GENTÆNK BASSIN7 AGENDA MAJ 2013

Transkript

1 GENTÆNK BASSIN7 AGENDA MAJ 2013

2 Isbjerget yderst på Aarhus Ø understreger overgangen mellem land og vand. Det er et markant byggeri, som er med til at tegne byens skyline. Isbjerget rummer boliger af mange forskellige størrelser, typer og prisklasser og bidrager til en blandet beboersammensætning i bydelen. Foto: Mikkel Frost, CEBRA A/S 2

3 INDHOLD OG FORORD GENTÆNK BASSIN7 - HVAD OG HVORFOR Denne agenda for GENTÆNK Bassin7 formidler kvaliteter og målsætninger for udviklingen af et af de mest attraktive områder i Aarhus, nemlig området omkring havnebassin nr. 7, centralt i Aarhus Ø. Bassin7 har en unik beliggenhed, hvad angår nærhed til by og infrastruktur og kontakt med vand og natur. Det kommer til at rumme det nye havnebad, og det er mod nord omgivet af forskellige nye bebyggelser og mod vest det rekreative område ved Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Agendaen er henvendt til dig, der har en interesse i nytænkning og deltagelse ved udvikling af en ny spændende bydel på havnen, og den vil bl.a. blive anvendt i forbindelse med den kommende udbudsproces. Agendaen er udarbejdet oktober marts 2013 i en tværgående gruppe bestående af: - Aarhus Kommune, Arealudvikling Aarhus samt Planlægning og Byggeri - Aarhus Kommune, Stadsarkitekten i Aarhus - Center for Arkitektur, Ny Teknologi og Design - Arkitektskolen i Aarhus Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE DEL 1: INDLEDNING OG BAGGRUND Indledning: Vi vil gentænke Bassin7 Bymæssig sammenhæng og hidtidig planlægning Bassin DEL 2: HVAD SKAL GENTÆNKES Gentænk Bassin7 Gentænk beboersammensætningen Gentænk funktionaliteten Gentænk byrum og landskab Gentænk trafik og parkering Gentænk skala og arkitektur Gentænk bæredygtighed Proces: Vi vil gentænke processen GENTÆNK BASSIN 7 3

4 RIIS SKOV LANGELINIEPARKEN INTERNATIONALT SEJLSPORTSCENTER (UNDER PLANLÆGNING) SHIP NORDRE KIRKEGÅRD PLANLAGT KANALMOTIV PLANLAGT REKREATIV FORBINDELSE Kristine Nielsens Gade Grete Løchtes Gade Ester Aggerbos Gade FISKERI-, TRÆSKIBS-, OG LYSTBÅDEHAVN HAVNEHUSENE NICOLINE KOCHS PLADS UNGDOMS- BOLIGER Z-HUSET Dagmar Petersens Gade Bernhardt Jensens Boulevard PAKHUS 2013 HAVNEHOLMEN DET YDERSTE AF AARHUS Ø LIGHT HOUSE ISBJERGET PIER 4 Nørreport ØSTBANETORVET Kystvejen PLANLAGT LETBANE- FORBINDELSE Dagmar Petersens Gade Bernhardt Jensens Boulevard FÆRGETERMINALEN: EFTER 2020 HAVNEBAD BASSIN7: 2017 PIER 3 Ø4 BESTSELLER NAVITAS HAVNEFRONTEN PIER 2 TOLDBODEN 4 DOKK 1 SKALA 1:7.000

5 INDLEDNING VI VIL GENTÆNKE BASSIN7 En ny bydel på havnefronten - Aarhus Ø - tager form i disse år. Nye byggerier skyder op på den tidligere containerterminal på Pier 4, og de første nye beboere flyttede ind i Aarhus Kommune indleder nu udviklingen af den sydligste del af Pier 4 og området syd for de eksisterende ungdomsboliger imellem havnebassin nr. 7 og Lystbådehavnen. Udviklingsområdet orienterer sig mod havnebassin nr. 7 og det kommende havnebad, og vi kalder det Bassin7. De allerede realiserede byggerier og de foreliggende planer på de nordligste arealer er karakteriseret ved markant arkitektur og blandede ejerformer. Vi er glade for at både private virksomheder, almene boligorganisationer og pensionskasser har valg at bygge her, og vi er glade for den mangfoldighed, det skaber i funktioner og beboersammensætningen. Men Bassin7 rummer et anderledes potentiale. Den markante orientering mod havnebassin nr. 7 og det kommende havnebad skal udnyttes, og Bassin7 skal blive et samlingspunkt i Aarhus Ø. Vi vil derfor i udviklingen af Bassin7 have fokus på, at der tiltrækkes og etableres bylivsaktiviteter, der kan understøtte denne målsætning. Det stiller krav både til indhold og udformning, byrum og skala, men det stiller også krav til, at den økonomiske og organisatoriske udvikling af Bassin7 sikrer, at de rigtige og nødvendige bylivsskabende funktioner realiseres tidligt i forløbet. Med overskriften Gentænk vil vi således sætte fokus på både den fysiske og funktionelle udvikling af Bassin7 og på den økonomiske og organisatoriske tilrettelæggelse af udviklingsprojektet. Med Gentænk åbner vi derfor mulighed for, at den eksisterende plan for området kan fraviges, og vi ønsker at gennemføre planprocessen i et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune og et privat team. Planprocessen skal munde ud i en udviklingsplan som med udgangspunkt i visionen fastlægger etape- og tidsplan, økonomisk plan, fysisk plan og strategisk plan for realiseringen. I nærværende Agenda rettes blikket mod forskellige temaer for gentænkning dels i form af fysik og funktioner, og dels i form af udviklingsprocessen. GENTÆNK BASSIN 7 5

6 RIIS SKOV TRØJBORG AARHUS Ø NORDRE KIRKEGÅRD AARHUS MIDTBY DOMKIRKEN NAVITAS HAVNEPLADSEN MELLEMARMEN AARHUS Å DOKK1 OLIEHAVNEN CONTAINERTERMINAL FREDERIKSBJERG ØSTHAVNEN TANGKROGEN MARSELISBORG LYSTBÅDEHAVN Signatur Bugtpromenaden 6 MARSELISBORG SKOVENE Den rekreative forbindelse Kanalmotiv Planlagt letbaneforbindelse Kort over hidtidig planlægning

7 BYMÆSSIG SAMMENHÆNG OG HIDTIDIG PLANLÆGNING Omdannelsen og udviklingen af den tidligere containerterminal til byformål har baggrund i en langsigtet planlægning for Aarhus Havn, der blev muliggjort for år tilbage ved en større udbygning af den nye Østhavn og udflytning af erhvervshavneaktiviteterne hertil. I 1999 blev der udskrevet en international idékonkurrence om den langsigtede omdannelse af De Bynære Havnearealer, og hovedideen i det vindende forslag er efterfølgende blevet lagt til grund for planlægningen. MØDET MELLEM BY OG HAVN Hovedideen bygger på to grundelementer: Det første grundelement er en sammenhængende, rekreativ forbindelse fra Riis Skov i nord via midtbyen over Tangkrogen til Marselisborg Skoven i syd. Den rekreative forbindelse binder således byen sammen fra nord til syd, og udgør samtidig et fysisk og funktionelt element, der samler den gamle og den nye by. Det andet grundelement er etableringen af et nyt, centralt havnebyrum ud for den gamle toldkammerbygning og flankeret af to markante bastioner realiseret med DOKK1 og Navitas. Det nye havnebyrum vil udgøre bindeleddet mellem midtbyen og vandet. Herfra vil der være udsigt både til middelalderbyen, Aarhus Å, siloanlæggene og de gamle værftbygninger på Mellemarmen og den nye bydel Aarhus Ø. HOVEDDISPONERING AF AARHUS Ø Visionen og intentionerne fra vinderforslaget i idékonkurrencen ligger fortsat til grund for hoveddisponeringen af Aarhus Ø. Rygraden i planen udgøres af den ca. 1 km. lange Bernhardt Jensens Boulevard fra Nørreport i syd til den nye Jette Tikjøbs Plads i nord. Boulevarden er det trafikale bindeled, hvorfra alle delområder i Aarhus Ø kan nås til fods, på cykel, i bil eller med kollektiv trafik. Samtidig spiller boulevarden en afgørende rolle både som identitetsskabende element i den overordnede bymæssige skala og som visuel forbindelse mellem Domkirkens spir og bugten. Langs boulevarden etableres tre bypladser hver med sit formål og karaktertræk. Den sydligste plads etableres ved Nørreport og udgør den trafikale indgang til Aarhus Ø, og den nordligste (Jette Tikjøbs Plads) markerer afslutningen af boulevarden og bydelen mod bugten. Den midterste plads (Nicoline Kochs Plads) ligger som centrum i bydelen imellem Lystbådehavnen med havnebassin nr. 7, hvor den vil udgøre et vigtigt bymæssigt og visuelt samlingspunkt. Hele Aarhus Ø gennemskæres på langs og tværs af kanaler. Kanalerne skaber 7 øer, og kanalstrukturen skal blandt andet sikre, at alle de nye bebyggelser får visuel kontakt med vandet. Samtidig giver strukturen muligheder for at give de enkelte øer og delområder individuel identitet og karakter. DET FORUDGÅENDE PLANARBEJDE Siden idékonkurrencen fandt sin vinder, er der udarbejdet en lang række plandokumenter, der fastlægger grundlaget for udviklingen af området. Blandt disse udgør Helhedsplan for De Bynære Havnearealer (2003), Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer (2005) samt Dispositionsplan for de nordlige områder og Delområdeplan 1-4 for de nordlige områder (begge 2006) de centrale dokumenter. Dertil er kommet en række lokalplaner for de enkelte, konkrete projekter. De enkelte planer kan ses på Aarhus Kommune hjemmeside ( og der kan søges yderligere oplysninger om de enkelte projekter på hjemmesiden GENTÆNK BASSIN 7 7

8 FISKERI-, TRÆSKIBS- OG LYSTBÅDEHAVN HAVNEHUSENE Dagmar Petersens Gade Ester Aggerbos Gade Z-HUSET Bernhardt Jensens Boulevard LIGHT HOUSE Grete Løchtes Gade PAKHUS 2013 Dagmar Petersens Gade Kristine Nielsens Gade DELOMRÅDE: NICOLINE KOCHS PLADS Der bør etableres god forbindelse mellem havnebad og Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavn Tværgade 12 m 170 m UNGDOMSBOLIGER OMTRENTLIG PLACERING AF UDSIGTSTÅRN PLACERING AF HAVNEBAD ÆLDREBOLIGER OG DAGINSTITUTION VEJADGANG skal fastholdes PLANLAGT STIBRO skal fastholdes, men evt. i ny form UNDERJORDISK KAJKONSTRUKTION skal friholdes for bebyggelse, men kan anvendes til promenade PLANLAGT KANALMOTIV skal i udgangspunktet fastholdes PLANLAGT STIBRO KANAL HAVNEHOLMEN ISBJERGET Bernhardt Jensens Boulevard VANDAKTIVITETER Forskellige oplevelser og aktiviteter på og i vandet, fx kajak, svømning, udspring mv. 325 m DELOMRÅDE: DEN NORDLIGE DEL AF PIER m 16 m DELOMRÅDE: Ø4 FORBINDELSE Rumlig, landskabelig forbindelse på tværs af øerne og havnebassinet. Forbindelsens endelige udformining fastlægges som en del af Gentænk og skal indtænkes i en rummelig sammenhæng med de øvrige øers kvarterspladser. BUGTPROMENADEN delvist anlagt FYRTÅRN bevares 12 m STIBRO TIL Ø3 DEL AF UDSIGTSKILE Friholdes for byggeri VESTRE MOLE Kortet viser områdets afgrænsning og illustrerer samtidig de - relativt få - bindinger, der er for udviklingsplanen. Vi ønsker, at man i arbejdet med udviklingsplanen skal tage de overordnede kvaliteter og retningslinjer i den hidtidige dispositionsplan i betragtning, fx sigtelinjer, principper omkring bygningshøjder mv. Der er også nogle tekniske bindinger, fx en særlig kajkonstruktion, som ikke kan bebygges, og der er enkelte ting, der allerede er anlagt eller meget langt i planlægningen, fx Bugtpromenaden og Bernhardt Jensens Boulevard, og som derfor er fastlåste forudsætninger. Der er ikke fastlagt byggefelter for de to delområder, Nicoline Kochs Plads og Ø4 8 Den stiplede linje mod Pier 3 skal ses som udtryk for, at udviklingsplanen kan rumme hele Bassin 7, og at der i udviklingsplanen kan indgå elementer, som har betydning for den kommende udvikling af Pier 3. SKALA 1:3.000

9 BASSIN7 RANDERSVEJ NORDRE KIRKEGÅRD NØRREPORT TRØJBORGVEJ FÆRGETERMINAL PIER 3 NICOLINE KOCHS PLADS BASSIN7 HAVNEBAD Ø4 Ø3 UNGDOMSBOLIGER PIER 4 ISBJERGET RIIS SKOV FISKERI-, TRÆSKIBS- OG LYSTBÅDEHAVN Z-HUSET SHIP LIGHT HOUSE BUGTPROMENADEN Oversigtsfoto - Den nordlige del af Aarhus Ø (september 2012). Foto: Aarhus Kommune Området består af to delområder: Ø4 og Nicoline Kochs Plads med tilstødende arealer mod nord og syd. Der ud over skal havnebassin nr. 7, herunder det kommende havnebad, tillige betragtes som en del af Bassin7. På grund af beliggenheden centralt i Aarhus Ø, orienteringen mod havnebassin nr. 7 og den unikke solorientering, betragtes Bassin7 som en af kronjuvelerne i den nye bydel. Ø4 afgrænses mod nord og vest af kanaler og mod syd og øst af henholdsvis havnebassin nr. 7 og bugten. På Ø3 nord for den afgrænsende kanal planlægges opførelse af private seniorboliger og kommunale ældreboliger. Mod vest er opført 4 punkthuse med ungdomsboliger, og ud mod bugten løber bugtpromenaden, der afsluttes med fyrtårnet på dækmolen. Nicoline Kochs Plads afgrænses mod vest af Dagmar Petersens Gade og Lystbådehavnen, og mod øst af Bernhardt Jensens Boulevard og havnebassin nr. 7. Nord for området ligger de fire punkthuse med ungdomsboliger, og mod syd planlægges byggeri imellem Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Et af de overordnede træk i de hidtidige planer er gennemgående kvarterspladser på de fire øer på Pier 4. På de tre nordligste øer er disse kvarterspladser under realisering i forbindelse med de planlagte byggerier, men på Ø4 vil der blive givet mulighed for at gentænke dette tema i forbindelse med planlægningen. GENTÆNK BASSIN 7 9

10 Bassin7 byder på en række forskellige oplevelser af vand, når man bevæger sig langs kanten af området. Her findes de store vidder med udsigt over bugten, den bynære skala med kig til industrihavnen og Riis Skov samt den helt nære oplevelse af vand langs kajkanten og Bugtpromenaden. Fra Nicoline Kochs Plads er der visuel kontakt til Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Øverst til venstre: Aarhus Kommune. Øvrige fotos: Bascon A/S 10

11 Ved Nicoline Kochs Plads er der udlagt to byggefelter til højt byggeri, der afgrænser selve pladsen mod nord og mod syd. Der vil ligeledes her blive mulighed for at gentænke antal, placering og indhold af byggefelter. Bassin7 s samlede landområde udgør ca m², heraf ca m² på Ø4 og m² omkring Nicoline Kochs Plads. Den samlede bebyggelsesmulighed er i dispositionsplanen fastlagt til ca etm², heraf ca etm² på Ø4 og etm² omkring Nicoline Kochs Plads. Bebyggelsesomfanget kan også gøres til genstand for gentænkning af området, idet der dog vil være krav om at Aarhus Kommune kan generere salgsindtægter i samme omfang som forudsat på grundlag af dispositionsplanen. Bassin7 er i Kommuneplan 2009 udlagt til bolig- og erhvervsformål med mulighed for at etablere caféer, lokale butikker og kultur- og fritidstilbud tilpasset det maritime miljø i Aarhus Ø, og Aarhus Kommunes højhuspolitik udpeger området som et at de steder, hvor højhusbyggeri ikke er udelukket. Realiseringen af de fremtidige planer for Bassin7 vil ske på baggrund af en eller flere lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg. GENTÆNK BASSIN 7 11

12 12 Strandbaren på Pier 4 Foto: Strandbaren Aarhus

13 GENTÆNK BASSIN7 Der skal i perioden oktober 2013 til april 2014 tilvejebringes en udviklingsplan for Bassin7. Udviklingsplanen skal forene den fysiske og arkitektoniske planlægning med en strategi for realiseringen indeholdende blandt andet økonomiske, organisatoriske, beslutningsmæssige og tidsmæssige forhold. Gentænkningen skal gennemføres i en dialogproces med de relevante parter og med anvendelse af forskellige værktøjer, herunder markedsundersøgelser, borgerinddragelse, rumlige analyser, snittegninger mv. I det følgende afsnit beskrives de udfordringer, som parterne i nært samarbejde skal gentænke i arbejdet med udviklingsplanen. DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER GENTÆNK funktionaliteten. Skab bykultur og offentligt rettede funktioner. GENTÆNK beboersammensætningen. Skab gode rammer for børnefamilier. GENTÆNK byrum og landskab. Skab variation, sammenhæng og intimitet. GENTÆNK trafik og parkering. Skab et trafikmiljø, der ikke modvirker bymiljøet. GENTÆNK skala og arkitektur. Skab mindre skala og større variation. GENTÆNK bæredygtighed. Ret fokus mod det brede bæredygtighedsbegreb. GENTÆNK BASSIN 7 13

14 Arkitekten Luc Schuiten har lavet denne illustration som et eksempel på, hvordan fremtidens blandede byområder måske bliver. Illustrationen er abstrakt, men den giver anledning til overvejelser om nye former for byliv, bykvalitet og bykultur. 14

15 GENTÆNK FUNKTIONALITETEN SKAB BYKULTUR OG OFFENTLIGT RETTEDE FUNKTIONER HVORFOR Bassin7 skal samle folk og bruges af forskellige mennesker. Naturligvis af dem der bor der, men også af folk der arbejder der eller engang imellem kommer på besøg i området. Der er mange gode erfaringer med at få dette til at lykkes. Ud over at arbejde med udformning af byrum og bygninger handler det meget om, hvilke funktioner vi placerer i bygningerne - og hvordan vi integrerer disse funktioner med de tilstødende byrum. STATUS Det er en stor styrke for Aarhus Ø, at vi allerede nu har både boliger og attraktive kontormiljøer - det giver liv spredt over døgnet. Et kontordomicil som SHIP, hvor en af byens fremadstormende virksomheder Danish Commodities A/S får til huse, vil betyde en strøm af mennesker til og fra det yderste af området. På samme måde indvirker de forskellige beboertyper i boligerne - de unge vil vælge deres steder og ruter, mens seniorerne vil vælge andre. Det fremtidige havnebad spiller en helt særlig rolle for os, når vi taler bykultur og offentlighed. Vi ved fra andre byer, at havnebade kan have en meget stor bylivsskabende effekt. Det, vi godt kunne tænke os noget mere af i bydelen, er bl.a. café- og butiksliv og måske nogle kulturfunktioner. Og så vil vi gerne være endnu bedre til at sikre, at der er god sammenhæng mellem bygningernes funktion og brugen af de tilstødende byrum og arealer. GENTÆNK Der skal udvikles en strategi for udvikling af byliv i området, eksempelvis som for Hafencity, Hamborg. Strategien skal sandsynliggøre effekt på både den lange og den korte bane. Den skal endvidere indeholde initiativer til bylivsaktiviteter, der understøtter restaurationer, kulturliv og andre bylivsaktiviteter både om dagen og om aftenen og på forskellige årstider. Strategien skal indeholde overvejelser om den økonomiske bæredygtighed i de foreslåede tiltag, fx markedsgrundlag, forretningsmodel, cash flow og driftskoncept. Det skal sandsynliggøres, at udviklingsplanen for Bassin7 rummer byggefelter, der egner sig til kulturelle programmer. Herunder overvejelser omkring volumen samt sammenhæng til det omkringliggende bymiljø. Der skal i udviklingsplanen disponeres en passende mængde arealer til café- og butiksfunktioner. Der skal arbejdes med en opdeling i offentlige, halvprivate og private opholdsarealer. Overgangszonerne mellem disse skal beskrives.»» Der skal indgå overvejelser omkring tidlig aktivitets- og identitetsskabelse, fx forslag til hvordan midlertidige funktioner før og under byggeriets opførelse kan bidrage til at trække bylivet til området. GENTÆNK BASSIN 7 15

16 Boliger med planløsninger og størrelser - også for børnefamilier Terrassering skaber rum i flere plan, som kan udnyttes til private haver Grønne rum med hensyn til klima, sol og varieret brug Fælles frialrealer indrettes til ophold og bevægelse for børn og voksne Foto: Kolding Kommune Den nye bydel skal rumme en varieret bolig- og beboersammensætning. 30 KOLDING NICOLAI KULTURCENTER FORVANDLING AF EN SKOLEGÅRD ADRESSE Skolegade, Kolding BYGHERRE Kolding Kommune LANDSKABSARKITEKT Dorte Mandup Arkitekter og Kristine Jensens Tegnestue SÆRLIG FINANSIERING Realdania ANLÆGSÅR Gårdrummet ved Nicolai Kulturcenter i Kolding af Kristine Jensens Tegnestue er et eksempel på et gårdrum, hvor beplantning og urbane legeredskaber kombineres og skaber varierede og trygge rum for både voksne og børn. Øverste foto: Kolding Kommune. De to nederste fotos: Jens V. Nielsen TEMAER UDFORMNING OG ANVENDELSE CAFÉ FORMER/MØNSTRE SKÆRME/VÆGGE

17 GENTÆNK BEBOERSAMMENSÆTNINGEN SKAB ET OMRÅDE DER GIVER GODE RAMMER FOR BØRNEFAMILER HVORFOR At have en varieret bolig- og beboersammensætning er en stor kvalitet for en bydel. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at det bidrager positivt til at skabe byliv på forskellige tidspunkter af døgnet, til oplevelsen af en mangfoldig og levende by og til den demokratiske forståelse og sammenhængskraft. STATUS En af de ting, der er lykkedes rigtigt godt på den yderste del af Aarhus Ø, er de mange forskellige ejerformer, idet både almene boligselskaber og private investorer står bag byggerierne. Samtidig er det lykkedes at skabe kollegieboliger side om side med liebhaverlejligheder. Endnu ved vi ikke med sikkerhed, om det i fuld udstrækning er lykkedes at få skabt boliger og områder, der henvender sig til børnefamilier. Men vi har en antagelse om, at det primært er unge, enlige og seniorer, der køber eller lejer boligerne. Vi vil gerne tiltrække mange børnefamilier til Ø4 for tilsammen at øge variationen i beboersammensætningen. GENTÆNK De fælles friarealer skal indrettes til ophold og bevægelse for børn og voksne på en måde, så der tages hensyn til solorientering og forskellige gruppers behov for stillerum og bevægelsesrum. Der skal være god adgang til have eller fælles friareal, og der kan eventuelt arbejdes med terrassering af bygningerne, så nogle af boligerne får egen have eller terrasse. Der skal arbejdes med at skabe trygge adkomstforhold, stiforbindelser mv. til fx busholdepladsen ved Dagmar Petersens Gade og til børneinstitutionen på Ø3. En del af boligerne skal i deres planløsninger og størrelse være indrettet til børnefamilier. GENTÆNK BASSIN 7 17

18 Der er både kommercielle og frie opholdsrum Pladser og bygninger skal tilgodese den menneskelige skala Havnekanten tilbyder forskellige aktiviteter og forbindelse til vand Der er forbindelse mellem funktioner i bygninger og byrum Gode opholdsmuligheder omkring havnebadet Bylivet styrkes ved at etablere byrum, der varierer i størrelse, grad af privathed og formel/uformel stemning samt ved at skabe sammenhæng mellem bygningernes og byrummenes funktioner. Forbindelserne skal også være en oplevelse Omtrentlig placering af udsigtstårn EN E M PR HAVNEBAD OM T G BU EN AD O PR D NA E Forskellige vandaktiviteter Iscenesæt oplevelser af vandet Opholdsrum tager hensyn til sol og vind Den landskabelige bearbejdning understreger de forskellige kig Udviklingsplanen skal tage hensyn til klima og særlige rumlige sammenhænge samt skabe oplevelser langs forbindelser. 18 'Dot' LP

19 GENTÆNK BYRUM OG LANDSKAB SKAB VARIATION, SAMMENHÆNG OG INTIMITET HVORFOR Undersøgelsen Byliv der betaler sig dokumenterer, at det er muligt at opnå positivt afkast af bylivsinvesteringer - også økonomisk. Andre undersøgelser af byrum og landskab viser, at nærhed til rekreative rum virker positivt på oplevelsen af livskvalitet, og at adgang til bevægelsesrum giver et bedre helbred. Ikke mindst giver gode, smukke, solorienterede og funktionelle byrum os en samlet oplevelse af god bykvalitet. STATUS Bugtpromenaden, der skaber en smuk forbindelse langs vandet og forbinder vigtige steder i byen er delvist anlagt og i brug. Den midlertidige Strandbaren yderst på havnen har været med til at skabe identitet og anvendelse. Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen er et vigtigt aktiv for områdets historie og skala, og livet er der allerede. Det fremtidige havnebad vil også blive et stærkt livgivende byrumselement. Samtidig må vi erkende, at de nuværende planer for Aarhus Ø rummer udfordringer i forhold til at sikre de bedste rammer for ophold. Især er der skala- og klimamæssige udfordringer - nogle af rummene virker store og forblæste. Desuden ligner mange af byrummene hinanden i proportioner, design og funktioner. Med udviklingen af Aarhus Ø vil vi gerne skabe en større kompleksitet og oplevelsesrigdom, der kan være med til at skabe byliv. GENTÆNK Placering og størrelse af offentlige pladser og øvrige friarealer skal tilgodese den menneskelige skala, og overvejes ud fra ønsker om læforhold, udsigt, sol, mv. Der skal planlægges for grønne miljøer og godt mikroklima, herunder skal der udvikles en beplantningsstrategi, der understøtter områdets overordnede identitet og kvalitet. Der må gerne være større pladser, herunder Bugtpromenaden, men der skal samtidig introduceres kompakte intime og uformelle uderum og passager. Den rumlige sammenhæng mellem Bugtpromenaden, den sydvendte promenade, havnebadet, Nicoline Kochs Plads og Fiskeri,- Træskibs- og Lystbådehavnen skal være let aflæselig og motivere til bevægelse og ophold på tværs. Størrelse, placering og udformning af Nicoline Kochs Plads kan i den forbindelse gentænkes, og der skal arbejdes med forbindelser på tværs af Bernhardt Jensens Boulevard og Ø4 for at sikre funktionel sammenhæng. Havnebadet skal placeres og indrettes med fokus på at skabe både funktionel og visuel sammenhæng med hele Bassin7, så der skabes gode rammer for ophold. Havnebadet skal fungere som en af de primære attraktorer i området. Områdets forskellige muligheder for oplevelsen af vandet skal iscenesættes, fx udsigten over bugten, byens skala med kig til industrihavnen og Riis Skov samt den nære skala, hvor der skal gives mulighed for at komme i berøring med vandet. GENTÆNK BASSIN 7 19

20 Parkering under vand Parkering integreret i bygning Parkeringskælder Shared space med parkering i gaden Parkeringshus Cykelparkering integreret i byrum INTERNATIONALT SEJLSPORTCENTER JETTE TIKJØBS PLADS FISKERI-, TRÆSKIBSOG LYSTBÅDEHAVN ter Es sg rbo ge Ag e e Lø s te e tj d ar e ad G r Be s en ns ch Da Bo d ar ev ul t re a gm ad G G r te e rp ad e s n se ine ist Kr nh s en els Ni e ad G EN AD EN OM PR ad rg æ Tv T UG e? God kobling til hoved færdselsåre B Indbydende og sikkert gademiljø med plads til både biler og udeliv Parkeringsarealer udformes BASSIN7 som vigtige bylivsgenererende mødesteder SIGNATUR ANLAGT VEJ PLANLAGT VEJ FODGÆNGERFOLØB PLANLAGT STI 20 Trafikbetjeningen af Aarhus Ø sker fortrinsvist fra Bernhardt Jensens Boulevard, hvorfra trafikken ledes over kanalerne og ned i underjordiske parkeringsanlæg. ' LP 'Dot

21 GENTÆNK TRAFIK OG PARKERING SKAB ET TRAFIKMILJØ, DER IKKE MODVIRKER BYMILJØET HVORFOR God trafikal tilgængelighed og et indbydende, sikkert trafikmiljø er en væsentlig parameter i udviklingen af den nye bydel. Det gælder både for boligdelen og for erhvervs- og kulturdelen, at en god infrastruktur er en præmis for lokalisering. Samtidig ved vi, at valg af parkeringskoncept er en helt afgørende forudsætning for at skabe byliv og aktivitet i gaderummet. Mange erfaringer viser, at parkering i både gadeniveau og i parkeringshuse kan medvirke til aktivitet i gaderummet, fordi folk skal fra deres bil og ind i bygningerne. Det giver en helt anden oplevelse, end når parkeringen løses i parkeringskældre under hver enkelt bygning. Cykelparkering er en anden udfordring, når den både skal være tæt på boligen, funktionel og indgå som en integreret og ikke skæmmende del af byrummet. STATUS Når Aarhus Ø er færdigudbygget, vil trafikbetjeningen primært ske via Bernhardt Jensens Boulevard, og herfra er der planlagt vejadgang til de enkelte øer. Den nordligste del af boulevarden er allerede anlagt, og den resterende del vil blive anlagt i forbindelse med den fremtidige byudvikling. Indtil da sker trafikbetjening for personbiler via Dagmar Petersens Gade. Efter planen skal en række sidegader forbinde Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard. Hidtil er hovedparten af parkeringsfaciliteterne tænkt placeret i bygningskonstruktioner i underjordiske anlæg. Den løsning har en række pladsmæssige fordele, men det kan vanskeliggøre udformningen af den bygningsmasse, der ligger over parkeringskælderen. Især bidrager parkeringskældre ikke til, at mennesker mødes på vejen fra deres bil til deres bolig eller arbejdsplads, fordi adgangen ofte sker direkte gennem en elevator. Vi ser gerne alternative bud på parkeringsløsninger. Udviklingsplanen skal give bud på alternative trafikløsninger og alternativer til underjordiske parkeringsanlæg. Vi ønsker også bud på, hvordan cykelparkering kan indrettes på en pladsbesparende og attraktiv måde. Samtidig skal der arbejdes med, hvordan der bedst etableres forbindelse for de bløde trafikanter fra Bugtpromenaden over Nicoline Kochs Plads til Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. GENTÆNK Det skal undersøges, hvordan delområderne bedst kobles op på Bernhardt Jensens Boulevard. Det skal undersøges, hvordan fx sivegader og indretning af færdselsarealer kan medvirke til at skabe et indbydende og sikkert trafikmiljø, hvor biler også kan indgå i gadebilledet. Færdselsarealer skal indrettes på de bløde trafikanters præmisser. Færdselsarealer skal betragtes som gaderum, der også appellerer til, at beboernes udeliv kan foregå på gaden. Der skal redegøres for forventet antal biler på forskellige tidspunkter af døgnet, og der skal sikres gode parkeringsforhold i henhold til normerne. Cykelparkering skal indgå som del af opgaveløsningen.»» Der kan arbejdes med alternative løsninger til underjordiske parkeringsanlæg. Der kan fx arbejdes med parkering i gaderum, parkering under vand, parkeringshuse, integreret parkering i bygning - eller en kombination heraf. GENTÆNK BASSIN 7 21

22 Blandede funktioner - bolig, erhverv og offentlige funktioner Varierende arkitektur med øje for den menneskelige skala skaber oplevelser på forskellig afstand Arkitekturen er tilpasset i forhold til klima og solforhold Sammenhæng mellem inde og ude INGERSLEVS BOULEVARD HARALD JENSENS PLADS 22 Kortet illustrerer, hvordan den kendte Ingerslevs Boulevard på Frederiksbjerg i Aarhus har tilnærmelsesvis samme udstrækning som Bernhardt Jensens Boulevard. Ligeledes er byggefelternes størrelse og det rum, de skaber mellem sig, sammenlignelige.

23 GENTÆNK SKALA OG ARKITEKTUR SKAB MINDRE SKALA OG STØRRE VARIATION HVORFOR Skala og variation i bygninger og udearealer er afgørende for menneskers oplevelse og indtryk af en bydel. Aarhus Ø skal indeholde en variation af rumlige oplevelser, det vil sige både de store, markante træk og nære, intime rum og passager mellem bygningerne. Allerede ved placering og udformning af byggefelterne - karréerne - fastlægges der strukturer, som har afgørende indflydelse på mulighederne for at skabe variation. Derfor skal byggefelterne gentænkes både i forhold til antal, størrelse, placering og udformning og i forhold til byggemulighederne de enkelte byggefelter - eksempelvis bygningshøjder og tæthed, funktioner og materialer. Det skal ikke alene give en variation i byggeriet, men også i rummene - gaderne og pladserne - imellem bygningerne. Der skal være rum af forskellige typer og størrelse, som skal kunne anvendes til forskellige formål - trafik, afslapning, leg, indkøb m.v. - og de skal ikke mindst være anvendelige for de børnefamilier, der bosætter sig i området. STATUS Det er lykkedes godt i den hidtidige planlægning at skabe nogle markante byggerier med stærk arkitektonisk profil, og det er lykkedes at skabe byrum og bebyggelse i den store skala, planlægningen har lagt op til. Samtidig er det lykkedes at sikre de overordnede, kvalitative elementer i form af sigtelinjer og kanalmotiver, der har været nogle af den hidtidige planlægnings bærende elementer. Disse succeser skal nu videreudvikles og kvalificeres yderligere med henblik på at sikre sammenhængen mellem den meget store skala og det nære og intime rum. Dette kan eksempelvis gøres gennem en underdeling af byggefelterne, således at mindre karréstrukturer eller andre bystrukturer kan formidle overgangen mellem stort og småt. GENTÆNK Gentænk byggefelternes struktur, placering og antal. Kvaliteter i form af sigtelinjer og visuelle sammenhænge i øvrigt skal fastholdes, men løsningerne må gerne gentænkes. Gentænk funktioner og funktionssammensætninger indenfor de enkelte byggefelter, karréstrukturer m.v. med henblik på arkitektur og skala både i bygninger og byrum. Skab variation i både arkitektur og skala - i materialevalg, proportioner og detaljering. Den menneskelige skala skal være i fokus, men området skal kunne opleves rigt og spændende både tæt på og på afstand. Gentænk bygningsstørrelserne og indarbejd gerne proportioner og karaktaristika fra de oprindelige bygninger på havnen. Bebyggelsen kan tænkes lavere end i den hidtidige planlægning, men bebyggelsesomfanget skal ikke reduceres. Der skal arbejdes med større tæthed, smallere gader og passager, mindre pladsdannelser.»» Skab variation i bygningshøjderne med fokus på gode læ- og lysforhold, solindfald m.v. både for bygninger og byrum. GENTÆNK BASSIN 7 23

24 SOCIAL MILJØMÆSSIG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Aarhus Kommune anvender en ny bæredygtighedsmodel, der inddeler bæredygtighed i tre overordnede dimensioner - Økonomi, Miljø og Det sociale. Hver af disse dimensioner rummer yderligere en række hovedpunkter som fx Energi eller Driftsøkonomi, som igen åbner op for en række underpunkter. Modellen er inspireret af Rio Erklæringen fra I Amsterdam et der bygget tæt og varieret og med nærhed til vand. Byen understøtter bevægelse i hverdagen med gode cykelforhold. Billedet illustrerer tæthed og tilgængelighed til cykelparkeringen på Amsterdam Central Station.

25 GENTÆNK BÆREDYGTIGHED RET FOKUS MOD DET BREDE BÆREDYGTIGHEDSBEGREB HVORFOR At indtænke bæredygtige principper er en præmis, når vi planlægger for byudvikling i Aarhus Kommune. Bæredygtighed handler både om ressourceforbrug i anlægs- og driftsfasen, det handler om at skabe bæredygtigt byggeri, og det handler om at skabe social, økonomisk og sundhedsmæssig bæredygtighed. Alt, hvad vi gør i Aarhus Ø, skal således være bæredygtigt i en bred forstand. Vi vil desuden gerne rette en særlig opmærksomhed på sundhedsbegrebet i forbindelse med både bygninger og byrum. Det vil i fremtiden komme til at spille en stor rolle, og vi vil gerne være foregangsmænd i udviklingen af Aarhus Ø. Sundhedsmæssig bæredygtighed kan fx dreje sig om, at byens struktur inviterer til motion, aktivitet og bevægelse, ligesom en god indretning af bygningerne kan motivere til brug af trapper frem for elevator. STATUS Flere af de opførte byggerier er langt fremme i forhold til at minimere energiforbruget. Eksempelvis er der i de nye ungdomsboliger indarbejdet en lang række bæredygtige energiløsninger. Endvidere giver beliggenheden ved vandet og midt mellem store skovområder Aarhus Ø et helt særligt potentiale i forhold til at blive et omdrejningspunkt for rekreation, leg og bevægelse. Det er dette, vi understøtter med fx Bugtpromenaden og den rekreative forbindelse. Den økonomiske bæredygtighed arbejder vi med i alle henseender, og vi vil som beskrevet i procesafsnittet gentænke modellen for, hvordan vi sikrer sammenhæng mellem økonomisk bæredygtighed og arkitektonisk og bymæssig kvalitet. GENTÆNK Der skal udvikles en handlingsplan for en samlet integration af bæredygtighedsprincipper i området. Planen skal dække både anlægs- og driftsfasen og tage afsæt i det brede bæredygtighedsbegreb. Der skal redegøres for den sociale og sundhedsmæssige bæredygtighed. Denne forventes i øvrigt udfoldet i forbindelse med de øvrige udfordringer, herunder byrum og landskab samt bykultur og offentligt rettede funktioner. Herunder skal det beskrives, hvordan forskellige aktivitetsmuligheder i byrummet understøtter sundhed og social mangfoldighed. Udviklingsplanen og bygningsprincipperne skal udformes på en måde, så de bedst muligt tilgodeser den sundhedsmæssige bæredygtighed. Udover forhold vedrørende indeklima handler det om at skabe byrum og bygninger, der på forskellige vis motiverer til bevægelse og anvendelse.»» Bebyggelsestætheden for de enkelte delområder/byggefelter skal nøje overvejes i forhold til forskellige bæredygtighedsparametre, både de miljømæssige, de sociale og de økonomiske. GENTÆNK BASSIN 7 25

26 PROCES VI VIL GENTÆNKE PROCESSEN Processen har til formål at tilvejebringe et grundlag for udvikling af Bassin7. Bassin7 rummer et stort udviklingspotentiale - ikke alene i kraft af områdets karakter og attraktive beliggenhed, men også fordi området er udset til at indeholde det fremtidige havnebad, hvilket giver særlige rekreative muligheder. Aarhus Kommune har som ambition at gennemføre en planlægningsproces med det overordnede formål bedst muligt at forløse områdets udviklingsmæssige potentiale. Derfor ønsker Aarhus Kommune i planlægningsprocessen at afprøve en række af de metoder, der er under udvikling i kommunens innovationsprojekt omkring markedsorienteret planlægning og arealudvikling. Denne tilgang indebærer blandt andet, at der i forbindelse med planprocessen for Bassin7 skal udarbejdes en udviklingsplan. En udviklingsplan defineres her som en plan, der forener den fysiske planlægning med en strategi for realisering, indeholdende blandt andet økonomiske, organisatoriske, beslutningsmæssige samt logistiske og tidsmæssige forhold. Processen skal ske under iagttagelse af byplanmæssige udfordringer omkring beboersammensætning, funktionalitet, byrum og landskab, trafik og parkering, skala og arkitektur samt bæredygtighed. Aarhus Kommune deltager i projekterne Byliv der betaler sig og Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet i samarbejde med blandt andre Miljøministeriet. I disse projekter arbejdes blandt andet med koordinering af planlægning og investeringer, og gennem projekterne er belyst en række faktorer ved bybygning og byliv, der har indflydelse på værdien af boliger og andre ejendomme i byområderne. I forbindelse med projekterne er der udviklet en række metoder - fx et dialogværktøj, nøgletal og afkastberegninger - som vil blive taget i anvendelse og afprøvet i forbindelse med processen. Aarhus Kommune ønsker desuden at være på forkant med udviklingen af standarder for bæredygtigt byggeri byudvikling. Vi deltager i den danske tilpasning af den tyske standard DGNB-bydel og forventer, at denne eller lignende værktøjer vil indgå i forbindelse med fremtidig byudvikling. Ligeledes har vi i 2012 vedtaget en ny arkitekturpolitik, der i sammenhæng med kommuneplanlægningen skal sikre, at Aarhus unikke samspil mellem bebyggelse, byrum, veje, bugten og landskabet bevares og udvikles. STATUS De første grundsalgsudbud på De Bynære Havnearealer blev gennemført i 2006 og 2007 inden finanskrisen. Investeringsklimaet var særdeles gunstigt, og projektudviklere og investorer stod i kø for at få del i udviklingen. Dette indebar blandt andet, at der både hos Aarhus Kommune som grundsælger og hos projektudviklere og investorer var meget høje forventninger til, hvad det økonomisk var muligt at indeholde i de enkelte projekter, og såvel udbudsbetingelser som tilbud bar præg heraf. Da krisen i løbet af 2008 for alvor slog igennem, opstod nødvendigheden for at ændre udviklingsprocessen. Der blev iværksat en lang række dialoger med udviklere og investorer med henblik på at afdække mulighederne for at sikre den samlede fremdrift. Herunder blev det blandt andet klart, at VISIONSPROCES Udviklingsproces med nøglepersoner hos Aarhus Kommune OFF. UDBUD UDVIKLINGSPLAN TILVEJEBRINGES I SAMARBEJDE MED AARHUS KOMMUNE Proces for udarbejdelse af udviklingsplan for Bassin7 Sideløbende arbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg LOKAL Udbud Udviklin 26

27 UDVIKLINGSPLAN Etape- og tidsplan Økonomisk plan VISION Fysisk plan Strategisk plan Udviklingsplan: Køge Kyst og Realdania der var behov for større fleksibilitet i planlægningen, så den kunne bringes til at understøtte mulighederne for at opnå finansiering af projekterne. Udviklingsprocessens hidtidige succes kan i dag tilskrives, at det gennem dialog med udviklere og investorer har været muligt at foretage den fornødne tilpasning af plangrundlaget således, at det har kunnet danne grundlag for en kommerciel udvikling af de enkelte delområder og dermed for realisering af projekterne. Konsekvensen af den hidtidige proces har været, at plangrundlaget er tilpasset for de enkelte delområder ét for ét i takt med dialogerne med de involverede udviklere og investorer. Dette udfordrede løbende behovet for sammentænkning af delområderne for at sikre den bymæssige sammenhæng imellem de enkelte byggefelter. Derfor skal den fremadrettede planlægningsproces tilrettelægges, så de kommercielle udviklingsmuligheder sikres under hensyntagen til den større, bymæssige sammenhæng - og derfor inddrages den kommercielle viden på et mere overordnet planlægningsniveau end planen for det enkelte delområde. PROCESSEN Processen skal sikre inddragelse af kommerciel viden fra projektudviklere og investorer med henblik på i videst muligt omfang at skabe sikkerhed for, at udviklingsplanen - foruden de kommunale interesser i bl.a. en bæredygtig, mangfoldig byudvikling - tillige tilgodeser de kommercielle interesser, der er grundlaget for, at der vil være interesserede udviklere og investorer til at initiere realiseringen. Det skal sikres, at den samlede plan omfatter elementer og aktiviteter, der gensidigt understøtter hinanden. Derved opnås, at området henvender sig til forskellige interessenter, og dermed at forskellige udviklere og investorer vil have interesse i at blive en del af udviklingen. Dette vil medvirke til at øge områdets samlede attraktivitet, realiserbarhed og værdi. Området skal fra start opleves som et levende og attraktivt byområde, eksempelvis gennem etablering af relevante, midlertidige funktioner, der understøtter og udvider kendskabet til området. Processen skal gennemføres i et samarbejde imellem Aarhus Kommune og privat team. Den private aktør udpeges gennem et udbud, der dels sikrer vinderen en ret til at erhverve og udvikle et grundareal i området, og som samtidig pålægger vinderen en forpligtelse til at indgå i udviklingsarbejdet samt udvikle og realisere bylivsaktiviteter. Dette stiller krav til aktørens byudviklingsmæssige kompetencer ikke alene kommercielt men også byplanmæssigt og arkitektonisk, sociologisk, bæredygtighedsmæssigt og på andre kvalitative områder. I forbindelse med valg af vinder vil der derfor blive lagt stor vægt på, hvilke kompetencer deltagerne tilbyder at stille til rådighed for udviklingsprocessen, og hvordan disse kompetencer vil indgå i bearbejdningen - ikke alene af det konkrete grundareal, vinderen får mulighed for at erhverve - men af udviklingen af hele Bassin7. Dette skal medvirke til at sikre den samlede udvikling og imødekomme byens behov for en samtænkning af alle de elementer, der i forening skal sikre en høj, bymæssig kvalitet. RINGES I SAMARBEJDE lingsplan for Bassin7 lokalplan og kommuneplantillæg LOKALPLAN OG KOMMUNEPLANTILLÆG OPSTART BYGGERI Udviklingsfase færdig Byggeperiode igangsættes Byggeri færdigt inden 2017 GENTÆNK BASSIN 7 27