Administrationens 2. budgetvurdering

Transkript

1 Administrationens 2. budgetvurdering

2 Administrationens 2. budgetvurdering August 2018 Administrationens 2. budgetvurdering Formålet med administrationens 2. budgetvurdering er at give Byrådet et grundlag for de forestående politiske forhandlinger for budget Budgetvurderingen giver samtidig anbefalinger til handlemuligheder. Budgetvurderingen kan for det politiske overblik læses selvstændigt, men understøttes af de øvrige dokumenter i budgetmaterialet. Det gælder eksempelvis notat om indtægtsprognose, oversigt over anlægsprojekter mv. Bagerst i budgetvurderingen er en ordforklaring til de ord der i budgetvurderingen markeres med en lille stjerne (*) første gang, ordet anvendes. Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning De nationale rammer De lokale rammer Serviceramme og serviceudgifter Anlæg Likviditet Gæld Usikkerheder Handlemuligheder indenfor budgettet Anbefalinger Den videre proces Bilag 1 Administrationens forslag til finansiering af tilstandsvurderinger Ordforklaring (alfabetisk rækkefølge)

3 Indledning og sammenfatning På budgetseminariet i april 2018 besluttede Byrådet, at der i den videre budgetproces skal arbejdes ud fra: Et uændret niveau for driftsbudgettet (serviceudgifter*) dvs. at merudgifter på driften skal finansieres via en omprioritering indenfor driftsbudgettet At der ikke igangsættes yderligere anlægsprojekter, der skal rummes inden for den nuværende administrative anlægskapacitet At der skal udarbejdes et budgetkatalog med mulighed for budgetreduktioner svarende til ca. 3 pct. af driftsbudgettet Siden har Byrådet i maj 2018 vedtaget et politisk arbejdsgrundlag for med pejlemærker, der sætter en retning for de budgetmæssige prioriteringer for budgetperioden. De 8 pejlemærker: 1. Det er sejt at være dygtig 2. Livskvalitet i hverdagen 3. Du kan mere, end du tror 4. Bygninger og byrum skaber liv 5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd 6. Det skal være nemt og sikkert at komme frem 7. Oplevelse og erhverv som udviklingsmotor 8. Bæredygtighed og miljø vejen frem Der foreligger nu tilstandsvurderinger af kommunens veje og bygninger. Tilstandsvurderingerne viser, at der er et mindre efterslæb til veje opgjort til 1,6 mio. kr. årligt og 1,5 mio. kr. i engangsinvesteringer, og et efterslæb til kommunens bygninger opgjort til 9,3 mio. kr. årligt. Den 7. juni 2018 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for Efter indarbejdelse af virkningerne af økonomiaftalen* i kommunens budget, og hvis de lokale udfordringer indarbejdes fuldt ud, er der en ubalance i budgettet over budgetperioden på 188,8 mio. kr. Med afsæt i sidste års budget er der i administrationens oplæg til budget indregnet et væsentligt kassetræk i budgetperioden og administrationens anbefaling er derfor, at der findes modgående finansiering på driften på 130 mio. kr. over budgetperioden. Hermed overholdes servicerammen* i de første 2 år. Tabel 0 Resultat inkl. korrektioner, udfordringer og anbefalinger Mio. kr I alt Vedtaget budget inkl. tillægsbevillinger 74,2-1,8 19,6 37,3 129,3 Nyt basisbudget Vedtaget budget inkl. tillægsbevillinger 58,8-17,6 27,6 32,1 100,9 og økonomiaftale Nyt basisbudget inkl. demografi, tekniske korrektioner og udfordringer 79,9 6,2 49,9 52,8 188,8 Resultat inkl. administrationens anbefalinger 54,9 1,2 19,9 12,8 88,8 Vedtaget kassetræk i budget ,0-0,4 21,0 0,0 90,6 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning Note: Stigning i det sidste budgetår 2022 skyldes stigning i demografi. 3

4 Ubalancen i basisbudgettet vil i de første 2 budgetår i princippet kunne finansieres via et kassetræk. Dette er dog ikke muligt i forhold til servicerammen*, hvor driftsbudgettet skal reduceres med hhv. 22 og 25 mio. kr. i 2019 og hvis servicerammen skal overholdes. Ubalancen i de sidste 2 budgetår er tilknyttet en række usikkerheder, ikke mindst i forhold til den reduktion som sker i Fredensborg Kommunes tilskud og udligning på baggrund af opdatering af uddannelsesstatistikken med 22,7 mio. kr. årligt i hhv og Med administrationens anbefalinger vil kommunens gennemsnitlige likviditet gå fra 308 mio. kr. til 254 mio. kr. over budgetperioden og gælden afdrages fortsat som planlagt. Med baggrund i en samlet vurdering har administrationen følgende anbefalinger til budgetlægningen for : 1. At Byrådet finder 25 mio. kr. i varige driftsbesparelser og effektiviseringer fra Budgetkataloget giver mulighed for at der kan findes finansiering hertil. 2. At Byrådet beslutter yderligere driftsbesparelser på 15 mio. kr. årligt fra 2021, og at disse udmøntes i forbindelse med vedtagelsen af budget At demografireguleringen* og de tekniske korrektioner af nettorentebudgettet og tjenestemandspensioner indarbejdes i budgettet. 4. At Byrådet drøfter niveauet for og håndteringen af de fremlagte udfordringer på de specialiserede socialområder, herunder mulighed for at reducere disse udgifter (kvalitetsstandarderne) og dermed kravet til besparelser på øvrige områder. 5. At Byrådet indarbejder merudgifterne på hjælpemiddelområdet, og at hjælpemiddelområdet fremadrettet medtages i demografireguleringen. 6. At det afklares, om der skal tilvejebringes et yderligere råderum for budgetforhandlingerne for og finansieringen heraf. 7. At budgetterne til øget vedligeholdelse af kommunens veje og bygninger finansieres jf. administrationens model At budgetreserverne på drift og anlæg fortsat budgetlægges til hhv. 15 og 5 mio. kr. i alle årene. 9. At Byrådet drøfter materialet vedrørende boligudbygning og behovet for evt. yderligere oplæg, analyser mv. 10.At det afklares, om der skal igangsættes borgertilfredshedsmålinger jf. det udarbejdede oplæg. 1. De nationale rammer Den Internationale valutafond (IMF) offentliggjorde maj 2018 sine konklusioner om dansk økonomi. IMF fremhæver, at dansk økonomi klarer sig godt. BNPvæksten sidste år var den højeste i de seneste 10 år, og der er udsigt til robust vækst i de kommende år. Af Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2018 fremgår endvidere, at antallet af offentligt forsørgede var på det laveste niveau i mere end 10 år i Figur 1.4 4

5 Siden budgetseminariet i april har regeringen og KL indgået en økonomiaftale om kommunernes økonomi for Økonomiaftalen forbedrer kommunens rammevilkår i 2019, men der sker en større reduktion i kommunens indtægter fra tilskud og udligning, når kompensationen for opdateringen af uddannelsesstatistikken bortfalder i Med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet* reduceres kommunernes driftsramme med 0,5 mia. kr. årligt, som skal benyttes til bred prioritering i den offentlige sektor. Herudover er forudsat, at kommunerne frigør yderligere 0,5 mia. kr. indenfor kommunernes budgetramme til prioritering af nye initiativer i kommunerne. Dette indgår i Fredensborg Kommunes budgetoplæg. Med økonomiaftalen løftes kommunernes udgiftsloft i 2019 med 1,2 mia. kr. i kraft af, at udgiftsloftet først reduceres med 0,5 mia. kr., og herefter løftes med 1,7 mia. kr. som skal anvendes til styrket velfærd. For Fredensborg Kommune betyder det et løft på 8,0 mio. kr. i Kommunerne fik med årets økonomiaftale igen det ekstraordinære finansieringstilskud* i 2019, der for Fredensborg Kommune udgør 10,6 mio. kr. I kraft af at der ikke blev indgået en ny aftale om revision af tilskuds- og udligningsordningen, bliver de kommuner, som bliver ramt af opdateringen af uddannelsesstatistikken, kompenseret fuldt ud i 2019 og Dog med den forudsætning, at tilskuddet bortfalder for en kommune, såfremt kommunen vedtager skatteforhøjelser. Med økonomiaftalen blev vedtaget en anlægsramme* på 17,8 mia. kr. i Anlægsrammen er således øget med 0,8 mia. kr. i forhold til anlægsrammen i Forhøjelsen af anlægsrammen er begrundet i et ønske om flere offentlige investeringer i den borgernære velfærd. Omvendt vil kommunerne i 2018 få en negativ midtvejsregulering* som følge af ændret skøn for overførsler og pris- og lønudvikling svarende til 2,9 mia. kr. på landsplan. Midtvejsreguleringen skyldes færre udgifter til overførselsindkomster end forventet da aftalen for 2018 blev indgået (2,2 mia. kr.) og reduceret prisog lønudvikling (0,7 mia. kr.) og udgør samlet en nedregulering på 19,4 mio. kr. for Fredensborg Kommune. Midtvejsreguleringen behandles i budgetrevisionen pr. 30. juni Af økonomiaftalen fremgår, at kommunerne under ét ikke må sætte skatten op. Der er i aftalen afsat en pulje på 250 mio. kr. i tilskud til kommuner, som sætter skatten ned. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 75 pct. af skattetabet i år 1, 50 pct. i år 2 og 3 og 25 pct. i år 4. Tilskuddet gælder, i modsætning til sidste år, alle skattetyper (indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift). Der skal ikke ansøges om tilskuddet til skattenedsættelser, da dette bliver fordelt forholdsvist til de respektive kommuner. Økonomiaftalen og en sammenfatning af konsekvenserne af økonomiaftalen for Fredensborg Kommune er vedlagt under faneblad 11. 5

6 2. De lokale rammer Budgettets robusthed afhænger af en realistisk budgetlægning, reserver samt en kassebeholdning af en vis størrelse. Reserverne og kassebeholdningen kan anvendes til at håndtere de ikke forudsete merudgifter, der kan opstå i løbet af året, og som ikke umiddelbart kan håndteres via den løbende økonomistyring på politikområderne. Fredensborg Kommunes økonomi er robust. Kommunens gennemsnitlige likviditet er over 266 mio. kr. ultimo juli 2018, og gældsafviklingen foretages planmæssigt. Der budgetteres med drifts- og anlægsreserver på hhv. 15 og 5 mio. kr. og et fortsat overskud på driftsbudgettet til finansiering af anlæg, renter og afdrag. 2.1 Nyt basisbudget Kommunens basisbudget* inklusive tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen og virkningerne af økonomiaftalen giver et samlet kassetræk på 100,9 mio. kr. over budgetperioden Dog med store variationer mellem de enkelte budgetår, herunder et marginalt større kassetræk over perioden end vedtaget med budget Tabel Nyt basisbudget (vedtaget budget* inkl. tillægsbevillinger og økonomiaftale) Mio. kr I alt Vedtaget budget 70,0-0,4 21,0 38,7 129,4 Tillægsbevillinger fra Byrådet 4,2-1,4-1,4-1,4 0,0 Vedtaget budget inkl. tillægsbevillinger 74,2-1,8 19,6 37,3 129,3 Indtægtsprognose 10,3-0,6 26,2 13,5 49,3 Lov- og cirkulæreprogrammet inkl. andre reguleringer 1,2 9,4 11,5 11,5 33,6 Nedjustering af beskæftigelsesområdet sfa. indtægtsprognosen -19,0-18,7-23,6-23,6-84,9 Omlægning af klippekortsordningen 2,5 2,5 2,5 2,5 10,2 Pris- og lønregulering -10,4-8,3-8,7-9,2-36,7 heraf rekrutteringspulje til ældre- og sundhedsområdet 3,5 0,0 0,0 0,0 3,5 Nyt basisbudget Vedtaget budget inkl. tillægsbevillinger og økonomiaftale 58,8-17,6 27,6 32,1 100,9 Vedtaget kassetræk i budget ,0-0,4 21,0 0,0 90,6 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning Note: Stigning i det sidste budgetår 2022 skyldes stigning i demografi. Tillægsbevillinger besluttet af Byrådet siden budgetvedtagelsen Byrådets tillægsbevillinger siden vedtagelse af budget giver samlet over budgetperioden ikke ændringer i budgettet. Budgetrevisionen pr. 30. juni 2018 bliver behandlet i Byrådet 1. oktober De foreløbige indikationer tyder på at der er et mindreforbrug på ca. 50 mio. kr. i 2018, heraf udgør overførsler på anlæg ca. 40 mio. kr. Mindreforbruget over 6

7 perioden udgør ca. 5 mio. kr. Den kommende budgetrevision har derfor primært en likviditetsmæssig betydning, som følge af de udskudte anlægsinvesteringer og en potentiel risiko for at få problemer med anlægsloftet i Administrationen vil frem til budgetseminaret foretage en vurdering af, om der kan ske en nedjustering i budgetterne i på de politikområder, som forventer et mindreforbrug i Indtægtsbudget Med økonomiaftalen for 2019 har kommunerne i lighed med tidligere år fået tilbudt et statsgaranteret indtægtsgrundlag* for skat, tilskud og udligning. For 2019 er der taget udgangspunkt i det statsgaranterede grundlag, og for overslagsårene er der ved brug af KL s tilskudsmodel beregnet et estimat på det statsgaranterede indtægtsgrundlag. For 2019 giver det en mindreindtægt på 10,3 mio. kr. og samlet for budgetperioden en mindreindtægt på 49,3 mio. kr., idet ændringerne på indtægtssiden skal ses i sammenhæng med ændringer i kommunens udgifter. De lavere udgifter til beskæftigelsestilskud, overførsler og pris- og lønregulering mv. betyder, at kommunen får færre indtægter i form af tilskud jf. tabel nedenfor. Fra 2021 kompenseres kommunen ikke for Danmarks Statistiks opdatering af statistikken for indvandreres uddannelsesniveau, som udgør en mindreindtægt årligt på 22,7 mio. kr. Der forelægges et beregnet skøn på et selv-budgetteret indtægtsgrundlag for 2019 til 2. behandlingen af budgettet. Det kan ikke beregnes tidligere, da de underliggende skattekørsler på nuværende tidspunkt ikke danner et validt grundlag pga. manglende færdigligninger. Tabel Indtægtsprognose - Ændringer i skatter, tilskud og udligning Mio. kr I alt Skatter 94,2 80,7 116,2 146,1 437,3 Tilskud -30,3-24,7-13,1-20,1-88,1 heraf lov- og cirkulæreprogram -0,4-9,0-11,2-11,2-31,7 heraf omlægning af klippekortsordning -2,5-2,5-2,5-2,5-10,2 heraf nedjustering af udgifter til beskæftigelsestilskud 2,3 2,3 2,3 2,3 9,2 heraf nedjustering af udgifter til overførsler 16,8 16,4 21,3 21,3 75,8 heraf pris- og lønregulering 10,4 8,3 8,7 9,2 36,7 Udligning -53,7-56,6-77,0-112,6-299,8 heraf revision af uddannelsesstatistik 22,7 22,7 22,7 22,7 90,9 kompensation for uddannelsesstatistik -22,7-22,7 0,0 0,0-45,5 Indtægtsprognose 10,3-0,6 26,2 13,5 49,3 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning I forhold til tidligere forventninger nedjusteres kommunens skatteindtægter med 437,3 mio. kr. over budgetperioden jf. tabel De lavere skøn for kommunens skatteindtægter skyldes først og fremmest udmøntningen af skatteaftalen fra februar Skatteaftalen medfører øget beskæftigelsesbidrag og nyt job- og pensionsfradrag fra og med 2018 med fuld indfasning i 2020, hvilket 7

8 medfører et lavere udskrivningsgrundlag for kommunerne. Faldet som følge af skatteaftalen modregnes fuldt ud af et højere balancetilskud*. Hertil kommer at indtægterne fra grundskyld forventes at falde med 7,1 mio. kr. i 2019 og med 44,9 mio. kr. over budgetperioden. Faldet skyldes, at de statsgaranterede grundværdier i 2019 ikke er så høje som tidligere vurderet. Grundskylden er fra 2020 fremskrevet med KL s udmeldte fremskrivningsprocenter for hele landet. Indtægterne fra selskabsskat i 2019 falder med 4,5 mio. kr., men til gengæld modtager Fredensborg Kommune i ,9 mio. kr. mere i udligning af selskabsskat end budgetteret. På baggrund af en konkret forespørgsel hos SKAT vurderes det, at selskabsskatten fra 2020 igen vil begynde at stige efter et fald i både 2018 og I øges indtægterne efter udligning med årligt mio. kr. De faktiske indtægter i 2019 fra selskabsskatten er udmeldt til kommunerne af Økonomi- og Indenrigsministeriet, mens overslagsårene prognosticeres af kommunerne selv. Fredensborg Kommunes indtægter fra tilskud og udligning opjusteres til gengæld med hhv. 88,1 og 299,8 mio. kr. over budgetperioden. Heri indgår kompensationen for skatteaftalen. Kommunen taber dog 11 mio. kr. på tilskud og udligning som følge af udviklingen nationalt og kommunalt i demografi. I 2019 har kommunerne igen modtaget det ekstraordinære finansieringstilskud, som for Fredensborg Kommune medfører en ekstraindtægt på 10,6 mio. kr. I budgetvurderingen er finansieringstilskuddet på sædvanlig vis alene budgetteret ét-årigt i overensstemmelse med ministeriets udmelding herom. Hertil kommer at Fredensborg Kommune får en kompensation i 2019 og 2020 til at dække det tab, som revisionen af uddannelsesstatistikken giver i udligningen. Fra 2021 bortfalder kompensationen, og Fredensborg Kommune får dermed et indtægtstab på 22,7 mio. kr. årligt. Hvis der før 2021 bliver vedtaget en ny tilskuds- og udligningsordning, vil dette igen ændre i kommunens indtægtsgrundlag. I de modeller, som blev fremlagt af Finansieringsudvalget i forhold til revisionen af tilskuds- og udligningsordningen i foråret 2018, stod Fredensborg Kommune til at miste 12,6-53,3 mio. kr. årligt. I administrationens budgetoplæg er der derfor indarbejdet et fald i kommunens indtægter på 22,7 mio. kr. årligt fra 2021, svarende til det nuværende kendte indtægtstab. Med økonomiaftalen indarbejdes herudover en kompensation for lov- og cirkulæreprogrammet og omlægning af klippekortordningen samt en mindre indtægt på baggrund af en nedjustering af pris- og lønfremskrivningen og en nedjustering af beskæftigelsestilskuddet med baggrund i et forventet fald i udgifterne til forsikrede ledige over budgetperioden. Endelig indarbejdes et indtægtsfald på baggrund af en nedjustering af udgifter til overførselsindkomster. Disse ændringer indarbejdes tilsvarende i udgiftsbudgettet. For yderligere uddybning af indtægtsprognosen se notat om indtægtsprognose og notat om kommunal udligning under faneblad 7. 8

9 Lov- og cirkulæreprogrammet og øvrige reguleringer* Kommunerne kompenseres/modregnes hvert år for mer- eller mindreudgifter som følge af ny lovgivning. Med lov- og cirkulæreprogrammet får Fredensborg Kommune 31,7 mio. kr. tilført som følge af forventede merudgifter i kommunen ved ny lovgivning. Udgifterne i den enkelte kommune som følge af ny lovgivning kan være forskellig alt efter hvordan kommunen tidligere har prioriteret lokalt. I Fredensborg forventes udgifterne, at stige med 33,6 mio. kr. over budgetperioden jf. tabel og netto forventes således en lille merudgift som følge af nye opgaver ved ny lovgivning (se evt. notat om lov- og cirkulæreprogrammet under faneblad 11). Som en del af de 33,6 mio. kr. indgår kommunens kompensation for omlægningen af produktionsskoler til den nye forberedende grunduddannelse (FGU) med i alt 17,0 mio. kr. Det har på dette område ikke været muligt på nuværende tidspunkt at foretage en beregning af, hvorvidt kompensationen som Fredensborg Kommune får tilført svarer til de forventede udgifter. Dette vil blive kvalificeret i løbet af de kommende måneder. Nedjustering af beskæftigelsesområdet som følge af indtægtsprognosen Det forventes, at der på beskæftigelsesområdet er mindreudgifter svarende til nedjusteringen på indtægtssiden på 84,9 mio. kr. over budgetperioden jf. tabel Nedjusteringerne vedrører såvel beskæftigelsestilskuddet som skønnet for udviklingen i overførslerne og er en konsekvens af en forventning om øget beskæftigelse. Klippekortsordning til ældre overgår til bloktilskud Som følge af økonomiaftalen overgår klippekortsordningen til bloktilskud*. Fredensborg Kommunes andel af klippekortsordningen er 2,5 mio. kr. årligt. Der er ingen nye penge i omlægningen, men alene en politisk mulighed for at omprioritere pengene. I administrationens oplæg bevares midlerne på politikområde Pleje og Omsorg jf. tabel Pris- og lønskøn Fredensborg Kommune anvender KL s udmeldte forventninger til udviklingen i priser og lønninger. For 2019 nedjusteres forventningen til pris- og lønfremskrivningen svarende til 13,9 mio. kr. Samlet giver det lavere pris- og lønskøn en mindreudgift på 40,2 mio. kr. over budgetperioden. Som en del af overenskomsten indgår en pulje til rekruttering på ældre- og sundhedsområdet til decentral udmøntning i I puljen er der afsat 3,5 mio. kr. (beregnet som 3 pct. af lønsummen i kommunen i 2019) jf. tabel Demografi, tekniske korrektioner og udfordringer Af tabel fremgår først demografireguleringen* og tekniske korrektioner vedrørende netto-rentebudgettet og tjenestemandspensioner, som i alt udgør en mindreudgift på 13,8 mio. kr. over budgetperioden. Herefter fremgår de estimerede merudgifter til de specialiserede socialområder til hhv. voksenhandicap og specialundervisning på 70,6 mio. kr. over budgetperioden samt merudgifter til hjælpemidler på i alt 31,2 mio. kr. over budgetperioden. 9

10 Tabel Demografi, tekniske korrektioner og udfordringer Mio. kr I alt Demografiregulering -2,0 0,4 0,4-0,6-1,8 Tilpasning af nettorentebudget -6,0-6,0-6,0-6,0-24,0 Tjenestemandspensioner 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Handicap 15,0 15,0 13,0 12,0 55,0 Specialundervisning 4,6 3,9 3,7 3,4 15,6 Hjælpemidler 6,6 7,5 8,3 8,8 31,2 Demografi, korrektioner og udfordringer i alt 21,2 23,8 22,3 20,6 87,9 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning Som det fremgår af tabel er der i alt demografi, tekniske korrektioner og nye udfordringer svarende til forventede merudgifter på 87,9 mio. kr. over budgetperioden, heraf er de 70,6 mio. kr. på det specialiserede socialområde. I kraft af størrelsen på merudgifterne til hhv. voksenhandicap og specialundervisning og at det er serviceudgifter, da vil finansieringen af disse merudgifter skulle findes på de øvrige driftsområder, herunder børn, skole og ældre. Byrådet bør derfor være opmærksom på det ønskede serviceniveau på begge områder, da servicerammen gør at ændringer på de specialiserede socialområder har konsekvenser for de øvrige driftsområder og vice versa. Demografiregulering Byrådet har vedtaget, at budgetterne på de større serviceområder reguleres i forhold til den forventede demografiske udvikling. Som følge heraf demografireguleres budgetterne på områderne børn, skole og ældre. Reguleringen sker på baggrund af forskellen mellem sidste års prognose og den seneste prognose for den kommende befolkningsudvikling. Det skal derfor bemærkes, at nedjusteringen af budgettet på fx ældre ikke er udtryk for en faldende ældrebefolkning eller et faldende budget, men en forventet lavere vækst i antallet af ældre end i prognosen fra sidste år. Tabel Demografiregulering Mio. kr I alt Børn 2,2 3,5 4,6 5,5 15,8 Skole -0,2 1,1 2,9 4,9 8,7 Ældre -4,0-4,2-7,2-10,9-26,3 Demografiregulering i alt -2,0 0,4 0,4-0,6-1,8 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning I 2020 åbner det nye pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk. Erfaringsmæssigt vil det give behov for en tillægsbevilling til driften af centeret selvom merudgifterne principielt burde være dækket af demografireguleringerne. Der vil forud for budget 2020 blive regnet nærmere herpå. Nedjustering af netto- rentebudgettet Med det fortsat lave renteniveau og kommunens profil for gældsafvikling er det nuværende renteudgiftsbudget for højt. Det nuværende renteindtægtsbudget er pga. det lave renteniveau også for højt. En korrektion af netto-rentebudgettet giver en forbedring på 6 mio. kr. årligt fordelt på en justering af hhv. renteud- 10

11 giftsbudgettet med 10 mio. kr. årligt og en justering af renteindtægtsbudgettet med 4 mio. kr. årligt. Der er stadig tale om et økonomisk konservativt skøn, baseret på økonomiudvalgets tidligere tilkendegivelse af, at der skal budgetteres med det lange renteniveau på hele porteføljen på trods af målsætningen om, at 40 pct. af kommunens gæld skal være kort (variabelt) forrentet. Det fremadrettede renteudgiftsbudget udgør godt 13 mio. kr. årligt, og det vil kunne håndtere en stigning i den korte rente på ca. 1,3 procentpoint i 2019, 1,7 procentpoint i 2020, 2,2 procentpoint i 2021 og 2,9 procentpoint i 2022 i forhold til det gældende renteniveau. Tjenestemandspensioner Gennem de sidste par år har der været et stigende antal tjenestemænd, der går på pension. Dette giver øgede udgifter til udbetaling af tjenestemandspensionerne, og kommunens opsparing hos genforsikringsselskabet kan derfor ikke i samme grad som tidligere dække udbetalingerne til pension i de kommende år. Voksenhandicap Det er ikke lykkedes at nedbringe udgifterne på handicapområdet til det vedtagne budget. Derfor forventes en merudgift til handicap og socialpsykiatri på 55 mio. kr. over budgetperioden Budgetudfordringen er på voksenområdet, hvor der i 2018 er sket en tilgang i antallet af visiterede borgere, som påvirker forbruget i 2019 med helårseffekt. Hertil kommer, at budgettet falder med 9 mio. kr. fra budget 2018 til budget I 2018 forventes merforbruget på voksenområdet at blive dækket af et mindreforbrug på området for udsatte børn og børnehandicap. Masterplan for håndtering af merudgifterne blev behandlet i Socialog Seniorudvalget den 14. maj Generelt arbejdes der på at revidere kvalitetsstandarderne på børne- og voksenområdet. Endvidere arbejdes der med at kunne tilbyde især yngre borgere med nedsat funktionsevne et egnet botilbud indenfor kommunens grænser. Specialundervisning Børne- og Skoleudvalget behandlede den 31. maj 2018 den økonomiske masterplan for specialundervisning for perioden Udvalget godkendte masterplanen med den tilføjelse, at budgetudfordringen for , efter en opdatering af masterplanen med maj-tal og en kvantificering af den økonomiske virkning af de igangsatte initiativer, skulle indarbejdes i budgetvurderingen. En ny opdateret version af masterplanen behandles i 11

12 Børne og Skoleudvalget den 20. august Heller ikke på specialundervisningsområdet er det lykkedes at nedbringe udgifterne til det vedtagne budget. Efter en opdatering af masterplanen forventes der således et samlet merforbrug på 15,6 mio. kr. i budgetperioden De primære årsager til merforbruget er, at der er sket en stigning i antal helårsbørn, der modtager specialundervisning, samt at flere af de nye børn/unge, som er visiteret til specialundervisning, er i dyrere tilbud sammenlignet med de børn/unge, der er stoppet. Budgettet til specialundervisning er i budget 2019 og frem 2 mio. kr. lavere end i Hjælpemidler På Social- og Seniorrådets møde den 29. maj 2018 blev behandlet en sag om merudgifter til hjælpemidler. Der forventes i 2018 merudgifter til hjælpemidler på i alt 5,8 mio. kr., og at merudgifterne vil være stigende i de kommende år, med en forventet merudgift på 6,6 mio. kr. i 2019 stigende til 8,8 mio. kr. i Hjælpemidler er ikke omfattet af den nuværende demografimodel på ældreområdet. Social- og Seniorudvalget besluttede på denne baggrund, at der som en del af de politiske forhandlinger vedrørende budget vedtages, at der skal udarbejdes en ny demografireguleringsmodel på ældreområdet gældende fra 2020, som inddrager øvrige forhold på ældreområdet ud over plejeudgifter. Se evt. dagsordenspunkter og masterplaner på de specialiserede socialområder og hjælpemiddelområdet i forhold til udgiftsstigningen under faneblad Serviceramme og serviceudgifter Når den samlede ramme for serviceudgifterne er aftalt, udmelder KL en teknisk beregnet andel af servicerammen til de enkelte kommuner. For Fredensborg Kommune er pejlemærket for kommunens serviceudgifter i 2019 på 1,917 mia. kr. Serviceudgifterne udgør 1,939 mia. kr. i basisbudgettet inkl. udfordringer. Såfremt basisbudgettet besluttes som beskrevet i afsnit 2, overskrides den teknisk beregnede serviceramme således med ca. 22 mio. kr. i

13 Figur 3.1 Forventet udvikling i serviceramme og serviceudgifter Note: Der er indarbejdet en forventning om, at der overføres 47 mio. kr. på driften mellem årene. Figur 3.1 viser den forventede overskridelse af servicerammen. Den blå linje viser den teknisk beregnede serviceramme for Fredensborg Kommune i 2019 og for er der indregnet virkningen af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, hvor kommunernes serviceramme forventes nedsat med 0,5 mia. kr. om året. Den røde linje viser serviceudgifterne inkl. udfordringerne for Tilpasses serviceudgifterne årligt med 25 mio. kr. fra 2019 overholdes servicerammen i 2019 og 2020 (den grønne linje). Hvis servicerammen skal overholdes i 2021 og 2022 vil det kræve driftsbesparelser på i alt 50 mio. kr. i 2021 og 70 mio. kr. i I den faseopdelte budgetlægning* arbejder KL på, at kommunerne under ét overholder servicerammen. Såfremt Fredensborg Kommunes budgetforslag ligger over den teknisk beregnede serviceramme, og kommunerne samlet under ét også ligger over den aftalte ramme, vil de kommuner som ligger over den teknisk beregnede serviceramme, blive opfordret til at reducere serviceudgifterne i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning. Hvis KL ikke kan opnå enighed om rammeoverholdelse i budgetlægningsprocessen, vil kommunerne som udgangspunkt få en kollektiv sanktion. Når kommunens budget er vedtaget, vil det være det vedtagne budget for serviceudgifterne, som kommunen skal sikre overholdelse af. Såfremt kommunerne ikke overholder servicerammen under ét i regnskabet, så vil kommunerne både få en kollektiv og individuel sanktion, hvor 40 pct. af overskridelsen udmøntes som en kollektiv sanktion og 60 pct. som en individuel sanktion. Administrationens anbefalinger har således som mål, at den udmeldte serviceramme holdes. 13

14 4. Anlæg På politikområde Anlæg budgetlægges investeringer i kommunens fysiske udvikling; infrastruktur samt opførsel og vedligehold af bygninger og arealer for den borgernær velfærd. I økonomiaftalen for budget 2019 er anlægsrammen for kommunerne under ét hævet fra 17 mia. kr. i 2018 til 17,8 mia. kr. i I regnskab 2017 realiserede kommunerne i alt bruttoanlægsudgifter for 18,8 mia. kr., hvilket var en overskridelse af budgettet på 2,1 mia. kr. Økonomiaftalens anlægsniveau for 2019 ligger således 1 mia. kr. under kommunernes anlægsforbrug i Der udmeldes ikke en teknisk ramme, som kan anvendes som pejlemærke for niveauet for anlægsudgifter på samme vis, som KL udmelder for serviceudgifterne. Hvis bloktilskudsnøglen for Fredensborg Kommune anvendes vil et pejlemærke for kommunens mulige anlægsloft være på ca. 120 mio. kr. (brutto). Af tabel 4.1 fremgår, hvor mange anlægsprojekter der endnu ikke er indgået kontrakt på, dvs. hvor der er mulighed for at foretage en omprioritering. Tabel 4.1 Anlægsrammen (brutto) Mio. kr i alt Anlæg med kontrakt 42,0 2,4 2,4 2,3 49,1 Anlæg disponeret, men ingen kontrakt 83,5 60,6 77,6 79,8 301,5 Øvrige udgifter til anlæg 4,6 7,6 7,6 12,9 32,8 Anlægsreserven 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Anlægsbudget i alt 135,1 75,7 92,7 100,0 403,4 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Som det fremgår af tabel 4.1, er der alene indgået kontrakt på 49,1 mio. kr. ud af det samlede anlægsbudget på 403,4 mio. kr. over budgetperioden. Over budgetperioden er der budgetteret med et anlægsniveau på 135,1 mio. kr. i 2019, 75,7 mio. kr. i 2020, 92,7 mio. kr. i 2021 og 100 mio. kr. i Bemærk, at der som nævnt indledningsvist forventes væsentlige overførsler på anlægsområdet fra 2018 til Årsagen til faldet i anlægsniveauet i 2020 skyldes, at opsparing til plejeboligkapacitet er blevet rykket til perioden med 15 mio. kr. årligt. En oversigt over de budgetterede anlægsudgifter på anlægsprogrammet er vedlagt under faneblad 4. Siden budgetseminaret i april er der udarbejdet tilstandsvurderinger af veje og bygninger. Tilstandsvurderingen af vejområdet viser: At der er behov for at øge budgettet til vedligeholdelsesudgifterne til stier og fortove med 0,3 mio. kr. årligt, og at der er behov for en éngangsbevilling på 1,5-2,0 mio. kr. til genopretning af asfaltstier, som ikke er indeholdt i funktionskontrakten. 14

15 At budgettet til afvandingselementer bør øges med 1,3 mio. kr. i 15 år, således at det beregnede merudgiftsbehov på 20 mio. kr. indhentes. Tilstandsvurderingen på bygningsområder viser: At budgettet til vedligehold af kommunens bygninger skal øges med 9,3 mio. kr. i gennemsnit over 10 år og gerne med en større andel i starten af perioden. Dette betyder, at såfremt de forelagte tilstandsniveauer besluttes, så skal der tilføres 114,1 mio. kr. til vedligeholdelse frem til Der er flere finansieringsmuligheder til en forhøjelse af vedligeholdelsesbudgetterne til kommunens veje og bygninger indenfor anlægsrammen, herunder de to ikke-udmøntede puljer i anlægsbudgettet til hhv. tilstandsvurdering og nye anlægsinitiativer. Tabel 4.2 Administrationens forslag til finansiering af tilstandsvurderingerne Mio. kr. Frem til 2030 Vejområdet Øgede driftsudgifter til vedligehold af stier og fortove 3,6 Øgede driftsudgifter til afvandingselementer på veje over 15 år 15,6 Engangsudgift til genopretning af asfaltstier 1,5 Bygningsområdet Opretning af bygninger over 10 år 93,4 Merudgifter I alt 114,1 Forslag til finansiering Bevilling til finansiering af tilstandsvurdering i anlægsbudgettet -36,4 Råderum til nye anlægsinitiativer, infrastruktur mv. -77,4 Finansiering til fordeling -113,8 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning I bilag 1 i budgetvurderingen fremgår to forslag til finansiering af tilstandsvurderingerne. I model 1 øges vedligeholdelsesbudgettet med de ikke disponerede puljer til hhv. tilstandsvurderinger og nye anlægsinitiativer. I model 2 hæves anlægsbudgettet herudover i 2020 med 20 mio. kr. og 2021 med 10 mio. kr. således at flere vedligeholdelsesudgifter kan gennemføres tidligere end i model 1. Anlægsbudgettet hæves i model 2 i de år, hvor kommunens anlægsbudget ligger under 100 mio. kr. Til gengæld sænkes anlægsrammen tilsvarende i årene Finansieringen sker gennem et træk på kassen i 2020 og 2021, der tilbagebetales i de efterfølgende år. Se endvidere tilstandsvurderingerne på hhv. vej- og bygningsområdet under faneblad Likviditet Den gennemsnitlige kassebeholdning udgør over 266 mio. kr. pr. ultimo juli I figur 5.1 sammenlignes den forventede udvikling i kommunens gennemsnitlige kassebeholdning ved forskellige scenarier. Den stiplede linje viser det nuværen- 15

16 de korrigeret budget, den røde viser det nye basisbudget med tillægsbevillinger og virkninger af økonomiaftalen, den grønne linje viser det nye basisbudget medtaget demografi, tekniske korrektioner og udfordringer og den blå linje viser basisbudgettet inklusiv demografi, tekniske korrektioner, udfordringer og administrationens anbefalinger. I alle scenarier antages det, at overførslerne på drift og anlæg er konstante på hhv. 47 mio. kr. og 75 mio. kr. Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige kassebeholdning er baseret på et gennemsnit, som går 365 dage tilbage i tiden, hvilket betyder at et kassetræk først vil have fuld effekt efter ét år. Figur 5.1 Den forventede gennemsnitlige kassebeholdning *I likviditetsprognosen indgår opsparring til brofond og plejehjem fra 2020 til 2022 med i alt 45 mio. kr. som først vil blive realiseret efter budgetperioden. Når kassebeholdningens størrelse betragtes, er det vigtigt at tage højde for de disponeringer, som er vedtaget af Byrådet. I kommunens kassebeholdning indgår indeståender vedrørende kirkeskat, Nivå Havn mv. på 5 mio. kr. og overførsler på ca. 122 mio. kr. ud af en kassebeholdning på ca. 266 mio. kr. ultimo juli Det at kassebeholdningen er nået over 266 mio. kr. skyldes i høj grad det store mindreforbrug ikke mindst på anlægsbudgettet. Midtvejsreguleringen i 2018 på 19,4 mio. kr. og tilbagekøb af belysning på 22,0 mio. kr. er betalt medio 2018, men vil først efter de kommende 12 måneder opnå fuld effekt i den gennemsnitlige kassebeholdning. 16

17 Mio. kr. (ultimo året) Der er ikke et officielt måltal for den optimale størrelse for kassebeholdningen, udover at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv og helst skal kunne imødegå uforudsete udgifter i årets løb, således at budgettet ikke skal genåbnes i midten af et budgetår med deraf følgende driftsforstyrrelser. Den nuværende målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning er på minimum 60 mio. kr. Administrationen anbefaler, i tråd med revisionens vurdering, at kassebeholdningen minimum udgør omkring 100 mio. kr. 6. Gæld Kommunens gæld opgøres i de tre gældstyper: Ordinær gæld*, gæld optaget til klimaforbedrende investeringer samt gæld optaget i forbindelse med indefrysning af ejendomsskatter. Med kommunens budgetterede afdrag vil kommunens samlede gæld være indfriet ultimo Såfremt afdragene alene sker på kommunens ordinære gæld kan denne være afviklet før 2027 eller alternativt kan der frigøres et mindre råderum, hvis målsætningen om at det alene er den ordinære gæld som skal være afviklet i 2027, jf. figuren nedenfor. Figur 6.1 Gældsafvikling, Ordinær gæld Lån vedr. indefrossen ejendomsskat Klimagæld Fredensborg Kommunes samlede langfristede gæld var ultimo 2017 på 553,7 mio. kr. og blev nedbragt med 27,7 mio. kr. i Den ordinære gæld var ultimo 2017 på 357,5 mio. kr. Fra 2018 og indtil staten overtager opkrævningen af ejendomsskatter i skal kommunerne indefryse stigninger i borgerens grundskyld over 200 kr. Dette sker som et rentefrit lån. I 2018 er indefrysningen sket ved, at der blev regu- 17

18 leret i 2. rate af ejendomsskattebilletterne for de berørte ejendomme. Ordningen er obligatorisk for borgerne i hele landet, da en valgfri model blev vurderet for dyr at udvikle og administrere. De nye regler indebærer, at gælden til indefrosne ejendomsskatter må vurderes at ville stige de kommende år. Desuden behandles i efteråret 2018 et lovforslag om statens overtagelse af kravet hos borgerne og gælden vedrørende de indefrosne ejendomsskatter, som skal gælde fra Udviklingen i gælden under forskellige scenarier og de politiske handlemuligheder vil blive belyst på budgetseminaret. Under faneblad 11 er vedlagt notat om kommunens langfristede gæld. 7. Usikkerheder Der er flere faktorer som kan påvirke forbruget i årets løb. Det kan både være som følge af nye uforudsete udgifter, der ikke er budgetlagte, eller som følge af kendte usikkerheder. I regnskab 2017 overskred Fredensborg Kommune servicerammen med 16,1 mio. kr., men undgik sanktion i kraft af at kommunerne under ét lå under den aftalte serviceramme. De sidste års udvikling viser dog, at forskellen mellem servicerammen og forbrug for kommunerne under ét indsnævres. Hertil kommer, at de kommuner som har fået højere indtægter som følge af revisionen af uddannelsesstatistikken med stor sandsynlighed vil bruge disse på at øge serviceudgifterne. Såfremt Fredensborg Kommune overskrider servicerammen i 2018 risikeres derfor både en individuel og kollektiv sanktion. I den kommende budgetperiode er der en større usikkerhed end normalt i forhold til skønnet af kommunens udgifter til Kommunal Medfinansiering (KMF), både fordi der er sket en række ændringer i afregningen og fordi de tidligere år er svære at bruge til prognosticering på grund af uregelmæssigheder som følge af indførsel af sundhedsplatform mv. Med den økonomiske vækst vil byggebranchen i endnu højere grad blive udfordret på grund af mangel på arbejdskraft. Dette er et forhold, som både kan påvirke pris og tidshorisont for realiseringen af de allerede projekterede og kommende anlægsprojekter i anlægsprogrammet. Med faldet i ledigheden vil det blive vanskeligere at rekruttere arbejdskraft i kommunerne. Særligt er ældreområdet udfordret, da den stigende ældrebefolkning kræver, at der skal ske en stor opnormering i antal ansatte i plejesektoren. Hertil kommer, at der med den stigende kompleksitet i diagnoser mv. i langt højere grad kræves uddannet personale. Der foregår fortsat syn og skøn vedrørende udbedring af mangler i opførslen af Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdeling. Udbedring af mangler omfatter blandt andet MGO-plader, udearealer, teknik og klimaskærm. Der pågår en voldgiftssag, og uagtet kommunens tilbagehold af betaling 18

19 til entreprenøren forventes der at være merudgifter til udskiftning af MGO-pladerne. Voldgiftssagen forventes afsluttet i efteråret 2018 eller starten af I forbindelse med opførsel af det nye pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk vandt Boligforeningen VIBO oprindeligt udbuddet på byggeriet. Kommunen opsagde imidlertid samarbejdet, da det viste sig at VIBO s projekt var baseret på et fejlagtigt prisoverslag. VIBO har nu stævnet kommunen med krav om en erstatning på 13 mio. kr. 8. Handlemuligheder indenfor budgettet I budget er der, når de samlede udfordringer indarbejdes, en ubalance på 188,8 mio. kr. over budgetperioden. Hertil kommer, at servicerammen overskrides med 22 mio. kr. i 2019 stigende til 69 mio. kr. i Administrationen anbefaler derfor, at der findes 25 mio. kr. varigt i besparelser fra 2019 og at der i forbindelse med næste års budgetproces yderligere findes 15 mio. kr. i besparelser fra 2021, dvs. at der i alt findes 130 mio. kr. i besparelser over budgetperioden. De muligheder Byrådet har for at få budgettet i balance, er: 1. Reduktion af driftsudgifter 2. Reduktion af anlægsudgifter 3. Reduktion af reserver 4. Ændring i beskatning 5. Lavere afdrag på gælden Reduktion af driftsudgifter Byrådet kan reducere kommunens driftsbudgetter for at skabe balance i budgettet, ikke mindst for at sikre overholdelse af servicerammen. Som en del af budgetmaterialet indgår et budgetkatalog, som kan bidrage til den politiske prioritering inden for de allerede vedtagne rammer. Såfremt der ønskes et politisk råderum til nye initiativer i budgetforhandlingerne, kan Byrådet også finde finansiering hertil i budgetkataloget. Som et alternativ til specifikke spareforslag er der også i budgetkataloget forslag til rammebesparelser, som enten efterfølgende kan udmøntes af fagudvalg, direktion eller hos de enkelte budgetansvarlige ledere. Reduktion af anlægsudgifter En anden mulighed for Byrådet til at skabe balance i budgettet er ved at reducere anlægsudgifterne. Hertil skal nævnes, at Fredensborg Kommune ligger blandt de kommuner, der har færrest udgifter til anlæg pr. borger (14. lavest i regnskab ). Såfremt en reduktion i anlægsbudgettet anvendes til at finansiere udfordringer og nye initiativer på driften, vil dette yderligere udfordre kommunens overholdelse af servicerammen. Reduktion af reserver Byrådet kan også vælge at reducere størrelsen på drifts- og anlægsreserverne i budgettet. Her vil en reduktion af driftsreserven endvidere kunne medvirke til at sænke kommunens serviceudgifter. En afvikling af reserverne fordrer dog en 19

20 meget stram økonomistyring i årets løb, da alle uventede udgifter dermed skal følges af kompenserende besparelser. Ændring i beskatning Byrådet kan ikke i år håndtere udfordringerne ved at øge skatten, da kommunen vil miste kompensationen på 22,7 mio. kr. i 2019 og 2020 som følge af revisionen af uddannelsesstatistikken. Som illustration vil indkomstskatten skulle forhøjes fra 25,3 pct. til 25,6 pct. svarende til ca. 26 mio. kr., før Fredensborg Kommune vil få en merindtægt ud over det, som kommunen alternativt får igennem kompensationen i 2019 og Hertil skal nævnes, at hvis øgede indtægter anvendes til at øge driftsbudgettet vil dette yderligere udfordre kommunens overholdelse af servicerammen. Lavere afdrag på gælden En anden måde, Byrådet kan vælge at skabe balance i budgettet, er ved at reducere nettoafdragene på kommunens gæld. Såfremt målsætningen om at det alene er kommunens ordinære gæld, der skal være afviklet i 2027 fastholdes, kan der skabes et mindre råderum gennem lavere afdrag på gælden. Såfremt lavere afrag anvendes til at finansiere udfordringer og nye initiativer på driften, vil dette yderligere udfordre kommunens overholdelse af servicerammen. Kassetræk Som en sidste finansieringsmulighed kan nævnes et kassetræk ud over kassetrækket på 90,6 mio. kr., som blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget Et kassetræk skaber dog ikke balance i budgettet og bør derfor kun benyttes til éngangsudgifter eller investeringer, i kraft af at varige udgifter vil udhule kassebeholdningen. Et kassetræk til finansiering af serviceudgifter vil yderligere udfordre kommunens overholdelse af servicerammen. 9. Anbefalinger Af tabel 9.1 fremgår det at der er en ubalance på 188,8 mio. kr. over budgetperioden, såfremt de samlede lokale udfordringer indarbejdes fuldt ud. I de 188,8 mio. kr. indgår det i budget vedtagne kassetræk for årene på i alt 90,6 mio. kr. Der er således en yderligere ubalance på 98,2 mio. kr. over budgetperioden Dertil kommer finansiering af eventuelle nye politiske ønsker til driftsinitiativer. Såfremt servicerammen skal overholdes skal driftsbudgettet nedjusteres med hhv. 22 mio. kr. i 2019, 25 mio. kr. i 2020, 51 mio. kr. i 2021 og 69 mio. kr. i Med administrationens anbefalinger overholdes servicerammen de første 2 år. Med baggrund i en samlet vurdering har administrationen følgende anbefalinger til budgetlægningen for : 1. At Byrådet finder 25 mio. kr. i varige driftsbesparelser og effektiviseringer fra Budgetkataloget giver mulighed for at der kan findes finansiering hertil. 20

21 2. At Byrådet beslutter yderligere driftsbesparelser på 15 mio. kr. årligt fra 2021, og at disse udmøntes i forbindelse med vedtagelsen af budget At demografireguleringen* og de tekniske korrektioner af nettorentebudgettet og tjenestemandspensioner indarbejdes i budgettet. 4. At Byrådet drøfter niveauet for og håndteringen af de fremlagte udfordringer på de specialiserede socialområder, herunder mulighed for at reducere disse udgifter (kvalitetsstandarderne) og dermed kravet til besparelser på øvrige områder. 5. At Byrådet indarbejder merudgifterne på hjælpemiddelområdet, og at hjælpemiddelområdet fremadrettet medtages i demografireguleringen. 6. At det afklares, om der skal tilvejebringes et yderligere råderum for budgetforhandlingerne for og finansieringen heraf. 7. At budgetterne til øget vedligeholdelse af kommunens veje og bygninger finansieres jf. administrationens model At budgetreserverne på drift og anlæg fortsat budgetlægges til hhv. 15 og 5 mio. kr. i alle årene. 9. At Byrådet drøfter materialet vedrørende boligudbygning og behovet for evt. yderligere oplæg, analyser mv. 10.At det afklares, om der skal igangsættes borgertilfredshedsmålinger jf. det udarbejdede oplæg. Med administrationens anbefalinger vil balancen i budgetperioden være som følgende. 21

22 Tabel 9.1 Resultat, Basisbudget inkl. udfordringer og anbefalinger Mio. kr I alt Vedtaget Budget 70,0-0,4 21,0 38,7 129,4 Tillægsbevillinger fra Byrådet 4,2-1,4-1,4-1,4 0,0 Vedtaget budget inkl. tillægsbevillinger 74,2-1,8 19,6 37,3 129,3 Indtægtsprognose 10,3-0,6 26,2 13,5 49,3 Lov- og cirkulæreprogrammet inkl. andre reguleringer 1,2 9,4 11,5 11,5 33,6 Nedjustering af beskæftigelsesområdet sfa. indtægtsprognose -19,0-18,7-23,6-23,6-84,9 Omlægning af klippekortsordningen 2,5 2,5 2,5 2,5 10,2 Pris- og lønregulering -10,4-8,3-8,7-9,2-36,7 Nyt basisbudget Vedtaget budget inkl. tillægsbevillinger 58,8-17,6 27,6 32,1 100,9 og økonomiaftale Demografiregulering -2,0 0,4 0,4-0,6-1,8 Tilpasning af netto-rentebudget -6,0-6,0-6,0-6,0-24,0 Tjenestemandspensioner 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Handicap 15,0 15,0 13,0 12,0 55,0 Specialundervisningen 4,6 3,9 3,7 3,4 15,6 Hjælpemidler 6,6 7,5 8,3 8,8 31,2 Nyt basisbudget inkl. demografi, tekniske korrektioner og udfordringer 79,9 6,2 49,9 52,8 188,8 Varige besparelser og effektiviseringer -25,0-25,0-25,0-25,0-100,0 Rammebesparelse til udmøntning i ,0 0,0-15,0-15,0-30,0 Vedligeholdelse 0,0 20,0 10,0 0,0 30,0 Resultat inkl. administrationens anbefalinger 54,9 1,2 19,9 12,8 88,8 Vedtaget kassetræk i budget ,0-0,4 21,0 0,0 90,6 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Med administrationens anbefalinger til håndtering af budgetudfordringen vurderes kommunens økonomi fortsat som robust. Det er fortsat en forudsætning, at Byrådet i årets løb fører en stram økonomistyring ikke mindst ved, at alle merudgifter finansieres via reserverne eller modgående besparelser. 10. Den videre proces På budgetseminarets 2. dag afholdes det første forhandlingsmøde i forhandlingskredsen. Efter budgetseminariet fortsættes drøftelserne om det kommende budget , idet der foreslås følgende proces: 22

23 Administrationens budgetvurdering fremlægges som grundlag for 1. behandlingen af budget i Økonomiudvalget mandag den 27. august 2018 og i Byrådet mandag den 3. september Borgmesteren har inviteret partierne til budgetforhandlingsmøder torsdag den 30. august kl. 17, torsdag den 6. september kl. 19 og søndag den 16. september kl. 17. Partierne fremsætter ændringsforslag senest mandag den 10. september 2018 kl , således at de kan indgå i økonomiudvalgets 2. behandling mandag den 24. september Budgettet vedtages endeligt ved Byrådets 2. behandling mandag den 1. oktober

24 Bilag 1 Administrationens forslag til finansiering af tilstandsvurderinger Administrationen har opstillet to modeller til finansiering af tilstandsvurderingerne. I finansieringsmodel 1 benyttes de ikke disponerede anlægsmidler i budgettet til øget vedligehold. Disse udgør i alt 113,8 mio. kr. frem til I finansieringsmodel 2 indarbejdes herudover en forhøjelse af anlægsbudgettet ved et ekstraordinært kassetræk på 20 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i 2021 dvs. i de år hvor anlægsbudgettet er under 100 mio. kr. Kassetrækket på de 30 mio. kr. finansieres ved en tilsvarende reduktion i anlægsrammen i perioden Mio. kr I alt Vejområdet Øgede driftsudgifter til vedligehold af stier og fortove Øgede driftsudgifter til afvandingselementer på veje over 15 år Engangsudgift til genopretning af asfaltstier Bygningsområdet 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 3,6 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 15,6 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,5 Opretning af bygninger over 10 år 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 0,0 0,0 93,4 Merudgifter I alt 10,9 12,4 10,9 10,9 10,9 10,9 10,9 10,9 10,9 10,9 1,6 1,6 114,1 Finansiering model 1 Bevilling til finansiering af tilstandsvurdering i anlægsbudgettet* Råderum til nye anlægsinitiativer, infrastruktur mv. -5,6-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-36,4 0,0-3,0-3,0-8,3-7,5-7,5-7,5-7,5-7,5-8,5-8,5-8,5-70,3 Samlet finansiering model 1-5,6-5,8-5,8-11,1-10,3-10,3-10,3-10,3-10,3-11,3-11,3-11,3-113,8 Finansiering model 2 Bevilling til finansiering af tilstandsvurdering i anlægsbudgettet* Råderum til nye anlægsinitiativer, infrastruktur mv. Ekstraordinært kassetræk (ændret profil på andre anlægsprojekter) -5,6-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-2,8-36,4 0,0-3,0-3,0-8,3-7,5-7,5-7,5-7,5-7,5-8,5-8,5-8,5-70,3 0,0-20,0-10,0 0,0 0,0 2,3 2,3 3,3 4,3 1,3 8,3 8,3 0,0 Samlet finansiering model 2-5,6-25,8-15,8-11,1-10,3-8,0-8,0-7,0-6,0-10,0-3,0-3,0-113,8 *Det forventes, at der overføres 2,8 mio. kr. fra 2018 til