De studerendes studiekultur

Transkript

1 Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018

2 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester Ensomhed varierer med social baggrund og region Hvad kendetegner dem, der er socialt stærkt integrerede på studiet? Litteratur Bilag... 9 Hovedkonklusioner 1. Kun hver tredje af de studerende glæder sig stort set altid til at komme på deres studie, og kun 9 pct. har på intet tidspunkt været stressede i løbet af det sidste semester. Det viser, at de studerendes studieliv og kultur er presset. 2. Der er en tendens til, at de mest ensomme årige bachelorstuderende er dem hvis mor har en faglært/ufaglært uddannelse relativt til dem med en videregående uddannelse, og at de er en smule mere ensomme i Region Hovedstaden relativt til Region Midtjylland. 3. De socialt stærkt integrerede studerende ser lysere på fremtiden ift. jobmuligheder, er mindre stressede, er gladere for at være på deres studie og har i højere grad frivilligt og lønnet arbejde relativt til de svagt integrerede. Sådan har vi gjort I august 2018 foretog Dansk Magisterforening en undersøgelse blandt studentermedlemmer i perioden 9/8 til 16/8. I alt deltog studerende, hvilket giver en svarprocent på 11. Bagerst i dette notat findes en balancetabel, der viser, hvordan de deltagende studerende fordeler sig på fx køn, alder og uddannelse i forhold til hele DM s studentergruppe.

3 Side 3 af 9 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie Dansk Magisterforening (DM) har i august 2018 gennemført en undersøgelse blandt alle de studerende medlemmer. Her er der blandt andet spurgt ind til deres studieliv og kultur. Blandt de studerende svarede blot hver tredje (34 pct.), at de stort set altid glæder sig til at komme på studiet. Mere end halvdelen svarer dog, at de har flest gode, men også dårlige perioder på studiet, jf. figur 1 nedenfor. Otte procent af de studerende svarer, at de enten ikke føler sig tilpas på studiet, eller at de har det decideret dårligt på studiet. Det indikerer altså, at der er en gruppe af de studerende, som ikke trives på deres uddannelse. Undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser blandt andet, at en social studiestart er afgørende for, at de studerende ikke dropper ud (EVA 2017). Den sociale studiestart grundlægger den sociale trivsel på studiet. Men udover at få de studerende til at gennemføre deres studier, så er trivslen også vigtig for deres generelle velbefindende. Figur 1 Hvordan har du det generelt med at opholde dig på dit fag/studie? Jeg glæder mig stort set altid til at komme på studiet 34% Jeg har flest gode, men også dårlige perioder på mit studie 5 Der kan være gode dage, men overordnet er jeg ikke tilpas Jeg har det generelt dårligt på mit studie 2% 6% Anm.: De studerende har svaret på spørgsmålet Hvordan har du det generelt med at opholde dig på dit fag/studie?. Antal respondenter er Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester En anden vinkel på studietrivslen er de studerendes stressniveau. Næsten ni ud af ti (89 pct.) har været stressede i løbet af det sidste semester. DM målte også de studerendes stressniveau i Her angav 87 pct., at de havde været stressede i løbet af det sidste semester. Det høje stressniveau er altså ikke for nedadgående. Det mest alvorlige er, at næsten hver 10. studerende (9 pct.) hele tiden har oplevet stress i løbet af det sidste semester, jf. figur 2 nedenfor. Derudover har 37 pct. været stressede en stor del af tiden. Alt i alt betyder det, at mere end halvdelen af de studerende, der har følt sig stressede det sidste semester, har følt sig stresset i størstedelen af semestret. De studerendes stressniveau uddybes yderligere i DM s notat om studerendes stress.

4 Figur 2 Hvor ofte har du været stresset i løbet af det sidste semester? Side 4 af 9 Hele tiden 9% En stor del af tiden 3 Lidt af tiden 43% På intet tidspunkt 9% Anm.: De studerende har svaret på spørgsmålet Hvor ofte har du været stresset i løbet af det sidste semester?. Antal respondenter er i alt Heraf har 25 (2 pct.) svaret ved ikke. 3. Ensomhed varierer med social baggrund og region En af grundene til at man ikke føler sig tilpas på sit studie, kan være fordi man føler sig ensom. I DM s undersøgelse af de studerendes studieliv angiver ti procent, at de altid eller ofte er ensomme. Da den sociale trivsel er påvist at have effekt på studiestarten, fokuseres dette afsnit omkring de årige bachelorstuderende. Denne gruppe består af 543 personer. Der er syv procent af de årige bachelorstuderende, der altid eller ofte føler sig ensomme på deres studie. De studerendes sociale baggrund kan måles som deres mors uddannelsesniveau. Blandt de studerende, hvis mor er faglært/ufaglært, er der en smule flere der ofte eller altid føler sig ensomme relativt til de studerende, hvis mor har en videregående uddannelse, jf. figur 3 nedenfor. 64 pct. af studerende hvis mor har en videregående uddannelse er aldrig eller næsten aldrig ensomme på deres studier. Det tilsvarende tal for studerende med en faglært/ufaglært mor er 60 procent. Figur 3 Føler du dig ensom på dit studie? Blandt årige bachelorstuderende Ufaglært/faglært Videregående udd. Ofte/altid 8% Sommetider 32% 30% Aldrig/næsten aldrig/sjældent 60% 64% Anm.: De årige bachelorstuderende har svaret på spørgsmålet Føler du dig ensom på dit studie?. Antal respondenter er i alt 543. Heraf har 168 en mor der er ufaglært/faglært, mens 359 har en mor, der har en videregående uddannelse. De resterende kender ikke deres mors uddannelsesniveau.

5 Side 5 af 9 Der er også forskelle på, hvor ensomme de studerende føler sig på de naturvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Blandt årige bachelorstuderende på naturvidenskabelige uddannelser føler 40 pct. sig altid, ofte eller sommetider ensom, jf. figur 4 nedenfor. Det samme gælder for 35 pct. af de studerende på humanistiske uddannelser. Figur 4 Føler du dig ensom på dit studie? Blandt årige bachelorstuderende NAT HUM Ofte/altid 6% Sommetider 28% 34% Aldrig/næsten aldrig/sjældent 59% 64% Anm.: De årige bachelorstuderende har svaret på spørgsmålet Føler du dig ensom på dit studie?. Antal respondenter er i alt 508. Heraf har 139 en naturvidenskabelig uddannelse, mens 369 har en humanistisk uddannelse. Når man sammenligner de årige bachelorstuderendes ensomhed på uddannelsessted, så ser RUC og AAU umiddelbart ud til at skille sig ud. Man skal dog være opmærksom på, at der kun deltager henholdsvis 26 og 46 studerende fra de to grupper. Ser man i stedet på de resterende uddannelsesgrupper, viser der sig et billede af, at der ikke er forskel på de studerendes ensomhedsniveau på tværs af uddannelsessteder. Figur 5 Føler du dig ensom på dit studie? Blandt årige bachelorstuderende AU AAU SDU RUC KU Ofte/altid 8% Sommetider 30% 24% 28% 29% 46% Aldrig/næsten aldrig/sjældent 46% 63% 70% 65% 64% Anm.: De årige bachelorstuderende har svaret på spørgsmålet Føler du dig ensom på dit studie?. Antal respondenter er i alt 530. Heraf 187 på KU, 26 på RUC, 82 på SDU, 46 på AAU og 189 på AU. Når ensomheden opdeles på regioner, bør man også være opmærksom på, at der er få respondenter i Syddanmark, Sjælland og Nordjylland. Ser man på forskellen mellem hovedstaden og Midtjylland, er der en tendens til, at de studerende i hovedstaden er en smule mindre ensomme end de studerende i Midtjylland, jf. figur 6 nedenfor.

6 Figur 6 Føler du dig ensom på dit studie? Blandt årige bachelorstuderende Side 6 af 9 Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden 8% 8% Ofte/altid 6% 25% 33% Sommetider 23% 29% 34% 6 58% Aldrig/næsten aldrig/sjældent 70% 63% 59% Anm.: De årige bachelorstuderende har svaret på spørgsmålet Føler du dig ensom på dit studie?. Antal respondenter er i alt 541. Heraf 204 i hovedstaden, 181 i Midtjylland, 47 i Nordjylland, 24 på Sjælland og 85 i Syddanmark. 4. Hvad kendetegner dem, der er socialt stærkt integrerede på studiet? Der findes en gruppe studerende, der klarer det rigtig godt socialt på deres studie. Gruppen defineres som de studerende, der deltager i en del eller alle sociale arrangementer på studiet, og som har en eller flere af deres medstuderende, de vil betegne som deres ven(ner). Den gruppe udgør 770 respondenter i undersøgelsen, svarende til 49 procent. I dette afsnit undersøger DM, hvad der kendetegner dem, der er stærkt socialt integreret på studiet. De stærkt integrerede ser lysere på fremtiden. De er nemlig mere tilbøjelige til at tro, at der er et job til dem, når de er færdiguddannede. Blot 15 pct. af de stærkt integrerede tror i ringe eller meget ringe grad, at der er et job til dem, når de er færdiguddannede, jf. figur 7 nedenfor. Til sammenligning gælder det for 19 pct. af de svagt integrerede. Figur 7 Jeg forventer, at der er et job til mig, når jeg er færdiguddannet Svagt integrerede Stærkt integrerede I høj/meget høj grad 52% 54% Hverken eller 25% 29% I ringe/meget ringe grad 19% 15% Anm.: De studerende blev spurgt: Angiv hvorvidt du er enig i følgende udsagn: Jeg forventer, at der er et job til mig, når jeg er færdiguddannet. Antal respondenter er i alt Heraf 770 stærkt integrerede og 799 svagt integrerede. Udover de angivne procenter har henholdsvis 2 og 4 pct. svaret ved ikke. De stærkt integrerede er også mindre stressede. Knap seks ud af ti (59 pct.) af de stærkt integrerede har slet ikke været stressede eller kun været stressede i lidt af tiden i løbet af det sidste semester, jf. figur 8 nedenfor. Til sammenligning gælder det for 47 pct. af de svagt integrerede. Ser man på dem, der angiver at have følt sig stressede hele tiden i løbet af

7 Side 7 af 9 det sidste semester, er der også forskel på de stærkt og svagt integrerede. Blandt de førstnævnte har seks procent følt sig stressede hele tiden, mens det gælder for hele 11 pct. blandt de socialt udfordrede. Figur 8 Hvor ofte har du været stresset i løbet af det sidste semester? Hele tiden En stor del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 11% 6% 9% 10% Svagt integrerede Stærkt integrerede 34% 41% 38% 49% Anm.: De studerende har svaret på spørgsmålet Hvor ofte har du været stresset i løbet af det sidste semester?. Antal respondenter er i alt Heraf 770 stærkt integrerede og 799 svagt integrerede. Udover de angivne procenter har henholdsvis 1 og 1 pct. svaret ved ikke. Udover at de svagt integrerede er mere stressede, har de det også dårligere med at opholde sig på deres studie. 13 pct. af de svagt integrerede har det dårligt eller føler sig ikke tilpasse på deres studie, mens det kun er gældende for to procent af de stærkt integrerede, jf. figur 9 nedenfor. Samme forskel ses i gruppen af studerende, der stort set altid glæder sig til at komme på studiet. 27 pct. af de socialt udfordrede placerer sig i den gruppe, mens det er gældende for hele 43 pct. af de stærkt integrerede. Figur 9 Hvordan har du det generelt med at opholde dig på dit fag/studie? Svagt integrerede Jeg glæder mig stort set altid til at komme på studiet Stærkt integrerede 2 43% Jeg har flest gode, men også dårlige perioder på mit studie 60% 55% Der kan være gode dage, men overordnet er jeg ikke tilpas Jeg har det generelt dårligt på mit studie 2% 3% 0% 10% Anm.: De studerende har svaret på spørgsmålet Hvordan har du det generelt med at opholde dig på dit fag/studie?. Antal respondenter er i alt Heraf 770 stærkt integrerede og 799 svagt integrerede. Næsten halvdelen af de stærkt integrerede studerende (46 pct.) har et studierelevant job, mens yderligere 28 pct. har et ikke-studierelevant arbejde, jf. figur 10 nedenfor. I alt er der altså 74 pct. af de stærkt integrerede, der har arbejde ved siden af studierne. Til sammenligning er det samme gældende for 66 pct. af de svagt integrerede studerende.

8 Figur 10 Har du et studiejob? Side 8 af 9 Svagt integrerede Stærkt integrerede Nej Ja (ikke studierelevant) 22% 29% 26% 28% Ja (studierelevant) 40% 46% Anm.: De studerende har svaret på spørgsmålet Har du et studiejob?. Antal respondenter er i alt Heraf 770 socialt succesfulde og 799 socialt udfordrede. Heraf har henholdsvis 4 og 5 pct. svaret andet. De stærkt integrerede studerende udfører også i højere grad frivilligt arbejde. Mens 14 pct. af de svagt integrerede udfører frivilligt arbejde ugentligt, er det samme gældende for 23 pct. af de stærkt integrerede, jf. figur 11 nedenfor. I alt har næsten seks ud af ti (59 pct.) af de stærkt integrerede udført frivilligt arbejde i løbet af de seneste 12 måneder. Figur 11 Har du inden for de seneste 12 måneder brugt tid på frivilligt arbejde? Svagt integrerede Stærkt integrerede Ja (ugentligt) 14% 23% Ja (månedligt) Ja (mindre end månedligt) 12% 1 18% 19% Nej 41% 56% Anm.: De studerende har svaret på spørgsmålet Har du inden for de seneste 12 måneder brugt tid på frivilligt arbejde?. Antal respondenter er i alt Heraf 770 stærkt integrerede og 799 svagt integrerede.

9 Side 9 af 9 5. Litteratur Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2017). Studiestartens betydning for frafaldet på videregående uddannelser. 6. Bilag Bilagstabel 1. Balancetabel ANTAL KØN Kvinde Mand ALDER Gns. Stikprøve % 22 % 26 Population % 33 % 26 REGION Hovedst. Midtj. Nordj. Sjælland Syd-DK Ukendt Stikprøve 48 % 29 % 7 % 4 % 12 % 0 % Population 48 % 28 % 8 % 4 % 12 % 1 % UDD.GRP. HUM NAT SAMF SUND TEK ANDET Stikprøve 73 % 17 % 5 % 3 % 0 % 1 % Population 71 % 19 % 5 % 3 % 0 % 2 % UDD.STED CBS RUC DTU KU AAU SDU ITU AU ANDET Stikprøve 1 % 9 % 0 % 38 % 8 % 12 % 0 % 31 % 2 % Population 1 % 9 % 0 % 37 % 9 % 12 % 0 % 30 % 2 %