DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract"

Transkript

1 1. Abstract According to the employment efforts the purpose is distinct: The unemployed need to be a part of the labour market. But the question is whether the effort really assists the unemployed. In this study we will try to examine the question: To what extent does the employment efforts towards the fight against unemployment for the unemployed benefit claimants works, and how does the significance of the effort and the unemployment effects the unemployed? Narrative interviews with unemployed benefit claimants are the main part of the study. The purpose of these is to achieve a deeper understanding from their point of view. The interviews will be supported by our secondary literature in the shape of different reports together with Erving Goffman s theory about stigmatization, the acknowledgement theory by Axel Honneth and the idea of Denmark going from welfare to workfare. In the light of our analysis it can be concluded that the employment effort does not work through the intensions. Provided that the focus would be at the individual instead of the formal demands, we assume that the employment effort would be more suitable. Furthermore it can be concluded that the unemployment is easier to tolerate if the individual has as a strong network. 1

2 2. Resumé Ifølge den aktive beskæftigelsesindsats er målet klart: Vi skal have de ledige ind på arbejdsmarkedet. Men spørgsmålet er dog, hvorvidt indsatsen reelt får de arbejdsløse i aktivering. I dette projekt vil vi derfor forsøge at besvare spørgsmålet: I hvor høj grad fungerer beskæftigelsesindsatsen mod bekæmpelsen af arbejdsløsheden for de forsikrede ledige, og hvilken betydning har indsatsen og ledighed for disse ledige? Vores undersøgelse vil ske på baggrund af narrative interviews med ledige dagpengemodtagere fra FOAs a-kasse, som skal hjælpe os til at opnå en dybere forståelse for de lediges perspektiv. Disse vil endvidere blive understøttet af anden sekundær empiri i form af forskellige rapporter samt Erving Goffmans teori om stigmatisering, Axel Honneths anerkendelsesteori samt teorien om, at vi i Danmark er gået fra Welfare til Workfare. Ud fra projektets analyse kan vi konkludere, at den aktive beskæftigelsesindsats ikke fungerer efter hensigten. Dog må det formodes, at indsatsen i højere grad ville fungere, såfremt fokus blev rettet mod den enkelte lediges situation frem for de formelle krav, jobkonsulenterne skal leve op til, som altså tvinger dem til at fraprioritere interaktion med de ledige. Ydermere kan vi konkludere, at hvis de ledige har et stærkt netværk i ryggen, har de lettere ved at klare en arbejdsløshedsperiode, uden at deres selvværd eller motivation lider overlast. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. ABSTRACT RESUMÉ INDLEDNING PROBLEMFELT AFGRÆNSNING FOAs SOSU-medlemmer Teoretikere PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL LÆSEVEJLEDNING BEGREBSAFKLARING FOA LEDIGE BESKÆFTIGELSESINDSATS ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE AKTIVERINGSPROCES BESKÆFTIGELSESEGNETHED PROJEKTDESIGN UDDYBNING AF PROJEKTDESIGN PROJEKTDESIGN METODE OG EMPIRI TVÆRFAGLIGHED FORMÅL MED METODE METODISK OVERVEJELSE AF TEORETIKERE VALG AF EMPIRI Kvalitativ empiri Kvantitativ empiri Sekundær empiri Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne Ledighedspsykologi Arbejde, aktivering og arbejdsløshed - integration i det hele liv KVALITATIV METODE Interview Udvælgelse af informanter og kriterier Præsentation af informanter Det narrative interview Eksplorativt interview - ustruktureret guide Rapporteringsetik Interviewguide Transkriberingsetik Vurdering af interviewviden Reliabilitet Validitet De seks analyse trin Meningskondensering

4 7.5.4 Realistisk evaluering TEORI ANERKENDELSE - AXEL HONNETH STIGMA - ERVING GOFFMAN WELFARE TIL WORKFARE ANALYSE BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 1 - HVAD ER STRUKTUREN I DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESPOLITIK? Fra welfare til workfare Strukturen i det danske beskæftigelsessytem Kommunalreformen A-kasserne Aktivering Samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre Formålet med beskæftigelsesindsatsen Delkonklusion BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 2 - HVORDAN FOREGÅR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I PRAKSIS FOR FORSIKREDE LEDIGE I AKTIVERING MED LØNTILSKUD? Uvidenhed Samtaler med jobcenteret Kvalifikationer og kompetencer Relevans for fremtidig beskæftigelse Delkonklusion BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 3 - HVILKEN KONSEKVENSER HAR LEDIGHEDEN OG AKTIVERINGSPROCESSEN FOR INDIVIDET OG DETS BESKÆFTIGELSESEGNETHED? Mødet med jobcentret Anerkendelse Netværket Beskæftigelsesegnethed Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

5 3. Indledning 3.1 Problemfelt En aktiv beskæftigelsesindsats er vejen til job. Målet er klart. Ledige skal hurtigst muligt i job (Beskæftigelsesministeriet). Sådan lyder det, når man går ind under Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, hvor målet er, at den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor flest muligt er i arbejde, samtidig med at virksomhederne kan få den efterspurgte arbejdskraft. Målet er altså klart; vi skal have de ledige ind på arbejdsmarkedet. Men spørgsmålet er dog, hvorvidt den aktive beskæftigelsesindsats, trods gode hensigter, i virkeligheden hjælper de arbejdsløse i gang via grundelementer som kontaktforløb og aktivering. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden anno marts 2013 ligger på 5,8% af arbejdsstyrken, hvilket svarer til, at der alt i alt er personer, som er ledige eller i aktivering (Beskæftigelsesministeriet 2013). Til trods for, at tallene viser, at ledigheden har været ret stabil gennem de sidste par år, skal der stadig skabes flere job, hvis Danmark skal på ret køl igen (Beskæftigelsesministeriet 2013). Vi er forpligtet til nytænkning - sådan at flest muligt kan blive en del af det arbejdsfællesskab, der er en afgørende byggesten for vores velfærdssamfund og for den enkeltes liv og muligheder i tilværelsen, siger Mette Frederiksen. (Beskæftigelsesministeriet 2013) Tages temperaturen i den danske befolkning, er holdningen tydelig den aktive beskæftigelsesindsats virker ikke optimalt. Begge parter, både de arbejdsløse og jobcentrene, oplever snævre og ufleksible regler, nytteløs aktivering og vejledning, der ikke er målrettet den enkelte, hvor især de enkelte jobkonsulenter i høj grad efterlyser frie hænder til individuelle handlingsplaner i stedet for et fast aktiveringsforløb (Olsen, 2011). Dette understøttes endvidere pænt af tal, der viser, at knap fire ud af ti ledige efter et halvt år i aktivering stadig ikke er beskæftigede (Jordansen, 2012). De flere hundredvis af analyser af effekterne af at deltage i aktivering udviser et meget blandet billede, men det er generelt svært at påvise de store positive effekter af aktivering. Ved al anden form for aktivering end løntilskudsjob i den private sektor, hvor der ses en lille tilbøjelighed til at forøge chancen for beskæftigelse, skal man lede 5

6 grundigt efter effekter, der rent faktisk er store nok til at dække omkostningerne (Rosholm, 2011). Arbejdsløshedsproblematikken er dog ikke kun et samfundsmæssigt problem men ligeledes et meget personligt anliggende. At være marginaliseret fra arbejdsmarkedet i et samfund, hvor arbejdsmarkedets værdier i høj grad hersker, kan frembringe konsekvenser hos de enkelte individer. Som oftest er de ledige i en situation, de ikke selv ønsker at befinde sig i og fælles for mange er, at de ikke kan se meningen i mange af de krav, de som følge af lovgivningen skal udføre (Alsted, 2011). Der vil altså kunne sættes tvivl om, hvorvidt det enkelte individ, på længere sigt, vil kunne opretholde en positiv selvopfattelse, da det er vigtigt for menneskets psykiske sundhed at skabe mening i sin hverdag og gøremål, samtidig med at anerkendelse fra omgivelserne og det at føle sig som en del af et fællesskab spiller en enorm rolle (Alsted, 2011). Projektet sigter mod en analyse af, hvorvidt den danske beskæftigelsesindsats fungerer efter hensigten for de forsikrede ledige. Dette vil ske på baggrund af den aktuelle lovgivning, der viser hensigten med beskæftigelsespolitikken, som er at skaffe folk ordinær beskæftigelse (Retsinformation, 2012). Ydermere inddrages to undersøgelser: Det siger FOAs medlemmer med aktivering med løntilskud og Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne samt interviews med medlemmer fra FOAs social- og sundhedssektor i Københavns Kommune. Analysen af den danske beskæftigelsesindsats skal danne grobund for en videre vurdering af, hvorvidt aktiveringen og dens resultater for ledige i job med løntilskud påvirker deres selvopfattelse og dermed deres beskæftigelsesegnethed. 3.2 Afgrænsning Vi vil i de følgende afsnit kort redegøre for vores valg og forklare på hvilken måde, vi har fundet netop disse relevante i henhold til vores problemformulering FOAs SOSU-medlemmer Vi har som projektets målgruppe valgt forsikrede ledige medlemmer fra FOAs social- og sundhedssektor, som har været eller er i job med løntilskud. 6

7 Vi ville som udgangspunkt gerne have fokus på problematikken på det danske arbejdsmarked og herunder hovedproblematikken - arbejdsløshed. I afgrænsningsfasen forhørte vi os hos bekendte for at diskutere mulige vinkler på projektet. I denne fase havde vi kontakt med en bekendt i FOA, som foreslog, at vi kunne tage kontakt til Vibeke Kold, som er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i FOA. Vi fremsendte vores problemfelt og en forklaring af, hvad vi godt kunne tænke os at undersøge hvorvidt den aktive beskæftigelsesindsats fungerer efter hensigten, og hvilken betydning det har for individet at være ledig. Vi fik derefter et møde med hende, hvor vi fik afgrænset vores målgruppe til de forsikrede ledige SOSU-medlemmer fra FOA. Baggrunden for dette valg ligger i, at SOSU-medlemmerne har en arbejdsidentitet, da de alle har en erhvervsuddannelse. Derudover udgør medlemmerne i social- og sundhedssektoren den største faggruppe i FOA med medlemmer i 2013 (Gregersen, 2013) Teoretikere Vi har til dette projekt valgt at afgrænse os til to teoretikere - Axel Honneth og Erving Goffman. Disse to er valgt, da de hver især har udformet en teori, der kan hjælpe os til at besvare vores problemformulering bedst muligt. I de følgende afsnit vil der blive redegjort for valget af de to teoretikere: Axel Honneth er valgt på baggrund af hans anerkendelsesteori. Teorien beskriver, hvordan mennesker søger anerkendelse inden for tre sfærer: den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære. Opnår mennesket ikke anerkendelse inden for disse tre sfærer, kan det have fatale konsekvenser (jf. afsnit 8.1). Vi finder denne teori relevant at anvende, da vi med vores analyse ønsker at belyse, hvordan det at være arbejdsløs påvirker den ledige, og ud fra det vurdere, hvordan det ligeledes påvirker beskæftigelsesegnetheden. Vi har valgt Erving Goffman til dette projekt grundet hans teori om stigma. Dette skyldes, at teorien om stigma omhandler måden, hvor mennesker på forhånd har meninger om andre individer. Disse meninger bunder i en samfundsskabt kategoriinddeling af mennesker. Hvis 7

8 man som individ bliver opfattet af samfundet som værende noget andet end, hvad man selv mener, man er, kan man komme til at føle sig stigmatiseret fra samfundet (jf. afsnit 8.2). Denne teori om stigma, ser vi som yderst relevant for dette projekt, da vi, som tidligere nævnt, ønsker at undersøge, hvorvidt det har en betydning for individet, at det mister sin arbejdsidentitet, i takt med ledigheden. 3.3 Problemformulering I hvor høj grad fungerer beskæftigelsesindsatsen mod bekæmpelsen af arbejdsløsheden for de forsikrede ledige, og hvilken betydning har indsatsen og ledigheden for disse ledige? 3.4 Arbejdsspørgsmål 1. Hvad er strukturen i den aktive beskæftigelsespolitik? 2. Hvordan foregår beskæftigelsesindsatsen i praksis for de forsikrede ledige i job med løntilskud? 3. Hvilke konsekvenser har ledigheden og aktiveringsprocessen for individet og dets beskæftigelsesegnethed? 4. Læsevejledning I dette afsnit vil vi give en gennemgang af projektets kapitler. Dette for at tage læseren i hånden, så at denne har samme forståelse af projektets opbygning, som vi selv har. Projektet starter ud med en præsentation af væsentlige begreber, der vil blive anvendt i projektet. Vi finder det relevant, at læseren får en forståelse for, hvad vi mener, når vi omtaler, FOA, ledige, beskæftigelsesindsats, arbejdsmarkedsparate ledige, ikke-arbejdsparate ledige, aktiveringsproces samt beskæftigelsesegnethed (jf. afsnit 5). Dernæst vil læseren møde afsnittet om projektets design. Her introduceres læseren for tankerne bag projekts udformning (jf. afsnit 6). 8

9 Herefter vil læseren støde på et af de mest centrale afsnit i projektet - nemlig metoden. Heri vil indgå en præsentation af tværfagligheden. Ydermere vil dette afsnit forklare valget af vores primære empiri i form af interviews, som vi selv har udført. Herunder vil formålet med metoden, kriterierne for udvælgelse af informanter, udførelsen af interviewguide, etiske aspekter ved transskription samt analysedesignet indgå. Den sekundære empiri, i form af videnskabelige rapporter og supplerende litteratur, vil også blive dokumenteret i dette afsnit. Afslutningsvis vil afsnittet vurdere validiteten og reliabiliteten af vores interviewundersøgelse (jf. afsnit 7). Læseren når nu frem til teoriafsnittet. Heri vil læseren møde relevante teorier - anerkendelsesteorien af Axel Honneth og Erving Goffmans teori om stigmatisering. Begreberne welfare og workfare vil også blive anvendt i en teoretisk ramme (jf. afsnit 8). Dernæst vil læseren nå analyseafsnittet. Heri vil der indgå tre analyser samt delkonklusioner til besvarelse af projektets arbejdsspørgsmål. Analysen vil sammenligne teorien med den indsamlede empiri (jf. afsnit 9). Herefter når læseren til konklusionen, der besvarer problemformuleringen (jf. afsnit 10). I det næstsidste afsnit vil læseren møde perspektiveringen. Her vil indgå overvejelser om, hvordan projektet kan belyses fra en anden vinkel. Yderligere problemstillinger vil indgå samt overvejelser af anden teori og metode (jf. afsnit 11). Afslutningsvis vil læseren møde vores litteraturliste samt bilag (jf. afsnit 12 og 13). 5. Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit definere anvendte begreber, som vi finder relevante at uddybe. 5.1 FOA FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca medlemmer fordelt på 42 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner og en mindre del er privat ansatte. (FOA) 9

10 5.2 Ledige Ledige betegnes i analysen som arbejdsmarkedsparate ledige, som modtager dagpenge. 5.3 Beskæftigelsesindsats Det primære formål med beskæftigelsesindsatsen er at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark ved blandt andet at reducere antallet af folk på offentlig forsørgelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Når projektet omtaler beskæftigelsesindsatsen refereres der til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 2012, hvor projektet med beskæftigelsesindsatsen henviser til indsatsen for ledige i job med løntilskud. 5.4 Arbejdsmarkedsparate ledige Arbejdsmarkedsparate ledige er ledige, hvis eneste problem, ifølge arbejdsmarkedsstyrelsen, er arbejdsløshed (Arbejdsmarkedsstyrelsen). 5.5 Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er ledige, som har andre problemer end ledighed (Arbejdsmarkedsstyrelsen). 5.6 Aktiveringsproces Aktiveringsprocessen definerer vi som den proces, som den ledige gennemgår fra det første møde med jobcenteret, til den ledige ryger ud af dagpengesystemet med eller uden ordinær beskæftigelse til følge. 5.7 Beskæftigelsesegnethed En ledig besidder i kraft af sine tidligere job og/eller uddannelse en række kompetencer og kvalifikationer. I løbet af aktiveringen er det et mål for den ledige, at denne skal forbedre disse kompetencer og kvalifikationer, hvilket vil medføre en forbedret beskæftigelsesegnethed. Omvendt, hvis disse kompetencer ikke bliver forbedret, vil den lediges beskæftigelsesegnethed enten forværres eller forblive på samme niveau som inden aktiveringen. 10

11 6. Projektdesign Det er formålet med projektdesignet at fremstille projektets forskellige elementer og på denne baggrund fastslå, hvorledes disse supplerer hinanden med henblik på at besvare projektets problemformulering. 6.1 Uddybning af projektdesign Projektdesignet er opbygget ud fra John Andersen og Jørgen Elm Larsens artikel: Hvad, hvorfor og hvordan metodologi, erkendelsesinteresser og etik i sociologisk forskning udgivet i tidsskriftet Dansk Sociologi, nr. 4/6, Hvad handler om at få præciseret karakteren af analysegenstanden, hvorfor handler om at klargøre formålet med analysen, mens hvordan omhandler, hvilke metoder og datatyper, der skal anvendes for at besvare problemstillingen fyldestgørende (Andersen & Larsen, 1995: 37). 6.2 Projektdesign Arbejdsspørgsmål Erkendelsesopga- Data/teknik Resultat/hypotese ver 1. Hvad er struktu- Formålet med ar- Teorien om Fra wel- Samfundets indstil- ren i den aktive be- bejdsspørgsmålet er fare til workfare. ling har gennem ti- skæftigelsespoli- at give en overblik Generel information den ændret sig fra tik? over beskæftigelses- fra beskæftigelsesmi- welfare til workfare, indsatsen og der- nisteriet. hvor vi i Danmark med strukturen i det har human capital danske system. tilgangen. Formålet med den danske beskæftigelsespolitik er at få så mange som muligt i beskæftigelse gennem den aktive beskæftigelsesindsats, der 11

12 bygger på kontakt og aktivering. 2. Hvordan foregår Formålet er her at få Interview med to af Uvidenhed fra den beskæftigelsesind- nogle konkrete ek- FOAs medlemmer, lediges side på satsen i praksis for sempler på, hvordan som er i job med løn- grund af manglende de forsikrede ledige beskæftigelsesind- tilskud. information fra job- i job med løntil- satsen lige fra før- Interviewene udfor- centeret. Ligeledes skud? ste gang de ledige mes narrativt hvor- er der stor kritik af møder jobcentret til med, hvor der stræ- samtalerne med deres oplevelser bes efter indsigt i den jobcenter og a- med det at være i lediges livsverden. kasser, da disse ikke job med løntilskud. De primære infor- motiverer de ledige manters svar sam- eller fører dem tæt- menlignes med se- tere på ordinær be- kundær kvalitativ og skæftigelse. kvantitativ data i Forskel på de ledi- form af FOAs egen ges oplevelser med undersøgelse Det det at være i job siger FOAs med- med løntilskud af- lemmer om job med hænger i høj grad løntilskud samt un- af, hvorvidt den le- dersøgelsen Be- dige får brugt skæftigelsesindsatsen hans/hendes kompe- ifølge borgerne for tencer, og om job- at få en bredere ind- bet stemmer sigt. overens med den lediges beskæftigelsesmål. 3. Hvilke konse- At opnå indsigt i de Interview med to af De arbejdsløse kvenser har ledighe- enkelte individers FOAs medlemmer, fremstår som en 12

13 den og aktiverings- problematikker i som er i job med løn- marginaliseret processen for indi- forhold til aktive- tilskud. De primære gruppe fra samfun- videt og dets be- ring og betydningen informanters svar det. Det er dog me- skæftigelseseg- af at være uden for sammenlignes med get forskelligt, nethed? arbejdsmarkedet og projektets sekundære hvordan dette på- dets fællesskab. empiri. virker individet, da Derudover er for- Axel Honneths aner- individets netværk målet ud fra oven- kendelsesteori samt og egen psyke her stående konsekven- Erving Goffmans teo- spiller en væsentlig serne at vurdere ri om stigmatisering. rolle. Det at få til- de lediges beskæfti- delt ansvar og blive gelsesegnethed. anerkendt i job med løntilskud spiller en stor rolle for den lediges motivation og beskæftigelsesegnethed. Samtidig er jobcentrets mislykkede rolle som den hjælpende hånd en negativ betydning i henhold til at bringe den ledige tættere på ordinær beskæftigelse. 13

14 7. Metode og empiri I nedenstående afsnit vil vi præsentere den anvendte metode og empiri. 7.1 Tværfaglighed Tværfagligheden i vores opgave består i de to fag sociologi og politologi. Vi har valgt disse to fag på baggrund af den problemstilling, vi undersøger. Metodologien inden for sociologien og politologien er relevant og effektiv i forhold til vores problemstilling om beskæftigelsesindsatsen. Den politologiske dimension omhandler den nuværende beskæftigelsespolitik, og hvad formålet med denne er. Her vil vi undersøge, hvordan beskæftigelsesindsatsen virker i praksis. Dette leder videre til den sociologiske dimension, der omhandler, hvordan aktiveringsprocessen og ledigheden har en indvirkning på individets selvopfattelse og dets beskæftigelsesegnethed. Dette binder de to dimensioner sammen og skaber en god dualitet. For at afdække det politologiske område anvender vi den aktuelle lovgivning om den aktive beskæftigelsesindsats og den politologiske model, der beskriver, hvordan vi i Danmark er gået fra welfare til workfare. Til den sociologiske del laver vi narrative interviews med to personer fra FOA, som har været i aktivering i job med løntilskud, samt anvender sekundær empiri, der belyser samme emne. Derudover anvender vi to sociologers teorier Erving Goffman og Axel Honneth om det at være stigmatiseret og effekten af anerkendelse. 7.2 Formål med metode I forskningsprojekter står man over for udvælgelsen af, hvilke metoder man vil anvende. Ved valget af metode vælger man samtidig at indsnævre bredden på det empiriske genstandsfelt. Det er derfor vigtigt grundigt at overveje, hvilke metoder man vælger at anvende, da ikke alle metoder egner sig lige godt til at undersøge ethvert genstandsfelt eller til at besvare forskningsspørgsmål (Bjerg og Villadsen, 2006: 7). Til den problematik, som projektet har valgt at undersøge, er der derfor valgt de metoder, vi har fundet mest velegnede til besvarelsen. I de følgende afsnit vil der blive præsenteret de valgte metoder og herunder en forklaring af, hvorfor de er valgt, og hvordan de hver især er blevet brugt i projektet. 14

15 7.3 Metodisk overvejelse af teoretikere Vores empiriske undersøgelse søger at afdække problematikken ved aktiveringsprocessen af ledige og herunder se på hvilke faktorer, der påvirker de ledige i aktiveringen - både i positiv og negativ forstand. Vores problemformulering er bygget op med et politologisk og sociologisk udgangspunkt, hvor første del har fokus på den aktuelle beskæftigelsespolitik. Hertil vil relevante dokumenter, der viser diskursændringen af at være arbejdsløs i Danmark, blive inddraget, hvoraf teoretiske begreber som welfare og workfare vil være centrale for den ændrede opfattelse af det at være arbejdsløs i Danmark. Anden del af problemformuleringen har fokus på at tage de politiske incitamenter for beskæftigelsesindsatsen til analyse og se, hvorledes disse stemmer overens med virkeligheden. Dette leder frem til vores sidste arbejdsspørgsmål, der vægter den sociologiske del højest, hvoraf elementer af Goffman og Honneths teorier benyttes til analysen i samspil med vores primære og sekundære empiri i form af interviews, rapporter og anden litteratur. Erving Goffmans teori om stigma og Axel Honneths teori om anerkendelse skal benyttes til at forstå og perspektivere det empiriske materiale, som vi indsamler via vores interviews med FOAs medlemmer, som er i aktivering i job med løntilskud. Disse teorier, mener vi i samspil, vil give et fyldestgørende billede af, hvordan de lediges perspektiv ser ud i forhold til samfundets syn på dem, og hvad dette har af betydning for individet. Honneth går ind og beskriver, hvordan forskellige faktorer har en påvirkning af individets indre kerne. Da samfundet definerer normen, her i forhold til betydningen af det at have et arbejde, er Goffman ideel at inddrage, da han netop beskriver, hvordan det påvirker individet at blive stigmatiseret fra samfundsnormen. Vi vil i projektet benytte den beskæftigelsespolitiske model work first - human capitaltilgang til workfare til at beskrive, hvordan synet på ledighed har ændret sig i takt med, at vi er gået fra forsørgelsespolitik til beskæftigelsespolitik. Sammenhængen mellem vores teori, primære og sekundære empiri skal dermed skabe en rød tråd i besvarelsen af vores problemformulering, hvor underspørgsmålene er en uddybelse af vores problem og skal fungere som retningslinje for projekts opbygning. 7.4 Valg af empiri Vi vil i følgende afsnit introducere kvalitativ og kvantitativ empiri generelt og ydermere give en præsentation af det sekundære materiale, der er blevet valgt til projektet. 15

16 7.4.1 Kvalitativ empiri Kvalitativ empiri bygger på ord frem for tal. Oftest er data indsamlet ved hjælp af observationer af menneskelig handling og interviews med enkeltpersoner. Herefter vil materialet typisk blive brugt til at opstille nogle nye idealtyper, i form af modeller og teorier, der kan forklare de fænomener, der iagttages og fortolkes (Pedersen, 2011: 152). I projektet består den kvalitative empiri af interview med to af FOAs medlemmer. Baggrunden for og udformningen af interviews, samt valg af informanter, bliver uddybet i afsnit og dets underpunkter. Vi har i projektet valgt at benytte kvalitativ empiri i form af interviews grundet en vurdering og formodning om, at denne metodiske tilgang ville være den mest optimale til at opnå formålet med projektet - at belyse effekten af den aktive beskæftigelsesindsats og ledighed samt disses påvirkning af individet. I research-fasen, inden praktiseringen af vores interviews, blev denne opfattelse bekræftet ved en gennemlæsning af artiklen Korte narrativer i analyser af beskæftigelsesindsatser af Søren Peter Olesen og Leena Eskelinen. Den kvalitative empiri vil endvidere blive brugt i projektet i form af den kvalitative sekundære empiri, hvor projektet anvender bøgerne Ledighedspsykologi - længerevarende ledigheds indvirkning på identitetsopfattelsen og muligheden for at få et job af Annemette Hyldgaard Jensen, Arbejde, aktivering og arbejdsløshed af Henning Hansen samt rapporten Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud udarbejdet af FOA (uddybes i afsnit og ) Kvantitativ empiri Den kvantitative empiri bruges i projektet i form af eksisterende statistisk materiale. Der bliver dermed ikke udformet kvantitativ empiri i forbindelse med undersøgelsen af problemstillingen. Kvantitativ materiale karakteriseres som oplysninger, der kan måles, tælles eller kvantificeres. Materialet behandles typisk statistisk, hvorefter generelle teorier formuleres (Pedersen, 2011: 152). 16

17 Som nævnt udføres der i projektet ikke surveyundersøgelser eller anden form for deskriptiv statistik - dog bruges der kvantitativt sekundært materiale i form af offentlig tilgængelige tal fra både Danmarks Statistik, FOAs egen undersøgelse: Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud samt undersøgelsen Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det sekundære materiale vil blive uddybet i nedenstående afsnit Sekundær empiri I de følgende afsnit vil det sekundære empiriske materiale, bestående af to rapporter samt to bøger, der bygger på både kvantitative og kvalitative data, blive præsenteret Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud FOA lavede i april 2011 undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud, der er én del af flere undersøgelser om aktivering. Undersøgelsen afsøger medlemmers erfaringer med at være i aktivering. 297 af FOAs medlemmer, som har været i løntilskud i perioden 2009 til første kvartal i 2011, har svaret på en række spørgsmål, der drejer sig om alt fra deres arbejdsopgaver til deres udbytte og tilfredshed med aktiveringen (FOA, 2010: 1) FOAs undersøgelse bygger hovedsageligt på kvantitative data fra de næsten 300 respondenter, som har været i job med løntilskud. Dog indeholder undersøgelsen også kvalitative data i form af uddybende udtalelser fra enkelte anonyme respondenter. FOAs undersøgelse er relevant sekundær empiri for projektet, da projektets målgruppe netop er FOAs medlemmer, som har været i løntilskud. Som tidligere nævnt har undersøgelsens respondenter været i løntilskud fra 2009 til første kvartal i 2011, hvor rapporten ligeledes er blevet udformet. Dette gør, at rapportens tal altså ikke mindst er relevante men ligeledes aktuelle, hvilket har stor betydning for validiteten af den analyse, som tallene skal indgå i. I samspil med projektets egen kvalitative empiri, i form af narrative interviews, vil projektet gøre brug af rapportens kvalitative og kvantitative data til at udforme projektets analyse. 17

18 Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne Rapporten Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne, der er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2011, har til formål at skabe en statistisk velunderbygget viden om holdninger til, erfaringer med og opfattelser af jobcentrenes beskæftigelsesindsats borgere som modtager, eller for nyligt har modtaget (i mindst fire måneder) a-dagpenge, kontant- eller starthjælp eller sygedagpenge, har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen (Slotsholm, 2011: 1). Rapporten indeholder en lang række konkrete resultater i form af ydelsesmodtagernes svar på op til 30 spørgsmål. Spørgsmålene handler om generel tilfredshed, oplevelser af mødet med jobcentret samt holdninger til, hvordan indsatsen har virket (Slotsholm, 2011: 1). Undersøgelsen er relevant for projekts problemstilling i og med, at formålet med undersøgelsen er at nå frem til borgernes holdning til beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes er tallene aktuelle, da dataindsamlingen er foregået i maj og juni Antallet af besvarelser giver endvidere et grundlag for en relativ stor statistisk sikkerhed. Projektet vil kun gøre brug af tal, der omhandler a-kassemedlemmerne, da det kun er disse, der er relevante for projektets problemstilling i forhold til valget af fokusgruppe. Antallet af a- kassemedlemmer, som indgår i undersøgelsen, er 2.225, hvoraf er nuværende dagpengemodtagere, mens de resterende 911 er tidligere dagpengemodtagere. Rapporten vil på samme måde som FOAs undersøgelse indgå i projektets analyse i samspil med den primære kvalitative empiri i form af enkeltpersonsinterviews Ledighedspsykologi Bogen Ledighedspsykologi - længerevarende ledigheds indvirkning på identitetsopfattelsen og muligheden for at få et job udarbejdet af cand.psych. Annemette Hyldgaard Jensen i samarbejde med AS/3, er skabt på baggrund af et ønske om at skabe dialog om de særlige forhold, der gør sig gældende, når en person har været ledig i en længere periode (Jensen, 2001: 7). 18

19 Bogen er relevant, da den bygger på erfaringer med rådgivning af ledige og er underbygget af en række interviews med ledige og rådgivere. Emnerne i bogen spænder helt fra opvækstens betydning for identiteten til konsekvenser af rådgivning. Projektet vil kun fokusere på afsnittet, der omhandler konsekvenserne af længerevarende ledighed, der indgår i kapitel 3 om identitet. Bogen vil blive anvendt som kvalitativ data i projektets analyse af, hvilken betydning ledighed og aktivering har for det enkelte individ. Vi er klar over, at bogen er fra 2001 og dermed ikke det nyeste materiale, men vi mener dog stadig, at materialet er relevant, da det går ind og beskriver nogle helt centrale opfattelser af individet og dets måde at se sig selv i forhold til det at være ledig Arbejde, aktivering og arbejdsløshed - integration i det hele liv Bogen Arbejde, aktivering og arbejdsløshed- integration i det hele liv, udarbejdet af Henning Hansen, som er cand. polit., handler om livsomstændighederne for henholdsvis beskæftigede, aktiverede og arbejdsløse. Bogen tager udgangspunkt i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt en række kvalitative interviews med det formål at opnå kendskab til respondenternes livsverden. Ydermere er bogen relevant, da den er baseret på folks oplevelser med at have indgået i en aktiveringsproces. Projektet vil som udgangspunkt anvende kapitel 2, der omhandler folks subjektive holdninger til, hvad det vil sige at være i arbejde. Man skal tage det forbehold, at undersøgelsen er dateret tilbage i Dog vil vi argumentere for, at undersøgelsen er relevant at bruge, da den sammenligner tre grupper - de beskæftigede, de aktiverede samt de arbejdsløse. Ydermere giver den en dybere beskrivelse af, hvordan folk i disse grupper opfatter sig selv. 7.5 Kvalitativ metode Vi vil i følgende afsnit præsentere de kvalitative metoder, vi har valgt at benytte til at undersøge vores problemformulering. Herunder vil vi redegøre for hver af dem og forklare hvordan og hvorfor, vi netop har valgt disse metoder Interview 19

20 I følgende afsnit vil vi give en kort redegørelse for, hvad de elementer, vi har anvendt i forbindelse med vores interview, indeholder. Herunder forklare hvordan og hvorfor netop de er valgt i forbindelse med besvarelsen af problemformulering Udvælgelse af informanter og kriterier I henhold til vores problemformulering er kriteriet for vores målgruppe, at disse informanter er forsikrede ledige fra FOA, som har været i aktivering i job med løntilskud. Vi vil begrænse antallet af interviewpersoner til to personer, da vi netop finder disse to relevante i forhold til det problem projektet ønsker at undersøge. Dertil kontaktede informanterne os på baggrund af en mail fra vores kontaktperson i FOA, Erik Damgaard (jf. bilag 1). Dette må formodes at være på baggrund af, at informanterne havde noget på hjerte, hvilket stemmer godt overens med vores narrative tilgang til vores interviews, som søger at frembringe informanternes subjektive perspektiver. Vi er bevidste om, at valget af kun to informanter medfører nogle begrænsninger i forhold til repræsentativiteten (jf. afsnit ). Der skal ligeledes gøres opmærksom på, at vores undersøgelse bygger på medlemmer fra samme a-kasse, og man kan være kritisk overfor, hvorvidt man kan sige noget generelt om det danske arbejdsmarked Præsentation af informanter Vores første informant, Ip1, er en kvinde på 56 år. Hun er medlem af fagforeningen FOA og deres a-kasse. Informanten blev arbejdsløs for 16 måneder siden. Hendes tidligere beskæftigelse var i social- og sundhedssektoren og senest på et kontor i et elektrikerfirma. Informantens nuværende aktiveringsstilling er i ortotandplejen i København, hvor hun er i job med løntilskud. Dette har hun selv fundet. Vores anden informant, Ip2, er en kvinde på 49 år. Hun er medlem af fagforeningen FOA og deres a-kasse. Informanten blev arbejdsløs i sommeren 2011, og hendes beskæftigelse inden var, at hun var under uddannelse som social og sundhedshjælper. Forinden det har hun arbejdet en årrække som pædagog. Der gik et år før informanten kom i aktivering. Informantens nuværende aktiveringsstilling er, at hun er i job med løntilskud. Dette har hun selv fundet og har før været i job med løntilskud på to forskellige plejehjem. 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Titelblad Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Omfang: 21.943 anslag Afleveringsdato: Torsdag den 24. september 2015 Vejleder:

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Rammer AT-eksamen 2019

Rammer AT-eksamen 2019 Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.!

Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.! Drømmefangere - Støtter anerkendende relationer udvikling? Specialeved KandidatuddannelseniLæringogforandringsprocesser. Institutforlæringogfilosofi. AalborgUniversitet. Aflevering:+++31.+maj+2013+ Antal+tegn+inkl.+Mellemrum+Specialet:+123.000+

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1. Problemformulering... 5 1.2 Begrebsafklaring... 5 1.2.1 Veteran... 5 1.2.2 PTSD... 5 1.2.3

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere