Kilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Bilag 3 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik Marts Justeret november Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik Notatet følger op på udviklingen fra Sundhedspolitikkens vedtagelse og medtager senest mulige data. De overordnede temaer for sundhedspolitikken og de tilhørende mål kan ses i nedenstående tabel. Målsætninger i Sundhedspolitik Sundhed for alle Mål 1 Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2 Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår Mål 3 Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil Mål 4 Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Fællesskaber Mål 5 Flere borgere skal have en god mental sundhed Mål 6 Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Familier Mål 7 Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer Mål 8 Unges risikoadfærd skal mindskes Byrum Mål 9 Byens rum skal være let tilgængelig for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber Mål 10 Flere borgere går eller cykler i hverdagen Mål 11 Der er renere luft, rent vand og mindre støj i byens rum Kilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune I tabellen ses de 11 overordnede mål i sundhedspolitikken. Hvert overordnet mål er underbygget med 1-8 konkrete sigtelinjer. Nogle af sigtelinjerne tager udgangspunkt i opgørelser, der opgøres årligt eller oftere. Disse sigtelinjer følges der op på. Flere af sigtelinjerne er dog baseret på opgørelser, der opgøres sjældnere end hvert år. Dette gælder blandt andet opgørelser fra Sundhedsprofilen, der kun udarbejdes hvert fjerde år, og næste gang udgives marts Disse sigtelinjer kan der derfor ikke følges op på. Nedenfor følger status på de 11 mål.

2 Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sigtelinjen kan ikke monitoreres i 2017, da den er baseret på Region Hovedstadens Sundhedsprofil, som næste gang udkommer i marts 2018, baseret på data fra Det har ikke været muligt at finde alternative kilder til data, som kan erstatte data fra Sundhedsprofilen. Mål 2: Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår Sigtelinjen er, at middellevetiden stiger med mindst 0,26 år pr. år i Frederiksberg Kommune. Fra 2015 til 2016 er middellevetiden på Frederiksberg steget med 0,6 år fra 80,0 år til 80,6 år, og målet er derfor nået. Udviklingen i middellevetid er vist i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Middellevetid for 0-årige Frederiksberg 78,7 79,0 79,2 79,6 80,0 80,6 Hele landet 78,8 79,1 79,4 79,8 80,1 80,4 Kilde: Danmarks Statistik, HISBK Tabel 2.1 viser desuden, at middellevetiden er 0,2 år højere i Frederiksberg Kommune end landsgennemsnittet i Dette er en forbedring set i forhold til 2015, hvor middellevetiden i Frederiksberg Kommune var 0,1 år lavere end landsgennemsnittet. Mål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, både fysisk og mentalt Sigtelinjen kan ikke monitoreres i 2017, da den er baseret på Region Hovedstadens Sundhedsprofil, som næste gang udkommer i marts 2018, baseret på data fra Det har ikke været muligt at finde alternative kilder til data, som kan erstatte data fra Sundhedsprofilen. Mål 4: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Der er to sigtelinjer for, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Den første sigtelinje er, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang, som afslutter 9. klasse, skal tage mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år opgøres i den halvårlige opfølgning på ungeindsatsen (Arbejdsmarkeds- Og Uddannelsesudvalget, 28/ , punkt 86), og er vist i Figur 4.1. Figur 4.1 Kilde: Undervisningsministeret, fremlagt for Arbejdsmarkeds- Og Uddannelsesudvalget, 28/ , punkt 86, Tabel 10. 2

3 Figur 4.1 viser, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år er faldet fra 94,1 pct. til 91,8 pct. fra årgang 2013 til årgang 2014 i Frederiksberg Kommune. På landsplan er der ligeledes sket et fald fra 93,3 pct. til 92,9 pct. fra årgang 2013 til årgang Sigtelinjen er således endnu ikke nået. Den andet sigtelinje er, at andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse skal øges med mindst 0,2 pct. årligt. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse opgøres i Datasamling 2017 (Undervisningsministeriet). Figur 4.2 Kilde: Undervisningsministeriet, fremlagt for Undervisningsudvalget 20/2-2017, punkt 22. Note: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Bemærk, at elever på STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) ikke indgår i 2013 og 2014, da antallet af elever er så lille, at Undervisningsministeriet af diskretionshensyn ikke opgør dem. I figur 4.2 vises andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse for Frederiksberg Kommune og for hele landet. Figuren viser, at andelen af unge i 2013, som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse var 86,9% for hele landet og 82,7% for Frederiksberg Kommune. Dvs. at Frederiksberg Kommune lå 4,2 pct. point under landsgennemsnittet. I 2014 var forskellen reduceret til 4,0 procentpoint. Denne reduktion er dog minimal, og man kan derfor konkludere at udviklingen stort set er uændret fra 2013 til Mål 5: Flere borgere skal have en god mental sundhed Sigtelinjen kan ikke monitoreres i 2017, da den er baseret på Region Hovedstadens Sundhedsprofil, som næste gang udkommer i marts 2018, baseret på data fra Det har ikke været muligt at finde alternative kilder til data, som kan erstatte data fra Sundhedsprofilen. Mål 6: Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Sigtelinjen i Sundhedspolitikken er, at andelen af borgere, der ofte er uønsket alene og andelen af borgere, der ikke har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte, skal reduceres. Sigtelinjen er lavet med udgangspunkt i data fra Sundhedsprofilen, og der kan derfor ikke følges op på sigtelinjen i

4 Som erstatning for data fra Sundhedsprofilen anvendes her udviklingen i medlemstallet for foreninger, der modtager 79-tilskud, som delvist udtryk for, om borgerne på Frederiksberg har mulighed for at være en del af et robust fællesskab. Med denne indikator ses en positiv udvikling. Det er dog vigtigt at pointere, at tilbuddene kun rammer en delmængde af de borgere, der ofte er uønsket alene eller ikke har nogen at tale med. 79-tilskud gives, i Frederiksberg Kommune, til foreninger, der skaber rammer for klub-, aktivitetsog netværksskabende tilbud til ældre borgere i kommunen. Sundhed- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 6. juni 2016 (sag nr. 58), at puljen for 2017 skal målrettes udsatte ældre fokus på fællesskaber og måltider, ældre med anden etnisk baggrund, IT-svage ældre og pårørende til alvorligt/kronisk syge ældre. Der er modtaget 23 ansøgninger om tilskud i 2017 mod 17 ansøgninger i 2016 (SOU, 28. november 2016, sag nr. 108), hvilket udgør en stigning i antallet af ansøgninger. Mål 7: Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer Sigtelinjen i Sundhedspolitikken er, at andelen af folkeskoleelever, der trives, skal øges med mindst 10 pct. i forhold til trivselsmålingen fra den nationale trivselsmåling for skoleåret 2014/2015. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sigtelinjen blev opstillet, før den første trivselsmåling blev foretaget i Skoleåret 2014/2015. Trivselsmålingen foretages af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskoler og specialskoler. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål omhandlende faglig og social trivsel, ro og orden samt støtte og inspiration. Trivslen beregnes som et gennemsnit af de 40 spørgsmål 1. Resultatet af trivselsmålingen er vist i Tabel 7.1: Tabel 7.1 Trivselsmåling for udskolingen (4.-9. klasse), Skoleåret 2014/2015 Trivselsmåling for udskolingen (4.-9. klasse), Skoleåret 2015/2016 Frederiksberg Landsgennemsnit Kommune Frederiksberg Landsgennemsnit Kommune 93,4 pct.* 92,3 pct. 93,7 pct. 93,0 pct. God trivsel (gennemsnit 3,1-5) Dårlig trivsel (gennemsnit 1-3) Note: * Tallene summer ikke til 100 grundet afrunding. Kilde: Den nationale trivselsmåling, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. 6,5 pct.* 7,7 pct. 6,3 pct. 7,0 pct. Andelen af folkeskoler som trives stiger. Som det kan ses i Tabel 7.1, svarer 93,7 pct. af eleverne i klasse på Frederiksberg i skoleåret 2015/2016, at de har en god trivsel. Dette er 0,7 procentpoint højere end landsgennemsnittet samme år og 0,3 procentpoint højere end samme måling i Frederiksberg Kommune for skoleåret 2014/2015. Desuden svarer 6,3 pct. af eleverne i klasse på Frederiksberg, at de oplever en dårlig trivsel, hvilket er 0,7 procentpoint lavere end landsgennemsnittet for samme år og 0,2 procentpoint lavere end samme måling i Frederiksberg Kommune for skoleåret 2014/2015. Mål 8: Unges risikoadfærd skal mindskes Sigtelinjerne i Sundhedspolitikken er, at andelen af eleverne i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet at være fuld, skal reduceres til højst 40 pct. samt at andelen af eleverne i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet hash, skal reduceres til højst 10 pct. Disse tal opgøres af Børne- og Ungeområdet i Udskolingsundersøgelsen 2014/ Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. 4

5 Figur 8.1 viser andelen af en 9. klasses årgang, der har prøve at være fuld. Den grønne (fuldt optrukne) linje viser andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet at være fulde. Den røde (stiplede) linje indikerer målet om at højst 40 pct. af eleverne i 9. klasse skal have prøvet at være fuld. Figur 8.1 Kilde: Udskolingsundersøgelsen 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016. Figur 8.1 viser at andelen af en 9. klasses årgang, der har været fuld er faldet fra 55% til 53% fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Der er altså sket en forbedring på 2 procentpoint i at nedbringe antallet af elever i folkeskolens 9. klasse, der har været fulde. Figur 8.2 viser andelen af en 9. klasses årgang, der har prøvet hash. Den grønne (fuldt optrukne) linje viser andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet at ryge hash. Den røde (stiplede) linje indikerer målet om at højst 10 pct. af eleverne i 9. klasse skal have prøvet at ryge hash. Figur 8.2 Kilde: Udskolingsundersøgelsen 2013/2014, 2014/2015 og 2015/

6 Figur 8.2 viser, at andelen af en 9. klasses årgang, der har prøvet hash er faldet fra 12 pct. i skoleåret 2014/2015 til 10 pct. i skoleåret 2015/2016. Med andre ord er sigtelinjen nået. Mål 9: Byens rum skal være let tilgængelig for alle En sigtelinje i Sundhedspolitikken er, at alle borgerne i Frederiksberg Kommune har adgang til et grønt område indenfor 500 meter fra deres bopæl inden I forbindelse med områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret er der nu etableret en mindre bypark på eksisterende græsarealer i den nordlige ende af Fuglebakkevej, og der er nu overalt i kommunen højst 500 m mellem enhver bolig og et grønt friareal. Et yderligere succeskriterium er, at der fortsat er tilfredshed med de grønne områder på Frederiksberg i Vej og Parks årlige interviewundersøgelser. En overordnet konklusion på den nyeste brugermåling fra september 2016 er, at tendensen fra de øvrige målinger fortsætter med en meget høj tilfredshed hos brugerne med såvel renholdelsen som plejen af de grønne områder (Kilde: Notat om brugermåling i grønne områder nr. 6, september 2016). Mål 10: Flere borgere går eller cykler i hverdagen Sigtelinjen i Sundhedspolitikken er, at mindst 40 pct. af alle ture skal foretages på cykel. Ture foretaget på cykel udgjorde i 33% af alle ture i I var andelen af cykelture 31%. Resultatet kommer fra DTU s Transportvaneundersøgelse. En samlet status på cykeltrafikkens udvikling fremgår af Cykelregnskab 2016, som blev behandlet af By- og Miljøudvalget den 19. juni 2017 (sag nr. 215). 6

7 Mål 11: Der er renere luft, rent vand og mindre støj i byens rum Luft Sigtelinjen i Sundhedspolitikken er, at den sundhedsskadelige partikelforurening fra fine partikler på gadeniveau skal reduceres med ca. 30 pct. fra baseline i 2015 senest i Der er næsten to års forsinkelse på målinger af den sundhedsskadelige partikelforurening, hvorfor det ikke er muligt at give et øjebliksbillede af luftforureningen i Frederiksberg Kommune. Figur 11.1 Kilde: Det Grønne Regnskab 2015 Figur 11.1 viser årsmiddelværdien for forureningen med større partikler fra 2006 til EU's grænseværdi for partikler er 40 mikrogram pr. kubikmeter luft. På grafen kan det ses, at årsmiddelværdien ligger under grænseværdien. Figur 11.2 Kilde: Det Grønne Regnskab 2015 Der er kun målt på de fine partikler (mindre end 2,5) fra Fra 2013 til 2014 er der sket en stigning. I 7

8 2015 er der sket et fald, men niveauet ligger stadig på et højere niveau end i Indholdet af partikler mindre end 2,5 μm (PM2.5) har ikke overskredet de vejledende målgrænseværdier. Vand Sigtelinjen i Sundhedspolitikken er, at drikkevandet på Frederiksberg fortsat skal opfylde Miljøstyrelsens krav. Status er, at der ikke er nogen udvikling i niveauet af naturlige og miljøfremmede stoffer, der truer grundvandet. Et yderligere succeskriterium er, at niveauet af naturlige og miljøfremmede stoffer, der truer grundvandet er faldende. Den seneste grundvandsovervågning fra 2015 viser, at der endnu ikke er en overordnet faldende udvikling i niveauet af naturlige og miljøfremmede stoffer i grundvandet. Dvs., at der fortsat er behov for at gøre en indsats for at nå målet. Støj I Sundhedspolitikken er der seks sigtelinjer for at nedbringe støjforureningen: Antallet af boliger, der udsættes for en støjbelastning over 68 db, skal nedbringes fra 10 % til 0% inden Der monitoreres ikke årligt på dette mål. Næste opgørelse er endnu ikke foretaget, men vil finde sted i I 2043 skal ingen boliger være belastet af et støjniveau fra trafikken over den vejledende grænseværdi på 33 db. Der monitoreres ikke årligt på dette mål. Næste opgørelse er endnu ikke foretaget, men vil finde sted i Senest i 2018 har alle trafikveje støjsvag asfalt. Der er pt. udlagt 31,8 km støjsvag asfalt ud af totalt (trafikveje) 37,5 km. Alle nye boliger (ca. 135 opføres årligt) og tilknyttede primære opholdsarealer skal være støjbeskyttede. Status er, at alle lokalplaner, som er støjbelastede - støjbeskyttes. Frem til 2018 støjbeskyttes mindst 300 boliger via indgåelse af nye støjpartnerskaber. Pt. er der støjbeskyttet 113 lejligheder. Målet var sat under forudsætning af uændrede ressourcer 1 mio. kr. årligt til støjpartnerskaber pt. er der afsat 0,4 mio. kr. årligt. Alle særligt støjbelastede kommunale institutioner er støjbeskyttet senest i 2018 Sigtelinjen er nået. 8