Målgruppe Fremskudt sagsbehandling fra beskæftigelsesområdet i BSF i Børne- og Ungerådgivningen

Transkript

1 UDSATTE FAMILIER Udsatte familier, som modtager familiebehandling eller har anbragte børn, og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 310 familier med ca. 900 individer får ydelser/indsatser. Fremskudt sagsbehandling fra beskæftigelsesområdet i BSF i Børne- og Ungerådgivningen Det er målgrupperne kontanthjælp (aktivitetsparate) og uddannelseshjælp (aktivitetsparate), der modtager fremskudt sagsbehandling. Fælles lokation understøtter koordinering af sagerne på myndighedsniveau og sikrer, at der på tværs af indsatser fra de forskellige områder i højere grad arbejdes på tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Samarbejdet om familier hvor mor/far modtager dagpenge eller kontanthjælp (jobparate) Dette samarbejde vil ikke foregå via fremskudt sagsbehandling, men gennem anden dialog mellem sagsbehandlerne i de to forvaltninger. Helhedsorienteret indsats borgerkonsulenter Der arbejdes på udvikling af en borgerkonsulentrolle der kan levere flere af de indsatser familierne modtager. Det medfører at familierne får færre, men mere fokuserede og helhedsorienterede indsatser og færre kontaktpunkter. Digital Familieplan Til at understøtte samarbejdet om og med familierne er der sat gang i udviklingen af en digitalt understøttet familieplan, der kan rumme mål og indsatser på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. Dette skal understøtte koordinering af indsatserne og familiernes overblik over egen sag og dermed mulighed for at være en aktiv part i egen sag.

2 SINDSLIDENDE MED BESKÆFTIGELSESSAG Borgere, der modtager en indsats fra forløb sindslidelse i ÆHF og samtidigt har en beskæftigelsessag i BSF. Dette omfatter ca. 100 borgere. Månedlige koordineringsmøder De afholdes månedlige koordineringsmøder mellem ÆHF og BSF med gennemgang af konkrete borgersager og aftale om koordineret indsats. Herunder arbejdes der på optimering og opstramning af processer forud for koordinerings-møderne og som opfølgning på sager. n udvides Der vil fremover være fokus på både borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og som noget nyt - borgere i ressourceforløb. Koordineret plan I forlængelse af koordineringsmøderne udarbejdes til dokumentation af den tværgående indsats en koordineret plan. Planen giver et overblik indenfor følgende kategorier: 1) Borgerens muligheder og begrænsninger, 2) Borgerens støttebehov, 3) Aftaler med borgeren mod rehabilitering samt job / uddannelse, 4) Andre faktorer, der skal tages hånd om, 5) Overblik over kommende møde og samtaleemner. Der arbejdes fortsat på videreudvikling af den koordinerede plan bl.a. på baggrund af erfaringerne fra den igangværende it-afprøvning.

3 ERHVERVET HJERNESKADE Voksne borgere mellem 18 og 65 år, med en erhvervet hjerneskade, defineret som en akut skade opstået ved sygdom eller ulykke. Der kan være tale om blodprop i hjernen, hjerneblødning, traume, tumor, infektion m.fl.. Den samlede gruppe af Odense borgere, som årligt vil være omfattet af en erhvervet hjerneskade er ca. 130 borgere. Neuroteamet Neuroteamet er et tværgående team af medarbejdere fra ÆHF og BSF, der har et tæt samarbejde med borger og evt. pårørende for at sikre en koordineret, målrettet og sammenhængende indsats og forløb for borgeren. Borgeren får herved overblik over sit samlede rehabiliteringsforløb i de to forvaltninger samt kendskab til de medarbejdere, der er involveret i deres forløb. Møder i Neuroteamet hver 2. uge på Hjerneskadecenteret på Rismarksvej og på Bo- og rehabiliteringscenteret, Bjerggårdshaven. Borgerens plan Som opsamling på Neuroteammødet udarbejdes borgerens koordinerede plan til dokumentation af den fælles tværgående indsats. Planen giver et let overblik indenfor følgende tre områder: 1) status på beskæftigelse og neurofagligt, 2) borgerens overordnede mål på tværs af de 2 forvaltninger 3) beslutninger fra mødet og hvem er ansvarligt. Fælles it-løsning En fælles it-løsning der indeholder borgerens plan og et overblik over møderne i Neuroteamet.

4 OVERGANG FOR UNGE MED HANDICAP Unge med handicap der overgår fra BUF til ÆHF og/eller BSF. Ændring af indholdet i nuværende samarbejdsform og koordinering Indførelse af en fælles systematik for samarbejdet med den unge og de pårørende. Dette skal afspejles i det koordinerende samarbejde mellem forvaltningerne. Systematisk inddragelse af den unge ca. ved det 16. år og efter behov Den unge og de pårørende inddrages ved det 16. år i et mødefora med repræsentanter fra de dele af forvaltningerne, der har betydning for deres ønsker. I mødet forberedes/aftales muligheder, ansvar og forventninger i et længere perspektiv. Koordinering før og efter overgangen Samarbejdet omkring koordineringen finder sted, uanset hvilken forvaltning den unge er tilknyttet. Den unges ønsker og forventninger skal være kendt både af afgivende og modtagende forvaltning, og der skal sikres størst mulig sammenhæng for den unge fra det 16. år og frem.

5 OVERGANG FOR UNGE MED SOCIALE PROBLEMER Unge mennesker i aldersgruppen år, som har en social sag i Børn- og Ungerådgivningen i BUF, og som forventes fortsat at skulle modtage hjælpeforanstaltninger videre i det sociale system frem mod voksentilværelsen til uddannelse, job og derved egen forsørgelse. Disse unge mennesker overgår således fra BUF til BSF. Ca. 100 borgere overgår årligt. Revideret samarbejdsaftale Samarbejdet mellem BUR og UR baseres på en samarbejdsaftale mellem afdelingerne, hvor overdragelsen af sagerne sker efter endt grundskole enten efter niende eller tiende klasse. Tre udviklingsspor Samarbejdet er i regi af Sammenhængende Borgerforløb yderligere konkretiseret i tre udviklingsspor: Udviklingsspor 1: Målsætninger i borgernes handleplaner skal være tydelige ift. uddannelse, beskæftigelse, bolig og økonomi Udviklingsspor 2: På plejefamilieområdet skal der være et større fokus på at få klargjort borgeren til at flytte ud på eget værelse. Udviklingsspor 3: På døgnområdet skal der være et større fokus på at de unge kan klare sig på eget værelse efter endt ophold. Også her skal det være et stærkt fokus på uddannelse, job, bolig og økonomi. Et større fokus på disse emner tidligere i de unges liv øger chancen for, at de unge kommer i uddannelse eller job i stedet for at få forsørgelsesydelser af kommunen. Et forbedret samarbejde mellem forvaltningerne, forventes tillige på sigt at medføre at den rigtige indsats i endnu højere grad etableres fra start. Det må, forventes at den mere fælles målrettede indsats, kan bidrage til færre udgifter.

6 KIK (KOORDINERET INDSATS KONTANTHJÆLP) Borgere der modtager kontanthjælp (aktivitetsparate) eller er i ressourceforløb i BSF og som modtager et genoptræningsforløb i Team Odense på Træningscenter Hollufgård. Det er ca. 100 borgere årligt. Fremskudt sagsbehandling Der laves fremskudt sagsbehandling så jobrådgiveren kan være fysisk tilstede på træningscentret og dermed øge tilgængeligheden til rådgivning for borgeren og en enkel og ubureaukratisk mulighed for at koordinere forløbet med borgeren på tværs af indsatserne. Øget tilstedeværelse af jobkonsulent, der kan understøtte den virksomhedsrettede indsats Ved et tæt samarbejde mellem rådgiver og terapeut kan det understøttes, at borgeren får nye perspektiver på sin situation og borgeren kan være sikker på, at jobrådgiver, jobkonsulent og fys-/ergoterapeut giver deres bud på, hvad der er godt og muligt for borgeren. Lokaler Den fremskudte jobrådgiver fra BSF er udpeget. På nuværende tidspunkt er der ikke ledige lokaler og samtalerum til at jobrådgiver og jobkonsulents sagsbehandling kan foretages på Hollufgård. Projektets fremdrift afventer derfor beslutning om en evt. ombygning af Hollufgård.