Økonomisk overblik 2016

Transkript

1 Økonomisk overblik 2016 Økonomiafdelingen, 1. september 2015

2 2

3 INDHOLD 1. Hovedresultater Skatter og generelle tilskud Befolkningsudviklingen og demografisk udgiftspres Serviceudgifterne Overførselsudgifterne Effektivisering og besparelser Anlægsudgifter og -indtægter Renter og finansielle poster m.v BILAG 1: Tekniske ændringer til budgetgrundlaget BILAG 2: Investeringsoversigt BILAG 3: Tidsfrister for budgetlægningen

4 1. Hovedresultater Budget 2016 med overslagsårene Det fremgår af bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., at der i årsbudgettet og overslagsårene skal være balance mellem indtægter og udgifter. Det ordinære driftsresultat må ikke være negativt. Det tekniske økonomiske overblik 2016 viser den økonomiske situation af en fremskrivning af udgifter og indtægter baseret på en række beregningstekniske forudsætninger og følgende økonomiske målsætninger, som er vedtaget i byrådet i forbindelse med budget 2015: Driftsresultat på mindst 50 mio. kr. og servicerammen skal være overholdt. Der gennemføres kompenserende besparelser, såfremt servicerammen i det vedtagne budget overskrides i løbet af året. Der gives ikke tillægsbevillinger til serviceudgifter og eventuelle merudgifter i løbet af året skal derfor finansieres via kompenserende besparelser indenfor eget driftsområde. Anlægsudgifter på gennemsnitsligt 63 mio. kr. årligt til investeringer i borgernære serviceområder, slotsprojektet campus, havnen, infrastruktur m.v. Frigivelse af deponerede midler fra forsyningsområdet skal anvendes til finansiering af anlægsinvesteringer og afvikling af gælden. Likviditet på mindst kr. pr. indb. ultimo året svarende til 32,0 mio. kr. Afvikling af gælden frem til 2020, hvor frigivelse af deponerede midler bortfalder. Der er indregnet økonomiske konsekvenser af ny befolkningsprognose for Der er indarbejdet aftale af 3. juli mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016, herunder Nyborg Kommunes andel af omprioriteringsbidrag (1%) 2,368 mia. kr., tilbageførelse til servicerammen 1,9 mia. kr., ekstraordinært finansieringstilskud 3,5 mia. kr., varigt løft af indsatsen på ældreområdet (tidligere ældrepulje 1 mia. kr.) og anlægsniveau på 16,6 mia. kr. Anlægsrammen er forhøjet med 24,055 mio. kr. årligt i i forhold til de økonomiske målsætninger som følge af den forbedrede likviditet i halvårsregnskabet for 2015 og dermed udgangspunktet for budgetlægningen i Indtægtsgrundlaget er beregnet ud fra en indkomstskat på 26,4 procent, kirkeskat 1,14 procent, grundskyld 27,83 promille og dækningsafgift 1,347 promille. Dækningsafgiften afskaffes over en periode fra 2014 til

5 Det tekniske budgetgrundlag viser følgende hovedkonklusioner: Tabel 1: RESULTATOPGØRELSE Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter og generelle tilskud Skatter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionen Købsmoms Driftsudgifter og renter Teknik- og Miljøudvalg Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervs- og Udviklingsudvalg Økonomiudvalg Renter Driftsreserve Effektivisering og besparelser Spareramme til senere udmøntning Økonomisk råderum Pris- og lønfremskrivning Ordinært driftsresultat Anlægsudgifter heraf anlægsreserve Anlægsindtægter Drifts- og anlægsresultat Afdrag på lån Lånoptagelse Finansforskydninger m.v Salg af aktier i DONG Energy A/S Salg af Nyborg Elnet A/S Årets resultat Likviditet, primo Likviditet, ultimo ) Der er indarbejdet aftale af 3. juli mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016, herunder Nyborg Kommunes andel af omprioriteringsbidrag (1%) 2,368 mia. kr., tilbageførelse til servicerammen 1,9 mia. kr., ekstraordinært finansieringstilskud 3,5 mia. kr., varigt løft af indsatsen på ældreområdet (tidligere ældrepulje 1 mia. kr.) og anlægsniveau på 16,6 mia. kr. 2) Nyborgs andel af det ekstraordinære finansieringstilskud udgør 30,660 mio. kr. i ) Nyborg har ikke fået tilskud fra puljen på 600 mio. kr. til omstilling af folkeskolen i ) Tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune udgør 3,504 mio. kr. i ) Den nye overenskomstperiode er treårig og løber fra den 1. april 2015 til den 31. marts Samlet set er KL's pris- og lønskøn nedjusteret med 0,7% i 2015 og 0,2% i 2016 i forhold til tidligere budgetforudsætninger. Nyborg Kommunes generelle tilskud vil blive reduceret svarende til besparelsen i lønudgifterne, som udgør ca. 5,984 mio. kr. i Afdelinger og institutioner har fået lov til at beholde besparelsen i 2015, men vil blive trukket et tilsvarende beløb i budget 2016, hvor besparelsen bliver modregnet i lønfremskrivningen fra 2015 til

6 Driftsresultat Der budgetteres med et årligt overskud på 50,0 mio. kr. i ordinært driftsresultat. Der er på driften indregnet en række tekniske korrektioner og driftsudvidelser som følge af ny lovgivning samt afledte konsekvenser af ledelsesrapportering og enkeltsager til politisk behandling i Effektivisering og besparelser Der budgetteres med en ramme til effektiviseringer og besparelser på 31,170 mio. kr. i 2016, 47,448 mio. kr. i 2017, 67,030 mio. kr. i 2018 og 75,327 mio. kr. i Dette svarer til konkrete projekter og forslag i bruttokatalog til effektivisering og besparelser. Derudover budgetteres med en spareramme til senere udmøntning på 32,091 mio. kr. i 2017, 58,086 mio. kr. i 2018 og 95,440 mio. kr. i 2019 på grund af omprioriteringsbidraget på 1% årligt (se efterfølgende afsnit). Gennemførelsen af effektivisering og besparelser er en forudsætning for det økonomiske råderum i 2016 og realiseringen af de økonomiske målsætninger i budgettet. Omprioriteringsbidrag på 1% årligt Der er i forbindelse med økonomiaftalen for 2016 indarbejdet et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1% om året fra 2016 til Omprioriteringsbidraget udgør 2,368 mia. kr. på landsplan i Dette svarer i Nyborg Kommune til 13,101 mio. kr. i 2016, 26,202 mio. kr. i 2017, 39,303 mio. kr. i 2018 og 52,404 mio. kr. i De årlige omprioriteringsbidrag forudsættes hvert år genudmøntet i de årlige økonomiforhandlinger og finanslovforhandlinger. Det forudsættes, at omprioriteringsbidraget skal omfatte hele den offentlige sektor, idet regeringen klart har tilkendegivet, at den vil prioritere sundhed. Der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Det beløb der tilbageføres udgør 10,512 mio. kr. i Nyborg Kommune i Det er uklart om kommunerne fortsat får lov til at beholde omprioriteringsbidraget i 2017 og fremover eller om provenuet vil blive målrettet konkrete serviceforbedringer i kommunerne eller på sundhedsområdet. Driftsreserve og økonomisk råderum Der budgetteres med et økonomisk råderum på 23,576 mio. kr. i 2016 (engangsbeløb) til finansiering af engangsudgifter på driften i 2016 eller som budgetværn til imødegåelse af fremtidige effektivisering og besparelser, herunder omprioriteringsbidrag til staten på 1%. Derudover er der afsat en årlig driftsreserve på 4,577 mio. kr. til uforudset udgifter i løbet af budgetåret. 6

7 Anlægsudgifter og -indtægter Der budgetteres med anlægsudgifter på 124,660 mio. kr. i 2016, 67,455 mio. kr. i 2017, 62,455 mio. kr. i 2018 og 99,490 mio. kr. i Anlægsindtægterne budgetteres til 8,0 mio. kr. årligt. Investeringsoversigten fremgår af bilag 2. Samlet drifts- og anlægsresultat Det samlede drifts- og anlægsresultat viser et underskud på 66,660 mio. kr. i Lånoptagelse og afdrag på eksisterende lån Der er ikke indregnet yderligere lånoptagelse og samtidig afdrages 33,625 mio. kr. i 2016 på den langfristede gæld, hvilket ligger på niveau med tidligere års afdrag på 33,071 mio. kr. i 2012, 34,080 mio. kr. i 2013, 34,052 mio. kr. i 2014 og 33,625 mio. kr. i Årets resultat (likviditetsændring) Der budgetteres i fremskrivningen med en likviditetstræk på 74,693 mio. kr. i Der er indregnet frigivelse af 1/10 af de deponerede midler fra salget af aktier i DONG Energy A/S og salget af Nyborg Elnet A/S. Likviditet ultimo Der budgetteres med en likviditet på 112,327 mio. kr. ultimo 2016 sammenholdt med en prognosticeret likviditet på 187,020 mio. kr. primo Likviditeten reduceres til 32 mio. kr. i

8 2. Skatter og generelle tilskud Der er i nedenstående tabel foretaget en ajourføring af skønnet for skatter og generelle tilskud i (løbende priser). Tabel 2: SKATTER OG GENERELLE TILSKUD Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter: Kommunal indkomstskat (26,4 procent) - skrå skatteloft Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) Grundskyld (27,83 promille) Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter) Efterreguleringer tidligere år Tilskud og udligning: Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner incl. betinget balancetilskud Efterregulering af tidligere tilskudsår Udligning af selskabsskat Deponerede midler til modregning af energiselskaber Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Tilskud til udlændinge Udgfter (tilsvar) Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Vanskeligt stillet kommune Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Varigt løft af indsatsen på ældreområdet Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilbageført fra omprioriteringsbidrag Omprioriteringsbidrag (1% årligt) Tilskud til refusionsomlægning Udviklingsbidrag til regionen Tilbagebetaling af købsmoms INDTÆGTER I ALT Tabellen viser, at der budgetteres med indtægter på samlet 2.036,270 mio. kr. i 2016 svarende til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dækningsafgifterne afvikles i perioden frem til Tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune udgør 3,504 mio. kr. i Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 30,660 mio.kr. i 2016 (Nyborgs andel af 3,5 mia. kr.). Lånedispensationer på 7,0 mio. kr. i 2016 er ikke indregnet i budgetgrundlaget, herunder merudgifter til renter og afdrag ved eventuel optagelse af nye lån. 8

9 Indkomstskatten Der er udarbejdet ajourført indtægtsprognose for udskrivningsgrundlag og skatteprovenu på baggrund af den ny befolkningsprognose Kommunens skatteprovenu beregnes som 26,4% af det korrigerede udskrivningsgrundlag (1% svarer til 47,709 mio. kr. i 2016). Målt i faste priser reduceres skattegrundlaget som følge af nedgangen i antallet af skatteydere indenfor de forskellige aldersgrupper, jf. nedenstående figur. Figur 1: Udviklingen i antal skatteydere Figuren viser, at antallet af skatteydere reduceres fra personer i 2015 til personer i 2027 svarende til en nedgang på 558 personer i perioden. Ordningen med kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft betyder for 2016, at kommuner bliver omfattet af ordningen, hvis følgende to betingelser er opfyldt: a) Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og b) kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87. En eventuel medfinansiering vil indgå ved midtvejsreguleringen. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten opgjort af SKAT. 9

10 Selskabsskatter Indtægterne fra selskabsskatter udgør 16,705 mio. kr. for Nyborg i Hertil kommer yderligere indtægter på 9,456 mio. kr. fra landsudligningen af selskabsskatter. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50% af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50% af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50% af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Landsudligningen Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Landsudligningen udgør 409,068 mio. kr. for Nyborg i Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58% af kommunens strukturelle overskud. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Automatisk udligningstilskud til ugunstigt stillede kommuner Ordningen indebærer, at der automatisk ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Det automatiske udligningstilskud til ugunstigt stillede kommuner udgør 71,352 mio. kr. for Nyborg i

11 Overudligning Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92% af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92% af et ekstra skatteprovenu i udligning. Statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Der er endvidere mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan beslutte, at en del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres andel af det samlede beskatningsgrundlag. Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede statstilskud for kommunerne set under ét er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende: Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer. Regulering for den forventede pris- og lønudvikling. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien). Endvidere kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Statstilskuddet udgør 41,508 mio. kr. for Nyborg i 2016, heraf 16,596 mio. kr. (drift) i betinget balancetilskud som kun udbetales til kommunen hvis økonomiaftalen samlet set er overholdt. 11

12 Særlige tilskud Kommunen får en række særlige tilskud ud over det almindelige statstilskud og landsudligningen. Tabel 3: Særlige tilskud Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Vanskeligt stillet kommune Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Varigt løft af indsatsen på ældreområdet Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilbageført fra omprioriteringsbidrag Omprioriteringsbidrag (1% årligt) I alt Tabellen viser, at Nyborg Kommune får særlige tilskud på 55,781 mio. kr. i Tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune udgør 3,504 mio. kr. i Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 30,660 mio.kr. i 2016 (Nyborgs andel af 3,5 mia. kr.). Omprioriteringsbidraget udgør 13,101 mio. kr. i 2016, hvoraf 10,512 mio. kr. tilbageføres til Nyborg Kommune i Det er uklart om Nyborg Kommune vil få tilbageført midler fra omprioriteringsbidraget i Nyborg har ikke fået tilskud fra puljen på 600 mio. kr. til omstilling af folkeskolen i Der er indregnet kompensation for nedsættelse og afvikling af dækningsafgiften i periode svarende til 75% det første år, 50% i år 2 og år 3 samt 25% i år 4. Udviklingsbidrag til regionerne Grundbidrag til regionen på udviklingsområdet udgør 4,059 mio. kr. i Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige Kommunerne har fra 2010 overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Baggrunden for beskæftigelsestilskudsordningen var et ønske om at etablere et finansieringssystem, som på den ene side giver kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job og på den anden side understøtter den økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der er relativt tæt forbundet med udviklingen i ledigheden. Selve beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. 12

13 Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Beskæftigelsestilskuddet for Nyborg Kommune er reduceret fra 78,204 mio. kr. i 2015 til 72,084 mio. kr. i 2016 svarende til en reduktion på 6,120 mio. kr. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret. Det er forudsat, at der i Nyborg Kommune vælges statsgaranti for udskrivningsgrundlaget vedrørende skatter og generelle tilskud i

14 3. Befolkningsudviklingen og demografisk udgiftspres Befolkningsudviklingen i Nyborg Kommune har været faldende siden 1. januar 2009, men er steget med 259 personer i Der er udarbejdet ny befolkningsprognose for perioden på baggrund af de ændrede forudsætninger i fremskrivningen. Tabel 4: Befolkning Ændring pr. 1. januar årige I alt Årlig vækst Andel år 49% 49% 49% 48% 48% Andel 65+ år 22% 23% 23% 24% 24% Andel 0-16 år 19% 19% 18% 18% 18% Kilde: Befolkningsprognose incl. lokalt boligprogram. Tabellen viser, at befolkningen forventes reduceret fra pr. 1. januar 2015 til pr. 1. januar 2019, dvs. en reduktion med 441personer i perioden. Andelen af årige og 0-16 årige er faldende, mens andelen af 65+ årige er stigende. Tabel 5: Nyborg Kommune Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Korrektioner Befolkningen ultimo Ændring i året Tabellen viser, at nedgangen i befolkningen i de senere år både skyldes flere døde end der bliver født samt flere fraflyttere end tilflyttere. Denne udvikling er vendt i 2014, hvor der har været en nettotilflytning på 170 personer og en nettoindvandring på 186 personer. 14

15 Indbyggere Budget 2016 med overslagsårene Nedenstående figur viser udviklingen i den ny befolkningsprognose for budget 2016 sammenholdt med den tidligere befolkningsprognose i budget Figur 2: Ændring i befolkningsprognose Prognose 2016 Prognose 2015 Det fremgår af figuren, at den prognosticerede udvikling i befolkningen ligger på et højere niveau i den ny prognose svarende til 493 personer i 2016, 492 personer i 2017, 468 personer i 2018 og 442 personer i Ændringen er specificeret på aldersgrupper i nedenstående tabel. Tabel 6: Ændring årige årige I alt Selv om den ny befolkningsprognose i budget 2016 er forbedret i forhold til prognosen i budget 2015 er der fortsat tale om en faldende befolkningstendens. Der er dog stor usikkerhed vedrørende tilflytning og udviklingen i antallet af flygtninge og familiesammenførte i de kommende år. Stigningen i befolkningen har forbedret indtægtsgrundlaget i 2016 med ca. 20 mio. kr., men omvendt er der afledte merudgifter på ca. 5 mio. kr. til serviceudgifter. Den samlede nettovirkning af den ny befolkningsprognose svarer derfor til en forbedring af økonomien med ca. 15 mio. kr. i

16 4. Serviceudgifterne Der er i forhold til det oprindelige budgetgrundlag for 2016 indarbejdet en række tillægsbevillinger og rammekorrektioner vedrørende serviceudgifterne. Tabel 7: Ændring til serviceudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Demografi, dagtilbud Demografi, skoler og SFO Campus, driftstilskud 10-klasseundervisning (5/12 i 2016) Demografi, sygehuse og sygesikring Demografi, specialiseret amb. genoptræning Demofrafi, vederlagsfri fysioterapi Demografi, hospice Demografi, tandplejen Demografi, sundhedsplejen Demografi, træningsafdelingen Demografi, hjemmeplejen Demografi, sygeplejen Varigt løft af indsatsen på ældreområdet (tidligere ældrepulje) Rehabilitering og demens (ledelsesrapportering 2015) Privat leverandør til respiratorborger (ledelsesrapportering 2015) Elevuddannelser på ældreområdet Vikarudgifter til enkelmandsprojekt i Øksendrup Konsulent til arbejdet med Sverigesmodellen Aflevering til statens arkiver (engangsudgift i 2019) Tjenestemandspensioner (ledelsesrapportering 2015) Afregningssats for tjenestemandsforsikringer IT-investeringer m.v. til monopolbrud Indtægter fra salg af KMD-ejendomme i KOMBIT Mindreudgifter til kollektiv trafik Udbud af kørsel til genoptræning og læge I alt Tabellen viser, at der vedrørende serviceudgifterne er indarbejdet merudgifter på 22,045 mio. kr. i 2016, 23,379 mio. kr. i 2017, 22,831 mio. kr. i 2018 og 27,289 mio. kr. i Demografi og aktivitetsbaseret ressourcetildeling Der er indarbejdet konsekvenser af ny befolkningsprognose og aktivitetsbaserede ændringer i ressourcetildelingsmodeller. Driftstilskud 10. klasseundervisning Som led i etablering af campus ved Nyborg Gymnasium har Nyborg Kommune og Nyborg Gymnasium indgået en driftsoverenskomst vedrørende 10. klasseundervisning, som Nyborg Kommune fra 1. august 016 henlægger til Nyborg Gymnasium. Det beløb pr. årselev, der er afsat i Nyborg Kommunes budget, dækker udelukkende undervisningen. I forhold til dette beløb bliver der en merudgift ved at henlægge 10. klasseundervisningen til Nyborg Gymnasium. Ved 120 årselever vil den årlige merudgift beløbe sig til 2,674 mio. kr. (5/12 i 2016). 16

17 Varigt løft af indsatsen på ældreområdet (tidligere ældrepulje) Der er indarbejdet en permanent rammeudvidelse på 7,0 mio. kr. vedrørende et varigt løft af indsatsen på ældreområdet. Der blev i forbindelse med finansloven for 2014 afsat ekstra 1 mia. kr. til et løft af ældreområdet i kommunerne. De ekstra midler har i 2014 og 2015 været udmøntet til kommunerne fra en særlig ansøgningspulje. Denne pulje er fra 2016 omlagt til et generelt bloktilskud, så kommunerne selv har mulighed for prioritering af midlerne. De ekstra midler til ældreområdet på 7,0 mio. kr. i Nyborg Kommune har hidtil været udmøntet som engangsbevillinger til konkrete projekter i 2014 og 2015 indenfor Ældreudvalget på baggrund af ansøgninger til ministeriet. Beløb i kr. Fysioterapi på Rehabiliteringscentret 771 Ekstra rengøring 2x2 timer årligt 778 Tid til omsorg 271 Udvidet rengøring (15 min. ekstra rengøring) Klargøring af den kolde mad - 22 småtspisende (visiteret) 741 Gåtur på 60 min. hver 2. uge eller 30 min. hver uge (visiteret) 954 Aflastningsbolig på Egevang og Rosengården 551 Øget normering på sygeplejen 438 Mere aktivitet på plejecentre 128 Demensindsats - styrket marte meo indsats på Rehabiliteringscenteret 444 I alt Ældreudvalget skal senere drøftet om ovennævnte projekter skal videreføres i 2016 og fremover eller der skal ske ændringer. Rehabilitering og demens Der er indregnet merudgifter på 2,115 mio. kr. vedrørende Rehabiliteringscenteret, jf. ledelsesrapportering pr. marts Rehabiliteringscenteret beskriver, at de ud fra aktuelle budgetter ikke vil kunne nå målene for rehabiliteringen, eller varetage pasning af de borgere der er i demensenheden med særlig svær demensadfærd uden voldsindberetninger med deraf følgende sygefravær. På nuværende tidspunkt er der opnormeret i demensenheden der drager omsorg for demente borgere med en ofte aggressiv og udadreagerende adfærd, og det har betydet et fald i voldsind-beretninger samt fald i sygefravær og bedre arbejdsmiljø. Rehabiliteringscenteret har på baggrund heraf søgt om tillægsbevilling på 2,115 mio. kr. for at kunne varetage pasningen af det nuværende antal borgerne på en forsvarlig måde, der opfylder kvalitetsstandarderne, og samtidig give de ansatte acceptable forhold. 17

18 Private leverandører Der er indregnet merudgifter på 2,158 mio. kr. vedrørende private leverandører til en respiratorpatient, som på baggrund af lægelig vurdering er tildelt et respirator og hjælperhold 24 timer i døgnet i eget hjem. Der arbejdes på, at der fremadrettet kan laves en aftale om refusion med Region Syddanmark, jf. ledelsesrapportering pr. 31. marts Elevuddannelser på ældreområdet Der prognosticeres merudgifter på 4,576 mio. kr. til elevuddannelse på ældreområdet som følge af finansieringsomlægning af elevuddannelserne og elevuddannelsesreformen (EUD-reformen), som træder i kraft med virkning pr. 1. august Dette skal samtidig ses i lyset af en tidligere finansieringsomlægning af elevuddannelserne således at refusions- og bonusordninger er blevet målrettet til elever under 25 år ved uddannelsesstart. Elevuddannelsesreformen indebærer bl.a., at de 7 ugers skoleundervisning for SSHelever bliver konverteret til 7 ugers praktik. Kommunen vil i denne periode ikke modtage refusion, hvilket betyder samme lønudgif, men nedsat refusion for SSHelever svarende kr. pr. ordinær SSH elev og kr. pr. voksen SSH-elev. Der skal laves en ny aftale vedrørende dimensionering på elevområdet gældende fra Nyborg Kommune givet forhåndstilkendegivelse om en samlet forventet nedgang på 13 elever svarende til 35% færre SSH-elever, men 50% flere SSAelever. Samtidigt med en forventet nedgang i antallet af elever skærpes optagelseskravene således at frafaldet forventes reduceret til 0%, hvor der tidligere var regnet med et frafald på 20%. Dette vil alt andet lige betyde en merudgift. Samlet prognosticseres et merforbrug på 4,576 mio. kr. som følge af finansieringsomlægningen og elevuddannelsesreformen, herunder konvertering af 7 ugers skoleundervisning for SSH-elever til 7 ugers praktik, ændret dimensionering og ansættelse af voksenelever. Der er i beregningerne forudsat 0% frafald, 20% SSHvoksenelever, 80% SSA-voksenelever. Dimensioneringsaftale og fordelingsnøgle mellem kommunerne forventes drøftet på KKR-møde i Region Syddanmark 10. september Enkeltmandsprojekt Øksendrup I forbindelse med gennemgang af normeringen på enkeltmandsprojektet i Øksendrup er det konstateret at forudsætningerne ved oprettelsen af tilbuddet er ændret. For at tilbuddet skal kunne eksistere som enkeltmandsprojekt er det nødvendigt at tilføre 1,3 mio. kr. til afholdelse af vikarudgifter ved afvikling af ferie, feriefridage, sygedage m.m. for det fastansatte personale, jf. ledelsesrapportering pr. 31. marts

19 Konsulent til arbejdet med Sverigesmodellen Der afsættes årligt 0,450 mio. kr. til finansiering af konsulent til arbejdet med Sverigesmodellen, herunder projektledelse verørende nedsatte arbejdsgrupper og sikre koordinering i forbindelse med implementeringen af Sverigesmodellen i skoler, SFO, daginstitutioner, sundhedsområdet og socialområdet. Det vil således være konsulentens primære opgave at sikre en øget tværfaglighed gennem arbejdet med Sverigesmodellen. I Sverige har man gennem flere år arbejdet ud fra tankegangen om, at alle børn har ret til at leve så almindeligt og normalt et liv som muligt. Det betyder, at flest mulige børn skal have en opvækst i deres nærmiljø. Dette indebærer en højere grad af forebyggende indsatser og en tættere opfølgning fra socialrådgiverne. Social- og Familieudvalget var sammen med embedsmænd fra henholdsvis Skoleafdelingen, Børneafdelingen, Sundhedsafdelingen og Socialafdelingen på studietur til Borås i Sverige i januar Der blev på byrådsseminaret den 29. april 2015 orienteret om tankerne i Sverigesmodellen. Aflevering til statens arkiver (engangsudgift i 2019) Der er afsat et engangsbeløb på 0,570 mio. kr. i 2019 til aftale vedrørende aflevering til statens arkiver. Tjenestemandspensioner Der er mindreudgifter på 2,0 mio. kr. vedrørende tjenestemandspensioner. Afregningssats for tjenestemandsforsikringer Der er merudgifter på 1,0 mio. kr. til tjenestemandsforsikringer i Sampension på grund af en stigning i afregningssatsen, som forøges fra 39,39% i 2015 til 46,40% i 2016 af den pensionsgivende løn. Ved at benytte denne afregningssats opnås et styrket økonomisk grundlag for fremtidig regulering af forsikringerne. IT-investeringer m.v. til monopolbrud KL s bestyrelse har besluttet at indtægter på ca. 1,2 mia. kr. fra salg af KMDejendomme skal anvendes til de store investeringer og implementeringsudgifter m.v. i forbindelse med monopolbrud og fælles rammearkitektur på det kommunale ITområde. Halvdelen af provenuet forbliver i KOMBIT, hvorimod den anden halvdel udbetales til kommunerne med henblik på at understøtte kommunernes lokale investerings- og implementeringsopgaver, herunder udvikling af snitflader til andre IT-systemer. Nyborg Kommune deltager som pilotkommune på monopolbrudsprojekterne på SAPA og KY, der skal erstatte henholdsvis KMD Sag og KMD Aktiv. Som pilotkommune vil Nyborg Kommune blive inddraget i udvikling, test og kvalitetssikring af drejebøger, undervisningsmaterialer, værktøjer m.m., der skal understøtte de øvrige kommunernes implementering. Herudover vil Nyborg Kommune blive pilot på ibrugtagningen af den fælleskommunale infrastruktur. Implementeringen af SAPA og KY vil tidligst ske medio 2016, men der vil inden da forestå en del forberedende arbejde i forhold til at sikre integration mellem fagsystemer og opkobling til den fælleskommunale rammearkitektur. 19

20 Nye regler for opkrævning af gebyr til byggesagsbehandling Der er mindreindtægter på ca. 0,470 mio. kr. årligt i forhold til det afsatte budget på 0,870 mio. kr. Der er pr. 1. januar 2015 indført nye regler for opkrævning af gebyr til byggesagsbehandling. De godkendte gebyrer for 2015 vil give en mindre indtægt i forhold til tidligere år, da alle erhvervsbyggerier er gjort gebyrfrie, og at der alene kan opkræves gebyr for sager omfattet af byggeloven. Sager omfattet af planloven vil fremover også være gebyrfri. Mindreudgifter til kollektiv trafik Der er årlige mindreudgifter på 0,7 mio. kr. vedrørende afregning til Fynbus for kollektiv trafik. Udbud af kørsel til genoptræning og læge Der forventes mindreudgifter på 0,375 mio. kr. i 2017, 0,5 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2019 vedrørende udbud af kørsel til genoptræning og læge. Befordring til genoptræning og læge foregår via Fynsbus i dag. Det forventes at der vil kunne spares årligt 0,5 mio. kr. ved at hjemtage kørslerne til genoptræning og læge. Dette indebærer, at der skal laves lokalt udbud, hvor Taxa og andre lokale vognmænd for mulighed for at byde på opgaven. Nye aftaler forventes at kunne implementeres med virkning pr. 1. april

21 5. Overførselsudgifterne Der er i overførelsesudgifterne indarbejdet nyt skøn for overførelsesudgifterne vedrørende økonomiaftalen for 2016, herunder konsekvenser af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. En del af overførelsesudgifterne er omfattet af budgetgarantien, der indebærer, at kommunerne skal tilbagebetale et overskud og får dækket et underskud i efterfølgende år, hvis aktivitets- og ledighedsudviklingen bliver anderledes end forudsat i økonomiaftalen. Tabel 8: Ændring til overførelsesudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Beskæftigelsestilskud forsikrede ledige ( mio. kr.) Refusionsomlægning (Lovforslag L171) Udvikling i overførelsesindkomster (økonomiaftalen) Flere sagsbehandlere til flygtningeområdet (konto 6) I alt Tabellen viser, at overførelsesudgifterne forøges med 19,556 mio. kr. i 2016, 20,970 mio. kr. i 2017, 29,515 mio. kr. i 2018 og 39,220 mio. kr. i Skønnet for udviklingen i overførelsesudgifterne er beregnet svarende til landsudviklingen med udgangspunkt i det faktiske udgiftsniveau i Nyborg Kommune i regnskab Beskæftigelsestilskuddet til forsikrede ledige Beskæftigelsestilskuddet for Nyborg Kommune er reduceret fra 78,204 mio. kr. i 2015 til 72,084 mio. kr. i 2016 svarende til en reduktion på 6,120 mio. kr. Flere sagsbehandlere til flygtningeområdet Økonomiudvalget har 16. februar 2015 behandlet sag vedrørende flere sagsbehandlere i Jobcenter og Socialafdelingen til et øget antal flygtninge. Det fremgår af beslutningen i udvalget, at der tildeles 1,560 mio. kr. i 2015 til ansættelse af flere sagsbehandlere, men at Jobcenter og Socialafdelingen tilpasser budget 2016 og fremover ved en nedgang i tilstrømningen af flygtninge og familiesammenførte. Refusionsomlægning af beskæftigelsesindsatsen Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 18. juni 2014 indgået forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Der gennemføres med virkning fra 1. januar 2016 en refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Omlægningen skal gennemføres samtidig med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imødegår de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følger af refusionsomlægningen. Der er fremsat lovforslag L171 den 25. marts 2015 vedrørende tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, herunder de konkrete elementer i en refusionsomlægning samt håndteringen af de byrdefordelingsmæssige forskydninger ved tilpasninger i det kommunale tilskud- og udligningssystem. 21

22 Der er enighed om at gennemføre en refusionsomlægning, der indebærer, at: Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge og 20 pct. fra efter uge 52. Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år. Borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 1. januar 2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli Dog ikke personer, som allerede er tilkendt førtidspension eller fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for indgåelsen af aftale om forlig om en ny beskæftigelsesindsats. Disse personer vil fortsætte på de eksisterende refusionssatser frem til en eventuel revisitering. Det etableres et særskilt tilskud til kommunerne for at understøtte fortsat oprettelse af fleksjob pr. 1. januar 2016, og reglen om mellemkommunal refusion skærpes fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægning. Refusionssystemet skal fortsat understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og overgang til beskæftigelse, herunder for mere udsatte grupper, efter refusionsomlægningens ikrafttrædelse. En eventuelt uhensigtsmæssig udvikling kan tages op i forligskredsen med henblik på eventuelt supplerende initiativer. Refusionsomlægningen indebærer en omfattende administrativ omlægning af det nuværende system. Det vil bl.a. være kompliceret og tidskrævende at udvikle den fornødne IT-understøttelse. Den konkrete understøttelse og implementering vil derfor blive drøftet med KL. Aftalekredsen vil på et senere tidspunkt få en status for den præcise indfasning af refusionsomlægningen blandt andet med afsæt i drøftelserne med KL. Der er enighed om, at aftalepartierne efter lovforslagenes vedtagelse regelmæssigt orienteres om aftalens gennemførelse, herunder om arbejdet i Finansieringsudvalget, IT-understøttelse mv. Det fremgår af lovforslag L171, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet at de økonomiske konsekvenser for Nyborg Kommune af refusionsomlægningen skønnes at udgøre -5,245 mio. kr. i 2016 og -7,535 mio. kr. i 2017, hvor der er korrigeret for initial tilpasning. 22

23 6. Effektivisering og besparelser Der blev i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 indarbejdet en ramme til effektivisering og besparelser i som er en forudsætning for at kunne overholde servicerammen samt finansiere de kommende års anlægsinvesteringer og afdrag på lån. På baggrund heraf er der arbejdet særskilt bruttokatalog med forslag til udmøntning af rammen til effektiviseringer og besparelser i økonomisk overblik. Bruttokataloget vil indgå som en del af det samlede budgetmateriale til 1. behandling af budget 2016, som udsendes i høring i september Borgere, brugerbestyrelser og fagudvalg er løbende blevet inddraget undervejs i processen med at finde nye idéer og spareforslag indenfor de enkelte fagområder. Fagudvalgene har haft mulighed for at komme med egne forslag og idéer. Desuden har der været afholdt et borgermøde om emnet mandag 16. marts I oplægget til borgermødet var beskrevet nedenstående udfordringer for Nyborg Kommune: Øget konkurrence om vækst med andre kommuner. Fraflytning til de større byer med uddannelser og arbejdspladser. Faldende børnetal i dagtilbud og skoler. Stigende ældrebefolkning og færre i den erhvervsaktive alder. Stigende antal flygtninge og familiesammenførte. Lavt uddannelsesniveau og stort frafald på ungdomsuddannelser. Få private arbejdspladser og lav beskæftigelse. Lav sundhedstilstand blandt borgere i kommunen. Få store og mellemstore virksomheder. Mange virksomheder vælger at placere sig tættere på Jylland. Takst på Storebæltsbroen er en barriere for vækst og bosætning i Nyborg. Faldende skatteindtægter og stramme udgiftsrammer for den offentlige sektor. Manglende indtægter fra salg af grunde og bygninger. Stigende overførselsudgifter og stor andel på offentlig forsørgelse. Stigende udgifter til det specialiserede socialområde (udsatte og handicappede). Stigende udgifter til pleje og omsorg af ældre. Stigende udgifter til sygehuse og praksissektoren. Mange brugere i specialiserede tilbud. Flere vælger private tilbud i stedet for offentlige tilbud (skoler, dagtilbud, ældre). 23

24 Nyborg Kommune været meget bevidst om disse udfordringer og ændrede rammevilkår og har derfor allerede arbejdet med en lang række initiativer for at imødegå udfordringerne: Økonomisk strategi og målsætninger med samlet økonomi i balance. Strategiplan for vækst og beskæftigelse (fx tiltrække nye virksomheder, flere arbejdspladser, kvalificeret arbejdsstyrke og højtmotiverede ledige). Store investeringer i renovering af bygninger m.v. Tilpasning af kapacitet til efterspørgsel indenfor dagtilbud, skoler, ældreområdet. Højt serviceniveau på kerneområder sammenlignet med andre kommuner. Effektiv organisationsstruktur. Engagerede og omstillingsparate ledere og medarbejdere. Aktivt medborgerskab. Havneudvikling og nye boligområder i Nyborg. Renovering og udvikling af lystbådehavnen. Nyt idrætscenter og atletikstation ved Storebæltsvej. Ørbæk Midtpunkt og Ullerslev Kultur- og Fritidscenter. Styrket lokal indsats for turisme- og erhvervsservice. Campusmiljø med samling af ungdomsuddannelser ved gymnasiet. Bedre udnyttelse af den geografiske placering. Markedsføring af Nyborg Kommune og tiltrække flere borgere. Kinasatsning og internationale samarbejder. Renovering og udvikling af potentiale omkring Slottet. Hvad skal Nyborg være kendt for "udvikling af et brand". Øget konkurrenceudsættelse og udlicitering af opgaver. Fælleskommunale samarbejder (fx Udvikling Fyn, Film Fyn, Beredskab). Der er som opfølgning på borgermødet udarbejdet et idékatalog, som kan ses på kommunens hjemmeside. Med hensyn til inddragelse af brugerbestyrelser har der på hvert fagområde været afholdt et fælles møde for områdets bestyrelsesmedlemmer, institutionsledere, FTR, bruger- og pårørenderåd eller andre relevante brugere på området. På møderne har der været oplæg med udgangspunkt i de nævnte udfordringer og i de initiativer, der allerede er taget i den forbindelse. Møderne er desuden tilrettelagt som en proces, hvor ideer og forslag til effektiviseringer og besparelser mv. kan udtænkes og drøftes. Der har i foråret 2015 været gennemført et innovationsforløb, hvor medarbejderne i Nyborg Kommune har bidraget med idéer og forslag til nye måder at arbejde på, herunder effektiviseringer. Forslag og ídéer fra fagudvalg, hovedudvalget, borgermøde, brugerbestyrelse og innovationsprojektet har indgået som grundlag for udarbejdelse af det administrative bruttokatalog til effektiviseringer og beparelser i

25 7. Anlægsudgifter og -indtægter ANLÆGSUDGIFTER Der budgetteres med anlægsudgifter på 124,660 mio. kr. i 2016, 67,455 mio. kr. i 2017, 62,455 mio. kr. i 2018 og 99,490 mio. kr. i Tabel 9: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byggemodning, natur og miljø Pulje til byggemodning og byudvikling Byggemodningsaftale NFS Landsbyforskønnelse Pulje til natur og miljø Pulje til nedrivning af faldefærdige huse m.v Veje og infrastruktur Parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet NFS-investeringsplan (afledte udgifter) Pulje til gadelys Pulje til cykelstier og trafiksikkerhed m.v Pulje til bolværker og havneudvikling m.v Skoler og dagtilbud Pulje til folkeskoler Pulje til daginstitutioner Pulje til legepladser og udenomsarealer Idræt og kultur Pulje til idrætsfaciliteter og kultur Renovering af tag på Mads Lerches gård Social, sundhed og ældre Ombygning Vindinge Plejecenter (grundkapital 10%) Leje af servicearealer i Vindinge Plejecenter (deponering) Nyt bofællesskab i Jagtenborg (grundkapital 10%) Investeringer i Sverigesmodellen Køb af Højvangen Bygningsvedligeholdelse Pulje til bygningsvedligeholdelse Pulje til administrationsbygninger Facaderenovering og torvet i Nyborg (fondsansøgning) Fællesudgifter og reserver m.v Energibesparende investeringer Investeringspulje til effektiviseringer m.v Campus, anlægstilskud Campus, parkerings- og trafikforhold m.v Slotsprojekt og torvet Tværgående projekter og køb af lejede bygninger m.v Anlægsreserve I alt Pulje til byggemodning og byudvikling Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til byggemodning og byudvikling, herunder forskønnelse af centerbyer i Ørbæk og Ullerslev. Eksempelvis opfølgning på projekt mellemby. 25

26 7.2 Byggemodningsaftale NFS Nyborg Kommune har 17. januar 2012 indgået aftale med NFS A/S vedrørende afregning af tilslutningsbidrag til regn- og spildevand og byggemodningsbidrag over en 10-årig periode. Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 2,5 mio. kr. i 2016, 2,5 mio. kr. i 2017, 2,5 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til afregning til NFS A/S. 7.3 Landsbyforskønnelse Der er under Erhvervs- og Udviklingsudvalget afsat en årlig pulje på 0,6 mio. kr. til landsbyforskønnelse og julebelysning i landsbyer m.v. 7.4 Pulje til natur og miljø Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 1,0 mio. kr. til større investeringer vedrørende natur og miljø, herunder kystbeskyttelse, offentlige toiletter, naturbevaring m.v. Puljen kan anvendes til realisering af strategi for omlægning af Nyborg til en grøn kommune. 7.5 Pulje til nedrivning af faldefærdige huse m.v. (statslig medfinansiering) Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat engangsbeløb på 0,8 mio. kr. i 2015 til nedrivning af faldefærdige huse m.v. med statslig medfinansiering. Der er ikke afsat midler af i Parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 5,0 mio. kr. i 2016 og 5,0 mio. kr. i 2017 til etablering af flere parkeringspladser m.v. i Nyborg som følge af projekt om Slottet. 7.7 NFS-investeringsplan Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 0,8 mio. kr. i hvert af årene til afledte kommunale udgifter i forbindelse med NFS-investeringsplan. Udgifterne vedrører blandt andet nye vejbrønde og stikledninger. 7.8 Pulje til gadelys Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 1,0 mio. kr. til renovering og vedligeholdelse af gadelys. 7.9 Pulje til cykelstier og trafiksikkerhed m.v. Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en pulje på 2,5 mio. kr. i hvert af årene til etablering af cykelstier og trafiksikkerhedsprojekter m.v Pulje til bolværker og havneudvikling m.v. Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 7,0 mio. kr. i hvert af årene til renovering af bolværker og havneudvikling. Puljen vil også kunne anvendes til etablering af en autocamper plads ved havnen Pulje til folkeskoler Der er under Skole- og Dagtilbudsudvalget afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til renovering og modernisering af folkeskoler, herunder tilhørende gymnastiksale, udendørs idrætsarealer m.v. 26