HELDET08 ISAF Nyhedsbrev

Transkript

1 HELDET08 ISAF Uge 36 - September Nr. 12 HELDET nr. 11 Ansvarshavende redaktør: Arne Bach Nielsen, Presseofficer (PIO) Tekst og foto, hvor intet anført: PIO Forsidebillede: Flyvevåbenchefen under sit besøg i fredags hilser besætningerne med ønsket om en god mission. (Foto: Susan Madsen) Denne udgave Nyt fra Detachment Commander s. 2 Fakta og operativ status s. 3 Lejr-liv s. 4 Bedst når CIS-folkene keder sig s. 6 Dialog i øjenhøjde s. 7 Helikopter hjem på rekreation s. 9 Hvad gør du for at mindske lejrkuller s.10 Bagsiden s.11

2 Side 2 Nyt fra Detachment Commander Af: Thomas Wolff, DETCO 3 uger så lang tid er der til afrejsen for Hold 4 og dermed udsigt til påbegyndelse af overlevering fra Hold 3 til Hold 4. HEL- DET ISAF 08 bærer således ikke kun præg af et højt operationstempo, men også en høj frekvens i udskiftning af personel. Den hyppige udskiftning medvirker desværre til, at HELDET kun i begrænset omfang har tid til at udvikle vores måde at operere på. Det gælder ikke kun inden for det fly-operative, men i lige så høj grad alle de andre tjenestefelter der er repræsenteret. Man kan måske med rette spørge: skal HELDET i det hele taget bruge ressourcer på at udvikle os i missionsområdet? Spørger man undertegnede, er svaret: ja, selvfølgelig! Vi får ikke bedre chance for at suge til os. Når vi er på øvelse i Oksbøl eller andre steder, kan vi øve delelementer af hvad vi udsættes for hernede, men aldrig den fulde pakke. Det er derfor vigtigt at vores pose med erfaringer er fyldt til bristepunktet, når denne udsendelse slutter. Kun med posen fuld, kan vi videreudvikle vores måde at operere, således vi er klar til næste gang! Næste gang skriver jeg hvornår er det så? Tja, jeg ved det er et spørgsmål der fylder meget hos både jer derhjemme, men også blandt mine medarbejdere hernede. Jeg vil undlade at give mit bud på spørgsmålet men blot konstatere, at alle, der har hjertet med i denne udsendelse, inderligt håber på en pause på i hvert fald et par år. Tiden skal bruges til at udbygge og forbedre Flyvevåbnets grundlag for at udsende helikoptere næste gang. Med baggrund i de netop veloverståede besøg af henholdsvis forsvarsministeren og chefen for Flyvevåbnet generalmajor Stig Østergaard Nielsen (SØL), er det min fornemmelse, at de begge har forstået ovennævnte budskab. Forståeligt nok, ville ingen af dem dog udstede nogen form for garantier, eftersom vi jo i sidste ende er et af redskaberne i den politiske værktøjskasse. Ud over besøget af SØL, har ugen budt på det første reelle nedbrud af HELDETs evne til at løse operative opgaver. Et sammenfald af en række uheldige omstændigheder har gjort, at HELDET de seneste to dage (og formentlig også i dag onsdag) kun har haft en delvis operativ helikopter til rådighed for løsning af vores opgaver. Det har resulteret i, at Joint Helicopter Force, som er dem, der giver os vores opgaver, har valgt ikke at anvende HELDET i de seneste dages opgaveløsning. Heldigvis er der reservedele undervejs, så forude venter der hårdt arbejde for vores M-folk. I dag er også dagen, hvor vi forventer at modtage en ny helikopter. Helt ny er den selvfølgelig ikke, men den er vedligeholdt hjemmefra og er efter samling dermed klar til at flyve uden yderligere eftersyn. Med et velkommen til efterårets kommen og dermed lavere temperaturer. TAW

3 Side 3 Fakta om HELDET08 Helicopter-detachment 08 også kaldet HELDET ISAF, består af fire Fennec-helikoptere og cirka 40 mand fra Helicopter Wing Karup. Basen er denne gang Camp Bastion i Helmandprovinsen i Afghanistan, hvor de danske helikoptere indgår i den multinationale helikopterstyrke, Joint Helicopter Force (JHF). Flyvevåbnets opgave er at støtte soldaterne på jorden med observationer og lettere transportopgaver. Operativ status Siden 27. august er det fløjet 3 missioner fordel på 9:50 timer. Støttet Danish Battle Group og Afghan National Army på patrulje i Green Zone Støttet Task Force 444 i området ved Marjah Støttet britisk patrulje i Green Zone Udført passagertransport i forbindelse med overstående missioner

4 Side 4 Lejr-liv Af Robert Jonasen og Niclolai Sennels, psykologer, Institut for Militær Psykologi Mennesker overalt. Ikke ét minuts privatliv. Stemmer og larm konstant. Ingen fred. Ingen mulighed for at slappe helt af og bare være sig selv Der er ingen tvivl, det er en af de store udfordringer for de fleste soldater, der tager afsted på international mission. På Institut for Militær Psykologi (IMP) har vi netop haft samtlige udsendte fra Hærens Afghanistan-hold 5 til en hjemkomstsamtale. Her er der særligt en ting, der går igen hos de netop hjemvendte soldater. At være tæt sammen med sine kolleger er noget af det, der ligger højt på positivlisten, når erfaringerne efter en mission skal gøres op. Det er det, som folk føler de har lært mest af, og det er det, de savner mest bagefter. Men nogle gange bliver det for meget Nogle gange har man bare fået nok af mennesker over det hele. Lyde, lugte, berøring og synet af alle dem, som man sover, spiser, sveder, snakker og arbejder med. Den personlig grænse Set fra en psykologisk vinkel, betyder det, at man har nået sin personlige grænse for, hvor meget man kan klare af nærhed med andre mennesker. Hvilket i sig selv er en normal reaktion fra en sund psyke. Men hvad kan der gøres, når den personlige grænse for nærhed tilsyneladende er nået? Hvad gør vi, når vores rummelighed er stødt på forhindringer. Hvordan skaber vi ekstra rum? Hvis vi skal overkomme disse forhindringer, er det nødvendigt at stoppe op og kigge både på os selv men også opdage nye aspekter hos andre. Dem vi er nødt til at være tæt på. Det vigtigste for, hvordan vi har det med at være sammen med andre mennesker, er vores indstilling. Hvis vores forhåndsindstilling rummer en masse forventninger til andre, så bliver vi nemt skuffede og irriterede. Når man er i en lejr, er det bedste man på forhånd kan gøre, at beslutte sig for at være hjælpsom og støtte sine kammerater. Det fjerner fokus fra vores egne behov, og dermed reduceres frustrationen over, ikke altid at kunne få tingene som vi selv gerne vil have det. Fortsættes...

5 Side 5 Fortsat Er man nået dertil, hvor man bare synes, at de andre er irriterende, eller at man er omgivet af hundehoveder og amatører som Egon Olsen kunne finde på at råbe det i en Olsenbanden-film. Så er det nødvendigt at se efter de rum, hvor man kan være lidt i fred. Det kan være vanskeligt at finde det rum i en lejr. Måske er det på toilettet med et blad eller en bog. Eller det er her man kan melde sig frivilligt til en vagt, hvor det vil være muligt at få 3-4 timers ro i sit eget selskab. Andre idéer kan være at lukke øjnene og tage ørepropper i og lade som om, verden ikke eksisterer bare et kort øjeblik. Fortæl dine venner, at du måske ikke er så social for tiden, fordi du trænger til lidt fred. Med andre ord handler det om at være kreativ og tænke på, hvor man bedst muligt kan finde en smule mental ro omkring sig selv. Men man kommer ikke uden om at arbejde med sig selv mentalt for at undgå, at situationen eskalerer. Det er vigtigt at tvinge sig selv til at lave en mental positivliste over nogle de kollegaer, som kommer for tæt på. Alle har både en pose guld og en pose jord. Hvis vi vil bevare rummeligheden, er det væsentligt også at holde fokus på de positive sider hos den anden. Alle har noget, vi kan glæde os over. Om de så er stærke, kloge, dygtige til deres arbejde, sjove, smukke, hjælpsomme, velklædte eller om de har et godt smil, er gode fædre, mødre, skytter, kørere og soldater: glæd dig over det. Den, som går op i at lægge mærke til folks kvaliteter, er omgivet af spændende specialister, som man kan lære en masse fra. Den som fokuserer på folks mangler, føler sig omgivet af tåber, og vil hurtigere føle sig ensom og frustreret i det sociale fællesskab. Ved at tvinge sig selv til at fastholde et mentalt positivt fokus, vil de fleste efterfølgende opleve en personlig udvikling. Og fremfor alt have flyttet grænser, som han eller hun ikke umiddelbart troede var muligt. Og det er en udvikling, der kan gavne soldaten på sigt, også efter missionen, og være til gavn for familie, venner og i den fortsatte arbejdsmæssige sammenhæng.

6 Side 6 Bedst når kommunikationsfolkene keder sig Men det er endnu ikke sket i de tre uger, de har været her. Communication Information System, eller blot CIS, sørger for at blandt andet for telefoner og internettet kører. Hvis alt virkede hele tiden, ville CIS ikke have noget af lave. Vi kender det hjemmefra. Panikken breder sig som ringe i vandet, når it-netværket brækker ned, eller telefonerne er døde. Det fænomen er ikke anderledes, fordi medarbejderen arbejder i Camp Bastion. Jan, Flemming og Jimmi udgør CIS-teamet ved HELDET. De er ansvarlige for, at kommunikationen spiller på de tre netværk, hvis signaler løber igennem den 2,4 diameter store VSAT-parabol og op til satelitten. Fra venstre Jan, Jimmi og Flemming ved VSAT-parabolen, der er livsnerven til Danmark. To af netværkene er splittet op i et operativt og et administrativt, mens det tredje er forbeholdt internet og telefoner. Internettet bruges både til tjenesten, men også til privatbrug. Telefonerne er via VSAT en hægtet direkte på telefoncentralen på Flyvestation Karup. Det vil sige, det bare er at trykke lokalnummeret, når den udsendte skal have fat i en person derhjemme. Ved HELDET er der 20 telefon- og internetpositioner. Service, service og service CIS har samtidig en helpdesk-funktion, og der er tryk på telefonen, hvor kunderne ringer ind om små og store problemer. - De fleste problemer er fejl 40, altså menneskelige fejl, griner Jan men understreger, at de naturligvis er til for at hjælpe alle, velvidende at der er stor forskel på folks computerniveau. Men der kan også være regulære fejl, hvor for eksempel mailserveren skaber sig. Skal der installeres printere, programmer, oprettes en ny bruger, eller en computer skal konfigureres, er det også CISfolkene, der træder til. Endelig forvalter de kryptomateriel, det vil sige koder til elektronisk udstyr. Arbejdsdagen følger missionen Arbejdsdagene er lange, og CISmandskabet er da også på tæerne fra starten af planlægningen af en mission og til afslutningen af den. De følger typisk efterretningsfolkene, som er med fra først til sidst af en mission. - Vi er nok lidt usynlige i dagligdagen, når tingene kører for godt. Det er først, når noget ikke virker, vi ligesom kommer frem i lyset over for vores kolleger. Generelt er kunden tålmodig og har forståelse for, når det tager tid at løse netop hans problem, forklarer Jan. Kontor-, reservedels- og servercontaineren er hvad CIS-delen består af foruden selve parabolen. Det tager omkring tre uger, at få setup et på plads. - Det kan godt tage en uge at grave 2,7 km kabel ned som hér. Under etableringen i maj arbejdede vi fra klokken fire om morgenen og hvilede os midt på dagen på grund af varmen, forklarer Jimmi. Når det fysiske CIS-udstyr er etableret, skal det afprøves og konfigureres, og der skal tages lokalt hensyn til forskellige brugere. Og tingene skal fungere, når startskuddet til missionen lyder.

7 Side 7 Dialog i øjenhøjde Under fredagens besøg ved de danske helikoptere i Camp Bastion besøgte chefen for Flyvertaktisk Kommando (CH/FTK), Stig Østergaard Nielsen, mandskabet ved de forskellige afdelinger. Det kom der en livlig dialog ud af. Ét er at sidde hjemme bag det brede skrivebord og læse rykvise rapporter om helikopternes indsats i Helmand; en anden ting er at se plusserne og minusserne med egne øjne. Næstkommanderende i Danish Battle Group briefede CH/FTK om situationen i Green Zone, og om Hærens organisation og operationsmønstre i området. - Jeg har kun skulderklap tilovers for den danske helikopterindsats, og det samme har samarbejdspartneren The Afghan National Army, sagde næstkommanderende. Generalmajoren var tidligt ude af fjerene fredag morgen for at følge forberedelserne til dagens flyvning. Der skulle ikke gøres noget særligt ud af hans besøg. Han var interesseret i at følge dagligdagen, som han havde sagt allerede hjemmefra. Stig Østergaard Nielsen konstaterede, at soldaterne boede i en velordnet lejr med gode faciliteter, hvor de fysiske rammer er i orden. - Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at folk er utroligt engagerede og kun vil levere det bedste produkt, sagde han. Inspirationen til bemærkningen fik han under sin rundtur på flightlinen, i den operative helikoptercentral, hos besætningerne, efterretningsfolkene, medarbejderne inden for kommunikation, sanitetspersonellet og hos staben. Klokken 20 var der arrangeret en såkaldt Table Talk på Kuffen (det danske soldaterhjem), hvor medarbejderne havde rig mulighed for at skyde på generalen. Nu var der bare lige det ved det, at CH/ FTK fik at vide, at hans afrejsetidspunkt var rykket flere timer frem, så Kufaftenen så ud til at ryge i vasken. Skulle Stig Østergaard Nielsen nu jabbe en Table Talk igennem sidst på eftermiddagen, eller skulle han tage det stille og roligt og først flyve tidligt lørdag morgen? Han valgte det sidste. Det blev klokken 20, og pludselig var der god tid. Fortsættes...

8 Side 8...Fortsat Efter at have skåret Kuf-bestyreren Ruths lagkage for, sagde CH/FTK blandt andet til HELDET s medarbejdere, der var mødt talstærkt op: - På min rundtur i dag har jeg oplevet, at I optræder som én enhed, til trods for at HELDET denne gang er stykket sammen af forskellige flyvevåbenheder. I leverer en indsats, der lever op til Flyvevåbnets vision om professionalisme. Spørgelysten florerede efterfølgende, og klart nok var Fennec-helikopternes fremtid noget, der lå personalet på sinde. - Naturligvis kan vi altid ønske os bedre materiel. Det gælder hele Forsvaret. Vi må udnytte de ressourcer vi har, bedst muligt og med størst mulig effekt. Men vi undersøger til stadighed muligheden for at udvikle konceptet, sagde CH/FTK. Stig Østergaard Nielsen fortalte, at transport til udsendte soldater i år har kostet mere, end Forsvaret har regnet med. Ingen ved i dag, om det vil komme til at betyde noget for det kommende forsvarsforlig. - Men uanset om der bliver skåret ned på for eksempel Fennec-helikopterne eller tilført ekstra midler, vil opgaven altid være sådan, at vi kan levere et professionelt stykke arbejde. Danmark er en lille nation; vi kan ikke det hele. Men dét, vi så bidrager med, skal være i top, sagde flyvevåbenchefen og understregede samtidigt, at helikopteren som observationsplatform er en efterspurgt vare, og at Fennec i denne forbindelse repræsenterer en nicheproduktion. Det kommende forsvarsforlig gav anledning til også at diskutere Flyvevåbnet og Forsvarets fremtid generelt: Rednings- og troppetransporthelikoptere, Herculestransportfly, kampfly og andre flyvevåbenrelaterede emner blev også vendt med Stig Østergaard Nielsen, inden en i øvrigt hyggelig aften sluttede på Kuffens terrasse.

9 Side 9 Helikopter hjem på rekreation Fennec-helikopteren med halenummeret P-234 er skilt ad og pakket ned. Den er klar til at forlade ørkenheden i denne uge for at underkaste sig et hovedeftersyn i Karup. P-234 rejser hjem med samme fragtfly, som dens afløser ankommer med i denne uge. Teknikerne har de seneste dage haft travlt med at strippe P-234. Den skal igennem et større rutinemæssigt eftersyn, som helikopterne skal have efter 500 flyvetimer. I Karup bliver delene yderligere pillet fra hinanden. Motoren får en grundig overhaling, ligesom den øvrige mekanik og stellet nøje bliver inspiceret for slitage og eventuelle fejl. Der er ingen tvivl om at ørkenmiljøet er ekstra hårdt ved helikopterne, men når eftersynet er fuldført, er P-234 igen fit for fight.

10 Side 10 Hvad gør du for at holde lejrkulleren stangen? Frank, elektriker/flymekaniker, Camp Bastion siden 14. august: - Jeg keder mig aldrig, vi har masser at lave. Ofte står vi ud af sengen klokken fire halvfem om morgenen og møder på flightline. Fritiden bruger jeg til at hvile i eller hygge mig på Kuffen. En dag for mig går meget, meget hurtig. Kurt, operationsrummet, Camp Bastion siden 28. maj: - Jeg engagerer mig i for eksempel i bordtennis, små konkurrencer og den slags. Det gælder også om at få andre med. Mindre flyvning giver for mig mere fritid, og så gælder det om at se mulighederne, og selv små detaljer er med til at bryde dagen op. Selvfølgelig kan man have et par dage, hvor lejrkulleren banker på, men så løber jeg en tur i stedet for at grave mig ned i selvmedlidenhed. Kim, forsyner, Camp Bastion siden 14. august: - Om dagen går tiden godt, men det kniber mere om aftenen. Efter aftensmaden går jeg gerne på Kuffen og snakker med folk. Jeg kan også gå over i teltet og ringe hjem og gå på nettet. Det er irriterende med tidsforskellen på to og en halv time, når jeg gerne vil se danske nyheder i fjernsynet. Jeg lægger mig ofte tidligt, og venter på den nye dag. DAN, næstkommanderende, Camp Bastion siden 30. juli: - Med mine fire kasketter har jeg rigeligt at se til arbejdsmæssigt. Men jeg har også en femte kasket, der hedder mig. Det er vigtigt at kunne sige, at jeg har fri en gang imellem, og det opfordrer jeg også mine kolleger til. Jeg bakker meget op om sociale tiltag som brætspil på Kuffen, filmaften eller hvad det måtte være. En stille stund med et pc-spil ved skrivebordet giver mig også mulighed for at koble hjernen fra og slappe af.

11 Side 11 Bagsiden Ugens foto Ugens foto af Allan, operationsassistent. Var du klar over, at der findes et afghansk samfund i Camp Bastion? Lokale afghanere, der arbejder i firmaet KBR, som leverer lejrfaciliteterne, bor i deres egen teltby, hvor deres egen kultur er den fremtrædende. Her bages der brød i krukken gravet ned i jorden. Brødet er meget velsmagende, siger ugens fotograf.