Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer
|
|
- Katrine Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer
2 GrovfoderNyt 2. Jul 2018 Bedriften lige nu Det tørre vejr fortsætter. Ganske vist fik vi regn i midten af juni, men det var i varierende mængder, og langt fra nok til at dække behovet i de tørstende afgrøder. Der bliver ikke meget halm på kornafgrøderne i år, så der bliver rift om halmen. Har man ikke nok halm på egen bedrift, er det vigtigt at få aftalt køb af halm snarest, hvis det da ikke allerede er sket. Den regn der kom i juni, friskede op på majsen, men vi ser stor variation. Lige nu har vi passeret 1100 majsvarmeenheder fra 1. maj, så majsene er langt foran, hvis de er sået i første halvdel af maj. Fortsætter det varme vejr, skal man i år forberede sig på en meget tidlig høst. De første registreringer på svampe i majs er udført. Der er kun fundet lidt majsøjeplet i en enkelt upløjet mark. Vi har til nu heldigvis kun få meldinger om lus i majsene. Som nævnt i sidste nummer har vi p.t. ingen godkendte midler i handelen, men SEGES har i sidste uge søgt om godkendelse af Karate til mindre anvendelse. Svar på denne ansøgning ventes snart. Det er vores indtryk at ukrudtsbekæmpelsen i majs generelt var let i år. Vi vil dog opfordre til at gå en tur i marken for at se om der skulle være restukrudt, som kan give anledning til at justere strategien til næste år. Måske er der slæbt nye arter ind? Vi ser desværre at eksempelvis hanespore er i fremmarch. Kontakt gerne din planteavlskonsulent, så kan vi sammen se på marker og lave en plan for næste år. Græsmarkerne er tørre. Der blev som ventet ingen eller meget små 2. slæt. Nogen har afpudset græsmarken. Vi håber nu på et 3. slæt, men vejrudsigten er i skrivende stund ikke god for græs. I dette nummer kan du læse om fodersituationen. Der kan blive behov for at høste helsæd, og nye græsmarker skal lægges ud, måske mere end sædvanligt. Din kvægkonsulent hjælper gerne med at gøre foderlagrene op og lægge en plan for næste års foderbehov. Regler er der mange af. Vi skriver her om slåning af græs og brak.
3 Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udbyttet af slætgræs ser ud til at blive noget mindre end normalt. Foråret var sent, så udbytterne i 1. slæt har knap været på normalt niveau. Tørke og høje temperaturer har bevirket et lille eller intet 2. slæt, og udsigterne for 3. slæt er ikke gode - der skal komme store mængder regn. Kompensatorisk vækst kan erstatte en del af det manglende udbytte i 2. slæt, såfremt der kommer tilstrækkelige mængder regn i resten af vækstsæsonen. Majsen er sået over en lang periode fra sidst i april til midt-slutning maj. De tidligst såede marker er 2 til 3 uger foran normal udvikling, mens majs sået midt-slutning maj er på normalt udviklingstrin. Desværre ser vi nogle af de sent såede marker med dårlig rodudvikling, det gør ondt her i tørken. Der er med andre ord stor spredning. Hvis der kommer tilstrækkelige mængder regn, er der udsigt til udbytter over normalt niveau i de tidligst såede majsmarker og på normalt niveau i de sent såede majsmarker. Fortsætter tørken, bliver udbytterne under normalt. Tag et tjek på foderbeholdningerne og vurdér det forventede udbytte. Er der ikke udsigt til tilstrækkelig med grovfoder, så supplér om nødvendigt med f.eks. helsæd, indkøbt majs eller biprodukter. Der kan sås (ekstra) græsudlæg i august, og dermed er der mere græsensilage klar allerede næste maj. Der er desuden kommet en meddelelse om, at det forventes, at der bliver givet dispensation til at opfodre frøgræshalm, der er behandlet med plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt til mindre anvendelse i frøgræs. Høst af helsæd Tørkeskadede kornafgrøder til helsæd I tørkeskadede kornafgrøder er det den bedste del af marken som bestemmer høsttidspunktet. Afgrøden høstes så vidt muligt med maks pct. tørstof pas på det går stærkt. Afgrøden finsnittes så kort som muligt. Vær omhyggelig med indlægning og komprimering af afgrøden i tynde lag i stak eller silo. Er tørstofindholdet i afgrøden til den høje kant, eller er afgrøden meget uens moden, tilsættes evt. et ensileringsmiddel i form af heterofermentative mælkesyrebakterier for at forbedre ensilagens stabilitet under opfodring. Udbytte og kvalitet, tiden fra grønafgrøde til helsæd Kornhelsæd I godt og normalt udviklet korn er udbyttet højest og kvaliteten bedst ved vækststadium Fra kornets skridning og frem til dette tidspunkt sker der en stor produktion. Det kan ofte være foderenheder pr. ha pr. dag. I korn øges afgrødens fordøjelighed i tiden op til høst af helsæd, fordi kernerne udvikles. For tidlig høst giver derfor både et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi. Vælger man at supplere grovfoderavlen med helsæd, skal man ensilere de bedste marker med den største kerneandel for at få god kvalitet. Korrekt høsttid af kornhelsæd er afgørende, da tørstofudviklingen kan gå meget hurtig i juli måned - helt op til 15 procentpoint på én uge. Høst derfor hellere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent, da helsædsensilage med mere end 35 pct. tørstof er mere udsat for varmedannelse. Ærtehelsæd I ærter er produktionen fra blomstring og frem til vækststadium af næsten samme størrelsesorden som i korn. I ærtehelsæd er udbyttet og foderværdien højest i vækststadium
4 Tidspunkt for ensilering Vårbyg og vinterhvede Byg og hvede ensileres, når kernen er dejagtig. På det tidspunkt kan man med to fingre klemme kernen sammen som valset korn (vækststadium 83-85). Den øverste tredjedel af strået vil normalt være grønligt, og nederste to tredjedele af strået gult. Dette tidspunkt indtræffer normalt fire til fem uger efter begyndende skridning i vårbyg og fem til seks uger efter begyndende skridning i vinterhvede. I år skal man være ekstra påpasselig med ikke at komme for sent, da kornmarkerne er visne i bunden. Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Byg/ærtehelsæd Byg/ærtehelsæd med moderate mængder ærter ensileres, når kernerne i byggen er dejagtige, og de med besvær kan trykkes sammen. På dette tidspunkt vil ærterne være grønlige og hovedparten af bælgene udviklet. Indholdet af tørstof vil normalt være omkring 30 pct. Byg/ærtehelsæd med stor ærteandel (over 50 pct.) høstes, før afgrøden går i leje og ødelægger udlægget. Byg/ærtehelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Byg/ærtehelsæd kan også skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en rapsskårlægger. Ærtehelsæd Ærterne skal ensileres, inden de går i leje. Pas på varmt vejr kan få ærterne til at lægge sig hen ad jorden, også selv om vandforsyningen er i orden. Udbytte og foderværdi er højest i ærtehelsæd i vækststadium På det tidspunkt er de nederste bælge i fuld størrelse, og frøene i disse er dejagtige. Skal ærterne ensileres alene, er det vigtigt, at man er opmærksom på tørstofprocenten ved høst. Er afgrøden for fugtig, skårlægges og fortørres den inden ensilering. Ærtehelsæd skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en rapsskårlægger til fortørring, og tørstofprocenten må gerne være 35 til 40 pct. Pas på udlægget Der kan være udlæg under byg eller ært som høstes til helsæd. Hvis helsæden høstes i stærkt solskin, og der samtidig er tørke, er der risiko for, at udlægget skades. Er der mulighed for vanding, kan udlægget skånes, hvis der vandes fire til fem dage før høst af helsæd - og igen umiddelbart efter høst af helsæd. De færreste på Fyn kan vande, så kan man i det mindste finde nogle overskyede dage til helsædshøst, er det at foretrække. Skadedyr Vi har set en del bladrandbiller i år, og en ny generation kan stå klar i midten af juli når helsæden er høstet. Hold godt øje med de små kløverplanter efter dæksæden er høstet. Skadetærsklen for angreb er 20 % angrebne kløverplanter Fastac 50 har en off-label godkendelse til anvendelse i lucerne og kløvergræs efter høst af dæksæden. Der anbefales omkring 0,15 l/ha (max. dosis er 0,225 l/ha). Sprøjtefristen er 14 dage.
5 Udlæg af kløvergræs i august Ved etablering af kløvergræs i august er målet at få en god ensartet bestand af græs og en passende stor andel af kløver. Tidlig etablering i den første tredjedel - halvdel af august er vigtig. Det giver en større andel af kløver og til FE mere pr. ha end ved etablering omkring 1. september. I år ser det ud til at blive en tidlig høst, så der kan blive gode muligheder for at få sået det nye udlæg rettidigt efter en kornmark. Kløvergræsblandinger og arter der egner sig til udlæg i sensommeren Næsten alle arter og blandinger egner sig til udsåning i august, men der er dog et par undtagelser og nogle forbehold. Blandinger til slæt med kløver, nummer 22, 35, 42, 43, 45, 46 og 47, kan etableres med rimelig sikkerhed i sensommeren. Slætblandinger med et betydeligt indhold af strandsvingel, det er nummer 36, 40, 41, 49 og 50 skal etableres inden 8. til 10. august. Det skyldes at strandsvingel er en langsom starter. Det samme gælder græsblandinger med et stort indhold af småfrøede arter som timote. Blanding nr. 48 med et stort indhold af lucerne egner sig ikke til udlæg i sensommeren Udsædsmængden bør være 30 til 33 kg pr. ha. Størst udsædsmængde anvendes ved blandinger med rajsvingel, som blanding 45, 46 og 47, fordi rajsvingel har en stor frøvægt. Sådybde Den korrekte sådybde for kløvergræs er 1 til 2 cm, og er meget vigtig. Det er vigtigt at indstille såmaskinen korrekt. Kontroller sådybden flere gange. I kløvergræs må man gerne kunne se cirka 10 pct. af frøene i såsporet efter såning. For dyb såning har især stor betydning for bestanden og fremspiringshastigheden af hvidkløver. Skal man pløje før etablering af kløvergræs, eller kan man harve? Når man overvejer pløjning eller ej, ja mulighederne for at lave et godt såbed i det hele taget, skal man huske at der skal sås små frø i en præcis sådybde på 1-2 cm. Der må ikke være afgrøderester, stub og ukrudt som generer såskærene. Etablering efter pløjning En forudgående pløjning med en hurtig pakning af jorden giver normalt en god sikker etablering og det laveste ukrudtstryk. Pløjning, harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske i løbet af få timer for at bevare jordens fugtighed. Udlægget skal sås på fast tromlet eller pakket jord i cirka 1 og maksimum 2 cm dybde. En hurtig og effektiv fremspiring af græs og især kløver sikres med en afsluttende tromling. Især på lerjord, hvor jorden kan være lidt knoldet, har en tromling god effekt på fremspiringen. Pas dog på med tromling ved udsigt til kraftig regn. Ulempen ved pløjning kan i nogle tilfælde være grove knolde som kan være vanskelige at bearbejde tilstrækkeligt til det gode såbed.
6 Etablering uden pløjning Fordelen ved pløjefri etablering er, at det er lettere at lave et jævnt og kompakt såbed uden spor, men det giver en større bestand af ukrudt og kan give betydelige problemer med fremspiring af spildkorn, især af vårbyg. Ved høst bør man sætte kort stub, undgå spild og sprede avner. Jorden bearbejdes i 10 til 12 cm dybde med stubharve og derefter harves med en såbedsharve i 2 til 4 cm dybde. Opharvning kan også ske med en tallerkenharve påmonteret en kraftig pakvalse. Der arbejdes i 5 til 10 cm dybde Harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske inden for en kort periode for at bevare jordens fugtighed. Er der mange spildkorn af vår- eller vinterbyg samt ukrudt, kan man hvis der er tid til det - en uge efter opharvning bekæmpe de fremspirede spildkornsplanter med 1,0 liter glyphosat (360 gram pr. liter) pr. ha. Udlægget kan sås dagen efter behandling med glyphosat. Udlægget skal sås på fast pakket/tromlet jord i cirka 1 til maksimum 2 cm dybde. Efter såning af udlægget tromles arealet for at frøene får tilstrækkelig kontakt med jorden. På lerjord er dette specielt nødvendigt. Såteknik med pakvalse, dobbelte skiveskær og trykrulle i såsporet er velegnet til etablering af kløvergræs. Desværre er der mange, der sår for dybt, så indstil såmaskinen korrekt. Man må gerne kunne se cirka pct. af frøene i såsporet efter såning. Foto: Karsten A. Nielsen, SEGES.
7 Skal man bruge dæksæd ved udlæg i august? Hvis udlægget sås rettidigt, er der ingen fordele for kløvergræsset ved at så dæksæd. Hvis såningen sker lidt for sent, kan en moderat mængde dæksæd være med til at beskytte udlæg mod tidlig frost. I den situation anbefaler vi at udså kg/ha vinterhvede. Hvede har i forhold til de andre arter af vinterkorn den fordel, at den ved høst som grønkorn passer sammen med 1. slæt græs, har en god fordøjelighed, og har begrænset genvækst.når der er dæksæd, kan der udlægges gylle med slanger før første slæt i foråret fordi det regnes som en kornmark - og derved undgås skader på udlægget ved nedfældning, men pas på spor i marken. Sensommerudlæg som MFO-græsudlæg og afgrødevariation Vælger man dæksæd af vinterhvede kan dette, under visse betingelser, regnes som en hovedafgrøde i det grønne krav om flere afgrøder. Grønkornet kan derfor f.eks. tælle med som én af de tre afgrøder, man skal have, hvis man har et omdriftsareal på 30 ha eller derover. Græs-og kløvergræsudlæg i vinterhvede kan tælle som MFO-græsudlæg, såfremt der kan konstateres en anden hovedafgrøde end græs på arealet. For at vinterhvede til grønkorn kan tælle som en hovedafgrøde, kræver det, at: Der anvendes dæksæd af vintersæd (vinterhvede) Grønkornet høstes efter maj Det skal være muligt at konstatere stubrester af korn ved kontrol frem til 25. juli. Hvis vinterhvede til grønkorn kan tælle som hovedafgrøde, på baggrund af ovenstående, kan udlægget tælle som MFO-græsudlæg. For at fremme en vis mængde grønkorn bruges 45 til 60 kg vinterhvede pr. ha som dæksæd, den mindste udsædsmængde ved tidlig såning, første uge af august vælg en sildig sort som for eksempel Sheriff. Udlægget etableres så rettidigt som muligt, dvs. i den første halvdel af august. Afgrøden af korn og kløvergræs skårlægges sammen med 1. slæt efter 15. maj. Ukrudtsbekæmpelse Ukrudt er generelt ikke et stort problem ved udlæg i efteråret, især ikke hvis der er pløjet før såning. Hvis man skønner, at der er behov, er Stomp CS godkendt til udlæg af græs og kløvergræs uden dæksæd om efteråret med en dosis på 1,0 liter pr. ha. 1,0 liter Stomp CS pr. ha kan ligeledes anvendes i vintersæd med udlæg af kløvergræs. Græsfrøene skal være dækket af jord. Slåning af arealer med græs, brak og MFObræmmer For at et areal kan få støtte, skal der være landbrugsaktivitet på arealet. Landbrugsaktivitet er i denne sammenhæng enten afgræsning, høst af slæt eller slåning/afpudsning. I nedenstående tabel er en oversigt over reglerne.
8 Afgræsning For arealer med græs og MFO-bræmmer kan afgræsning erstatte slåning. Det er en betingelse, at arealet fremstår afgræsset den 15. september, dvs. mindst 50 % af plantedækket skal bære præg af afgræsning og det må ikke være mere end 40 cm. højt. Braklagte arealer må ikke afgræsses. Braklagte arealer forbudsperiode for slåning Af hensyn til markvildtet må brakarealer og MFO-bræmmer ikke slås i perioden 1. maj til 31. juli med mindre: Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Der er behov for at bekæmpe giftige, aggressive eller uønskede plantearter som fx flyvehavre, brændenælder, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. Bekæmpelse skal ske selektivt, og afslået materiale må ikke fjernes på brakarealer. Vildt- og bivenlige tiltag der er tilladt på brakarealer, er ikke omfattet af slåningskravet og forbudsperioden for slåning. Det betyder f.eks., at man gerne må slå kortholdte vildstriber jævnfør reglerne for vildttiltag, på et brakareal i forbudsperioden. Brakarealer og bræmmer må ikke pløjes eller bruges til opbevaring af f.eks. halmballer eller ensilage i hele kalenderåret. Dog gælder, at skal der etableres en afgrøde i efteråret (f.eks. græs eller hvede) må brak og bræmmer nedvisnes fra 1. juli og jordbearbejdes fra 1. august. Slåningskravet erstattes i dette tilfælde af den forberedende aktivitet, forudsat at jordbearbejdningen er gennemført senest 15. september.
Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med
GrovfoderNyt Nr. 6-27. juni 2 017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Udlæg af græs i eftersommeren Høst af helsæd Bedriften
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen?
GrovfoderNyt NR. 5-18. juni 2015 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen? Bedriften lige nu Sommeren lader vente på sig. Der er ikke meget varme i luften
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 15-21. juni 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Direkte høst, nedvisning eller skårlægning af vinterraps Rengøring af kornlagre og opbevaring af korn Regler for slåning af støtteberettigede arealer
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereNr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?
Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereFlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereNr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst
Nr. 9 - uge 34 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst GrovfoderNyt 22. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) De store mængder regn den
Læs mereBegræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Læs mereBetydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord
Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereGrovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereNr. 7 - uge 33. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 7 - uge 33 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majsdag 2018 Produktion af ekstra foder frem til efteråret 2019 Majshøst GrovfoderNyt 15. Aug 2018 Bedriften lige nu Kornhøsten
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereNyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4
Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereMARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Aflugning af flyvehavre De problematiske græsser VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Svampesygdomme
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereOmsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST
Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST Hvorfor så om? For dårligt udbyttepotentiale For stor udbytte-usikkerhed hvordan bliver vejret resten af sæsonen? Risiko
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereFarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning
FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2014
Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder
GrovfoderNyt Nr. 5-19.juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder Bedriften lige nu 2. slæt græs har været sat i stå under
Læs mereFlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017
FlexNyt Indhold Bedriftsbesøg tur til Toftum Bjerge, Drivvejen og Kjærgaard Mølle Husk, at du ikke må slå dine braklagte arealer fra 1. maj til 31. juli Ophør af 20-årigt tilsagn hvad skal man være opmærksom
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereMARK. Indhold. Vanding. Nødmodne aks i hvede. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Høst af vinterraps REGLER Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs og slåningsbrak ARRANGEMENTER Ribe dyrskue
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereer overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10).
AfgrødeNyt NR. 12-10. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bladspætninger og gule bladspidser i hvede Udsædsmængder af hybridvinterrug og vinterbyg Hvor må/skal jeg slå og hvornår? Efterafgrøder i 2015 Vigtige datoer
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereFlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012
FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereGrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014
GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereActivus 40 WG. Midler
Pendimethalin Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Activus 40 WG, reg.nr. 396-36, 10 l, Makhteshim-Agan Inter-Pendimethalin 330, reg.nr. 221-140, 10 l, Inter-Trade A/S Stomp, reg.nr.
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereNr. 5 - uge 24. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 5 - uge 24 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bor og mangan til majs i det tørre vejr Svampebekæmpelse i majs Skadedyr i majs Slætstrategi i græsmarken i det tørre vejr Koldt fuldfoder
Læs mereFrister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August
Nyt fra bagkontoret august 2017 Af Peter Gradischnig Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Brak og MFO-brak Braklagte arealer skal slås minimum én gang om året i perioden 1. august
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereTidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder
Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mere