DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract"

Transkript

1 1. Abstract According to the employment efforts the purpose is distinct: The unemployed need to be a part of the labour market. But the question is whether the effort really assists the unemployed. In this study we will try to examine the question: To what extent does the employment efforts towards the fight against unemployment for the unemployed benefit claimants works, and how does the significance of the effort and the unemployment effects the unemployed? Narrative interviews with unemployed benefit claimants are the main part of the study. The purpose of these is to achieve a deeper understanding from their point of view. The interviews will be supported by our secondary literature in the shape of different reports together with Erving Goffman s theory about stigmatization, the acknowledgement theory by Axel Honneth and the idea of Denmark going from welfare to workfare. In the light of our analysis it can be concluded that the employment effort does not work through the intensions. Provided that the focus would be at the individual instead of the formal demands, we assume that the employment effort would be more suitable. Furthermore it can be concluded that the unemployment is easier to tolerate if the individual has as a strong network. 1

2 2. Resumé Ifølge den aktive beskæftigelsesindsats er målet klart: Vi skal have de ledige ind på arbejdsmarkedet. Men spørgsmålet er dog, hvorvidt indsatsen reelt får de arbejdsløse i aktivering. I dette projekt vil vi derfor forsøge at besvare spørgsmålet: I hvor høj grad fungerer beskæftigelsesindsatsen mod bekæmpelsen af arbejdsløsheden for de forsikrede ledige, og hvilken betydning har indsatsen og ledighed for disse ledige? Vores undersøgelse vil ske på baggrund af narrative interviews med ledige dagpengemodtagere fra FOAs a-kasse, som skal hjælpe os til at opnå en dybere forståelse for de lediges perspektiv. Disse vil endvidere blive understøttet af anden sekundær empiri i form af forskellige rapporter samt Erving Goffmans teori om stigmatisering, Axel Honneths anerkendelsesteori samt teorien om, at vi i Danmark er gået fra Welfare til Workfare. Ud fra projektets analyse kan vi konkludere, at den aktive beskæftigelsesindsats ikke fungerer efter hensigten. Dog må det formodes, at indsatsen i højere grad ville fungere, såfremt fokus blev rettet mod den enkelte lediges situation frem for de formelle krav, jobkonsulenterne skal leve op til, som altså tvinger dem til at fraprioritere interaktion med de ledige. Ydermere kan vi konkludere, at hvis de ledige har et stærkt netværk i ryggen, har de lettere ved at klare en arbejdsløshedsperiode, uden at deres selvværd eller motivation lider overlast. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. ABSTRACT RESUMÉ INDLEDNING PROBLEMFELT AFGRÆNSNING FOAs SOSU-medlemmer Teoretikere PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL LÆSEVEJLEDNING BEGREBSAFKLARING FOA LEDIGE BESKÆFTIGELSESINDSATS ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE AKTIVERINGSPROCES BESKÆFTIGELSESEGNETHED PROJEKTDESIGN UDDYBNING AF PROJEKTDESIGN PROJEKTDESIGN METODE OG EMPIRI TVÆRFAGLIGHED FORMÅL MED METODE METODISK OVERVEJELSE AF TEORETIKERE VALG AF EMPIRI Kvalitativ empiri Kvantitativ empiri Sekundær empiri Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne Ledighedspsykologi Arbejde, aktivering og arbejdsløshed - integration i det hele liv KVALITATIV METODE Interview Udvælgelse af informanter og kriterier Præsentation af informanter Det narrative interview Eksplorativt interview - ustruktureret guide Rapporteringsetik Interviewguide Transkriberingsetik Vurdering af interviewviden Reliabilitet Validitet De seks analyse trin Meningskondensering

4 7.5.4 Realistisk evaluering TEORI ANERKENDELSE - AXEL HONNETH STIGMA - ERVING GOFFMAN WELFARE TIL WORKFARE ANALYSE BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 1 - HVAD ER STRUKTUREN I DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESPOLITIK? Fra welfare til workfare Strukturen i det danske beskæftigelsessytem Kommunalreformen A-kasserne Aktivering Samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre Formålet med beskæftigelsesindsatsen Delkonklusion BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 2 - HVORDAN FOREGÅR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I PRAKSIS FOR FORSIKREDE LEDIGE I AKTIVERING MED LØNTILSKUD? Uvidenhed Samtaler med jobcenteret Kvalifikationer og kompetencer Relevans for fremtidig beskæftigelse Delkonklusion BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 3 - HVILKEN KONSEKVENSER HAR LEDIGHEDEN OG AKTIVERINGSPROCESSEN FOR INDIVIDET OG DETS BESKÆFTIGELSESEGNETHED? Mødet med jobcentret Anerkendelse Netværket Beskæftigelsesegnethed Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

5 3. Indledning 3.1 Problemfelt En aktiv beskæftigelsesindsats er vejen til job. Målet er klart. Ledige skal hurtigst muligt i job (Beskæftigelsesministeriet). Sådan lyder det, når man går ind under Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, hvor målet er, at den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor flest muligt er i arbejde, samtidig med at virksomhederne kan få den efterspurgte arbejdskraft. Målet er altså klart; vi skal have de ledige ind på arbejdsmarkedet. Men spørgsmålet er dog, hvorvidt den aktive beskæftigelsesindsats, trods gode hensigter, i virkeligheden hjælper de arbejdsløse i gang via grundelementer som kontaktforløb og aktivering. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden anno marts 2013 ligger på 5,8% af arbejdsstyrken, hvilket svarer til, at der alt i alt er personer, som er ledige eller i aktivering (Beskæftigelsesministeriet 2013). Til trods for, at tallene viser, at ledigheden har været ret stabil gennem de sidste par år, skal der stadig skabes flere job, hvis Danmark skal på ret køl igen (Beskæftigelsesministeriet 2013). Vi er forpligtet til nytænkning - sådan at flest muligt kan blive en del af det arbejdsfællesskab, der er en afgørende byggesten for vores velfærdssamfund og for den enkeltes liv og muligheder i tilværelsen, siger Mette Frederiksen. (Beskæftigelsesministeriet 2013) Tages temperaturen i den danske befolkning, er holdningen tydelig den aktive beskæftigelsesindsats virker ikke optimalt. Begge parter, både de arbejdsløse og jobcentrene, oplever snævre og ufleksible regler, nytteløs aktivering og vejledning, der ikke er målrettet den enkelte, hvor især de enkelte jobkonsulenter i høj grad efterlyser frie hænder til individuelle handlingsplaner i stedet for et fast aktiveringsforløb (Olsen, 2011). Dette understøttes endvidere pænt af tal, der viser, at knap fire ud af ti ledige efter et halvt år i aktivering stadig ikke er beskæftigede (Jordansen, 2012). De flere hundredvis af analyser af effekterne af at deltage i aktivering udviser et meget blandet billede, men det er generelt svært at påvise de store positive effekter af aktivering. Ved al anden form for aktivering end løntilskudsjob i den private sektor, hvor der ses en lille tilbøjelighed til at forøge chancen for beskæftigelse, skal man lede 5

6 grundigt efter effekter, der rent faktisk er store nok til at dække omkostningerne (Rosholm, 2011). Arbejdsløshedsproblematikken er dog ikke kun et samfundsmæssigt problem men ligeledes et meget personligt anliggende. At være marginaliseret fra arbejdsmarkedet i et samfund, hvor arbejdsmarkedets værdier i høj grad hersker, kan frembringe konsekvenser hos de enkelte individer. Som oftest er de ledige i en situation, de ikke selv ønsker at befinde sig i og fælles for mange er, at de ikke kan se meningen i mange af de krav, de som følge af lovgivningen skal udføre (Alsted, 2011). Der vil altså kunne sættes tvivl om, hvorvidt det enkelte individ, på længere sigt, vil kunne opretholde en positiv selvopfattelse, da det er vigtigt for menneskets psykiske sundhed at skabe mening i sin hverdag og gøremål, samtidig med at anerkendelse fra omgivelserne og det at føle sig som en del af et fællesskab spiller en enorm rolle (Alsted, 2011). Projektet sigter mod en analyse af, hvorvidt den danske beskæftigelsesindsats fungerer efter hensigten for de forsikrede ledige. Dette vil ske på baggrund af den aktuelle lovgivning, der viser hensigten med beskæftigelsespolitikken, som er at skaffe folk ordinær beskæftigelse (Retsinformation, 2012). Ydermere inddrages to undersøgelser: Det siger FOAs medlemmer med aktivering med løntilskud og Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne samt interviews med medlemmer fra FOAs social- og sundhedssektor i Københavns Kommune. Analysen af den danske beskæftigelsesindsats skal danne grobund for en videre vurdering af, hvorvidt aktiveringen og dens resultater for ledige i job med løntilskud påvirker deres selvopfattelse og dermed deres beskæftigelsesegnethed. 3.2 Afgrænsning Vi vil i de følgende afsnit kort redegøre for vores valg og forklare på hvilken måde, vi har fundet netop disse relevante i henhold til vores problemformulering FOAs SOSU-medlemmer Vi har som projektets målgruppe valgt forsikrede ledige medlemmer fra FOAs social- og sundhedssektor, som har været eller er i job med løntilskud. 6

7 Vi ville som udgangspunkt gerne have fokus på problematikken på det danske arbejdsmarked og herunder hovedproblematikken - arbejdsløshed. I afgrænsningsfasen forhørte vi os hos bekendte for at diskutere mulige vinkler på projektet. I denne fase havde vi kontakt med en bekendt i FOA, som foreslog, at vi kunne tage kontakt til Vibeke Kold, som er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i FOA. Vi fremsendte vores problemfelt og en forklaring af, hvad vi godt kunne tænke os at undersøge hvorvidt den aktive beskæftigelsesindsats fungerer efter hensigten, og hvilken betydning det har for individet at være ledig. Vi fik derefter et møde med hende, hvor vi fik afgrænset vores målgruppe til de forsikrede ledige SOSU-medlemmer fra FOA. Baggrunden for dette valg ligger i, at SOSU-medlemmerne har en arbejdsidentitet, da de alle har en erhvervsuddannelse. Derudover udgør medlemmerne i social- og sundhedssektoren den største faggruppe i FOA med medlemmer i 2013 (Gregersen, 2013) Teoretikere Vi har til dette projekt valgt at afgrænse os til to teoretikere - Axel Honneth og Erving Goffman. Disse to er valgt, da de hver især har udformet en teori, der kan hjælpe os til at besvare vores problemformulering bedst muligt. I de følgende afsnit vil der blive redegjort for valget af de to teoretikere: Axel Honneth er valgt på baggrund af hans anerkendelsesteori. Teorien beskriver, hvordan mennesker søger anerkendelse inden for tre sfærer: den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære. Opnår mennesket ikke anerkendelse inden for disse tre sfærer, kan det have fatale konsekvenser (jf. afsnit 8.1). Vi finder denne teori relevant at anvende, da vi med vores analyse ønsker at belyse, hvordan det at være arbejdsløs påvirker den ledige, og ud fra det vurdere, hvordan det ligeledes påvirker beskæftigelsesegnetheden. Vi har valgt Erving Goffman til dette projekt grundet hans teori om stigma. Dette skyldes, at teorien om stigma omhandler måden, hvor mennesker på forhånd har meninger om andre individer. Disse meninger bunder i en samfundsskabt kategoriinddeling af mennesker. Hvis 7

8 man som individ bliver opfattet af samfundet som værende noget andet end, hvad man selv mener, man er, kan man komme til at føle sig stigmatiseret fra samfundet (jf. afsnit 8.2). Denne teori om stigma, ser vi som yderst relevant for dette projekt, da vi, som tidligere nævnt, ønsker at undersøge, hvorvidt det har en betydning for individet, at det mister sin arbejdsidentitet, i takt med ledigheden. 3.3 Problemformulering I hvor høj grad fungerer beskæftigelsesindsatsen mod bekæmpelsen af arbejdsløsheden for de forsikrede ledige, og hvilken betydning har indsatsen og ledigheden for disse ledige? 3.4 Arbejdsspørgsmål 1. Hvad er strukturen i den aktive beskæftigelsespolitik? 2. Hvordan foregår beskæftigelsesindsatsen i praksis for de forsikrede ledige i job med løntilskud? 3. Hvilke konsekvenser har ledigheden og aktiveringsprocessen for individet og dets beskæftigelsesegnethed? 4. Læsevejledning I dette afsnit vil vi give en gennemgang af projektets kapitler. Dette for at tage læseren i hånden, så at denne har samme forståelse af projektets opbygning, som vi selv har. Projektet starter ud med en præsentation af væsentlige begreber, der vil blive anvendt i projektet. Vi finder det relevant, at læseren får en forståelse for, hvad vi mener, når vi omtaler, FOA, ledige, beskæftigelsesindsats, arbejdsmarkedsparate ledige, ikke-arbejdsparate ledige, aktiveringsproces samt beskæftigelsesegnethed (jf. afsnit 5). Dernæst vil læseren møde afsnittet om projektets design. Her introduceres læseren for tankerne bag projekts udformning (jf. afsnit 6). 8

9 Herefter vil læseren støde på et af de mest centrale afsnit i projektet - nemlig metoden. Heri vil indgå en præsentation af tværfagligheden. Ydermere vil dette afsnit forklare valget af vores primære empiri i form af interviews, som vi selv har udført. Herunder vil formålet med metoden, kriterierne for udvælgelse af informanter, udførelsen af interviewguide, etiske aspekter ved transskription samt analysedesignet indgå. Den sekundære empiri, i form af videnskabelige rapporter og supplerende litteratur, vil også blive dokumenteret i dette afsnit. Afslutningsvis vil afsnittet vurdere validiteten og reliabiliteten af vores interviewundersøgelse (jf. afsnit 7). Læseren når nu frem til teoriafsnittet. Heri vil læseren møde relevante teorier - anerkendelsesteorien af Axel Honneth og Erving Goffmans teori om stigmatisering. Begreberne welfare og workfare vil også blive anvendt i en teoretisk ramme (jf. afsnit 8). Dernæst vil læseren nå analyseafsnittet. Heri vil der indgå tre analyser samt delkonklusioner til besvarelse af projektets arbejdsspørgsmål. Analysen vil sammenligne teorien med den indsamlede empiri (jf. afsnit 9). Herefter når læseren til konklusionen, der besvarer problemformuleringen (jf. afsnit 10). I det næstsidste afsnit vil læseren møde perspektiveringen. Her vil indgå overvejelser om, hvordan projektet kan belyses fra en anden vinkel. Yderligere problemstillinger vil indgå samt overvejelser af anden teori og metode (jf. afsnit 11). Afslutningsvis vil læseren møde vores litteraturliste samt bilag (jf. afsnit 12 og 13). 5. Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit definere anvendte begreber, som vi finder relevante at uddybe. 5.1 FOA FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca medlemmer fordelt på 42 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner og en mindre del er privat ansatte. (FOA) 9

10 5.2 Ledige Ledige betegnes i analysen som arbejdsmarkedsparate ledige, som modtager dagpenge. 5.3 Beskæftigelsesindsats Det primære formål med beskæftigelsesindsatsen er at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark ved blandt andet at reducere antallet af folk på offentlig forsørgelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Når projektet omtaler beskæftigelsesindsatsen refereres der til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 2012, hvor projektet med beskæftigelsesindsatsen henviser til indsatsen for ledige i job med løntilskud. 5.4 Arbejdsmarkedsparate ledige Arbejdsmarkedsparate ledige er ledige, hvis eneste problem, ifølge arbejdsmarkedsstyrelsen, er arbejdsløshed (Arbejdsmarkedsstyrelsen). 5.5 Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er ledige, som har andre problemer end ledighed (Arbejdsmarkedsstyrelsen). 5.6 Aktiveringsproces Aktiveringsprocessen definerer vi som den proces, som den ledige gennemgår fra det første møde med jobcenteret, til den ledige ryger ud af dagpengesystemet med eller uden ordinær beskæftigelse til følge. 5.7 Beskæftigelsesegnethed En ledig besidder i kraft af sine tidligere job og/eller uddannelse en række kompetencer og kvalifikationer. I løbet af aktiveringen er det et mål for den ledige, at denne skal forbedre disse kompetencer og kvalifikationer, hvilket vil medføre en forbedret beskæftigelsesegnethed. Omvendt, hvis disse kompetencer ikke bliver forbedret, vil den lediges beskæftigelsesegnethed enten forværres eller forblive på samme niveau som inden aktiveringen. 10

11 6. Projektdesign Det er formålet med projektdesignet at fremstille projektets forskellige elementer og på denne baggrund fastslå, hvorledes disse supplerer hinanden med henblik på at besvare projektets problemformulering. 6.1 Uddybning af projektdesign Projektdesignet er opbygget ud fra John Andersen og Jørgen Elm Larsens artikel: Hvad, hvorfor og hvordan metodologi, erkendelsesinteresser og etik i sociologisk forskning udgivet i tidsskriftet Dansk Sociologi, nr. 4/6, Hvad handler om at få præciseret karakteren af analysegenstanden, hvorfor handler om at klargøre formålet med analysen, mens hvordan omhandler, hvilke metoder og datatyper, der skal anvendes for at besvare problemstillingen fyldestgørende (Andersen & Larsen, 1995: 37). 6.2 Projektdesign Arbejdsspørgsmål Erkendelsesopga- Data/teknik Resultat/hypotese ver 1. Hvad er struktu- Formålet med ar- Teorien om Fra wel- Samfundets indstil- ren i den aktive be- bejdsspørgsmålet er fare til workfare. ling har gennem ti- skæftigelsespoli- at give en overblik Generel information den ændret sig fra tik? over beskæftigelses- fra beskæftigelsesmi- welfare til workfare, indsatsen og der- nisteriet. hvor vi i Danmark med strukturen i det har human capital danske system. tilgangen. Formålet med den danske beskæftigelsespolitik er at få så mange som muligt i beskæftigelse gennem den aktive beskæftigelsesindsats, der 11

12 bygger på kontakt og aktivering. 2. Hvordan foregår Formålet er her at få Interview med to af Uvidenhed fra den beskæftigelsesind- nogle konkrete ek- FOAs medlemmer, lediges side på satsen i praksis for sempler på, hvordan som er i job med løn- grund af manglende de forsikrede ledige beskæftigelsesind- tilskud. information fra job- i job med løntil- satsen lige fra før- Interviewene udfor- centeret. Ligeledes skud? ste gang de ledige mes narrativt hvor- er der stor kritik af møder jobcentret til med, hvor der stræ- samtalerne med deres oplevelser bes efter indsigt i den jobcenter og a- med det at være i lediges livsverden. kasser, da disse ikke job med løntilskud. De primære infor- motiverer de ledige manters svar sam- eller fører dem tæt- menlignes med se- tere på ordinær be- kundær kvalitativ og skæftigelse. kvantitativ data i Forskel på de ledi- form af FOAs egen ges oplevelser med undersøgelse Det det at være i job siger FOAs med- med løntilskud af- lemmer om job med hænger i høj grad løntilskud samt un- af, hvorvidt den le- dersøgelsen Be- dige får brugt skæftigelsesindsatsen hans/hendes kompe- ifølge borgerne for tencer, og om job- at få en bredere ind- bet stemmer sigt. overens med den lediges beskæftigelsesmål. 3. Hvilke konse- At opnå indsigt i de Interview med to af De arbejdsløse kvenser har ledighe- enkelte individers FOAs medlemmer, fremstår som en 12

13 den og aktiverings- problematikker i som er i job med løn- marginaliseret processen for indi- forhold til aktive- tilskud. De primære gruppe fra samfun- videt og dets be- ring og betydningen informanters svar det. Det er dog me- skæftigelseseg- af at være uden for sammenlignes med get forskelligt, nethed? arbejdsmarkedet og projektets sekundære hvordan dette på- dets fællesskab. empiri. virker individet, da Derudover er for- Axel Honneths aner- individets netværk målet ud fra oven- kendelsesteori samt og egen psyke her stående konsekven- Erving Goffmans teo- spiller en væsentlig serne at vurdere ri om stigmatisering. rolle. Det at få til- de lediges beskæfti- delt ansvar og blive gelsesegnethed. anerkendt i job med løntilskud spiller en stor rolle for den lediges motivation og beskæftigelsesegnethed. Samtidig er jobcentrets mislykkede rolle som den hjælpende hånd en negativ betydning i henhold til at bringe den ledige tættere på ordinær beskæftigelse. 13

14 7. Metode og empiri I nedenstående afsnit vil vi præsentere den anvendte metode og empiri. 7.1 Tværfaglighed Tværfagligheden i vores opgave består i de to fag sociologi og politologi. Vi har valgt disse to fag på baggrund af den problemstilling, vi undersøger. Metodologien inden for sociologien og politologien er relevant og effektiv i forhold til vores problemstilling om beskæftigelsesindsatsen. Den politologiske dimension omhandler den nuværende beskæftigelsespolitik, og hvad formålet med denne er. Her vil vi undersøge, hvordan beskæftigelsesindsatsen virker i praksis. Dette leder videre til den sociologiske dimension, der omhandler, hvordan aktiveringsprocessen og ledigheden har en indvirkning på individets selvopfattelse og dets beskæftigelsesegnethed. Dette binder de to dimensioner sammen og skaber en god dualitet. For at afdække det politologiske område anvender vi den aktuelle lovgivning om den aktive beskæftigelsesindsats og den politologiske model, der beskriver, hvordan vi i Danmark er gået fra welfare til workfare. Til den sociologiske del laver vi narrative interviews med to personer fra FOA, som har været i aktivering i job med løntilskud, samt anvender sekundær empiri, der belyser samme emne. Derudover anvender vi to sociologers teorier Erving Goffman og Axel Honneth om det at være stigmatiseret og effekten af anerkendelse. 7.2 Formål med metode I forskningsprojekter står man over for udvælgelsen af, hvilke metoder man vil anvende. Ved valget af metode vælger man samtidig at indsnævre bredden på det empiriske genstandsfelt. Det er derfor vigtigt grundigt at overveje, hvilke metoder man vælger at anvende, da ikke alle metoder egner sig lige godt til at undersøge ethvert genstandsfelt eller til at besvare forskningsspørgsmål (Bjerg og Villadsen, 2006: 7). Til den problematik, som projektet har valgt at undersøge, er der derfor valgt de metoder, vi har fundet mest velegnede til besvarelsen. I de følgende afsnit vil der blive præsenteret de valgte metoder og herunder en forklaring af, hvorfor de er valgt, og hvordan de hver især er blevet brugt i projektet. 14

15 7.3 Metodisk overvejelse af teoretikere Vores empiriske undersøgelse søger at afdække problematikken ved aktiveringsprocessen af ledige og herunder se på hvilke faktorer, der påvirker de ledige i aktiveringen - både i positiv og negativ forstand. Vores problemformulering er bygget op med et politologisk og sociologisk udgangspunkt, hvor første del har fokus på den aktuelle beskæftigelsespolitik. Hertil vil relevante dokumenter, der viser diskursændringen af at være arbejdsløs i Danmark, blive inddraget, hvoraf teoretiske begreber som welfare og workfare vil være centrale for den ændrede opfattelse af det at være arbejdsløs i Danmark. Anden del af problemformuleringen har fokus på at tage de politiske incitamenter for beskæftigelsesindsatsen til analyse og se, hvorledes disse stemmer overens med virkeligheden. Dette leder frem til vores sidste arbejdsspørgsmål, der vægter den sociologiske del højest, hvoraf elementer af Goffman og Honneths teorier benyttes til analysen i samspil med vores primære og sekundære empiri i form af interviews, rapporter og anden litteratur. Erving Goffmans teori om stigma og Axel Honneths teori om anerkendelse skal benyttes til at forstå og perspektivere det empiriske materiale, som vi indsamler via vores interviews med FOAs medlemmer, som er i aktivering i job med løntilskud. Disse teorier, mener vi i samspil, vil give et fyldestgørende billede af, hvordan de lediges perspektiv ser ud i forhold til samfundets syn på dem, og hvad dette har af betydning for individet. Honneth går ind og beskriver, hvordan forskellige faktorer har en påvirkning af individets indre kerne. Da samfundet definerer normen, her i forhold til betydningen af det at have et arbejde, er Goffman ideel at inddrage, da han netop beskriver, hvordan det påvirker individet at blive stigmatiseret fra samfundsnormen. Vi vil i projektet benytte den beskæftigelsespolitiske model work first - human capitaltilgang til workfare til at beskrive, hvordan synet på ledighed har ændret sig i takt med, at vi er gået fra forsørgelsespolitik til beskæftigelsespolitik. Sammenhængen mellem vores teori, primære og sekundære empiri skal dermed skabe en rød tråd i besvarelsen af vores problemformulering, hvor underspørgsmålene er en uddybelse af vores problem og skal fungere som retningslinje for projekts opbygning. 7.4 Valg af empiri Vi vil i følgende afsnit introducere kvalitativ og kvantitativ empiri generelt og ydermere give en præsentation af det sekundære materiale, der er blevet valgt til projektet. 15

16 7.4.1 Kvalitativ empiri Kvalitativ empiri bygger på ord frem for tal. Oftest er data indsamlet ved hjælp af observationer af menneskelig handling og interviews med enkeltpersoner. Herefter vil materialet typisk blive brugt til at opstille nogle nye idealtyper, i form af modeller og teorier, der kan forklare de fænomener, der iagttages og fortolkes (Pedersen, 2011: 152). I projektet består den kvalitative empiri af interview med to af FOAs medlemmer. Baggrunden for og udformningen af interviews, samt valg af informanter, bliver uddybet i afsnit og dets underpunkter. Vi har i projektet valgt at benytte kvalitativ empiri i form af interviews grundet en vurdering og formodning om, at denne metodiske tilgang ville være den mest optimale til at opnå formålet med projektet - at belyse effekten af den aktive beskæftigelsesindsats og ledighed samt disses påvirkning af individet. I research-fasen, inden praktiseringen af vores interviews, blev denne opfattelse bekræftet ved en gennemlæsning af artiklen Korte narrativer i analyser af beskæftigelsesindsatser af Søren Peter Olesen og Leena Eskelinen. Den kvalitative empiri vil endvidere blive brugt i projektet i form af den kvalitative sekundære empiri, hvor projektet anvender bøgerne Ledighedspsykologi - længerevarende ledigheds indvirkning på identitetsopfattelsen og muligheden for at få et job af Annemette Hyldgaard Jensen, Arbejde, aktivering og arbejdsløshed af Henning Hansen samt rapporten Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud udarbejdet af FOA (uddybes i afsnit og ) Kvantitativ empiri Den kvantitative empiri bruges i projektet i form af eksisterende statistisk materiale. Der bliver dermed ikke udformet kvantitativ empiri i forbindelse med undersøgelsen af problemstillingen. Kvantitativ materiale karakteriseres som oplysninger, der kan måles, tælles eller kvantificeres. Materialet behandles typisk statistisk, hvorefter generelle teorier formuleres (Pedersen, 2011: 152). 16

17 Som nævnt udføres der i projektet ikke surveyundersøgelser eller anden form for deskriptiv statistik - dog bruges der kvantitativt sekundært materiale i form af offentlig tilgængelige tal fra både Danmarks Statistik, FOAs egen undersøgelse: Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud samt undersøgelsen Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det sekundære materiale vil blive uddybet i nedenstående afsnit Sekundær empiri I de følgende afsnit vil det sekundære empiriske materiale, bestående af to rapporter samt to bøger, der bygger på både kvantitative og kvalitative data, blive præsenteret Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud FOA lavede i april 2011 undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud, der er én del af flere undersøgelser om aktivering. Undersøgelsen afsøger medlemmers erfaringer med at være i aktivering. 297 af FOAs medlemmer, som har været i løntilskud i perioden 2009 til første kvartal i 2011, har svaret på en række spørgsmål, der drejer sig om alt fra deres arbejdsopgaver til deres udbytte og tilfredshed med aktiveringen (FOA, 2010: 1) FOAs undersøgelse bygger hovedsageligt på kvantitative data fra de næsten 300 respondenter, som har været i job med løntilskud. Dog indeholder undersøgelsen også kvalitative data i form af uddybende udtalelser fra enkelte anonyme respondenter. FOAs undersøgelse er relevant sekundær empiri for projektet, da projektets målgruppe netop er FOAs medlemmer, som har været i løntilskud. Som tidligere nævnt har undersøgelsens respondenter været i løntilskud fra 2009 til første kvartal i 2011, hvor rapporten ligeledes er blevet udformet. Dette gør, at rapportens tal altså ikke mindst er relevante men ligeledes aktuelle, hvilket har stor betydning for validiteten af den analyse, som tallene skal indgå i. I samspil med projektets egen kvalitative empiri, i form af narrative interviews, vil projektet gøre brug af rapportens kvalitative og kvantitative data til at udforme projektets analyse. 17

18 Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne Rapporten Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne, der er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2011, har til formål at skabe en statistisk velunderbygget viden om holdninger til, erfaringer med og opfattelser af jobcentrenes beskæftigelsesindsats borgere som modtager, eller for nyligt har modtaget (i mindst fire måneder) a-dagpenge, kontant- eller starthjælp eller sygedagpenge, har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen (Slotsholm, 2011: 1). Rapporten indeholder en lang række konkrete resultater i form af ydelsesmodtagernes svar på op til 30 spørgsmål. Spørgsmålene handler om generel tilfredshed, oplevelser af mødet med jobcentret samt holdninger til, hvordan indsatsen har virket (Slotsholm, 2011: 1). Undersøgelsen er relevant for projekts problemstilling i og med, at formålet med undersøgelsen er at nå frem til borgernes holdning til beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes er tallene aktuelle, da dataindsamlingen er foregået i maj og juni Antallet af besvarelser giver endvidere et grundlag for en relativ stor statistisk sikkerhed. Projektet vil kun gøre brug af tal, der omhandler a-kassemedlemmerne, da det kun er disse, der er relevante for projektets problemstilling i forhold til valget af fokusgruppe. Antallet af a- kassemedlemmer, som indgår i undersøgelsen, er 2.225, hvoraf er nuværende dagpengemodtagere, mens de resterende 911 er tidligere dagpengemodtagere. Rapporten vil på samme måde som FOAs undersøgelse indgå i projektets analyse i samspil med den primære kvalitative empiri i form af enkeltpersonsinterviews Ledighedspsykologi Bogen Ledighedspsykologi - længerevarende ledigheds indvirkning på identitetsopfattelsen og muligheden for at få et job udarbejdet af cand.psych. Annemette Hyldgaard Jensen i samarbejde med AS/3, er skabt på baggrund af et ønske om at skabe dialog om de særlige forhold, der gør sig gældende, når en person har været ledig i en længere periode (Jensen, 2001: 7). 18

19 Bogen er relevant, da den bygger på erfaringer med rådgivning af ledige og er underbygget af en række interviews med ledige og rådgivere. Emnerne i bogen spænder helt fra opvækstens betydning for identiteten til konsekvenser af rådgivning. Projektet vil kun fokusere på afsnittet, der omhandler konsekvenserne af længerevarende ledighed, der indgår i kapitel 3 om identitet. Bogen vil blive anvendt som kvalitativ data i projektets analyse af, hvilken betydning ledighed og aktivering har for det enkelte individ. Vi er klar over, at bogen er fra 2001 og dermed ikke det nyeste materiale, men vi mener dog stadig, at materialet er relevant, da det går ind og beskriver nogle helt centrale opfattelser af individet og dets måde at se sig selv i forhold til det at være ledig Arbejde, aktivering og arbejdsløshed - integration i det hele liv Bogen Arbejde, aktivering og arbejdsløshed- integration i det hele liv, udarbejdet af Henning Hansen, som er cand. polit., handler om livsomstændighederne for henholdsvis beskæftigede, aktiverede og arbejdsløse. Bogen tager udgangspunkt i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt en række kvalitative interviews med det formål at opnå kendskab til respondenternes livsverden. Ydermere er bogen relevant, da den er baseret på folks oplevelser med at have indgået i en aktiveringsproces. Projektet vil som udgangspunkt anvende kapitel 2, der omhandler folks subjektive holdninger til, hvad det vil sige at være i arbejde. Man skal tage det forbehold, at undersøgelsen er dateret tilbage i Dog vil vi argumentere for, at undersøgelsen er relevant at bruge, da den sammenligner tre grupper - de beskæftigede, de aktiverede samt de arbejdsløse. Ydermere giver den en dybere beskrivelse af, hvordan folk i disse grupper opfatter sig selv. 7.5 Kvalitativ metode Vi vil i følgende afsnit præsentere de kvalitative metoder, vi har valgt at benytte til at undersøge vores problemformulering. Herunder vil vi redegøre for hver af dem og forklare hvordan og hvorfor, vi netop har valgt disse metoder Interview 19

20 I følgende afsnit vil vi give en kort redegørelse for, hvad de elementer, vi har anvendt i forbindelse med vores interview, indeholder. Herunder forklare hvordan og hvorfor netop de er valgt i forbindelse med besvarelsen af problemformulering Udvælgelse af informanter og kriterier I henhold til vores problemformulering er kriteriet for vores målgruppe, at disse informanter er forsikrede ledige fra FOA, som har været i aktivering i job med løntilskud. Vi vil begrænse antallet af interviewpersoner til to personer, da vi netop finder disse to relevante i forhold til det problem projektet ønsker at undersøge. Dertil kontaktede informanterne os på baggrund af en mail fra vores kontaktperson i FOA, Erik Damgaard (jf. bilag 1). Dette må formodes at være på baggrund af, at informanterne havde noget på hjerte, hvilket stemmer godt overens med vores narrative tilgang til vores interviews, som søger at frembringe informanternes subjektive perspektiver. Vi er bevidste om, at valget af kun to informanter medfører nogle begrænsninger i forhold til repræsentativiteten (jf. afsnit ). Der skal ligeledes gøres opmærksom på, at vores undersøgelse bygger på medlemmer fra samme a-kasse, og man kan være kritisk overfor, hvorvidt man kan sige noget generelt om det danske arbejdsmarked Præsentation af informanter Vores første informant, Ip1, er en kvinde på 56 år. Hun er medlem af fagforeningen FOA og deres a-kasse. Informanten blev arbejdsløs for 16 måneder siden. Hendes tidligere beskæftigelse var i social- og sundhedssektoren og senest på et kontor i et elektrikerfirma. Informantens nuværende aktiveringsstilling er i ortotandplejen i København, hvor hun er i job med løntilskud. Dette har hun selv fundet. Vores anden informant, Ip2, er en kvinde på 49 år. Hun er medlem af fagforeningen FOA og deres a-kasse. Informanten blev arbejdsløs i sommeren 2011, og hendes beskæftigelse inden var, at hun var under uddannelse som social og sundhedshjælper. Forinden det har hun arbejdet en årrække som pædagog. Der gik et år før informanten kom i aktivering. Informantens nuværende aktiveringsstilling er, at hun er i job med løntilskud. Dette har hun selv fundet og har før været i job med løntilskud på to forskellige plejehjem. 20

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester BP2:

Forside til projektrapport 2. semester BP2: Forside til projektrapport 2. semester BP2: År: 2015 Sam bach. Semester: 2 Projekttitel: Borgerinddragelse i Ballerup Kommune Projektvejleder: Sine Kirkegaard Nielsen Hus: 22.1 Studerende for gruppe 1

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Problemfelt... 4. Afgrænsning... 7. Begrebsafklaring... 8. Det offentlige system, dagpengesystemet, systemet... 8. Håndteringsstrategi...

Problemfelt... 4. Afgrænsning... 7. Begrebsafklaring... 8. Det offentlige system, dagpengesystemet, systemet... 8. Håndteringsstrategi... INDHOLD Problemfelt... 4 Afgrænsning... 7 Begrebsafklaring... 8 Det offentlige system, dagpengesystemet, systemet... 8 Håndteringsstrategi... 8 Diskursbegrebet... 8 En introduktion til feltet... 9 Ret

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Psykosociale konsekvenser af arbejdsmarkedsmarginalisering RESUMÉ

Psykosociale konsekvenser af arbejdsmarkedsmarginalisering RESUMÉ RESUMÉ Dette bachelorprojekt handler om, hvilke psykosociale konsekvenser arbejdsmarkedsmarginalisering kan have for den arbejdsløse kontanthjælpsmodtager i et samfund hvor arbejdsnormen hersker, som vil

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

[Skriv titlen på dokumentet]

[Skriv titlen på dokumentet] [Skriv firmaets navn] [Skriv titlen på dokumentet] [Skriv undertitlen på dokumentet] MortenFyhn [Vælg en dato] Resume Dette bachelorprojekt som er udarbejdet på socialrådgiveruddannelsen på University

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere