Teknisk notat. Indhold. Vurdering af råstofforbrug i perioden for Region Sjælland. : Jakob Qvortrup Christensen

Transkript

1 Teknisk notat Grontmij A/S Skibhusvej 52 A 5 Odense Danmark T F CVR-nr Vurdering af råstofforbrug i perioden for Region Sjælland Projekt: december 212 Udarbejdet Kontrolleret : Jakob Qvortrup Christensen : Anna Glarbo Tvedegaard de Vos Vedlagt : Indhold 1 Indledning 2 2 Sammenfatning 2 3 Metodetilgang Modelopsætning Råstoføkonomi og forbrug Råstofforbrug Vurdering af fremtidig vækst og befolkningstal Modelopsætning i forhold til regional økonomi Usikkerheder 9 4 Råstofforbrug Danmark Historisk indvinding og forbrug i perioden Sjælland Sammenhæng mellem indvinding, forbrug og demografi 16 5 Opstilling af scenarie for fremtidigt råstofforbrug Forventede vækstscenarier Forventet befolkningsudvikling Forventede byggeri- og anlægsinvesteringer Fremtidig indvinding på land på Sjælland 21 6 Øvrige faktorer med betydning for råstofforbruget 22 7 Fremtidig råstofindvinding og perspektiver Fremtidig råstofindvinding på Sjælland Perspektiver til Forslag til Region Sjællands Råstofplan Referencer 27 D M E jpc@grontmij.dk Teknisk Notat Grontmij - Vurdering af råstofforbrug docx

2 Side 2 1 INDLEDNING Region Sjælland har bedt Grontmij om at udarbejde en vurdering af forventet råstofforbrug for perioden Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med høring af forslag til Råstofplan er rejst kritik til den metode der er anvendt til udregning af det fremtidige forventede forbrug samt ressourceopgørelse i de udlagte graveområder. På baggrund af det forventede råstofforbrug, er der foretaget en perspektivering i forhold til Region Sjællands forslag til råstofplan. Forecast af forventet råstofforbrug er udbredt udenfor Danmark, hvor de jævnligt udarbejdes for såvel korte som lange perioder. Forecastet er baseret på forbruget af materialer indenfor byggeri- og anlægssektoren, dvs. sand, grus og sten som anvendes til bl.a. tilslag i beton, stabilgrus og bundsikring til vejanlæg, asfalt samt fyldsand i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver. Desuden er der medtaget knust granit og andre materialer, som moræneler, da disse også anvendes til førnævnte formål eller erstatter f.eks. anvendelsen af fyldsand og bundsikring. Derimod er bl.a. kalk, skaller, ekspanderende ler og ler til tegl ikke medtaget, da de oftest har en anden anvendelse. Kvartssand er endvidere også udeladt, selvom det kan anvendes som tilslag i beton. Dette skyldes at sand, sten og grus som anvendes som tilslag i beton kan indberettes specifikt på det skema som råstofindvinderen årligt indberetter til Danmarks Statistik. Teknisk set kan sandet have samme kvalitet, men anvendelsen angives forskelligt på indberetningsskemaet. Grundlaget for beskrivelsen af det fremtidige forbrug er den sammenhæng, der ses mellem et lands økonomi og økonomiske udvikling og anvendelse af råstoffer. Det er også denne sammenhæng, der er grundlaget i de forecasts, der jævnligt publiceres. 2 SAMMENFATNING Indvindingen af råstoffer på land indenfor Region Sjælland varierer fra år til år. Således blev den maksimale indvinding i perioden registreret i 26 med 7,74 mil. m 3, mens den mindste indvinding på 3,32 mil. m 3 blev registreret i Hvor mange råstoffer der indvindes afhænger meget stærkt af de investeringer der foretages i byggeri og anlæg, dvs. hvor mange bygninger, vejanlæg og andre anlægsprojekter der bygges. Investeringerne i byggeri og anlæg hænger sammen med den økonomiske udvikling i samfundet, herunder økonomisk vækst og generelle indkomst. Således vil stigende vækst betyde stigende investeringer i byggeri og anlæg og derigennem et stigende forbrug af råstoffer, men en generelt højere indkomst vil også betyde generelt flere investeringer. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

3 Side 3 På grundlag af sammenhængen mellem økonomisk vækst og investeringer samt sammenhængen mellem investeringer og råstofforbruget, er der opsat en model som kan beskrive hvor mange råstoffer der forventes at skulle indvindes på land indenfor Region Sjælland i perioden Den primære kilde til råstoffer til byggeri- og anlæg er råstoffer indvundet på land, dvs. i grusgrave. Således udgør indvindingen af råstoffer på land ca. 66 % af det samlede forbrug af råstoffer der anvendes i Danmark. De øvrige kilder til råstoffer er indvinding af råstoffer fra havet (18 %), import fra udlandet (5 %) og genbrug af bygningsmaterialer samt andre anlæg (11 %). I Danmark genanvendes op imod 96 % af alt affald fra byggeri- og anlægssektoren. Råstoffer transporteres generelt over kortere afstand på grund af deres store volumen og lave værdi. Transportomkostningerne udgør derfor en betydelig del af prisen på råstoffer. Situationen er dog noget anderledes på Sjælland end i resten af landet fordi Københavnsområdet og Nordsjælland generelt er underforsynet med råstoffer. Der sker derfor en meget stor grad af transport af råstoffer fra de store graveområder på Sjælland, dvs. fra Roskilde, Sorø og Kalundborg til København og Nordsjælland. Igennem de seneste 2 år er denne tendens blevet mere tydelig. Dette ses ved, at indvindingen af råstoffer på land indenfor Region Sjælland i 211 udgjorde omkring 7 % af den samlede indvinding af råstoffer på land og indskibning af råstoffer fra havet på Sjælland. I starten af 199 erne udgjorde indvindingen af råstoffer på land indenfor Region Sjælland kun 6 % af den samlede indvinding og indskibning af råstoffer på Sjælland. Af den landbaserede råstofindvinding udgjorde indvindingen indenfor Region Sjælland ca. 77,7 % af den samlede landindvinding på Sjælland. På grundlag af sammenhængen mellem økonomisk vækst og investeringer samt sammenhængen mellem investeringer og råstofforbruget er den forventede råstofindvinding for perioderne og beregnet. Dette er gjort på grundlag af den regionale økonomiske model, SAM-K/LINE, som tager udgangspunkt i regerings 22-plan og finansministeriets prognose for udviklingen i økonomien frem til 25 (ADAM modellen). Det er beregnet, at der på land indenfor Region Sjælland i perioden skal indvindes ca. 8 mil. m 3 og i perioden yderligere ca. 19 mil m 3. Med et forventet udlæg af graveområder med sand, sten og grus i Forslag til Råstofplan på ca. 28 mil. m 3, forventes den udlagte ressource i graveområderne kun at kunne dække til ca. 26 år med det forventede gennemsnitlige forbrug. Der er dog en stor usikkerhed i beregning af restressourcen i de udlagte graveområder. Dette skyldes at der bl.a. findes en lang række arealbegrænsninger som forhindrer råstofindvinding og at en større eller mindre del af forråstofforekomsten kan være for finkornet. Restressourceopgørelsen er derfor med stor sikkerhed overestimeret og det vurderes at op imod 2 % af restressourcen ikke kan anvendes. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

4 Side 4 De 2 % opfattes dog som konservativt og som lavt sat. Ved at nedskrive restressourcen med 2 % ses effekten af en ressourcenedskrivning. Der er således en stor risiko for at udlæggene i forslag til råstofplan reelt kun kan dække år. Den forventede indvinding på land er beregnet til at udgøre 3,8 m³/indb./år for hele Sjælland i perioden METODETILGANG Sammenhængen mellem forbruget af råstoffer og et lands økonomi er beskrevet af bl.a. Jaeger /1/, Menegaki og Kaliampakos /2/ samt Koziol, Kawalec og Kabzinski /3/. Således er der beskrevet en sammenhæng mellem forbrug af råstoffer, økonomiens størrelse og vækst defineret ved bruttonationalproduktet (BNP) og ændringer i BNP fra år til år, befolkningens størrelse, befolkningstilvækst og befolkningstæthed. På grundlag af disse erfaringer er der opstillet en model som for Danmark beskriver sammenhængen mellem råstofforbruget og økonomiens størrelse, Figur 1. Denne sammenhæng er herefter anvendt til at fremskrive råstofforbruget på Sjælland på grundlag af den regionale økonomis størrelse og vækst defineret ved bruttonationalproduktet (BNP) og ændringer i BNP fra år til år samt befolkningens størrelse og befolkningstilvækst. 3.1 Modelopsætning På grundlag af de historiske tal for perioden for råstofindvinding, genanvendelse og import af råstoffer er det samlede råstofforbrug beskrevet for Danmark, Figur 5. Herefter er råstofforbruget sammenlignet med den samlede danske økonomi (Bruttonationalprodukt BNP) og væksten i BNP samt befolkningsudvikling, Figur 9 og Figur 1. På grundlag af denne sammenligning er der opstillet en model som for hvert år beskriver sammenhængen mellem råstofforbruget og den økonomiske udvikling. Denne model anvendes til at beregne den forventede råstofindvinding i perioden , Figur 1. Modellen kommer således med et årligt estimat af den forventede råstofindvinding det pågældende år. De tal som anvendes i modellen til fremskrivning af råstofindvindingen er årlige fremskrivninger af hhv. BNP, vækst i BNP og befolkningsudvikling. I Tabel 2 og Tabel 3 er den gennemsnitlige årlige råstofindvinding på land beregnet for perioderne og Sammenhængene i dette notat er baseret på regressionsanalyser. Gennemgang af historiske tal Opstilling af model Beskrivelse af sammenhænge Fremskrivning Figur 1: Metodetilgang for opstilling af model. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

5 Side 5 Sammenhængen og den opsatte model mellem råstofindvinding på land på Sjælland og den samlede økonomi sker gennem flere trin, Figur 2. Først er sammenhængen beskrevet mellem investeringer i byggeri og anlæg og udvikling i økonomien (Figur 16 og Figur 17), herunder hvorledes investeringerne afhænger af såvel størrelsen af økonomien (BNP) og den økonomiske vækst. Herefter er sammenhængen mellem investeringer i byggeri og anlæg og råstofforbruget beskrevet (Figur 14 og Figur 15). På grundlag af det samlede råstofforbrug er Region Sjællands andel af råstofindvinding på land vurderet op imod de historiske tal (Figur 8 og Figur 11). BNP 211 (Sjælland) Vækst BNP (Sjælland) pr. år i perioden Indbyggertal (Sjælland) pr. år i perioden BNP Investeringer i byggeri og anlæg Råstofforbrug - Sjælland Indvinding på land - Sjælland Indvinding på land Region Sjælland Figur 2: Oversigt over model for sammenhængen mellem økonomi og befolkning og råstofindvinding på land for Region Sjælland. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

6 Side Råstoføkonomi og forbrug 3.3 Råstofforbrug I forbindelse med modelopstillingen er det vigtigt at være opmærksom på, at forbruget er uelastisk mht. prisen på råstoffer, således at en lavere pris ikke vil betyde et stigende forbrug af råstoffer samlet set /1/. Dette skyldes at råstoffer udgør en meget begrænset del af omkostningerne ved byggeri- og anlægsprojekter sammenlignet med f.eks. omkostninger til løn, maskiner og drivmidler. Råstoffer som sand, grus og sten til bygge- og anlægsprojekter transporteres generelt over kort afstand pga. dets store volumen og vægt i forhold til pris. Råstofforsyningen i Danmark er derfor ikke national, men regional. Da der transporteres mange materialer over regionsgrænserne, vil der således kunne opstilles to råstofregnskaber - et som dækker Sjælland og et som dækker Jylland og Fyn. Der transporteres dog mindre mængder råstoffer imellem de to landsdele, men samlet vurderes dette at være en begrænset andel af det samlede forbrug. Dette notat dækker således såvel Region Sjælland som Region Hovedstaden. Dette er særlig relevant for råstofforsyningen på Sjælland, fordi der sker stor udstrækning af transport af råstoffer fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. Da forbrug af råstoffer udgøres af såvel materialer indvundet på land og til havs, samt importerede og genbrugte materialer er modellen for råstofforbruget opsat på landsbasis. Dette skyldes, at der ikke findes data for nettoimport og anvendelse af genbrugte materialer indenfor den enkelte region. Forbruget af råstoffer beskrives således: Samlet indvinding på land + Samlet indvinding på havet + Genbrug (anvendelse af genbrugsmaterialer) + Nettoimport = Råstofforbrug Eftersom en række materialer som indvindes på havet losses i udenlandske havne, er indvindingen på havet taget som de materialer der er losset i danske havne. Ændringer i lagerbeholdning hos såvel producent som aftager bliver ikke opgjort. Da råstoffer er en højvolumen/lavpris vare vurderes lagerbeholdningen som værende begrænset. Længden af tidsserierne er dog ikke ens. Således findes der tidsserier for råstofindvinding på land og hav siden Det vurderes dog, at data fra lige efter 1972 er behæftet med en vis fejl, hvorfor der kun er anvendt data fra 198 og fremefter. Derimod findes import/eksport data for perioden Data for genbrug findes derimod kun for perioden o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

7 Side 7 Data er hentet i Danmarks Statistiks databaser, hvor intet andet er nævnt. Data for genbrug er dog hentet i Miljøstyrelsens affaldsdatabase /4/. Tidsserier for indvinding på land og på havet er i Danmarks Statistiks databaser angivet i m 3, mens data for import/eksport er angivet i tons. Data for genbrug er i Miljøstyrelsens database også angivet i tons. For at gøre tallene sammenlignelige er tal for import/eksport og genbrug omregnet til m 3. Omregningsfaktorer er angivet i Tabel 1. Type Faktor Enhed Sand, grus og sten 1,7 tons/m 3 Beton 1,4 tons/m 3 Tegl 1,7 tons/m 3 Andet bygge/anlægsaffald 1,4 tons/m 3 Asfalt 1,8 tons/m 3 Jord 1,7 tons/m 3 Slagger 1,8 tons/m 3 Tabel 1: Omregningsfaktorer mellem de forskellige affalds- og råstoftyper Tidsserierne er desuden ikke konsistente mht. areal. Således angives indvinding på land efter kommunen, ligesom indvindingen på havet angives efter i hvilken kommune lodsningen er foregået eller i hvilket farvand. På denne måde kan indvinding på land og på havet relateres til f.eks. Region Sjælland. Derimod angives genbrug af råstoffer og import/eksport for hele landet og der findes ikke regions eller landsdelsopdelte statistikker. Da der ikke findes landsdelsopdelte statistikker for import/eksport og genbrug er analysen tillempet, således at forecast baseres på indvindingen af råstoffer og i mindre grad på import/eksport og genbrug. Der foretages dog en beskrivelse og vurdering af betydningen for import/eksport og genbrug. For 29 så det samlede råstofforbrug for Danmark ud, som vist på Figur 3. Tal for indvinding på land og råstoffer lodset i havne indenfor Region Sjælland er også angivet. Indledningsvist beskrives således det samlede råstofforbrug på landsbasis for derefter at beskrive forholdene for Sjælland som råstofforsyningsområde og betydningen for den fremtidige råstofindvinding på Sjælland. Det må forventes at tendenser som ses på landsplan mht. import/eksport og genbrug også må gøre sig gældende for Region Sjælland og Sjælland som råstofforsyningsområde. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

8 Side 8 Råstofforbrug 32,5 Indvinding på land 21,5 4,8 Indvinding på havet 5,9,4 Genbrug 3,6 Nettoimport 1,5 Sand, grus og sten 19,4 4, Sand,5,1 Beton 1, Eksport,6 Import 2,1 Granit,2 Grus,5,1 Tegl,1 Naturligt sand Naturligt sand Andre materialer 1,9,8 Rald og sten 1,4,2 Slagger,7 Småsten, grus, singels og flint,5 Småsten, grus, singels og flint 1,1 Fyldsand 3,5 Asfalt,5 Skærver (også knuste),1 Skæver (også knuste) 1 Jord og sten,8 Andet bygningsaffald Figur 3: Forbrug af råstoffer for 29 baseret på kilde i mil. m 3. Tal for Region Sjælland er angivet i kursiv.,5 3.4 Vurdering af fremtidig vækst og befolkningstal Væksten i den samlede økonomi, men også den regionale økonomi, varierer over såvel tid som sted. Der er således forskel i væksten afhængig af hvilken region man befinder sig i, men også hvor man er i regionen. Generelt ses der størst vækst omkring de større bycentre som København og hus, men også i Trekantområdet og langs det østjyske bybånd. Væksten i den samlede danske økonomi forventes at blive,9% i 212 og 1,7% I 213 jf. /5/. I perioden var den årlige vækst i BNP på 1,7%. Heraf var væksten for Region Sjælland i perioden gennemsnitligt,9% pr år, mens den for Region Hovedstaden var 2,2% pr. år. På Figur 4 ses at BNP for Region Sjælland i 1993 udgjorde ca. 25 % af det samlede BNP på Sjælland, mens det i 211 kun udgjorde ca. 21 %. Det ses endvidere, at BNP pr. indbygger i 1993 i Region Sjælland var ca kr. mens det i 21 var steget til ca kr. pr. indbygger. For Region Hovedstaden var BNP pr. indbygger i 1993 ca kr., mens det i 21 var steget til ca kr. pr indbygger. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

9 Fordeling BNP på Sjælland BNP pr indbygger i 1 kr. Side 9 I 1993 var BNP pr. indbygger i Region Sjælland således ca. 67 % af BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden. I 21 var forskellen steget, således at BNP pr. indbygger i Region Sjælland kun udgjorde 55 % af BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden. Der ses således også pr. indbygger en stigende forskel i BNP mellem de to regioner. I teksten anvendes termen BNP (Bruttonationalprodukt) også for den regionale økonomi i stedet for termen BRP (Bruttoregionalprodukt). Dette er valgt for ikke at anvende for mange forskellige økonomiske termer. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Region Hovedstaden - BNP Reg. Hovedstaden - BNP pr. indb Figur 4: Udvikling i BNP og BNP pr. indbygger i perioden for hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden. BNP for Region Hovedstaden udgør en større og større andel af det samlede sjællandske BNP gennem perioden Modelopsætning i forhold til regional økonomi 3.5 Usikkerheder Region Sjælland - BNP Reg. Sjælland - BNP pr. indb Modellen for sammenhængen mellem råstofforbrug og økonomi er opsat på landsbasis, men fremskrivningerne vil ske på grundlag af forventet befolkningsudvikling og økonomisk vækst på Sjælland. For nærmere at kunne vurdere de regionale forskelle er fremskrivningen af økonomien baseret på Den regionale overvågningsmodel, SAM-K/LINE som er baseret på fremskrivning af befolkningsudvikling og vækst i de enkelte regioner /6/. I de statistiske opgørelser af råstofforbrug findes en lang række usikkerheder, herunder kan følgende nævnes Manglende indberetninger Fejl i udfyldning af indberetninger Fejl i indtastning af indberetninger Fejl i hvilken slags råstoffer der henvises til i indberetningen. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

10 Side 1 Danmarks Statistik vurderer dog, at usikkerheden er begrænset. Det vurderes, at de manglende indberetninger kun udgør under 1 % af totalen. Samlet set vurderes det, at fejlkilderne tilsammen udgør en fejlprocent på 1,5 på sumniveau /7/. 4 RÅSTOFFORBRUG 4.1 Danmark Historisk indvinding og forbrug i perioden Da tidsserierne har forskellig længde præsenteres de hver for sig for ikke at miste tendenser ved at vælge korteste længde af tidsserie som begrænsning. Råstofindvindingen i Region Sjælland har for perioden udgjort % af den samlede danske råstofindvinding, Figur 5. Siden 21 har andelen ligget stabilt på omkring 18 % af den samlede danske råstofindvinding. Der ses to tydelige toppe i indvindingen på havet, i 1999 og i 25. I 1999 blev der anvendt ca. 6,5 mio. m 3 fyldsand til udvidelse af hus havn /8/, mens der i 25 blev anvendt 4,83 mio. m 3 fyldsand til endnu en udvidelse af hus havn /9/. Enkelte store anlægsarbejder, f.eks. Vestbroen Storebælt som blev anlagt i , slår ikke markant igennem i den nationale indvindingsstatistik. Derimod slår anlæg af Vestbroen igennem lokalt. Dette ses i dataserien for Region Sjælland, hvor indvinding på havet er markant højere i 199 og 91, 3-3,5 mil. m 3 /år i forhold til,3-,5 mil. m 3 /år i perioden Indvinding i 1 m Hav Land Region Sjælland - hav Region Sjælland - land Figur 5: Indvinding af råstoffer i Danmark og for Region Sjælland for såvel land som hav. Dataserien for indvinding på land for Region Sjælland begynder først i 1989, mens den for havindvindingen først starter for 199. Angivet i 1 m 3. I gennemsnit blev der i perioden indvundet ca. 5,1 mil. m 3 på land indenfor Region Sjælland. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

11 Side 11 Forbruget som ses i den nationale opgørelse er i 1989 dog højere end i de omkringliggende år, hvilket kan tilskrives et i forvejen højt forbrug kombineret med anlæg af Vestbroen. Det er således de samlede tendenser i samfundet som påvirker råstofforbruget og udviklingen i råstofforbruget. Såfremt enkelte byggeprojekter skal kunne ses i den nationale statistik, skal der anvendes betydelige mængder, ikke under 4 mil. m 3 for at de skal kunne identificeres. Dette er typisk i projekter hvor der anvendes store mængder fyldsand som havneudvidelser og brobyggerier m Import Eksport Figur 6: National import og eksport af råstoffer, sand, grus, sten og knust sten i perioden Angivet i 1 m 3. Der er i perioden 1988 til 211 sket en betydelig stigning i såvel eksport, men især i importen af råstoffer, Figur 6. Det er især importen af knuste sten fra Norge og mindre grad Sverige, som er steget. Dette skyldes, at kravene til råstofferne, især tilslag til beton, er skærpet i perioden. Danske materialer (sten til tilslag i beton) er generelt ikke i stand til at opnå de fastsatte kvalitetskrav til tilslag som beskrevet i normen for tilslag til beton /1/. Eksporten af råstoffer sand, grus og småsten foregår primært fra Region Syddanmark til Tyskland og England. Der er igennem perioden sket en stigning i genanvendelsen af affald i byggeog anlægssektoren, Figur 7. I 29 blev således 96 % af alle affaldsmaterialer fra bygge- og anlægssektoren genanvendt, mens 1 % blev forbrændt og 3 % deponeret /4/. Stigningen i genanvendelsen af affald i bygge- og anlægssektoren kan kun delvist forklares ved stigende genanvendelsesprocent. I 1994 blev 84 % af affaldet genanvendt, mens det 24 var 94 %. Herefter har det ligget stabilt på 94 til 96 %. Ændringerne skyldes i højere grad stigende affaldsproduktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter. Begrænsningen for hvor meget af det totale råstofforbrug, der kan komme fra genanvendelse skyldes således, hvor meget affald der bliver produceret. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

12 Procent af samlet forbrug Side 12 1 m Slagger Jord og sten Asfalt Andet bygge/anlægsaffald Tegl Beton Figur 7: Samlet national genanvendelse af affald til bygge- og anlægssektoren i perioden Angivet i 1 m 3. Det er usikkert, hvorledes genanvendelsen af byggematerialer vil udvikles fremover, da der stadigvæk er stor usikkerhed om omfanget af f.eks. PCB i knust beton, som i dag i høj grad genanvendes som stabiliseringslag under bygninger og veje. Miljøstyrelsen vurderer dog at den økonomiske udvikling vil medføre stigende affaldsmængder indtil 23 og heraf stigende mængde affald, som bliver genbrugt. Fra 23 og frem vurderer Miljøstyrelsen, at der vil ske en vis afkobling af affaldsproduktionen fra den økonomiske vækst, og heraf stagnerende mængde affald, som kan genanvendes /4/ Indvinding land Indvinding hav Nettoimport Genbrug Figur 8: National fordeling af kilden til råstofforbrug i perioden o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

13 m 3 /indbygger m 3 /mi. kr. BNP Side 13 Igennem perioden er der sket en ændring i sammensætningen af forbruget. Således udgjorde landindvindingen i 1995 ca. 78 % af forbruget, mens det i 29 udgjorde 67 %. Havindvindingen er derimod steget fra ca. 14 til 17 %. Nettoimporten er steget fra ingenting til i dag at udgøre 4-5 % af det samlede forbrug. Genanvendelsen ses at være steget fra ca. 8 til 11 %, Figur 8. De to tydelige toppe i indvindingen på havet i 1999 og i 25 skyldes indvinding af fyldsand til udvidelse af hus havn /8/ og /9/ Indvinding Forbrug Figur 9: Antal m 3 indvundet råstoffer pr. mil. kr. BNP baseret på nationale tal Forbrug pr indbygger Indvinding pr. indbygger Figur 1: Forbrug og indvinding pr. indbygger. Igennem perioden ses et fald i antal m 3 indvundne råstoffer pr. mil. kr. BNP, Figur 9. Det er vanskeligere at se tendensen, når der ses på det samlede forbrug, idet tidsserien kun strækker sig fra o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

14 Side Sjælland Indvindingen i m 3 pr. indbygger svinger imellem 4,3 m 3 og 7,9 m 3 pr. indbygger igennem perioden , Figur 1. Forbruget dvs. inkl. genbrug og nettoimport varierer imellem 4,8 m 3 og 8,9 m 3 i perioden Igennem perioden er der trods udsving en tendens til stigende forbrug pr. indbygger. Således indvindes der i perioden , en periode med høj økonomisk vækst, færre råstoffer (ca. 6 m 3 /indbygger) end i perioden 24-26, hvor der også var høj vækst (ca. 7,4 m 3 /indbygger). Dette skal endvidere ses i lyset af at indbyggertallet i perioden 1984 til 26 steg fra 5,1 til 5,4 mil. Samlet ses der på landsplan følgende tendenser i perioden : Andelen af indvinding på land i forhold til den samlede indvinding er faldet. Derimod er andelen af indvindingen på havet, genbrug og nettoimport steget. Så godt som alle bygningsmaterialer genanvendes. Der er sket en markant stigning i mængden af sten og skærver der importeres fra Norge. Der ses et faldende forbrug af råstoffer pr. enhed BNP. Der ses et stigende forbrug af råstoffer pr. indbygger. Der er samlet sket en stigning i såvel indvindingen som forbruget af råstoffer, således at der i slutningen af perioden anvendes flere råstoffer end i starten af perioden. Dette skyldes såvel det stigende befolkningstal, men også at stigningen i BNP er større end faldet i forbruget af råstoffer pr. enhed BNP. Ovenstående konklusioner i er overensstemmelse med det som ses i udenlandske undersøgelser bl.a. Jaeger /1/, Menegaki og Kaliampakos /2/ samt Koziol, Kawalec og Kabzinski /3/ og British Geological Survey /11/. Udviklingen og fordelingen af råstofindvindingen på Sjælland er undersøgt for perioden I perioden er andelen af indvindingen på land steget for Region Sjællands vedkommende, således at den sidst i perioden lå på ca. 7 % af den totale sjællandske indvinding, Figur 11. Stigningen sker for størstedelens vedkommende allerede i første halvdel af perioden inden år 2. Derimod er der set et fald i indvindingen på land i Region Hovedstaden, således at indvindingen på land i Region Hovedstaden nu kun udgør ca. 11 % af den samlede indvinding fra land og lodsning af materialer fra havet. I starten udgjorde indvinding på land i Region Hovedstaden ca. 2 % stigende mod 29 % i Losning af materialer fra havet falder markant i starten af perioden for Region Sjælland, men ligger derefter stabilt på 3-6% af den samlede indvinding og lodsning, mens andelen for losning af materialer fra havet i Region Hovedstaden ligger på 6-12% af den samlede indvinding i perioden. Der ses ingen tendenser i lodsning af materialer fra havet i perioden o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

15 m 3 /mil. kr. BNP % af indvinding Side Total - Reg. Sjælland Total - hovedstaden Land - Hovedstaden Land - Reg. Sjælland Hav - Hovedstaden Hav - Reg. Sjælland Figur 11: Indvinding af sand, grus og sten fordelt på land og hav for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland. I forhold til tendenserne på landsbasis er det Sjællandske råstofmarked anderledes. Herunder indvindes der færre materialer pr. BNP, Figur 12 og færre materialer pr. indbygger, Figur 13 end det som ses for Danmark som helhed, Figur 9 og Figur Indvinding Figur 12: Indvinding på Sjælland i forhold til BNP. for Sjælland i perioden Dette kan forklares ved bl.a. højere grad af urbanisering, hvilket gør, at der anvendes færre råstoffer ved bygge- og anlægsprojekter. Det kan også forklares ved højere grad af genanvendelse af overskudsjord. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

16 m 3 /indbygger Side 16 Det må desuden forventes, at tendensen som ses mellem Sjælland og resten af Danmark mht. anvendelse af færre råstoffer ved byggeri- og anlægsprojekter også vil kunne ses mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, idet hovedstadsområdet er væsentligt mere urbaniseret end det øvrige Sjælland. Tendenserne med et faldende forbrug af råstoffer pr. enhed BNP ses ikke i de sjællandske data, Figur 12. Der er dog en tendens til stigende indvinding pr. indbygger, men perioden strækker sig over kort tid og over en periode med stigende økonomisk vækst Indvinding Figur 13: Indvinding på Sjælland i forhold til antal af indbyggere i perioden Sammenhæng mellem indvinding, forbrug og demografi I dette afsnit vises sammenhængene mellem råstofforbruget og økonomiske samt demografiske variable. Råstofforbruget er i høj grad afhængigt af investeringerne i samfundet, hvilket ses af Figur 14 og Figur 15. Desuden ses igennem perioden en generel stigende tendens i investeringer i byggeri og anlæg. Selv år med høj negativ vækst sidst i perioden, som 28 med en vækst på -5,8 %, havde en højere investering end år med høj vækst i starten af perioden. Dette skal ses i sammenhæng med at der er en høj grad af sammenhæng mellem forbruget af råstoffer og investeringer i byggeri og anlæg, Figur 15. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

17 Investering Byggeri- og anlæg Investering Bygninger og anlæg mil. Kr. Råstofforbrug 1 m3 Side Investering Byggeri- og anlæg Forbrug Figur 14: Nationale investeringer i bygninger og anlæg samt nationalt råstofforbrug i perioden y = 2,8282x R² =, Forbrug Figur 15: Sammenhæng mellem investeringer i bygninger- og anlæg og forbruget af råstoffer. I et enkelt datapunkt, med forbrug på m 3 ligger væsentligt højere i forbrug end den forventede investering byggeri- og anlæg, Figur 15. Datapunktet er fra 1999, det år hvor der blev anvendt alene ca. 6,5 mio. m 3 fyldsand til udvidelse af hus havn. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

18 Investering Bygninger og anlæg mil. Kr. Vækst BNP % BNP mio. kr. faste priser Investering Bygninger og anlæg mil. Kr. Side BNP Investering Byggeri- og anlæg Figur 16: National udvikling i BNP og investeringer i byggeri og anlæg i perioden Investeringerne i samfundet hænger sammen med faktorer som befolkningstilvækst, økonomisk vækst (defineret som vækst i bruttonationalproduktet) samt størrelsen af økonomien (defineret som bruttonationalproduktet). Dette ses af Figur 16 og Figur , 6, 4, 2,, -2, -4, -6, -8, Vækst Investering Byggeri- og anlæg Figur 17: National udvikling i vækst % af BNP og investeringer i byggeri og anlæg i perioden På grundlag af forholdet mellem BNP, vækst i BNP og indbyggertal er der udarbejdet en model for perioden Der ses god sammenhæng mellem det modelerede forbrug og det faktisk registrerede forbrug. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at anvendes modellen på data fra før 1991 bliver afvigelsen dog større. For perioden er forskellen i det samlede modelerede forbrug og det faktiske forbrug på under 1 %. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

19 Side 19 5 OPSTILLING AF SCENARIE FOR FREMTIDIGT RÅSTOFFORBRUG Ud fra fremskrivningen af økonomien baseret på Den regionale overvågningsmodel, SAM-K/LINE, er investeringer i byggeri og anlæg for Sjælland beregnet. Dette skyldes, at Sjælland skal opfattes som et råstofforsyningsområde. På grundlag af investeringer i byggeri og anlæg er det samlede forbrug af råstoffer beregnet for Sjælland. Herefter er den forventede indvinding af råstoffer på land beregnet på grundlag af den gennemsnitlige fordeling af kilden til råstofforbruget Forventede vækstscenarier Væksten i den samlede danske økonomi forventes jf. /5/ at blive,9% i 212 og 1,7% i 213. I perioden var den årlige vækst i BNP på 1,7%. Fremskrivningerne i den regionale økonomiske model - SAM-K/LINE - tager udgangspunkt i regerings 22-plan og finansministeriets prognose for udviklingen i økonomien frem til 25 (ADAM modellen). Modellen bygger på de nationale fremskrivninger, der dekomponeres til lokalt plan (kommuner og regioner). De prognoser som Sam-K/LINE anvender drejer sig aktuelt om ADAM, 22-planen og Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Fremskrivningen i SAM-K/LINE er i overensstemmelse med de nationale fremskrivninger, så summen af de regionale fremskrivninger for de væsentligste variabler stemmer med de nationale. I modsætning til /5/ vurderes væksten i SAM-K/LINE dog til at blive 1,8% for 212 og 2,9% for 213. Det findes således betydelige usikkerheder for den forventede fremtidige vækst. Derfor er de fremtidige investeringer i byggeri og anlæg beregnet for en række forskellige vækstscenarier herunder - % vækst - 1 % vækst - Vækstscenariet fra SAM-K/LINE. - 2 % vækst Da vækstscenarie for SAM-K/LINE kun løber til 228 er den gennemsnitlige vækst for perioden anvendt som årlig vækst i perioden Den gennemsnitlige årlige vækst er for perioden SAM- K/LINE beregnet til 1,7% for hele Sjælland, heraf forventes en årlig økonomisk vækst i Region Sjælland på ca. 1,4% mens den for Region Hovedstaden forventes at blive ca. 1,8% Da modellen er opsat på landsbasis er den sjællandske andel af den samlede danske økonomi (BNP) beregnet til gennemsnitligt i perioden at udgøre 47 %, heraf udgør BNP for Region Sjælland ca. 21% af det samlede BNP på Sjælland. I de modelberegnede data fra SAM-K/LINE vil fordelingen ændres, således at BNP for Region Sjælland i 228 vil udgøre ca. 2 % af det samlede BNP på Sjælland, dvs. en fortsættelse af den tendens der ses i perioden , Figur 4. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

20 Investeringer Byggeri- og anlæg mio. kr. Indbyggertal Side Forventet befolkningsudvikling Region Hovedstaden - inkl Bornholm Region Sjælland Figur 18: Fremskrivning af befolkningsudvikling på Sjælland baseret på Danmarks Statistiks fremskrivning. Igennem perioden forventes en demografisk ændring, således at andelen af indbyggere i Region Sjælland i forhold til det samlede indbyggertal på Sjælland falder fra 32 % til 28 %, Figur 18. Til gengæld vil der ses en stigning hos Region Hovedstaden. Desuden forventes internt en ændring i Region Sjælland, således at byområderne i øst vil udgøre en større andel af indbyggerne i regionen, hvilket skyldes polarisering mod København Forventede byggeri- og anlægsinvesteringer %-BNP %-BNP 1%-BNP SAM-K/LINE-BNP Figur 19: Forventede investeringer på Sjælland i byggeri- og anlæg for perioden i mio. kr. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

21 Side 21 På grundlag af de fastsatte vækstscenarier er de forventede byggeri- og anlægsinvesteringer beregnet for Sjælland, Figur 19. Den gennemsnitlige vækst pr. år i SAM-K/LINE scenariet er 1,4%. I SAM-K/LINE scenariet er investeringerne i byggeri og anlæg steget med 61 % i 237 i forhold til 211. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at investeringer i byggeri- og anlæg i 211 var begrænset som følge af den lave vækst Fremtidig indvinding på land på Sjælland På grundlag af de beregnede fremtidige investeringer i byggeri- og anlæg er den forventede råstofindvinding på land beregnet. Af Figur 2 ses at råstofforbruget er stabilt som forventet ved en årlig vækst på %. Derimod vil der selv ved en begrænset økonomisk vækst ses en stigning i råstofindvindingen på land. Ved en økonomisk vækst som beskrevet i SAM-K/LINE vurderes det at indvindingen i 237 er nærmer sig det dobbelte af indvindingen i 211. Dette vil svarer til en stigning fra ca. 4 m 3 pr indbygger til 7,5 m 3 pr indbygger. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette er baseret på en indvinding i 211 som er laver end gennemsnittet af råstofindvindingen for perioden Startpunktet er lavt, men den stigende tendens er klar. Den gennemsnitlige årlige indvinding i perioden forventes således at være ca. 3 % højere i snit end indvindingen i perioden , hvorimod den årlige indvinding i perioden forventes at være ca. 6 % højere i snit end indvindingen i perioden Råstofinvinding på land i 1 m %-BNP %-BNP 1%-BNP SAM-K/LINE-BNP Figur 2: Den forventede fremtidige råstofindvinding på Sjælland i perioden o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

22 Side 22 6 ØVRIGE FAKTORER MED BETYDNING FOR RÅSTOFFORBRUGET Det er dog ikke kun økonomi som styrer forbruget af råstoffer. En lang række andre faktorer som byggestil, materialevalg og lovgivning har også betydning for forbruget. Følgende faktorer kan få betydning for forbruget og indvindingen af råstoffer: Ændringer i byggemønster En ændring i byggemønster f.eks. stigende grad af anvendelse af glas og stål fremfor beton vil ændre råstofforbruget. Desuden vil anvendelse af kompositmaterialer få forbruget til at falde. De store mængder råstoffer som anvendes i anlægsarbejder og ved fundamenter, mv. kan dog endnu ikke erstattes og en ændring i byggemønster forventes ikke at udgøre en mærkbar ændring i forbruget af råstoffer. Ressourceoptimering Igennem den seneste årrække er der sket en optimering af ressourceanvendelsen. F.eks. kan fyldsand erstattes ved at kalkstabilisere underbund for derved at forøge råjordens bæreevne. Metoden begrænses dog af økonomi, for højt sand og vandindhold. En anden metode er cementstabilisering hvor bærelag stabiliseres med cement. Denne metode begrænses dog af for højt lerindhold. Disse metoder er i vækst og forventes at kunne give en vis reduktion af råstofanvendelsen. Stigende/faldende krav til anvendelse af råstoffer Der er gennem de seneste år sket en harmonisering af EU regler mht. krav til råstoffer. Der er således sket en ændring af krav til såvel vej- som betonmaterialer. De ændrede krav vil dog ikke påvirke forbruget, men nærmere hvorvidt den enkelte råstofressource kan oparbejdes og anvendes til det specifikke formål. Ændret genbrugsmønster Der er igennem den seneste årrække sket en stigning i genbruget af byggeri- og anlægsmaterialer. Herunder er der sket en stigning i især genanvendelsen af overskudsjord. Det er dog usikkert hvorledes denne overskudsjord reelt substituerer primære råstoffer eller om overjorden primært bruges i projekter som støjvolde, kælkebakker og landskabsmodellering hvor det ikke substituerer primære råstoffer. Langt størstedelen af overskudsjorden har dog ikke egenskaber så det kan substituere primære råstoffer selv om det bliver kalk- eller cementstabiliseret. Ændret lovgivning Ændret lovgivning kan ændre fordelingen af indvindingen. Således har indvinding på havet siden 21 været pålagt at betale vederlag ud over den sædvanlige råstofafgift. Dette har gjort at omkostningerne ved at indvinde råstoffer fra havet i dag højere end tidligere og at prisen derfor er steget. Desuden er tilladelseslængden forkortet på havet til 5 år. Det forventes således at indvinding på havet kan begrænses af stigende omkostninger, og det forventes derfor, at andelen af forbruget i stigende grad vil dækkes af indvindingen på land og import af råstoffer. Det forventes også at det seneste års stigning i andelen af indvindingen fra havet vil falde tilbage fra 17 til % o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

23 Side 23 Variation i råstofpriser Som nævnt tidligere er forbruget af råstoffer uelastisk mht. prisen på råstoffer, således at en lavere pris ikke vil betyde et stigende forbrug af råstoffer /1/. Dette skyldes at råstoffer udgør en meget begrænset del af omkostningerne ved byggeri- og anlægsprojekter sammenlignet med f.eks. omkostninger til løn, maskiner og drivmidler. En evt. stigning i priser som følge af mangel på råstoffer vil ikke medfører et mindre forbrug, blot en ændring i hvorfra råstofferne indvindes eller importeres. Klima Mht. klimatilpasning kan det forventes at der i fremtiden skal anvendes flere materialer til bundsikring og filtermaterialer. Dette skyldes at der er behov for stigende afvanding som følge af stigende grad af intens nedbør. Det er dog vanskeligt at afgøre det konkrete ekstra behov. Dette vil afhænge af bl.a. økonomi til klimatilpasning og de metoder man anvender til klimatilpasning. Desuden kan det forventes at der i kystnære lavliggende områder kan blive behov for flere digematerialer. Dette er særdeles relevant for f.eks. Lolland og byområderne langs Køge Bugt. 7 FREMTIDIG RÅSTOFINDVINDING OG PERSPEKTIVER Der ses en sammenhæng mellem råstofforbrug og økonomi udtrykt som BNP, vækst udtrykt som ændringer i BNP fra år til år samt befolkningsudvikling. På grundlag af disse sammenhænge er der opstillet en model hvor den forventede råstofindvinding på Sjælland er fremskrevet indtil år 237. I dette afsnit beskrives således først den forventede (modelerede) fremtidige råstofindvinding på land for hele Sjælland. I det efterfølgende afsnit 7.2 beskrives den forventede indvinding på land indenfor Regions Sjælland. Dette sættes desuden i perspektiv til Forslag til Råstofplan for Region Sjælland Fremtidig råstofindvinding på Sjælland Der er således udarbejdet en model, som beskriver sammenhængen mellem råstofforbrug og økonomi. Herefter er forbruget korrigeret, således at modellen beskriver den forventede råstofindvinding på land for hele Sjælland. Modellen er udarbejdet på grundlag af indrapporterede faktiske indvindingsmængder for perioden hvor den gennemsnitlige årlige indvinding på Sjælland på land var ca. 6,5 mil. m 3. Modellen er herefter fremskrevet for perioden med den forventede økonomiske vækst og befolkningstilvækst. De fremskrevne tal for råstofindvindingen på land indenfor hele Sjælland fremgår af Tabel 2. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

24 Side 24 Gennemsnitlig indvinding m 3 Gennemsnitlig indvinding m 3 %-BNP %-BNP SAM-K/LINE-BNP %-BNP Tabel 2: Forventet gennemsnitlig råstofindvinding på land i indenfor hele Sjælland perioden ved vækst på hhv., 1, vækst i forhold til SAM-K/LINE og 2 % af BNP. Ved en økonomisk vækst som beskrevet i SAM-K/LINE vurderes det samlede råstofindvinding i perioden at være ca. 12,3 mil. m 3 svarende til 8,5 mil. m 3 /år, eller en stigning på ca. 3 % i forhold til gennemsnittet i perioden I perioden forventes en yderligere stigning som dog afspejler forventet lavere økonomisk vækst. Den årlige indvinding i perioden forventes at være ca. 8 % højere i snit end indvindingen i perioden De ovenfor anførte forventede stigninger i råstofindvindingen på land på hele Sjælland, svarer til en stigning fra ca. 3,1 m 3 /indb./år (gennemsnit for årene ) og til de beregnede 3,3 m 3 /indb./år (gennemsnittet for årene ) og 4,3 m 3 /indb./år (gennemsnittet for årene ). Indbyggertallet forventes desuden at stige i perioden, således at indbyggertallet i perioden gennemsnitligt var ca indbyggere, mens det forventes at være gennemsnitligt ca i perioden og ca i perioden Den gennemsnitlige forventede indvinding på land for hele Sjælland i perioden , kan således beregnes til (3,3 + 4,3)/2 = 3,8 m 3 /indb./år. 7.2 Perspektiver til Forslag til Region Sjællands Råstofplan Det må forventes at råstofindvindingen på land indenfor Region Sjælland, også i fremtiden skal levere en meget stor del af de indvundne og indskibede råstoffer på Sjælland. I perioden er der indvundet samlet 33,6 mil. m 3 på land indenfor Region Hovedstaden, mens der indenfor Region Sjælland samlet er indvundet 117, mil. m 3 på land. Region Sjælland har således leveret gennemsnitligt 77,7 % af alle landbaserede råstofmaterialer på Sjælland indvundet i perioden Som det ses af Figur 11 har denne andel været stigende igennem perioden. Da andelen varierer fra år til år anvendes de 77,7 % til at beskrive den fremtidige fordeling mellem indvindingen af de landbaserede råstoffer, således at det forventes at 77,7% af den samlede råstofindvinding på land på Sjælland indvindes indenfor Region Sjælland. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S

25 Side 25 Der er intet som tyder på, at hverken indvinding på havet eller at indvinding på land indenfor Region Hovedstaden vil udgøre en større andel af den samlede indvinding på land og indskibning af havmaterialer. Import af råstoffer vurderes kun i begrænset grad at kunne påvirke situationen pga. de meget høje transportomkostninger. Det vurderes at i størrelsesorden 5 % af sand- og grusindvindingen på land i Region Sjælland eksporteres til Region Hovedstaden. Dette forventes i høj grad at ske fra Roskilde Regionale Graveområde. Hér er overproduktionen markant i forhold til indbyggertal og økonomi indenfor denne del af Region Sjælland. Råstofferne transporteres kun i begrænset omfang mod vest og syd fra Roskilde. Derudover transporteres der råstoffer fra Kalundborg (kvalitetsmaterialer - stabil grus og asfalttilslag) til hovedstaden. Ved Kalundborg regionale graveområde ligger desuden en række betonfabrikker, hvilket også gør sig gældende for Roskilde området. Derfor vil en del råstoffer i færdige betonvarer også blive anvendt i hovedstadsområdet. Det skal understreges, at den vurderede procentdel der anvendes i hovedstadsområdet, er et groft skøn, der ikke er baseret på faktiske opgørelser. Råstofforbruget pr. indbygger og BNP er med stor sandsynlighed lavere i Hovedstaden pga. højere grad af urbanisering. Det er således ikke muligt at dele hele Sjællands råstofindvinding med en fordelingsnøgle som enten hedder økonomi eller befolkning. Der er udarbejdet en model, som beskriver sammenhængen mellem råstofforbrug og økonomi. Modellen er udarbejdet på grundlag af indrapporterede faktiske indvindingsmængder for perioden hvor den gennemsnitlige årlige indvinding inden for Region Sjælland var ca. 5,1 mil. m 3. Modellen er således fremskrevet for perioden med den forventede økonomiske vækst og befolkningstilvækst. Gennemsnitlig indvinding i 1 m3 Gennemsnitlig indvinding i 1 m3 %-BNP %-BNP SAM-K/LINE-BNP %-BNP Tabel 3: Forventet råstofindvinding på land i indenfor Region Sjælland i perioden ved vækst på hhv., 1, vækst i forhold til SAM-K/LINE og 2 % af BNP. Tallene er baseret på Tabel 2 ganget med 77,7% som er den forventede andel af råstofindvinding på land indenfor Region Sjælland. I Tabel 3 er den forventede råstofindvinding på land indenfor Region Sjælland beregnet for perioden for en række vækstscenarier. o:\råstof og 52\1 råstoffer (gl. mappe)\råstofplan 212\hvidbog 2. off. høringsfase\teknisk notat grontmij - vurdering af råstofforbrug docxGrontmij A/S