomsarealer, såsom betonunderlag ved døre og siloer er rengjort for gammel strøelse 7, støv, osv. Overdæk lasten, før den transporteres fra anlægget. Brugt strøelse bør transporteres så langt væk fra anlægget eller andre kyllingebedrifter som muligt. Blæs eller vask tomme foderspande, og desinficer efter positive flokke, sørg for at spandene er fuldstændigt tørre, inden den næste ladning foder leveres. 4.2 Trin 2: Vand og foder Drikkevandssystem Der bør være et intercrop 11 rengøringsprogram for vandsystemet. Alle dele af vandsystemet kan risikere at være kontamineret, især samletankene, hvor støv og affald kan samle sig. Desinficering vil rense hele systemet og fjerne uønskede bakterier, protozoa eller svampevækst. 16

17 Tøm samletanken og kontroller, at der ikke er affald eller nedfald. Rengør, hvis det kræves. Fyld tanken med den mængde vand, som kræves for at fylde hele drikkesystemet, og tilsæt desinfektionsmidler for at opnå den angivne fortynding. Lad desinficeringsopløsningen komme ud i hele drikkesystemet. Følg producentens anvisninger. Tøm systemet, og fyld det op med rent vand Fodersystem Hvis den forrige flok er blevet testet salmonella-positiv, skal hele anlægget, herunder fodersystemer, samt det, der anvendes til hjemmeblandinger, siloer og spande, rengøres og desinficeres. 4.3 Trin 3: Rengøring og desinficering af bygninger og udstyr Iblødsæt om nødvendigt Gennemvædning Gennemvæd alle overflader omhyggeligt med en desinficerede rengøringsopløsning, som påføres ved lavt tryk med en vifteformet vandstråle. Lad det stå i minutter, eller følg produktanvisningerne, og vask så alle overflader med vand Udenfor sprøjtes luftindtag, udledninger fra ventilatorkasser og lasteområde. Sørg også for, at alle beskidte områder, såsom betonramper 12 rundt om husene og underlag ved beholdere for løst foder vaskes rene Afvaskning Vask alle overflader ved hjælp af en højtryksrenser med den godkendte rengøringsopløsning. Sørg for også at vaske luftindtag, ventilatorkasser, skillevægge, foderautomater, og drikketrug og alt andet udstyr, herunder det, der eventuelt er fjernet fra huset, så alt bliver synligt rent. Glem ikke at vaske de hårde overflader omkring døre, porte og låger. Brug gerne et iblødlægningsbassin til flytbart udstyr. Husk også tilbygninger, såsom servicerum, under rengøringen. En kyndig ansvarshavende person bør tjekke rengøringsstandarden, inden rengøringsholdet forlader anlægget og anlæg, som ikke er ordentligt rengjorte, skal om nødvendigt gøres om. 17

18 4.4 Trin 4: Vedligeholdelse og reparation Efter rengøring af gulve, vægge og udstyr kontrolleres og repareres huller, revner og andre defekter. Tjek også, om der er tegn fra gnaveraktivitet eller andre skadedyr. Dette kan være lettere at se efter en rengøring. Det tilrådes at lade overfladerne tørre i en periode efter afvaskningen. Her kan det hjælpe at lade ventilatorerne køre. 4.5 Trin 5: Desinficering Mængden af sygdomsorganismer til stede efter en rengøring er højt nok til at udgøre en alvorlig sygdomsrisiko for en ny flok. En ekstern fagspecialist kan forestå en desinficering af bygningerne, herunder indvendigt i foderrør og fodersystemer, i tilfælde af tilbagevendende tilfælde af salmonella eller andre infektioner. Man kan i sådanne tilfælde anvende formaldehyd i en 5-10 % opløsning med højtryksrenser. Foderautomater og drikketrug skal være tomme, indtil desinficeringen er færdiggjort. Følg producentens anvisninger og anbefalinger, dog er det vigtigt at anvende produkter og opløsninger, som virker over for salmonella ikke kun vira eller generel anvendelse. Det er vigtigt at anvende et godkendt desinficeringsmiddel, som er dokumenteret virksomt mod vira, bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe. Desinficer alt flytbart udstyr og sæt det tilbage i det rengjorte hus, desinficer derefter det rengjorte hus i henhold til producentens anvisninger, sørg for, at det flytbare udstyr, som blev sat tilbage i huset og personalet ikke forårsager genkontaminering. Brug en højtryksrenser med tilstrækkelig kapacitet til at påføre desinficeringsmidlerne til mætningspunktet ved højt tryk. Påfør opløsningen jævnt fra alle vaskede overflader for at opnå en grunding gennemvædning. Sprøjt ind i loftets toppunkt og arbejd dig ned langs væggene til gulvene. Sørg for, at luftindtag og luftudtag også omfattes af rengøringen og desinfektionen og ikke er lukkede under desinfektionen. Når desinfektionen er overstået, lukkes alle døre, og støvlebade placeres ved indgangene. Hvis der er problemer med insekter, skal gulve og vægge sprøjtes med et insekticid efter desinfektion og tørring. Skadedyrs- og insektbekæmpelse: Sørg for at have et egnet bekæmpelsesprogram mod skadedyr, fluer og andre leddyr. 4.6 Trin 6: Tågedisinfektion (yderligere desinficering) Huset kan også fyldes med tåge for at bekæmpe organismer, som blev indført under opstartsfasen og for at desinficere utilgængelige områder af huset. Denne metode kan bruges oven i en effektiv sprøjte-desinficering, men aldrig erstatte den. 18

19 4. 7 Trin 7: Stikprøvetagning og undersøgelse Se Kapitel A afsnit B. INDFAGNING, LASTNING OG TRANSPORT AF LEVENDE FJERKRÆ 1. Udtynding: Hygiejneanvisninger ved indfangelse og lastning Biosikkerhed spiller en yderst vigtig rolle ved indfangelse og lastning. Derfor bør man bestræbe sig fra at sikre, at der ikke sker krydskontamination i forbindelse med disse handlinger. Derfor bør man tage følgende tiltag: Det personale eller det professionelle indfangningshold, der arbejder med indfangning og lastning bør være korrekt uddannet og informeret, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. En person fra indfangningsholdet bør udpeges som ansvarlig for indfangelsen eller lastningen/ aflæsningen. Indfangnings- og lastningspersonalet eller -holdet bør planlægge deres arbejde, således at flokke, hvorfra undersøgelser har påvist en infektion med salmonella, fanges i slutningen af en arbejdsdag, for således at mindske risikoen for krydskontaminering mellem flokkene. Firmaet, som transporterer flokkene, bør være registreret/godkendt og bære det fulde ansvarlig for en ordentlig desinficering af køretøjerne. Lastbilchaufførerne bør være uddannet til at køre med levende dyr og bekendt med vigtigheden af personlig hygiejne og hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. Slagteriet/transportøren etablere kontakt med kyllingeproducenten med hensyn til transporttidspunkt og den planlagte slagtning, således at kyllingeproducenten kan implementere et passende foder-tilbagetrækningsprogram, således at lovgivningen og slagteriets krav overholdes. 1.0 Indfangning og lastning skal udføres af et autoriseret og godkendt firma eller af bedriftens personale, som er korrekt uddannet hertil. 1.1 Egnet, rent beskyttelsestøj skal bæres ved starten af indfangelsen. Støvlebade 3 eller barrieresystemer 5 bør anvendes, og godkendte desinficeringsmidler 6 skal anvendes i henhold til producentens anbefalinger. Fodtøj skal være rent og desinficeret mellem de forskellige anlæg. Helst bør man anvende fodtøj og andet beskyttelsestøj, som udleveres af bedriften. (Yderligere oplysninger 1.1.4). 1.2 Det personale, der er involveret i den egentlige indfangning og lastning, bør bruge faciliteterne for personlig hygiejne (desinficere hænder) inden indfangning eller lastning. Hvis der anvendes handsker, bør de være rengjorte og desinficerede inden ankomsten til bedriften. 19

20 1.3 Alle køretøjer, transportkasser og andet udstyr, som bruges ved indfangning og lastning, bør være ordentligt rengjorte og desinficerede før ankomsten til anlægget. 1.4 Lastningsanlægget for lastningen af fuglene, som skal transporteres til bearbejdningsanlægget, skal være rent, ryddeligt og hygiejnisk. 1.5 Snavset og rent udstyr bør holdes adskilt for at undgå krydskontaminering. 1.6 Udstyret, som anvendes til indfangelse og lastning, bør være rent og desinficeret, før det forlader anlægget. 1.7 Indfangnings- og lastningspersonale bør være korrekt uddannet og informeret, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne, og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. Der bør være optegnelser over gennemførte uddannelser. En person fra indfangningsholdet bør udpeges som ansvarlig for indfangelse eller lastning. 1.8 Hvis det er muligt, bør indfangningsholdet eller -firmaet planlægge sit arbejde således, at flokke, hvorfra undersøgelser har påvist en infektion med salmonella, fanges i slutningen af en arbejdsdag, for således at mindske krydskontaminering mellem flokkene. 1.9 Bedriften bør stille egnede faciliteter til råde således, at indfangnings-/lastningsholdet let kan desinficere køretøjer og udstyr, og vaske, tørre og desinficere 4 hænderne Stikprøvetagning og monitorering stikprøvetagning fra indfangningsudstyr. Effekten af rengøringen og desinficeringen og de implementerede hygiejnemæssige tiltag foretaget for indfangnings- eller lastningsholdet kan tjekkes ved at tage stikprøver med stofswabs fra køretøjer, herunder fodrum, hjulkasser, transportkasser, moduler og indfangningsholdets fodtøj og beskyttelsestøj. 2. Transport af levende dyr: Hygiejneanvisninger under transporten 2.0 Alt fjerkræ bør transporteres af autoriserede eller godkendte transportører i køretøjer og transportkasser eller containere, som er ordentligt rengjorte og desinficerede før indfangning eller lastning. 2.1 Dyretransporten til slagteriet bør foregå direkte uden stop hos andre kyllingebedrifter. 2.2 Lastbilchaufførerne bør være behørigt uddannede og/eller informerede, således at de forstår vigtigheden af personlig hygiejne og er bekendt med, hvordan smitte kan spredes via hænder, tøj og udstyr. 2.3 Køretøjer og transportkasser skal være effektivt rengjorte og desinficerede med et godkendt desinficeringsmiddel 6 i en koncentration, som er effektiv mod salmonella direkte efter aflæsningen, før man kører til den næste slagtekyllingebedrift, og før man forlader slagteriet. De anvendte desinficeringsmidler bør være godkendt af de ansvarlige myndigheder. 20

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2011R0142 DA 19.08.2011 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Kontaminering af prøvestande. Marts 2012

Kontaminering af prøvestande. Marts 2012 Kontaminering af prøvestande Marts 2012 Fra det virkelige liv! 1. En flowmåler, der anvendes til dosering af det aktive stof i et sprøjtemiddel, tages ud til rekalibrering Inden forsendelse gennemgår måleren

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc)

SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc) DA SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc) DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den K(2005) endelig UDKAST Vejledning i iværksættelse af procedurer baseret på HACCP-principperne

Læs mere

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere.

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere. Nyheder fra Bureau Veritas kursusafdeling FODER NYHEDER Seneste nyt fra Q-S opdateringskursus fra ledende auditor Inge Dorthe Hansen, Bureau Veritas Certification Det årlige opdateringskursus i Q-S foderstof

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2012 COM(2012) 141 final/2 2012/0070 (NLE) CORRIGENDUM: annule et replace le document COM(2012)141 final du 28.3.2012. Concerne toutes les versions linguistiques

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE Direktorat D - Fødevaresikkerhed. Produktions- og distributionskæde D2 - Biologiske risici SANCO/34/2004 Rev3 Arbejdsdokument

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 31.3.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 93/1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse

Læs mere

Polar S1 fodsensor Brugervejledning

Polar S1 fodsensor Brugervejledning Polar S1 fodsensor Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. 6. Tillykke! Polar S1 fodsensor er det bedste valg til måling af hastighed/tempo og distance, mens du løber. Den overfører nøjagtig og meget modtagelig

Læs mere

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Denne folder henvender sig til dig, der behøver at vide mere om vores hygiejneregler. Du er måske ansat, midlertidig arbejdskraft,

Læs mere

GUIDE. Hold skolen ren!

GUIDE. Hold skolen ren! GUIDE Hold skolen ren! En miniguide om rengøring på skoler Det er god ide at sætte rengøring på dagsordenen en gang imellem. For hvis skolen er ren, bliver indeklimaet bedre, trivslen stiger, og det betyder

Læs mere

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning POLAR s3+ STRIDE SENSOR Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. DANSK Tillykke! Polar s3+ stride sensor TM W.I.N.D. er det bedste valg til at forbedre din løbeteknik og effektivitet. Brug af følsomme interti-sensorer

Læs mere

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ART NR 330340 EAN NR 5709133330309 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr Spørgsmål og svar Nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr for EU-borgere, der rejser i eller uden for EU Indledning Fra den 29. december 2014 ændres lovgivningen for så vidt angår

Læs mere

908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6)

908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6) GB FR ES PT IT DE NL DK SE NO GR RU TU BR CN JP KR SA 908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6) Liquidificador

Læs mere

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 1.1. udgave 2 Om den trådløse oplader Med Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 kan du oplade telefonen trådløst. Du skal blot placere telefonen på

Læs mere

Vejledning. Til TSE-reglerne

Vejledning. Til TSE-reglerne Vejledning Til TSE-reglerne September 2003 3 Vejledning til TSE-bestemmelser i følgende forordninger: - EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015

GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015 GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015 HERSTEDHUS er fælles ejendom for beboerne i Grundejer Foreningen Herstedlund (GFH), og huset er til fælles benyttelse og dermed et fælles

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter Implementering i Danmark. Hvad sker der efter beslutning om optagelse eller ikke optagelse af aktivstoffer på bilag I. Michael Bjørnsen, Miljøstyrelsen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD TOILET OG TØMNINGSFACILITETER BILAG 7.4 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system?

1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system? 1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system? Udfordringerne drejer sig om affald og håndtering af (urene)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2010 KOM(2010) 746 endelig 2010/0358 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Produktnavn: SUMA MULTI D2 Pr.nr.: 1442047 Anvendelsesområde: Professionel køkkenhygiejne. Producent/Leverandør: JohnsonDiversey, Teglbuen 10,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2000/0743(INC) 5. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til

Læs mere